Emne: Kystsikringsprojekt i Binderup/Grønninghoved

Transkript

1 Mødereferat Emne: Kystsikringsprojekt i Binderup/Grønninghoved 22. november Sagsnr. 16/ Løbenr /18 Møde dato 22. november 2018 Møde tidspunkt Kl Mødested Mødelokale 0.1, Nytorv 11, Kolding Møde nr. - Møde mellem/i Sommerhusejere i Binderup/Grønninghoved og Kolding Kommune Deltagere Lene Gejlager, Kystvej 61 A; Kirsten Marie Høeg, St. Strandhave 10; Lotte Tønder, Kystvej 40 B; Jakob Fabritius de Tengnagel, advokat; Peter Nicolaisen, Søren Krogs Vej 1; Joen Reinert, Kystvej 71 A; Nina Reinert, Kystvej 71 A, Claus Reinholdt, Grf. I/S Lille Strandhave;; Finn Kristiansen, Fuglsanggårds Grf. Kolding Kommune: Ib Clausen og Lotte Madsen, Natur og Vand, Susanne Jensen, referent Fraværende Bent Hviid, Strandvejen 15 Referat og bilagsoversigt 1. Præsentation af deltagere Hovedparten af deltagerne er generelt modstandere af Kystsikringsprojektet, de repræsenterer dem selv og ikke grundejerforeninger eller andre grupper. Enkelte var repræsenteret ved en advokat. Joen Reinert, Claus Reinholdt og Finn Kristiansen er ligeledes repræsenteret i Digegruppen. 2. Processen, bl.a. Digegruppens opstart og indflydelse Kommunens opgave i forbindelse med et kystsikringsprojekt: Kommunen er procesfacilitator og bindeleddet til Kystdirektoratet. Kommunen er således neutral, men skal påse, at gældende regler og love bliver overholdt. På mødet blev der givet udtryk for, at hjemmesiden omhandlende projektet ikke fremstår neutralt. Kommunen ser nærmere på det. Der var et specifikt spørgsmål fra Digemodstandergruppen: Er det rigtigt forstået, at Digegruppens 7 dige-tilhængere, som nu også betegnes styregruppen, i relation til NIRAS er tildelt rollen som bygherrer, og at de har bedt NIRAS udforme et nyt projektforslag med udgangspunkt i en pris på max. kr. 12,5 mill. i byggeomkostninger og max. kr i årlig vedligeholdelse, og er det i så fald dette By- og Udviklingsforvaltningen Service og Udvikling Nytorv Kolding kolding.dk Susanne Jensen (By- og Udviklingsforvaltningen) jesu@kolding.dk

2 projektforslag, der forelægges Byrådet? NIRAS oprindelige projektforslag med udgangspunkt i deres professionelle indsigt var på ca. kr. 17,0 mill. og minimum kr i årlig vedligehold. Svar på det alternative projektforslag fremgår af pkt. 9. Digegruppens opgave i forbindelse med et kystsikringsprojekt: Digegruppen fungere som en sparringsgruppe, og er ikke at betegne som en styregruppe, der skal være med til at kvalificere det projekt, som Byrådet skal tage stilling til. Digegruppen kommer med viden om lokalområdet og anbefalinger, men det er op til byrådet at beslutte om projektet skal realiseres samt den endelige projektløsning. Processen: Kommunen fik den første henvendelse fra sommerhusejere om muligheden for kystsikring af området i I løbet af 2015 blev der holdt et par møder med sommerhusejere fra området. I disse møder deltog repræsentanter fra alle grundejerforeninger og vejforening i området. Senere blev man af praktiske årsager enige om at reducere gruppen, som stod for udarbejdelse af projektbeskrivelse sammen med kommunen. Efter Byrådets beslutning om at igangsætte undersøgelse af projektmuligheder, blev gruppen igen udvidet til at omfatte alle foreninger i området, i dag kaldet Digegruppen. Kommunen anmoder i 2016 Kystdirektoratet om en udtalelse med en vurdering af projektet og om der er et behov, også kaldet en 2 udtalelse. Kystdirektoratets vurdering af behovet for kystsikring, indgår i kommunens beslutning om evt. at opstarte projektet. Kystdirektoratet vurderede, at der var et behov for kystsikring i området og at løsningen kunne være et dige. På den baggrund besluttede Byrådet at sætte gang i en proces med at kvalificere et projekt, en kapitel 1A proces efter Kystbeskyttelsesloven. Byrådet bevilligede penge, som et udlæg, så en proces med at få undersøgt muligheder og få kvalificeret et projekt, kunne sættes i gang. Niras er hyret som rådgiver i processen og nu er vi i gang med at kvalificere løsningsmuligheder. Der er således ikke taget stilling til, om der skal være et dige eller ej. Det er Byrådet der i sidste ende skal tage stilling til om der skal udføres et projekt og hvordan løsningen skal være. Der er tale om et 4-trins-proces, som foregår i et samarbejde mellem Kommunen, Digegruppen og Niras: 1 Idéfase 2 Anlægsprogram/undersøgelsesfasen (der er vi stadig) 3 Dispositionsforslag (ikke et detailprojekt) 4 Projektforslag Side 2

3 Digegruppens indflydelse: Det, der bliver taget stilling til lige nu i Digegruppen er, at hvis der kommer et dige, hvordan kan Digegruppen så forestille sig, at det skal se ud; hvilke krav skal det opfylde, hvilke naturhensyn og landskabshensyn skal der tages, hvordan kan økonomien være i det, hvordan foreslås bidragsfordelingen at være m.m.? Digegruppen er med til at nuancere løsningerne som bliver foreslået fra NIRAS og er dermed en vigtig sparringspartner i processen, men de bestemmer ikke, om der skal være et dige eller ej. Den politiske godkendelsesproces blev beskrevet på mødet. Der er 2 høringsperioder i processen. Her har alle mulighed for at komme med bemærkninger og holdninger til projektforslaget. Det er Digegruppens opgave at komme med forslag til, hvordan et dige kan se ud, hvis det skal opføres. Herunder at bidrage med input til løsninger der giver så få gener som muligt. Der er mange interesser på spil i Digegruppen, og det er derfor vigtigt, at hvis der fremsendes bemærkninger fra Digegruppen, at det klart fremgår, hvis der ikke er enighed i Digegruppen om udtalelserne. Orientering af politikere om modstanden: Flere at deltagerne ønsker, at politikerne bliver orienteret om, at der er modstand mod projektet blandt sommerhusejere i området. Det blev oplyst at en repræsentant har afleveret underskrifter fra modstandere af et dige. Udgifterne til at få projektet kvalificeret Byrådet har bevilliget 1 mio. kr. eks moms til forundersøgelser/at få kvalificeret projektet. Kolding Kommune har indgået kontrakt med NIRAS s til en pris på kr. eks moms. Der er desuden brugt penge på at lave udbuddet. Forvaltningens arbejdstid indgår ikke i projektets udgifter. Hvis projektet ikke bliver til noget, afholder Kolding Kommune udgifterne. Hvis projektet bliver til noget, vil udgifterne til forundersøgelser indgå i det samlede projekt og derved betales af alle grundejere, der bliver omfattet af bidragsfordelingen. 3. Repræsentation, hvem er repræsenteret af deltagerne i Digegruppen Digegruppen startede med at bestå af bestyrelsesmedlemmer fra alle foreninger. Da vi kom videre i processen, opfordrede kommunen på et møde med Digegruppen til, at medlemmerne af Digegruppen blev valgt på en generalforsamling til at repræsentere deres grundejerforening. Alle, der nu er med i Digegruppen er valgt på en generalforsamling, bortset fra 1 grundejerforening, der repræsenteres af et medlem af bestyrelsen samt én deltager som løsgænger. 1 grundejerforening bliver efter eget ønske kun orienteret. Side 3

4 Kommunen blev opfordret til at bede foreningerne sætte valg af deres repræsentant på dagsordenen på næste generalforsamling, således at deres beføjelser klart kan defineres. Hvem er blevet orienteret hvornår? Flere oplever, at de mangler information. Det oplyses, at der er stor forskel på, hvor meget repræsentanterne i Digegruppen orienterer deres bestyrelser og medlemmer, om arbejdet med projektet. Det hænger bl.a. sammen med at Digegruppen har ønsket arbejdsro, indtil de har kunnet komme med konkrete fakta om projektet. Mødedeltagere fra Kystvejs Vejlaug oplyser, at de er blevet henvist til Kommunen, såfremt spørgsmålene ikke vedrører vejens vedligeholdelse. Kommunen oplyser, at der siden projektets opstart, er sendt 3 orienteringsskrivelser ud til alle sommerhusejere i området. Der er nu også oprettet en hjemmeside, hvor blandt andet referater fra møder mellem Digegruppen og Kommunen og NIRAS lægges ind - Hvis I ikke mener, at I bliver nok orienteret, opfordres I til at starte med at kontakte jeres egen bestyrelse. Ellers er I altid velkomne til at kontakte kommunen. Borgermøde: Det lovede borgermøde afholdes i foråret Vi er desværre ikke så langt i processen, som vi troede, vi ville være, og borgermødet er derfor skudt til foråret Der vil vi bl.a. komme med et forslag til løsning og de økonomiske konsekvenser, herunder en bidragsfordeling. Hvor der i 2 efterfølgende høringsperioder bliver mulighed for at komme med bemærkninger til projektforslaget. 4. Opdeling Grønninghoved/Binderup/Bjert strand Udpegningen af berørte områder er bevidst meget bred, fra kysten op til f.eks. Fuglsanggård Grf. Det skyldes, at vi som myndighed skulle være sikre på, at få alle informeret, som eventuelt kunne blive berørt af projektet og dermed måske bidrage økonomisk til projektet. Når projektet bliver mere konkret, vil projektområdet blive justeret efter behov. Vedrørende bidragsfordeling. Som grundejer indgår kommunen på lige fod med andre grundejere i området. Som udgangspunkt skal kommunen ikke bidrage yderligere. Der er ikke taget stilling til forsyningsselskabernes og erhvervenes andele. Strækningen er meget lang, ca. 2,2 km og det bemærkes fra gruppen, at problematikken om f.eks. bagvand ikke er lige aktuel for alle. Kommunen er nu så langt i processen, at vi kan undersøge, om det vil være muligt at opdele et eventuelt dige i mindre enheder med tværgående diger ind i landet. Side 4

5 Moshuse, som ligger nord for strækningen ved Binderup/Grønninghoved, er ikke taget med i projektet, da der er et naturligt højdedrag imellem, der gør at vandet ved en stormflod ikke vil have forbindelse. Kommunen har været i dialog med beboerne i Moshuse om et kystsikringsprojekt på deres strækning. 5. Bagvand Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan problemstillingerne med bagvandet kan løses. Jeres indsigelser mod, at alle skal være med til at betale for nogles problemer med bagvand vil indgå i det videre arbejde med projektet. 6. Ekspropriation Vi er stadig i undersøgelsesfasen og vi ved derfor ikke, hvor mange, der eventuelt vil blive berørt. Afståelse af arealer til diget kan enten ske frivilligt eller ved ekspropriation (hvis Byrådet beslutter det). Hvis der skal ske ekspropriation, bestemmer Kystbeskyttelsesloven, at det skal ske ud fra de almindelige regler i Vejlovens regler om ekspropriation. Hvor stort et beløb, der vil være tale om afhænger af flere forhold, bl.a. ens egen nytteværdi af diget eller f.eks. indbliksgener. Der foreligger afgørelser fra Klagenævnet som indikerer, at hvis man får gavn af diget, vil man normalt ikke være berettiget til erstatning, mens man ved voldsomme indbliksgener får kr. som et engangsbeløb. Beløbene til ekspropriation skal indgå i den samlede pris for et eventuelt dige. Joen Reinert gør opmærksom på, at det vil blive påklaget hele vejen igennem systemet. Det er man som grundejer velkommen til. I Danmark har vi et klagesystem, som netop skal se efter, at alt sker efter gældende regler. 7. Forsikring og Lån Lotte Tønder ønsker at få ført til referat, at hun ikke er enig i de påstande, som Digegruppen er kommet med vedrørende bl.a. muligheden for at optage lån og forsikre ejendomme i området, hvis der ikke kommer et dige. Lotte Tønder har undersøgt udsagnene og mener ikke de passer, hun mener det kan gøre sommerhusejerne mere bekymret end nødvendig. Side 5

6 Gruppen ønsker, at der til stormødet kommer både forsikringsselskaber og ejedomsmæglere med, som kan fortælle om, hvordan de vurderer indflydelsen af et dige i området på forsikringsmuligheder og bl.a. salgspriser. Det er kommunen enig i. Lån: Det er Kolding Kommune, der skal beslutte, hvilken finansieringsløsning der skal anvendes. Der blev på mødet fremsat ønske om, at kunne betale hele beløbet på en gang og ikke skulle indgå i en afdragsordning på lånet. Det ønske tages med i det videre arbejde. 8. Strand tilgængelighed Der ønskes stor tilgængelighed til stranden, hvilket kommunen også arbejder for. Græs på et jorddige er medvirkende til at give et jorddige styrke i en stormflodssituation. Derfor er det vigtigt at tænke tilgængeligheden til stranden ind i projektet, så der ikke opnås unødigt slid. Der arbejdes på at slippe for en grøft. Muligheden for at sætte både i vandet f.eks. via et slæbested indgår i arbejdet med udformningen af et eventuelt dige. Man vil i valget af slæbested tage hensyn til vandets dybder. Det er ikke alle steder, der er dybde nok. Muligheden for betaling for benyttelse af slæbested blev nævnt uden at blive drøftet nærmere. 9. NIRAS s oplæg til mio. kr. nedskæres? Gruppen spørger til om det er korrekt at der arbejdes med en projektløsning der har en økonomi på 12,5 mio. kr., når Niras i sit forslag har en økonomi på ca. 17 mio. kr. Det er korrekt, at der er kommet et oplæg fra Digegruppen på 12,5 mio. kr., som kommunen har bedt NIRAS om at forholde sig til. Kommunen vil arbejde videre med at finde bedste kompromis, så der foreligger en forsvarlig faglig løsning til den lavest mulige økonomi. Kommunen gør opmærksom på, at den Niras rapport der er i omløb, er et første udkast som der arbejdes videre på, både i henhold til projektløsninger og økonomi. Så snart denne delrapport er færdig vil den blive lagt på hjemmesiden. 10. Risiko, Kystdirektoratets/Realdanias statistik Kystdirektoratets statistik bygger på højvandsstatistik fra de sidste 27 år. RealDanias statistik medtager også historiske hændelser, hvor der er registreret væsentlig højere vandstand ved stormflod, end der er registreret indenfor de seneste 27 år. Derfor er deres vurdering at vandstanden ved fremtidige stormfloder vil være væsentlig mere ekstreme. Side 6

7 FN s klimapanel tager udgangspunkt i en stor mængde videnskabeligt arbejde når de kommer med deres forudsigelser for klimaændringer. Det er denne samlede viden, der anvendes i arbejdet med et projektforslag. Risiko For de der ikke ønsker et dige er det svært at se et behov for et dige, når det f.eks. kun er huse, der blev berørt ved sidste hændelse. Der blev efterlyst overvejelser om, hvad der skal til, for at risiko og økonomi balancerer. Kommunen er enig i, at det er vigtigt at afveje risiko og økonomi. Højvandshændelsen på ca. 1,57 m, i januar 2017, blev kaldt den stille storm, da der ikke var blæst og bølger. Hvis der tillige havde været bølger, ville langt flere huse være blevet oversvømmet. Hvis der skal etableres et dige, vil man typisk arbejde med et dige, der skal holde i år. Der tages derfor også højde for prognoser om klimaforandringer, når et dige skal dimensioneres. 11. Andet Vandløb i området Alle vandløbene i området er private, så det er bredejerne, der har ansvaret for at vedligeholde dem, men der kan være regler, der skal overholdes, så det er altid en god idé at kontakte forvaltningen inden, man går i gang med at foretage sig noget i vandløbet. På forespørgsel om, hvem der har vedligeholdelsen af kanalen i Vindemosen, oplyste kommunen, at det er pumpelaget, der har ansvaret. Fakta og information Kommunen oplyste at det husstandsomdelte brev fra en modstandergruppe indeholder mange faktuelle fejl og fortolkninger, da det blandt andet byggede på oplysninger i et tidligt udkast til anlægsprogram, hvor kommunen ved udsendelse af dette udkast til Digegruppen, tydeligt gjorde opmærksom på at det var et udkast. Mødedeltagerne fra modstandsgruppen oplyser, at brevets indhold refererer til NIRAS 130 siders projektforslag, og beder om et eksempel på de faktuelle fejl. Kommunen oplyser, at eksempelvis er beløbet til NIRAS på kr forkert. Det er kun kr Da der er bevilget 1 million er budgettet dermed ikke overskredet, som det fremgik af det husstandsomdelte brev. Spørgsmål fra gruppen: Vi er af Ib Clausen orienteret om, citat: Det er ene og alene de grundejere, som projektet omhandler, der bestemmer om projektet skal realiseres, hvis ikke den fornødne opbakning er der, bliver projektet ikke til noget. Fra politisk side, er der givet udtryk for det samme alle der pålægges at betale har 1 stemme. Det fremgår ikke af hjemmesiden, at der er sat et tidspunkt for en afstemning. Hvornår i processen forventes det at foregå? Side 7

8 Der er ikke fra politisk side taget stilling til om der skal være en afstemning om for eller imod projektet. På mødet blev der udtrykt ønske om, at der skal være en afstemning om diget skal etableres eller ej. Der var en holdning til at høringsperioderne ikke kan stå alene. Ønsket om afstemning vil indgå i det videre arbejde. Der var enighed om, at information og fakta om projektet er vigtigt. Er der noget, som er uklart, er man velkommen til at kontakte kommunen for at undgå misforståelser. Ofte er det bedre at ringe end at skrive, da mange misforståelser kan blive ryddet af vejen ved den direkte kontakt. Oplysninger om projektet, referater og fakta bliver lagt på hjemmesiden. Arbejdsdokumenter lægges på hjemmesiden, når de er færdigbearbejdet. Kommunen opfordrer til at finde viden om projektet via klimavand.dk og kommunens informationsbreve Der udsendes informationsbreve til alle sommerhusejere, når kommunen vurderer, at der er væsentligt nyt. Referat fra mødet sendes til kommentar til mødedeltagerne inden, det sendes til Digegruppen til orientering og lægges på hjemmesiden. Afsluttende kommentar fra Joen Reinert, som han gerne vil have skrevet i referatet: Der kommer ALDRIG et dige derude. Side 8