MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk

Transkript

1 1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk

2 En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse er den mest afgørende del af udviklingsbetingelserne Forudsætningen for at være i stand til at klare de mange udfordringer synes knyttet til, at unge har succes i uddannelsessystemet og udvikler en positiv selvopfattelse og tro på sig selv For unge, der ikke starter i uddannelse, falder fra undervejs eller ikke klarer skolegangen særlig godt, kan det betyde tabet af mulighederne for denne samfundsmæssige vej til individualisering og social integration/inklusion eller skal vi sige deltagelse!

3 3 Aktør/ - handleperspektivet I det moderne samfund handler individualiseringsprocessen ikke blot om at finde sig selv, men at forstå verden og sin egen betydning og placering i den, så man kan gøre noget selv Unge bliver individualiserede ved at bruge de muligheder, som de stilles over for i deres liv, og for at blive part i moderniteten kræver det, at man har kompetencer, som aktør

4 4 Hvilke betingelser stilles til rådighed? Unges udvikling er kontekstuel, den foregår i konkrete sammenhænge og ud fra de betingelser, der findes der Hver arena eller sociale kontekst, som unge indgår i, udgør et rum for deres udvikling. Der er tale om en nær sammenhæng mellem de samfundsmæssige udfordringer til unge, ungdomslivets muligheder, forstået som de konkrete muligheder og betingelser, som stilles til rådighed for unge, og den enkelte unges særlige situation Disse unge skal derfor støttes i udformningen og kvalificeringen af en personlig og individuel livsbane, en biografi, som gør dem i stand til at bruge de samfundsmæssige tilbud og udviklingsbetingelser

5 5 Trajectory Det samfundsmæssige trajectory en livsbane, den officielt udviklede plan for social inklusions- og individualiseringsproces Det individuelle trajectory en privat og individuel livsbane, et møde mellem de samfundsmæssige planer og den individuelle biografi, formet af den måde vi vælger og bruger betingelserne/ mulighederne på Hvor stor overensstemmelse/ hvor stor afstand er der mellem det samfundsmæssige og det individuelle trajectory?

6 6 Vores handlinger er vores måde at håndtere de samfundsmæssige betingelser og krav på, men vore handlinger er ikke automatiske. Humane handlinger bygger ikke blot på, hvilke betingelser og krav, man møder, men på hvorledes man oplever eller læser de betingelser, som man møder, og herunder også, hvorledes man ser sig selv som værende mere eller mindre i stand til at håndtere betingelserne Mørch i Unges læring på klub- og fritidsområdet, 2007 s. 55 For unge som senmoderne aktører er det ikke nok, at lære at efterleve normer og krav og at tilegne sig de forskellige samfundsmæssige værdier. Senmoderne unge skal lære at handle selv, dvs. at de netop skal udvikle de refleksive færdigheder som gør, at de kan etablere deres individuelle trajectories som de måder, de forbinder samfundsudviklingen og individuel udvikling på Mørch i Unges læring på klub- og fritidsområdet, 2007 s. 57

7 Udvikling af refleksive færdigheder/diskursiv bevidsthed Unges handlinger er måder de aktivt skaber forbindelse mellem samfundets krav og betingelser og deres egne muligheder og ønsker Praktiske handlinger vanehandlinger refleksive måder at håndtere verden på Unge skal kunne gøre deres praksisser refleksive Unge der klarer sig er blevet refleksive over for deres eget liv Diskursiv bevidsthed udvikles i et socialt samspil/ fællesskab de unge skal have nogen at tale med om deres udfordringer 7

8 8 Kvalificeret selvbestemmelse Det udviklingsmæssige mål kan betegnes som kvalificeret selvbestemmelse. De vejledte skal udvikle deres viden, deres selvopfattelse og identitet, deres væren, og deres gøren

9 Livskompetencer Kvalificeret selvbestemmelse efter Sven Mørch /Jan Tønnesvang Kvalificering 9 Selvbestemmelse Udadrettet -hed Faglig tilværelseskompetence handler om basiskompetencer, hvad den unge skal kunne forstå og vide noget om for at kunne indgå i uddannelses arbejds- og kulturlivet. Basiskompetencer kan være at læse, skrive og regne, og det kan være generelle og specifikke faglige kompetencer. Social tilværelseskompetence handler om elevens relationelle og sociale kompetence, handlekompetence og demokratiske dannelse. Til denne kompetence hører den unges evne til at indgå og være aktivt medbestemmende i sociale praksisfællesskaber. Indadrettet -hed Selvreferentiel tilværelseskompetence er den metakognitive kompetence til refleksion og selvrefleksion. Den handler om selvvurdering i forhold til egne kompetencer og refleksioner over egne læreprocesser med henblik på at mestre nye opgaver og udfordringer. egen kurs, biografi Meaning making Fænomenologiske tilværelseskompetence handler om den unges integritet og subjektiveringsevne. Subjektivering er evnen til frit og ufordrejet uden refleksiv distance at være i kontakt med egne følelser og give udtryk for og vælge og handle ud fra den, man er. Denne kompetence ligger til grund for at kunne forholde sig til og leve sig ind i andres følelsesliv. Meaning receiving

10 Et udgangspunkt for vejledningssamtalen, som læringssituation.. 10 Identitets og læringstrekanten Funktionalitet/Mening Tilegnelsesproces Sensitivitet Kognition Psykodynamik Identitetsproces Samspilsproces Illeris: Læring, 2007 Socialitet

11 11 Læringsrum Begrebet læringsrum er en ramme at analysere og forstå vilkårene for læreprocesser. Med begrebet er det muligt at indfange og forstå hvilke faktorer, der har betydning for læremulighederne. (Pernille Bottrup: Læringsrum og arbejdsvilkår. Tidsskrift for arbejdsliv 3/ 2001) hverdagslæring skole- og uddannelseslæring assimilativ karakter udvikler bestemte positioner transferproblemer læring i arbejdslivet læring tilfældig, snæver og teoriløs kombinationen af forskellige læringsrum er befordrende for læring

12 12 Læring i praksisfællesskaber Fra et individuelt læringsbegreb fokus på den individuelle deltager læring i isolation universelle læringslove en tilegnelsesproces en indtagelsesproces den tilegnende elev resultat = reproduktion af pensum, stof Til læring i praksisfællesskaber/ situeret læring fokus på aspekter ved landskabet, der gør læring mulig læring gennem relationer, arbejdsgange, rutiner, miljøer kontekstuel læring de konkrete praktiske situationer læring knytter sig til deltagelse (adgang) til praksisfællesskaber fra perifer til legitim (engageret, ansvarlig) deltager hvilke læringsressourcer har den lærende adgang til? identifikation med fællesskabet mangfoldigt flergenerationelt miljø resultat = social adfærd, gøren medlæring den aktivt opsøgende elev

13 13 Teorien om praksislæring er en måde at begribe og forstå læring uden for skolen på, i f.eks. praktikker. Teorien flytter fokus fra individet som omdrejningspunkt for læreprocessen til den sociale verden, hvor læringen handler om adgang til at deltage i praksisfællesskaber. Mening og betydning skabes på grundlag af deltagelse i den sociale interaktion i praksisfællesskabet. Læring bliver således en social og relationel aktivitet, den kognitive dimension tillægges ikke eksplicit betydning i teorien. Kritikken af praksislæringsteorien drejer sig da også netop om spørgsmålet om, hvordan selve læreprocesserne egentlig finder sted. Begreber og tænkning forsvinder ligeledes i praksisbegrebet i og med at praksislæringens fokus er at praktisere en praksis Bente Elkjær (2005): Når læring går på arbejde. Forlaget Samfundslitteratur

14 14 Læringstyper (handler om tilegnelsesprocessens beskaffenhed) kumulativ læring - udenadslære, mekanisk læring assimilativ læring - tilføjende læring - anvendelsesorienteret læring - gennem fagene forsøger underviserne at udbygge videns og færdighedsmæssige strukturer - underbygges af læreplaner og pensumtænkning - læringen stærkt bundet til skolekonteksten akkomodativ læring - forståelses- eller fortolkningsorienteret læring - forståelse, indsigt, mening, sammenhæng og overblik - omstrukturering af allerede etablerede mentale skemaer - overskridende læring - her får læringen og omstruktureringen sin individuelle karakter - knytter an til problemorienteret undervisning og projektarbejdsformen

15 Mestring (forandring) en oplevelse af sammenhæng Forudsætninger for at mobilisere forandringspotentialet 15 begribelighed håndterbarhed meningsfuldhed At mestre tilværelsen handler om at kende til/ udvikle mekanismer/ strategier, der sætter os i stand til at klare og håndtere de udfordringer, der er!

16 Hvilket perspektiv? 16 Fra..vejledte med særlige behov for vejledning.. individperspektiv, fokus på den vejledte som problemet Til..vejledte, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv.. strukturperspektiv, didaktisk perspektiv unge med problemer unge i problemer En didaktisk udfordring at de vejledte mødes med rammer/ indhold, som passer til de behov, ressourcer og kompetencer, som de har

17 mentor som didaktiker 17 Mentor skal tilrettelægge rammerne for karrierelæring Dales 3 kompetenceniveauer (Erling Lars Dale: Pædagogisk professionalitet. Klim 1999) På kompetenceniveau 1 handler det om viden og kvalifikationer til at gennemføre vejledningsaktiviteter/ undervisningsbaseret vejledning, der sigter mod læring. Dette kompetenceniveau handler om, hvordan praksis gennemføres. Mentor må gøre sig klart, hvad vejledte skal lære. Mentor må kunne forklare og begrunde vejledningsaktiviteterne. Kompetenceniveau 1 er mentorens evne til at tilrettelægge og gennemføre vejledning, der fører til læring.

18 18 Kompetenceniveau 2. handler om kvalifikationer til at tilrettelægge, planlægge og evaluere vejledning/ den undervisningsbaserede vejledning, så de overordnede mål og rammer bliver overholdt. Mentoren skal kunne planlægge forløb, der fremmer vejledtes karrierelæring og kritisk kunne analysere graden af målopfyldelse

19 19 Kompetenceniveau 3: omfatter mentorens kvalifikationer til at indgå kritisk analyserende, tolkende, begrebsudviklende og reflekterende i forhold til niveau 1 og 2. På dette niveau er mentorpraksis at reflektere og nyformulere vejledning i lyset af de stadigt skiftende samfundsvilkår.

20 Vejlederkompetencer 20

21 Efter Jan Tønesvang Selvet i pædagogikken, Klim

22 22 Fremadrettet fortidsbestemt nutidighed Det er i fortællingen om fortid nutid og fremtid, at vi lærer at spille en aktiv rolle i vores egen udvikling