16. Bilagsoversigt. Side 1 af 20

Transkript

1 16. Bilagsoversigt 1. Mail fra Søren Troels Berg, specialkonsulent ved Rådet for Sikker Trafik 2. Interviewguide 3. Det kvalitative interview - CD a. Interview med Kenneth transskriberet b. Interview med Rune transskriberet c. Interview med Kaspar transskriberet 4. Artikel fra fik en mobilbøde i Artikel fra Information - V: Højere bøder kommer før klip i kort 6. Artikel fra GF-Forsikring - Mobilsnak vigtigere end færdselsloven 7. Artikel fra Ingeniøren - Bluetooth i bilnøglen blokerer for mobilen under kørslen 8. Artikel fra Rådet for Sikker Trafik - Unge trafikanter 9. Artikel fra - Er du afhængig af din mobiltelefon? 10. Artikel fra Rådet for Sikker Trafik - Organisation Side 1 af 20

2 Bilag 1 Mail fra Søren Troels Berg, specialkonsulent ved Rådet for Sikker Trafik Kære Rasmus Har Rådet for Sikker Trafik, nu eller tidligere, lavet kampagner, der fokuserer på farerne ved at tale i mobil /skrive sms-beskeder (eller anden distraktion) mens man kører? Hvis nej, hvorfor ikke? Nej. Vi har aldrig gennemført kampagner direkte målrettet mod mobilsnak og SMSer. Vi har anbefalinger på vores hjemmeside, og bliver ofte konfronteret med spørgsmålet fra pressen m.m. DTU Transport har igennem de sidste par år arbejdet med at analysere det generelle problem med distraktorer i bilen. I februar offentliggjorde de rapporten, og den vil formodentlig give anledning til at vi laver mere målrettet kommunikation på området. Som det fremgår af rapporten, er emnet komplekst, og det vil være for let helt kategorisk at fraråde mobilsnak i bilen, for andre ting er ligeså farlige, og skal derfor også med under paraplyen distraktorer. Du kan læse rapporten her: 074E-489F-B53C-4FA241285ACF} Er det planer om at lave nogle kampagner i fremtiden, der fokuserer på distraktion under kørsel; såsom brugen af en mobiltelefon? Ja, med udgangspunkt i rapporten vil vi i samarbejde med Vejdirektoratet formodentlig i løbet af 2010 eller 2011 lave en indsats om distraktorer i trafikken herunder mobilsnak og SMS. Har I nogen effektmåling af jeres kampagner; fx husk selen og dead-man-walking? Virker de på kort eller langt sigt, og hvad er det for elementer, der bestemmer om en kampagne har succes? Ja, vi har effektmål på vores kampagner. Ofte mål på budskabsforståele, selvrapporteret adfærdsændring m.m. Der er rigtig mange faktorer der spiller ind i adfærden i trafikken, og det er derfor sjældent muligt at måle en adfærdsændring direkte som følge af en enkeltstående kampagne. Men det lange seje træk har en effekt. På spritområdet kan vi se at mange års information om risikoen ved spritkørsel har medført at det i dag er sociale acceptabelt at køre spirituskørsel. I dag er der 92% af alle bilister der bruger sikkerhedssele. I 2000 var det tal 80%. En stigning der i stor udstrækning kan tilskrives et langt sejt træk på kommunikationsområdet. Hvilke kommunikations- og mediekanaler anvender Rådet for Sikker Trafik til at oplyse om en kampagne? (tv-spots, Internet, events, andet) Side 2 af 20

3 Vi bruger alle kanaler. Vi arbejder til stadighed på at ramme vores målgrupper så præcist som muligt. Så vi bruger alt fra de traditionelle kanaler, som Biograf, TV, Radio, outdoor og print, som nye medier som Mobiltelefon, facebook, diverse WEB-applikationer, og selvfølgelig pressen, som vi har et rigtig godt samarbejde med. Endelig har vi den unikke mulighed at vi må opsætte trafiksikkerhedsplakater langs vejene. Vi vurdere fra kampagne til kampagne hvilke medier der vil fungere bedst til hvilke budskaber og målgrupper. Over hvor lang tid kører en kampagne sædvanligvis i medierne, og hvor ofte bliver der lavet nye kampagner? Traditionelt arbejder vi med 3 års strategier, så den samme kampagnen vil du ofte opleve i tre år i træk. På de traditionelle kanaler kører vi normalt kampagnen 2-3 uger, mens andre kanaler som mobil, facebook, web m.m. ikke på samme måde er afgrænset af god grund. Har Rådet for Sikker Trafik noget overblik over, hvem det er som skriver og læser smsbeskeder mens de kører? (aldersgruppe, erhverv og køn) Nej, det er faktisk ikke et område der er særlig godt belyst. Har Rådet for Sikker Trafik nogen indflydelse på hvorvidt regeringen vil ændre den nuværende lovgivning mht. en bøde på 500 kr. for brugen af en mobiltelefon under kørsel? I så fald, hvordan og hvad kan I gøre? Jf rapporten fra DTU Transport, så er det problematisk at lovgive særskilt om mobilsnak/sms. 3 i færdselsloven siger : Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdselen ikke unødigt hindres eller forstyrres.. Den lov kaldes også for Færdselslovens grundregel, og dækker faktisk rigtig mange ting, men kan også fortolkes bredt. Umiddelbart er vi bekymrede for at skærpe lovgivningen specifikt for SMS, da udviklingen går så stærkt som den gør. Der skal derfor ses på problemet bredere således at det ikke udelukkende handler om SMS, men om alle distraktorer i trafikken Vi har ikke direkte indflydelse på lovgivningen. Men vi har gode dialog med politikerne om evt fremtidig lovgivning, ligesom vi i nogle sammenhænge har været med i grupper der har udviklet lovforslag. Endelig bliver vi altid inddraget når lovforslag sendes i hørring så vi har absolut mulighed for at påvirke lovgivningen, men vi er ikke penneførere. Jeg håber at du kan bruge disse svar. Side 3 af 20

4 Med venlig hilsen Søren Troels Berg Specialkonsulent - Dokumentation D M Lersø Parkallé København Ø Side 4 af 20

5 Bilag 2 Interviewguide til det individuelle interview Intro (med slukket mikrofon) Mange tak for at du har lyst til at hjælpe mig med min opgave. Jeg er i forbindelse med mit studie på Handelshøjskolen i Århus ved at skrive mit bachelorprojekt om folks holdning til det at bruge sin mobil, mens man kører bil. Jeg vil gerne have lov til at stille dig nogle spørgsmål om, hvad du synes om dette emne, og om dine mobilvaner under bilkørsel. Du er selvfølgelig garanteret anonymitet. Generel information Præsentation af den interviewede selv: Hvad er dit navn, din alder og beskæftigelse? Har du bil? Eller kører du på en jævnlig basis? Har du en mobiltelefon? Hvor ofte bruger du den? Hvor meget? Hvornår bruger du din mobil? På arbejde, hjemme eller i bilen? Spørgsmål mere specifikt om emnet Har du i en eller flere situationer brugt mobilen mens du har kørt bil, enten skrevet sms eller talt i den? Hvor ofte er det som regel? Er det tale eller sms? Hvornår er det det ene og hvornår det andet? Er det dig der kontakter folk eller er det folk der kontakter dig? Er det nogen tidspunkter hvor du aldrig bruger mobilen? Er der forskel på hvilken kørselssituation du er i alt efter om du skriver sms bag rattet? Er der forskel på om du bruger mobilen hvis har travlt eller masser af tid? Er der forskel på hvem du skriver med? Eller læser du alle sms er? Hvilke fordele er der for dig ved at skrive beskeder mens du kører? Ved du om det giver en bøde at skrive sms bag rattet? I så fald hvor meget? Det koster en bøde på 500 at blive taget for at snakke i mobilen eller skrive sms, mens man kører bil. Hvad synes du om denne straf? Hvis bøde straffen blev sat op til 1500 eller et klip i kortet, ville du så tænke mere over din brug af mobilen? Side 5 af 20

6 Bilag 3 Det kvalitative interview Jeg har valgt at foretage tre individuelle interview med tre respondenter fra min valgte målgruppe. Da det ikke er interviewet som en helhed, der er relevant, men snarere nogle få pointer, som bliver fremhævet af de interviewede, har jeg valgt blot at transskribere dele af interviewet. Jeg har derfor kun transskriberet de dele som jeg henviser til i opgaven. Vedlagt findes en CD med optagelserne af de tre interviews. Kenneths interview er titel nr. 1, Runes interview er titel nr. 2, og Kaspars interview er titel nr. 3 på Cd en Bilag 3.a: Det første interview er med Kenneth Bilag 3.b: Det andet interview er med Rune Bilag 3.c: Det tredje interview er med Kaspar Side 6 af 20

7 Bilag 3.a Interview med Kenneth Varighed: 9 min 28 sekunder En optagelse af interviewet findes på vedlagte CD; titel nr. 1. Generelt: Kenneth, 24 år, automekaniker. Spørgsmål mere specifikt om emnet Har du i en eller flere situationer brugt mobilen mens du har kørt bil, enten skrevet sms eller talt i den? 1:46: Ja, det må jeg nok erkende. Jeg synes faktisk det er der man har bedst tid til det, så jeg gør det faktisk en hel del. Du siger det er der du har bedst tid til det. Er det for at slå tiden ihjel? 2:00: Nej, det er bare fordi så kan man nå de opkald, man ellers skulle nå når man først var kommet hjem og skulle til at lave noget andet fornuftigt egentlig, så kunne man gøre det på vej hjem i bilen og sparre tiden der. Det koster en bøde på 500 at blive taget for at snakke i mobilen eller skrive sms, mens man kører bil. Hvad synes du om denne straf? 7:18 Jamen, jeg ville være træt af at få sådan en bøde, men så vidt jeg ved, bliver den lov ikke håndhævet så meget inden for politiet. Så det er ikke noget jeg sådan frygter, ( ) man kan altid bare smide telefonen over på passagersædet. Du er aldrig blevet stoppet for at snakke i telefon fx? 7:40: Nej det er jeg ikke. Det tror jeg heller ikke det sker, for jeg tror ikke de lægger særligt meget mærke til det. Side 7 af 20

8 Bilag 3.b Interview med Rune Varighed: 12 min 48 sekunder En optagelse af interviewet findes på vedlagte CD; titel nr. 2. Generelt: Rune, 20 år, handelsskolestuderende. Spørgsmål mere specifikt om emnet Har du en mobiltelefon? Hvor ofte bruger du den? Hvor meget? 0:36: Ja, jeg har en mobil. Jeg vil sige at jeg er hyppig bruger af min mobiltelefon. Jeg har en meget ny model så jeg bruger den tit. Det er hver dag. Det er både skole, arbejde, derhjemme. Det er sådan set alle tidspunkter på døgnet. Jeg vil altid være tilgængelig. Er der forskel på hvem du skriver med? Eller læser du alle sms er? 6:45: Hvis det er arbejde tager jeg den for eksempel altid, fordi det kan være noget vigtigt, hvor de har brug for min hjælp, og så tager jeg den altid for at være tilgængelig og være en god medarbejder. Tænker du over, at det kan være farligt at, du ikke har øjnene på vejen? 7:17: Jeg har det da nok i baghovedet, men jeg vil sige når jeg først har den op til øret og jeg kører, så føler jeg at jeg har lige så god kontrol over det, som hvis jeg ikke havde talt i telefon, for det er sjældent man alligevel sidder med begge hænder på rattet, hvis det bare er en lige strækning i hvert fald. Side 8 af 20

9 Bilag 3.c Interview med Kaspar Varighed: 13 min 06 sekunder En optagelse af interviewet findes på vedlagte CD; titel nr. 3. Generelt: Kaspar, 24 år, studerende ved Handelshøjskolen i Århus. Spørgsmål mere specifikt om emnet Synes du det at skrive sms bag rattet påvirker din kørsel? 4:26: Ja, det ved jeg det gør, men ikke i den grad at jeg er bange for at gøre det. Jeg synes stadig jeg har kontrol over bilen. Er der nogle fordel for dig i at skrive sms under kørslen? Hvad får du ud af det? 6:28: Jeg har jo den opfattelse at hvis ikke jeg svarer under kørslen og udskyder det til efter, så har jeg en byrde hængende over hovedet, og så ved jeg, at jeg skal afsætte de minutter, det nu engang tager, når jeg kommer ud af bilen til at svare, og så tænker jeg, at jeg lige så godt kan få det gjort med det samme, med mindre det er en helt ligegyldig sms ( ) altså en sludder for en sladder. Side 9 af 20

10 Bilag 4 ( ) fik en mobilbøde I Lokaliseret d. 1. april på Side 10 af 20

11 Bilag 5 Information. ( ). V: Højere bøder kommer før klip i kort. Lokaliseret den 1. april 2010 på V: Højere bøder kommer før klip i kort Oprettet 09/01/ :20 Bøden for at tale i håndholdt mobiltelefon, mens man kører bil, skal hæves fra 500 til 1500 kroner. Den mener Venstres formand for Færdselssikkerhedskommissionen, Karsten Nonbo. - Vi er ved at revidere bøderne, og hvis det står til mig, får mobilsnak en tredobling, siger Karsten Nonbo. Politiken skriver lørdag, at politet fanger flere og flere med en mobiltelefon i den ene hånd og den anden hånd på rattet. I 2008 gav politiet bøder, mens tallet voksede til i En undersøgelse fra Megafon, som færdselssikkerhedsudvalgene i Nordjylland og Midt- og Vestjylland har fået lavet, afslører, at hver tredje bilist ofte eller af og til læser en sms, mens de kører bil. 25 procent taler i håndholdt mobiltelefon og hver sjette skriver af og til sms-beskeder samtidig med, de kører. - Folk har ikke fattet alvoren i det. Det gør mig vred, at folk ikke fatter det. Det er hver dag, man ser, at dumpapperne sidder der og taler i mobil, mens de kører, og man kan se det på deres kørsel. Jeg forstår ikke, at man ikke slukker telefonen, inden man sætter sig ind i bilen, tordner Nonbo. På hans initiativ er en arbejdsgruppe netop nu ved at kortlægge, hvor mange ulykker der skyldes mobilsnak. - At snakke i mobiltelefon bringer lig på bordet, men vi kan ikke dokumentere hvor mange. Nu er en arbejdsgruppe ved at lave statistikkerne, siger Nonbo. Han forventer, at det på et tidspunkt vil koste et klip i kørekortet for at bruge mobilen bag rattet. - Jeg er klar, men jeg fornemmer, at man ikke er klar alle vegne. Det gælder også i Venstres folketingsgruppe. Men om et par år har jeg opbakning til at klippe i kørekortet, siger Karsten Nonbo. /ritzau/ Kilde: Side 11 af 20

12 Bilag 6 GF-Forsikring. (2010). Mobilsnak vigtigere end færdselsloven. Lokaliseret den 1. april 2010 på Mobilsnak vigtigere end færdselsloven Tip en ven Print Et nyt forskningsprojekt viser, at mange danske bilister tager let på forbuddet mod at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen. Projektet er bl.a. støttet af bilister forsikret i GF Forsikring. Alle ved det: håndholdt mobil i bilen er forbudt og farligt. Alligevel bøjer mange bilister reglerne ud fra deres egne situationer i trafikken. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet. Projektet er baseret på 300 timers videoovervågning og 30 interview med bilister i alderen år. Det er trafiksociolog Anette Jerup Jørgensen, der står bag undersøgelsen, som er støttet med kr. af GF Forsikrings kunder. Ved at deltage i et køreteknisk kursus i 2007 har hver GF-bilist støttet forskningen med 100 kroner. Penge, som her to år senere fører til ny og brugbar viden om danske bilisters adfærd og holdninger til færdselsloven i praksis. EN NATION AF MOBILISTER : Mange danskere oplever det ikke som risikabelt at tale i håndholdt mobiltelefon, viser et nyt forskningsprojekt, som er støttet af GF Forsikring. (Modelfoto/Colourbox) Tilgængelighed er en del af vores kultur - Forbuddet mod håndholdt mobil er en af de færdselsregler, vi forholder os meget pragmatisk til, fortæller Anette Jerup Jørgensen. - Med mobiltelefonen er der i vores kultur kommet en stigende forventning om, at vi er tilgængelige hele tiden. Denne forventning påvirker også vores moral i trafikken. Mine undersøgelser viser, at hensynet til Side 12 af 20

13 tilgængeligheden på mobiltelefonen ofte vægtes højere end det at overholde færdselsloven til punkt og prikke. - Når bilister bruger håndholdt mobiltelefon, er det ikke et forsøg på at tilsidesætte trafiksikkerheden. Man taler kun i telefon, hvis man ikke oplever det som risikobetonet. Effektivitet, rutine, kø-kuller Der er dog stor forskel på, hvordan den enkelte bilist begrunder sin mobilsnak, understreger Anette Jerup Jørgensen på baggrund af de mange timers videodokumentation og interviews. - For nogle er mobilsnak i bilen en måde at udnytte tiden effektivt på. For andre er det at køre bil så meget rutine, at man ikke oplever det at snakke i mobiltelefon som et problem. Bilen kører nærmest af sig selv langs kendte ruter, hvor bilisten forventer, at intet uventet kan ske. Mobiltelefoni bag rattet kan også være et forsøg på at undslippe følelsen af at være fastlåst i den kollektive kø. Især uventede kødannelser kan opleves som uudholdelige, fordi mange forbinder bilen med en oplevelse af fri bevægelse. Vigtig debat om mobil i bilen Undersøgelsen giver ikke alene vigtig viden til politi og lovgivere. Også for forsikringsselskabet GF er det vigtigt at vide mere om, hvad der foregår i hovedet på bilisterne under kørslen: - Telefonsnak i bilen er med til at fjerne fokus fra kørslen og øger risikoen for, at der opstår farlige situationer. Vi håber, at vi med vores støtte til denne undersøgelse kan være med til at sætte en debat i gang blandt danskerne om mobiltelefoni i bilen, siger direktør Lars Saltofte. Hvilken type mobilist er du? Trafiksociolog Anette Jerup Jørgensen deler danske mobilsnakkende bilister ind i fire kategorier. Læs hvilken type, der passer bedst på dig. 1) Den hypermobile Du er tilgængelig på mobiltelefonen 24 timer i døgnet. Det er ikke afgørende for dig, om telefonen er håndholdt eller håndfri det vigtigste er at være tilgængelig. Du opfatter mobiltelefoni under kørsel som et problem for de bilister, der ikke kan håndtere det i praksis. Men selv har du en følelse af at mestre det i praksis og oplever det derfor ikke som et problem. Du bruger mobiltelefon i stort set alle situationer. 2) Den multimobile Du kan godt finde på at bruge håndholdt mobiltelefonen under kørsel, men forholder dig til den konkrete situation og overvejer, om det kan gøres uden at være til gene eller risiko for andre. Opleves det som risikobetonet i en konkret situation, afholder du dig fra at bruge din mobiltelefon. Hvordan du kommunikerer - sms eller samtale - afhænger af, hvad du opfatter som mindst risikobetonet. 3) Den unomobile Du bruger kun håndfri mobiltelefon. Du efterlever altid retsnormen, fordi du opfatter det som risikabelt at gøre andet. Du opfatter en håndfri mobiltelefon som mere sikker end en håndholdt Side 13 af 20

14 4) Den retromobile Du bruger aldrig mobiltelefon under kørsel heller ikke håndfri, fordi du har en oplevelse af ikke at kunne håndtere det i praksis. Du oplever det som risikabelt at gøre samtidig med, at du kører bil. Så derfor vælger du at koncentrere dig 100 pct. om kørslen. Side 14 af 20

15 Bilag 7 Ingeniøren: Torben R. Simonsen. ( ). Bluetooth i bilnøglen blokerer for mobilen under kørslen. Lokaliseret den 1. april 2010 på Side 15 af 20

16 Bilag 8 Rådet for Sikker Trafik. (2010). Unge trafikanter. Lokaliseret den 1. april på Side 16 af 20

17 Bilag 9 Anne Katrine Nielsen. ( ). Er du afhængig af din mobiltelefon? Lokaliseret den 1. april på Er du afhængig af din mobiltelefon? 27. aug Jobliv Opdat.: 27. aug Den teknologiske udvikling og nye smarte mobiltelefoner og computere har gjort det meget nemmere at kommunikere hurtigt og over store distancer. Men det er ikke kun positivt. Nye hjælpemidler stiller blandt andet også nogle større forventninger til, hvordan man kommunikerer. - Der er eksempelvis ikke længere nogen undskyldning for ikke at svare på et opkald, en mail eller ens sms, siger Shaun Mehtani, en restauratør i New Jersey til det amerikanske magasin Forbes. - Hvis du ikke kan svarer en pige's telefonopkald og du dater hende - Min Gud, forvent at købe blomster til hende, siger han. Afhængige af mobilen Samtidig er der fare for, at vores mobiltelefoner, mails osv. er blevet så stor en del vores hverdag, at vi er blevet afhængige af dem. Ifølge eksperterne er konstant brug af mobiltelefoner endnu ikke blevet diagnosticeret som en afhængighed. Men nogle hævder, at det er på vej til at blive klassificeret som en sygdom, svarende til stofmisbrug, alkoholisme eller pengespil. David Greenfield, en psykolog der er ekspert i internet-relaterede problemer forudsagde allerede for et årti siden, at folk ville blive ultra-afhængig af mobiltelefoner, endnu mere end de er af pc'er og bærbare computere. Og der er tegn i sol og måne på, at Greenfield havde ret. I en ny rundspørge, foretaget af Pew Internet & American Life Project, siger 51 procent af de adspurgte, at det ville være meget svært for dem at opgive deres mobiltelefoner - det er en stigning fra 38 procent i Test din mobil-afhængighed? Side 17 af 20

18 Prøv at svare på nedenstående spørgsmål fra det amerikanske magasin Forbes. Det kan måske give din en fornemmelse af, om du er mobil-afhængig. 1. Hvor mange adresser har du? Der var engang, hvor du havde én postadresse og ét telefonnummer. Men prøv nu at tælle, hvor mange forskellige måder, folk kan komme i kontakt med dig på: Dit samlede antal telefonnumre, forskellige -adresser, sociae netværk som Facebook, Linked In osv. Og overvej om det er i overkanten- 2. Hvor hurtigt besvarer du din mobiltelefon? Hvis du er ved at være afhængig af din mobiltelefon, tager du altid et opkald ved det allerførste ring. Prøv i stedet at lade din mobilsvarer tage imod opkaldet, hvis du ikke orker det her og nu. 3. Hvor mange beskeder sender du per dag? Ok, være ærlig: Hvor mange s sender du om dagen? Hvis du sender over 50 sms-beskeder om dagen og modtager tilsvarende, så overvej, om de alle er nødvendige, og om det måske er en idé at trappe bare lidt ned. 4. Vil du holde op, når det gør ondt? Teknologi kan gøre ondt. For mange sms'er eller skriveri ved computeren kan føre til smerte. Hvis du begynder at få ondt i armen, så tag en pause. 5. Hører du falske opkald? Nogle mennesker bliver så afhængige af deres mobiltelefoner, at de noglegange tror, at den ringer, selvom den ikke gør. Hvis du engang imellem tager telefonen, fordi du troede, at den ringede - men bagefter opdager, at opkaldet kun fandt sted i dit hoved, så tag det som et tegn. 6. Har du hænderne på rattet? Det kan godt være, at en af fordelene ved en mobiltelefon er, at at man kan tale, mens man kører. Men når det så er sagt, så foretrækker langt de fleste af dine medbilister, at du holder dine hænder på rattet - og dine tanker på vejen. I øvrigt er det også ulovligt at tale i mobiltelefon under kørsel med mindre, den er håndfri. 7. Forstyrrer du andre med din mobiltelefon? Der er nogle biblioteker og restauranter, der nu med skilte signalerer, at man skal slukke sin mobiltelefon. Men uanset hvad er det vigtigt at vise hensyn til sine omgivelser, når man befinder sig et offentligt sted. 8. Tager du telefonen, selv med lukkede øjne? Det er ligefrem skræmmende, når folk sover med deres mobiltelefoner, eller stopper midt i et romantisk øjeblik for at besvare et opkald. Hvis du sover med telefonen inden for en arms rækkevidde, så overvej om det ikke er en idé at smide telefonen ud af soveværelset. 9. Holder du vejret Holder du vejret, når du skriver mail eller sms'er? Læger har fundet ud, at det er en "fin" måde at tilføje stress til dit liv. Side 18 af 20

19 10. Hvor mange funktioner har din mobil? Bruger du din mobiltelefon til mere end opkald og sms'er? Er det også din musik-afspiller, dit kamera og gps? Måske skulle du overveje gammeldags metoder, som at skrive et brev eller læse et kort? Side 19 af 20

20 Bilag 10 Rådet for Sikker Trafik. (2010). Organisation. Lokaliseret den 1. april på Raadet/Organisation.aspx Side 20 af 20