HØJLUND FORSLAG TIL TILLÆG. Udvidelse af svineproduktionen, samt Revision af følsomt vandindvindingsområde TIL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE

Transkript

1 HØJLUND Udvidelse af svineproduktionen, Randers Kommune samt Revision af følsomt vandindvindingsområde Nørhald Mellerup Voer Purhus Randers Ro Tammestrup Sønderhald Langå Hadsten Rosenholm Gjern Hammel Hinnerup Århus FORSLAG TIL TILLÆG TIL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE ÅRHUS AMT JANUAR 2004

2 Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé Højbjerg Udgivelsesår: 2004 Titel: Redaktion: Foto: Layout: Højlund Udvidelse af svineproduktionen, Randers Kommune samt Revision af følsomt vandindvindingsområde Forslag til tillæg til Regionplan 2001 og VVM-redegørelse Natur og Miljø Karin Hvidberg Nilsson Kirsten Olsen, Bygnings- og Maskinkontoret, Randers Karin Hvidberg Nilsson/Kirsten Lavtsen ISBN: Grundmateriale: T0-kort: Udtegnet på grundlag af tekniske kortdata. Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt Øvrige kort: Kort- og Matrikelstyrelsen

3 1 + MOXQG 8GYLGHOVHDIVYLQHSURGXNWLRQHQ5DQGHUV.RPPXQH VDPW 5HYLVLRQDII OVRPWYDQGLQGYLQGLQJVRPUnGH )RUVODJWLOWLOO JWLO5HJLRQSODQRJ990UHGHJ UHOVH Indhold Indledning 3 Regionplantillæg 5 Retninglinie 5 Redegørelse 5 Resumé af VVM-redegørelsen 7 VVM-redegørelse 9 1. Beskrivelse af produktionsanlægget Fysisk udformning og placering Husdyrproduktion og udbringningsareal Forbrug Afkast Transport Alternative løsninger og 0-alternativ Alternative løsninger alternativ Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse Bebyggede arealer og nabobebyggelse Landskabelige forhold og nybyggeri Grundvand Overfladevand Naturområder Særligt følsomme landbrugsområder (SFL) Øvrige forhold Afværgeforanstaltninger Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne Sammenfattende vurdering Amtsrådets forslag Fravalgte alternativer 28 Bilag: 1. Oversigtskort 2. Ejendommens bygningsanlæg 3. Ejendommen med udbringningsarealer og drikkevandsinteresser 4. Ejendommen med udbringningsarealer og beskyttede naturtyper 5. Forslag til miljøgodkendelse 6. Resumé af modtagne indlæg i 1. offentlighedsfase (debatfasen) 7. Haslund Skov - beregningspunkter for ammoniakdeposition 8. Nitratfølsomme områder inden revision 9. Nitratfølsomme områder efter revision

4 2

5 3,QGOHGQLQJ Århus Amt offentliggør hermed sit forslag til regionplantillæ g med tilhørende VVM-redegørelse for udvidelse af svineproduktion på ejendommen Højlund, Haslundkæ rvej 31, 8900 Randers samt for revision af følsomt vandindvindingsområde. Regionplantillæ gget og VVMredegørelsen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni Slagtesvineproduktionen på Højlund ønskes udvidet fra de nuvæ rende 209 dyreenheder (DE) til 378 DE svarende til en produktion på tunge slagtesvin årligt eller svarende til producerede slagtesvin. Det samlede udbringningsareal er på 274,1 ha, heraf er 143,5 ha ejet, 28,5 ha forpagtet og der er gylleaftaler på 102,1 ha. Den udvidede produktion ønskes placeret i sammenhæ ng med Højlunds øvrige bygningsmasse. Der ønskes opført en svinestald på ca m 2, en foderlade på ca. 560 m 2 sammenbygget med de eksisterende stalde mod vest, en gylletank på m 3, en fortank på 170 m 3 og et svovlsyreanlæ g på 15 m 2. Højlunds bygninger ligger i det åbne land syd for Haslund. Samtidig revideres et følsomt vandindvindingsområde, så matr.nre. 3au og 3at, Haslund By, Væ rum ikke er nitratfølsomme. Herved bringes udpegningen i overensstemmelse med nuvæ rende viden inden for dette udbringningsareal. 'HWKLGWLGLJHVDJVIRUO E Århus Amt modtog den 26. oktober 2001 en ansøgning om udvidelse af slagtesvineproduktionen på Højlund fra 242 til 400 DE. Amtet offentliggjorde i perioden 6. februar til 6. marts 2002 et debatoplæ g Højlund - Udvidelse af svineproduktionen Haslundkæ rvej 31, 8900 Randers, Randers Kommune. Amtet modtog 2 debatindlæ g. De koncentrer sig om eventuelle nabogener som lugt, støj og trafik, udspredningen af gylle samt korrektion til et areal, som ikke kan væ re forpagtet. Resumé af de modtagne debatindlæ g ses i bilag 6. Efter debatfasen er husdyrgødningsbekendtgørelsens omregning mellem dyr og dyreenheder æ ndret, ligesom projektet er tilpasset, så der ved en nuvæ rende produktion er 209 DE, og der søges om udvidelse til 378 DE. 990UHGHJ UHOVHQ Da husdyrproduktionen på Højlund bliver større end 250 DE er der udarbejdet en sæ rlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en såkaldt VVM-redegørelse. Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på ejendommen og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur. 0LOM JRGNHQGHOVH Svinebrug med mere end 210 DE i slagtesvin er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om sæ rligt forurenende virksomheder. Det indebæ rer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-redegørelsen er koordineret mellem Randers Kommune og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse er derfor vedlagt som bilag 5 i denne redegørelse. Randers

6 4 Kommune kan miljøgodkende slagtesvineproduktionen på Højlund under forudsæ tning af, at den foregår i overensstemmelse med regionplantillæ ggets retningslinier og VVM-redegørelsen. /DQG]RQHWLOODGHOVH Det er vurderet, at der ikke kræ ves landzonetilladelse til dette byggeri. Der er tale om et landbrug, hvor det ansøgte staldbyggeri ikke er usæ dvanligt stort for en landbrugsejendom af den omhandlede størrelse. 'HWYLGHUHIRUO E Efter offentlighedsfasen vil Amtsrådet på baggrund af de indkomne bemæ rkninger tage stilling til, om regionplantillæ gget og dermed tilladelse til udvidelse af husdyrproduktionen samt revisionen af det følsomme vandindvindingsområde kan vedtages endeligt.

7 5 7LOO JWLO5HJLRQSODQIRUXGYLGHOVHDI VYLQHSURGXNWLRQHQSn+ MOXQG5DQGHUV.RPPXQH RJUHYLVLRQDII OVRPWYDQGLQGYLQGLQJVRPUnGH 5HWQLQJVOLQLHU I Regionplan 2001 for Århus Amt suppleres Retningslinien 3.4 Følsomme vandindvindingsområder med et nyt stykke: På vedlagte kort (bilag 9) er vist et udsnit af de områder med sæ rlige drikkevandsinteresser, der - efter konkret vurdering i forbindelse med udarbejdelse af regionplantillæ g og VVMredegørelse for udvidelse af svinebruget på Højlund, Randers - må betegnes som nitratfølsomme. Ændringer er kun foretaget i tilknytning til matriklerne 3at og 3au begge Haslund By, Væ rum. I Regionplan 2001 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæ g, der påvirker miljøet i væ sentlig grad (VVM) med et nyt stykke: På landbrugsejendommen Højlund, Haslundkæ rvej 31, 8900 Randers, matr. nr. 11c m.fl., Haslund Ø, Haslund kan slagtesvineproduktionen udvides op til 378 dyreenheder (DE). Der kan opføres en stald på ca m 2, en foderlade på ca. 560 m 2, en gylletank på m 3, en fortank på 170 m 3 og et svovlsyreanlæ g på 15 m 2 i tilknytning i den eksisterende bygningsmasse. Vurderingen af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for ovenstående retningslinie er baseret på følgende forudsæ tninger: ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at ammoniakemissionen fra stald og lager ikke overstiger 2500 kg N/år, ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at der er fosforbalance, idet der ikke tilføres jorderne mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne og der udlæ gges en gødsknings- og dyrkningsfri bræ mme på 5 meter langs Hedebæ k umiddelbart nedstrøms Randers-Silkeborgvej på en stræ kning af godt 300 meter. 5HGHJ UHOVH Retningslinie 3.4 er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2001 for Århus Amt. I retningsliniens stk. 1 er anført, at den konkrete individuelle vurdering i forbindelse med behandling af udvidelser af husdyrbrug inden for et udpeget nitratfølsomt område skal bygge på de nyeste oplysninger, som amtet er i besiddelse af. I forbindelse hermed er det fundet, at en del af det hidtidigt udpegede nitratfølsomme område ikke er sårbart, og at det derfor ikke bør væ re omfattet af retningslinien 3.4. Det reviderede kort over nitratfølsomme områder i næ rområdet ved matriklerne 3at og 3 au begge Haslund by, Væ rum, Randers er vist i bilag 9. Retningslinie 7.2 er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2001 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (Samlebekendtgørelsen) og tilhørende æ ndringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002.

8 6 Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Den næ rliggende Haslund Skov er udpeget som EF-habitatområde og dermed følsom over for øget ammoniakdeposition. I redegørelsen er det vist, at ammoniakemissionen fra stald og lager mindskes i forhold til den nuvæ rende produktion. Det er vigtigt at sikre, at ammoniakemissionen fra stald og lager fastholdes på det, som ansøger har sandsynliggjort som realistisk. Dermed mindskes påvirkningen af Haslund Skov. En ammoniakemission på højst 2500 kg N/år opnås i det ansøgte gennem etablering og drift af et gyllebehandlingsanlæ g med svovlsyretilsæ tning. Det forudsæ ttes, at Randers Kommune fastsæ tter vilkår i miljøgodkendelsen om ammoniakemissionen, f.eks. ved dokumentation gennem logbog over driften af gyllebehandlingsanlæ gget. Randers Fjord er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde, Ramsarområde og EU-habitatområde. I redegørelsen er opstillet et næ ringsstofregnskab, som viser et mindre overskud af fosfor end ved den nuvæ rende produktion. Det er vigtigt at sikre, at fosforoverskuddet fastholdes på det, som ansøger har sandsynliggjort som realistisk. Dermed mindskes udvaskningspotentialet for fosfor fra udbringningsarealerne til Randers Fjord. Fosforbalance opnås i det ansøgte gennem tilsæ tning af fytase til foderet. Det forventes at Randers Kommune fastsæ tter vilkår i miljøgodkendelsen om fosforbalance, f.eks. som et løbende gennemsnit over en tre-årig periode på de ejede og forpagtede arealer, der dokumenteres gennem en årlig opgørelse over de mæ ngder fosfor, der tilføres og fraføres jorderne. Hedebæ k er højt målsat og opfylder ikke målsæ tningen. På en stræ kning af godt 300 m græ nser et udspredningsareal nedstrøms Randers-Silkeborgvej umiddelbart op til bæ kken. Arealet er jæ vnt skrånende ned til bæ kken. Her sikrer 5 m bræ mmen, at Hedebæ k ikke belastes fra dette areal. Det forudsæ ttes, at Randers Kommune fastsæ tter vilkår vedrørende ovennæ vnte bræ mme i miljøgodkendelsen. Væ sentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæ g, forudsæ tter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser, jf. Samlebekendtgørelsen. Såfremt projektets forudsæ tninger æ ndres, skal dette forelæ gges Århus Amt, så amtet får lejlighed til at tage stilling til, om æ ndringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfæ lde af, at æ ndringen kan væ re til skade for miljøet, kræ ves der godkendelse gennem et nyt regionplantillæ g med tilhørendevvm-redegørelse, jvf. Samlebekendtgørelsen. Århus Amts regionplanretningslinier og målsæ tninger om det åbne land (jordbrug, natur og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2001, og retninglinier og målsæ tninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.

9 7 5HVXPpDI990UHGHJ UHOVHQ Ejendommen Højlund ligger i det åbne land næ r Haslund og har i dag en produktion på 209 DE i slagtesvin. Produktionen ønskes udvidet til 378 DE i slagtesvin eller tungsvin. Til Højlund, som ligger på Haslundkæ rvej 31, 8900 Randers, hører der 114,4 ha, hvor, hvor der kan udbringes husdyrgødning, der ejes øvrige 29,1 ha som anvendes til udbringning af gylle. hertil kommer forpagtede arealer på 28,5 ha og gylleaftalearealer på 102,1 ha, hvilket giver 274,1 ha til udbringning af gylle. Produktionsudvidelsen gennemføres ved at opføre en ny svinestald på ca m 2, en foderlade på ca. 560 m 2, en gylletank på m 3, en fortank på 170 m 3 og et svovlsyreanlæ g på 15 m 2 i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse. Amtet vurderer, at der ikke kræ ves landzonetilladelse til dette byggeri, da det ikke er usæ dvanligt stort for en landbrugsejendom af den omhandlede størrelse. Udbringningsarealerne ligger hovedsagelig i et område, der i Regionplan 2001 er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). Her findes overvejende højtliggende tertiæ rt ler ret tæ t på terræ n og dermed ingen grundvandsmagasiner. Nedstrøms udbringningsarealerne ligger 2 almene vandforsyningsanlæ g. De generelle regler for landbrugets gødningsanvendelse vurderes at væ re tilstræ kkelige med hensyn til beskyttelse af almene vandforsyningsanlæ g mod nitrat i OD. 20 ha af udbringningsarealerne ligger i område, der er udpeget som område med sæ rlige drikkevandsinteresser (OSD). 15 ha heraf er i Regionplan 2001 udpeget som nitratfølsomme. Den nuvæ rende viden om området viser dog, at der er væ sentlige lerlag, som yder en tilstræ kkelig beskyttelse mod nedsivning af nitrat på de udbringningsarealer, der ligger i OSD og grundvandsmagasinet velbeskyttet. Udpegningen af det nitratfølsomme indvindingsområde er således revideret i overensstemmelse hermed. Afstrømningen fra udbringningsarealerne går via flere vandløb til Lilleåen og Alling Å. På en stræ kning af ca. 300 m langs Hedebæ k græ nser udbringningsarealerne umiddelbart op til bæ kken, og det forudsæ ttes, at der etableres en 5 m dyrknings- og gødskningsfri bræ mme her. Udbringningsarealerne ligger således i oplandet til Randers Fjord. Den yderste del af fjorden er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde, Ramsarområde og EF-Habitatområde. For at sikre overholdelse af regionplanens retningslinier herfor er det en forudsæ tning, at der er fosforbalance i den ansøgte produktion, ligesom installering af et gyllebehandlingsanlæ g bevirker, at kvæ lstoftilførslen til fjorden er reduceret. 600 m vest for ejendommen ligger EF-Habitatområdet Haslund Skov, som ligeledes er fredet. Her er tålegræ nsen overfor ammoniak 10 kg N/ha/år. Det er derfor en forudsæ tning for den ansøgte produktion, at ammoniakemissionen fra stald og lager ikke overstiger 2500 kg N/år. Ingen af de øvrige næ rliggende naturområder vurderes at blive påvirket væ sentligt ved den ansøgte produktion. Næ rmeste nabo ligger 160 m vest for de nybyggede stalde. Der installeres et gyllebehandlingsanlæ g, hvor tilsæ tning af svovlsyre reducerer ammoniakfordampningen. Dette anlæ g mindsker samtidig lugtgenerne. Der er etableret en intern markvej, hvor en del af kørslen på offentlig vej fremover kommer til at foregå. Det vurderes, at naboerne ikke vil få uacceptable lugt- og støjgener.

10 8 Det vurderes samlet, at den ansøgte produktion med de beskrevne forudsæ tninger vil væ re i overensstemmelse med regionplanens retningslinier og målsæ tninger for grundvand, overfladevand og natur.

11 9 990UHGHJ UHOVH %HVNULYHOVHDISURGXNWLRQVDQO JJHW )\VLVNXGIRUPQLQJRJSODFHULQJ Ejendommen Højlund ligger på Haslundkæ rvej 31 syd for Haslund. Den ligger i et landbrugsområde syd for Randers. Det er karakteriseret af bakkede moræ neflader og store sammenhæ n- gende dyrkede arealer. Jordbunden i pløjelaget varierer i områder hovedsagelig mellem lerblandet sandjord (JB 3-4) og sandblandet lerjord (JB 5-6).Rodzonen (til ca. 1. m dybde) udgøres hovedsagelig af moræ neler og smeltevandsler med enkelte partier af smeltevandssand. Området er i Regionplan 2001 for Århus Amt udlagt som jordbrugsområde. Nedenstående vises afstande fra staldanlæ gget til nabobeboelser, byer m.v. $IVWDQGIUDVWDOGDQO JWLO 1XY UHQGH IRUKROG )UHPWLGLJH IRUKROG +XVG\UEHNHQGW J UHOVHQVNUDY 9HMONUDYL IWOXJW 1DEREHERHOVHPRGYHVW 195 m 160 m 50 m 220 m 1DEREHERHOVHPRGV\GYHVW 260 m 250 m 50 m 220 m %\]RQHL+DVOXQG m m 300 m 440 m %\]RQHL6 QGHU%RUXS m m 300 m 440 m 0XOLJWE\Y NVWRPUnGHY +DVOXQG 6DPOHWEHE\JJHOVHLGHWnE QHODQG m m - - > 300 m > 300 m > 300 m 220 m * Husdyrbekendtgørelsen (bek. nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.) fastsætter disse krav for husdyrbrug. ** Miljøstyrelsens vejledning om godkendelse af husdyrbrug (nr. 4/1997) fastsætter disse vejledende afstandskrav i f.m. vurdering af lugtgener fra husdyrhold. Den udvidede produktion på 378 DE, svarende til en årlig produktion på tungsvin eller slagtesvin, ønskes placeret i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse på Højlund. Der ønskes opført en svinestald på ca m 2, en gylletank på m 3, en fortank på 170 m 3, et svovlsyreanlæ g på 15 m 2 og en foderlade på ca. 560 m 2 som tilbygning mod vest til den eksisterende bygningsmasse. Stald og foderlade ønskes opført i røde teglsten som eksisterende gårdanlæ g. Taget skal udføres i lysegrå bølgeplader med en hæ ldning på 20 grader ligesom eksisterende. Kiphøjde bliver i samme højde som den eksisterende foderlade. Dog får foderladen en højde på 12,5 m på 36 m 2 tagflade, hvor tørreriet kommer til at stå. Der var oprindeligt ansøgt om en tårnsilo i stedet for en foderlade, men af landskabelige hensyn valgtes en foderlade. Ansøger ønsker at etablere en ny transportvej vest og nord om bygningerne samt et læ hegn inden for transportvejen. Der plantes således rundt om den nye staldbygning, herunder forsøges eksisterende beplantning flyttet, derved vil beplantningen hurtigt væ re synlig foran den nye staldbygning. Den næ rmeste nabo, hvis bolig ligger 160 m vest for den nye staldbygning, har udtrykt interesse i at stalden placeres her for derved at undgå, at staldanlæ gget breder sig i en for bred vifte i hans synsfelt mod øst. Med den herskende vindretning her i landet vil evt. lugtgener fra staldanlæ gget hovedsageligt blive ført væ k fra naboen.

12 10 Den eksisterende bygningsmasse på Højlund består af Stuehus 170 m 2 Garage 60 m 2 Maskinhus 260 m 2 Foderlade 630 m 2 4 slagtesvinestalde 1830 m 2 4 gylletanke 1310 m 2 / 5215 m 3 Ejendommens bolig anvendes som bolig for blandt andet medarbejdere. Det nye staldanlæ g skal etableres i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse, se bilag 2. +XVG\USURGXNWLRQRJXGEULQJQLQJVDUHDO Højlund ejes og drives af Mogens Jensen, der foruden denne ejendom, driver den ejendom, som han bor på. Den nuvæ rende produktion på ejendommen er på slagtesvin pr. år. Grisene modtages på ejendommen som 35 kg s grise, der opfedes til levering til slagteri ved en levende væ gt på 98 kg, svarende til 209 DE. Produktionen ønskes udvidet til max. 378 DE, der svarer til tungsvin pr. år fra kg eller slagtesvin fra kg. Ved øget væ gt pr. dyr vil antallet af dyr blive reduceret tilsvarende, så det maksimale antal DE på 378 DE ikke overstiges. På ejendommen er der ca stipladser, og der ansøges om en udvidelse på ca stipladser, så der i alt bliver stipladser. 8GEULQJQLQJVDUHDOHU Til Højlund ejes 114,4 ha, som kan anvendes til udbringning af gylle, hertil kommer 29.1 ha øvrige ejede arealer, der anvendes til udbringning og der er forpagtet 28,5 ha. Derudover indgåes gylleaftale for 143 DE, svarende til et udbringingsareal på 102,1 ha. Det giver i alt 274,1 ha til udbringning af husdyrgødning og svarer til udbringning af gødning fra 1,38 DE/ha. Hermed er harmonikravet på højst 1,4 DE/ha opfyldt på Højlund. Arealerne er angivet på kortet i bilag 3. Der er en igangvæ rende aftale om modtagelse af gylle fra naboejendommen, svarende til 21 DE. Denne aftale ophører. Landbrugslovens arealkrav er beregnet til 168,8 ha. Heraf kan 33% svarende til 55,7 ha opfyldes på anden ejet ejendom eller ved tinglyste gylleaftaler. Det reducerede arealkrav på Højlund er således 113,1 ha. Der ejes på ejendommen efter arealoverførsel fra anden ejet ejendom i alt 114,4 ha. Herudover opfyldes arealkravet ved 30 ha på anden ejet ejendom og 25,2 ha, som er 5 årige tinglyste rullende gylleaftaler. Arealkravet kan dermed opfyldes på Højlund. )RUEUXJ 9DQGEjendommens vandforsyning sker fra Vildstrup Vandvæ rk. Forbruget fordeler sig på drikkevand til dyrene, vask af stalde og maskiner marksprøjtning samt husholdning. Det nuvæ rende forbrug er på m 3 /år, og det fremtidige vil blive på m 3 /år. Alt overskydende vand anvendt i forbindelse med produktionen ledes i gyllekanaler og opsamles i gylletank.

13 11 (QHUJL: Energiforbruget fordeler sig på foderanlæ g, gyllepumpning, ventilation, belysning, opvarmning, tørreri og husholdning. Elforbruget øges fra kwh til kwh og forbrug af dieselolie til et nyetableret tørreri bliver på liter. Maskinparken står ikke på denne ejendom. Vedr. elforbruget i stalde, da vurderer ansøgeren på nuvæ rende tidspunkt, at det ikke er muligt at begræ nse forbruget væ sentligt med en indsats rettet specielt mod forbruget til ventilation i svinestaldene, da et ventilationssystem skal fungere optimalt, og dyrenes trivsel sæ ttes i højsæ de. )RGHURJJ GQLQJ: Ejendommen er på nuvæ rende tidspunkt selvforsynende med foderkorn. Fremover bliver der behov for indkøb af foderkorn til at dæ kke besæ tningens behov. Der indkøbes for nuvæ rende handelsgødning med et kvæ lstofindhold på 7060 kg N og et fosforindhold på 0 kg P. Efter udvidelsen af dyreholdet øges indkøbet af handelsgødning, svarende til ca kg N og 0 kg P. Dette pga. det større udspredningsareal. cuoljwirueuxj 1XY UHQGH IRUEUXJ )UHPWLGLJWIRUEUXJ 6ODJWHVYLQ 7XQJVYLQ 3URWHLQIRGHUWRQV )RGHUNRUQWRQV DQGHOVJ GQLQJNJ HPLNDOLHURJPHGLFLQ Der forefindes ingen kemikalier på denne ejendom. Medicin og medicinrester opbevares i forrummet og håndteres i overensstemmelse med de gæ ldende regler på området. $INDVW +XVG\UJ GQLQJ Den årlige produktion af gylle incl. vaskevand er nu på m 3 og er beregnet til m 3 gylle efter udvidelsen. Der er opbevaringskapacitet til 10,2 måneder i gylletanke, fortank og gyllekanaler efter udvidelsen. Dermed er kravet om mindst 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Tabellen på næ ste side angiver de aktuelle tal for ejendommen ved nudrift samt ved etableret gyllebahandlingsanlæ g ved udvidelse til 378 DE. Når der installeres et gyllebehandlingsanlæ g, hvor der tilsæ ttes svovlsyre til gyllen, reduceres ammoniakemissionen væ sentligt. Dette betyder, at der forbliver mere kvæ lstof i gyllen og samtidig forbedrer den lavere ph pga. syretilsæ tning, udnyttelsen af gyllen i marken. to års forsøg har vist en udnyttelse på op til 90% af gylle med syretilsæ tning. Slagtesvinene går på 1/3 dræ net gulv og 2/3 spaltegulv, og al gødning håndteres som gylle. Udbringning sker med slæ beslanger på voksende afgrøder i foråret-forsommeren og ved efterårssåningen. Lovgivningens minimumskrav til kvæ lstofudnyttelse i svinegylle er 75 % i gødningsplanåret 2002/2003. Gyllen udbringes primæ rt i hverdagen, og ansøger informerer naboer om tidspunktet for gylleudbringning. Samtidig holder han sig orienteret om fødselsdage og specielle lejligheder for naboerne, så gylleudbringning i den periode begræ nses.

14 12 0DUNEDODQFH.Y OVWRINJ1KD 1XGULIW '( $QV JWGULIW '( 6ODJWHVYLQ 7XQJVYLQ 7LOI UVHO.Y OVWRIDIODJHUKXVG\UJ GQLQJ LOI UW PHGKDQGHOVJ GQLQJ GV G %RUWI UVHO + VWNHUQHIU YHUVNXG SUKD: YHUVNXGLDOW %HUHJQHWIRUSURGXNWLRQPHGJ\OOHEHKDQGOLQJVDQO J Husdyrgødningen udbringes på de arealer, der fremgår af bilag 3 og 4. Der udbringes husdyrgødning fra gennemsnitligt 1,38 DE/ha efter udvidelsen. Udbringning og anvendelse af husdyrgødning og handelsgødning foregår i henhold til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsmæ ssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. samt bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæ kke. $PPRQLDNIRUGDPSQLQJ Ammoniakfordampning fra svineproduktionen vil ske via ventilation fra staldene og i forbindelse med udbringningen samt i mindre omfang fra gylletanke. $PPRQLDNIRU 1XGULIW $QV JWGULIWVODJWHVYLQ $QV JWGULIWWXQJHVYLQ GDPSQLQJ NJ1nU - red. 70% reduktion - red. 70% reduktion 6WDOGWDE /DJHUWDE DPOHWWDEVWDOG ODJHU 0DUNWDE DPOHWWDE Der er igennem længere tid arbejdet med optimering af fodereffektiviteten, hvilket betyder, at kvælstofindholdet i gødningen er lidt lavere end normen. Ammoniakfordampningen er beregnet på grundlag heraf. Samlet betyder det, at ammoniakfordampningen er ca. 240 kg lavere end normen ved nudrift. Ovenstående ammoniakemissioner ved nudrift og ved udvidelse til 378 DE er de aktuelle tal for ejendommen. I kolonnen "70% reduktion" er angivet ammoniakemissionen, hvor der er installeret et gyllebehandlingsanlæg. Her tilsættes svovlsyre til gyllen, hvorved ammoniakemissionen i stald og lager ifølge afprøvninger reduceres med 70-85%. Fosfor: Der er beregnet fosforbalance på markniveau for Højlunds arealer. Balancen er beregnet med programmet Grønt Regnskab under Bedriftsløsning.

15 13 0DUNEDODQFH )RVIRUNJ3 1XGULIW '( $QV JWGULIW '( 7LOI UW 6ODJWHVYLQ 7XQJVYLQ )RVIRUXGVNLOOHOVHLKXV G\UJ GQLQJ KHUDIDIWDOHDUHDOHU KHUDI+ MOXQG GV G )UDI UW + VWHWLNHUQHIU )RVIRURYHUVNXGNJ3LDOW )RVIRURYHUVNXGNJ3KD Fosforregnskabet for den ansøgte bedrift er opstillet for fodring med tilsæ tning af fytase. Tilsæ tning af fytase forbedrer dyrenes fosforoptagelse og reducerer dermed mæ ngden af fosfor i gødningen. Overskuddet af fosfor er beregnet til kg P/år før udvidelsen, svarende til 9 kg P/ha/år og underskuddet efter udvidelsen til kg P/år, svarende til - 4 til - 5 kg P/ha/år. Hvis der ikke blev tilsat fytase til foderet, ville der væ re et fosforoverskud. Gyllen, der afsæ ttes til aftalearealerne har også lavt fosforindhold. Der er taget jordprøver i efteråret Disse viser en stor variation i fosfortallene med hovedparten mellem 3 og 5, men i et spæ nd mellem 1,7 og 8,2. $IIDOG Ejendommen er tilsluttet kommunal renovation. Der er ikke olieaffald og kemikalierester på ejendommen. Der forsøges løbende at reducere mæ ngden af affald. Mulighederne for dette afhæ nger naturligvis i høj grad af, hvilke muligheder leverandørerne tilbyder for genbrug af emballager, levering i større sæ kke m.m. Døde dyr bortskaffes efter reglerne for bortskaffelse af døde dyr. Indtil afhentning er de døde dyr dæ kket under en halvtønde eller i en container i overensstemmelse med de gæ ldende regler. 6SLOGHYDQG Der er på ejendommen en eksisterende septiktank. Tømning af denne efter behov, en årlig tømning anbefales. 6W M Periodisk støj vil fx forekomme ved levering af svin fra udleveringen vest for ejendommen, fra traktorpumpe ved gylletankene, fra gyllepumpen i fortanken, fra foderblander og fra plantørreriet, som fra transporter til ejendommen og almindelig traktorkørsel ved ejendommen. Permanent støj vil forekomme fra ventilationsanlæ ggene i svinestaldene, gyllepumpen placeret i fortanken, foderblandeanlæ g og motorer til plantørreriet. Ventilationen foregår dels

16 14 ved ligetryksanlæ g og dels ved undertryksventilation med ventilationsskorstenene placeret i tagfladen tæ t på kip. Efter en udvidelse vil støjen i forbindelse med udlevering af svinene mindskes, idet udleveringen flyttes hen mellem to af bygningerne. Støj fra gyllepumpning og blandeanlæ g forøges ikke i styrke, men vil forekomme over en læ ngere periode. I forbindelse med tørring af korn i tørreriet øges støjen, idet der opsæ ttes en motor mere, ligesom støjen fra ventilationsanlæ ggene forøges, da der kommer flere skorstene, hvorimod de ikke vil støje i læ ngere tid i løbet af døgnet end nu. Støjniveauet overholder græ nsevæ rdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 db(a) dag, aften og nat ved næ rmeste beboelse. /XJW Den primæ re kilde til lugt fra svineproduktion vil væ re ventilationsluft fra afkastskorstenene på staldene. Ejendommens fire gylletanke skal væ re forsynet med flydelag og vil kun bidrage lidt til lugtgener. I forbindelse med udslusning og pumpning af gylle kan der forekomme lugtgener af forbigående karakter. Ved udspredning af gylle på markerne kan der forekomme lugtgener af forbigående karakter. Lugtemissionen er beregnet til LE/s ved den nuvæ rende produktion og til LE/s ved den fremtidige. Beregningerne er foretaget på normtal uden reduktion af emissionen. Syretilsæ tning til gyllen reducerer lugtemissionen. Der er dog ikke foretaget beregninger heraf. Al gødningshåndtering fra stald til lagertanke vil foregå inden for normal arbejdstid. Håndtering af husdyrgødning vil foregå, så der er mindst mulige lugtgener fra anlæ gget. Fremover vil der løbende blive foretaget vurdering af ny teknik på området inden for udspredningsudstyr. Ligeledes vil de generelle krav til udlæ gning m.m. betyde reduktion af gener for omgivelserne. Der gøres en aktiv indsats for at fastholde flydelaget i gylletankene i henhold til gæ ldende lovgivning. Hvis det naturlige flydelag viser sig at væ re svæ rt at danne, tilsæ ttes snittet halm eller lecanødder på overfladen. Den nye stald er indrettet med overbrusning over en del af spalteområdet, hvilket medfører at dyrene gøder det samme sted og resten af stien holdes tør og ren, som har den effekt at ammoniakfordampningen fra fugtige gulve og væ gplader reduceres. Der holdes en generelt god orden og renlighed i staldrummene, så personalet kan opnå et godt arbejdsmiljø i forbindelse med det daglige arbejde i stalden. Ventialtionsanlæ gget placeres præ cis der i staldrummet, hvor den bedste effekt opnås, således at anlæ gget fungerer optimalt. 6W YDer er ikke konstateret problemer med fluer og støv på ejendommen. Behov for ekstraordinæ r indsats vurderes løbende. 7UDQVSRUW En forøget produktion skaber naturligvis et større transportbehov til og fra ejendommen. Størrelsen af produktionen sikrer, at det er muligt at foretage en god planlæ gning af transpor-

17 15 terne til og fra ejendommen. Det forventes, at antal af transporter reduceres i takt med, at transportmateriellets volumen øges. Nogle af transporterne er koncentreret til en afgræ nset periode. Transporterne vil i videst muligt omfang gennemføres inden for normal arbejdstid. $QWDOWUDQVSRUWHUSUnU 1XY UHQGHIRUKROG )UHPWLGLJHIRUKROG 6PnJULVHWLOHMHQGRPPH $IKHQWQLQJDIVODJWHVYLQ /HYHULQJDIWLOVNXGVIRGHU RUQWLOIUDHMHQGRP $IKHQWQLQJDIG GHG\U *\OOHN UVHO DQGHOVJ GQLQJ 3 4 )\ULQJVROLHEROLJRJW UUHUL 3 6,DOW I forbindelse med dette projekt etableres en privat markvej mellem ansøgers gårde, beliggende Amtsrupgårdsvej 40 og Haslundkæ rvej 31. Herved vil transport med smågrise ikke komme til at foregå på offentlig vej, ligesom en stor del af gylletransporten vil foregå ad denne markvej. Fremover forventes det, at antallet af transporter reduceres i takt med at transportmateriellets volumen øges. Foderkornet transporteres i egne kornvogne med et nuvæ rende rumindhold på ca. 16 tons. Foderkornet bliver hovedsagelig transporteret i høstperioden. Der vil fremover væ re et lidt større forbrug af handelsgødning, fordi ejendommens arealer udvides. Handelsgødningen hentes ved leverandøren og køres ud til den mark, hvor det skal spredes, derfor er der reelt ingen transport med handelsgødning hjem til ejendommen. Megen af gylletransporterne vil foregå ad den nye forbindelsesvej mellem de to ejendomme, som ansøger ejer. Den nye vej er en 1,5 km lang privat markvej som forbinder Højlund med Amstrupgårdsvej 40. Tidligere foregik transporten ad offentlig vej, som er en stræ kning på godt 4 km. Der vil således ikke væ re gylletransporter på offentlig vej udover i forbindelse med udbringning af gylle til en mindre del af udspredningsarealer. Den koncentrerer sig inden for en forholdsvis kort tidsperiode i foråret, forsommeren og i forbindelse med efterårssåningen. $OWHUQDWLYHO VQLQJHURJDOWHUQDWLY $OWHUQDWLYHO VQLQJHU Der er undersøgt alternative placeringer på Haslundkæ rvej 31, så stalden bliver placeret læ ngere væ k fra næ rmeste nabo. Ejendommen ligger på et ret stæ rkt skrånende terræ n, hvorved byggeri væ k fra næ rmeste nabo vil skulle graves ind i skræ nten eller komme til at ligge højt i landskabet, med de landskabelige konsekvenser det ville give. En placering i forlæ ngelse af nuvæ rende læ ngste stald er overvejet. Det vil dog medføre, at næ rmeste nabo ville opleve Højlunds bygninger som langst mere synlige, uden at det vil flytte stalden mange meter væ k. Det vil desuden give en bygningsmæ ssig disharmoni, idet en bred bygning bygges i forlæ ngelse af en smal bygning, og jordbundsforholdene er problematiske, da der er meget

18 16 leret. Denne løsning er derfor valgt fra af hensyn til naboer og på grund af de meget problematiske jordbundsforhold. Placering af ny stald på ansøgers anden ejendom er ligeledes overvejet. Her er søer med smågrise. Denne løsning er valgt fra af veterinæ re hensyn, idet ansøger ønsker at minimere risikoen for sygdomssmitte mellem søer med smågrise og slagtesvinene og ønsker at levere sunde produkter af en høj kvalitet. Udbringningsarealerne ville væ re de samme uanset placering af staldbygningerne. Det vurderes, at den ansøgte placering af staldene er den bedste, hvorfor der arbejdes videre med den. DOWHUQDWLY 0-alternativet er, at der ikke finder en udvidelse sted, og den nuvæ rende produktion på 209 DE fortsæ tter. %HVNULYHOVHDIRPJLYHOVHUQHRJSnYLUNQLQJDIGLVVH Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter og bygningsanlæ g gribe ind i en ræ kke bestående forhold i omgivelserne. %HE\JJHGHDUHDOHURJQDEREHE\JJHOVH Næ rmeste naboer ligger 160 m vest for og 250 m sydvest for de nybyggede stalde. Inden for en radius af 300 m ligger kun disse to naboer. Den vejledende afstandsgræ nse i forbindelse med lugt er 220 m til beboelsesejendomme i det åbne land. Udvidelsen af produktionen foretages ca. 60 m tæ ttere på næ rmeste nabo end dette. Placering af den ønskede svinestald er vurderet at væ re den praktisk mulige og mest hensigtsmæ ssige i forhold til naboen. Gyllebehandlingsanlæ gget, som reducerer ammoniakemissionen med omkring 70% mindsker samtidig lugtgenerne fra ejendommens stalde og gylletanke, således at det ikke vurderes, at der er behov for yderligere tiltag i forhold til lugt. Transportbehovet vil blive øget med 70% i forbindelse den ansøgte produktionsudvidelse. Det er primæ rt gylletransporten, der øges. Der vil i meget begræ nset omfang forekomme kørsel med gylle igennem de næ rliggende byer. Gylletransporten vil i strøst mulig omfang foregå ad egen markvej. Transporter vil i videst mulig omfang gennemføres inden for almindelig arbejdstid. 9XUGHULQJ: Gyllebehandlingsanlæ gget, der etableres for at reducere ammoniakfordampningen, vil ligeledes reducere lugtgenerne. Det vurderes, at dette er tilstræ kkeligt til, at næ rmeste nabo ikke vil blive generet luftmæ ssigt ved produktionsudvidelsen. Den forøgede transport som følge af den ansøgte udvidelse vurderes ikke at give anledning til væ sentlige gener, da en stor del af transporten vil foregå ad privat markvej over egen jord, og da den øvrige transport i videst muligt omfang vil foregå i almindelig arbejdstid. /DQGVNDEHOLJHIRUKROGRJQ\E\JJHUL Højlund ligger i et landbrugsområde syd for Randers. Det er karakteriseret af bakkede moræ neflader og store sammenhæ ngende dyrkede arealer.

19 17 Udvidelsen af produktionen kræ ver opførelse af en ca m 2 stald, m 3 gylletank samt foderlade på 560 m 2 i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse. Som anført i afsnit 1.1. vil den nye stald i materiale- og farvevalg samt placering væ re i harmoni med det eksisterende gårdanlæ g. Der var oprindeligt ansøgt om en fodersilo. Ejendommen ligger højt med ryggen ind mod skråningen, og siloen er af landskabelige hensyn æ ndret til en foderlade, som er sammenbygget med den eksisterende bygningsmasse. 9XUGHULQJ De ansøgte byggerier vil væ re tilpasset det eksisterende gårdanlæ g. Ejendommen ses tydeligt fra vejen, og det ansøgte byggeri vil harmonere med den eksisterende bygningsmasse, og vil falde naturligt ind i landskabet. *UXQGYDQG Amtsrådet har i Regionplan 2001 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, at grundvandsressourcen skal stræ kkes, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlæ gning af amtets grundvandsressourcer med inddeling af amtet i områder med sæ rlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD) og områder med begræ nsede drikkevandsinteresser (OBD). I OSD områderne skal det ifølge regionplanretningslinierne sikres, at der ikke placeres grundvandstruende aktiviteter, og at de indrettes og drives på en sådan måde, at grundvandet ikke forurenes. I OD områderne skal grundvandet beskyttes mod forurening. Der er tillige udpeget en ræ kke nitratfølsomme områder, hvor grundvandet kan væ re sæ rligt truet. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæ g (nr. 871 af ) er vandkvalitetskravet for nitrat i vand 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæ ret om regionplanlæ gning for VVM-pligtige husdyrbrug er målsæ tningen for nitratfølsomme OSD områder, at nitratindholdet er under 25 mg/l i grundvandet. Hvis VVM-redegørelsen godtgør, at vandkvalitetskravet ikke kan overholdes, kan regionplantillæ gget ikke vedtages endeligt. Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav og dermed er egnet til drikkevandsformål, vil grundvand med et forhøjet nitratindhold væ re problematisk for recipienter og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser. Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til nitratudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et krav om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE/ha/år for svinebrug. I en VVM-sag kan der stilles skæ rpede krav til udbringning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige grundvandsmagasiner beskyttes. + MOXQGVXGEULQJQLQJVDUHDOHU Hovedparten af udbringningsarealerne ligger i OD. Det sydligst beliggende areal ned mod Hinge samt den sydlige del af arealerne ved Højlund ligger i OBD, mens ca. 20 ha af de ejede arealer vest for Haslund ligger i OSD. Ingen af udbringningsarealerne ligger inden for 300 m beskyttelseszonen omkring vandvæ rker.

20 18 *HRORJLVNHIRUKROGRJVnUEDUKHGVIRUKROG Under hovedparten af udbringningsarealerne findes der højtliggende tertiæ rt ler ret tæ t på terræ n og dermed ingen grundvandsmagasiner. Ifølge Regionplan 2001 er 15 ha af de 20 ha udbringningsareal, der ligger i OSD, nitratfølsomme. Siden udpegningen af de nitratfølsomme områder i Regionplan 2001 er området undersøgt nøjere. De foreliggende slæ begeoelektriske målinger viser, at der allerede få meter under terræ n findes jordlag med lav elektrisk modstand, svarende til lerede sedimenter og at disse har en mæ gtighed, så det kan konkluderes, at nitratsårbarheden må forventes at væ re ringe her. Derfor er der samtidig udarbejdet et regionplantillæ g, hvor udpegningen af de nitratfølsomme områder inden for udbringningsarealerne i OSD revideres, så den bringes i overensstemmelse med den nuvæ rende viden. De grundvandsmagasiner, der ligger i den nordøstlige del af området - nordøst for en linie, der stort set følger landevejen mellem Haslund og Sdr. Borup, dog sydom Andersborg - er gennemgående relativt overfladenæ re. De tæ tte/vandstandsende tertiæ re lerlag udgør den nedre afgræ nsning af de vandførende sandlag i denne del af området. Disse temmeligt overfladenæ re magasiner har kun et relativt tyndt dæ klag af moræ neler, hvilket medfører, at grundvandet i de sandede aflejringer kun ydes en ringe naturlig beskyttelse. Lige øst for udbringningsarealerne i OD indvindes der også grundvand fra kalken, som her kun er dæ kket af et tyndt lag tertiæ rt ler. Nord for udbringningsarealerne i OSD og nedstrøms disse indvindes der også grundvand til drikkevandsformål i kalken. Her er kalkmagasinet imidlertid mere velbeskyttet af ler med over 30 m s lagtykkelse. Sandmagasinernes ringe naturlige beskyttelse medfører, at udvaskning af overskydende gødning relativt uhindret vil nå ned til grundvandet i disse magasiner, idet der næ ppe kan forventes nitratreduktion i næ vnevæ rdigt omfang ned gennem den umæ ttede zone under de herskende geologiske forhold. Amtets undersøgelser i området viser et markant skift i lertykkelse langs ovennæ vnte linie langs landevejen mellem Haslund og Sdr. Borup. 'ULNNHYDQGVLQWHUHVVHURJYDQGLQGYLQGLQJ Som ovenfor næ vnt er der ingen grundvandsmagasiner under hovedparten af udspedningsarealerne. Nedstrøms udbringningsarealerne ligger der 2 almene vandforsyningsanlæ g, nemlig Sdr. Borup Vandvæ rk med en tilladt oppumpning på m 3 /år i en afstand af ca. 350 m og Tebbestrup Vandvæ rk med en tilladt oppumpning på m 3 /år i en afstand af ca. 2 km. 9DQGNYDOLWHW Ingen af indvindingsboringerne til disse vandvæ rker er nitratpåvirket. I grundvandet ses dog stedvis en mindre nitratpåvirkning af mere højtliggende grundvand, som ikke anvendes til drikkevand.