En sammenhængende Børneog Ungepolitik
|
|
|
- Christen Andreasen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En sammenhængende Børneog Ungepolitik -Med inspiration fra selvpsykologisk tænkning 1 Teoretisk grundlag Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er skabt med inspiration fra Dannelsestænkning Systemisk teori Pædagogiske og psykologiske teorier 2 1
2 Dannelse Erkendelse og selverkendelse Værdsættende forskelsrefleksion (Qvortrup) At kunne (begå sig) - kompetencer At have (accepteret) etik og moral At forstå andre At forstå sig selv 3 Kvalificeret selvbestemmelse - relateret til Paahus udadrettet indadrettet Kvalificering At kunne begå sig i den materiale verden selvrefleksion Selvbestemmelse At besidde dannelse politisk, etik, moral Forstå og rumme sig selv (behov, motiver, handlinger) 4 2
3 Pædagogikkens udfordring Vi skal lære børn og unge om verden og om sig selv Vi er (kun) en del af deres liv forældrene er vores partnere en global verden er medspiller Målet er ikke kun at udvikle kompetencer, men også at sikre at børn og unge udvikler sig til demokratiske medborgere der kan og vil tage del og ansvar i vores fælles projekt: det gode liv for alle i gode fællesskaber Børne- og Ungepolitikker er et valg om en retning 5 Systemisk grundlag bygger på bl.a. følgende antagelser: Bag ethvert problem ligger der en frustreret drøm Sproget skaber virkelighed Alting hænger sammen med alting I et felt med negative defineringer er det umuligt at forandre sig Forståelse af den ydre kompleksitet fordrer at vi øger vores egen indre kompleksitet 6 3
4 Det betyder at vi altid har fokus på: Aktørperspektivet - at forstå barnets/forældrenes/de professionelles perspektiv, meningen Konteksten - at fange og skabe konteksten Individet - at forske i individets eget udgangspunkt og relationernes betydning (selvpsykologiens perspektiv) sagen og øje for processen og ikke mindst egen rolle/perspektiv 7 Selvpsykologisk teori En teori om hvad det vil sige at være menneske i sin grunddynamik Psykodynamisk udgangspunkt: hvordan mennesket dannes og danner sig i samspillet med omverden En teori om at vi har et selv der motivationelt er rettet mod sin omverden og nærer/næres i det der sker i samspillet med omverden En teori der søger at rumme menneskets egen indre dynamik (og dermed historie) OG det medog modspil relationer og omgivelser bidrager med i dannelsen af dette menneske 8 4
5 Selvet at være en nogen i relation til noget andet (herunder nogle andre) At være rettet af og rettet mod Eksistens afhængig af Psykologisk ilt Fire grundformer af motivationel rettethed Overskuds- og underskudspositioner polariseringer 9 Mestringshenførende Rettethed mod mestring og kompetenceudvikling Selvhenførende Rettethed mod spejling af Selvhævdelse og Andenhenførende Rettethed mod Betydningsbærende andre Og andet Selvfremstilling Fællesskabshenførende Rettethed mod Samhørighed og sameksistentiel Vi-hed Selvets rettetheder 10 5
6 Mestringshenførende Vitaliseringsrelationer Medspillende modspil Empatisk spejlende Vitaliseringsrelationer Eksistentiel anerkendelse Betydningsbærende Vitaliserings- Relationer Livsretning organisering Samhørighedsskabende Vitaliseringsrelationer Vihed og tilhør Selvet og dets vitaliseringsrelationer 11 Optimal udnyttelse af talenter, evner og færdigheder. Lære- problem- og /el. aktivitetsorienteret Vitalitet. Sund selvhævdelse. Ambition og kreativitet. Positiv selvopfattelse Robuste idealer, mål, værdier. Begejstringskapacitet. Beroligelseskapacitet Stabilt forsikrede oplevelser af tilhør blandt mennesker. Kontaktbuffer med tolerance for uenighed og konflikt Selvet i idealtyspisk overskudsposition 12 6
7 Dårlig udnyttelse af talenter og færdigheder. Urealistisk selvvurdering. Oppustet eller undertrykt selvhævdelse, selvfremstilling ambition. Udtalt spejlingsbehov Let til krænkelse Manglende eller skævt udviklede værdier, idealer og mål. Tomhed og meningsløshed eller fanatisk orientering Truet oplevelse af tilhør og problemer med at regulere forskel og lighed Ensomhed, isolation, gruppetotalitet/rigiditet Selvet i en idealtypisk underskudsposition 13 Litteratur Hansen, J. T. (2001). Selvet som rettethed: en teori om noget af dét, der driver og former menneskeliv. Århus: Klim. Hertz, B & Iversen, F. (red). Anerkendelse i børnehøjde Dansk Psykologisk Forlag, 2004 Kristensen, René (Red.) :Fantastiske forbindelser Relationer i undervisning og læringssamvær. Frederikshavn: Dafolo.2006 Lynge, Bente: Anerkendende pædagogik. Psykologisk forlag, 2007 Anne Linder & Stina Breinhild Mortensen: Glædens pædagogik. Forlaget Dafolo 2005/6 Tønnesvang, Jan: Selvet I pædagogikken, Klim Osv. 14 7
Mestringshenførende rettethed. Fællesskabshenførende rettethed
Mestringshenførende rettethed Selvhenførende rettethed Andenhenførende rettethed Fællesskabshenførende rettethed Mestringsudfordrende Mestringshenførende rettethed (Mestring) Empatisk-spejlende Selvhenførende
Klasseledelse i et relationelt perspektiv. -Et mini oplæg på selvpsykologisk konference Århus Universitet 8. 3. 2008
Klasseledelse i et relationelt perspektiv -Et mini oplæg på selvpsykologisk konference Århus Universitet 8. 3. 2008 René Kristensen, adjunkt, pædagogisk konsulent Udvikling af selver Det unikke selv kan
Jan Tønnesvang, Professor, Phd. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Jan Tønnesvang, Professor, Phd. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. At sætte sin livskurs At mestre mine opgaver At holde sin livskurs Tid og sted: Meget Lidt 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Jeg oplever, at
Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform
1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges
MIND ET. for inklusion på 0-18 års området
MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg
1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov. 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne
1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne 3. Gruppearbejde med udgangspunkt i hjemmearbejde 1. Hvad I allerede gør? 2. Hvor I kan blive bedre 4. Opsamling på spørgsmål
Selvevaluering 2017 Identitetsdannelse
Selvevaluering 2017 Identitetsdannelse Udarbejdet af: Mette Stentoft Nielsen Maj-juni 2017 1. Indledning En af skolens fem værdier er identitetsdannelse, og det er emnet for selvevalueringen i 2017. I
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.
AT HAVE NOGET FOR AT MESTRE TINGENE. KvaS-Vital DET HANDLER OM. Vitaliseringsmodellen de fire behov. KvaS-modellen de fire kompetencer
AT HAVE NOGET FOR Vitaliseringsmodellen de fire behov AT MESTRE TINGENE KvaS-modellen de fire kompetencer DET HANDLER OM KvaS-Vital Jan Tønnesvang, 2015 Vitaliseringsmodellen Grundbehov og Psykologisk
Mentorskabets relationer, roller og positioner
Mentorskabets relationer, roller og positioner Højskolementor efterår 2014 Anette Bjerregaard Hansen Mentorskab Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard. en introduktion
Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard vitaliseringsmodellen en introduktion Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard: vitaliseringsmodellen en introduktion Copyright Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard og forlaget
VITALISERINGSMODELLEN
Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard VITALISERINGSMODELLEN en introduktion KLIM Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard: VITALISERINGSMODELLEN en introduktion Copyright Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard og
Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS
Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS I denne vejledning uddybes det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS/LUS-materiale. I vejledningen omtales, for nemheds skyld, kun MUS samt
Skriftlige produktioner
Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview
ICDP. Professionel relationskompetence. Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf
ICDP Professionel relationskompetence Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf 20133476 Program Del 1 Kl. 9 10.30 Præsentation af ICDP Præsentation af ICDP uddannelsen Det gode samspil Den følelsesmæssige
Kognitiv LivsVejledning At være aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel
Livsbaneskabelse Kognitiv LivsVejledning aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel Jan Tønnesvang, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & Marianne Schøler, UngLiv.DK Jan
Udfordr mig uden at knægte mig
VIA University College Modul: Pædagogisk psykologi Udfordr mig uden at knægte mig Udarbejdet af Skriftlig opgave Efterår 2008 - PD modul 160308201 Vejleder: Aase Holmgaard 1 Indholdsfortegnelse 1) Begrundelse
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Buskelundskolen og visionen
Buskelundskolen og visionen Buskelundskolen en ambition om at gå foran i arbejdet med at udvikle fremtidens skole til nutidens børn. En afdelingsopdelt skole med børn fra 3 til 16 år med fælles administrativ
`Psykologisk ilt i lederskabsrelationer Jan Tønnesvang & Timo Bohni Nielsen
`Psykologisk ilt i lederskabsrelationer Jan Tønnesvang & Timo Bohni Nielsen Abstract: Artiklen søger at vise, hvilke praktiske implikationer for forståelsen af lederskabsrelationer, der kan afledes af
ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017
ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive
Kommunikation og forældresamarbejde
Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Århus, d. 5.3.19. Karen Thastum Mindste enhed barnet/eleven Alle er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst Barnet er den
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Psykolog Anne Linder
Psykolog Anne Linder Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi Rundt om de gode relationer 1.Del Dine karakterstyrker 2.Del Den gode atmosfære og Livsduelighed Hildebrandt,
Professionelt relationsarbejde
Professionelt relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder Dansk Center for ICDP og relationsprofessionalisme Kl. 13 16.30 Program den 24.10 2017 Professionelt relationsarbejde 1.Del Hvorfor skal
Professionel relationskompetence
Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget
MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen [email protected]
1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen [email protected] En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Sløjfemodellen og dens underlag: Kvalificeret selvbestemmelse som grundlag for en fællesforståelse af
Sløjfemodellen og dens underlag: Kvalificeret selvbestemmelse som grundlag for en fællesforståelse af forskelligheder i arbejdet med børn og unge Jan Tønnesvang, Professor ph.d. Psykologisk Institut, Århus
LÆRING OG LÆRINGSPROCESSER I MENTORARBEJDET. Diplom mentorer efteråret 2011 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC
LÆRING OG LÆRINGSPROCESSER I MENTORARBEJDET Diplom mentorer efteråret 2011 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC MENTORSKABET BYGGES OP Et mentorskab skal forstås rumligt. Det er et sted hvor relationen er
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Pædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag
Lisbjergskolen Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag Vision Lisbjergskolen er en skole, der skaber rum for lærende fællesskaber af børn og unge, medarbejdere og borgere, og hvor demokratiske
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Jan Tønnesvang, Professor, Psykologisk Institut, AU
Jan Tønnesvang, Professor, Psykologisk Institut, AU AUTONOMI AT VÆRE DEN JEG ER VITALISERINGSKOMPAS Dato: Dialogværktøj Jeg er mig selv i mit hf liv MESTRING AT MESTRE MINE OPGAVER Jeg oplever, at jeg
Lille Funktionsklasse. Fritidsdel: mandag torsdag: kl.16.30 fredag : kl. 16.00
Lille Funktionsklasse Normering: Skoletid: Lærertimer: Pædagog skoletid: Pædagog fritidsdel: 6 elever 30 skematimer 30 lektioner 7 skoletimer 18 fritidstimer Fritidsdel: mandag torsdag: kl.16.30 fredag
Børne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Børne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Rundt om begrebet livsduelighed
Rundt om begrebet livsduelighed Dansk Center for ICDP www.annelinder.dk Dagens program Rundt om begrebet livsduelighed Vitalitet og livsduelighedsmodel Selvværd, selvtillid og selvforståelse Professionelt
Socialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Relationskompetence - EN GRUNDLÆGGENDE KOMPETENCE I ARBEJDET MED MENNESKER AUGUST-SEMINAR, NYBORG D. 18. AUGUST 2016.
Relationskompetence - EN GRUNDLÆGGENDE KOMPETENCE I ARBEJDET MED MENNESKER AUGUST-SEMINAR, NYBORG D. 18. AUGUST 2016. ELSE SKIBSTED Struktur for i dag 1. Relationsarbejde, relationskompetence osv. hvad
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011
Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder Fredag d. 28.jan 2011 Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde 1.Del Pædagogisk relationsarbejde Betydning
BUSKELUNDSKOLENS PÆDAGOGISKE PLATFORM
BUSKELUNDSKOLENS PÆDAGOGISKE PLATFORM Den pædagogiske platform er indholdsmæssig ramme om og grundlag for pædagogers og læreres individuelle og fælles overvejelser om, hvordan skolen løser sin dannelsesopgave
Læring i teori og praksis
Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: [email protected] 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød
SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
- hvordan kan skolen give næring til måden, vi er sammen på?
- hvordan kan skolen give næring til måden, vi er sammen på? Af Jan Tønnesvang, lektor i samtale med Marianne Thrane Der er mange forhold, der har betydning for den gode skolestart og det gode skolemiljø.
Hornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018
Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Hillerød kommune 2018 Indhold 1.0. Indledning... 2 1.1. Dagtilbudsloven... 3 1.2. Politiske mål.... 4 1.3. Børnesyn... 5 2.0. Vores pædagogiske teoretiske fundament...
PUMA Pædagogisk Udredningsmateriale
PUMA Pædagogisk Udredningsmateriale PUMA præsentation Turku September 2013 René Kristensen, MSc Lektor, University College Lillebælt Odense, Danmark Peter Lang 1 Intro Introduktion Tid: 15:00 16:30 Samtaler
Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Følelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.
xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem
Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læsevejledning til kompendium
Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information
Børne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune.
Inklusion -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle 1 FAKTABOX EKSKLUSION 2001 2010 19.500 BØRN 29.500 BØRN 17,5 % af ekskluderede børn får
Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller
Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring
LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!
Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd
Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen
Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen Move nnature Et koncept om inddragelse, relationer, natur, refleksion og bevægelse Læs mere i Når læring bevæger Nina Schriver 2007 Temadag Sundhed i naturen
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
LFS visioner for den pædagogiske faglighed
1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere
Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
BØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Motivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
