MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk"

Transkript

1 1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen

2 En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse er den mest afgørende del af udviklingsbetingelserne Forudsætningen for at være i stand til at klare de mange udfordringer synes knyttet til, at unge har succes i uddannelsessystemet og udvikler en positiv selvopfattelse og tro på sig selv For unge, der ikke starter i uddannelse, falder fra undervejs eller ikke klarer skolegangen særlig godt, kan det betyde tabet af mulighederne for denne samfundsmæssige vej til individualisering og social integration/inklusion eller skal vi sige deltagelse!

3 3 Aktør/ - handleperspektivet I det moderne samfund handler individualiseringsprocessen ikke blot om at finde sig selv, men at forstå verden og sin egen betydning og placering i den, så man kan gøre noget selv Unge bliver individualiserede ved at bruge de muligheder, som de stilles over for i deres liv, og for at blive part i moderniteten kræver det, at man har kompetencer, som aktør

4 4 Hvilke betingelser stilles til rådighed? Unges udvikling er kontekstuel, den foregår i konkrete sammenhænge og ud fra de betingelser, der findes der Hver arena eller sociale kontekst, som unge indgår i, udgør et rum for deres udvikling. Der er tale om en nær sammenhæng mellem de samfundsmæssige udfordringer til unge, ungdomslivets muligheder, forstået som de konkrete muligheder og betingelser, som stilles til rådighed for unge, og den enkelte unges særlige situation Disse unge skal derfor støttes i udformningen og kvalificeringen af en personlig og individuel livsbane, en biografi, som gør dem i stand til at bruge de samfundsmæssige tilbud og udviklingsbetingelser

5 5 Trajectory Det samfundsmæssige trajectory en livsbane, den officielt udviklede plan for social inklusions- og individualiseringsproces Det individuelle trajectory en privat og individuel livsbane, et møde mellem de samfundsmæssige planer og den individuelle biografi, formet af den måde vi vælger og bruger betingelserne/ mulighederne på Hvor stor overensstemmelse/ hvor stor afstand er der mellem det samfundsmæssige og det individuelle trajectory?

6 6 Vores handlinger er vores måde at håndtere de samfundsmæssige betingelser og krav på, men vore handlinger er ikke automatiske. Humane handlinger bygger ikke blot på, hvilke betingelser og krav, man møder, men på hvorledes man oplever eller læser de betingelser, som man møder, og herunder også, hvorledes man ser sig selv som værende mere eller mindre i stand til at håndtere betingelserne Mørch i Unges læring på klub- og fritidsområdet, 2007 s. 55 For unge som senmoderne aktører er det ikke nok, at lære at efterleve normer og krav og at tilegne sig de forskellige samfundsmæssige værdier. Senmoderne unge skal lære at handle selv, dvs. at de netop skal udvikle de refleksive færdigheder som gør, at de kan etablere deres individuelle trajectories som de måder, de forbinder samfundsudviklingen og individuel udvikling på Mørch i Unges læring på klub- og fritidsområdet, 2007 s. 57

7 Udvikling af refleksive færdigheder/diskursiv bevidsthed Unges handlinger er måder de aktivt skaber forbindelse mellem samfundets krav og betingelser og deres egne muligheder og ønsker Praktiske handlinger vanehandlinger refleksive måder at håndtere verden på Unge skal kunne gøre deres praksisser refleksive Unge der klarer sig er blevet refleksive over for deres eget liv Diskursiv bevidsthed udvikles i et socialt samspil/ fællesskab de unge skal have nogen at tale med om deres udfordringer 7

8 8 Kvalificeret selvbestemmelse Det udviklingsmæssige mål kan betegnes som kvalificeret selvbestemmelse. De vejledte skal udvikle deres viden, deres selvopfattelse og identitet, deres væren, og deres gøren

9 Livskompetencer Kvalificeret selvbestemmelse efter Sven Mørch /Jan Tønnesvang Kvalificering 9 Selvbestemmelse Udadrettet -hed Faglig tilværelseskompetence handler om basiskompetencer, hvad den unge skal kunne forstå og vide noget om for at kunne indgå i uddannelses arbejds- og kulturlivet. Basiskompetencer kan være at læse, skrive og regne, og det kan være generelle og specifikke faglige kompetencer. Social tilværelseskompetence handler om elevens relationelle og sociale kompetence, handlekompetence og demokratiske dannelse. Til denne kompetence hører den unges evne til at indgå og være aktivt medbestemmende i sociale praksisfællesskaber. Indadrettet -hed Selvreferentiel tilværelseskompetence er den metakognitive kompetence til refleksion og selvrefleksion. Den handler om selvvurdering i forhold til egne kompetencer og refleksioner over egne læreprocesser med henblik på at mestre nye opgaver og udfordringer. egen kurs, biografi Meaning making Fænomenologiske tilværelseskompetence handler om den unges integritet og subjektiveringsevne. Subjektivering er evnen til frit og ufordrejet uden refleksiv distance at være i kontakt med egne følelser og give udtryk for og vælge og handle ud fra den, man er. Denne kompetence ligger til grund for at kunne forholde sig til og leve sig ind i andres følelsesliv. Meaning receiving

10 Et udgangspunkt for vejledningssamtalen, som læringssituation.. 10 Identitets og læringstrekanten Funktionalitet/Mening Tilegnelsesproces Sensitivitet Kognition Psykodynamik Identitetsproces Samspilsproces Illeris: Læring, 2007 Socialitet

11 11 Læringsrum Begrebet læringsrum er en ramme at analysere og forstå vilkårene for læreprocesser. Med begrebet er det muligt at indfange og forstå hvilke faktorer, der har betydning for læremulighederne. (Pernille Bottrup: Læringsrum og arbejdsvilkår. Tidsskrift for arbejdsliv 3/ 2001) hverdagslæring skole- og uddannelseslæring assimilativ karakter udvikler bestemte positioner transferproblemer læring i arbejdslivet læring tilfældig, snæver og teoriløs kombinationen af forskellige læringsrum er befordrende for læring

12 12 Læring i praksisfællesskaber Fra et individuelt læringsbegreb fokus på den individuelle deltager læring i isolation universelle læringslove en tilegnelsesproces en indtagelsesproces den tilegnende elev resultat = reproduktion af pensum, stof Til læring i praksisfællesskaber/ situeret læring fokus på aspekter ved landskabet, der gør læring mulig læring gennem relationer, arbejdsgange, rutiner, miljøer kontekstuel læring de konkrete praktiske situationer læring knytter sig til deltagelse (adgang) til praksisfællesskaber fra perifer til legitim (engageret, ansvarlig) deltager hvilke læringsressourcer har den lærende adgang til? identifikation med fællesskabet mangfoldigt flergenerationelt miljø resultat = social adfærd, gøren medlæring den aktivt opsøgende elev

13 13 Teorien om praksislæring er en måde at begribe og forstå læring uden for skolen på, i f.eks. praktikker. Teorien flytter fokus fra individet som omdrejningspunkt for læreprocessen til den sociale verden, hvor læringen handler om adgang til at deltage i praksisfællesskaber. Mening og betydning skabes på grundlag af deltagelse i den sociale interaktion i praksisfællesskabet. Læring bliver således en social og relationel aktivitet, den kognitive dimension tillægges ikke eksplicit betydning i teorien. Kritikken af praksislæringsteorien drejer sig da også netop om spørgsmålet om, hvordan selve læreprocesserne egentlig finder sted. Begreber og tænkning forsvinder ligeledes i praksisbegrebet i og med at praksislæringens fokus er at praktisere en praksis Bente Elkjær (2005): Når læring går på arbejde. Forlaget Samfundslitteratur

14 14 Læringstyper (handler om tilegnelsesprocessens beskaffenhed) kumulativ læring - udenadslære, mekanisk læring assimilativ læring - tilføjende læring - anvendelsesorienteret læring - gennem fagene forsøger underviserne at udbygge videns og færdighedsmæssige strukturer - underbygges af læreplaner og pensumtænkning - læringen stærkt bundet til skolekonteksten akkomodativ læring - forståelses- eller fortolkningsorienteret læring - forståelse, indsigt, mening, sammenhæng og overblik - omstrukturering af allerede etablerede mentale skemaer - overskridende læring - her får læringen og omstruktureringen sin individuelle karakter - knytter an til problemorienteret undervisning og projektarbejdsformen

15 Mestring (forandring) en oplevelse af sammenhæng Forudsætninger for at mobilisere forandringspotentialet 15 begribelighed håndterbarhed meningsfuldhed At mestre tilværelsen handler om at kende til/ udvikle mekanismer/ strategier, der sætter os i stand til at klare og håndtere de udfordringer, der er!

16 Hvilket perspektiv? 16 Fra..vejledte med særlige behov for vejledning.. individperspektiv, fokus på den vejledte som problemet Til..vejledte, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv.. strukturperspektiv, didaktisk perspektiv unge med problemer unge i problemer En didaktisk udfordring at de vejledte mødes med rammer/ indhold, som passer til de behov, ressourcer og kompetencer, som de har

17 mentor som didaktiker 17 Mentor skal tilrettelægge rammerne for karrierelæring Dales 3 kompetenceniveauer (Erling Lars Dale: Pædagogisk professionalitet. Klim 1999) På kompetenceniveau 1 handler det om viden og kvalifikationer til at gennemføre vejledningsaktiviteter/ undervisningsbaseret vejledning, der sigter mod læring. Dette kompetenceniveau handler om, hvordan praksis gennemføres. Mentor må gøre sig klart, hvad vejledte skal lære. Mentor må kunne forklare og begrunde vejledningsaktiviteterne. Kompetenceniveau 1 er mentorens evne til at tilrettelægge og gennemføre vejledning, der fører til læring.

18 18 Kompetenceniveau 2. handler om kvalifikationer til at tilrettelægge, planlægge og evaluere vejledning/ den undervisningsbaserede vejledning, så de overordnede mål og rammer bliver overholdt. Mentoren skal kunne planlægge forløb, der fremmer vejledtes karrierelæring og kritisk kunne analysere graden af målopfyldelse

19 19 Kompetenceniveau 3: omfatter mentorens kvalifikationer til at indgå kritisk analyserende, tolkende, begrebsudviklende og reflekterende i forhold til niveau 1 og 2. På dette niveau er mentorpraksis at reflektere og nyformulere vejledning i lyset af de stadigt skiftende samfundsvilkår.

20 Vejlederkompetencer 20

21 Efter Jan Tønesvang Selvet i pædagogikken, Klim

22 22 Fremadrettet fortidsbestemt nutidighed Det er i fortællingen om fortid nutid og fremtid, at vi lærer at spille en aktiv rolle i vores egen udvikling

9 stk. 4 i folkeskoleloven

9 stk. 4 i folkeskoleloven 9 stk. 4 i folkeskoleloven - en mulighed i unges karrierevalgsproces Læringsperspektiver, planlægning og evaluering Projekt 1.1.: VUE medarbejdere i samarbejde med UU Nordvestsjælland, UU Vestegnen og

Læs mere

Et syn på læring

Et syn på læring Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov. 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne

1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov. 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne 1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne 3. Gruppearbejde med udgangspunkt i hjemmearbejde 1. Hvad I allerede gør? 2. Hvor I kan blive bedre 4. Opsamling på spørgsmål

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

En sammenhængende Børneog Ungepolitik

En sammenhængende Børneog Ungepolitik En sammenhængende Børneog Ungepolitik -Med inspiration fra selvpsykologisk tænkning 1 Teoretisk grundlag Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er skabt med inspiration fra Dannelsestænkning Systemisk

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Deltagerstyret undervisning

Deltagerstyret undervisning Deltagerstyret undervisning Pædagogikken Hvorfor virker de 3 metoder? De 4 læringsrum? Orden Konvergent Tavle-undervisning Værkstedet Distance Nærhed Projekt-arbejde Dialogen Akkomodativ læring Kaos Divergent

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv Gruppevejledning i et systemisk perspektiv Oplæg UUVF s Samba konference 13. november 2012 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk Ingen metoder/ teknikker virker! Metoder udføres av mennesker med kommunikasjon.

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være!

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Hvad er organisatorisk læring (OL)? Organisatorisk læring er både et forskningsfelt og en betegnelse for aktiviteter, som praktikere (fx uddannelseskonsulenter)

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mentorskabets relationer, roller og positioner

Mentorskabets relationer, roller og positioner Mentorskabets relationer, roller og positioner Højskolementor efterår 2013 Anette Bjerregaard Hansen Mentorskab Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Buskelundskolen og visionen

Buskelundskolen og visionen Buskelundskolen og visionen Buskelundskolen en ambition om at gå foran i arbejdet med at udvikle fremtidens skole til nutidens børn. En afdelingsopdelt skole med børn fra 3 til 16 år med fælles administrativ

Læs mere

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen

Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen Hvad er CEMELI CEMELI er en forkortelse for Center for medieret læring og inklusion. Centeret arbejder forskningsbaseret

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere?

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? 1 Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? Workshop på Voksenpædagogisk træf 2013 v/ Agnethe Nordentoft

Læs mere

Afslutningskonference

Afslutningskonference 9.-10. DECEMBER 2013 EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORMÅL MED VIDA-UDDANNELSEN 2 PROJEKTET EFFEKTER AF VIDA 3 UDDANNELSENS FASER FASE 1 (forår

Læs mere

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Af Lars Ustrup, lektor Ud over at kunne hjælpe praktikanterne, så får jeg også selv noget tilbage, ikke bare i form af efteruddannelse, men også

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Coaching i et nyt læringsperspektiv

Coaching i et nyt læringsperspektiv Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen og konsulent Margrethe Gade Uddrag af kapitel i bogen Coaching i nyt perspektiv, Kim Gørtz m.fl, 2014, Hans Reitzels forlag Coaching i et nyt læringsperspektiv

Læs mere

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...

Læs mere

Hvornår er biblioteket et læringsrum?

Hvornår er biblioteket et læringsrum? Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Kære kommende studerende på UPP F14 I er blevet optaget på Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Vi glæder os

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30

Læs mere

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Forord Indledning Matematikkens didaktik et nyt fag Vores valg af matematikdidaktisk stof i denne bog Læringsdelen Undervisningsdelen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente? Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle

Læs mere

Den læringsmålstyrede undervisning

Den læringsmålstyrede undervisning Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål

Læs mere

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen

Læs mere