TILLÆG SKOVSRODVEJ 20 TIL REGIONPLAN 2005 OG VVM-REDEGØRELSE UDVIDELSE AF HUSDYR- PRODUKTIONEN. Skovsrodvej 20, 8680 Ry, Ry Kommune ÅRHUS AMT

Transkript

1 SKOVSRODVEJ 20 UDVIDELSE AF HUSDYR- PRODUKTIONEN Skovsrodvej 20, 8680 Ry, Ry Kommune Maria N Purhus Randers Langå Hads Gjern Hammel Hinnerup Silkeborg Galten Them Ry Hørning Skanderborg TILLÆG TIL REGIONPLAN 2005 OG VVM-REDEGØRELSE ÅRHUS AMT ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ SEPTEMBER 2006

2 Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé Højbjerg Udgivelsesår: 2006 Titel: SKOVSRODVEJ 20 Udvidelse af husdyrproduktionen Ry Kommune Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 Redaktion: Foto: Layout: Natur og Miljø Irene Bjerrum Paulsen Århus Amt Kirsten Lavtsen ISBN: Elektronisk udgave: Oplag: Sideantal: Grundmateriale: Udskrives fra nettet 39 + bilag T0-kort: Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata. Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt Øvrige kort: Kort- og Matrikelstyrelsen Denne rapport findes kun som digital udgave. Den kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside

3 )RUVODJWLO 5HJLRQSODQWLOO JRJ990UHGHJ UHOVH WLO5HJLRQSODQIRU 8GYLGHOVHDIKXVG\USURGXNWLRQHQSn6NRYVURGYHM 5\.RPPXQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH VLGH,QGOHGQLQJ 2 5HJLRQSODQWLOO JRJ990UHGHJ UHOVHWLO5HJLRQSODQ Retningslinie 3 Redegørelse 3 Resumé af VVM-redegørelsen 6 990UHGHJ UHOVH 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning Husdyrproduktion Arealer Husdyrgødning Forbrug Næringsstofregnskab Øvrige afkast og transport Renere teknologi Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger alternativ Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse 3.1 Nabobebyggelse og trafik Grundvand Overfladevand Naturområder Bilag IV arter Landskabelige forhold og nybyggeri Øvrige forhold Afværgeforanstaltninger Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne Sammenfattende vurdering 6.1 Amtsrådets forslag Fravalgte alternativer 36 %LODJ 1. Oversigtskort 2. Bedriftens bygningsanlæg 3. Bedriftens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 4. Udpegningsgrundlag for de internationale naturbeskyttelsesområder 5. Resume af bemærkninger i første offentlighedsfase 6. Forslag til miljøgodkendelse Natur og Miljø - Lyseng Allé Højbjerg - Tlf Fax nm@ag.aaa.dk Selvvalg lokalnr. Ekspeditionstid: Mandag-torsdag 9-15, fredag 9-13

4 - 2 -,QGOHGQLQJ Århus Amt offentliggør hermed sit forslag til regionplantillæ g med tilhørende VVM-redegørelse for udvidelsen af husdyrproduktionen på ejendommen Skovsrodvej 20, 8680 Ry. Gården ligger i Ry Kommune. Husdyrproduktionen på ejendommen Skovsrodvej 20 ønskes godkendt til 403 DE (dyreenheder). På ejendommen er i dag kvier og goldkøer. Den lovlige produktion jf. screeningsafgørelse fra 10. juni 2004, er 249 DE, svarende til 212 malkekøer. Stalden til disse køer er bygget. Der ønskes udvidet til 335 køer og 50 kalve (0-2 md.), i alt 404 DE. I forbindelse med udvidelsen ønskes der opført en ny stald til malkecenter og goldko-afdeling. Regionplantillæ gget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlæ gning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende bekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002 om æ ndring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlæ gning. 'HWKLGWLGLJHVDJVIRUO E Århus Amt offentliggjorde i perioden 31. august til 28. september 2005 "Debatoplæ g for udvidelse af kvæ gbesæ tningen på Skovsrodvej 20, 8680 Ry, Ry Kommune. Amtet modtog fem bemæ rkning. Se resumé af bemæ rkningerne i bilag UHGHJ UHOVHQ Da husdyrproduktionen på Skovsrodvej 20 bliver større end 250 DE, er der udarbejdet en sæ rlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVMredegørelse. Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på bedriften og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur samt konsekvenserne for de omkringboende. 0LOM JRGNHQGHOVH Husdyrbrug med mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om sæ rligt forurenende virksomheder. Det indebæ rer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-redegørelsen er koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse ses i bilag 6. Ry Kommune kan miljøgodkende husdyrproduktionen på Skovsrodvej 20 under forudsæ tning af, at det foregår i overensstemmelse med regionplantillæ ggets retningslinier og VVM-redegørelsen. 'HWYLGHUHIRUO E Efter offentlighedsfasen skal forslaget behandles af Århus Amts udvalg for Miljø og Trafik igen. Udvalget vil træ ffe beslutning om hvorvidt regionplanforslaget kan endelig vedtages, og dermed om den ansøgte husdyrproduktion bliver mulig

5 - 3-5HJLRQSODQWLOO JRJ990UHGHJ UHOVHWLO5HJLRQSODQIRU XGYLGHOVHDIKXVG\USURGXNWLRQHQSn6NRYVURGYHM5\.RPPXQH 5HWQLQJVOLQLH I Regionplan 2005 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæ g, der påvirker miljøet i væ sentlig grad (VVM) med et nyt stykke: På ejendommen Skovsrodvej 20, 8680 Ry, matr.nr. 4 l m.fl. Tørrings By, Tulstrup i Ry Kommune kan kvæ gbesæ tningen udvides op til 404 DE. I forbindelse med udvidelsen kan der opføres en ny staldbygning i tilknytning til den eksisterende stald fra Vurderingerne af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for ovenstående retningslinie, er baseret på følgende forudsæ tninger for produktionen: Deposition af kvæ lstof på A-målsatte naturområder ved Bolets banke må ikke stige som følge af udvidelsen Overdrev ved Risbakke skal afgræ sses i sommerhalvåret Mindst10 m bræ mme mellem udbringningsareal og Skæ ggeskov Bæ k Fosfor-balance på alle arealer Kvæ lstof overskuddet må ikke overstige overskuddet ved den lovlige drift, på kg N/år 5HGHJ UHOVH Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2005 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVMredegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) og tilhørende æ ndringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli Projektet og dets virkning er beskrevet i VVM-redegørelsen. Der opstilles en forudsæ tning om, at depositionen på A-målsatte overdrev ved Bolets banke ikke må øges som følge af udvidelsen. På de A-målsatte naturområder findes en ræ kke for naturtyperne karakteristiske svampe- og plantearter, som er kvæ lstoffølsomme. På denne baggrund er tålegræ nserne for naturtyperne vurderet til at væ re overskredet allerede ved baggrundsbelastningen. En øget ammoniakdeposition fra projektet i kumulation med baggrundsbelastningen vil derfor kunne påvirke overdrevene negativt. Ammoniakdepositionen fra stald er reduceret ved at der installeres automatiske skrabere på spalterne, og fast, dræ net gulv i gold-ko afdelingen, således ammoniakemssionen ved den ansøgte drift bliver ca kg N/år. Omregnet til deposition på naturområderne, betyder det at depositionen ikke øges i forhold til nudriften på de A-målsatte områder.

6 - 4 - På overdrevet ved Risbakke vil der ske en mindre mer-deposition som følge af udvidelsen, men det opvejes af den naturpleje som afgræ sning af området vil give. Derfor er der opstillet en forudsæ tning om afgræ sning i sommerhalvåret. Opdræ t af malkekøer sker på bedriftens anden gård. Disse kvier vil blive sat på græ s, blandt andet på dette overdrev. Forudsæ tningen om 10 m bræ mme mellem dyrket mark og vandløb skal sikre, at der ikke sker en overfladisk afstrømning af gylle til vandløbet. Dette er smådyr i vandløbet meget Forudsæ tningerne vedrørende overskuddet af kvæ lstof og fosfor er opstillet, fordi det skal sikres at der ikke ske et tab af fosfor til de næ rliggende søer og at der ikke sker et øget tab af kvæ lstof til det internationale naturbeskyttelses område i Randers Fjord. I VVM-redegørelsen er det sandsynliggjort, at kvæ lstofoverskuddet ikke stige og at der kan opnås fosforbalance. Dette sker ved at æ ndre i sæ dskiftet, således der kommer en større andel med majs, og at vårbyg erstattes med grønbyg med græ sudlæ g. I VVM-redegørelsen er det således sandsynliggjort at forudsæ tningerne kan overholdes, ved at installere automatiske spalteskrabere i den eksisterende ko-stald, ganggulvet i den ny gold-ko afdeling bygges med faste, dræ nede gulve med en gummibelæ gning. Sæ dskiftet omlæ gges så der kommer et væ sentligt større areal med majs, og vårbyg udgår helt af sæ dskiftet. I stedet dyrkes grønbyg med græ sudlæ g. Overholdelse af forudsæ tningerne vil kunne dokumenteres via en årlig en beregning af fosfor- og kvæ lstofoverskuddet på markerne, som indsendes til kontrolmyndigheden. Forudsæ tningerne kan fx kontrolleres som et løbende gennemsnit over tre år. Ammoniakbegræ nsende foranstaltninger i stalden kan kontrolleres ved virksomhedsbesøg. Det forventes, at forudsæ tningen fastlæ gges via vilkår i den miljøgodkendelse, som Ry Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Væ sentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæ g, forudsæ tter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser i henhold til samlebekendtgørelsen. Såfremt projektets forudsæ tninger æ ndres, skal dette forelæ gges Århus Amt, så amtet får lejlighed til at tage stilling til, om æ ndringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfæ lde af, at æ ndringen kan væ re til skade for miljøet, kræ ver den godkendelse gennem et nyt regionplantillæ g med tilhørende VVM-redegørelse jf. samlebekendtgørelsen.

7 - 5 - Århus Amts regionplanretningslinier og målsæ tninger om det åbne land (jordbrug, natur og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2005, og retningslinier og målsæ tninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.

8 - 6-5HVXPpDI990UHGHJ UHOVHQ Ejerne af Skovsrodvej 20 ønsker et husdyrhold på 404 DE svarende til 335 malkekøer og 50 kalve (0-2 md.) på ejendommen. Der opføres nye stalde, i tilknytning til den eksisterende stald fra 2004, i forbindelse med udvidelsen. Skovsrodvej 20 ligger nord for Tørring, i Ry Kommune. Til bedriften hører der 124,5 ha udbringningsareal for husdyrgødning, heraf ejes 102,9 ha, efter arealoverførsel fra Tørringård. Desuden er der indgået gylleaftale på 151,0 ha. Det betyder, at der udbringes gødning fra 1,7 på ejede og forpagtede arealer og 1,4 DE/ha på aftalearealer, på økologiske aftalearealer dog kun 0,7 DE/ha fra dette projekt. Den næ rmeste nabobeboelse ligger 340 m nord for den nye stald. Det er vurderet, at udvidelsen ikke vil væ re til gene for naboerne. Alle udbringningsarealer ligger i et område, der i amtets regionplan er udpeget som jordbrugsområde. Hovedparten af udbringningsarealerne ligger i et område, der er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). To mindre arealer ligger inden for nitratfølsomme områder. 2,5 ha i OSD, som er registeret som nitratfølsomt og 2,2 ha inden for 300 m af en vandboring, som kun indvinder ganske lidt vand. I begge tilfæ lde vurderes, at det gennemsnitlige kvæ lstofoverskud på udbringningsarealerne falder og da arealerne er relativt små, vil det ikke få negativ indflydelse på grundvandet. Udbringningsarealerne afvander via Knudsø og Gudenå-systemet til Randers Fjord. Et enkelt sted er udbringningsarealer tæ t på et vandløb. Her forudsæ ttes en bræ mme på mindst 10 m. For at beskytte vandmiljøet i øvrigt forudsæ ttes fosforbalance på udbringningsarealerne og at kvæ lstofoverskuddet ikke øges. De næ rmeste naturområder, er vurderet ikke at blive påvirket af den øgede ammoniak fordampningen fra stald og lager, når ammoniakfordampningen begræ nses ved at installere spalteskrabere i ko-stalden og dræ net gulv i gold-ko stalden. Ejendommen ligger inden for en fredning, som omfatter arealer nord for Knudsø. Fredningsnæ vnet har vurderet, at den nye stald ikke kræ ver dispensation fra fredningen. Området er desuden udlagt i regionplanen med landskabelige interesser. Via en visualisering af det nye byggeri, set fra udsigtspunktet Risbakke nord for ejendommen, ses at den nye stald ikke vil æ ndre udsynet fra Risbakke væ sentligt.

9 UHGHJ UHOVH %HVNULYHOVHDISURGXNWLRQVDQO JJHW 3ODFHULQJRJXGIRUPQLQJDIDQO JJHW Ejendommen Skovsrodvej 20 (matr. nr. 4 L mfl. Tørring by, Tulstrup) ligger godt 400 meter nord for landsbyen Tørring. Området er i regionsplanen for Århus amt udlagt som jordbrugsområde. Skovsrodvej 20 drives sammen med ejendommen Tørringgård, Tulstrupvej 35, 8680 Ry. Den eksisterende bygningsmasse på Skovsrodvej 20 består i dag af i alt ca m 2 i gamle staldbygninger og gylletank, en ny stald fra 2005 på 2411 m2, en gylletank fra 2005 på 722 m 2 samt et stuehus på 139 m 2 (ifølge BBR). Planen er, at de æ ldste staldbygninger skal fjernes se i øvrigt bilag 2 (beliggenhedsplan). Kostalden fra 2005 er indrettet med naturlig ventilation, med gardiner og spaltegulv med rundskyl af gyllen. På spalterne er der spalteskrabere. I forbindelse med udvidelsen til 403 DE, vil der blive opført en ny malkestald med opsamlingsplads og separations- behandlings- og kæ lvningsafdeling. Den nye bygning opføres umiddelbart nord for den eksisterende

10 - 8 - Den nye stald opføres 15 meter nord for den eksisterende stald i samme farver og materialer som denne. Den endelige indretning af den nye stald er ikke fastlagt endnu, men bygningen er planlagt til i alt m 2. Den indrettes med sengebåse og fast gulv med gummibelæ gning og skabere i gangen ved dyr i behandling og dybstrøelse i kæ lvningsafdelingen. Hele bygningen ventileres naturligt. Desuden laves et siloanlæ g med 2 plansiloer på 15x60 meter i alt m 2. Disse placeres syd for den nuvæ rende sengestald, se bilag 2 De eksisterende og den planlagte staldbygning og siloanlæ g overholder afstandskravene: Afstand fra staldanlæ g til: Eksisteren- Nye stalde Husdyrgød- Krav i f.t. lugt de stalde ningsbekendtg 91DE/212DE/4 ørelsens krav 03DE Beboelse på samme ejendom 79 m 132 m 15 m Nabobeboelse mod nord 401 m 340 m 100 m 53/71/90 m Byzone, ved Ry ca m ca m 100 m 169/226/285 m Samlet bebyggelse i det åbne 395 m 440 m 300 m 95/127/160 m land, Tørring Vandløb, sø eller vandhul 364 m 330 m 15 m Naboskel og privat fæ llesvej >150 m >150 m 30 m Internationalt ca. 4,5 km ca. 4,5 km - - naturbeskyttelsesområde * Husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. nr. bek. nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæ ssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.) fastsæ tter disse krav for husdyrbrug med kvæ g op til 250 DE. Afstande for husdyrbrug med kvæ g med mere end 250 DE skal fastsæ ttes i miljøgodkendelsen +XVG\USURGXNWLRQHQ Den fremtidige produktion bliver på 335 køer og 50 kalve i alderen 0-2 måneder svarende til 403 DE på Skovsrodvej 20. Opdræ ttet (2-24 md.) opstaldes på Tørringgård, hvilket ligger uden for dette projekt. Køerne går henholdsvis i den eksisterende sengestald og i det nye malkecenter, som også indrettes til behandlings- og kæ lvningsafdeling samt til goldkøer. Når kalvene er 2 måneder, og ikke læ ngere skal have mæ lk fra koen, flyttes de over på ejendommen Tørringgård, hvor de går i ca. 2 år indtil kvierne er ca. 3 uger før kæ lvning, hvor de flyttes tilbage til Skovsrodvej 20.

11 - 9-6WDOGV\VWHPHU Den eksisterende stald er en sengestald med spaltegulv og rundskyl og med spalteskrabere, så disse altid er rene og tørre. Sengestald med spalter og skraber I det nye malkecenter indrettes en malkestald, formentlig en 2 x 24 parallelstald. Foran denne anlæ gges en opsamlingsplads med plads til 200 køer. Opsamlingspladsen får fast gulv og skrabes/skylles efter malkning. Malkecenteret forbindes med sengestalden via en 3 meter bred spaltebelagt drivgang. Både eksisterende sengestald og det nye malkecenter ventileres naturligt med gardiner i siden og en åben kip i taget. I malkestalden vil der desuden komme et mekanisk ventilations- og varmeanlæ g til at holde malkestalden frostfri. Behandlings- og goldko afdelingen indrettes med sengebåse, og fast gulv med gummibelæ gning og skrabere i gangen. Behandlingsafdelingen bruges til kortvarige behandlinger af køerne, inden de lukkes tilbage til sengestalden. I goldko afdelingen går køerne ca. 7 uger inden kæ lvning, idet de ikke skal malkes og derfor skal fodres anderledes. Kæ lvningsafdelingen indrettes med dybstrøelse i hele arealet. Her går køerne ca. 1 uge i forbindelse med kæ lvningen. Kalvene i alderen 0-2 måneder vil blive opstaldet næ r det nye malkecenter i udendørs vogne med strøede bokse. Den endelige placering er endnu ikke bestemt, men det bliver i umiddelbar næ rhed af bygningen. Dyreart Antal dyr Antal DE Faktisk nudrift Goldkøer Kvier 6-24 mdr ,5 57,1 Lovlig nudrift Køer ,4 Ansøgt drift Køer Småkalve 0-2 mdr ,1 9,0

12 $UHDOHU I tabellen nedenfor er anført dels de samlede arealer ejede arealer og dels udspredningsarealerne for husdyrgødning. For de samlede ejede arealer er det nudriften, der er anført. Samlet areal (ha), nudrift Ejet på ejendommen 32,56 29,47 Ejet andre ejendomme 109,72 31,68 Forpagtet/lejet 63,35 63,35 Heraf til udbringning af husdyrgødning (ha) på denne ejendom, ansøgt drift Gylleaftaler 152,5 151,0, heraf 28,8 ha økologiske Total 358,13 275,5 /DQGEUXJVORYHQVDUHDONUDY Efter landbrugsloven kræ ves en vis mæ ngde ejet jord til en ejendom med husdyr. Landbrugslovens krav til ejet jord er 153,6 ha for en besæ tning på 403,1 DE. Heraf kan 1/3 opfyldes via tinglyste aftaler om overførsel af husdyrgødning/forpagtninger og/eller på enden ejet jord. Ejerkravet opfyldes ved at overføre 73,43 ha ejet jord fra Tørringgaard til Skovsrodvej 20. Derefter ejes 102,9 ha udspredningsareal til Skovsrodvej 20. De resterende 50,7 ha (33 %) opfyldes som rullende tinglyste aftaler over 5 år på en forpagtet mark på 17,5 ha og på aftalearealerne hos Ib Oudal Rasmussen på 34,9 ha. Tilsammen giver det 52,4 ha og ejerkravet er dermed opfyldt. +DUPRQLNUDYHW For en besæ tning på 403,1 DE er harmonikravet 237,2 ha, ved udbringning af husdyrgødning fra 1,7 DE/ha. På aftalearealer må højst udspredes 1,4 DE/ha og på økologiske aftalearealer højst ca. 0,7 DE/ha fra konventionelle brug. Harmonikravet opfyldes således: Ejet og forpagtet jord til udspredning af husdyrgødning er 124,5 * 1,7 DE/ha = 211,7 DE. Konventionelle aftalearealer er 122,6 ha * 1,4 DE/ha = 171,6 DE Ø kologiske aftalearealer er 28,4 ha * 0,7 DE/ha = 19,9 DE I alt rådes over 275,5 ha til udspredning af 403,2 DE og harmonikravet er opfyldt. Udspredningsarealerne ligger i næ rheden af ejendommen med ca. 2 km i lige linie til det fjerneste areal. Jordtypen i pløjelaget er for de fleste ejede marker sandblandet lerjord (jb 5 og 6). Enkelte marker er dog lerblandet sandjord. Underjorden er opdelt i lerjord mod øst og sandjord mod vest; skellet følger cirka en nord-sydgående linie.

13 Arealerne lige omkring ejendommen er relativt flade; lidt læ ngere væ k fra ejendommen er de mere kuperede. De fleste arealer afvander til Knud Sø. Markerne ved Alling afvander til Gudenå og Rosvig. Der findes ingen samlede optegnelser over dræ ning i området. +XVG\UJ GQLQJ Gødningsproduktionen på Skovsrodvej 20 er beregnet som faktisk nudrift, lovlig nudrift og fremtidig produktion. Resultaterne ses i nedenstående tabel Faktisk nudrift Lovlig nudrift Ansøgt drift Dybstr øelse m3/år Gylle + vand m3/år Opbevaringskapacitet Dybstrø Gylletan Kanaler else ke m3 m3 m3 Opbevaringstid Dybst. Gylle mdr. mdr (1) , (1) 2300(2) (1) 5000(2) 1200(3) (1) Eksisterende gamle gylletank på Skovsrodvej 20 (2) Kapacitet som anvendes i ny gylletank på 5000 m 3 beliggende på Tørringgård (3) Kapacitet som anvendes i eks. gamle tanke beliggende på Tørringgård , mdr. 9,3 8GEULQJQLQJVPHWRGHU I dag: Gyllen udbringes med en 25 tons traktortrukket gyllevogn med slangeudlæ gger. I græ smarkerne nedfæ lles gyllen. Der er intet dybstrøelse. Fremtid: Gyllen vil også i fremtiden blive udbragt med en 25 tons traktortrukket gyllevogn. I majs og græ s vil gyllen primæ rt blive nedfæ ldet. Dybstrøelsen fra behandlings/kæ lvningsafdeling køres direkte ud på marken og nedpløjes. 8GEULQJQLQJVWLGHU Langt hovedparten af gylle bliver udkørt i perioden marts og april, men på græ smarkerne vil der dog blive kørt gylle ud efter hvert slet indtil ca. medio august. 8KHOG Der er ingen pumpe i gylletanken, idet der suges direkte fra gylletank til vogn det vil sige, at der er ingen overløb fra vogn. Ligeledes er der ingen pumpe i gylletanken som kan startes ved et uheld. Fra omrørekanalen i stalden pumpes gyllen via et underjordisk rør over i gylletanken. På gyllepumpen ved stalden er der et ur, således at pumpen max. arbejder 1 time. Ved eventuelt overfyldning af gylletank, vil skaden derved begræ nses til ca. 175 kbm. Overløbet vil løbe ud på jorden omkring tanken. Der er ingen dræ n omkring tanken

14 )RUEUXJ Årligt forbrug enhed Nuvæ rende Fremtidigt forbrug forbrug Foder (Indkøbt kraftfoder) kg Handelsgødning kg El kwh Vand kbm Kemikalier Se - - nedenfor* Bræ ndstof liter diesel *Sprøjtning af markerne foretages af maskinstation i samråd med planteavlskonsulent. Derfor er der ingen mæ ngdeangivelse af kemikaliemæ ngde )RGHU I dag anvendes ikke kraftfoder på ejendommen, men når der kommer malkekøer skal der bruges indkøbt foder. Det vil blive opbevaret i laden. +DQGHOVJ GQLQJ Arealerne som gødes med handelsgødning vil blive uforandret, derfor vil forbruget af handelsgødning ikke stige. Det øgede gødningsforbrug vil blive dæ kket af husdyrgødningen. (O Elforbruget vil stige, idet der, ud over el til belysning, også vil blive brugt meget el til malkning og mæ lkekøling samt pumpning af gylle. 9DQG I dag anvendes kun vand til drikkevand for dyrene. I fremtiden vil der blive et vandforbrug til drikkevand samt vask af malkeanlæ g og malkestald. %U QGVWRI I dag anvendes bræ ndstof til transport af foder, dyr og gødning. I fremtiden vil der blive forbrugt diesel til det samme samt til blanding af foder.

15 ULQJVVWRIUHJQVNDE $PPRQLDNIRUGDPSQLQJ Stalden er med sengebåse og spalter med rundskyl. Der er skraber på spalterne og fordampningen af ammoniak er dermed reduceret i forhold til standardstalden uden skraber. Der regnes med 6 % fordampning, jf. BAT-byggeblad. Fordampningen fra lager er standard sat til 2 %, ligesom fordampningen fra marken standard er sat til 4,25 % pga. nedfæ ldning af gyllen. Beregningen er sket i regneark fra amterne, version 2.4. Her er også beregnet ammoniakdeposition i overensstemmelse med Manual til vurdering af ammoniakeffekter i forbindelse med VVM-vurderinger og kapitel 5 godkendelser af intensive husdyrbrug, trin 3 af Jesper Bak, DMU. Der er ingen dyr på græ s. Årlig ammoniakfordampning Faktisk nudrift (91 DE) Lovlig nudrift (249 DE) Ansøgt drift (403,1 DE) Stald 771 kg N kg N kg N Lager 182 kg N 533 kg N 836 kg N Udbringningsarealer, alle 758 kg N kg N kg N Total kg N kg N kg N 1 ULQJVVWRIUHJQVNDESnPDUNHQ Overskuddet af kvæ lstof og fosfor ved faktisk nudrift, lovlig nudrift + ansøgt drift ab lager er beregnet i Amtsregnearket, version 2.4. Fosformæ ngden til køerne er korrigeret til 4,3 g P/FE i alle beregninger. Mæ ngderne af kvæ lstof tilført med handelsgødning er beregnet ud fra samme sæ dskifte som anvendt under bortførsel med afgrøderne og Plantedirektoratets normer. For faktisk nudrift er der overensstemmelse med den gennemsnitlige tilførsel i gødningsregnskabet. Mæ ngderne af fosfor i handelsgødning er hentet fra gødningsplan og korrigeret til antal hektar for faktisk nudrift og lovlig nudrift. For ansøgt drift er anført den mæ ngde fosfor, der forventes brugt som startgødning på majsarealet. Mæ ngderne der fjernes med afgrøder er beregnet i faktisk nudrift og lovlig nudrift efter det sæ dskifte, der lå til grund ved screeningen. I ansøgt drift er sammensat det forventede sæ dskifte.

16 Kvæ lstof N, kg Faktisk nu-drift 91 DE Lovlig nudrift 249 DE Ansøgt drift 403,1 DE Fosfor P, kg Faktisk nu-drift 91 DE Lovlig nudrift 249 DE Ansøgt drift 403,1 DE Produceret ab lager Reduceret ammoniakfordampnin g Tilført med handelsgødning Deposition, fra kommunetabel, 18 kg/ha (DMU) N-fiksering Fjernes med afgrøderne Afsat til gylleaftaler Ammoniakfordampni ng fra egne arealer Denitrifikation fra egne arealer 2YHUVNXGWLO MRUGSXOMH XGYDVNQLQJ Ejede og forpagtede 48,3 118,65 124,14 48,3 118,65 124,14 arealer, ha Overskud pr. ha ,8 7,1 0 Andel af afsat til gylleaftaler, som er ikke-udnyttet, 30 % Fordampning fra aftalearealer Denitrifikation fra husdyrgødning på aftalearealer Mer-optagelse på lang sigt, pag. tilførsel af husdyrgødning 2YHUVNXGLQNO RYHUVNXGIUD DIWDOHDUHDOHU

17 For fosfor er der balance imellem tilførsel og bortførsel med afgrøderne på de ejede arealer. Hvis fosfortallet (Pt) falder under 2,5 kan det bliv nødvendigt at tilføre mere fosfor for at kunne opretholde planteproduktionen. En væ sentlig del af husdyrgødningen afsæ ttes til aftalearealer, hvor fosfortallet ikke kendes. På aftalearealer regnes med høst af 18 kg P/ha på sandjord og 23 kg P/ha på lerjord. Aftalearealerne er jb4 og jb5. Der er ca. 50 % af hver. Dermed høstes der kg P/år på aftalearealerne. Dermed afsæ ttes ikke mere fosfor til aftalearealer, end der forventes fjernet med afgrøderne. Sammensæ tningen af sæ dskiftet er æ ndret som følge af projektet. Fremover vil der væ re en større areal med majs. Vårbyg udgår helt af sæ dskiftet, og erstattes af grønbyg med græ sudlæ g. Mer-optagelse af kvæ lstof på aftale-arealer er et udtryk for at, på marker der gødes med husdyrgødning i mange år, vil der væ re en mer-høst i forhold til handelsgødede arealer. Denne effekt er ikke regnet med på de ejede arealer, fordi det her forudsæ ttes at effekten er indregnet i den estimerede fjernelse af kvæ lstof ved høst. YULJHDINDVWRJWUDQVSRUW 2OLH Spildolien opsamles i beholdere på ejendommen og bortskaffes til oliefirma. Olietankene opbevares i maskinhus. 0HGLFLQUHVWHU Intet, men vil i givet fald blive bortskaffet til dyrlæ ge.hplndolhdiidog Intet (sprøjter ikke selv) 3ODVWDIIDOG Opsamles i kontainer og bortskaffes til renovationsfirma $IIDOGVSLOGHYDQGRJUHJQYDQG Mæ lkerums spildevand: Vaskevand fra malkestald og tankrum ledes til gyllen Kølevand fra forkøling af mæ lk opsamles og bruges til drikkevand for køerne. Afløb fra bad og toilet: Afløb fra personalerum i ny malkecenter ledes til ny 3-kammertank og derfra til nedsivning 5HJQYDQG Ledes til eksisterende dræ n. ' GHG\U Bortskaffes til Daka. De døde dyr placeres på presenning og overdæ kkes. Dyrene placeres ved gylletanken.

18 - 16-7UDQVSRUW Antallet af transporter er estimeret ud fra den mæ ngde som skal transporteres og størrelsen af køretøjerne som transportere produktet. Beregningen vil dog væ re behæ ftet med nogen usikkerhed, da det kan variere en del. Nuvæ rende Ansøgt drift drift Afhentning af mæ lk Køer til og fra ejendommen Ø vrige, bl.a. døde dyr Gylle Foder Transporter kan opdeles i den daglige transport samt den sæ sonbetingede transport. Den daglige transport begræ nser sig til afhentning af mæ lk, samt transport med grovfoder og halm inden for gården. De sæ sonbetingede transporter består i fyldning af siloerne samt frakørsel af gødning (gylle og dybstrøelsesgødning). I forbindelse med ensileringen, der normalt foregår i juni-august måned (græ s) samt september/oktober måned (majs) vil der væ re kraftig trafik til og fra siloanlæ gget med traktortrukne vogne eller lastbiler også uden for tidsrummet Ensileringen tager normalt ca. 5 dage årligt. Gyllen transporteres i traktortrukne gyllevogne. Også her vil der i en periode på ca. 2 uger væ re kraftig trafik om foråret. Dybstrøelsen køres bort med traktortrukket vogn. Denne transport vil normalt begræ nses til ca. 1 dag i forbindelse med hver udkørsel. 6W M Støjen kommer primæ rt fra transportstøj og stationæ r støj fra vacumpumper, kompressorer og køleanlæ g. Dagligt: Vacumpumpe med en daglig driftstid på 6 timer i tidsrummet og Vacumpumpen placeres inde i bygningen, hvilket begræ nser støjen. Blanding af fuldfoder foregår med traktor og læ ssemaskine. Sker på forplads ved siloerne dagligt i tidsrummet Sæ sonmæ ssig transportstøj: Ved ensilering og ved udkørsel af gylle. Denne støj vil normalt forekomme 14 dage i marts-april måned og 5 dage i september-oktober. I disse perioder vil der væ re støj også uden for tidsrummet

19 /XJW Lugten er beregnet ud fra det tvæ ramtslige regneark. Faktisk nudrift Lovlig nudrift Ansøgt drift Lugt emmission i alt (LE/s) Geneafstand i områdetype I (m) Geneafstand i områdetype II (m) Geneafstand i områdetype III (m) Den fremtidige lugtafgivelse fra ejendommen er beregnet til ca LE/s som max. om foråret. Dette fremkommer primæ rt fra sengestalden og ved omrøring og udkørsel af gyllen (foråret). Det vil primæ rt væ re i marts april måned. 6W Y Det er begræ nset hvad der er af støv på en kvæ gejendom. Støv vil kun kunne forekomme i forbindelse med strøning af sengene og boksene samt eventuelt lidt ved blanding af foder. Sengene vil blive strøet 1 gang dagligt med snittet halm som oplagres i laden. Dybstrøelsen i kæ lvningsafdelingen strøes 2 gange ugentlig. Det vil foregå med en traktor med frontlæ sser. )OXHU Fluer kan forekomme overalt på en kvæ gejendom, men stammer primæ rt fra dybstrøelsen (isæ r ved kalvene) og fra dybstrøelsesgødningen som ligger i oplag. Fluer vil blive bekæ mpet med snyltehvepse som der er gode erfaringer med i den eksisterende produktion. 5HQHUHWHNQRORJL Der anvendes varmegenvinding i forbindelse med mæ lkekøling. Varmen anvendes til varmt vand i malkestalden samt opvarmning af kontorer mm. Mæ lken køles med vand og vandet genbruges til drikkevand for køerne. Vaskevandet fra malkeanlæ gget bruges til vask af gulvene i malkestalden. Naturlig ventilation i hele stalden, hvilket sparer meget energi frem for mekanisk ventilation.

20 $OWHUQDWLYHO VQLQJHURJ±DOWHUQDWLYHW $OWHUQDWLYSODFHULQJ Alternativet var at placere hele staldanlæ gget med sengestald og malkecenter på vestsiden af Skovsrodvej. Dette blev der ikke givet tilladelse til fra amtets og naturklagenæ vnets side, da der blev ansøgt om at udvide til 249 DE. Derfor blev anlæ gget placeret som det ligger i dag, efter anvisning i forbindelse med tilladelse til ko-stalden. Malkecenteret skal ligge i forbindelse med stalden af logistikmæ ssige grunde. For ikke at komme næ rmere byen, placeres dette bag stalden nord for denne. Der er ikke foretaget beregninger i forbindelse med en alternativ placering. DOWHUQDWLY Hvis besæ tningen ikke kan udvides, er malkecenteret en nødvendighed alligevel, i forbindelse med ko-stalden. Hvis der ikke laves et nyt malkecenter i forbindelse med stalden, vil den nuvæ rende produktion på Tørringgård fortsæ tte. Det vil sige en produktion næ r naboer med de gener det eventuelt kan indebæ re. Ved at flytte malkekøerne op til den nye stald formindskes disse gener. Ø konomisk og produktionsmæ ssigt vil en kostald uden tilhørende malkefaciliteter ikke væ re brugbar. %HVNULYHOVHDIRPJLYHOVHUQHRJYXUGHULQJDISnYLUNQLQJHQDIGLVVH Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter gribe ind i en ræ kke bestående forhold i omgivelserne. Projektet overholder bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og landbrugsloven. 1DEREHE\JJHOVHRJWUDILN Lugt fra staldanlæ gget vil primæ rt komme fra staldene, fra gyllebeholderne og ved påfyldning af gyllevogne. I afsnit 1.1 er afstande til naboer, byer m.m. angivet. Stalden ligger ca. 350 m syd for den næ rmeste beboelse og ca. 400 m nord for landsbyen Tørring og opfylder dermed afstandskravene i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der er over 5 km til næ rmeste internationale naturbeskyttelsesområde. I afsnit 1.7 er antallet af transporter gjort op. Det fremgår, at alle former for transporter vil stige. Ved den ansøgte drift vil der væ re transport af foder 2 gange pr. uge. Transporter med gylle vil også stige, men vil væ re koncentreret primæ rt til en periode på ca. 2 uger om foråret. Transporter i forbindelse med afhentning af mæ lk vil stige, dog vil afhentning af mæ lk på Tørringgård, i Tørring ophøre.

21 - 19-9XUGHULQJLIRUKROGWLOQDEREHE\JJHOVHRJWUDILN Det vurderes, at udbringningen af gylle vil medføre lugtgener, som må betegnes som almindeligt forekommende i et landbrugsområde. Ved at flytte malkekøerne fra Tørringgård til Skovsrodvej 20, vil transporter med mæ lk flyttes fra Tørring til nord for Tørring. På den baggrund vurderes at det ikke at give anledning til væ sentlige gener for omkringboende *UXQGYDQG Amtsrådet har i Regionplan 2005 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlæ gning af amtets grundvandsressourcer med inddeling af amtet i områder med sæ rlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene drikkevandsinteresser (OD) og områder med begræ nsede drikkevandsinteresser (OBD). I områderne med sæ rlige drikkevandsinteresser skal drikkevandet ifølge regionplanretningslinierne i sæ rlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med almene drikkevandsinteresser skal grundvandet beskyttes mod forurening. Der er i Regionplan 2005 tillige foretaget en udpegning af nitratfølsomme vandindvindings-områder, hvor grundvandet kan væ re sæ rligt truet. Det fremgår af retningslinierne, at der i disse områder skal udvises sæ rlig opmæ rksomhed overfor risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større udvidelser af intensive husdyrbrug. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæ g (nr. 871 af ) er drikkevandskvalitetskravet for nitrat i vand højst 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæ ret om regionplanlæ gning for VVM-pligtige husdyrbrug er målsæ tningen for nitratfølsomme OSD-områder, at nitratindholdet holdes under 25 mg/l i grundvandet. Hvis VVM-redegørelsen godtgør, at dette krav ikke kan overholdes, kan regionplantillæ gget ikke vedtages endeligt. Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet til drikkevandsformål, kan grundvand med nitratindhold på mg/l væ re problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb, og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser. Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til kvæ lstofudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et generelt krav om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år, 1,7 for kvæ gbrug. I en VVM-sag kan der stilles skæ rpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige grundvandsmagasiner beskyttes.

22 %HGULIWHQVXGEULQJQLQJVDUHDOHURSGHOWLGHORPUnGHU Udspredningsarealerne for til produktionen på Skovsrodvej 20 ligger i et område nord for Knudsø ved Ry, og er inddelt i tre del-områder: 1- Arealet ligger mod nordøst 2-2,4 ha ligger inden for 300 m zonen til Tulstrup Kro Vandvæ rk, 3- den resterende del af udspredningsarealerne ligger uden for OSD og NFO. *HRORJLRJK\GURJHRORJLIRUDOOHRPUnGHU Området er et kuperet moræ nelandskab dannet under sidste istid. Overfladejorden består af lige dele sand og moræ neler. Boringer i området viser, at der er et tyndt lag af moræ neler i overfladen (0-7 m), hvorunder der er i størrelsesordnen 2-50 m aflejringer af smeltevandssand. Herunder er der tertiæ re aflejringer af sand, silt og ler, som sandsynligvis er opskudte flager, da der er beskrevet kvartæ re lag af moræ neler og smeltevandssand under de tertiæ re aflejringer (f.eks. DGU nr ). Koten for de tertiæ re aflejringer er meget varierende inden for korte afstande. Det primæ re grundvandsmagasin udgøres af smeltevandssand og tertiæ rt sand. Grundvandsstrømmen er mod syd, sydvest og vest mod Gudenåsystemet. Magasinet er frit. 'HORPUnGH Delområde 1, på 2,5 ha, ligger mod nordøst, i forhold til Skovsrodvej 20, i kanten af et sæ rligt drikkevandsområde (OSD) og er registreret som nitratfølsomt (NFO). Den næ rmeste vandindvinding til almene forsyningsformål er Thorsminde-Flensted Marks Vandvæ rk (till m 3 /år), der ligger ca. 1,3 km nord for udspredningsarealet. Vandvæ rket indvinder nitratfrit vand og sulfatindholdet er ca. 80 mg/l. Grundvandspotentialet er lokalt fladt, men generelt er strømningsretningen mod sydvest, det vil sige ud af OSD. Generelt vurderes der at væ re en ringe naturlig beskyttelse af det primæ re grundvandvandsmagasin. På baggrund af områdets geologiske opbygning vurderes det, at undergrunden ikke yder en naturlig beskyttelse af grundvandet. Da der er tale om et beskedent areal i OSD og næ rmeste almene vandforsyningsanlæ g ligger ca. 1,3 km fra udspredningsarealet i opstrøms retning vurderes det, at der ikke at ske en væ sentlig påvirkning. 'HORPUnGH Delområde 2 er 2,4 ha inden for 300 m zonen omkring Tulstrup Kro Vandvæ rk. Afstanden mellem boringen og udspredningsarealerne er ca. 180 m. Udspredningsarealerne ligger på strømningsmæ ssig højde med boringen. Tulstrup Kro Vandvæ rk har en kommunal tilladelse. Den seneste indberetning er fra 2004 og er på 410 m 3. Den forrige indberetning er fra 1995 og er på 205 m 3.

23 På baggrund af de meget beskedne mæ ngder vand, der indvindes til Tulstrup Kro, og da udspredningsarealerne ikke ligger direkte opstrøms for indvindingsboringen vurderes det, at der ikke sker en væ sentlig påvirkning af vandkvaliteten. 'HORPUnGH Delområde 3 omfatter det resterende udspredningsareal, som alle ligger uden for det nitratfølsomme område (NFO). Området afgræ nses mod syd og vest af Knudsø, Birksø, Gudenå og Julsø og mod nordøst af et nitratfølsomt OSD område. Foruden de ovenfor næ vnte vandvæ rker er der følgende almene vandforsyningsanlæ g i området: Søvejens Vandvæ rk (till m 3 /år). Ligger ca. 400 m nordvest for det næ rmeste udspredningsareal. Vandet er nitratfrit og sulfatindholdet er mg/l. Laven Vandvæ rk (till m 3 /år). Ligger ca. 1,3 km nordvest for udspredningsarealerne. Vandvæ rket har nitratfrit vand og sulfatindholdet er steget fra ca. 70 mg/l til ca. 90 mg/l fra 1997 til Grundvandets strømningsretning er mod syd, sydvest og vest mod Knudsø, Birksø, Gudenå og Julsø. På baggrund af områdets geologiske opbygning vurderes grundvandet at have en ringe naturlig beskyttelse mod nitrat. Grundvandets strømningsretning er mod søerne og Gudenåen. De eksisterende almene vandforsyningsanlæ g, der alle ligger opstrøms for udbringningsarealerne, vurderes ikke at blive påvirket i væ sentlig grad som følge af projektet. Som det fremgår af afsnit 1.5 vil det gennemsnitlige kvæ lstofoverskud på markerne falde fra 62 kg/ha ved den lovlige drift til 47 kg/ha ved den ansøgte drift. Dermed vil risikoen for udvaskning af nitrat falde på alle arealer. 9XUGHULQJLIRUKROGWLOJUXQGYDQG Da det gennemsnitlige overskud af kvæ lstof falder på alle arealer, vil risikoen for udvaskning af nitrat til grundvandet også falde. Dermed vurderes det, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil væ re i overensstemmelse med regionplanens retningslinier og målsæ tninger for grundvandsressourcen. 2YHUIODGHYDQG I Regionplan 2005 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal væ re så tæ t på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt en af følgende målsæ tninger: $6N USHWPnOV WQLQJVandområder, som ikke må påvirkes af menneskelige aktiviteter. Målsæ tningen for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må væ re påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. For kystvande er denne naturtilstand ikke opnåelig, da den generelle forureningspåvirkning af Kattegat har betydning i alle kystvande i Århus Amt. Skæ rpet målsæ tning for kystvande betyder derfor, at der ikke må ske en påvirkning fra lokale

24 forureningskilder, der kan hindre opfyldelse af målsæ tningen. Alle fjorde og kystvande samt mange søer og vandløb, der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder, har skæ rpet målsæ tning. Skæ rpet målsæ tning anvendes dog også i enkelte vandområder, som ikke ligger i internationale naturbeskyttelsesområder. %*HQHUHOPnOV WQLQJ Vandområder, som højst må væ re svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Målsæ tningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal væ re så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebæ rer sundhedsrisiko. &/HPSHWPnOV WQLQJ Vandområder, som tillades væ sentligt påvirket af næ rmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væ sentligt påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsæ ttes dog, at påvirkningerne begræ nses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsæ tning. 9DQGO E Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsæ tningerne og dels med de konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb. $OOLQJ% N Arealerne syd og vest for Alling er beliggende i oplandet til Alling Bæ k. Alling Bæ k er i Århus Amts Vandkvalitetsplan B3-målsat med et krav til forureningsgrad på II-III. Ved en besigtigelse i 2003 var tilstanden grad II. Målsæ tningen var dermed opfyldt. Det vurderes, at da udspredningsarealerne er beliggende i en afstand på minimum 130 meter fra Alling Bæ k, vil der ikke væ re risiko for overfladisk afstrømning til vandløbet, selv om faldet flere steder er mere end 12 grader umiddelbart sydvest for udspredningsarealerne. 9DQGO EIUD7 UULQJYHVW Vandløb fra Tørring Vest er i Århus Amts Vandkvalitetsplan B0- målsat med et krav til forureningsgrad på II. Vandløbet har ved de seneste besigtigelser i 2003 og 1999 væ ret udtørret. Det vurderes, at da der er en afstand på minimum 80 meter fra udspredningsarealerne til den åbne del af vandløbet, vil risikoen for overfladisk afstrømning til vandløbet væ re lille, selv om faldet ligger mellem 6 12 grader. 9DQGO EIUD7 UULQJ VW Vandløb fra Tørring øst er beliggende i en lille slugt med godt fald på mere end 12 grader ned til Knud Sø. Vandløbet er i Århus Amts Vandkvalitetsplan B0- målsat med et krav til forureningsgrad på II. Ved et tilsyn i 2003 var vandløbet udtørret, og i 1999 var tilstanden grad II-III. Målsæ tningen var således ikke opfyldt. Det vurderes, at da afstanden fra udspredningsarealerne til vandløbet er mere 40 meter, vil der ikke væ re risiko for overfladisk afstrømning til bæ kken. %RPKROGW% N Vandløbet er beliggende øst for Laven, hvor et af udspredningsarealerne er beliggende i oplandet til vandløbet. Bæ kken har et efter danske forhold meget stor fald, men er beliggende med en afstand på ca. 25 meter til udspredningsarealet.

25 Bomholdt Bæ k er B0-målsat med et krav til forureningsgrad på II. Ved den seneste besigtigelse i 1993 var det ikke muligt at vurdere tilstanden på grund af for få vandløbsdyr. Der vurderes ikke at væ re væ sentlig risiko for overfladisk afstrømning til Bomholdt Bæ k. 6N JJHVNRY% N Udspredningsarealerne er hovedsageligt beliggende i den nordlige og øvre del langs Skæ ggeskov Bæ k, hvor vandløbet er B0-målsat. Her er kravet til forureningsgrad II, og den sidste vurdering af tilstanden var grad II-III i Målsæ tningen var dermed ikke opfyldt. Det vurderes, at da udspredningsarealerne på den nordlige side af ådalen er beliggende i en afstand på mellem 65 og 200 meter fra Skæ ggeskov Bæ k, er der ikke risiko for overfladisk tilstrømning til vandløbet, selv om faldet visse steder er mere end 12 grader. Den sydlige del af vandløbet ligger et mindre udspredningsareal direkte ned til Skæ ggeskov Bæ k. Da der på udspredningsarealet er et mindre fald ned mod vandløbet vurderes det, at der i forbindelse med regnskyl kan væ re risiko for overfladisk afstrømning til vandløbet. Da Skæ ggeskov Bæ k i den nedre del er A- målsat, og her er hjemsted for en ræ kke rentvandskræ vende smådyr og en spredt bestand af ørred, bør der ikke udbringes gylle i en afstand på 10 meter på dette areal langs Skæ ggeskov Bæ k. Skæ ggeskov Bæ ks, sydlige del, i Skæ ggeskov Skov. )RUXGV WQLQJ En forudsæ tning for regionplantillæ gget er, at der etableres en bræ mme på mindst 10 m fra den dyrkede mark til kronekanten af den sydlige del af Skæ ggeskov Bæ k. 9XUGHULQJLIRUKROGWLOYDQGO E Kun et udbringningsareal støder direkte op til et vandløb. For at sikre, at der ikke ske overfladisk afstrømning fra arealet til Skæ ggeskov Bæ k, er der opstillet en forudsæ tning om at der skal etableres en bræ mme på mindst 10 m, fra marken til vandløbets kronekant. Når dette overholdes vurderes det, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil væ re i overensstemmelse med regionplanens retningslinier og målsæ tninger for vandløb i området.

26 HU Hovedparten af udbringningsarealerne for husdyrgødning ligger i oplandet til Knud Sø og en mindre del i området vest for Alling ligger i oplandet til søerne i Gudenåens hovedløb. Knud Sø har afløb til Gudenåsystemet og dermed også Randers Fjord. Randers Fjord (H14) og dele af Borresø i Gudenåens hovedløb (H181) er EFhabitatområde..QXG6 Knud Sø ligger i Ry kommune i en øst/vest vendt tunneldal dannet under sidste istid. Som i den øvrige del af det midtjyske søhøjland er jordbunden i søens opland hovedsageligt lermoræ ne. De næ rmeste omgivelser er skovklæ dte bakker med spredt bebyggelse af helårshuse og fritidshuse, og på sydsiden findes et større villakvarter og en campingplads i udkanten af selve Ry. Søen blev tidligere forurenet af spildevand fra mindre byer og isæ r Ry. Denne forurening ophørte efter afskæ ring af spildevand i begyndelsen af 1970'erne. Knud Sø modtager dog stadig forurenende stoffer (isæ r fosfor) fra spredt bebyggelse, regnvandsbetingede spildevandsudledninger og landbrugsaktivitet i oplandet. Hovedtilløbet er Knud Å, der løber til søen fra øst (fra Ravn Sø). Søens afløb til Birksø findes i den sydvestlige ende. Herfra strømmer vandet ud i Gudenåens hovedløb. Knud Sø har en forholdsvis god miljøtilstand med et fosforindhold på 0,018 mg P/l og en sigtdybde på 3,9 meter (sommergns. I 2004). Søen tilføres dog stadig for meget fosfor og kravene i regionplan 2005 om en maksimal tilførsel af fosfor fra spildevandsanlæ g på 23 kg P/år og 0 kg fra spredt bebyggelse er ikke overholdt. Derfor er søens B-målsæ tning ikke overholdt. Søens målsæ tning forventes opfyldt indenfor en kort årræ kke, når spildevandskvoterne er overholdt. Det forudsæ tter dog, at fosfortilførslen fra landbrugsarealer ikke stiger. 6 HUQHL*XGHQnHQVKRYHGO E Julsø, Borre Sø og Brassø har en B-målsæ tning (generel målsæ tning) i Århus Amts vandkvalitetsplan Borre Sø har endvidere en badevandsmålsæ tning og dele af søen er omfattet af EF habitatdirektivet (H181). Søen er af typen 3150 (Næ ringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks). Der er opstillet fosforkvoter for spildevandsanlæ g i oplandet til søerne, men ikke til spredt bebyggelse, da fosforbelastningen herfra er meget lille i forhold til belastningen fra Gudenåen. Fosfortilførslen fra oplandet skal nedbringes til henholdsvis 19,6 tons P/år til Julsø og 18,5 tons P/år til Borre Sø. Søerne gennemstrømmes af Gudenåen, og miljøtilstanden i søerne er derfor hovedsageligt styret af tilførslerne af fosfor herfra. Søerne tilføres årligt tons fosfor, hvoraf en væ sentlig andel skyldes fosforfrigivelse i de opstrømsliggende søer. Miljøstilstanden i søerne er forbedret gennem de seneste årstider, men på grund af fosforfrigivelsen er der endnu ikke opnået fuld effekt af de fosforbegræ nsende tiltag i oplandet. Søerne har et højt fosforindhold, mange blågrønalger om sommeren og lever ikke op til kravene om et alsidigt dyre- og planteliv. Målsæ tningen i

27 vandkvalitetsplanen er samlet set ikke opfyldt. Dette vil først opnås, når de opstrømsliggende søer er kommet i ligevæ gt med fosfortilførslerne og begynder at tilbageholde væ sentlige fosformæ ngder. 3nYLUNQLQJDIV HUQH Projektet vil som helhed medføre et fald i kvæ lstofoverskuddet (i forhold til den lovlige drift) fra kg N/år til kg N/år svarende til 65 kg N/ha/år., jf. tabel i afsnit 1.5. Fosforoverskuddet i projektet vil falde fra 842 kg P/år til 0 i ansøgt drift, hvorved risikoen mindskes for udvaskning til Knud Sø, som er meget sårbar overfor fosfor. Der vil ikke væ re nogen påvirkning med fosfor af søerne i Gudenåsystemet eller Randers Fjord i projektet. Det ansøgte projekt med de forelagte beregninger af tilført og fraført kvæ lstof og fosfor beregnet i afsnit 1.5, vil ikke medføre en forvæ rring af miljøtilstanden i søerne. Mere end halvdelen af stigningen i produktionen af kvæ lstof og fosfor bliver imidlertid udbragt på arealer med gylleaftaler. Der bringes ikke mere fosfor ud på disse arealer end der gennemsnitligt fjernes fra landsbrugsarealer i Danmark. For kvæ lstof bliver den ikke-udnyttede del af kvæ lstoffet i husdyrgødningen regnet med i ansøgers næ ringsstofregnskab. Dermed bliver det samlede overskud og den potentielle risiko for udvaskning af kvæ lstof ikke højere end ved den lovlige drift, jf. afsnit 1.5. )RUXGV WQLQJ Fosforoverskuddet på ejendommens marker skal væ re 0 9XUGHULQJLIRUKROGWLOV HU Udbringningsarealerne afvander til Knudsø, som er sårbar overfor enhver ekstra tilførsel af fosfor. Derfor er der opstillet en forudsæ tning om, at fosforoverskuddet på ejendommen ikke må overstige 0. Dermed vil der ikke kunne ske en udsivning af fosfor fra arealerne. Når der ikke kommer ekstra fosfor til Knudsø, vil andre søer i Gudenå-systemet heller ikke blive yderligere belastet. På denne baggrund, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil væ re i overensstemmelse med regionplanens retningslinier og målsæ tninger for søer i området. 5DQGHUV)MRUG Den ydre del af Randers Fjord og Hevring Bugt er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Udpegningen er indeholdt i Habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlig del samt Ramsarområde nr. 11 Dele af Randers og Mariager Fjorde og havet udfor.