VoksenUddannelsescenterFrederiksberg (VUF) Globaliseringens betydning for den danske velfærdsstat

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse for 2GSa (2012), samfundsfag b-niveau, STX Termin august-juni Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VoksenUddannelsescenterFrederiksberg (VUF) Studenterkursus Samfundsfag B-niveau Morten Bach 2GSa Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Mediernes magt Det amerikanske valg Globaliseringens betydning for den danske velfærdsstat EU - på vej mod Europas forenede stater? Verdens bedste folkeskole? Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Side 1 af 11

2 Titel 1 Indhold Mediernes magt Kernestof i læreplan Sociologi identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark massemedier og politisk meningsdannelse Metode komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode. Kernestof, læste sider Oliver Skov: B-bogen, side 64-68, side Morten Hansen Thorndal: Sociologi abc, side side Supplerende stof Diverse tabeller, bl.a. mediernes dagsorden, vælgernes dagsorden dr.dk om skattesagen (link: Radio og tv To eksempler på medierne som analyseres: Deadline og Tv-avisen , kl P1-Radio : Børn og unge skaber sig på internettet Politiken 20/ : Har medierne for meget magt Tabel: Mediernes og vælgernes dagsorden (fra Samfundsstatistik) Omfang Uddannelsestid ca. 24 lektioner a 25 min Elevtid: 10 timer a 3 opgaver (heriblandt projektopgave) Side 2 af 11

3 Særlige fokuspunkter Faglige mål fra læreplan anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere anvende kvantitative og kvalitative metoder på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.. Til eleverne: Forløbet har arbejdet med 'to spor': et politisk og et sociologisk. Med sidstnævnte har I skrevet projekt om sociale medier og unge. Bemærk, at der trækkes faglige forbindelser til c-niveauets kernestof om bl.a. Socialisation (kap 1 I Liv I DK, se relevante stikord i tema 5) samspillet mellem massemedierne og den politiske meningsdannelse, mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (dagsordensættende funktion). Vælgervandringer, Molins model Spin, framing og priming, Spindoktorens opgaver og rolle, medier som kanal og ramme for politik forbruget af massemedier (fx tidsanvendelse, forskellige typer) Medieteorier (fx kanyleteori, opninionsleder...) Nyhedskriterier Unges forbrug af medier Socialisation og identitet sociale mediers betydning? (den tertiære?) Teorier om socialisation og socialt samspil: Lasch, Goffman, Giddens, Honneth Metoder: kvantitative, kvalitative og komparative. Styrker og svagheder Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Projektarbejde Side 3 af 11

4 Titel 2 Indhold Det amerikanske valg (vikar Jesper Hasseris Gormsen oktober-december 2012 pga. orlov) Kernestof i læreplan Politik politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet magtbegreber forskellige politiske systemer herunder det danske politiske system og EU. Kernestof, læste sider Anne-grethe Rasmussen: USA's udfordringer side 24-28, (minus tekstboks 2.7), Det amerikanske system ( Oliver Skov: B-bogen, side Ole Outzen og Benny Jacobsen: Liv I Danmark (2.udgave), side Supplerende stof Uddrag af centrale højesteretsafgørelser Berlingske Nyhedsbureau : "Obama: Voldtægtskommentar giver ingen mening" Omfang Uddannelsestid: ca. 20 lektioner (a 25 min) Elevtid: 5 timer Side 4 af 11

5 Særlige fokuspunkter Faglige mål i læreplan anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere anvende kvantitative og kvalitative metoder formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. Til eleverne: Bemærk, at forløbet bygger på c-niveauforudsætninger om politik, bl.a. herunder ideologier, politiske beslutningsprocesser I danmark, demokrati og retssystem (se evt. Kap 3,4,5) Stikord fra forløbet Hvilket system er mest demokratisk? Hvilke forskelle er der på amerikanske og dansk politik. Hvordan vinder man vælgere i dansk og amerikansk politik? Hofstedes model om kultur Sammenligning af magtens tredeling i det amerikanske politiske system. The Gridlock Issue-voting og nærheds/retningsmodellen, vælgervandringer, Magtformer Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning og foredrag med Niels Bjerre Poulsen om det amerikanske præsidentvalg Side 5 af 11

6 Titel 3 Globaliseringens betydning for den danske velfærdsstat 1 Indhold Kernestof i læreplan Økonomi velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund - det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, globaliseringens betydning for Danmark. Kernestof, læste sider B-bogen s , , side Liv I Danmark (2.udgave) side Supplerende stof Bernstein: Politikere lyttede ikke til advarsler (business.dk, ) Danske virksomheder i langvarig lånetørke (Jette Aagaard og Peter Nyholm, business.dk, ) OECD ser pessimistisk på økonomien (epn.dk ) Politiken : De kloge hoveder bliver i Danmark Synopsismateriale: Omfang Bilag 1: politiken : Selskabsskat: Danmark rykker op i billige halvdel af OECD-landene Bilag 2: BT SU-besparelser skal løfte Danmarks konkurrenceevne Bilag 3: AE-rådet, økonomisk kommentar: Lønmodtagerbeskæftigelsen, 4. kvartal 2012 Bilag 4: Regeringens vækstplan dk 2013 (side, 21): figur 2.7 Produktivitetsvækst Bilag 5: Politiken Kommentar af journalist Ditte Giese: Skal vi skære i modermærker eller velfærd? Uddannelsestid: ca. 60 lektioner (a 25 min) Elevtid: 5 timer 1 Dette forløb er delt i to dele: 1. del med vikar Jesper (efterår 2012) og 2. del med undertegnede. I 2. del bygges der ovenpå Jespers forløb om økonomi og velfærd med fokus på globalisering Side 6 af 11

7 Særlige fokuspunkter Faglige mål i læreplan - undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere Til eleverne: Stikord om økonomiske mål og styring: Markedsøkonomi og blandingsøkonomi, Økonomisk vækst, BNP, Lorenzkurve, Gini-koefficient, Arbejdsløshed og Philips-kurven, Betalingsbalancen Det økonomiske kredsløb og konjunktururet, De fire konjunkturforløb Finanspolitik - ekspansiv og kontraktiv, Multiplikatoreffekt Renten, Keynes og monetaristerne Valutapolitik, Makropolitik og strukturpolitik Stikord om globaliseringen: Globaliseringsbegrebet: definition, typer, syn og påvisning Særlige problemstillinger omkring den økonomiske globalisering: arbejdsmarkedet, braindrain, outsourcing, skattetryk, uddannelseskapløb, produktivitet, danmarks konkurrenceevne (smal og bred) Velfærdspespektiver: Særligt om C-niveauforudsætninger: Til at læse op på velfærdsperspektiverne kan I benytte Liv i Danmark (2. udgave, udleveret) side Stikord hertil kunne være: De forskellige velfærdsmodeller, klemmer/udfordringer på velfærdsstaten: popularitet, omkostninger (dagpenge, efterløn, sundhed mv) Derudover har vi bl.a. diskuteret brugerbetalings-, privatisering og udliciteringsløsninger på omkostningsklemmen (b-bogen) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning 1. Projektarbejde med afsluttende præsentation 2. Der udarbejdes en færdig synopsis med vejledning i timerne Retur til forside Side 7 af 11

8 Titel 4 Indhold EU - på vej mod Europas forenede stater Kernestof i læreplan Politik - politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU. Kernestof, læste sider B-bogen s. 9-13, s , s , + s Udleveret faktaark fra Folketingets oplysningstjeneste om Danmarks forbehold EU-oplysningen. Flere opslag, bl.a. på institutionerne Film om EU fra Folketingets hjemmeside ( Supplerende stof Synopsimateriale: Bilag 1: Information : Netdemokrati:Er digitale medier en gevinst eller en forbandelse for demokratiet? (uddrag) Bilag 2: Valgdeltagelse ved Europaparlamentsvalgene (kilde: EU-oplysningen, folketingets hjemmeside) Bilag 3: Magasinet Europa : Har EU en fremtid (af Peter Nedergård) Bilag 4: Politiken : Ssssssssh... nu vedtager vi Lissabon - traktaten (uddrag) Bilag 5: Samfundsstatistik 2011, Tabel 18.7: Støtte til EU og forskellige EU-temaer i efteråret 2010Artikler: Udleveret lærermateriale om synopsis Spillefilm: Præsidenten af Christoffer Guldbrandsen Omfang Uddannelsestid: 40 lektioner Elevtid: opgave om EU (synopsis), 5 timer Side 8 af 11

9 Særlige fokuspunkter Faglige mål undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi Til eleverne I skal have kendskab til og kunne redegøre for EU s historie, opbygning, magtdeling, hvad samarbejdet går ud på, herunder Danmarks medlemskab og forbeholdene. I skal kunne undersøge relevant materiale og opstille spørgsmål omkring EU. Vi har fagligt særligt behandlet demokratidiskussioner (demokratiformer og opfattelser hvordan måle demokrati) og undersøgt EU som politisk system (easton, parlamentarisk styringskæde mv). Vi har derudover også forsøgt at vurdere EU s fremtid og perspektiveret i forhold til integrationsteorier. I skal på baggrund af forløbet også kunne opstille problemformulering og underspørgsmål på taksonomiske niveauer og ikke mindst udarbejde en synopsis Væsenligste Klasseundervisning Synopsisarbejde i grupper og individuelt med vejledning i timerne og arbejde hjemme Side 9 af 11

10 Titel 5 Indhold Verdens bedste folkeskole? Sociologi identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark social differentiering og kulturelle mønstre. Metode komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode Kernestof, læste sider Sociologi ABC, side side Liv i Danmark, 2.udgave, side side Supplerende stof Artikler Information : folkeskolen er for middelklassens piger Berlingske tidende : Social arv trives i folkeskolen Kristeligt dagblad : "Skole skubber indvandrerdrenge ud på et sidespor dr.dk : Små tosprogede elever er dårlige til dansk dr.dk : Forsker om den kinesiske skole: Det er et frygteligt system at være barn i Danmarks radio: 9z mod Kina (programmer, april 2013) Uddrag fra PISA-undersøgelser Diverse tabeller fra Samfundsstatistik 2012 Omfang Tema om skolekonflikten på DR's hjemmeside ( Uddannelsestid: 32 lektioner Elevtid: ingen, men der arbejdes med skriftlig opgave i form af beregningsøvelse, tabeller og diagrammer Side 10 af 11

11 Særlige fokuspunkter Faglige mål anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold demonstrere viden om fagets identitet og metoder anvende kvantitative og kvalitative metoder formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer Til eleverne Forløbet har tydeligt fokus på sociologiske problemstillinger med afsæt i folkeskolen som socialisationsfaktor og arena Relevante begreber inden for socialisation- og identitetsdannelse kunne være. Bemærk, at meget er c-niveauforudsætninger (kap. 1 i Liv i DK fx): Senmodernitetens vilkår og karakteristika (Giddens, Ziehe, Beck med flere) At blive socialiseret (primær, sekundær, dobbelt), Identitetsforståelser og udviklet (Mead, Eriksson) Normer, social kontrol, gruppens betydning Relevante begreber inden for social differentiering og kulturelle mønstre kunne være (også her er der c-niveau-forudsætninger, se fx kap 2 i liv i DK fx) Social arv, mobilitet, mønsterbrydere, Livsstile, minervamodellen, Bourdieu: kapitaler, habitus, Bernstein: sprogkoder Livsformer, Højrups tre former Forklaringer/syn på ulighed, marxisme og funktionalisme, Levekår og socialgrupper (se tidligere forløb), Integrationsopfattelser og kulturbegreber Andet: Overenskomstkonflikten og diskussion om den danske model Undersøgelse, sammenligning og diskussion af den danske folkeskole og folkeskolereformen Øvelser i at opstille tabeller, beregninger og diagrammer Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning og værkstedundervisning med IT Side 11 af 11