Den europæiske velfærdsstats indlejrede teori

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den europæiske velfærdsstats indlejrede teori"

Transkript

1 Samfundsøkonomen Juli 2005 nr. 3 Den europæiske velfærdsstats indlejrede teori Under den historiske udvikling af de europæiske velfærdsstater er forskellige teoretiske og ideologiske opfattelser blevet indlejret i konstruktionen. Blandt de indlejrede teorier er Thomas Aquinas' sociale økonomi. Axel Mossin lektor emeritus, cand. polit., Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Udtryk som ortodoks og heterodoks (kættersk) samfundsteori har en noget dramatisk klang på dansk. Her bruges de som en nøgtern konstatering af, at moderne økonomisk teori har en ortodoks kerne der, som udgangspunkt for universitetsforskning og publicering i betydende tidsskrifter, ikke anfægtes. Denne ortodokse kerne består af generel ligevægtsteori i traditionen fra Walras til Debreu og videre, samt af axiomet om individuel maksimerende adfærd baseret på en præferenceorden som er et individuelt specifikt karakteristika. Det er interessant, at selv om moderne økonomisk teori er domineret af forskningen i USA, er den ortodokse kerne baseret på en franskpræget rationalistisk filosofi. Med denne definition på ortodoks teori kommer den moderne heterodokse økonomiske teori til at spænde vidt over en række andre europæiske traditioner: den klassiske engelske nationaløkonomi inklusive Keynes, østrigsk teori inklusive Schumpeter og von Hayek, institionelt og historisk orienteret økonomisk teori samt naturligvis marxistisk teori. Som resultat af et længere historisk udviklingsforløb er de moderne europæiske samfund og økonomier organiseret som velfærdsstater. "Ortodokse" økonomer (her er anførselstegn på sin plads, fordi både læseren og forfatteren ved, at økonomer som enkeltpersoner har synspunkter med mange nuancer) er tilbøjelige til Side 1

2 at beskrive velfærdsstaten med den perfekte markedsøkonomi som referenceramme. På grund af forskellige imperfektioner ved markedsøkonomier i praksis, erkendes det, er det nødvendigt med offentlige velfærdsordninger. En vis grad af indkomstudligning begrundes med at den markedsøkonomisk bestemte indkomstfordeling ikke er politisk acceptabel. En sådan fremstilling finder man f.eks. i en af de mest brugte lærebøger på feltet: Nicholas Barr, The Economics of the Welfare State, Oxford 1987 og senere. Disse økonomer vil på grund af den valgte referenceramme blive tilbøjelige til at fremhæve negative incitamentvirkninger af skattetryk og af velfærdsordninger generelt. Derfor lægger de stor vægt på at der er et trade-off mellem skatter og velfærdsordninger på den ene side og økonomisk efficiens på den anden side. Rådgivningen fra "ortodokse" økonomer vil tage udgangspunkt i overordnede hensyn til markedsøkonomiens funktionsdygtighed. Dette bliver den systeminteresse de vælger at varetage. Man får en helt anden tilgang og forståelse ved at erkende velfærdsstaten som resultat af en historisk udvikling. Under den mere eller mindre planlagte konstruktion af velfærdsstaten er forskellige teoretiske og ideologiske opfattelser blevet indlejret i konstruktionen. Det betyder, at man så at sige kan finde teorier om velfærdsstaten i velfærdsstaten selv. De teorier der er tale om vil da vise sig at være en række af de store europæiske teorier, der er heterodokse i forhold til den for tiden herskende ortodokse teori. Den socialliberale velfærdsstat og Velfærdsstaten som social orden Jeg opfatter den danske og europæiske debat om velfærdsstaten som brydninger mellem to idealtyper af velfærdsstater; en socialliberal velfærdsstat, hvis teori meget vel kunne være den nævnte ortodokse økonomiske teori og Velfærdsstaten som social orden, som har et mere komplekst teoretisk grundlag. I den socialliberale velfærdstat kommer markedet først. Begrænsede målrettede velfærdsordninger løser sociale problemer, markedet ikke kan løse, men dette sker underordnet markedet krav. Side 2

3 I Velfærdsstaten som social orden kommer den samlede sociale orden først. Markedsløsninger indgår, men er regulerede og underordnet hensyn til den sociale fordeling. Navnlig tilstræbes en minimums levestandard på et anstændigt niveau, samt fri og lige adgang til fundamentale goder som uddannelse og sygdomsbehandling. Velfærdsstaten som social orden indeholder korporative elementer samt organisationsformer som har rødder helt tilbage i middelalderen. For Danmarks vedkommende kan man tænke på "den danske model" samt at arbejdsløshedskasser og pensionskasser er organiseret i tilknytning til de berørte stænder. Af de to nævnte idealtyper er de nuværende europæiske velfærdsstater tættest på at være Velfærdsstater som social orden. USA er tættest på at være en socialliberal velfærdsstat. Man skal dog ikke overse, at USA med Social Security, der blev grundlagt i Roosevelt perioden, (endnu) har et omfattende folkepensionssystem og at det amerikanske forsvar er en velfærdsstat i staten, helt i lighed med de etater (postvæsenet, DSB osv.) der navnlig tidligere spillede en stor socialt stabiliserende rolle i de europæiske nationalstater. De nuværende europæiske velfærdsstater er, uden at se bort fra den også betydelige socialliberale indflydelse, navnlig ideologisk og teoretisk præget af konservatismen, af arbejderbevægelsen og socialismen og af den katolske sociale tænkning. For at illustrere denne pointe frem vil de afsluttende to afsnit behandle Bismarck's sociale reformer i slutningen af 1800'tallet samt grundlaget for den katolske kirkes sociallære. Det tidlige grundlag for de velfærdsstater, der senere blev fuldt udviklet efter Anden Verdenskrig, fremkom af modsætningen mellem på den ene side arbejderbevægelsen og socialismen og på den anden side statsinstitutionerne og konservatismen samt den katolske kirke og kirkens sociallære. Bismarck's løsning på Arbejderspørgsmålet Otto von Bismarck ( ) var ministerpræsident i Preussen og blev efter Tysklands samling rigskansler i det samlede Tyskland Bismarck var den autokratiske skaber af Tysklands samling, båret af 1800-tallets nationalisme. Bismarck var junker og godsejer fra Pommern, og uddannet Side 3

4 jurist. I den sidste fjerdedel af 1800-tallet var den tyske arbejderbevægelse stærk og der eksisterede et netværk af sygekasser og fagforenings socialkasser, der byggede på de gamle svendegilder. Bismarck så arbejderbevægelsen og navnlig socialismen som en trussel mod Kejserstaten. I perioden var socialistisk agitation forbudt i følge Socialistengesetz. Fagforeninger var forbudt, og det tyske socialdemokrati, som først i 1890 fik navnet Tysklands socialdemokratiske Parti, var forbudt som parti. Arbejderbevægelsen eksisterede dog videre i form af "upolitiske" foreninger, og arbejderbevægelsens folk blev fortsat valgt til Rigsdagen, og indvalgt i bestyrelserne for sociallovenes forskellige nye ordninger. De tyske arbejderpartier var i 1875 blevet sammensluttet på grundlag af Gotha progammet der var præget af Ferdinand Lassalle's ( ) reformistiske socialisme, som Karl Marx ( ) var stærkt kritisk overfor. Erfurt programmet fra 1890 for Tysklands socialdemokratiske Parti blev derimod klart marxistisk. Bismarck's sociallove var et, skulle det efterhånden vise sig meget vellykket, forsøg på at vinde arbejderklassen for Kejserstaten. Sociallovene gav byarbejderne en sikring, der kunne minde om den sikring staten ydede sine mere beskedne bestillingmænd og tjenestemænd. Industrien havde i et vist omfang selv etableret fabrikssygekasser og understøttelseskasser. Industrien var ikke modvillig over for at deltage i finansieringen at de nye sociallove. I den tyske industripolitik indgik beskyttelsestold. Med Rigstoldloven fra 1879 var der blevet indført et højt, men ikke prohibitivt højt toldniveau. En forøgelse af de erhvervsspecifikke lønomkostninger ville i givet fald kunne afbødes ved en regulering af toldsatserne, som samtidig gav staten indtægter til dens del af finansieringen. Med hensyn til den organisatoriske opbygning af de nye sociale ordninger fandtes der et nærliggende udgangspunkt i det eksisterende netværk af sygekasser mv. Hermed videreføres korporative sociale strukturer med rødder tilbage i middelalderen. Med Bismarck's reformer blev grundlaget skabt for det der Side 4

5 blev den senere europæiske udvikling:fuld integration af arbejderklassen i den sociale orden. Den katolske kirkes løsning på Arbejderspørgsmålet Som det for Bismarck i sidste del af 1800-tallet var vigtigt at vinde arbejderne for Kejserstaten, var det for Den katolske Kirke og for pave Leo XIII vigtigt ikke at miste arbejdernes tro på Den katolske Kirke. Den katolske Kirke blev også udfordret af de nye stærke nationalstater, som i voksende grad involverede sig i undervisning og sociale opgaver. I Tyskland førte Bismarck kulturkampen mod Den katolske Kirke og mod Det katolske Centrumsparti. Pavestolens formulering af Den katolske Kirkes sociallære findes bl.a. i en række rundskrivelser. Den officielle betegnelse er encyklika. De navngives med de første to ord i den latinske tekst. Blandt rundskrivelserne er Rerum Novarum (Nye Ting), 1891, af Leo XIII, Quadragesimo Anno (40 År), 1931, af Pius XI, og Centesimus Annus (100 År), 1991, af Johannes Paul II. ) De to første findes oversat til dansk i Pavestolen og arbejderspørgsmålet, København 1942, den sidste er oversat til dansk i "100 år" Katolsk sociallære, København Leo XIII ( ) var jesuit og var pave Han skrev en række rundskrivelser fra 1878 til 1901, heriblandt Rerum Novarum, hvori han søgte at placere Den katolske Kirke i forhold til tidens store sociale problemer samtidig med at han fastholdt den lange kontinuitet i Den katolske Kirkes lære. Paven fordømte fattigdommen og den uhæmmede liberalisme der skabte elendighed for de fattige. Han forsvarer den ansvarligt forvaltede ejendomsret og tager afstand fra socialismen. Han anbefaler katolske fagforeninger. Den katolske sociallære anviser en tredje vej mellem liberalismen og socialismen, dog med størst afstand til socialismen. Betegnelsen sociallære skyldes, at paverne skriver i deres egenskab af lærer for de kristne menigheder. Side 5

6 Thomas Aquinas' sociale økonomi Den katolske sociallære har rødder i højmiddelalderens økonomiske moralske normer, som de blev formuleret af Thomas Aquinas ( ). Thomas Aquinas blev gjort til helgen i 1323 og blev af Leo XIII i encyklikaen Aeterni patris fra 1879 (dvs. 12 år før Rerum Novarum) benævnt Fyrsten og læreren blandt skolastiske doktorer. Dermed fik Thomismen status som den katolske kirkes officielle filosofi. Efter disse økonomiske moralske normer skal priser være retfærdige. Priserne skal efter almene etiske overvejelser og efter almene konventioner være retfærdige for både sælgeren og køberen. Et udgangspunkt for Thomas Aquinas var Aristoteles analyse af det retfærdige gensidige bytte, f.eks. mellem to forskellige håndværkeres produkter. For Aristoteles indebærer det retfærdige bytte, at en dags arbejdsresultat byttes for en dags arbejdsresultat hvis håndværkernes arbejde er lige fint. Men hvis den ene håndværkers arbejde er finere og han har højere social status skal han have en højere pris. Det retfærdige byttes prisforhold tager harmonisk hensyn både til de to produkters arbejdsindhold og til de to håndværkeres status. Den ene håndværker kan f.eks. være billedhugger, den anden sandalmager. Hvis billedhuggeren og sandalmageren i samme tidsrum kan producere henholdsvis en portrætbuste og 500 par sandaler, og billedhuggerens arbejde er dobbelt så fint som sandalmagerens, så er det retfærdige bytteforhold 1000 par sandaler for en portrætbuste. Thomas Aquinas var fuldt opmærksom på at markedspriserne varierer f.eks. hvis et skib med korn ikke når frem, eller hvis der er i en periode er overflod af korn. Det er ikke uetisk at sælge noget dyrere eller købe noget billigere under sådanne omstændigheder. Thomas Aquinas diskuterer det etiske problem, om en købmand må tilbageholde information om at et skib er på vej med korn, hvilket vil få prisen til at falde. Thomas Aquinas har en vis forståelse for at købmanden nok vil holde sin viden for sig selv. Retfærdige priser er således ikke et skarpt defineret begreb; de er udtryk for konventioner i overenstemmelse med almene etiske overvejelser. Profit og navnlig åger, dvs. rente på pengelån, er ikke tilladt. Forbudet mod pengerente er et resultat Aristoteles også Side 6

7 var nået frem til. Både for Aristoteles og Thomas Aquinas stred rente mod penges natur. Uden at bryde fundamentalt med Thomas Aquinas tankegang vil det være muligt at revurdere forbudet mod pengerente, som det også skete, hvis pengelån ændrer karakter fra forbrugslån i nødsituationer (jævnfør småbønders afhængighed af pengeudlånere f.eks. i Indien) til erhvervslån til investeringer. Arbejdslønnen skal være retfærdig (i fortolkning svare til de socialt bestemte leveomkostninger for en familie). Højere løn til faglærte og andre kvalificerede er tilladt. Ejendomsret er tilladt. Det sidste var ikke trivielt i forhold til f.eks. franciskanernes opfattelse. Dog delte Thomas Aquinas franciskanernes syn på fattigdom som et ideal. Thomas Aquinas var som sin lærer Albertus Magnus ( ) dominikaner (sortebroder); det var en tiggermunkeorden i mildere form end franciskanerne (gråbrødrene). Denne lære om retfærdige priser og lønninger er, selv i modificeret form, i stærk modsætning til den liberalistiske forestilling om at markedsbestemte priser og lønninger er retfærdige fordi de dannes ved frivillige byttetransaktioner. Afstanden til Marx' teori om godernes arbejdsindhold som det "sande" værdigrundlag er til gengæld idémæssigt mindre, et forhold der dog ikke indgår i den katolske sociallære. Thomas Aquinas konstruerede et stort filosofisk/teologisk system, som er delt i et filosofisk verdsligt niveau, som erkendes med fornuften og hvor Thomas Aquinas gjorde Aristoteles til autoriteten, og et overordnet teologisk niveau som i sidste instans kun kan erkendes ved åbenbaringen (f.eks. kan Treenigheden ikke erkendes med fornuften) og hvor kirkens vedtagelser er autoriteten. Reglerne og konventionerne for det retfærdige samfund tilhører den verdslige del og kan af fornuften udledes med menneskets naturlige etiske indsigt. Det verdslige mål for samfundet er det fælles vel. Som for Aristoteles er det en teleologisk samfundsopfattelse hvor samfundet forstås ud fra sit mål i overenstemmelse med samfundets natur.det verdslige samfunds mål indgår imidlertid under menneskelivets højere mål i forhold til Gud og Guds nåde, som er åbenbaret indsigt. Side 7

8 Thomas Aquinas forestilling om det retfærdige verdslige samfund var et middelalderligt stændersamfund med et harmonisk samvirke mellen medlemmer af alle stænder. Medlemmerne af samfundet forskellige lag kendte deres plads og fulgte regler (jus naturalis) der kan udledes af naturlige love, og fulgte fælles konventioner med udgangspunkt heri (jus civilis). Det fælles vel er en social orden i et lagdelt samfund præget af et harmonisk samvirke i overenstemmelse med retfærdige regler og konventioner blandt andet for den økonomiske adfærd. Tanken om harmoni og afbalancerede løsninger findes også hos Aristoteles. Thomas' tankegang er grundlaget for rundskrivelserne. Den katolsk inspirerede moderne økonomiske teori går under betegnelsen social økonomi. Som teoretisk retning er den repræsenteret ved flere amerikanske katolske universiteter. I den europæiske sammenhæng har den katolske sociallære haft stor indflydelse gennem de kristelig demokratiske partier. Meget af indholdet er fælles med konservatismen, og der er også en del sammenfald med socialdemokratisk ideologi. Modsætningen findes i forhold til liberalismen. En stiliseret formidling af de vigtigste europæiske ideologier Dette kan tydeliggøres ved følgende oversigt, som udelukkende er baseret på forfatterens egen indsigt. Hvis EU med tiden skulle udvikle en fælles social politik og til en fælles velfærdsstat vil indholdet skulle findes i en balance mellem på den ene side socialdemokratiske, konservative og kristne værdier og på den anden side liberalistiske værdier. Socialdemokratiske værdier - Mindste løn skal kunne betale en i den sociale sammenhæng dækkende levestandard. - Indkomstforskelle skal være beherskede og kunne begrundes med produktiv indsats. - Ingen må diskrimineres på grund af køn, race, eller andre baggrundsforhold. - Spekulation bør ikke belønnes. - Som en social borgerret har alle ret til gratis kerneydelser vedrørende sundhed, uddannnelse og information, samt ret til en minimumslevestandard. Side 8

9 - Handikappede og svagelige har ret til kompenserende ydelser. - Sociale rettigheder modsvares af pligt til at yde til samfundet efter evne. - Arbejdsforholdene skal være regulerede. - Arbejdet skal organiseres solidarisk. Konkurrence er ikke i sig selv en positiv værdi. Konservative og katolsk konservative værdier - Betydningen af institutionernes historiske kontinuitet. - De nærmestes forpligtende omsorg for de nærmeste. Stor vægt på traditionelle familieværdier. Det sociale ansvar for de fremmede udøves i fællesskab. Dette er subsidaritets- og solidaritetsprincipperne. - Mindstelønnen skal kunne betale en god enkel levevis for en familie. - Godt købmandsskab med vægt på kvalitet og ikke-urimelige priser. Kollegialt samarbejde i branchen. - Det er værdifuldt at entreprenører og købmænd løber en risiko, men højgearet finansiel spekulation er ikke værdigt for mænd af stand. - Belønning efter fortjeneste. Respekt for ejendomsret og arv. Levevis efter stand. - Evner, social position, stand og formue giver et socialt ansvar for virksomhed til samfundets gavn. - Det økonomiske virke skal tjene almenvellet, som fortolkes som opretholdelse af et rimeligt samfund i dets historiske kontinuitet. Liberalistiske værdier - Politiske borgerrettigheder til information og indflydelse; valgbarhed og stemmeret. - Civile borgerrettigheder til fri bevægelse og frihed til at tro, tænke og til at udtrykke sig; ret til retfærdighed efter klare love; ejendomsret og kontraktfrihed. - Ret til at forfølge økonomisk egennytte inden for lovens grænser. Konkurrence og stræben efter personlig økonomisk fordel er en positiv værdi i sig selv. I den nuværende europæiske velfærdsstat er indlejret socialde- Side 9

10 mokratiske, konservative og katolske værdier med rødder til Aquinas sociale økonomi. Brydningerne om velfærdsstatens fremtid kan ses som brydninger mellem den sociale økonomi og liberalistisk økonomisk tænkning. Side 10

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF-enkeltfag Samfundsfag C Emir Jevric Hold HFE 2saC434 (Politipakken) Oversigt

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

CARITAS DANMARKS VÆRDIGRUNDLAG - inspireret af Den katolske Kirkes sociallære og FN s Menneskerettighedserklæring

CARITAS DANMARKS VÆRDIGRUNDLAG - inspireret af Den katolske Kirkes sociallære og FN s Menneskerettighedserklæring » CARITAS DANMARKS VÆRDIGRUNDLAG - inspireret af Den katolske Kirkes sociallære og FN s Menneskerettighedserklæring S6 S8 S12 S16 S18 S22 S26 S28 PRINCIP 1: Den menneskelige persons umistelige værdighed.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Aalborg, februar 1995

Aalborg, februar 1995 Indholdsfortegnelse Side Forord 5 Indledning 7 Platon 15 Augustin 23 Aristoteles - og hans indflydelse på middelalderen 31 Thomas Aquinas og William of Ockham 39 Thomas Hobbes 47 John Locke, Jean-Jacques

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB. Generalforsamlingen den 17. april 2012

KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB. Generalforsamlingen den 17. april 2012 KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB Genopstiller: Generalforsamlingen den 17. april 2012 Julie B. Damlund, Gentofte 38 år sognepræst, andelshaver fra 1995 og medlem af repræsentantskabet fra

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

CEPOS Universitet Foråret 2006

CEPOS Universitet Foråret 2006 CEPOS Universitet Foråret 2006 Program for lørdag-søndag d. 11. og 12. februar 2006 10.00-10.30 Velkomst og præsentation 10.30-11.00 Hvorfor CEPOS Universitet? Lars Seier Christensen, CEO og stifter af

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii) Oversigt Det dominerende firma Keld Laursen stitut for dustriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen.

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Forplantningsteknologi og selvbestemmelse Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Sundhed er fastslået som en menneskerettighed, som samfundet - uden

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Samfundsfag C Stina Nissen

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere