Gruppevejledning i et systemisk perspektiv

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gruppevejledning i et systemisk perspektiv"

Transkript

1 Gruppevejledning i et systemisk perspektiv Oplæg UUVF s Samba konference 13. november 2012 Trine Hinchely Harck

2 Ingen metoder/ teknikker virker! Metoder udføres av mennesker med kommunikasjon. Kommunikasjon virker! Jorunn Sjøbakken og Truls Fleiner Trine Hinchely Harck 2

3 Hvilken forståelse bidrager den systemiske tænkning med? Ordet skaber hvad det benævner (Grundtvig 1829) fra at løse problemet til at skabe nye forståelser relationer helhed og sammenhæng fra årsag virkning til cirkulær forståelse al erkendelse og forandring kommer indefra Trine Hinchely Harck 3

4 Hvorfor gruppevejledning? 4 perspektiver: individualisering som vilkår et tidssvarende vejledningssyn - at udvikle valgkompetence vejledningssamtalen et rum for refleksion det relationelles betydning Trine Hinchely Harck 4

5 Tidligere løste man som ung en billet til et bestemt uddannelsestog (ungdoms og videreuddannelsesvalg), et billetvalg som var bestemt af en række strukturelle faktorer som social baggrund, køn og geografi, hvorefter man kollektivt tilbagelagde rejsen. I dag foregår rejsen i stedet i en bil med den enkelte uddannelsessøgende som chauffør. Denne individuelle rejse rummer mange forskellige veje med mulighed for kortere eller længere ophold undervejs, inden rejsen fører frem til den station, som måske er blevet flyttet siden rejsen indledtes. I modsætning til tidligere kan man ikke længere i samme omfang spejle sine uddannelsesvalg i fortiden eller i omgivelserne, men man er i stadig højere grad henvist til selv at forme sin fremtid. (efter Finn Wiedemann) Trine Hinchely Harck 5

6 Den samfundsmæssige kontekst (1) Kulturel frisættelse Frisættelse fra overleverede normer og traditioner Vi må selv skabe mening, tage stilling, træffe valg og begrunde dem Individet skal til stadighed konstruere sit eget liv, skrive sin egen biografi = individualisering Individualiseringens iboende dobbelthed Der er tale om en individualisering med en iboende dobbelthed. På den ene side kan den give en oplevelse af grænseløse muligheder for at forme sit eget liv, og på den anden side har den som konsekvens, at den enkelte på en gennemgribende og uafviselig måde oplever alene at have ansvaret for sig selv, sine handlinger, og hvad de fører med sig. Illeris m.fl. 2009: Ungdomsliv Trine Hinchely Harck 6

7 Den samfundsmæssige kontekst (2) Den sociale arv og den kulturelle frisættelse Vi er alle tilsyneladende frit stillet - de sociale klasser eksisterer men de organiserer ikke mere i samme grad erfaringer og efterlader derfor et enormt tomrum De unge er alle blevet stillet i udsigt at der er frit valg på alle hylder hvis de (selv) vælger rigtigt Birgitte Simonsen: Den sociale arv og den kulturelle frisættelse. UP 6/1995 Trine Hinchely Harck 7

8 Unges selvorienteringsproces man orienterer sig med henblik på at finde sig selv, sine muligheder, funktionsmåder og præferencer, så man efterhånden får opbygget en vis identitetskerne eller selvidentitet og nogle rationaler for alle de valg, man hele tiden stilles overfor unge møder enhver aktivitet ud fra spørgsmålene: hvad betyder de for mig, og hvordan indgår de i min selvorientering, hvad kan jeg bruge den til selvorientering er således uomgængelige for de unge, og det er grundlæggende herudfra de vælger, oplever og vurderer uddannelserne, fagene og alle andre aktiviteter, der kan bidrage til deres udvikling og kvalificering Illeris m.fl. (2002): Ungdom, identitet og uddannelse Trine Hinchely Harck 8

9 Det er ikke længere samfundets skyld Nutidens unge bebrejder sig selv, når de ikke kan håndtere ungdomslivets udfordringer De unge anskuer i vid udtrækning sig selv gennem et individualistisk prisme De maler et billede af sig selv som frie individer, der dybest set har mulighed for at skabe sig den tilværelse, som de allerhelst vil have det handler blot om at træffe de rigtige valg For unge i gråzonen er følelsen af frihed og kontrol fremstå som et ubærligt ansvar Når det er svært at være ung i DK, CEFU 2011 Trine Hinchely Harck 9

10 Vejledning i fællesskaber..den føromtalte individualisering, som er et uomgængeligt vilkår, kan modsvares af fællesskabsoplevelser, fælles bearbejdelse i grupper, på hold eller i klasser og være med til at udvide unges forståelse af egne problemer som en del af fælles samfundsmæssige problemstillinger.. Illeris m.fl.: Ungdomsliv, Samfundslitteratur2009 Trine Hinchely Harck 10

11 At sætte problemer i kontekst Et vigtigt sigte med vejledningen er derfor at sætte problemer og nederlag i kontekst ved at skabe opmærksomhed om de forhold, der har skabt dem. Det kan dels gøres ved at spørge ind til selvfølgeliggjorte forestillinger og krav, som optræder i den vejledningssøgendes fortælling. Dels ved at inddrage andre vejledningssøgende som vidner og udspørgere til hinandens fortællinger og derigennem blive opmærksomme på fælles forhold Camilla Hutters og Jo Krøjer i Metodehåndbog i fortælleværksted, FFD 2006 Trine Hinchely Harck 11

12 Hvad er på spil i unges karrierekonstruktionsprocesser? Trine Hinchely Harck 12

13 Et vejledningssyn Fra erhvervsvalg til karriereudvikling I industrisamfundet - at træffe valg: et erhvervsvalg Undersøge interesser, evner Undersøge arbejdsmarked (erhverv) At fastslå det optimale erhverv ved at matche personlige træk med erhverv At udarbejde plan for fornøden uddannelse Ifølge traditionel (matchnings)vejledning forventes unge muligvis med hjælp fra en vejleder at træffe et velinformeret og langsigtet erhvervsvalg, inden de forlader skolen. Men det er ikke mange voksne, der i dag beskæftiger sig med det, som de forventede, da de forlod skolen. Og alligevel udsætter vi til stadighed unge og deres vejledere for et pres om at lægge planer og træffe valg. I det senmoderne - karriereudvikling..det handler ikke om at træffe det rigtige erhvervsvalg. Det handler om at udruste folk med kompetencer (færdigheder, viden og holdninger) til på kvalificeret vis at træffe de myriader af valg, som voksne står over for i alle aspekter af deres tilværelse, hele livet. Phillip Jarvis. National Life/Work Centre, Canada Trine Hinchely Harck 13

14 Karrierevalg Den offentlige politiske diskurs -en funktionalistisk forståelse af uddannelse og vejledning - bygger på antagelser om, at unge kan træffe rationelle valg på baggrund af samfundets informationer om tilgængelige alternativer - lægger sig tæt op af en træk-faktorteoretisk tilgang, som blev udviklet i industrisamfundet Karrierevalg i dag der er ikke tale om, at vi træffer et langsigtet velinformeret valg, valgene er ikke definitive, men tilbagevendende og må snarere forstås som valg under tilblivelse (Hutters) de unge må konstruere deres egen livsbane og skabe deres egen fortælling om sig selv (Giddens) karrierevalg må derfor ses som en igangværende læreproces, hvor unge skal lære at udvikle deres karriere i særlige læringsrum (Savickas) Trine Hinchely Harck 14

15 Valgkompetence B - kende til egne strategier ift. at træffe beslutninger, have en metode O - kunne agere i det foranderlige, tåle omstillinger M - kende muligheder (og barrierer) S - selvopfattelse, arbejde med selvbilleder, kende sig selv og se sammenhængen mellem S og M Trine Hinchely Harck 15

16 6 dimensioner i karriere-adaptability ( Gudbjörg Vilhjálmsdóttir og Mark Savickas, 2012) Omhu (concern) - ift. egen fremtid Kontrol (control) over egen fremtid Nysgerrighed (curiosity) ift. at undersøge sig selv og fremtidsmuligheder Selvtillid (confidence) ift. at forfølge ønsker Samarbejde (cooperation) - ift. at kunne udveksle og dele med andre Samfundsfølelse (citizenship) ift. at ønske at gøre sig nyttig i fællesskabet Disse dimensioner viser sig afgørende for en meningsfuld karrierekonstruktion Trine Hinchely Harck 16

17 Hvad kan kendetegne vejledningssamtaler? Mange samtaler har karakter af instrumentelle samtaler (spørgsmål - svar) De vejledte mangler ofte ejerskab - Han skulle jo have informationer om mig Mange samtaler igangsætter kun i ringe omfang en refleksionsproces Pless og Katznelson : Unges veje gennem ungdomsuddannelserne, CEFU 2007 Nielsen og Katznelson: Når fremtiden tegner sig, CEFU 2009 Katznelson: De måske egnede, 2007 Trine Hinchely Harck 17

18 Karrierevalgsprocesser er vifter af sociale processer, der spiller sammen med den vejledtes konkrete livssituation oplevelser sociale handlesammenhænge erfaringer læringsrum Gruppesamtaler kan have en medierende karakter skabe sammenhæng mellem ofte ureflekterede oplevelser og erfaringer mediering refleksion gruppesamtalen Trine Hinchely Harck 18

19 Udvikling af diskursiv bevidsthed at være i stand til at klare senmoderniteten kræver senmodernitetens kompetencer, som især læres i det senmoderne undervisningssystem unge skal kunne gøre deres praksisser refleksive: praktiske handlinger vanehandlinger refleksive måder at håndtere verden på unge der klarer sig er blevet refleksive over for deres eget liv diskursiv bevidsthed udvikles i et socialt samspil/ fællesskab de unge skal have nogen at tale med om deres udfordringer Mørch i Unges læring på klub- og fritidsområdet. Ungdomsringen, 2007 Trine Hinchely Harck 19

20 Uddannelsesparathed har også en relationel faktor En kognitiv faktor parat er noget man er En erfarings-og læringsfaktor parat er noget man gøres til En relationel faktor parat er noget man bliver i et socialt samspil med andre Det kognitive PARATHED Det faglige Det relationelle Per Schultz Jørgensen: Uddannelsesparat sammen med andre, Trine Hinchely Harck 20

21 Det relationelle - spiller i mange unges liv en hovedrolle At have venner, der også sætter pris på uddannelse og fungerer godt i en uddannelsesmæssig sammenhæng Faste grupper hvor der skabes bånd og forpligtelser en gruppekultur hvor der udvikles gruppeidentitet bygger på unges aktive deltagelse Gruppen anerkender, giver tilbagemeldinger, støtter og fungerer som model for den enkelte Udfordrer den individuelle tænkning individuel vejledning, individuelle samtaler... Vi er individuelt fokuserede og ender ofte med netop at bekræfte den følelse af isolation, som rammer unge, der er på vej mod opgivelse Trine Hinchely Harck 21

22 Hvad kendetegner gruppe-vejledning? Trine Hinchely Harck 22

23 Gruppevejledning Uddannelses- og erhvervsvejledning af en mindre gruppe, typisk 4-8 personer ad gangen. I gruppevejledning arbejder vejlederen bevidst med den dynamik, der opstår i gruppen. Formålet er, at de enkelte medlemmers viden og erfaring skal supplere hinanden og udgøre en ressource i processen. Samtidig kan gruppedynamikken fremme en af individualisering af problemer. Der skabes et fællesskab, hvor positiv selvforståelse og afklaring af ønsker, behov og muligheder understøttes. Vejledningen kan foregå med en eksisterende gruppe, eller gruppen kan være sammensat med henblik på vejledningen. Trine Hinchely Harck 23

24 Gruppevejledning på vej mod en definition Gruppevejledning er en vejledningspædagogisk praksis. Gruppevejledning er et særligt rum for karrierelæring, karriereudvikling og fællesskabsdannelse Med gruppevejledning skaber vi nye/ anderledes betingelser, som de vejledte kan bruge til at komme videre i forhold til deres udfordringer Trine Harck: Gruppevejledning i et systemisk perspektiv: didaktiske refleksioner. I Vejledningsdidaktik. Schultz 2011 Trine Harck: Gruppevejledning set i et systemisk perspektiv Trine Hinchely Harck 24

25 Hvad kendetegner gruppevejledning? bidrager med nyt både i form og indhold andet og mere end individuel vejledning i en gruppe eller information i en gruppe et undersøgende og kommunikerende rum, ift. det de vejledte erfarer på de mange arenaer de færdes læring i en social sammenhæng de vejledte lærer ved at være deltagere i en gruppe fra vejlederens kort over verden til deltagernes kort over verden - fra vejlederen som den vidende til deltagerne som de vidende udnytter resurser og potentialer hos deltagerne - de unge får udvidet deres verden - de får faktisk 10 hjælpere aktiverer og ansvarliggør deltagerne de vejledte får betydning/ giver hinanden betydning a climate of mattering (Norman Amundson) et realistisk miljø identifikation og rollemodeller - at være lige som og at være forskellig fra der finder bevidnelse sted af-individualisering de vejledte genkender sig selv i andres fortælling, udvider forståelse af fælles samfundsmæssige betingelser Trine Hinchely Harck 25

26 Gruppevejledning Et rum hvor der er plads til såvel det faglig som personlige/ menneskelige signaler kan opfanges de vejledte får opbakning og støtte og kærlige spark (anerkendelse og udfordring) de vejledte kan få nye vinkler på deres historier (nye forståelser og perspektiver) de vejledte kan spejle sig i hinanden de vejledte kan give hinanden feedback de vejledte bevidner hinanden de vejledte kan få et udefra-perspektiv på sig selv (refleksion) Trine Hinchely Harck 26

27 Refleksionens betydning Trine Hinchely Harck 27

28 Refleksion Igennem de seneste årtier har der været en stærkt forøget opmærksomhed på refleksion som et pædagogisk middel til at forbedre elevernes udbytte af skolens aktiviteter. Det hænger til dels sammen med nye læringsmæssige erkendelser, der indebærer, at det ofte er gennem refleksion, man kan finde ud af, hvad man kan bruge det lærte til, og derigennem styrke akkomodative processer og transfermuligheder til andre sammenhænge men det hænger også sammen med, at refleksion er et omdrejningspunkt for den aktuelle samfundsmæssige individualisering og den enkeltes identitetsdannelse. Det er ikke mindst gennem refleksion man kan få et personligt forhold til sin læring. Trine Hinchely Harck 28

29 Refleksion - det er svært at lytte med munden fuld af ord Når jeg har sagt hvad jeg tænker så kan jeg tænke over hvad jeg har sagt G.Bateson Refleksion er et tidsmæssigt afgrænset rum for en professionel praksis Refleksionens domæne: Helikopterperspektiv, her spørges, tænkes, lyttes, afprøves hypoteser, drømme og visioner Refleksion fremmes gennem processer, der er kendetegnet af skift mellem tale- og lyttepositioner Fokuspersonen veksler mellem tale- og lytteposition og kommer derved til at iagttage sig selv hendes tanker formes, mens hun taler og lytter Trine Hinchely Harck 29

30 Refleksionens betydning - De tre domæner Det personlige domæne her er vi, når vi tager stilling til, hvad vi synes om det: det subjektive Den personlige/ private baggrund og erfaring Religiøs/ kulturel baggrund Moralske/ etiske normer/ holdninger Faglig baggrund og værdier UNIVERS Personlige og professionelle sandheder og vaner Følelser Smukt/ grimt Sandt/ falsk Forståelsens/ refleksionens/ udviklingens domæne - her er vi, når vi prøver at forstå det, der foregår. Her er svarene ikke parate, her er vi søgende Mange perspektiver, versioner, ideer og sandheder Nysgerrighed. Her spørges, lyttes og tænkes højt Ikke rigtig forkert, men ligeværdighed/ lige gyldighed Her angribes og forsvares ikke. Her spørges og tænkes MULTIVERS Vaner og sandheder lægges til side for en stund Her er man i observatørperspektiv til sig selv Her prøver man for en stund at være i den andens sko Her forhandles, men besluttes ikke Produktionens/ Handlingens domæne - her er vi, når vi tager beslutninger og handler. Dvs. omsætter tanker og ideer og holdninger til handling Love, regler, cirkulærer, arbejdsbeskrivelser Kompetencefordelinger Arbejdets færdselsregler UNIVERS Hvad er mit job? Hvordan skal det udføres? Det praktiske liv, her skal handles Ikke ligeværdighed, ikke nødvendigvis samtykke Efter Peter Lang, Kensington Consultation Center, London Trine Hinchely Harck 30

31 Gruppevejledningens form Trine Hinchely Harck 31

32 Gruppevejledningens form Aktiviteter, øvelser..bindes sammen af interview af gruppens medlemmer med efterfølgende refleksion. Vejleder viser formen ved at gøre/ guide 1.Vejleder interviewer (kort) person A ud fra det valgte tema resten af gruppen lytter 2.Gruppen reflekterer person A lytter Vejleder går med i refleksionen og hjælper den på vej De reflekterende forholder sig til, hvad de har hørt A sige og taler herudfra. Der er evt. en overskrift på refleksionen, en tænkehat. Tænkehatte kan være: Anerkendelse af A (en runde, der viser A, at han er blevet set, hørt og forstået) Hvad kom du til at tænke på, da du hørte A s historie? Hvad undrer du dig over? Hvad kunne du have lyst til at spørge A om? Gode ideer til A (ud fra eget perspektiv) Det kan jeg kende fra mig selv Det sætter A s historie i gang i mig 3.Kort opsamlende interview af person A 4.Vejleder interviewer person B Pkt. 2 3 gentages Og sådan fortsættes ift. alle gruppens medlemmer Gruppevejledningen rundes af med at samle op i forhold til hver enkelt: Hvad har du lært i dag? - hvad har du fået ud af i dag? hvor er du nu? hvad skal du/ vi arbejde videre med? hvad gør du helt konkret? har du brug for hjælp/ hjælpere? nye aftaler? Trine Hinchely Harck 32

33 Vejledningsdidaktiske overvejelser Trine Hinchely Harck 33

34 Gruppevejledning vejledningsdidaktiske overvejelser Hvad er det, jeg vil med gruppevejledningen? Hvad er målet? Hvorfor er gruppevejledning den gode/ den bedste vejledningsform lige her? Hvordan gør jeg? Trine Hinchely Harck 34

35 Samtalernes horisont fortid noget de unge bringer med ind i skolen/uddannelsen nutid noget der opstår i mødet med skolen/ uddannelsen det faglige og sociale pensum at knække (skole)koden konkrete vanskeligheder og problemer fremtid noget der angår fremtiden afklaring, valg af uddannelse Hvad skal indholdet i gruppesamtalerne være? Eleverne skal altid kende og have mulighed for at forberede sig på temaet i gruppesamtalen Trine Hinchely Harck 35

36 Vejlederens rolle i gruppevejledning fra ekspert til procesleder styring og timing skal magte nærhed og distance arbejde med gruppen og ikke for gruppen balancere mellem fokus på den enkelte og fokus på gruppen balancere mellem at bruge sig selv og bruge gruppen fokusere og udvælge i emner, der kan tages op introducere ny viden følge op på samtalen / følge de unge på vej Trine Hinchely Harck 36

At vejlede i fællesskaber og grupper

At vejlede i fællesskaber og grupper At vejlede i fællesskaber og grupper Workshop UUVF s Samba 3 konference 4. november 2014 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk ..Når vi taler om individuel vejledning og gruppevejledning, så skal vi ikke

Læs mere

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,

Læs mere

Gruppevejledning de unge får udvidet deres verden- de får faktisk 10 hjælpere

Gruppevejledning de unge får udvidet deres verden- de får faktisk 10 hjælpere Gruppevejledning de unge får udvidet deres verden- de får faktisk 10 hjælpere Vejledertræf 2012 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk Ingen metoder/ teknikker virker! Metoder udføres av mennesker med

Læs mere

Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent

Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Vejledningen skal ind i undervisningen Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Frem til 2004, hvor vejledningsreformen trådte i kraft, var vejlederne i folkeskolen ansat på skolerne. Skolevejlederne

Læs mere

MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk

MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk 1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Vejlederens rolle i efterskolen set i forhold til de unges karrierekonstruktionsprocesser

Vejlederens rolle i efterskolen set i forhold til de unges karrierekonstruktionsprocesser PD-Modul: Vejledning i Efterskolen, Januar 2015 Navn: Vejleder: Lisbeth Damtoft Nykjær Trine Harck Antal anslag 32 111 Må opgaven offentliggøres? Ja Afleveringsdato: 19. december 2014 PD-modul - Vejledning

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Fra min faglighed - til din forretning

Fra min faglighed - til din forretning Fra min faglighed - til din forretning Den 8. juni v/ Lotte Lüscher Cand. Psych. Aut. PhD www.clavis.dk Hvis det du gør ikke virker så prøv noget andet! To indfaldsvinkler til udviklingsprocesser - vi

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017

Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017 Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017 Temaer og faser i karrierevejledningsforløb Temaer i karrierevejledning At vælge metode med afsæt i refleksion over: Selve vejledningsprocessen

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Kollektive vejledningsformer

Kollektive vejledningsformer Kollektive vejledningsformer Muligheder og udfordringer Lektor Helle Merete Nordentoft, Aarhus Universitet Lektor Lene Poulsen, UCC 1 Agenda Intro: Opdraget og den aktuelle retorik Kritisk indgang ift.

Læs mere

Identitet og dannelse

Identitet og dannelse Identitet og dannelse KLs konference: Børn og unges identitetsskabelse og de nye tendenser i det pædagogiske arbejde November 2015 Trine Ankerstjerne professionskonsulent - UCC KL - Identitet og dannelse

Læs mere

Workshop om Stressforebyggelse.

Workshop om Stressforebyggelse. Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet www.eva.dk Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Temadag om tiltrækning af elever til eud, 3. november 2016 Hvad er EVA? EVA s formål er at

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Side 1. Coaching - En udviklende samtale

Side 1. Coaching - En udviklende samtale Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Aarhus Universitet. Udsyn i udskolingen. -oplæg om karrierelæring i grundskolen. Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5.

Aarhus Universitet. Udsyn i udskolingen. -oplæg om karrierelæring i grundskolen. Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5. Gør tanke til handling VIA University College Aarhus Universitet AU Udsyn i udskolingen -oplæg om karrierelæring i grundskolen Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5. februar 2015 Aarhus Universitet 1

Læs mere

Karrierelæringsmodellen. Dimensioner af Karrierelæring

Karrierelæringsmodellen. Dimensioner af Karrierelæring Karrierelæringsmodellen Dimensioner af Karrierelæring arbejdsmarkedet Viden om og erfaring med uddannelse, job og fag uddannelsessystemet i forhold til interesser og styrker Viden om og erfaring med mig

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

"Den coachende samtale som metode

Den coachende samtale som metode "Den coachende samtale som metode - erfaringer med brug af coaching i arbejdet med udsatte kvinder med anden etnisk baggrund Mette Moes Oplæg på BiblioteksCenter for Integration 4. marts 2008 Disposition

Læs mere

Indledning og problemformulering

Indledning og problemformulering Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Vejledning af eleven

Vejledning af eleven 1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. Anders Ladegaard Næstformand i UU Danmark Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 Danmarks bedst

Læs mere

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl Workshop Decemberkonference 6. december 2012 1. del, kl. 10.00 11.30 Gør din forening fri af rutiner og vanetænkning! Processer og metoder til forandring i foreningslivet Anders E. Jacobsen, Center for

Læs mere

Karrierelæringsmodellen

Karrierelæringsmodellen Karrierelæringsmodellen Dimensioner af karrierelæring VIDEN OM OG ERFARING MED UDDANNELSE, FAG OG JOB VIDEN OM OG ERFARING MED MIG Forstå Fokusere Ordne Opdage Forstå Fokusere Ordne Opdage Opdage Ordne

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere