Den europæiske velfærdsstats indlejrede teori

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den europæiske velfærdsstats indlejrede teori"

Transkript

1 Samfundsøkonomen Juli 2005 nr. 3 Den europæiske velfærdsstats indlejrede teori Under den historiske udvikling af de europæiske velfærdsstater er forskellige teoretiske og ideologiske opfattelser blevet indlejret i konstruktionen. Blandt de indlejrede teorier er Thomas Aquinas' sociale økonomi. Axel Mossin lektor emeritus, cand. polit., Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Udtryk som ortodoks og heterodoks (kættersk) samfundsteori har en noget dramatisk klang på dansk. Her bruges de som en nøgtern konstatering af, at moderne økonomisk teori har en ortodoks kerne der, som udgangspunkt for universitetsforskning og publicering i betydende tidsskrifter, ikke anfægtes. Denne ortodokse kerne består af generel ligevægtsteori i traditionen fra Walras til Debreu og videre, samt af axiomet om individuel maksimerende adfærd baseret på en præferenceorden som er et individuelt specifikt karakteristika. Det er interessant, at selv om moderne økonomisk teori er domineret af forskningen i USA, er den ortodokse kerne baseret på en franskpræget rationalistisk filosofi. Med denne definition på ortodoks teori kommer den moderne heterodokse økonomiske teori til at spænde vidt over en række andre europæiske traditioner: den klassiske engelske nationaløkonomi inklusive Keynes, østrigsk teori inklusive Schumpeter og von Hayek, institionelt og historisk orienteret økonomisk teori samt naturligvis marxistisk teori. Som resultat af et længere historisk udviklingsforløb er de moderne europæiske samfund og økonomier organiseret som velfærdsstater. "Ortodokse" økonomer (her er anførselstegn på sin plads, fordi både læseren og forfatteren ved, at økonomer som enkeltpersoner har synspunkter med mange nuancer) er tilbøjelige til Side 1

2 at beskrive velfærdsstaten med den perfekte markedsøkonomi som referenceramme. På grund af forskellige imperfektioner ved markedsøkonomier i praksis, erkendes det, er det nødvendigt med offentlige velfærdsordninger. En vis grad af indkomstudligning begrundes med at den markedsøkonomisk bestemte indkomstfordeling ikke er politisk acceptabel. En sådan fremstilling finder man f.eks. i en af de mest brugte lærebøger på feltet: Nicholas Barr, The Economics of the Welfare State, Oxford 1987 og senere. Disse økonomer vil på grund af den valgte referenceramme blive tilbøjelige til at fremhæve negative incitamentvirkninger af skattetryk og af velfærdsordninger generelt. Derfor lægger de stor vægt på at der er et trade-off mellem skatter og velfærdsordninger på den ene side og økonomisk efficiens på den anden side. Rådgivningen fra "ortodokse" økonomer vil tage udgangspunkt i overordnede hensyn til markedsøkonomiens funktionsdygtighed. Dette bliver den systeminteresse de vælger at varetage. Man får en helt anden tilgang og forståelse ved at erkende velfærdsstaten som resultat af en historisk udvikling. Under den mere eller mindre planlagte konstruktion af velfærdsstaten er forskellige teoretiske og ideologiske opfattelser blevet indlejret i konstruktionen. Det betyder, at man så at sige kan finde teorier om velfærdsstaten i velfærdsstaten selv. De teorier der er tale om vil da vise sig at være en række af de store europæiske teorier, der er heterodokse i forhold til den for tiden herskende ortodokse teori. Den socialliberale velfærdsstat og Velfærdsstaten som social orden Jeg opfatter den danske og europæiske debat om velfærdsstaten som brydninger mellem to idealtyper af velfærdsstater; en socialliberal velfærdsstat, hvis teori meget vel kunne være den nævnte ortodokse økonomiske teori og Velfærdsstaten som social orden, som har et mere komplekst teoretisk grundlag. I den socialliberale velfærdstat kommer markedet først. Begrænsede målrettede velfærdsordninger løser sociale problemer, markedet ikke kan løse, men dette sker underordnet markedet krav. Side 2

3 I Velfærdsstaten som social orden kommer den samlede sociale orden først. Markedsløsninger indgår, men er regulerede og underordnet hensyn til den sociale fordeling. Navnlig tilstræbes en minimums levestandard på et anstændigt niveau, samt fri og lige adgang til fundamentale goder som uddannelse og sygdomsbehandling. Velfærdsstaten som social orden indeholder korporative elementer samt organisationsformer som har rødder helt tilbage i middelalderen. For Danmarks vedkommende kan man tænke på "den danske model" samt at arbejdsløshedskasser og pensionskasser er organiseret i tilknytning til de berørte stænder. Af de to nævnte idealtyper er de nuværende europæiske velfærdsstater tættest på at være Velfærdsstater som social orden. USA er tættest på at være en socialliberal velfærdsstat. Man skal dog ikke overse, at USA med Social Security, der blev grundlagt i Roosevelt perioden, (endnu) har et omfattende folkepensionssystem og at det amerikanske forsvar er en velfærdsstat i staten, helt i lighed med de etater (postvæsenet, DSB osv.) der navnlig tidligere spillede en stor socialt stabiliserende rolle i de europæiske nationalstater. De nuværende europæiske velfærdsstater er, uden at se bort fra den også betydelige socialliberale indflydelse, navnlig ideologisk og teoretisk præget af konservatismen, af arbejderbevægelsen og socialismen og af den katolske sociale tænkning. For at illustrere denne pointe frem vil de afsluttende to afsnit behandle Bismarck's sociale reformer i slutningen af 1800'tallet samt grundlaget for den katolske kirkes sociallære. Det tidlige grundlag for de velfærdsstater, der senere blev fuldt udviklet efter Anden Verdenskrig, fremkom af modsætningen mellem på den ene side arbejderbevægelsen og socialismen og på den anden side statsinstitutionerne og konservatismen samt den katolske kirke og kirkens sociallære. Bismarck's løsning på Arbejderspørgsmålet Otto von Bismarck ( ) var ministerpræsident i Preussen og blev efter Tysklands samling rigskansler i det samlede Tyskland Bismarck var den autokratiske skaber af Tysklands samling, båret af 1800-tallets nationalisme. Bismarck var junker og godsejer fra Pommern, og uddannet Side 3

4 jurist. I den sidste fjerdedel af 1800-tallet var den tyske arbejderbevægelse stærk og der eksisterede et netværk af sygekasser og fagforenings socialkasser, der byggede på de gamle svendegilder. Bismarck så arbejderbevægelsen og navnlig socialismen som en trussel mod Kejserstaten. I perioden var socialistisk agitation forbudt i følge Socialistengesetz. Fagforeninger var forbudt, og det tyske socialdemokrati, som først i 1890 fik navnet Tysklands socialdemokratiske Parti, var forbudt som parti. Arbejderbevægelsen eksisterede dog videre i form af "upolitiske" foreninger, og arbejderbevægelsens folk blev fortsat valgt til Rigsdagen, og indvalgt i bestyrelserne for sociallovenes forskellige nye ordninger. De tyske arbejderpartier var i 1875 blevet sammensluttet på grundlag af Gotha progammet der var præget af Ferdinand Lassalle's ( ) reformistiske socialisme, som Karl Marx ( ) var stærkt kritisk overfor. Erfurt programmet fra 1890 for Tysklands socialdemokratiske Parti blev derimod klart marxistisk. Bismarck's sociallove var et, skulle det efterhånden vise sig meget vellykket, forsøg på at vinde arbejderklassen for Kejserstaten. Sociallovene gav byarbejderne en sikring, der kunne minde om den sikring staten ydede sine mere beskedne bestillingmænd og tjenestemænd. Industrien havde i et vist omfang selv etableret fabrikssygekasser og understøttelseskasser. Industrien var ikke modvillig over for at deltage i finansieringen at de nye sociallove. I den tyske industripolitik indgik beskyttelsestold. Med Rigstoldloven fra 1879 var der blevet indført et højt, men ikke prohibitivt højt toldniveau. En forøgelse af de erhvervsspecifikke lønomkostninger ville i givet fald kunne afbødes ved en regulering af toldsatserne, som samtidig gav staten indtægter til dens del af finansieringen. Med hensyn til den organisatoriske opbygning af de nye sociale ordninger fandtes der et nærliggende udgangspunkt i det eksisterende netværk af sygekasser mv. Hermed videreføres korporative sociale strukturer med rødder tilbage i middelalderen. Med Bismarck's reformer blev grundlaget skabt for det der Side 4

5 blev den senere europæiske udvikling:fuld integration af arbejderklassen i den sociale orden. Den katolske kirkes løsning på Arbejderspørgsmålet Som det for Bismarck i sidste del af 1800-tallet var vigtigt at vinde arbejderne for Kejserstaten, var det for Den katolske Kirke og for pave Leo XIII vigtigt ikke at miste arbejdernes tro på Den katolske Kirke. Den katolske Kirke blev også udfordret af de nye stærke nationalstater, som i voksende grad involverede sig i undervisning og sociale opgaver. I Tyskland førte Bismarck kulturkampen mod Den katolske Kirke og mod Det katolske Centrumsparti. Pavestolens formulering af Den katolske Kirkes sociallære findes bl.a. i en række rundskrivelser. Den officielle betegnelse er encyklika. De navngives med de første to ord i den latinske tekst. Blandt rundskrivelserne er Rerum Novarum (Nye Ting), 1891, af Leo XIII, Quadragesimo Anno (40 År), 1931, af Pius XI, og Centesimus Annus (100 År), 1991, af Johannes Paul II. ) De to første findes oversat til dansk i Pavestolen og arbejderspørgsmålet, København 1942, den sidste er oversat til dansk i "100 år" Katolsk sociallære, København Leo XIII ( ) var jesuit og var pave Han skrev en række rundskrivelser fra 1878 til 1901, heriblandt Rerum Novarum, hvori han søgte at placere Den katolske Kirke i forhold til tidens store sociale problemer samtidig med at han fastholdt den lange kontinuitet i Den katolske Kirkes lære. Paven fordømte fattigdommen og den uhæmmede liberalisme der skabte elendighed for de fattige. Han forsvarer den ansvarligt forvaltede ejendomsret og tager afstand fra socialismen. Han anbefaler katolske fagforeninger. Den katolske sociallære anviser en tredje vej mellem liberalismen og socialismen, dog med størst afstand til socialismen. Betegnelsen sociallære skyldes, at paverne skriver i deres egenskab af lærer for de kristne menigheder. Side 5

6 Thomas Aquinas' sociale økonomi Den katolske sociallære har rødder i højmiddelalderens økonomiske moralske normer, som de blev formuleret af Thomas Aquinas ( ). Thomas Aquinas blev gjort til helgen i 1323 og blev af Leo XIII i encyklikaen Aeterni patris fra 1879 (dvs. 12 år før Rerum Novarum) benævnt Fyrsten og læreren blandt skolastiske doktorer. Dermed fik Thomismen status som den katolske kirkes officielle filosofi. Efter disse økonomiske moralske normer skal priser være retfærdige. Priserne skal efter almene etiske overvejelser og efter almene konventioner være retfærdige for både sælgeren og køberen. Et udgangspunkt for Thomas Aquinas var Aristoteles analyse af det retfærdige gensidige bytte, f.eks. mellem to forskellige håndværkeres produkter. For Aristoteles indebærer det retfærdige bytte, at en dags arbejdsresultat byttes for en dags arbejdsresultat hvis håndværkernes arbejde er lige fint. Men hvis den ene håndværkers arbejde er finere og han har højere social status skal han have en højere pris. Det retfærdige byttes prisforhold tager harmonisk hensyn både til de to produkters arbejdsindhold og til de to håndværkeres status. Den ene håndværker kan f.eks. være billedhugger, den anden sandalmager. Hvis billedhuggeren og sandalmageren i samme tidsrum kan producere henholdsvis en portrætbuste og 500 par sandaler, og billedhuggerens arbejde er dobbelt så fint som sandalmagerens, så er det retfærdige bytteforhold 1000 par sandaler for en portrætbuste. Thomas Aquinas var fuldt opmærksom på at markedspriserne varierer f.eks. hvis et skib med korn ikke når frem, eller hvis der er i en periode er overflod af korn. Det er ikke uetisk at sælge noget dyrere eller købe noget billigere under sådanne omstændigheder. Thomas Aquinas diskuterer det etiske problem, om en købmand må tilbageholde information om at et skib er på vej med korn, hvilket vil få prisen til at falde. Thomas Aquinas har en vis forståelse for at købmanden nok vil holde sin viden for sig selv. Retfærdige priser er således ikke et skarpt defineret begreb; de er udtryk for konventioner i overenstemmelse med almene etiske overvejelser. Profit og navnlig åger, dvs. rente på pengelån, er ikke tilladt. Forbudet mod pengerente er et resultat Aristoteles også Side 6

7 var nået frem til. Både for Aristoteles og Thomas Aquinas stred rente mod penges natur. Uden at bryde fundamentalt med Thomas Aquinas tankegang vil det være muligt at revurdere forbudet mod pengerente, som det også skete, hvis pengelån ændrer karakter fra forbrugslån i nødsituationer (jævnfør småbønders afhængighed af pengeudlånere f.eks. i Indien) til erhvervslån til investeringer. Arbejdslønnen skal være retfærdig (i fortolkning svare til de socialt bestemte leveomkostninger for en familie). Højere løn til faglærte og andre kvalificerede er tilladt. Ejendomsret er tilladt. Det sidste var ikke trivielt i forhold til f.eks. franciskanernes opfattelse. Dog delte Thomas Aquinas franciskanernes syn på fattigdom som et ideal. Thomas Aquinas var som sin lærer Albertus Magnus ( ) dominikaner (sortebroder); det var en tiggermunkeorden i mildere form end franciskanerne (gråbrødrene). Denne lære om retfærdige priser og lønninger er, selv i modificeret form, i stærk modsætning til den liberalistiske forestilling om at markedsbestemte priser og lønninger er retfærdige fordi de dannes ved frivillige byttetransaktioner. Afstanden til Marx' teori om godernes arbejdsindhold som det "sande" værdigrundlag er til gengæld idémæssigt mindre, et forhold der dog ikke indgår i den katolske sociallære. Thomas Aquinas konstruerede et stort filosofisk/teologisk system, som er delt i et filosofisk verdsligt niveau, som erkendes med fornuften og hvor Thomas Aquinas gjorde Aristoteles til autoriteten, og et overordnet teologisk niveau som i sidste instans kun kan erkendes ved åbenbaringen (f.eks. kan Treenigheden ikke erkendes med fornuften) og hvor kirkens vedtagelser er autoriteten. Reglerne og konventionerne for det retfærdige samfund tilhører den verdslige del og kan af fornuften udledes med menneskets naturlige etiske indsigt. Det verdslige mål for samfundet er det fælles vel. Som for Aristoteles er det en teleologisk samfundsopfattelse hvor samfundet forstås ud fra sit mål i overenstemmelse med samfundets natur.det verdslige samfunds mål indgår imidlertid under menneskelivets højere mål i forhold til Gud og Guds nåde, som er åbenbaret indsigt. Side 7

8 Thomas Aquinas forestilling om det retfærdige verdslige samfund var et middelalderligt stændersamfund med et harmonisk samvirke mellen medlemmer af alle stænder. Medlemmerne af samfundet forskellige lag kendte deres plads og fulgte regler (jus naturalis) der kan udledes af naturlige love, og fulgte fælles konventioner med udgangspunkt heri (jus civilis). Det fælles vel er en social orden i et lagdelt samfund præget af et harmonisk samvirke i overenstemmelse med retfærdige regler og konventioner blandt andet for den økonomiske adfærd. Tanken om harmoni og afbalancerede løsninger findes også hos Aristoteles. Thomas' tankegang er grundlaget for rundskrivelserne. Den katolsk inspirerede moderne økonomiske teori går under betegnelsen social økonomi. Som teoretisk retning er den repræsenteret ved flere amerikanske katolske universiteter. I den europæiske sammenhæng har den katolske sociallære haft stor indflydelse gennem de kristelig demokratiske partier. Meget af indholdet er fælles med konservatismen, og der er også en del sammenfald med socialdemokratisk ideologi. Modsætningen findes i forhold til liberalismen. En stiliseret formidling af de vigtigste europæiske ideologier Dette kan tydeliggøres ved følgende oversigt, som udelukkende er baseret på forfatterens egen indsigt. Hvis EU med tiden skulle udvikle en fælles social politik og til en fælles velfærdsstat vil indholdet skulle findes i en balance mellem på den ene side socialdemokratiske, konservative og kristne værdier og på den anden side liberalistiske værdier. Socialdemokratiske værdier - Mindste løn skal kunne betale en i den sociale sammenhæng dækkende levestandard. - Indkomstforskelle skal være beherskede og kunne begrundes med produktiv indsats. - Ingen må diskrimineres på grund af køn, race, eller andre baggrundsforhold. - Spekulation bør ikke belønnes. - Som en social borgerret har alle ret til gratis kerneydelser vedrørende sundhed, uddannnelse og information, samt ret til en minimumslevestandard. Side 8

9 - Handikappede og svagelige har ret til kompenserende ydelser. - Sociale rettigheder modsvares af pligt til at yde til samfundet efter evne. - Arbejdsforholdene skal være regulerede. - Arbejdet skal organiseres solidarisk. Konkurrence er ikke i sig selv en positiv værdi. Konservative og katolsk konservative værdier - Betydningen af institutionernes historiske kontinuitet. - De nærmestes forpligtende omsorg for de nærmeste. Stor vægt på traditionelle familieværdier. Det sociale ansvar for de fremmede udøves i fællesskab. Dette er subsidaritets- og solidaritetsprincipperne. - Mindstelønnen skal kunne betale en god enkel levevis for en familie. - Godt købmandsskab med vægt på kvalitet og ikke-urimelige priser. Kollegialt samarbejde i branchen. - Det er værdifuldt at entreprenører og købmænd løber en risiko, men højgearet finansiel spekulation er ikke værdigt for mænd af stand. - Belønning efter fortjeneste. Respekt for ejendomsret og arv. Levevis efter stand. - Evner, social position, stand og formue giver et socialt ansvar for virksomhed til samfundets gavn. - Det økonomiske virke skal tjene almenvellet, som fortolkes som opretholdelse af et rimeligt samfund i dets historiske kontinuitet. Liberalistiske værdier - Politiske borgerrettigheder til information og indflydelse; valgbarhed og stemmeret. - Civile borgerrettigheder til fri bevægelse og frihed til at tro, tænke og til at udtrykke sig; ret til retfærdighed efter klare love; ejendomsret og kontraktfrihed. - Ret til at forfølge økonomisk egennytte inden for lovens grænser. Konkurrence og stræben efter personlig økonomisk fordel er en positiv værdi i sig selv. I den nuværende europæiske velfærdsstat er indlejret socialde- Side 9

10 mokratiske, konservative og katolske værdier med rødder til Aquinas sociale økonomi. Brydningerne om velfærdsstatens fremtid kan ses som brydninger mellem den sociale økonomi og liberalistisk økonomisk tænkning. Side 10

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

DEN KATOLSKE KIRKES SOCIALLÆRE

DEN KATOLSKE KIRKES SOCIALLÆRE DEN KATOLSKE KIRKES SOCIALLÆRE Efter de politiske ideologier er brudt sammen, har Den katolske Kirke da et bud på veje til den kærlighedens civilisation, som Pave Paul den Sjette talte om? Kirkens sociallære

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD

KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD KAPITEL 2: IDEOLOGIER OG VELFÆRD GENERELLE OVERVEJELSER De ideologiske hovedlinier er grundlæggende for samfundsfag, og de bør derfor efter min opfattelse gennemgås omhyggeligt og tidligt i undervisningsforløbet.

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indhold Indledning 3 Trinforløb for 8.- 9. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 7 Sproglig udvikling 8 It og medier 9

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag A 1. halvår

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Prædiken til 3. søndag ef trin 08 Slotskirken kl. 10 Lukas 15, 11-32 736 597 750 331 167 29 1 Ida Secher I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Because you deserve it! Fordi du fortjener det,

Læs mere

INTERNATIONAL HANDEL ANNO

INTERNATIONAL HANDEL ANNO INTERNATIONAL HANDEL ANNO LEKTOR, INSTITUT FOR ØKONOMI UNI VERSITET OVERSIGT 1. International handel og udvikling i handelsteorien 2. International handel og finansiering af velfærdsstaten 2 1966 1967

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik Program Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv Velfærdsstatens politiske logik: Bestikkelse eller betinget solidaritet? Reformpolitik i velfærdsstaten: Udvikling eller afvikling? Komparativ velfærdsstatsforskning:

Læs mere

II. De 10 forpligtelser

II. De 10 forpligtelser I. MÅL ECCO designer, producerer og markedsfører fodtøj og tilbehør til kunder over hele verden. I de sidste mere end 40 år har ECCO udviklet sig fra en lokal dansk virksomhed til en international virksomhed

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

U D K A S T E T I S K E R E T N I N G S L I N I E R F O R F R I K I R K E P R Æ S T E R

U D K A S T E T I S K E R E T N I N G S L I N I E R F O R F R I K I R K E P R Æ S T E R U D K A S T E T I S K E R E T N I N G S L I N I E R F O R F R I K I R K E P R Æ S T E R 1 Nedenstående etiske retningslinier skal tjene til vejledning for præster i kirker der er tilsluttet FrikirkeNet

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene FIP-konference 15. og 16. marts 2017 på Sukkertoppen og Århus Handelsgymnasium Oplæg ved Anders Ellegaard el@oregard.dk

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere