OmsorgsPlan for Lerbjergskolen

Transkript

1 OmsorgsPlan for Lerbjergskolen Indholdsfortegnelse sidetal Forord 1 Opfølgning 1 Alment beredskab 2 Forebyggende foranstaltninger 2 Kontorets rolle 2 Krisehjælp til forældre og børn 3 Krisehjælp til ansatte 3 Drejebogen krisesituationer 3 Ulykker på skolen 3 En elev mister en af sine nærmeste 4 Dødsfald (elev eller ansat) 5 Hvis en elev dør i en ferie/ weekend 6 Alvorlige hændelser traumatiske oplevelser 7 Alvorlig sygdom hos pædagog eller lærer 7 Telefonliste 8 Forord Denne plan har til formål at gøre alle på skolen bedre rustet til at tackle krisesituationer på en forsvarlig og omsorgsfuld måde. Krisesituationer opstår, når man mindst venter dem, derfor er det fælles udgangspunkt i denne plan et godt handlegrundlag for alle. Det er ikke meningen at anvisningerne skal følges til punkt og prikke, men ånden og intentionerne bag ved, er man naturligvis forpligtet på, når man er ansat på Lerbjergskolen. Planen er blevet til efter et fællesmøde for alle skolens ansatte, herefter har en arbejdsgruppe udarbejdet den endelige plan. Planen er herefter vedtaget i skolens kompetente organer i løbet af Opfølgning Når du læser planen igennem, vil du naturligt støde på nogle mangler. Du vil også fra erfaringer i krisesituationer måske bagefter kunne se, at vi mangler noget i vores OmsorgsPlan. Vær med til at videreudvikle den ved at give dine idéer videre til skolens kontor. Vi vil så lave en løbende revidering af planen. Claus Herbert Skoleleder 1

2 Alment beredskab Medarbejderne tilbydes førstehjælpskurser, der kan gives som tilbagevendende årlige småkurser, der opbygger medarbejdernes færdigheder. Der er brug for, at nogle medarbejdere uddannes grundigere, så de kan træde hjælpende til. Nye medarbejdere informeres om OmsorgsPlanen og får den udleveret, når de begynder på skolen. Forebyggende foranstaltninger Ud af huset aktiviteter Checkliste (førstehjælp + telefon nr.) Førstehjælpskasse Liste over nyttige telefonnumre ved ulykke Det er lærerens opgave at have en liste fra personaleintra med elevernes telefonnumre inden turen finder sted. Ved ulykker kontaktes kontoret omgående. Er der brug for en ambulance tilkaldes den omgående, også evt. inden kontoret har fået besked. Ring 112. Hvis kontoret er lukket ring til skoleleder eller souschef (se telefonliste). Kontorets rolle Skoleledelsen har ansvaret for koordinering af hændelsesforløbet under og efter hændelsen. Det er også skoleledelsens opgave at tage ansvar for den praktiske gennemførelse i et tæt samarbejde med medarbejderne. Alle informationer skal videregives til kontoret ved ulykkestilfælde. Efter at de umiddelbare handlinger er foretaget, indkaldes til et møde: Deltagere: Administrationen Den/de berørte klasselærere/sfo Andre lærere/pædagoger Ressource-personer Mødets formål: - at få overblik over situationen, at indsamle relevant information - at få overblik over, hvem der er berørt af hændelsen - at diskutere, hvordan man videre skal forholde sig til det skete Krisehjælp forældre og børn Skolens ledelse kan tage kontakt til Falck Healthcare (se telefonliste), når der er behov for psykologisk bistand. Folder: Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer findes på kontoret. Ligeledes kan Hillerød Centralsygehus/Frederikssund Sygehus skadestuer kontaktes (se telefonliste). 2

3 Krisehjælp til ansatte Til brug for ansattes hjælp i krisesituationer har Halsnæs Kommune indgået en aftale med Falck Healthcare (se telefonliste), der har døgnservice. Skolens ledelse er bemyndiget til at bestille krisehjælpen. Pjece findes på skolelederens kontor. Drejebogen - krisesituationer I krisesituationer er det nødvendigt med en klar fastlæggelse af de procedurer, der knytter sig til de forskellige forløb. I det følgende finder du forskellige drejebøger til forskellige situationer. De er tænkt som rettesnore, der skal tilpasses den enkelte situation. En drejebog indeholder hele forløbet derfor forekommer der gentagelser fra forløb til forløb. Ulykker i skole / SFO Forholdsregler på ulykkesstedet Førstehjælp Stands ulykken Livreddende førstehjælp Tilkald hjælp - ring 112 Almen førstehjælp Hvem tager sig af barnet, hvem tager sig af opgaven? Kontakt skoleledelsen Ledelsen kontakter det forulykkede barns forældre - (eventuelt nærmeste pårørende). Handleplanen iværksættes På ture med kun en lærer/pædagog af sted (8. til 9. klasse) vurderes fra gang til gang, om den tilskadekomne kan have gavn af sin lærers/pædagogs tilstedeværelse. Resten af eleverne skal så tage tilbage til skolen efter lærerens/pædagogens instruktion. 3

4 En elev mister en af sine nærmeste Tiden inden dødsfaldet Ved langvarige sygdomsforløb, skal emner om sygdom tages op i klassen og i SFO, både på tomandshold og i hele gruppen. Hvis det ønskes aftales det med præsten, at hun besøger klassen og deltager i den fælles snak. Emnerne drejes fra det almene om sygdomme, om det at miste til det konkrete. Lad den pågældende elev fortælle om sine oplevelser og følelser. Spørgsmålet omkring Hvis skyld er det? er altid aktuel. Børn/efterladte føler sig ofte skyldige. Det er nødvendigt at vende tilbage til emnet gentagne gange. Helst i form af elevens egen fortælling, andre elevers tilsvarende oplevelser. Tiden lige efter dødsfaldet Inden eleven kommer tilbage til skolen udpeger klasselæreren en kontaktperson med nær tilknytning til den pågældende. SFO lederen gør det samme. Klasselæreren vil være den anden naturlige kontaktperson, sammen med en fra skoleledelsen. Hvis det kan lade sig gøre, foretager skoleleder og kontaktpersoner hjemmebesøg sammen. Her tales om elevens tilbagevenden til SFO og skole hvordan skal dette foregå? Begravelsen berøres, ønskes nære kammeraters deltagelse? Tilbage i klassen Kontaktpersonerne styrer en klassesamtale om det, der er sket, og om alt det børn/unge mennesker kommer til at tænke på, når sådan noget sker. Det eleven selv kan fortælle, vil være værdifuldt, lidt eller meget. Hvis de efterladte ved begravelsen ønsker deltagelse af nære kammerater, lærere og pædagoger, kontakter skoleledelsen sognepræsten for at spørge om det er muligt at få gennemgået gangen i begravelsen. Eleverne vil ved denne lejlighed få mulighed for at stille alle de spørgsmål, de måtte have til præsten. Opfølgning I tiden efter dødsfaldet er det kontaktpersonernes opgave at udvise omsorg og være aktivt spørgende til Hvordan det går?. Klassesamtaler vil stadig være værdifulde. Den sten man ikke selv kan løfte, skal man ikke lade ligge, blot være flere om at bære 4

5 Dødsfald (elev eller ansat) Lige efter dødsfaldet Når beskeden indløber til skolen, eller kort tid derefter kan der aflægges besøg i hjemmet. Deltagere: en fra skoleledelsen og en lærer/pædagog/kollega. Formålet er, at prøve at hjælpe ved at være aktivt lyttende. Hvilke informationer kan/skal viderebringes til kammerater/kollegaer? Har de pårørende nogle ønsker om at komme på skolen og fortælle om hændelsen o.a.? De besøgende tilbyder at komme på genbesøg og stiller sig til rådighed som samtalepartnere. Der kan så også blive mulighed for aftaler omkring begravelsen. Skolens ledelse informerer hurtigst muligt nærmeste lærere/pædagoger/kollegaer. Markering i klassen - markering på skolen Næste dag samler skoleledelsen flest mulige af skolens voksne og giver information om det hændte. Hvilke klasser kan være berørt? (Søskende kammerater, kammerater på naboskolen). Det videre forløb gennemgås. Gode idéer modtages. Ordet er frit. Hvis det drejer sig om en kollega på skolen synges også en sang/salme. Der gives tid til at tale sammen og sige noget, for dem der har lyst. Herefter orienteres de berørte klasser af to lærere. Det afsættes der ca. en halv time til. Flaget sættes på halv stang. Hele skolen samles i Fællesrummet. Skolelederen holder en tale om afdøde. Hvad var positivt. Hvad kan vi mindes? Tænder et lys. De berørte klasser/kollegaer kan pynte med blomster og evt. billeder. Der synges en sang/salme. Der holdes 1 minuts stilhed. Resten af dagen Efter den fælles samling er der klasselærerdag i de næste to timer (til 11.30). Berørte klasser har klasselærerdag med to lærere og er sammen resten af skoledagen. I små klasser deltager også en pædagog fra SFO. Måske fællesspisning med mad og drikke udefra. Afhængig af situationen (voldsomme ulykker som eleverne evt. har oplevet) tilkaldes klassens forældre til skolen, så ingen elever kommer til at gå alene hjem. Alle kan så, når forældrene er kommet, få de tilgængelige informationer. Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål og fortælle. Ved mindre drastiske hændelser, sørger skolen for at forældre og elever samles igen fx kl til kl for at udveksle informationer. Ved pludselige dødsfald blandt kollegaer, skal der skabes mulighed for, at de øvrige kan samles ved tiden, når eleverne er gået hjem, eller der er sørget for pasning til dem. I SFO kunne man evt. bruge formiddagen til at samles. Der kunne passende synges en sang. God tid - så der bliver tid og rum til at tale med hinanden. Alle skolens ansatte bør i disse situationer kunne hjælpe hinanden og overtage hinandens funktioner, så den/de berørte personalegruppe(r) kan få tid til at samles. Samlingen kan også finde sted dagen efter, hvis 1. dag har været for hektisk. De direkte berørte voksne Skoleledelsen og andre kollegaer sørger for at udvise omsorg for den/de berørte kollegaer. Er der sket en ulykke på skolen eller en anden drastisk hændelse, må ingen af de berørte umiddelbart gå hjem. Den involverede gruppe samles evt. med PPR og skoleledelsen for at få genfortalt hele hændelsesforløbet. Ingen involveret må forlade skolen, før dette er sket. Der sørges for at den/de berørte bliver kørt hjem/fulgt hjem. Det vurderes om der yderligere er behov for krisehjælp. 5

6 Dagen efter En elev Lad fx pladsen i klassen stå tom. Giv tid og rum til at tale om den afdøde. Smyk bordet med blomster. Find billeder frem, gerne klasseoplevelser. Skriv breve til de efterladte, der kan handle om sjove, behagelige, hyggelige oplevelser sammen med den afdøde. Brevene kan afleveres ved besøget i hjemmet, når forholdene omkring begravelsen gennemgås. Lav en bog med billeder og sjove hændelser. En ansat Pynt fx på lærerværelset med blomster et passende sted. Evt. lys, syng en sang. Sørg for ro og et lavt tempo i dagene derefter, så der bliver tid til at tale sammen. De direkte berørte voksne Spørg til hvordan det går. Tilbyd krisehjælp, støt henvendelsen, hvis det på nogen måde skønnes nødvendigt. Ved voldsomme og dramatiske hændelser skal medarbejder\ne have en samtale med en fagperson. Om begravelsen Det må være de pårørende, der giver tilladelse til skolens evt. deltagelse. Det kan aftales med dem, hvordan det skal foregå ved 2. hjemmebesøg. Klasselæreren, ledelsen, eller nære kollegaer vil være typiske deltagere. Det skal være frivilligt at deltage i begravelsen. Skoleledelsen kontakter sognepræsten for at spørge, om det er muligt at få gennemgået gangen i begravelsen. Eleverne vil ved denne lejlighed få mulighed for at stille alle de spørgsmål, de måtte have til præsten. Opfølgning Det hele er ikke overstået med begravelsen. Vær aktiv og spørg til hvordan det går. Vær udfarende også over for søskende og kammerater. Husk også at være aktiv over for hjælpere. En elev Besøg evt. kirkegården/ulykkesstedet efter noget tid. Giv tid til at mindes, se på billeder, men sørg også for at komme videre. Stop op når det er nødvendigt, tal om hændelserne, så det eleverne har på hjerte kommer frem, men videre med dagligdagen. Hvis eleven dør i en ferie en weekend (Der henvises til foranstående afsnit om dødsfald her medtages blot de nye ting). Hvis det er muligt tager en fra skoleledelsen og en lærer/pædagog, der kender eleven godt på hjemmebesøg. Er det muligt, ringes rundt til klassens øvrige elever. Forældre og elever opfordres til, at man samles på skolen efter arbejdstids ophør. Jo mindre elever, jo mere forældredeltagelse. Tænk på begravelsen. Ved et langvarigt sygdomsforløb, hvor omgivelserne har haft tid til at vende sig til konsekvensen, ventes med at markere dødsfaldet til skolen starter igen. Pædagoger/lærere handler selvstændigt i overensstemmelsen med OmsorgsPlanen, hvis ledelsen ikke kan træffes. 6

7 Alvorlige hændelser traumatiske oplevelser Vold, skilsmisse, alvorlig sygdom, tvangsfjernelse, misbrug o.a. Symptomer Pludselige rimelige vedvarende adfærdsændringer. Indadvendte bliver udadvendte, udadvendte bliver indadvendte. Venskaber afsluttes/ændres pludseligt. Eleven opfører sig påfaldende, ukoncentreret hyperaktivt, med manglende selvkontrol, voldelig adfærd. Der henvises til skolens Omsorgsplan. Alvorlig sygdom hos pædagog eller lærer Ved tilbagevendende fravær informerer skolens ledelse forældre og elever. Er det muligt, aftaler ledelsen og den ansatte, hvad der videregives af informationer til elever og forældre. Det er ledelsens opgave i situationen at varetage elevernes tarv. Er en kollega blevet meget isoleret gennem sit sygdomsforløb, er blevet svag i kontakten med andre o.a. er det ledelsens opgave at tage nogle samtaler med den pågældende. Dels for at påpege, de ansættelsesmæssige konsekvenser af sygdomsforløbet, dels for at prøve at hjælpe. Tillidsrepræsentanten har en opgave i at drage omsorg for at den langvarige syge kollega får hjælp og støtte. Tillidsrepræsentantens hjælp går naturligvis også på at afdække evt. tjenstlige konsekvenser af sygefraværet. Tillidsrepræsentanten vil også være den naturlige indgang som personlig samtalepartner, eller vil være den, der knytter forbindelse til andre kollegaer, der vil kunne være tale med den pågældende. Kollegaer med tætte arbejdsmæssige bånd til den pågældende bør være opmærksomme på deres vigtige rolle som samtalepartnere. En vis pågåenhed kan være en god ting. 7

8 Telefonliste (revideret sept.2008) Lerbjergskolen Pauserum Skoleleder Claus Herbert, privat / mobil Viceskoleleder Claus Eriksen, privat / mobil Afdelingsleder Steen Olsen, privat SFO Lerbjergskolen (kontor) SFO Kridthuset SFO Regnbuen SFO leder Stine Heskiassen, arb.mobil / privat mobil Souschef Birthe Olsen, privat * Familieafdelingen Sundhedsplejerske Vibeke Lorentzen / privat Lægevagt, Region Hovedstaden Frederikssund Sygehus Hillerød Centralsygehus Praktiserende læger i Hundested: Michael Bjarnhof Liselotte Rønne Jørgensen Marianne Puge Nielsen Katja Torp Hanne Korsholm Mona Modahl Larsen Falck Healthcare >Psykologisk bistand (kan kontaktes døgnet rundt) Alarmcentralen: Falck/ambulance, Politi, Brandvæsen 112 Falck Redningskorps A/S Politi, Frederiksværk/Hundested Politi, Frederikssund Politi, Hillerød Halsnæs Brandvæsen, Hundested Apotek, Frederiksværk Apotek, Hundested Tandlægevagten i Nordsjælland Sognepræst Lene Riis-Westergård Sognepræst Karen Schroll-Fleischer / Sognepræst Bent von Benzon Sognepræst Rose Marie Tillisch *Kontakt til den vagthavende i Familierådgivningen uden for normal arbejdstid sker gennem politiet. 8

9 9