Investering i skattefri porteføljeaktier anno 2015

Transkript

1 Investering i skattefri porteføljeaktier anno 2015 Jamen selskabsskatten er da 23,5% i eller? (Investments in tax-free portfolio shares in 2015) Vederlag i andet end aktier - SEL 2 D stk. 2 Hovedregel udbytte - LL 16 A stk. 2 nr. 1 Salg og genkøb - LL 16 A stk. 2 nr. 5 Tilbagesalg - LL 16 B stk. 2 nr. 6 Skattefri porteføljeaktie Datter- og koncernaktie 50% og tre år - LL 16 A stk. 3 nr. 1 litra d Datter- og koncernaktie 50% og tre år- LL 16 B stk. 2 nr. 2 litra d Likvidationsudlodning - LL 16 A stk. 3 nr. 2 litra a Tilbagesalg - LL 16 B stk. 1 Kapitalnedsættelser - LL 16 A stk. 3 nr. 2 litra b April 2015 CBS Master i Skat Masterafhandling Udarbejdet af: Birthe Brouer Viggaard Vejleder: Erik Banner-Voigt

2 Forkortelsesliste ABL Bet. BR Cirk. dvca FSR FT GRL H JV JUS L LL LR LSR Pkt. RR SL SEL SKD SKM SPO SR TFS UFS VL ØL Aktieavancebeskatningsloven (Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.) Betænkning Byretsdom Cirkulære Danish Venture Capital and Private Equity Association Danske Revisorer Folketingstidende Grundloven Højesteretsdom Den juridiske vejledning Juridisk Ugebrev SKAT Lovforslag Ligningsloven (Lov om påligning af indkomstskat til staten) Ligningsrådet Landskatteretten Punktum Revision og Regnskabsvæsen Statsskatteloven (Lov om indkomstskat til staten) Selskabsskatteloven (Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.) Skattedepartementet Skatteministeriet Skattepolitisk oversigt Skatterådet Tidsskrift for Skatter og Afgifter Ugeskrift for skat Vestre Landsretsdom Østre Landsretsdom Forsideillustration Minefeltet af dispensations- og værnsregler som sikrer at dispositioner ikke konverteres fra skattepligtigt udbytte til skattefri aktieavance for en skattefri porteføljeaktier. Den sorte ring illustrerer, at udbyttebeskatning foreligger, hvis ikke dispensationspraksis er effektiv. Lovreglerne uddybes i masterafhandlingen. Kilde: Egen tilvirkning

3 Indholdsfortegnelse Summary Masterafhandlingens mål og opbygning Indledning Problemformulering Masterafhandlingens struktur Metodevalg Afgrænsning Aktieavance og tab begreb og beskatning Retslig udvikling og perspektiv Retsfaktum; ABL 4 C - skattefri porteføljeaktier Karakteristika for skattefri porteføljeaktier Ad stk. 1) Afgrænsningen af porteføljeselskaberne Ad stk. 3) Beskatningen af skattefri porteføljeaktier Delkonklusion Udbytte begreb og beskatning Retslig udvikling og perspektiv Det civilretlige udbyttebegreb Retsfaktum; udbyttebeskatning Skattepligt for udbytte ejerandele under 10% LL 16 A skattepligtigt udbytte Hovedreglen - Ad LL 16 A stk Skattepligtigt udbytte Ad LL 16 A stk Aktieavance efter aktieavancebeskatningsloven Ad LL 16 A stk LL 16 B Tilbagesalg til udstedende selskab Hovedreglen - tilbagesalg til udstedende selskab LL 16 B stk Aktieavance efter aktieavancebeskatningsloven Ad LL 16 B stk Delkonklusion Udbytteværnsregler i samspil med skattefri porteføljeaktier Salg og genkøb - LL 16 A stk. 2 nr Likvidationsudlodninger i endeligt likvidationsår LL 16 A stk. 3 nr. 1 litra d Salg af aktier til koncernselskab, som er kontrolleret af det udstedende selskab - LL 16 B stk Tilbagesalg til udstedende selskab i det endelige likvidationsår - LL 16 B Stk. 2 nr. 2 litra d Mellemholdingreglen i ABL 4 A stk. 3 samt ABL 4 B stk Værnsreglen i SEL 2 D Delkonklusion... 26

4 5 Symmetrien; beskatning af aktieavancer og -tab samt udbytte Symmetrien i forhold til beskatning af skattefri porteføljeaktier Symmetrien i et historisk perspektiv hvorfor fastholdes udbyttebeskatning? Symmetrien og asymmetrien vist i tal Dispositioner der ikke naturligt kan indbygges i symmetrien Delkonklusion Gældende regler der kan løse paradokset med brandbeskatningen Salg af de skattefri porteføljeaktier til tredjepart Hvordan løser dette paradokset med brandbeskatningen? Dispensation efter LL 16 A stk. 3 nr. 2 og LL 16 B stk. 2 nr LL 16 A stk. 3 nr. 2 litra a dispensation ved likvidationsudlodning før endeligt likvidationsår LL 16 A stk. 3 nr. 2 litra b dispensation ved kapitalnedsættelse i selskab som ikke er under likvidation LL 16 B stk. 2 nr. 6 dispensation ved tilbagesalg til udstedende selskab Hvordan løser dette paradokset med brandbeskatningen? Opkøb af noterede aktier overgang til skattepligtige unoterede aktier Hvordan løser dette paradokset med brandbeskatningen? Investeringsselskab efter ABL 19 stk. 2 nr Hvordan kan overgang til investeringsselskab foregå for en skattefri porteføljeaktionær? Investeringsselskabets skattepligt m.v Beskatning af aktionærerne i et investeringsselskab Hvordan løser dette paradokset med brandbeskatningen? Udlodning i likvidationsåret Hvordan løser dette paradokset med brandbeskatningen? Delkonklusion De lege feranda forslag til lovgivning til løsning af paradokset Skattefrihed for udbytte af skattefri porteføljeaktier krav om ejerperiode Dispensationsbestemmelser i LL 16 A og 16 B- lovmæssig objektivitet Genindførsel af fuld symmetrisk beskatning Frivillig symmetribeskatning - nettometode Fradrag for den oprindelige anskaffelsessum ved udbytteklassifikation Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturfortegnelse Appendiks 1 LL 16 A og 16 B... 67

5 Summary Investments in tax-free portfolio shares in 2015 may result in taxation, which substantially exceeds the level of the corporate income tax rate. This master thesis analyses and demonstrates how this is possible based on an example calculating an effective tax rate above 200 %. As from 1 January 2013, gains on tax-free portfolio shares have been tax-exempted; this was implemented as an incentive for investments in growth and start-up companies in accordance with the law proposal L49. Tax-free portfolio shares are defined as owned by a company, not listed on a stock exchange, and the corporate shareholder owns below 10 % of the shares. As a basis for the discussion, the taxation of capital gain and dividend from the tax-free portfolio shares including a number of anti-avoidance rules is analysed. In total, the taxable dividend definition includes more or less all kinds of distributions from a company, and together with the anti-avoidance rules, it results in a gross taxation including the original purchase price paid by the investor, and even converts tax-free capital gain to taxable dividend. This also applies for ordinary business transactions that a minority investor seldom can affect. However, which role does the symmetric or asymmetric taxation of the capital gain and the dividend play in respect of avoiding a sometimes extreme taxation? The analysis demonstrates that the symmetry plays a substantial part in this respect. The analysis shows that a number of different present rules may be used and result in either a nil taxation or a reduction of the taxation to the level of the corporate income tax rate by creating the symmetry. However, is this enough may a clearer definition of rules ensure predictability? The master thesis finally suggests and analyses proposals for an improvement of the law. The overall conclusion is that investments in tax-free portfolio shares may be highly challenging and complex; they are covered by rules that may result in taxation, which cannot be predicted at the time of investment, and by tax dispensation practice, which lacks transparency and, therefore, creates situations, where legal certainty is at a test. Side 1

6 1 Masterafhandlingens mål og opbygning 1.1 Indledning Hvordan kan den effektive beskatning af et afkast på en investering i en skattefri porteføljeaktie i 2015 udgøre langt over 100 %, når selskabsskatteprocenten for samme år blot udgør 23,5% og aktieavancen er skattefri? 1 Et eksempel kunne være som følger: Samlet værdiudvikling i Faktiske regler= ejerperioden beskatningsgrundlag i Alle tal i kr. Fakta 2015 ejerperioden Anskaffelssessum den 2. januar Værdiudvikling Værdiudvikling Værdiudvikling første kvartal Værdi 30. marts Udlodning 30. marts Værdi den 31. marts Værdiudvikling resterende del 0 Værdi 31. december Tabsfradrag ultimo Total Skat i 2015 (selskabsskat på 23,5 %) Samlet skat Effektiv skat på værdiudvikling 210% Figur 1: Eksempel på den effektive beskatning af en skattefri porteføljeaktie. Eksemplet uddybes i kapitel 5. Kilde: Egen tilvirkning. Begrebet skattefri porteføljeaktier, efter aktieavancebeskatningslovens 4 C, introduceres første gang i dansk skatteret ved L49 med virkning for aktieafståelser efter den 1. januar L49 havde følgende formålsparagraf Forslaget har til formål at skabe incitament for investorer til, at foretage flere investeringer i vækstvirksomheder. Unoterede selskaber kan herved få lettere ved at tiltrække risikovillig kapital, fordi avancerne bliver skattefri. 2 Med dette formål in mente synes en effektiv beskatning, der langt overstiger den gældende selskabsskattesats, ganske uheldig. Det var formålet med L49, at skattefriheden skulle motivere til investering og ikke til det modsatte. 3 Skatteministeren afviser i forbindelse med behandlingen af L10/2012, at der i dansk skatteret kan opstå betydelig beskatning, idet denne anfører følgende i et svar på en henvendelse fra 1 SEL 17 stk. 1 i Lovbekendtgørelse nr. 149 af 9. januar 2015 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven). 2 L49 af 1. november Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love. Side 4 anden spalte. I det følgende benævnt L49. 3 L49, blandt andet side 4. Side 2

7 Deloitte om netop denne problemstilling; Deloittes regneeksempler må derfor afvises som rene konstruktioner, der aldrig har været en del af dansk skatteret. 4 Deloitte påpeger ved et taleksempel, at beskatningen af en skattefri porteføljeaktionær kan være betydelig, idet en effektiv beskatning på over 200% påvises. Underlaget for skattefri porteføljeaktier skønnes ganske stort, eftersom mange selskaber ikke er noteret på en anerkendt fondsbørs. Unoterede aktier skønnes af dvca at udgøre halvdelen af aktiemassen i hele verden. 5 Sådanne aktier vil være karakteriseret ved at være illikvide, svære at prissætte, svært omsættelige og dermed også betydelig mere risikobetonede. 6 Udfordringen er, at skattefri porteføljeaktier per definitionen har en iboende forudsætning om et ejerskab på under 10%, hvilket medfører, at en sådan aktiepost sjældent har en afgørende og bestemmende indflydelse på dispositioner, som kan udløse uhensigtsmæssig beskatning eller mulighed for at styre uden om risikoen herfor. Investor har måske ikke finansiel basis til anskaffelse af en højere ejerandel eller ønsker det måske ikke. 7 Et team af iværksættere, der går sammen om den gode ide, kan medføre lav ejerandel. En iværksættervirksomhed er desuden karakteriseret ved, at det kan tage mange finansieringsrunder, før denne er klar til at blive videresolgt, da der i denne ofte lange proces, der varer gennemsnitligt 7 år sker udvanding af kapitalandele undervejs. 8 Aktierne er ikke let omsættelige og måske i værste fald slet ikke omsættelige samme indlåsning vurderes ikke at foreligge for børsnoterede aktier, som principielt kan afhændes på børsmarkedet, hvis det ønskes. 1.2 Problemformulering Problemformuleringen er således; hvordan kan den effektive beskatning på en skattefri porteføljeaktie, som langt overstiger den ordinære selskabsskattesats for 2015 opstå, når aktieavancen efter L49 er skattefri? 4 Bilag 18 til L10/2012 svar til Deloitte fra skatteministeren dateret 4. december Udsagnet er givet i forbindelse med indførslen af reglerne for gennemstrømningsselskaber men er interessant, da regneeksemplet tillige havde forbindelse til L49. 5 dvca høringssvar af 26. marts 2009 (side 1) i forbindelse med Forslag til ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love, som vedtaget ved Lov nr. 525 af 12. juni Til illustration, se redegørelse i dvca høringssvar af 26. marts 2009 (side 1) i forbindelse med; Forslag til ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love, som vedtaget ved Lov nr. 525 af 12. juni Danish Venture Capital and Private Equity Association (dvca) anfører endvidere i et høringssvar til L49 /2012, side 1som følger: En business angel besidder oftest kun en minoritetspost i et givent selskab og har derfor ikke en flertalsmulighed for at påvirke selskabet i retning af fokusering på en kapitalgevinst fremfor udbytter.. 8 dvca høringssvar af 26. marts 2009 (side 3) i forbindelse med Forslag til ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love, som vedtaget ved Lov nr. 525 af 12. juni Side 3

8 For at kunne belyse problemformuleringen, kan følgende spørgsmål således stilles: Hvordan beskattes aktieavance og -tab på skattefri porteføljeaktier? Hvilke dispositioner udløser udbyttebeskatning for en skattefri porteføljeaktionær? Hvilken betydning har værnsregler, som er indført for at undgå omgåelsessituationer og fastholde udbyttebeskatning, for en skattefri porteføljeaktionær? Hvilken rolle spiller den symmetriske og asymmetriske beskatning for den effektive beskatning af afkastet på en investering i skattefri porteføljeaktier? Hvordan kan paradokset med brandbeskatning løses med de gældende regler? Hvilke ændringer af den gældende lovgivning kunne foreslås, således at den mulige brandbeskatning kunne nedbringes eller måske helt fjernes? 1.3 Masterafhandlingens struktur Masterafhandlingen er struktureret således, at kapitel 2 vil analysere beskatningen af aktieavance og -tab. I kapitel 3 vil udbyttebeskatningen blive analyseret. Værnsregler, med det sigte at fastholde udbyttebeskatningen, er relevante at analysere for at belyse, hvornår dispositioner, herunder helt almindelige aktiesalg, risikerer at blive beskattet bredt som udbytte. Disse regler analyseres i kapitel 4. Samspillet og dermed symmetrien mellem beskatningen af aktieavance og tab samt udbytte er vigtig at analysere for at forstå baggrunden for at brandbeskatningen opstår, hvilket vil blive foretaget i kapitel 5. Analysen i kapitel 6 vil fokusere på, om den betydelige brandbeskatning med de gældende regler helt eller delvist kan begrænses. Kan der foreslås løsninger, der kan skabe forudsigelighed for investor allerede på tidspunktet for investeringen. Der vil afslutningsvist i kapitel 7 blive foreslået og analyseret alternative metoder til håndtering af beskatningen af afkast på skattefri porteføljeaktier med fokus på at opnå en rimelig beskatning samt forudsigelighed for investor. 1.4 Metodevalg Afhandlingen tager sit afsæt i en traditionel retsdogmatisk tilgang med fokus på at udlede den gældende retsstilling for beskatning af alle former for afkast på skattefri porteføljeaktier, samt mulighed for hel eller delvis nedbringelse heraf gennem beskrivelse og analyse af lovgivning, forarbejder samt den retslige- og administrative praksis. Side 4

9 De traditionelle retskilder, primært love og disses forarbejder, vil således danne baggrund for en analyse af gældende ret (de lege lata) for at kunne analysere problemstillingen samt eventuelle løsninger herpå. 9 Hvor muligt vil domstolspraksis analyseres af hensyn til præjudikatsværdien ved fortolkningerne og analysen. Den administrative praksis vil fokusere på afgørelser fra SKAT, Skatterådet (tidligere Ligningsrådet) og Landsskatteretten. For at kunne belyse problemstillingen, vil beskatningen tilgås ud fra en teoretisk vinkel, idet det kunne ønskes at analysere baggrunden for og indholdet af det nuværende paradoks i forhold til den effektive beskatning samt redegøre for mulig håndtering heraf og anvise nødvendige ændringer af den foreliggende lovgivning. Sidstnævnte vil være udtryk for en retspolitisk de lege feranda tankegang med fokus på at anvise forslag til ændring af lovgivningen og skabe forudsigelighed og rimelighed for investor Afgrænsning Masterafhandlingen vil fokusere på den skitserede hovedproblemstilling og de afledte underspørgsmål, og der foretages således en række afgrænsninger, idet masterafhandlingen alene vil fokusere på investorer og aktier med følgende karakteristika: Selskabsinvestorer omfattet af ABL 6, idet det forudsættes, at selskabsinvestor er et dansk aktieselskab, som er skattepligtig efter SEL 1 stk. 1 nr Det forudsættes herunder, at selskabsinvestor er fuldstændig uafhængighed, og dermed ikke på nogen måde er koncernforbundet med det pågældende porteføljeselskab eller de øvrige aktionærer, og at der ikke er truffet aftale om fælles ledelse m.v. jf. LL 2 stk Alle investorer forudsættes at eje under 10% af porteføljeselskabet, således at disse alle anses for skattefri porteføljeaktionærer efter ABL 4 C, idet selskaberne i porteføljekoncernen alle forudsættes ikke at være noterede/optaget til handel på...samt ikke skifter status hertil. 13 Værnsreglen for noterede aktier i ABL 4 C stk. 4 vil derfor alene indgå i analysen som en model til løsning af brandbeskatningen og ikke undergå en dybere analyse. Porteføljeselskabet og dets datterselskaber forudsættes at drive virksomhed inden for produktion o.l. og dermed ikke finansiel aktivitet. Reglerne for næringsdrivende efter ABL 17 m.v. samt for personer efter ABL 7 inddrages tillige slet ikke. 9 Retskilder og Retsteorier side Retskilder og Retsteorier side Lovbekendtgørelse nr. 92 af 17. januar 2015 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) - (ABL). 12 Lovbekendtgørelse nr af 15. september 2014 om påligning af indkomstskat til staten. (Ligningsloven) - (LL). 13 Ved ikke noterede forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, jf. ABL 4 C stk. 1. Side 5

10 Andre typer af aktier m.v. som for eksempel skattepligtige porteføljeaktier, datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier, tegningsretter, friaktier, andelsbeviser, konvertible obligationer vil alene indgå i analysen, hvis dette er påkrævet for den samlede forståelse af masterafhandlingens problemstillinger. Regler i aktieavancebeskatningsloven behandles, som hovedregel, kun fra og med 1. januar Ældre regler inddrages kun i det omfang, det skønnes nødvendigt for behandlingen af afhandlingens fokus. Beskatningen af investor og ikke beskatningen af det selskab, der investeres i, vil være i fokus. Undtagelse herfra er behandlingen af investeringsselskaber efter ABL 19 stk. 2 nr. 2. Investeringsselskaber inddrages alene i analysen som en eventuel løsningsmulighed i forhold til beskatningen af investor og vil ikke undergå en dybdegående særskilt analyse. Det vil alene være reglerne i ABL 19 stk. 2 og stk. 3, der inddrages i analysen og alene med fokus på et dansk indregistreret selskab med samme regnskabsår som investorerne. I forhold til udbyttebeskatningen foretages også her en række afgrænsninger: Det antages, at den modtagne udlodning uanset karakter, skal klassificeres som udbytte efter LL 16 A eller B, idet afhandlingen ikke har til formål, at analysere definitionen og afgrænsningen af udbyttebegrebet i forhold til retspraksis samt skillelinjen mellem LL 16 A og B. Skæve udlodninger samt uddelinger ved flere aktieklasser berøres ikke. Det forudsættes tillige, at kapitalnedsættelser foretages ved udlodning, hvorfor kapitalnedskrivning uden udlodning ikke behandles. Rekonstruktion, herunder nedsættelse af kapital og nytegning samt elevatormodellen, medtages ikke. LL 16 B stk. 2-5 holdingreglerne, som blev ophævet med virkning fra den 19. maj 1993, inddrages kun i det omfang, disse har betydning for afhandlingens analyse. Maskeret udbytte og udlodning med udgangspunkt i LL 16 A stk. 5 behandles ikke. Udbytteskat behandles kun i det omfang, dette har betydning for afhandlingens fokus. Derudover foretages en række yderligere afgrænsninger som følger: Afståelsesbegrebet efter aktieavancebeskatningsloven samt regler for opgørelse af aktieavance eller tab m.v. behandles ikke. Endvidere vil statusskifte efter ABL 33 A ikke være genstand for detaljeret behandling men berøres, hvor det er relevant for forståelsen af problemstillingen i afhandlingen. En række lovområder vil perifert blive berørt og derfor ikke blive uddybet retsmetodisk. Disse vil kun blive diskuteret for forståelsen af afhandlingens problemstilling. Dette gælder for eksempel: Selskabsretlige regler og årsregnskabsloven. SEL 2 D stk. 4. vil derfor tillige ikke være genstand for analyse. De skattemæssige regler for omstruktureringer vil alene indgå, hvor dette skønnes nødvendigt for belysning af masterafhandlingens fokus. Side 6

11 Finansiel aktivitet vil kunne medføre CFC beskatning efter SEL 32, men behandles ikke. I praksis vil dette ikke medføre ændret beskatning af et dansk porteføljeselskab, eftersom det i masterafhandlingen i forvejen er forudsat, at selskabet er fuldt skattepligtigt efter SEL 1 stk. 1 nr.1 og dermed allerede underlagt dansk beskatning. SEL 13 F vil udelukkende blive inddraget som inspiration til løsningsmodel og ikke undergå selvstændig dybdegående analyse. Moms, lønsumsafgift og indirekte skatter i øvrigt vil ikke være genstand for behandling. Dataindsamlingen til masterafhandlingen er afsluttet den 10. april Side 7

12 2 Aktieavance og tab begreb og beskatning 2.1 Retslig udvikling og perspektiv Beskatningen af aktieafståelser kan historisk føres helt tilbage til 1903, da SL 5 a og beskatningen af aktieavancer og tab blev indført SL 5 a dækkede dog kun dispositioner af spekulativ eller næringsmæssig karakter. I perioden blev aktieavancebeskatningen generelt indført for alle skatteydere, og statsskatteloven blev suppleret med regler i en midlertidig ligningslov. I en periode fra 1962 blev aktieavance- og tab reguleret af lov om særlig indkomstskat m.v. Aktieavancebeskatningsloven, som selvstændig lov, blev vedtaget med virkning for afståelser efter den 1. juli 1981 og var baseret på Betænkning 856 fra Loven håndterede beskatning af aktieavancer og tab ud fra objektive og entydige kriterier, uanset status for investor. Siden vedtagelsen har loven gennemgået mange ændringer. Således er reglerne om skattefri porteføljeaktier i ABL 4 C en af de nyeste tilpasninger. Reglerne i ABL 4 C har virkning for afståelser fra og med 1. januar 2013, idet reglerne blev vedtaget i lov nr af 18. december 2012 på basis af L Retsfaktum; ABL 4 C - skattefri porteføljeaktier Reglerne for skattefri porteføljeaktier i ABL 4 C dækker et nyt begreb i dansk skatteret for selskabsinvestorer. Definitionen i ABL 4 C stk. 1-5 indeholder en række delbestemmelser, der kan fortolkes således: (punkter til efterfølgende fortolkning er understreget) 20 Stk. 1; Reglen omfatter ejerandele <10% i porteføljeselskaber, hvor aktierne ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Reglerne gælder aktier ejet af selskaber m.v. Stk. 2; Reglerne gælder ikke for aktier, som ejes af et livsforsikringsselskab. Stk. 3; Kun et aktie- og anpartsselskab, som er skattepligtigt efter SEL 1 stk. 1 nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab kan anses for et porteføljeselskab. 14 SL 5 litra 1 nr. a (spekulation) gældende lov er lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten. (Statsskatteloven) 15 Betænkning 856, side Lærebog om indkomstskat, side Se også Betænkning 856, side Lov nr. 295 af 10. juni 1981 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v Lov nr af 18. december 2012 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love. 7 stk Lov nr af 18. december nr.1. Side 8

13 Stk. 4; Værnsregel mod indpakning af aktier noterede/optaget til handel på. i strukturer med skattefri porteføljeaktier. Der henvises til kapitel 6.3, hvor denne værnsregel overordnet analyseres. Stk. 5; Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke datterselskabsaktier (ABL 4 A), koncernselskabsaktier (ABL 4 B), konvertible obligationer eller tegningsretter til sidstnævnte Karakteristika for skattefri porteføljeaktier Ad stk. 1) ABL 4 C omfatter ejerandele <10%, idet den nominelle ejerandel, ud fra en ordlydsfortolkning af ejer mindre end 10% af aktiekapitalen.., i ABL 4 C stk. 1, anses for afgørende. Stemmer er derfor ikke afgørende for vurderingen. 21 Ved opgørelse af ejerandel medregnes kun direkte ejede andele af aktiekapitalen, idet loven ikke nævner indirekte ejerskab. Tegningsretter m.v. medregnes derfor heller ikke ved opgørelsen, men er ved afståelse omfattet af ABL 4 C, idet disse ikke er undtaget jævnfør stk. 5. Betingelsen om mindre end 10 % ejerandel er baseret på grænsen i EU s moder/datterselskabsdirektiv, som Danmark har adopteret i lovgivningen. 22 Skattefri porteføljeaktier er ikke noterede/optaget til handel på.. I litteraturen og den almene omtale heraf ses ofte den mere mundrette definition unoterede porteføljeaktier, anvendt. L49 anvender da også betegnelsen unoterede i beskrivelserne i lovforslaget. 23 Det er her vigtigt at bemærke, at definitionen på noterede/optaget til handel på. er ganske bred, idet der tages højde for handelsfaciliteter inden for såvel som uden for EU. 24 Endelig foreskriver ABL 4 C stk. 1, at aktierne skal være ejet af et selskab m.v. Et aktieselskab, skattepligtig efter SEL 1 stk. 1 nr. 1, jf. den foretagne afgrænsning, vil opfylde denne definition Afgrænsningen af porteføljeselskaberne Ad stk. 3) Danske aktie- og anpartsselskaber skal opfylde kravet om skattepligt efter SEL 1 stk. 1 nr. 1 for at kunne defineres som et porteføljeselskab. Dette medfører analogt, at blandt andet investeringsselskaber efter ABL 19 stk. nr. 2 ikke kan omfattes af reglerne for skattefri 21 Bekræftes i TFS 2013,328 side Oprindeligeligt 90/435/EØF senest reguleret ved direktiv 2011/96/EU af 30 november 2011 artikel 3 litra L49, se blandt andet side L49, side 12 anden spalte; MiFID databasen eller uden for EU s liste over medlemmer af World Federation Exchanges kan anvendes. 25 L 49, se blandt andet side 12. Side 9

14 porteføljeaktier, da sådanne selskaber er omfattet af SEL 1 stk. 1 nr. 1, men er undtaget for skattepligtigt efter SEL 3 stk. 1 nr. 19. I forhold til afgrænsningen af et tilsvarende udenlandsk selskab efter ABL 4 C stk. 3 vil der blandt andet kunne tages udgangspunkt oversigt i Bilag 1, Del A i Direktiv nr. 2011/96/EU, idet denne definerer, hvilke selskaber, der inden for EU anses for sideordnet med danske aktie- og anpartsselskaber. Det fremgår, til yderligere støtte for fortolkning, af L49, at der ved afgrænsning af udenlandske kapitalselskaber lægges vægt på følgende: at der er en selskabsretlig sammenlignelighed, at der foreligger en begrænset hæftelse for kapitalejerne, at der modtages udbytte, samt at ejerne har en indflydelse på selskabets dispositioner i forhold til den indskudte kapital Beskatningen af skattefri porteføljeaktier Definitionen af skattefri porteføljeaktier fremgår således af ABL 4 C, medens ABL 8 regulerer, at gevinst og tab ved afståelse m.v. ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 2.4 Delkonklusion Aktier som opfylder definitionen for skattefri porteføljeaktier kan, som det fremgår af analysen, afstås skattefrit fra og med den 1. januar 2013, såfremt der ikke indgår noterede aktier i strukturen, så værnsreglen i stk. 4 mod indpakning af børsnoterede aktier finder anvendelse. 26 L49, se blandt andet side 7 første spalte. Side 10

15 3 Udbytte begreb og beskatning 3.1 Retslig udvikling og perspektiv Beskatning af udbytte i den simple form indførtes allerede i 1903 i 4 i Statsskatteloven. 27 Ved lovrevisionen i 1922 blev bestemmelsen udvidet til at omfatte alle former for udlodninger uanset dets natur. Indtil 1939, da den midlertidige ligningslov blev vedtaget, var det alene udbytte af driftsoverskud, som blev beskattet, mens loven i 1939 præciserede, at også udlodning ved realisation af formuegoder kunne beskattes som udbytte. 28 Den gældende ligningslov blev vedtaget i 1961, og i denne var hovedreglen for udbyttebeskatning efter LL 16 A forholdsvis simpel og uden en række af de komplicerede værnsregler, som senere er kommet til Det civilretlige udbyttebegreb Indledningsvist skal det civilretlige udbyttebegreb fastlægges, idet den selskabsretlige definition af udbytte er som følger; Som udbytte kan kun anvendes frie reserver, hvorved forstås beløb, som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud Retsfaktum; udbyttebeskatning Det skattemæssige udbyttebegreb fremgår af LL 16 A stk. 2, idet alt, hvad der udloddes til selskabets aktionærer, omfattes heraf. LL 16 A stk. 2-5 opregner en række dispositioner, som enten anses for udbytte eller for omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Disse vil blive uddybet efterfølgende. Tilbagesalg til udstedende selskab efter LL 16 B stk. 1 er tillige omfattet af udbyttebegrebet, idet der sker sidestillelse hermed. 31 Det er uden betydning, om udbyttet kommer fra danske eller udenlandske selskaber, der kan sidestilles med danske selskaber. Karakteristisk for udbyttebeskatning er, at det fulde provenu bruttobeskattes. Herved vil investor ikke få fradrag for den oprindelige anskaffelsessum, hvorved denne beskattes af egne midler ved dispositioner hvor udbytteudlodningen ikke alene stammer fra de frie reserver. 27 SL 4 litra 1 nr. e gældende lov, Lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten. (SL). 28 Historisk perspektiv udledt fra Betænkning Lov nr. 160 af 31. maj 1961 om påligningen af indkomst- og formueskat til staten. 30 Lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april Selskabsloven 180 stk Se blandt andet Aktieavancebeskatningsloven med kommentarer, side 129. Side 11

16 Herudover kan udbyttebeskatning fange dospositioner, hvor skattefri aktieavance konverteres til skattepligt udbytte. Samlet set kan udbyttebeskatning foreligge også i situationer, hvor investor samlet set har lidt at tab på de skattefri porteføljeaktier. Overordnet er det skatteretlige udbyttebegreb således væsentligt bredere end det selskabsretlige og opfylder ikke nødvendigvis den selskabsretlige definition herfor, hvilket den forestående analyse vil påvise. 3.4 Skattepligt for udbytte ejerandele under 10% Udbytte af aktier for ejerandele under 10% er skattepligtig efter SEL 13 stk. 1 nr. 2, idet ejerandele under denne grænse ikke kan anses for datterselskabsaktier efter ABL 4 A og koncernselskabsaktier efter ABL 4 B og dermed som hovedregel opnå skattefrihed for udbyttet. Grænsen på 10% baseres på implementeringen af bestemmelsen i moder/datterselskabsdirektivet i dansk lovgivning. 32 Porteføljeudbytte har siden indkomståret 2010 været underlagt fuld beskatning uanset ejertid. 33 Dette er dog ændret fra og indkomståret 2015, idet SEL 13 ved L40 tilføres et nyt stk. 2, som medfører, at udbytte fra skattefri porteføljeaktier, jf. ABL 4 C, kun skal medregnes med 70% af udbyttet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 34 Reglen gælder dog ikke udbytte fra investeringsselskaber m.v. omfattet af ABL 19, næringsaktier efter ABL 17 - samt udbytte hvor det udbyttegivende selskab eller selskaber ejet heraf har fradrag for udbytteudlodningen, jf pkt. i SEL 13 stk. 2. Den effektive beskatning af skattefri porteføljeudbytte sænkes hermed i 2015 fra 23,5% til 16,45% og tilsvarende fra 22% til 15,4% i 2016 og fremefter. 35 Formålet med L40 og ændringen af SEL 13 stk. 2 var at gøre det lettere at tiltrække risikovillig kapital og ved lempelsen gøre det mere attraktivt at investere i disse porteføljeaktier Der henvises til diskussionen i kapitel Lov nr. 525 af 12. juni Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. 14 nr. 23 ændring af SEL 13 stk Lov nr af 16. december nr. 1 tilføjelse af nyt stykke 2 i SEL 13. Baseret på L40 fremsat den 30. oktober 2014; Forslag til ændring af fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. 35 Lov nr af 16. december stk L40 af 30. oktober 2014 side 3. Side 12

17 3.5 LL 16 A skattepligtigt udbytte I det følgende vil lovgrundlaget i LL 16 A stk. 1-5 blive gennemgået med fokus på detailregler, som er relevante for en skattefri porteføljeaktionær, idet der fokuseres på hvornår der foreligger udbytte hhv. aktieavance/-tab. LL 16 A består af én række hovedpunkter, idet der henvises til appendiks 1 for lovens fulde ordlyd. Følgende er interessante for en skattefri porteføljeaktionær i forhold til den foretagne afgræsning: 1) Stk. 1 Hovedreglen om skattepligt. 2) Stk. 2 Skattepligtigt udbytte. 3) Stk. 3 Dispositioner som skal behandles efter aktieavancebeskatningsloven Hovedreglen - Ad LL 16 A stk. 1 LL 16 A stk. 1 definerer, at udbytte af aktier m.v. skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med undtagelse af de i stk. 4 opremsede udlodninger. Der tages ved betragtningen i stk. 1 ikke hensyn til under, hvilken betegnelse eller form, udbyttet udloddes Skattepligtigt udbytte Ad LL 16 A stk. 2 Loven opremser en række dispositioner, som omfattes af udbyttebegrebet. Af særlig relevans for skattefri porteføljeaktier skal LL 16 A stk. 2 nr. 1 og 5 fremhæves, idet LL 16 A stk. nr. 5 gennemgås i kapitel 4.1. Udbyttebegrebet ses ved fortolkning af LL 16 A stk. 2 nr. 1 at være ganske bredt, idet alt der udloddes, som hovedregel, skal anses for udbytte. I stk. 3 er dog oplistet undtagelser hertil, som vil blive behandlet efterfølgende. Udlodning af ordinært udbytte, set strikt ud fra den selskabsretlige definition ved udlodning af de frie reserver o.l., giver sjældent anledning til fortolkningsmæssig tvivl, idet sådanne dispositioner vil være omfattet af hovedreglen om beskatning som et udbytte. Som allerede illustreret, er den skatteretlige definition dog langt bredere end den selskabsretlige. Der foreligger således en meget omfattende retspraksis, der fastlægger, at det skatteretlige udbytte omfatter enhver disposition, hvor der udloddes midler fra selskabet. 37 Ved denne brede udbyttedefinition rammes også dispositioner som udlodning ved 37 Der henvises til den foretagne afgrænsning udbytteklassifikationer vil ikke være genstand for særskilt behandling i denne masterafhandling. Side 13

18 kapitalnedsættelser samt likvidationsavancer m.v. heraf og skaber dermed situationer, som allerede nævnt, hvor investors oprindelige anskaffelsessum også vil blive beskattet Aktieavance efter aktieavancebeskatningsloven Ad LL 16 A stk. 3 LL 16 A stk. 3 omfatter udlodninger, som skal behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Af særlig relevans for dansk skattefri porteføljeaktionær kan nævnes: 1) Nr. 1 - Hovedreglen om, likvidationsudlodninger foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. 2) Nr. 1 litra d - Dog undtaget udlodning af likvidationsprovenu fra et porteføljeselskab omfattet af ABL 4 C, hvor mindst 50% af aktiverne har bestået af direkte eller indirekte ejede datterselskabs eller koncernselskabsaktier, eller hvor der inden for de seneste tre år forud herfor er foretaget overdragelse af disse aktier til direkte og indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab. 3) Nr. 2 litra a og b - a) Udlodning ved kapitalnedsættelse i et selskab, som ikke er under likvidation samt b) likvidationsudlodning foretaget i årene før det endelige likvidationsår, hvor der opnås tilladelse fra told og skatteforvaltningen til at behandle disse efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. 38 Falder udlodningen fra skattefri porteføljeaktier ind under reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. LL 16 A stk. 3 sammenholdt med ABL 2 stk. 2, opnås derfor skattefrihed efter reglerne i ABL 4 C sammenholdt med ABL 8. Værnsreglen i LL 16 A stk. 3 nr. 1 litra d analyseres i kapitel Likvidationsudlodninger LL 16 A stk. 3 nr. 1 Likvidationsudlodninger, som foretages i årene før det endelige likvidationsår, anses for udbytte efter hovedreglen. Likvidationsudlodningen i det endelige år sidestilles derimod med en afståelse af aktierne og beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. LL 16 A stk. 3 nr. 1 respektive ABL 2 stk Dispensation efter LL 16 A stk. 3 nr. 2 litra a og b Det er muligt efter reglen i LL 16 A stk. 3 nr. 2 at ansøge SKAT om tilladelse til at anvende reglerne for aktieafståelse i aktieavancebeskatningsloven i forhold til; litra a) likvidationsudlodninger før det endelige likvidationsår, idet der ikke kan gives tilladelse til 38 LL 16 A og B ses ikke moderniseret til at anvende myndighedsbetegnelsen SKAT. I praksis ansøges SKAT herom, og denne reference anvendes derfor i denne afhandling. Side 14

19 modtagere nævnt i nr. 1, dvs. til modtagere af likvidationsudlodninger i det endelige likvidationsår som omfattes af aktiebeskatningsloven samt litra b) i forhold til udlodning ved kapitalnedsættelser for et selskab som ikke er under likvidation. Salg og genkøbsreglen i LL 16 A stk. 2 nr. 5 ses ikke at være omfattet af dispensationsmuligheden, idet der ikke i lovens dispensationsbestemmelser henvises hertil. Endvidere kan der ikke opnås dispensation fra likvidationsudlodninger i det endelige likvidationsår, som rammes af L49 værnsreglen i LL 16 A stk. 3. nr.1 litra d, idet dispensationsbestemmelsen ud fra ordlyden ikke gælder for modtagere omfattet af LL 16 A stk. 3 nr. 1. I praksis omtales tilladelsen som en dispensation. Dispensationsmuligheden og retspraksis m.v. herfor behandles senere. 3.6 LL 16 B Tilbagesalg til udstedende selskab Formålet med reglen i LL 16 B er at sikre, at der ikke sker konvertering af skattepligtigt udbytte til afståelsessummer ved at sælge aktierne tilbage til det udstedende selskab. 39 Et selskab kan henlægge selskabets løbende overskud til reserverne i stedet for at udlodde disse, og således ved et tilbagesalg af aktierne realisere en udlodning, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens regler fremfor reglerne om skattepligtigt udbytte. Afståelser omfattet af LL 16 B, sidestilles med udbytteudlodning og medregnes til den skattepligtige indkomst. 40 LL 16 B omfatter stk. 1-5, idet der henvises til den fulde ordlyd i appendiks 1. Følgende forhold er alene relevante at analysere for en dansk skattefri porteføljeaktionær: 1) Stk. 1 Hovedreglen om skattepligt ved tilbagesalg til det udstedende selskab. Ved L 49 blev reglen om salg til et selskab, som det udstedende selskab har bestemmende indflydelse over, tilføjet. Denne tilføjelse vil blive analyseret i kapitel ) Stk. 2 Dispositioner som skal behandles efter aktieavancebeskatningsloven. 39 Før 19. maj 1993 var LL 16 B stk. 2-5 i perioden fra 1984 ofte benævnt holdingreglerne. Formålet var, at sikre mod holdingstiftelser, hvor der kunne udloddes skattefrie udbytter fremfor realisation af skattepligtige aktieavancer. Se blandt andet Beskatning af aktionærer side Se blandt andet Aktieavancebeskatningsloven med kommentarer, side 129. Side 15

20 3.6.1 Hovedreglen - tilbagesalg til udstedende selskab LL 16 B stk. 1 Efter hovedreglen beskattes tilbagesalg til udstedende selskab som nævnt som udbytte. Dette medfører skattepligt heraf for en skattefri porteføljeaktionær Aktieavance efter aktieavancebeskatningsloven Ad LL 16 B stk. 2 LL 16 B stk. 2 omhandler de udlodninger, som skal behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Af særlig relevans for skattefri porteføljeaktier, skal følgende fremhæves: 1) Nr. 2 - Hovedreglen om afståelse af aktier til udstedende selskab i likvidationsåret, såfremt værnsreglen i LL 16 B stk. 2 nr. 2 litra d ikke finder anvendelse. 2) Nr. 2 litra d- Dog undtaget skattefri porteføljeaktier, som tilbagesælges til det udstedende selskab, hvor mere 50% af aktiverne har bestået af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller hvor der inden for de seneste tre år forud herfor er foretaget overdragelse af disse aktier til direkte og indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab. Denne værnsregel fra L49 analyseres i kapitel ) Nr. 6 - Afståelser hvor der opnås tilladelse fra told og skatteforvaltningen til at behandle disse efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Falder tilbagesalget af de skattefri porteføljeaktier til det udstedende selskab ind under reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. LL 16 B stk. 2 sammenholdt med ABL 2 stk. 3, opnås derfor skattefrihed efter reglerne i ABL 4 C sammenholdt med ABL Dispensation efter LL 16 B stk. 2 nr. 6 Der kan efter LL 16 B stk. 2 nr. 6 søges om dispensation fra hovedreglen om udbyttebeskatning. Ved ordlydsfortolkning ses dispensationsmuligheden at omfatte tilbagesalg bredt efter LL 16 B, da der ikke er indsat afgrænsninger af nogen art. Dispensationsmuligheden behandles uddybende nedenfor. 3.7 Delkonklusion Analysen viser, at dispositioner, hvor der sker kapitalnedsættelser for et selskab som ikke er under likvidation samt udlodning til aktionærerne eller tilbagesalg til det udstedende selskab inden det endelige likvidationsår, vil udløse udbyttebeskatning efter hovedreglen i LL 16 A samt den supplerende regel i LL 16 B, således, at 70% af provenuet skal medregnes til den skattepligtige indkomst fra og med 1. januar Side 16

21 Der kan dog efter reglerne ansøges om dispensation fra udbyttebeskatningen i forhold til kapitalnedsættelser, likvidationsudlodninger i årene før det endelige likvidationsår samt tilbagesalg til det udstedende selskab. For en skattefri porteføljeaktionær er skillelinjen mellem udbytte og aktieavance afgørende for hhv. skattepligt og skattefrihed og skal ses i det lys, at det skatteretlige udbyttebegreb er væsentligt bredere end det selskabsretlige. Udbyttebeskatning kan tillige i mange tilfælde medføre beskatning af den oprindelige anskaffelsessum og dermed en betydelig effektiv beskatning. Side 17

22 4 Udbytteværnsregler i samspil med skattefri porteføljeaktier Indførslen af skattefriheden for aktieavancer og -tab på skattefri porteføljeaktier i L49, afstedkom implementering af en række værnsregler med det formål at værne mod omgåelsestilfælde, hvor skattepligtigt udbytte konverteres til skattefri aktieavance i forskellige situationer. Reglerne fremsat ved L 49, som gælder for dispositioner efter den 1. januar 2013, er som følger: 41 Salg og genkøb indenfor 6 måneder LL 16 A stk. 2 nr. 5 (kapitel 4.1). Likvidationsprovenu i likvidationsåret, men likviderende selskab havde min. 50% af aktiverne som koncern- eller datterselskabsaktier eller har overdraget sådanne selskaber inden for de seneste 3 år LL 16 A stk. 3 nr. litra d (kapitel 4.2). Salg af aktier til datterselskab af det udstedende selskab, og det udstedende selskab har bestemmende indflydelse efter LL 2 stk. 2 se LL 16 B stk. 1 (kapitel 4.3). Tilbagesalg til udstedende selskab i likvidationsåret likviderende selskab havde min. 50% af aktiverne som koncern- eller datterselskabsaktier, eller som har overdraget sådanne selskaber inden for de seneste 3 år LL 16 B stk. 2 nr. 2 litra d (kapitel 4.2). Herudover skal analysen afdække, om der findes øvrige værnsregler, som kunne medføre, at dispositioner i forhold til skattefri porteføljeaktier skal underlægges udbyttebeskatning. Til dette brug skal følgende regelsæt analyseres: Mellemholdingreglen i ABL 4 A stk. 3 samt ABL 4 B stk.2 (kapitel 4.5). Værnsreglen i SEL 2 D (kapitel 4.6). 4.1 Salg og genkøb - LL 16 A stk. 2 nr. 5 I det der henvises til lovteksten i appendiks, kan værnsreglen fortolkes til at omfatte situationer, hvor investor umiddelbart før en udbytteudlodning sælger de skattefri porteføljeaktier uden beskatning efter ABL 4 C sammenholdt med ABL 8, for kort efter udlodningen at genkøbe disse til en lavere anskaffelsessum. Herved konverteres det skattepligtige udbytte til skattefri aktieavance på de skattefri porteføljeaktier. Fortolkning af LL 16 A stk. 2 nr. 5 kan illustreres i følgende beslutningsdiagram: 41 Lov nr af 18. december Se 7 stk. 1. Side 18

23 Start Er der afstået skattefri porteføljeaktier (ABL 4 C) i selskab X og er disse genanskaffet af samme investor? Nej Ja Er der gået mere end 6 måneder mellem salg og genkøb? Nej Er der udloddet udbytte i denne periode? Ja Nej Skattefrit salg efter ABL 4 C sammenholdt med ABL 8 Ja Er afståelsessummen højere end den nye anskaffelsessum? Nej Ja Forskel mellem afståelsessum og nye anskaffelsessum = skattepligtigt udbytte efter LL 16 stk. 2 nr. 5 Figur 2: Beslutningsdiagram for LL 16 A stk. 2 nr. 5 værnsreglen for salg og genkøb af skattefri porteføljeaktier indenfor 6 måneder. Kilde: Egen tilvirkning. Af særlig interesse kan fremhæves, at det ud fra en ordlydsfortolkning af loven må vurderes, at reglen skal måles ud fra det nominelle beløb, som er afstået og generhvervet, idet lovteksten anfører afståelsessummen per aktie. 42 Genanskaffes der færre aktier, fortolkes det, at der skal foretages en tilsvarende tilpasning af det skattepligtige beløb, hvorimod kun den del som oprindeligt blev afstået skal beskattes i fald, der investeres i yderligere aktier efterfølgende. 43 Dette er imidlertid ikke præciseret i loven eller forarbejder hertil og endnu ikke efterprøvet i retspraksis. Der ses ikke i loven indført en maksimering svarende til den faktiske udlodning. Ved udlodning af selv ganske små beløb i en periode med et dårligt driftsresultat, kan dette derfor medføre udbyttebeskatning af porteføljeselskabets underskud. Dette kan belyses med følgende eksempel: Aktierne sælges for 100 kr. per aktie og genkøbes 5 måneder senere til 70 kr. per 42 Se LL 16 A stk. 2 nr Se L49 senere vedtaget ved Lov nr af 18. december Side 19

24 aktie. I mellemtiden udloddes udbytte på 5 kr. per aktie. Ved en ordlydsfortolkning ses, at den skattefri porteføljeaktionær skal beskattes af 30 kr. per aktie, idet reglen ikke tager højde for, at porteføljeselskabets resultat har været negativt. Beskatningen overstiger det faktiske udbytte. 44 Positive driftsresultater i den mellemliggende 6 måneders periode kan modsat udjævne en mulig beskatning; Aktierne sælges for 100 kr. per aktie og genkøbes 5 måneder senere til 90 kr. per aktie. I mellemtiden udloddes udbytte på 25 kr. per aktie. Ved en ordlydsfortolkning ses tilsvarende i denne situation, at den skattefri porteføljeaktionær kun skal beskattes af 10 kr. per aktie og ikke af det fulde udbytte Likvidationsudlodninger i endeligt likvidationsår LL 16 A stk. 3 nr. 1 litra d Datterselskabs- og koncernselskabsaktier, som defineret ved hhv. ABL 4 A samt ABL 4 B, kan som hovedregel overdrages skattefrit, ligesom udbytte ikke er skattepligtigt. 46 Skattefrit provenu ved overdragelse af sådanne aktier kan opsamles og afvente udlodning til det endelige likvidationsår med fuldstændig skattefrihed til følge for en skattefri porteføljeaktionær. Der er derfor indsat en værnsregel, som statuerer udbyttebeskatning for likvidationsavancer i det endelige likvidationsår i LL 16 A stk. 3 nr. 1 litra d i sådanne tilfælde. Reglen kan fortolkes til følgende, jf. beslutningsdiagrammet: 44 Egen tilvirkning. 45 Egen tilvirkning. 46 Der henvises til den foretagne afgrænsning, hvorfor dette ikke vil uddybes yderligere. Side 20

25 Start Stammer likvidationsprovenuet fra skattefri porteføljeaktier (ABL 4 C)? Nej Ja Ja 1) Ejer porteføljeselskabet direkte eller indirekte datterselskabs- eller koncernselskabsaktier med en andel, som overstiger 50% af aktiverne målt på handelsværdien? Likvidationsprovenuet behandles som udbytteudlodning efter LL 16 A stk. 3 nr. 1 litra d Ja Ja Nej Likvidationsprovenu behandles efter aktieavancebeskatningsloven, jf. ABL 2 stk. 2. I dette tilfælde efter reglerne i ABL 4 C. Efter ABL 8 skal avance og tab ikke medregnes til indkomstopgørelsen 2) Eller er der indenfor de sidste tre år forud for likvidationen overdraget datterselskabs- eller koncernselskabsaktier til direkte eller indirekte aktionærer eller til koncernforbundne selskaber? Nej Figur 3: Beslutningsdiagram for LL 16 A stk. 3 nr. 1 litra d. Kilde: Egen tilvirkning. Det er vigtigt at bemærke, at reglen er todelt, idet den for det første omfatter situationer hvor mere end 50% af porteføljeselskabets aktiver består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. 47 Af L49 kan dette fortolkes til at skulle måles på tidspunktet for den endelige likvidationsudlodning, idet det anføres: hvis det likviderede selskabs aktivmasse for mindst 50 pct. består af. 48 Anden del af reglen fanger situationer, hvor porteføljeselskabet har overdraget sådanne aktier (fortolket som; datterselskabs- og koncernselskabsaktier) i de seneste tre år forud for likvidationen til porteføljeselskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab efter LL 2 stk I LL 16 A stk. 3 nr. 1 litra d ses der indsat et eller mellem de to hovedelementer i lovteksten. Forskellige forfattere fortolker dette eller meget strikt resulterende i, at blot en af de to betingelser er til stede, så kan en porteføljeinvestor blive omfattet af den skærpede udbyttebeskatning. 50 I SKM (SR) fastslog Skatterådet dog, at det nævnte eller skulle 47 Som defineret i ABL 4 A og 4 B. 48 L 49, side Se LL 16 A stk. 3 nr. 1 litra d. 50 Se blandt andet TFS 2013,328 side 2727, TFS 2013,154 side 5-6 samt SPO 2013,1 side Side 21

26 fortolkes således, at både 50%-reglen og overdragelsen indenfor tre år forud for likvidationen samtidig skulle være gældende. Loven har dog den stærkeste præjudikatsværdi, hvorfor det vurderes, at begge elementer hver for sig vil være afgørende og ikke indbyrdes afhængige for statueringen af skattepligtigt udbytte. Fristen på tre år måles umiddelbart ud fra ordlyden forud for likvidationen på tidspunktet for likvidationens start. Skatteministeriet har imidlertid i bilag 9 til L49 præciseret, at fristen regnes tre år før likvidationens afslutning % grænsen måles på handelsværdien, jf. bemærkningerne til L Udbytte og aktieavance på aktier med en ejerandel på over 10% er som hovedregel skattefri, og reglen skal hindre, at porteføljeselskabet opsamler skattefrit afkast, som efter reglerne for likvidationsudlodninger i det endelige likvidationsår udloddes skattefrit i stedet for løbende at udloddes som skattepligtigt udbytte for skattefri porteføljeaktier. 4.3 Salg af aktier til koncernselskab, som er kontrolleret af det udstedende selskab - LL 16 B stk. 1 L 49 indeholdt endnu en værnsregel, idet der i LL 16 B stk. 1 blev tilføjet en facet om at salg af aktier til et selskab, hvorover det udstedende selskab har bestemmende indflydelse efter LL 2 stk. 2, vil sidestilles med et tilbagesalg til det udstedende selskab. Tidligere var kun tilbagesalg direkte til det udstedende selskab omfattet. Tilbagesalgssituationen vil i praksis kunne ramme mange transaktioner, idet det købende selskab tæller med i koncernbetragtningen. Værnsreglen blev med virkning for afståelser efter 1. april 2014 præciseret til kun at omfatte situationer, hvor det udstedende selskab som har bestemmende indflydelse direkte eller indirekte, ejer mere end 10% af aktiekapitalen Bilag 9 til L49. Svar til FSR dateret 30. november 2012, side 8 nederst. 52 L49 side 16 højre spalte øverst nr. 2 i lov nr. 274 af 26. marts Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven, ligningsloven og aktieavancebeskatningsloven. (Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer). Tilhørende lovforslag L81/2013. Side 22

27 4.4 Tilbagesalg til udstedende selskab i det endelige likvidationsår - LL 16 B Stk. 2 nr. 2 litra d LL 16 B stk. 2 nr. 2 litra d indeholder en undtagelse fra hovedreglen om behandling af tilbagesalg i det endelige likvidationsår som aktieafståelse. Reglen er parallel med LL 16 A stk. 3 nr. 1 litra d. 54 Formålet er at sikre mod opsamling af skattefrit udbytte for at kunne udlodde dette skattefrit i det endelige likvidationsår via salgssummen. En fortolkning af reglen kan således illustreres som følger: Start Ejes skattefri porteføljeaktier (ABL 4 C) i det selskab, som er under likvidation? Nej Ja Ja 1) Ejer porteføljeselskabet direkte eller indirekte datterselskabs- eller koncernselskbsaktier med en andel, som overstiger 50% af aktiverne målt på handelsværdien? Ja Afståelsessum behandles som udbytte efter LL 16 B stk. 2 nr. 1 litra d Nej Afståelse behandles efter aktieavancebeskatningsloven, jf. ABL 2 stk. 3. I dette tilfælde efter reglerne i ABL 4 C. Efter ABL 8 skal avance og tab ikke medregnes til indkomstopgørelsen Ja 2) Eller er der indenfor de sidste tre år forud for likvidationen overdraget datterselskabs- eller koncernselskabsaktier til direkte eller indirekte aktionærer eller til koncernforbundne selskaber? Nej Figur 4: Beslutningsdiagram for LL 16 B stk. 2 nr. 1 litra d. Kilde: Egen tilvirkning. Værnsreglen ses ved en ordlydsfortolkning kun at gælde ved tilbagesalg til det selskab, som er i likvidation og ikke til et underliggende kontrolleret selskab i likvidation, jf. tilføjelsen i stk. 1, som er behandlet ovenfor, idet det i lovteksten præciseres: ejer skattefri porteføljeaktier. i det selskab, der likvideres Mellemholdingreglen i ABL 4 A stk. 3 samt ABL 4 B stk. 2 I 2009 vedtog Folketinget værnsreglen, som er betegnet som mellemholdingreglen eller 54 Der henvises til kapitel LL 16 B stk. 2 nr. 2 litra d. Side 23

28 populært som reglen mod omvendte juletræer. 56 Reglerne i ABL 4 A stk. 3 samt ABL 4 B stk. 2 anfører imidlertid, at der i ethvert led imellem aktionæren og mellemholdingselskabet skal være mere end 10% ejerskab. 57 Med afhandlingens foretagne afgrænsning i forhold til, at alle aktionærer skal anses for skattefri porteføljeaktionærer, der dermed alle ejer under 10%, vil bestemmelsen således ikke være gældende og vil blive ikke behandlet yderligere. 4.6 Værnsreglen i SEL 2 D Værnsreglen i SEL 2 D stk. 1 blev oprindeligt indført ved Lov 1254 af 18. december Reglen var møntet på, at ramme konstruktioner, hvor vederlag i anden form end aktier, blev anvendt til at omgå udbyttebeskatningen ved koncerninterne overdragelser. Denne del af reglerne gennemgås dog ikke, jf. masterafhandlingens afgrænsning. 59 Allerede i 2013 blev der imidlertid fremsat forslag (L 81) til udvidelse af reglerne, således at overdragelse til tomme selskaber mod vederlag i andet end aktier tillige blev omfattet af værnsreglen, idet reglen havde virkning for overdragelser efter den 20. november Udvidelsen blev indsat i SEL 2 D stk Denne regel kan ramme ejerandele uanset størrelse. Stk. 4 gennemgås dog ikke i denne afhandling. SEL 2 D stk. 2 medfører udbyttebeskatning for vederlag i andet end aktier ved to forskellige overdragelsessituationer. Reglen kan fortolkes som følger, idet de generelle bestemmelser for begge indledningsvist er opsamlet: SEL 2 D stk. 2 og 3 fælles bestemmelser 1. Kræver at en juridisk person overdrager aktier m.v. 2. Erhvervende selskab skal i det væsentlige være uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. I praksis forstås dette som et tomt selskab, som defineret i SEL 33 A stk. 3. Der kan findes fortolkningsbidrag hertil i et cirkulære fra 1996, idet samlet aktivitet og økonomiske risiko i enten holdingselskabet eller dets datterselskaber skal være ubetydelig eller bindende aftale om afhændelse heraf være 56 Indført ved Lov 525 af 12. juni nr. 6 indførsel af ABL 4 A stk Kravet om 10% ejerskab i ethvert led blev indføjet ved Lov nr. 254 af 30. april 2011 ved lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning). 1 nr Lov 1254 af 18. december Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven. (Omgåelse af udbyttebeskatning, gennemstrømningsselskaber og ledelsens sæde). 59 Ej relevans for skattefri porteføljeaktier, hvor der, jf. afgrænsningen ikke foreligger koncernforbindelse efter LL 2 stk. 2 og stk. 2 i lov nr. 274 af 26. marts Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven, ligningsloven og aktieavancebeskatningsloven. (Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer). Tilhørende lovforslag L81. Side 24

29 indgået. 61 Der er indført en karensperiode på tre år for koncerninterne overdragelser af erhvervsmæssig aktivitet, jf. SEL 2 D stk Karensperioden i SEL 2 D stk. 3 medfører, at erhvervsmæssig aktivitet ikke medregnes ved vurderingen i stk. 2 når: 1) denne er overdraget til det erhvervende selskab inden for de sidste tre år forud for overdragelsen fra en person eller et selskab, som har koncernforbindelse efter LL 2 samt 2) datterselskab(-er) er erhvervet fra et koncernforbundet selskab inden for de sidste tre år forud for overdragelsen af aktierne. 4. Værnsreglen er ikke gældende, såfremt udbytte kan modtages skattefrit men udbytte af skattefri porteføljeaktier er skattepligtigt efter SEL 13 stk. 2, hvorfor reglen er relevant at vurdere Reglen gælder ikke ved helt eller delvist vederlag i andet end aktier, hvor de erhvervede værdipapirer svarer til de afståede. 63 Af lovforarbejderne fremgår, at dette kunne være ved udstedelse af tegningsretter m.v. 64 Første værnsregel i; SEL 2 D stk. 2, 1.pkt delvist vederlag i andet end aktier: 1. Såfremt vederlaget delvist består i andet end aktier i det i erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, så anses denne del for udbytte, hvis det erhvervende selskab er tomt som defineret ovenfor og de erhvervede værdipapirer ikke svarer til det afståede. Anden værnsregel i; SEL 2 D stk. 2, 2. pkt. kun vederlag i andet end aktier: 1. Andet element i værnsreglen vurderer situationer hvor det fulde vederlag erlægges i andet end aktier, hvor overdrager ejer aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Såfremt der overdrages til et tomt selskab, som således ejes helt delvist af overdrageren, så statueres der udbytte. I praksis medfører dette derfor, at der ikke statueres udbytte i de tilfælde, hvor der ikke efterfølgende ejes aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Dette muliggør delsalg, idet fortsat ejerskab i porteføljeselskabet ikke udløser udbyttebeskatningen. Formålet med reglen er blandt andet at forhindre, at en skattefri porteføljeaktionær omgår udbyttebeskatningen ved at overdrage aktierne til et tomt selskab, som aktionæren kontrollerer, og dermed sikrer, at den del af vederlaget som ikke vederlægges i aktier, er skattefri efter reglerne for skattefri porteføljeaktier. Overdrages således mod fuldt vederlag i aktier eller fuldt vederlag i andet end aktier, og der i sidstnævnte tilfælde ikke efterfølgende ejes aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, så træder 61 Cirkulære nr. 233 af 19. december 1996 punkt SEL 2 D stk. 2, 3. pkt. sammenholdt med SEL 2 D stk. 1,2. pkt. 63 SEL 2 D stk. 2, 3. pkt. sammenholdt med SEL 2 D stk. 1, 4. pkt. 64 Betænkning af 27. februar 2014 over Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven, ligningsloven og aktieavancebeskatningsloven. (Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer). Se side 3. Side 25

30 reglen ikke i kraft. Reglen gælder således både ved egentlig overdragelse til 3. mand samt ved skattepligtige aktieombytninger. 65 Den tidsmæssige sammenhæng mellem en afståelse af aktier i porteføljeselskabet og eventuel senere erhvervelse af aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber skal tillige observeres, da der ikke er indsat en grænse. Der kan ikke kan findes støtte til fortolkning heraf i loven og forarbejderne, idet skatteministeren specifikt har anført, at der skal foretages en konkret vurdering. 66 I SKM (SR) behandlede Skatterådet en sådan konkret situation, hvor der gik ca. en måned, men det understregedes, at sagen var helt konkret vurderet, hvorfor præjudikatsværdien vurderes begrænset. Såfremt SEL 2 D stk. 2 finder anvendelse vil den del af vederlaget, der ikke vederlægges i aktier anses for udbytte efter LL 16 A. I praksis vil 70% heraf skulle medregnes for en skattefri porteføljeaktionær, jf. SEL 13 stk. 2. Der kan ved en ordlydsfortolkning ikke opnås dispensation for udbyttebeskatning efter LL 16 A stk. 3 nr. 2. Såfremt dispositionen er omfattet af tilbagesalgsreglerne i LL 16 B stk. 1 anses SEL 2 D ifølge skatteministeriet for lex specialis, der går forud for LL 16 B. 67 Dette er dog ikke en korrekt betragtning, da SEL 2 D ikke vil omfatte tilfælde med tilbagesalg til udstedende selskab og dermed ikke være omfattet af LL 16 B. 4.7 Delkonklusion Værnsreglerne har, som analyseret, væsentlig betydning for en skattefri porteføljeaktionær, idet denne vil kunne risikere udbyttebeskatning af helt ordinære forretningsmæssige dispositioner som følge af kompleksiteten. Spektret går fra dispositioner, en aktionær som udgangspunkt selv kan påvirke, til dispositioner hvor risiko for udbyttebeskatning kan være ude af kontrol for den enkelte skattefri porteføljeaktionær. Civilretlige aktieoverdragelser omkvalificeres desuden via værnsregler til skattepligtigt udbytte. 65 Aktieombytning nævnes kun for illustrationens skyld. Gennemgås ikke nærmere, jf. masterafhandlingens afgrænsning. 66 L81, spørgsmål/svar fra skatteudvalget spørgsmål 1 fra FSR, side Skatteministerens svar til FSR på side 3 i svar på spørgsmål 1 til L81. Side 26

31 Baseret på den foretagne analyse af det skatteretlige udbyttebegreb i kapitel 3 samt værnsreglerne i kapitel 4 kan det samlede overblik over udbyttebeskatning for en skattefri porteføljeaktionær opsummeres som følger, idet øvrige dispositioner skal behandles efter aktieavancebeskatningsloven: Type af udbytte/disposition Ejerandel under 10% - ej omfattet af LL 2 skattemæssig håndtering for ABL 4C aktionær 1. Udbytte hovedregel i LL 16 A stk. 2 nr. 1. Udlodning af frie reserver. Udbyttebeskatning 70% medregnes til skattepligtig indkomst. 2. Kapitalnedsættelse i et selskab som ikke er under likvidation hovedregel i LL 16 A stk. 2 nr. 1. Udbyttebeskatning 70% medregnes til skattepligtig indkomst, medmindre dispensation opnås. Der sker beskatning af oprindelig anskaffelsessum. 3. Likvidationsudlodning i årene før endelig likvidation hovedregel i LL 16 A stk. 2 nr. 1. Udbyttebeskatning 70% medregnes til skattepligtig indkomst, medmindre dispensation opnås. Der kan ske beskatning af oprindelig anskaffelsessum. 4. Salg og genkøb indenfor 6 måneder LL 16 A stk. 2 nr. 5. Udbyttebeskatning 70% medregnes til skattepligtig indkomst. Der kan ikke søges om dispensation. Oprindelig anskaffelsessum kan evt. beskattes. 5. Likvidationsprovenu i likvidationsåret, men likviderende selskab havde min. 50% af aktiver, som er koncern- eller datterselskabsaktier, eller som er overdraget sådanne inden for de Udbyttebeskatning 70% medregnes til skattepligtig indkomst. Der kan ikke opnås dispensation herfor, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.B Oprindelig anskaffelsessum beskattes. seneste tre år LL 16 A stk. 3 nr. 1 litra d. 6. Tilbagesalg af aktier til udstedende selskab hovedregel i LL 16 B stk. 1. Udbyttebeskatning 70% medregnes til skattepligtig indkomst. Oprindelig anskaffelsessum beskattes. Dispensation kan søges. 7. Salg af aktier til datterselskab af det udstedende selskab, og det udstedende selskab har bestemmende indflydelse efter LL 2 stk. 2 se LL 16 B stk. 1. Udbyttebeskatning 70% medregnes til skattepligtig indkomst. Oprindelig anskaffelsessum beskattes. Dispensation burde efter ordlyden kunne ansøges, men om SKAT i praksis accepterer dette, er uafklaret. 8. Tilbagesalg til udstedende selskab i året for likvidation likviderende selskab havde min. 50% af aktiver, som er koncern- eller datterselskabsaktier, eller som har overdraget sådanne inden for de seneste tre år LL 16 B Udbyttebeskatning 70% medregnes til skattepligtig indkomst. Oprindelig anskaffelsessum beskattes. Dispensation burde ud fra en ordlydsfortolkning kunne ansøges, men om SKAT i praksis accepterer dette skal undersøges. stk. 2 nr. 2 litra d. 9. SEL 2 D stk. 2 fuld eller delvis vederlæggelse i andet end aktier. Udbyttebeskatning for vederlag i andet end aktier, hvis værnsregel træder i kraft 70% medregnes til skattepligtig indkomst. Der kan ikke søges om dispensation. Figur 5: Opsummering af analyse af udbyttedispositioner, som kan være gældende for en skattefri porteføljeaktionær. Kilde: Egen tilvirkning Side 27

32 5 Symmetrien; beskatning af aktieavancer og -tab samt udbytte 5.1 Symmetrien i forhold til beskatning af skattefri porteføljeaktier Som analyseret er aktieavancer og tab på skattefri porteføljeaktier indkomstopgørelsen uvedkommende. Udbytte derimod beskattes i næsten alle situationer, hvor der udloddes midler fra et selskab, hvorved en asymmetrisk beskatning opstår. Ved en symmetrisk situation vil en eventuel bruttobeskatning af en disposition som udbytte blive afbalanceret mod den samtidige værdinedgang ved opgørelse af kapitalgevinst/-tab på aktien, så investor kun beskattes af den reelle værdistigning i ejerperioden eller får fradrag for et tilsvarende værditab. Det grundlæggende paradoks skabes ved samspillet eller det modsatte: Udbytte Aktieavance/ -tab Figur 6: Illustration af afkast fra en aktieinvestering. Tegnet som modstående pile, da reglerne er forskelligt sat sammen og kan give anledning til særlige problemstillinger i forhold til asymmetrisk beskatning. Kilde: Egen tilvirkning. 5.2 Symmetrien i et historisk perspektiv hvorfor fastholdes udbyttebeskatning? Fra et historisk perspektiv har symmetrisk og asymmetrisk beskatning af aktieinvesteringer med en ejerandel under 10% været vurderet og analyseret i forskellige sammenhænge. Analysen viser dog, at det først er fra og med indkomståret 2010, at der for første gang generelt indførtes fuld symmetrisk beskatning af udbytte og aktieavance/-tab for disse selskabsinvestorer. Aktieavancebeskatningsloven ændredes på dette tidspunkt, så der indførtes fuld skattepligt for aktieavancer og fradrag for aktietab samtidig med fuld beskatning af udbytter for disse minoritetsandele. 68 Den beskatningsmæssige symmetri blev dog kortvarig, idet reglerne for porteføljeaktier som ikke er optaget til handel på, atter blev ændret for afståelser efter den 1. januar 2013, idet lov nr af 18. december 2012 gjorde avancer på porteføljeaktier omfattet af ABL 4 C skattefri og tab ej fradragsberettiget. Udbyttebeskatningen for skattefri porteføljeaktier og 68 Som indført ved lov nr. 525 af 12. juni Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. Side 28

33 dermed asymmetrien fastholdtes dog, idet Skatteministeriet var af den opfattelse, at hensigten med støtte til opstartsvirksomheder m.v. var det vigtigste, og at sådanne ikke i den tidlige opstartsfase forventedes at have et nævneværdigt overskud til udlodning. 69 Af L49 samt L40 og øvrige forarbejder hertil fremgår, at det politiske sigte med opretholdelse af udbyttebeskatningen er at sikre, at udenlandske investorer fortsat beskattes af danske udbytter samt fastholdelse af beskatningen af kapitalfondene og deres bagvedliggende ejere. 70 Det konkluderes endvidere, at det vil være diskriminerende kun at skabe skattefrihed på udbytter for danske investorer. 71 Baggrunden herfor er, at EU-traktatens artikel 63 er gældende for investeringer, der ikke omfattes af moder/-datterselskabsdefinitionen, dvs. med en ejerandel >10% Det er efter artikel 63 ikke tilladt at foretage forskelsbehandling i kapitalens frie bevægelighed i forhold til investeringer fra lande i EU og/eller lande med en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Forskellige interesseorganisationer argumenterer atter for skattefrihed for udbytterne, hvilket dog afvises som anført ovenfor Symmetrien og asymmetrien vist i tal Som illustreret i indledningen, kan der opstilles et eksempel på en ikke ubetydelig effektiv beskatning for en skattefri porteføljeaktionær anno Alle tænkelige scenarier og varianter kan opstilles, hvorfor eksemplet alene skal ses som en generisk illustration af problemstillingen, som behandles i denne masterafhandling. Den talmæssige illustration af konsekvenserne af symmetrisk og asymmetrisk beskatning tager udgangspunkt i en situation, hvor en investor i 2013 har erhvervet aktier for 5 mdkk i et dansk iværksætterselskab, som ikke er optaget til handel på. Dette forudsættes at svare til en ejerandel på under 10%, og aktierne opfylder dermed kravene til skattefri porteføljeaktier i ABL 4 C. I en periode fra ses udsving i handelsværdien på aktieposten. Investor har købt til en høj kurs med en tro på yderligere afkast, så værdiforøgelsen er beskeden. Den 30. marts 2015 har porteføljeselskabet netop solgt den 69 L49, side L49, side 4 samt bilag 1 til L 40; høringsskema dateret 30. oktober 2014 side L49, side Lissabontraktaten, side 83 artikel 63 om kapitalens frie bevægelighed. 73 Oprindeligeligt 90/435/EØF senest reguleret i direktiv 2011/96/EU af 30 november 2011 artikel 3 stk. 1 nr Se blandt andet L40/2014 bilag 1. Høringssvar fra Advokatrådet dateret 12. september Dansk Erhverv høringssvar dateret 30. september 2014 side 1 samt dvca høringssvar dateret 22. september 2014 side 1. Side 29

34 gode ide og foretager eksempelvis en kapitalnedsættelse samt en udlodning af frie reserver, som skal beskattes efter hovedreglen i LL 16 A stk. 2 nr. 1. Der opnås ikke dispensation for udbyttebeskatningen på kapitalnedsættelsen efter ansøgning hos SKAT. Samlet værdiudvikling i ejerperioden Symmetrisk beskatning Faktiske regler= beskatningsgrundlag i ejerperioden Alle tal i kr. Note Fakta Anskaffelssum den 2. januar Værdiudvikling Værdiudvikling Værdiudvikling første kvartal Værdi 30. marts Udlodning 30. marts og Værdi den 31. marts Værdiudvikling resterende del 0 Værdi 31. december Tabsfradrag ultimo 2015 såfremt symmetrisk beskatning kunne anvendes Total Skat i 2013 (selskabsskat på 25,0 % ) Skat i 2014 (selskabsskat på 24,5 % ) Skat i 2015 (selskabsskat på 23,5 %) Samlet skat Effektiv skat på værdiudvikling 24% 210% Noter (referencer til lovregler gældende for den relevante periode - uddybes i opgaven) 1 Symmetrisk beskatning, så aktieavancer beskattes. 2 Ved symmetrisk beskatning forudsættes fuld beskatning af udbytter. 3 Udbyttebeskattes, jf. LL 16 A stk. 2 eller LL 16 B stk.1. Der medregnes 70%, jf. SEL 13 stk. 2 for udbytte i Ved symmetrisk beskatning vil der kunne foretages nedskrivning enten efter et lager- eller et realisationsprincip. Figur 7: Illustrativt eksempel på symmetrisk og asymmetrisk beskatning. Kilde: Egen tilvirkning Den effektive beskatning i figur 7 udgør over 200%, beregnet efter de gældende regler for perioden Beskatning er beregnet til gældende selskabsskattesatser for perioden , jf. SEL 17. Den resterende værdi ultimo 2015 udloddes som likvidationsprovenu i det endelige likvidationsår og vil ikke være skattepligtigt. Paradokset kan illustreres ved en sammenligning med en situation, hvor symmetriske beskatningsregler forudsættes at være gældende, idet beskatningen af udbyttet ville medføre et tilsvarende fradrag for den værdinedgang som opstår. Hvis der opnås en eller anden form for symmetri beskattes investor således ikke af den oprindelige anskaffelsessum, og den effektive beskatning på værdistigningen kan nedbringes til et niveau på linje med Side 30

35 selskabsskattesatsen for Forskellen mellem den effektive beskatning i de to opstillede scenarier er således betydelig. 5.4 Dispositioner der ikke naturligt kan indbygges i symmetrien Som analyseret i kapitel 4 findes der en række forskellige værnsregler, som kan ramme en skattefri porteføljeaktionær. Ved analysen af må det imidlertid konstateres at disses forskellighed har den betydning, at ikke alle kan inkluderes direkte i en generel symmetribetragtning, eftersom de kan udløses på et tidspunkt hvor opnåelse af symmetri slet ikke er mulig. Der tænkes i denne forbindelse, som eksempel herpå, på salgs- og genkøbsreglen i LL 16 A stk. 2 nr. 5, idet eventuel udbyttebeskatning udløst ved denne regel i princippet hænger sammen med den historiske aktieafståelse og ikke kan indgå i en symmetridiskussion, da aktierne for længst er afstået. Værnsreglerne vil hver for sig kunne indgå i en teoretisk betragtning herfor, men ville formodentlig omvendt ikke eksistere, hvis symmetrien var lovfæstet og gældende. 5.5 Delkonklusion Det kan ved det illustrative eksempel påvises, at den symmetriske og asymmetriske beskatning spiller en afgørende rolle for den effektive beskatning af en skattefri porteføljeaktionær. Eksemplet viser, at den effektive beskatning langt overstiger selskabsskattesatsen, såfremt en udlodningsdisposition også udløser beskatning af den oprindelige anskaffelsessum, hvorved en skattefri porteføljeinvestor beskattes af egne midler. I eksemplet opnås ikke dispensation fra SKAT udlodningen kunne i praksis have en anden karakter og tillige medføre konvertering af skattefri aktieavance til skattepligtigt udbytte, som analyseret ovenfor. Skatteministerens betragtning om, at der er tale om konstruerede eksempler, som påviser den høje beskatning, kan hermed ved den foretagne analyse og det illustrative eksempel tilbagevises. 75 Brandbeskatning vil forekomme i ganske mange situationer, idet udbyttebeskatningen, som analyseret ovenfor, omfatter alle tænkelige dispositioner og forsøges fastholdt fra lovgivers side ved et net af værnsregler. 75 Der henvises til indledningen, kapitel 1.1. Side 31

36 6 Gældende regler der kan løse paradokset med brandbeskatningen Hvordan kan paradokset med brandbeskatning løses med de gældende regler? Løsningerne skal håndtere situationer, hvor en skattefri porteføljeaktionær beskattes af den oprindelige anskaffelsessum og eventuelt få konverteret skattefri avance til skattepligtigt udbytte ved en disposition, som udløser udbyttebeskatning. Målet er at opnå en beskatning, der maksimalt ligger på niveau med den gældende selskabsskattesats, så brandbeskatning undgås. Følgende forslag, hvor fuldstændig skattefrihed er målet, vil blive analyseret: 1. Salg af de skattefri porteføljeaktier. 2. Opnåelse af dispensation fra udbyttebeskatningen. Efterfulgt af analyse af følgende forslag, hvor symmetrisk beskatning er målet: 3. Opkøb af noterede aktier i porteføljeselskabets underkoncern. 4. Anvendelse af reglerne for investeringsselskaber i ABL 19 stk. 2 nr. 2. For afslutningsvist at analysere et mere blandet løsningsforsalg: 5. Afvente det endelige likvidationsår før udlodning foretages. 6.1 Salg af de skattefri porteføljeaktier til tredjepart En umiddelbar løsning hvis overhovedet mulig, kunne være et ordinært salg af de skattefri porteføljeaktier til en tredjepart, som vil kunne ske skattefrit efter ABL 4 C stk. 1 sammenholdt med ABL 8. Et salg til et andet selskab beskattet efter SEL 1 stk. 1 nr. 1, som kontrolleres af porteføljeaktionæren, vil dog blot medføre en flytning af risikoen for brandbeskatningen og findes derfor ikke relevant Hvordan løser dette paradokset med brandbeskatningen? Et salg til tredjemand vil medføre realisation af skattefri aktieavance (og -tab). Det forudsættes dog i denne forbindelse, at der ikke sker genkøb af de samme aktier inden for 6 måneder, så værnsreglen i LL 16 A stk. 2 nr. 5 finder anvendelse, og omkvalificerer hele afståelsessummen til skattepligtigt udbytte. Det er i forbindelse med afståelse endvidere vigtigt at vurdere en eventuel betydning af værnsreglen i SEL 2 D stk. 2. Vederlagets sammensætning og eventuel fortsat besiddelse af aktier i det erhvervende eller hermed koncernforbundne selskaber kan medføre udbyttebeskatning af vederlaget. Der henvises til analysen i kapitel 4.6. Side 32

37 6.2 Dispensation efter LL 16 A stk. 3 nr. 2 og LL 16 B stk. 2 nr. 6 LL 16 A og B blev indført i 1961, og dispensationsbestemmelserne ved hhv. kapitalnedsættelse og tilbagesalg til udstedende selskab fremgik af de nævnte paragraffers stk Lov om særlig indkomstskat 17 stk. 3 tilførtes dispensationsbestemmelsen ved likvidationsudlodninger, idet beskatning af aktieavance tilsvarende var indeholdt i denne lov, inden aktieavancebeskatningsloven blev vedtaget i Dispensation for likvidationsudlodninger flyttes dog til LL 16 A for afståelser efter 1/ Lovgrundlaget var dengang, og er fortsat, med undtagelse af en anvisning om, at dispensation kunne gives ved likvidationsudlodninger inden det endelige likvidationsår, når særlige omstændigheder taler derfor, ikke videre anvisende. 79 Dispensationsbestemmelserne, som er udformet som rammelovgivning, efterlader et stort element af skøn, hvorfor der er behov for analyse af de foreliggende fortolkningsbidrag for at kunne skabe overblik over reglernes udmøntning i praksis i forhold til en skattefri porteføljeaktionær. Af L58/1961 fremgik specifikt, at dispensation i forhold til kapitalnedsættelser skulle gives i de tilfælde, hvor der åbenbart ikke forelå omgåelseshensigt og var altså negativt afgrænset. 80 I forhold til tilbagesalg til udstedende selskab (LL 16 B) anførte lovforslaget, at såfremt afhænderen fortsat havde aktier i selskabet eller, at salgssummens størrelse var fastsat under hensyntagen hertil, så skulle der ikke gives dispensation. 81 Analysen af L58/1961 efterlod det overordnede momentum, at spekulative hensigter eller hensigt om omgåelse ikke skulle give ret til dispensation. Likvidationsudlodninger i årene før det endelige likvidationsår behandledes i Lov nr. 161 af 31. maj Det hertil knyttede lovforslag angav blot på lige fod med lovteksten, at dispensation skulle gives, når særlige omstændigheder taler derfor også i denne sammenhæng er fortolkningsbidrag fra forarbejderne desværre sparsomme Lov nr. 160 af 31. maj 1961 om påligningen af indkomst- og formueskat til staten. 77 Lov nr. 161 af 31. maj 1961 om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v. 78 Lov nr. 888 af 29. december 1989 om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af dispensationsbestemmelser). 79 Ordlyden i LL 16 A stk. 3 nr. 2 litra a. 80 L 58 af 1. marts Forslag til Lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten. FT Tillæg A spalte L 58. FT Tillæg A spalte L 59 af 1. marts Forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomst. FT , Tillæg A spalte 844. Side 33

38 Da fortolkningsbidrag i love og forarbejder, som påvist i analysen, er begrænsede, spiller den foreliggende retspraksis en vigtig rolle. Domstolspraksis er dog ganske begrænset, idet der ikke forefindes mange sager og slet ikke højesteretsafgørelser til støtte for fortolkning. Den administrative praksis vurderes til at være omfangsrig, men der er dog kun offentliggjort et begrænset antal afgørelser af SKAT. 83 Dette kan formodentlig tilskrives, at dispensationsområdet ikke er offentligt. Før 1. november 2005 kunne de administrativt trufne afgørelser ikke ankes til Landsskatteretten og domstolene, hvilket også er medvirkende til sparsom praksis på trods af, at reglerne har været i kraft siden Foreliggende praksis for de respektive dispensationsbestemmelser er nærmere undersøgt i de efterfølgende kapitler, idet analysen er struktureret således: Analyse af generelle kilder, såsom betænkninger og cirkulærer af historisk interesse, men ikke nødvendigvis med høj præjudikatsværdi (resterende del af kapitel 6.2). Retspraksis for dispensation ved: Likvidationsudlodning før endeligt likvidationsår (kapitel 6.2.1). Kapitalnedsættelse i et selskab som ikke er under likvidation (kapitel 6.2.2). Tilbagesalg til udstedende selskab (kapitel 6.2.3). I forhold til analysen indgår Den juridiske vejledning tillige som fortolkningsbidrag, idet det skal understreges, at retsvirkningen af vejledningen er, at den alene binder skattemyndighederne og ikke borgere og domstole. Den juridiske vejledning danner dog basis for den daglige praktiske fortolkning fra SKAT s side, og analyse heraf er tillige medtaget under de respektive dispensationsformer nedenfor, idet denne vurderes som et vigtigt bidrag til analysen af dispensationsområdet særligt i mangel af fyldig domstolspraksis. Som et supplement til analysen af den foreliggende domstols- og administrative praksis, er relevante kilder analyseret for at skabe overblik på området. Uden egentlig præjudikatsværdi giver Betænkning 856/1978 således følgende relevante historiske bidrag til belysningen af dispensationspraksis: 83 Der forefindes ikke offentlige statistikker herfor, så dette beror på eget skøn. 84 Ændret ved Lov nr. 427 af 6. juni Skatteforvaltningsloven. Side 34

39 Likvidationsudlodninger før det endelige likvidationsår (side 54) Selskabet skulle være ophørt med at drive aktivitet ellers blev der ikke givet dispensation. Dispensation kun givet for udlodning i året før den endelige likvidation. Kapitalnedsættelse - selskab ej i likvidation (side 53) Kapitalnedsættelse skulle alene være begrundet i selskabets forhold for at give dispensation. Naturlig indskrænkning af selskabets virksomhed men dispensation nægtedes, hvis virksomhed var ophørt, og forholdene tilsagde en likvidation i stedet. Havde selskabet kontante midler til udlodningen hvis ikke kunne dispensation nægtes. Krav om kurs svarede til indre værdi, og at samtlige aktionærer deltog i et ligeligt forhold i nedsættelsen. Dispensation blev afslået, hvor kapitalnedsættelse, skulle udredes af midler indtjent i det foregående år. Tilbagesalg til udstedende selskab i år før endelig likvidation (side 53 og 54) Bevaredes indflydelse på selskabet og dets udbyttepolitik, så blev der ikke givet dispensation. Alle aktier skulle afstås også gerne til eksterne investorer. Hvis ikke alle aktier blev afstået, så var det af afgørende betydning, om investor var hovedaktionær, eller om denne var mindretalsaktionær. Krav om afståelse til selskabet til markedskursen. Figur8: Overblik på dispensationsbetragtninger i Betænkning 856/1978. Kilde: Egen tilvirkning. I 1982 udstedte Statsskattedirektoratet en vejledning til Amtsskatteinspektoraterne m.v., som dog ikke kom til offentlighedens kundskab men blev anvendt af skattemyndighederne ved håndtering af dispensationssagerne Vejledningen var styrende for skattemyndighedernes håndtering af sagerne men dog ikke bindende for skatteyderne. Vejledningen gentager en del af de i Betænkning 856/1978 anførte karakteristika men anfører yderligere bidrag til belysning af dispensationspraksis, som således skal ses i sammenhæng med ovenstående: 85 FSR s årsskrift 1991, side Vejledning; februar Dispensation i henhold til ligningslovens 16 A stk. 2 og 16 B stk. 2 samt lov om særlig indkomstskat m.v. 17 stk. 3. Side 35

40 Likvidationsudlodninger før det endelige likvidationsår (side 4-5) Dispensation blev givet, hvis likvidator forsinkedes af utilregnelige grunde. Dispensation blev givet, når afsluttende generalforsamling ikke kunne afholdes af årsager, som ikke kunne forudses, og som aktionærerne ikke kunne påvirke. Kapitalnedsættelse selskab ej i likvidation (side 1-2) Bedømmelse af selskabets økonomiske forhold og de specifikke forretningsmæssige forhold indgik i vurderingen. Ej formodning om kompensation for udlodning af manglende udbytter for den foregående periode, ellers blev dispensation ikke givet. Vedtægter åbnede mulighed for kapitalnedsættelse, så blev der givet dispensation. Udenlandske aktionærer, som dominerede beslutningsproces, så blev der opnået dispensation. Tilbagesalg til udstedende selskab i år før endelig likvidation (side 3-4) Vedtægtsmæssige forhold forhindrede afståelse til anden side, så blev der givet dispensation. Figur 9: Overblik på dispensationsbetragtninger i vejledning fra februar 1982, udover de i Betænkning 856/1978 indeholdte. Kilde: Egen tilvirkning. I henhold til bilag 7 i Betænkning 1374/1999 kan dispensation opnås ved situationer, hvor kapitalnedsættelsen i princippet svarer til en afståelse af de pågældende aktier (egen understregning) det anføres desuden, at hovedreglen er, at der i praksis gives dispensation, når der udbetales et beløb, og en tilsvarende del af virksomheden afhændes LL 16 A stk. 3 nr. 2 litra a dispensation ved likvidationsudlodning før endeligt likvidationsår Med udgangspunkt i lovens ordlyd samt forarbejderne hertil må det analyseres, om retspraksis kan bibringe yderligere indsigt og overblik til fortolkning heraf. Analysen viser dog, at bidrag er ganske begrænsede - disse kan opsummeres i nedenstående overblik: Likvidationsudlodninger karakteristika relevante for skattefri porteføljeaktier Dispensation givet Foreligger der særlige omstændigheder, der kan medføre dispensation? Dispensation nægtet Situation omfattet af værnsregel i LL 16 A stk. 3 nr. 1 litra d værnsreglen omhandler likvidationsudlodningen i det endelige likvidationsår i situationer hvor enten 50 % af aktiverne udgøres af eller der er sket overdragelse inden for de sidste tre år af datterselskabs- og koncernselskabsaktier. Kommentarer Af Lov 161 af 31. maj 1961 fremgik denne passus i lovteksten. Er fortsat anført direkte i loven, jf. LL 16 B stk. 3 nr. 2 litra a. Der er dog ikke fundet specifikke afgørelser til støtte herfor. Den juridiske vejledning afsnit C.B anfører, at der ikke gives dispensation i en sådan situation. Dette er i overensstemmelse med ordlydsfortolkning af dispensationsbestemmelsen i LL 16 A stk. 3 nr. 2 litra a, idet denne alene vedrører årene før det endelige likvidationsår. Figur 10: Opsamling af analyse af praksis i forhold til dispensation ved likvidationsudlodninger. Kilde: Egen tilvirkning. Side 36

41 I 1987 sker der en stramning af dispensationspraksis, og der skal i henhold til Den juridiske vejledning afsnit C.B tillige ses på aktionærernes forhold, idet ejertid og indflydelse vil have betydning for vurderingen i forhold til den begrænsede skattepligt. 87 Investorer hjemmehørende i EU vil dog blive vurderet ligeligt i forhold til danske investorer i modsat fald ville dette være diskriminerende. Stramningen var i konteksten møntet på den begrænsede skattepligt men vil derfor også skulle bruges i forhold til danske investorer for at undgå diskrimination. Dette er dog ikke konkretiseret i den foreliggende praksis LL 16 A stk. 3 nr. 2 litra b dispensation ved kapitalnedsættelse i selskab som ikke er under likvidation Yderligere fortolkningsbidrag kan indledningsvist findes i det gældende ligningslovcirkulære nr. 72 fra 1996, som anfører, at dispensation ved kapitalnedskrivninger skal begrundes i erhvervsmæssige forhold, hvilket ofte vil være tilfældet ved realisation af en del af aktiverne med det resultat, at kapitalen er for stor (egen understregning). 88 Analysen af den foreliggende praksis er som følger: Kapitalnedsættelser - karakteristika relevante for skattefri porteføljeaktier Dispensation givet I forbindelse med situationer hvor der skete aktivitetsindskrænkninger i selskabet. Kommentarer I Ligningslovscirkulæret fra 1996 gives et eksempel på et selskab, som har afhændet en del af sine aktiviteter og de tilhørende driftsmidler som et eksempel på en situation, hvor dispensation bør gives. 89 Der foreskrives i praksis et tidsmæssigt krav på ca. 1,5 år efter aktivitetsindskrænkningen, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.B I den administrative praksis kan findes en række ældre afgørelser som dog har den begrænsning, at der alene kan findes summariske fremstillinger heraf, så præjudikatsværdi er ikke på nogen måde stærk og entydig men dog et bidrag hertil; Hovedaktionærsituation udenlandske selskaber frasolgte ejendomme dispensation blev givet. Se RR 1966,87. RR 1968,10A dispensation blev givet, da selskabet ikke kunne likvideres, idet det afventede et muligt nyt projekt. Hovedaktionærsituation - men interessant ud fra betragtning om, at selskabets væsentligste aktivitet agtedes videreført. Se RR 1974,12A. Dispensation blev givet ved fortsættelse med en ikke uvæsentlig aktivitet, ingen hovedaktionær, se RR1974,113 A. I et nyere bindene svar SKM (SR) blev kravet om, at nedskrivningen sker i forbindelse med, at selskabet har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de dertil hørende driftsmidler, så kapitalen skønnes for stor, gentaget. Endvidere pointeredes det, at der skal være sket en vis aktivitetsindskrænkning. Vedrører et ABL 19, men kan analogt anvendes. 87 I L207 af 18. februar 1987 af lov om ændring af forskellige skattelove - blev det i kommentarerne påpeget at dispensationspraksis ville blive strammet. 88 Se Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 ligningslovscirkulære punkt Dette kriterium fastholdes i Den juridiske vejledning afsnit C.B Se Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 ligningslovscirkulære punkt Side 37

42 Kapitalnedsættelser - karakteristika relevante for skattefri porteføljeaktier Dispensation givet (fortsat) I forbindelse med situationer hvor der skete aktivitetsindskrænkninger i selskabet. (fortsat fra forrige side) Ved vedtægtsmæssig fastsat krav om indløsningspligt. I tilfælde hvor udenlandske aktionærer dominerede selskabets beslutningsprocesser. Når selskabet har fri likviditet. Ved udlodning, hvor denne skete til en kurs svarende til indre værdi. Dispensation nægtet Ved aktivitetsindskrænkninger, hvor vedtægter fastlagde forudbestemt udlodning. Ved aktivitetsindskrænkninger, hvor selskab ikke kunne likvideres som følge af garantier og indeståelser. Såfremt der sker indskrænkning og hvor der ikke efter var væsentlig aktivitet i selskabet. I tilfælde hvor indtjening er faldet og der ikke opnås tilfredsstillende afkast. Ved selskabsretlige kapitalkrav og tilpasning hertil. Kommentarer SKM (BR) vedrørte en kapitalnedsættelse uden udlodning hvilket dog ikke inddrages i denne afhandling men er eneste fundne domstolsafgørelse, som gengiver de generelle elementer for dispensation, idet Københavns Byret gentager de krav til dispensation, som er anført i Den juridiske vejledning afsnit C.B Disposition, som er gengivet i et ministersvar i TFS 1988,172 og bør give anledning til dispensation. Der er dog ikke fundet offentliggjort praksis fundet ved analysen. RR 1968, 27, idet selskabets aktivitet var ophørt med udgangen af det relevante år. Ministersvar gengivet i TFS 1988,172 men ingen praksis fundet til understøttelse heraf. RR 1973,52 dispensation blev givet, såfremt aktiernes indre værdi blev lagt til grund. SKM (LSR) omhandlede aktivitetsindskrænkning i forbindelse med et ventureselskab og en række underliggende target investeringer. Der blev ikke opnået dispensation blandt andet med begrundelse om, at vedtægterne havde tillagt det forudbestemte krav om udlodning. Af særlig interesse for en iværksættervirksomhed kan nævnes, at SKAT ikke giver dispensation, såfremt aktivitet i form af ejerskab af driftsselskab frasælges, men hvor holdingselskab ikke kan likvideres som følge af garantier og indeståelser. SKAT henholder sig til, at selskabets endelige udlodning kan afvente likvidation, når dette er muligt. 90 Der er dog ikke fundet offentliggjort praksis til støtte herfor. Den juridiske vejledning afsnit C.B anfører dette, uden det er muligt at underbygge dette ved offentlig tilgængelig praksis. Nævnes i Den juridiske vejledning afsnit C.B men ingen offentliggjort praksis foreligger. SKM (LSR) idet nedsættelse alene var begrundet i selskabsretlige krav blev ikke anset for et erhvervsmæssigt forhold, hvorfor dispensation blev nægtet. Figur 11: Opsamling af analyse af domstolspraksis og administrativ praksis i forhold til dispensation ved kapitalnedsættelser. Kilde: Egen tilvirkning. Med henvisning til uddybningen i kapitel 6.2.1, så anfører Den juridiske vejledning i afsnit C.B at ejertid og indflydelse skal indgå i vurderingen LL 16 B stk. 2 nr. 6 dispensation ved tilbagesalg til udstedende selskab Kravet om afhændelse af alle aktier, jf. lovmotiverne i L58/1961, gentages i ligningslovscirkulære nr. 72, idet det understreges, at der i ganske særlige tilfælde kan 90 Den juridiske vejledning afsnit C.B Side 38

43 dispenseres herfra, hvis beskatning vil medføre helt urimelige resultater. 91 Det skal i denne forbindelse vurderes, om reel indflydelse er opgivet. Endvidere gives dispensation i de tilfælde, hvor investor kun kan afhænde til selskabet, eller hvor bestemte erhverv foreskriver aktiebesiddelsen. 92 I forhold til skattefri porteføljeaktier kan analysen af praksis opsummeres som følger: Tilbagesalg til udstedende selskab i årene før endelig likvidation karakteristika relevante for skattefri porteføljeaktier Dispensation givet Når alle aktier afstås. Når ikke alle aktier afstås, men reel indflydelse opgivet. Ved vedtægtsmæssige forbud mod at sælge til andre end selskabet. Tilsvarende kan der være erhverv, hvor aktieafståelser er betingede af særlige forhold, så aktier ikke kan afstås i fri handel. I tilfælde hvor de udbudte aktier erhverves ved en tilfældighed af det udstedende selskab. Dispensation nægtet Ved bevarelse af indflydelse på udbyttepolitik. Når selskabet har oparbejdet store reserver. Dispensation uafklaret Salg af aktier til datterselskab af det udstedende selskab, og det udstedende selskab har kontrol efter LL 2 stk. 2 LL 16 B stk. 1. Tilbagesalg til udstedende selskab i året for likvidation likviderende selskab havde min. 50% af aktiverne som aktier i datterselskaber og koncernselskaber eller overdraget sådanne inden for de seneste 3 år LL 16 B stk. 2 nr. 2 litra d. Kommentarer Af L 58/1961 fremgik, at dispensation ikke skulle gives, hvis aktionæren fortsat havde aktier i selskabet, eller hvis salgssummens størrelse var fastsat under hensyntagen hertil. Der forelå således et retskrav på dispensation, såfremt disse betingelser var opfyldt. Understøttes blandt andet af RR 1965,5, hvor der nægtedes dispensation, idet ikke alle aktier ville blive afstået. Cirkulære nr. 72 punkt situationen kan analogt bruges på skattefri porteføljeaktier, hvor enkeltinvestor sjældent har bestemmende indflydelse på nogen måde som følge af den lave ejerandel. SKM (SKAT) omhandlede en fusion men kan analogt bruges på fortolkning i forhold til, at reel indflydelse skal være opgivet for at kunne opnå dispensation. Dispensation givet. Se blandt andet RR 1966 SM 32 A samt nævnt i Ligningsloven med kommentarer. 93 Formodentlig mest relevant for noterede aktier men alligevel interessant for de skattefri porteføljeaktier. Ingen praksis er dog fundet men nævnt i Skatteretten 1, side 560. Den juridiske vejledning afsnit C.B nævner dette. RR 1979,69 understøttede, at ved salg af alle aktier, så blev en fortsat bestyrelsespost ikke anset for afgørende, idet udlodning ikke kom aktionæren til gode. RR 1968,10B omhandlede en hovedaktionærsituation men er interessant i forhold til omgåelseshensigten, idet et selskab ikke skulle kunne oparbejde betydelige reserver og så udlodde disse som aktieavancer. Ud fra en ordlydsfortolkning bør der kunne anmodes om dispensation i disse tilfælde, jf. LL 16 B stk. 2 nr. 6, da denne er bredt formuleret. Ud fra lovens motiver må der dog ikke foreligge omgåelseshensigt. Til forskel fra parallelreglen i forhold til likvidationsudlodninger bør der kunne opnås dispensation ud fra en ordlydsfortolkning af LL 16 B stk. 2 nr. 6. Ud fra lovens motiver må der dog ikke foreligge omgåelseshensigt. Figur 12: Opsamling af analyse af praksis i forhold til dispensation ved tilbagesalg til udstedende selskab. Kilde: Egen tilvirkning. 91 Se Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 ligningslovscirkulære punkt Se Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 ligningslovscirkulære punkt Ligningsloven med kommentarer, LL 16 B note 6 Side 39

44 Ejertid og indflydelse - se uddybningen i kapitel nævnes også som afgørende ved tilbagesalg til udstedende selskab, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.B Hvordan løser dette paradokset med brandbeskatningen? Det kan ud fra analysen konkluderes, at ansøgning om dispensation kan foretages i forhold til følgende dispositioner: Likvidationsudlodninger i årene før det endelige likvidationsår jf. LL 16 A stk. 3 nr. 2 litra a. Kapitelnedsættelser i selskaber, som ikke er under likvidation jf. LL 16 A stk. 3 nr. 2 litra b. Ved tilbagesalg til det udstedende selskab jf. LL 16 B stk. 2 nr. 6. Følgende værnsregler fra L 49, jf. ordlydsfortolkning af loven må være omfattet af dispensationsmuligheden, men der foreligger ikke retspraksis herfor: Salg af aktier til datterselskab af det udstedende selskab, og det udstedende selskab har kontrol efter LL 2 stk. 2 jf. LL 16 B stk. 1. Tilbagesalg til udstedende selskab i året for likvidation likviderende selskab havde min. 50% af aktiverne, som koncernselskabsaktier eller datterselskabsaktier, eller som har overdraget sådanne inden for de seneste 3 år jf. LL 16 B stk. 2 nr. 2 litra d. Det er ud fra den foretagne analyse vanskeligt at fremhæve helt entydige kriterier, hvor dispensation må kunne påregnes, udover følgende situationer; 1) kapitalnedsættelser ved aktivitetsindskrænkninger, som foregår sideløbende med afhændelse af virksomheden, 2) tilbagesalg til udstedende selskab, hvor alle aktier afstås, da dette fremgår af lovmotiverne. Helt overordnet må det ud fra lovmotiverne fortolkes, at rent spekulative transaktioner og omgåelseshensigter medfører afslag på dispensation. Heraf kan også fortolkes, sammen med trenden i den foreliggende praksis, at løbende udlodninger af årets overskud er til støtte for en dispensation på et senere tidspunkt. Der mangler overblik på området, og analysen viser da også, at der sjældent ses sager, som forelægges domstolene, hvormed der kunne skabes en større transparens og retssikkerhed. Ud fra loven og dennes motiver, ses en række dispositioner, hvor der kan forventes en dispensation, men det er sjældent helt entydigt. Området er svært og diffust, og kun ganske få elementer kan tillægges betydning med fuld sikkerhed, da praksis stritter i alle retninger. Det er således ikke muligt entydigt at konkludere ud fra analysen, om dispensationsområdet Side 40

45 i praksis fungerer. Det vurderes derfor ikke til at være en entydig og effektiv løsning for en investor. Med henvisning til udbytteoversigten i kapitel 4.7, kan det desuden konstateres at der slet ikke kan opnås dispensation fra en række dispositioner som følger; punkt 1 - ordinært udbytte, punkt 4 salg og genkøb, punkt 5 likvidationsprovenu, hvor værnsregel træder i kraft og punkt 9 SEL 2 D stk. 2. I disse situationer løses brandbeskatningen derfor ikke ad dispensationsvejen. Hvis der opnås dispensation for de udlodningsdispositioner, hvor dette er muligt, så vil situationen med brandbeskatningen slet ikke forekomme, da reglerne i aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse og vil for de skattefri porteføljeaktier medføre skattefrihed jf. ABL 4 C sammenholdt med ABL Opkøb af noterede aktier overgang til skattepligtige unoterede aktier Værnsreglen i ABL 4 C stk. 4 er i forbindelse med L49 indsat med henblik på at fange strukturer, hvor noterede aktier pakkes ind og konverterer skattepligtig aktieavance til et skattefrit provenu, som følge af reglen for skattefri porteføljeaktier. Hvis et porteføljeselskab kan opkøbe noterede aktier, så værdien heraf overstiger 85% af egenkapitalen, vil dette som udgangspunkt sikre en symmetrisk beskatning, idet både aktieavancer og tab samt udbytter påvirker den skattepligtige indkomst. Aktieavance- og tab måles fra handelsværdien på tidspunktet for statusskiftet efter ABL 33 A, hvorfor en efterfølgende disposition, som udløser udlodningsbeskatning, vil modsvares af et tilsvarende værditab. Dette kan illustreres ved følgende eksempel: Fakta Til beskatning Handelsværdi 1. januar 2015, ved overgang til skattepligtige "unoterede" aktier 100 Udlodningsdisposition i Værdistigning i øvrigt i forudsætning for illustrationens skyld 0 Handelsværdi 31. december Lagerregulering i Beskatning 2015, netto 0 Figur 13: Simpel eksempel på lagerbeskatning efter overgang til skattepligtig unoteret porteføljeaktie. Kilde: Egen tilvirkning. Side 41

46 Det skal understreges, at udbytter fra det skattepligtige unoterede porteføljeselskab skal medregnes med 100%, idet 70% reglen i SEL 13 stk. 2 ikke finder anvendelse. Samlet set vil symmetrien imidlertid kompensere herfor. Der er i ABL 4 C stk. 4 en række forhold, som særligt skal analyseres: L49 anfører, at andelen af notererede aktier opgøres ud fra kursværdien, hvormed det kan fortolkes, at det er børsværdien, der lægges til grund for værdien af aktierne. 94 Der er imidlertid ikke i loven eller forarbejderne givet anvisning på, hvorledes værdien af egenkapitalen skal opgøres, men det må antages, at dette sker på basis af det aflagte årsregnskab efter relevante regler herfor. Reglen måles på den gennemsnitlige beholdning af porteføljeaktier, som er noterede/optaget til handel på i forhold til porteføljeselskabets egenkapital ved udgangen af samme regnskabsår. Grænsen på 85% måles således ikke på aktivmassen, hvilket blandet andet blev udfordret af FSR. 95 Af L49 fremgår, at der skal foretages løbende målinger uden entydig anvisning herpå, men det er i forarbejderne nævnt, at det påhviler aktionæren at føre beviset herfor. 96 Måling skal foretages for det forudgående regnskabsår, hvorfor reglen først træder i kraft for det efterfølgende regnskabsår. Såfremt selskabet er nystiftet anvendes det første regnskabsår dog som målingstidspunkt. I ABL 4 C stk. 4, 3. pkt. er indsat en transparensregel, som ved opkøb i underliggende selskaber, hvorover porteføljeselskabet har bestemmende indflydelse efter LL 2 stk. 2, vil kunne udløse værnsreglen, idet der ses bort fra værdien af aktier, og der foretages konsolidering og måling af de samlede aktiver Hvordan løser dette paradokset med brandbeskatningen? En overgang til symmetrisk beskatning ved opkøb af noterede aktier i porteføljeselskabet eller i underliggende selskaber der kontrolleres kan nedbringe brandbeskatningen og endog efter omstændighederne helt fjerne den, idet en udlodning modsvares af et tabsfradrag på værdinedgangen. ABL 4 C stk. 4 værnsreglen måles imidlertid på det foregående regnskabsår, så der kræves en optimal timing for at kunne skabe overgangen til skattepligtige unoterede porteføljeaktier i samme år som en udlodning. Værnsreglen i ABL 4 C stk. 4 er indført for, at sikre mod omgåelsen af skattefriheden på aktieavancerne og dermed ikke tiltænkt til at kunne indgå i konstruktioner, hvor skattepligtigt udbytte håndteres ved konvertering til en symmetrisk beskatning. Men det vurderes, at den med de tidsmæssige udfordringer i teorien vil kunne anvendes hertil, men kan være en dyrere 94 L49, side 9 første spalte. 95 Bilag 7 til L49 fra FSR af 23. november 2012, side L49, side 13 første spalte. Side 42

47 løsning afhængig af de konkrete forhold, idet al værdistigning lagerbeskattes hos investor og der er krav om investeringsmulighed hos porteføljeselskabet. I praksis dog nok ikke den mest tilgængelige løsning. Ved overgangen til skattepligtige unoterede aktier omfattes disse ikke længere af ABL 4 C, hvorfor værnsreglerne indført ved L 49 ikke længere vil være gældende. Det er herefter udelukkende SEL 2 D stk. 2 som skal iagttages. 6.4 Investeringsselskab efter ABL 19 stk. 2 nr. 2 Reglerne for investeringsselskaber blev indført i 2005, idet reglerne oprindeligt blev indsat i ABL 2 a stk. 7 men senere overflyttet til ABL 19 stk. 2 nr Indtil 2009 var reglerne i ABL 19 stk. 2 nr. 2 begrænset til investeringsselskaber med indløsningspligt, hvor blot en enkelt investor var tilstrækkelig, medens reglerne herefter også har omfattet de såkaldte kollektive investeringer med krav om 8 deltagere eller flere. 98 Til brug for vurderingen af, om en skattefri porteføljeaktionær kan anvende reglerne for investeringsselskaber, er krav m.v. analyseret og fortolkning heraf kan opsummeres som følger: 99 Væsentligste lovkrav Krav om at det skal være et selskab. Virksomhed består i investering i værdipapirer. Investeringsselskab med indløsningspligt, ABL 19 stk. 2 nr. 2, pkt. 100 Selskabet i henhold til lovforslaget, hvor afståelsen er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, dvs. også ordinære aktieselskaber. Lovforarbejderne beskriver en sådan virksomhed som, anskaffelse af værdipapirer (aktier, investeringsbeviser, obligationer m.v.), køberettigheder, lån og udlån, andre pengefordringer, herunder kontanter og indeståender i pengeinstitutter, finansielle kontrakter m.v. 101 Ubetydelig anden aktivitet accepteres, men ingen grænse fastsat. Kan være både noterede og unoterede værdipapirer. Kollektivt investeringsselskab, ABL 19 stk. 2 nr. 2, pkt. Tilsvarende som for investeringsselskaber med indløsningspligt. Tilsvarende som for investeringsselskaber med indløsningspligt, idet kravet her udmøntes som kollektiv investering. 97 Indført ved Lov nr. 407 af 1. juni Lov om ændring af forskellige love. (investeringsselskaber og hedgeforeninger) og overflyttet til ABL 19 ved Lov nr af 21. december Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). 98 Kollektive investeringer i ABL 19 stk. 2, pkt. blev indført ved Lov nr. 98 af 10. februar Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love. Loven havde virkning fra indkomståret Der henvises til den foretagne afgrænsning, idet investeringsselskaber ikke vil være genstand for dybere analyse. 100 Ved henvisning til lovforslaget menes; L98 af 24. februar Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Investeringsselskaber og hedgeforeninger). Kommentarer til 1 nr. 1. Side CO 2 kontrakter og livsforsikringspolicer kunne medregnes, jf. hhv. SKM (SR) og SKM (SR). Side 43

48 Væsentligste lovkrav (fortsat) Andelene skal på forlangende tilbagekøbes til indre værdi efter en vis frist. Tredjemand kan tilkendegive opkøb til en værdi, som ikke er væsentligt under indre værdi. Krav til antal deltagere. Investeringsselskab med indløsningspligt, ABL 19 stk. 2 nr. 2, pkt. 102 Investeringsselskabet skal på forlangende af ihændehaver købe andelene tilbage. Dette illustreredes ved SKM (SR) - investor blev ikke anset for på forlangende at kunne sælge til selskabet eller en bestemt tredjemand. I SKM (SR) blev perioden på 10 år ikke accepteret som et reelt tilbagekøb. I forhold til indre værdi accepteres sædvanlige handelsomkostninger. I SKM (SR) blev en afvigelse på 5% accepteret som den højeste afvigelse i den analyserede praksis. Af L98/2005 understregedes, at indre værdi svarer til en regnskabsmæssig opgørelse. Af lovforslaget fremgår, at fristen kan være lang men dog ikke bestemt af uvisse begivenheder. Efter ABL 19 stk. 2 nr. 2 sidestilles tilbagekøb med at tredjemand tilkendegiver også mundtligt at ville tilbagekøbe enhver andel til en værdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Ved tredjemand kan også forstås andre investorer. I forhold til antallet af deltagere anfører loven ikke krav hertil. Imidlertid fremgår det af betænkning til L 78/2006, at et investeringsselskab kan stiftes med blot en enkelt ejer. 103 Dette blev tillige bekræftet af Skatterådet i SKM (SR) og SKM (SR). Kollektivt investeringsselskab, ABL 19 stk. 2 nr. 2, pkt. Ej relevant, da ej krav om tilbagekøbspligt ved et kollektivt investeringsselskab. Ej relevant, da ej krav om tilbagekøbspligt ved et kollektivt investeringsselskab. Minimum 8 deltagere, jf. ABL 19 stk. 2 nr. 2, 5. pkt. Her betragtes koncernforbundne og nærstående som en deltager, hvis de er forbundne efter kursgevinstlovens 4 stk. 2 og ABL 4 stk Måling af antal deltagere foretages ultimo året. 105 Figur 14: Opsamling af analyse af krav til investeringsselskaber. Kilde: Egen tilvirkning. 102 L98 af 24. februar Kommentarer til 1 nr. 1. Side Side 7 i betænkning dateret 7. december 2005 til lov nr af 21. december 2005 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). 104 Lovbekendtgørelse 1113 af 18. september 2013 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter. (kursgevinstloven). 105 Fremgår ikke af lovmotiverne, men af praksis. Se SKM (SR) og SKM (SR). Side 44

49 ABL 19 stk. 3 fastlægger hvornår reglerne for investeringsselskaber ikke kan anvendes: Undtagelser fra reglerne Hvornår kan reglerne om investeringsselskaber ikke anvendes? Investeringsselskab med indløsningspligt, ABL 19 stk. 2 nr. 2, pkt. ABL 19 stk. 3, pkt.: Ej omfattet, hvis formue gennem datterselskaber (bestemmende indflydelse; LL 2 stk. 2) hovedsageligt investeres i andre værdier. Lovforarbejderne belyser ikke grænsen, men Skatterådet har fastsat, at aktivgrænsen skal sættes til 15% i værdipapirer og 85% i andre aktiver. 106 Kollektivt investeringsselskab, ABL 19 stk. 2 nr. 2, pkt. ABL 19 stk. 3, 3. pkt.; mere end 15% af de regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i året er placeret i andet end værdipapirer. I SKM (SR) statueredes, at månedlig ultimo saldo skulle anvendes. Såfremt et sådant selskab ejer mere end 10% af aktierne i et andet selskab, medregnes disse aktier ikke som værdipapirer, medmindre det pågældende selskab selv er et investeringsselskab. Hvis moderselskabet derimod har bestemmende indflydelse efter LL 2 stk. 2, skabes der transparens, og aktiverne i de underliggende selskaber medregnes i stedet Grænsen på 15% måles på alle sådanne selskaber. Figur 15: Analyse af undtagelser til reglerne for investeringsselskaber. Kilde: Egen tilvirkning Hvordan kan overgang til investeringsselskab foregå for en skattefri porteføljeaktionær? Under iagttagelse af de analyserede formalia kan en beholdning af skattefri porteføljeaktier overdrages til et selskab, som hermed kan få status af et investeringsselskab med indløsningspligt, idet de skattefri porteføljeaktier kan overdrages skattefrit efter ABL 4 C. Det er ved afhandlingens afgrænsning forudsat, at der ikke foreligger aftale om fælles ledelse eller om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse m.v. efter LL 2 stk. 2, hvorfor undtagelsen i stk. 3 ikke finder anvendelse, og selskabet kan få status af investeringsselskab med indløsningspligt, da ejerskabet af de skattefri porteføljeaktier skal ses som en investering i værdipapirer og der skabes ikke transparens i forhold til de underliggende selskabers aktivitet. Det er i forbindelse med overdragelsen af de skattefri porteføljeaktier vigtigt at være opmærksom på værnsreglen i SEL 2 D stk. 2, der ved overdragelse til et tomt selskab 106 SKM (SR) og senere bekræftet i bilag 2 til L55 af 19. november 2009 (Forsalg til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love) -i et høringssvar til Danske Advokater. 107 ABL 19 stk. 3, 6. pkt. LL 2 stk.2. afgør denne sondring og blandt andet fælles ledelse kan medføre bestemmende indflydelse. 108 I SKM (SR) blev det fastlagt, at der ikke skulle ske eliminering af koncernmellemværender. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser skulle ikke medregnes som værdipapirer. Side 45

50 skal ske således, at reglen ikke træder i kraft. Der henvises til kapitel 4.6. Modtages der delvist vederlag i andet end aktier, kan denne del blive efter omstændighederne blive beskattet som udbytte. I SKM (SR) gav Skatterådet accept af, at andele på under 10% kunne indskydes i et investeringsselskab. Det bindende svar vedrørte et kollektivt investeringsselskab men kan analogt anvendes i forhold til investeringsselskaber med færre deltagere og investering i andele under 10% svarende til skattefri porteføljeaktier og dermed bruges i forhold til accept af indskud heraf. Et kollektivt investeringsselskab kan opstå på den baggrund, at selve porteføljeselskabet og de eventuelt underliggende datterselskaber på et givent tidspunkt opfylder formalia herfor og har samlede investeringer i værdipapirer, der overstiger 85% af aktiverne, som beskrevet ovenfor, hvorved statusskifte vil indtræde. Statusskiftet medfører, at aktierne skal anses for afstået til handelsværdien på tidspunktet herfor, jf. ABL 33 A stk. 1 sammenholdt med ABL 33 A stk. 2, men vil i praksis være skattefri efter ABL 4 C sammenholdt med ABL 8. Et eksisterende selskabs overgang sker først ved udgangen af det ordinære indkomstår, jf. SEL 5 F nr. 1, idet en afsluttende ansættelse skal udarbejdes, da overgangen sidestilles med ophør og salg af aktiverne til handelsværdi på dette tidspunkt Investeringsselskabets skattepligt m.v. Et investeringsselskab er et selvstændigt skattesubjekt, men er skattefritaget efter SEL 3 stk. 1 nr Af SEL 3 stk. 1 nr. 19, 2. og 4. pkt. fremgår tillige, at alle former for danske udbytter efter LL 16 A stk. 1 og 2 skal beskattes med en endelig skat på 15%. I praksis vil udbytteskatten på 15% blive medtaget i regnskabet for investeringsselskabet som en omkostning og nedbringe årets lagerregulering tilsvarende Beskatning af aktionærerne i et investeringsselskab Skattepligten for investor fremgår af ABL 23 stk. 7, idet der er krav om anvendelse af et 109 Skattefriheden blev indført ved Lov nr. 407 af 1. juni Lov om ændring af forskellige love. (investeringsselskaber og hedgeforeninger). Side 46

51 lagerprincip, hvilket medfører, at der vil være indirekte fradrag for alle typer af omkostninger, som er afholdt af investeringsselskabet. Udbytteskatten på 15% på danske udlodninger, vil tillige nedbringe årets lagerregulering og svare til en effektiv skat på 11,48%, så den samlede beskatning i 2015 vil udgøre 34,98%. 110 Udlodning af udbytte fra investeringsselskabet vil blive omfattet af hovedreglen i LL 16 A stk. 1 og være fuldt ud skattepligtig for investor, idet SEL 13 stk.1 nr.2 4. pkt. om medregning af 70% af udbyttet ikke gælder. Likvidationsudlodninger i investeringsselskaber anses for aktieafståelsessum, hvis dette er udloddet i det endelige likvidationsår efter LL 16 A stk. 3 nr. 1. Dette blev bekræftet i SKM (SR). De vigtigste karakteristika for et investeringsselskab med tilbagekøbspligt er, som ovenfor beskrevet, at der skal foreligge en ret til at sælge aktierne tilbage til selskabet, som efter hovedreglen vil skulle anses for et skattepligtigt udbytte. LL 16 B stk. 2 nr. 4 statuerer dog, at et sådant tilbagesalg altid vil være omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven Hvordan løser dette paradokset med brandbeskatningen? En enkeltstående skattefri porteføljeaktionær kan etablere et investeringsselskab med indløsningspligt ved overdragelse af de skattefri porteføljeaktier under iagttagelse af kravene hertil. Dette kan ske uafhængigt af aktiviteten i den underliggende koncern, da den underliggende aktivitet ikke skal medtages som følge af, at det er forudsat, at der ikke foreligger bestemmende indflydelse m.v. efter LL 2 stk.2. Ved denne løsning sikres en symmetrisk beskatning, idet både udbytte og aktieafkast beskattes fuldt ud, hvilket tillige medfører, at eventuel skattefri aktieavance beskattes. Nettobeskatningen kan være på niveau med selskabsskattesatsen men vil effektivt være højere, hvis investeringsselskabet har betalt udbytteskat på modtagne udbytter, hvorpå der ikke kan opnås direkte lempelse i skatten. Ulempen ved løsningen er dog, at eventuelle skattefrie aktieavancer fanges af lagerbeskatningen målt fra tidspunktet for overgang til investeringsselskab. Det skal understreges, at ABL 4 C ikke længere finder anvendelse efter overdragelse til investeringsselskabet, idet et investeringsselskab ikke er skattepligtig efter SEL 1 stk. 1 nr. 110 SEL 17 stk. 1. Skattesats for 2015= 23,5%. 15% udbytteskat vil svare til en effektiv skat på 11,48%. Side 47

52 1, jf. kravet herom i ABL 4 C stk. 3. Dette betyder, at værnsreglerne fra L49 ikke længere finder anvendelse. SEL 2 D stk. 2 vil fortsat skulle iagttages, idet et investeringsselskab er en juridisk person. Masterafhandlingens afgrænsning om, at alle aktionærer ejer under 10% medfører, at antallet af aktionærer er tilstrækkeligt til at opfylde kravet til minimum 8 deltagere. Et kollektivt investeringsselskab kan imidlertid kun etableres, hvis virksomheden består i kollektiv investering, og maksimalt 15% af aktiverne ligger uden for begrebet værdipapirer. Med den foretagne afgrænsning i masterafhandlingen i forhold til ikke finansiel aktivitet, anses denne løsning derfor ikke for entydig anvendelig. 6.5 Udlodning i likvidationsåret Med sigte på at undgå udbyttebeskatning kunne det overvejes at afvente det endelige likvidationsår, før udlodning foretages, jf. LL 16 A stk. 3 nr.1 eller afvente tilbagesalg til udstedende selskab efter LL 16 B stk. 2 nr. 2 også til det endelige likvidationsår, hvorefter beskatning af provenu kan henføres til aktieavancebeskatningsloven. Det skal i denne forbindelse forudsættes, at datter- og koncernselskaber allerede er frasolgt til tredjepart, så værnsreglen i LL 16 A stk. 3 nr. 1 litra d og LL 16 B stk. 2 nr. 2 litra d ikke finder anvendelse. Da alle aktiver er under realisation, vil et skattefrit porteføljeselskab i likvidationsåret kunne være i den situation, at dette alene besidder finansielle aktiver såsom likvider, værdipapirer eller tilgodehavender fra salg heraf. I denne forbindelse kunne det være nærliggende at undersøge, om selskabet alternativt kan statueres som et kollektivt investeringsselskab efter ABL 19 stk. 2 nr. 2, 4. pkt. med lagerbeskatning til følge. Reglerne i ABL 19 stk. 2 nr. 2, 4. pkt. finder umiddelbart anvendelse, idet antallet af aktionærer med de anlagte forudsætninger overstiger 8 på målingstidspunktet. 111 Der er i imidlertid et grundlæggende krav om, at der skal drives investeringsvirksomhed, hvorfor der tillige må ses på karakteren og hensigten med selskabet. Skatteministeriet har i lovforarbejderne givet udtryk for, at blot fordi et holdingselskab i en kortere periode, som følge af afvikling, udelukkende var i besiddelse af værdipapirer m.v. ikke automatisk kvalificerede til overgang til 111 SKM (SR) og SKM (SR) måles herefter ved udgangen af indkomståret. Side 48

53 investeringsselskab, da dette ikke var hensigten der blev dog ikke givet konkrete anvisninger på tidshorisonten. 112 Et bindende svar fra 2010 fastlagde, at et selskab, som siden 2006 kun havde ejet et gældsbrev efter salg af et operativt datterselskab, skulle anses for et kollektivt investeringsselskab fra og med indkomståret 2009, hvor vedtægternes formål ændredes til investering m.v. 113 Skatterådet tiltrådte, at der ikke var tale om en midlertidig placering, og selskabets formål dermed var at drive investeringsvirksomhed. Problemstillingen ses ikke behandlet yderligere, hvorfor det ud fra lovmotiverne må fortolkes, at ganske korte perioder på måske et eller to år er acceptable. Men selv i en afviklingssituation kan selskabet blive omfattet, og fortolkes situationen snævert jf. ministersvaret til L55, så vil en ren afvikling kunne medføre statusskift til investeringsselskab, hvorimod fokus på senere udvidelse ikke vil medføre overgang hertil Hvordan løser dette paradokset med brandbeskatningen? Hvis likvidationsåret afventes før udlodning finder sted, vil denne løsning som udgangspunkt løse problemet med brandbeskatningen, da udlodning/tilbagesalg vil blive lempeligt beskattet efter aktieavancebeskatningsloven. Der er dog en risiko for, at selskabet primo dette år vil overgå til status som et kollektivt investeringsselskab med lagerbeskatning til følge, hvis hensigten er afvikling. Det vil dog kun være værdireguleringen for tidspunktet primo dette år til afviklingstidspunktet, som skal påvirke investors skattepligtige indkomst, som følge af lagerprincippet og reglerne for statusskifte i ABL 33 A. Likvidationsudlodningen vil som bekræftet i SKM (SR) anses for omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Samlet set vurderes modellen dog som effektiv i forhold til, at nedbringe beskatningen til et minimum, idet kun en begrænset del lagerbeskattes efter overgangen til kollektivt investeringsselskab. I forhold til de forskellige værnsregler m.v. for skattefri porteføljeaktier fra L49, vil disse ikke gælde efter overgangen af det skattefri porteføljeselskab til et kollektivt investeringsselskab, 112 L55 af 8. december Spørgsmål 14 og svar herpå. 113 Se SKM (SR). 114 L55 af 8. december Spørgsmål 14 og svar herpå. Side 49

54 idet et sådant ikke er skattepligtigt efter SEL 1 stk. 1nr. 1 jf. kravet herom i ABL 4 C stk. 3. SEL 2 D stk. 2 findes ikke relevant i denne sammenhæng. 6.6 Delkonklusion Baseret på den foretagne analyse kan det konkluderes, at paradokset med brandbeskatning ved de fleste dispositioner kan nedbringes eller fjernes ved anvendelse af de gældende regler Analysen omfatter løsninger, hvor fuldstændig skattefrihed kan opnås ved følgende muligheder: 1. Salg af de skattefri porteføljeaktier, idet værnsreglerne i SEL 2 D stk. 2 samt LL 16 A stk. 2 nr. 5 skal iagttages for at undgå udbyttebeskatning af en del af afståelsessummen. 2. Indhentelse af dispensation fra udbyttebeskatningen. Den foretagne analyse viser dog, at dispensationsområdet er forbundet med en meget usikker retstilstand, idet offentliggjort praksis er begrænset, og restpraksis overvejende ikke er prøvet ved domstolene. Derudover vil dispensation ikke kunne opnås for alle udlodninger og dispositioner. Analysen med fokus på symmetrisk beskatning viser, at følgende muligheder kan anvendes: 3. En struktur kan tilføres porteføljeaktier, som er optaget til handel på /noterede og dermed omfattes af værnsreglen i ABL 4 C stk. 4, hvis en skattefri porteføljeaktionær kan påvirke beslutninger herom og det kan times korrekt. Investor vil dog blive beskattet af al værditilvækst fra og med overgangen, men kan dog undgå brandbeskatning af visse udlodninger. Værnsreglerne for skattefri porteføljeaktier indført ved L49 finder ikke længere anvendelse efter overgangen. 4. Symmetrien kan tillige skabes ved, at en enkeltstående uafhængig investor etablerer et investeringsselskab med indløsningspligt efter ABL 19 stk. 2, pkt., hvortil de skattefri porteføljeaktier overdrages. Brandbeskatningen vil blive fjernet, idet den effektive beskatning som følge af lagerprincippet vil være på niveau med selskabsskattesatsen. En løsning med et kollektivt investeringsselskab vil også skabe symmetrien, men vurderes vanskeligere i forhold til afhandlingens afgrænsning. Værnsreglerne for skattefri porteføljeaktier fra L49 finder ikke længere anvendelse, idet aktierne skifter status. Endeligt viste analysen, at følgende løsning kan nedbringe beskatningen til et minimum: 5. Hvis likvidationsåret afventes før udlodning eller tilbagesalg til det udstedende selskab foretages kan der akkumuleres provenu til skattefri udlodning/tilbagesalg i det endelige likvidationsår. Der foreligger en risiko for at der sker lagerbeskatning af værditilvækst i nedlukningsårene, hvis selskabet statueres som et kollektivt investeringsselskab. Side 50

55 7 De lege feranda forslag til lovgivning til løsning af paradokset Afslutningsvist er det masterafhandlingens formål at analysere forslag til mulige lovgivningstiltag, som vurderes at kunne skabe en situation, hvor investor undgår brandbeskatningen og maksimalt beskattes af det reelle afkast. De analyserede lovgivningstiltag vil fokusere på at undgå ensidig beskatning samt på at skabe regler med forudsigelighed. Følgende lovgivningstiltag med fokus på skattefrihed vil blive analyseret: 1. Skattefrihed for udbytter eventuelt efter en ejerperiode. 2. Objektivering af dispensationsbestemmelser. Herefter efterfulgt af analyse af lovgivningstiltag med fokus på symmetrien: 3. Genindførsel af fuld symmetrisk beskatning. 4. Indførsel af frivillig symmetrisk beskatning. Afslutningsvist med analysere af et blandet løsningsforsalg: 5. Fradrag for den oprindelige anskaffelsessum. 7.1 Skattefrihed for udbytte af skattefri porteføljeaktier krav om ejerperiode Der kunne indledningsvist foreslås egentlig skattefrihed for udbytte på aktier med ejerandele under 10%. Modellen vil være simpel at administrere for både skatteyder og for investor, og den komplicerede værnslovgivning, som er analyseret i kapitel 4, kan ophæves. En variant af modellen kunne være at indføre skattefrihed for udbytter efter en vis ejerperiode. Under behandlingen af L49 blev det dog præciseret, at skattefrihed for udbytte af skattefri porteføljeaktier vil medføre, at Danmark skulle opgive beskatning af udenlandske kapitalfonde og deres bagvedliggende ejere. 115 Samme argumenter gentages ved lovforarbejdet til L 40, hvorfor det vurderes, at der ikke vil være politisk flertal herfor. 116 For en skattefri porteføljeaktionær vil forslaget medføre, at alt afkast på investeringen vil være skattefrit, og løsningen vil være i tråd med hensigten bag L49 om, at skabe grobund for investeringer i iværksætter- og vækstvirksomheder. 117 Kravet om at undgå ensidig beskatning og skabe forudsigelighed kan opfyldes. 115 L49/2012, side 4 og L40/2014, bilag 1 side Uddraget af formålet bag L49/2012. Side 51

56 7.2 Dispensationsbestemmelser i LL 16 A og 16 B- lovmæssig objektivitet Historisk ses flere tiltag i retning af objektivering, hvoraf særligt L87 i 1998 anviste konkrete lovformuleringer, men denne del af lovforslaget udgik under Folketingets forhandlinger, idet det blev besluttet at afvente Generationsskifteudvalgets arbejde. 118 Dette blev ikke sidenhen genoptaget, men i L87 blev følgende objektiveringer foreslået; Udlodning fra kapitalnedsættelse, der sker efter ligelig fordeling, samt højst med et beløb svarende til nedsættelsen. Der stilles den yderligere betingelse, at der samtidig sker afhændelse af hele eller dele af virksomheden, og at udlodningen ikke overstiger salgssummen herfor. 119 Der indsættes forslag til specifikke krav hertil disse gennemgås dog ikke nærmere. I forhold til likvidationsudlodninger og afståelse til udstedende selskab blev det foreslået, at disse ikke skal medregnes som udbytte også for året før likvidationsåret, jf. L nr. 15 Det foreslås tillige, at LL 16 B ikke skal anvendes, når alle aktionærer afstår aktierne. 120 Med henblik på at opnå en retstilstand, som vil skabe forudsigelighed og transparens for skattefri porteføljeaktionærer, kunne det være ønskeligt at rammelovgivningen for dispensationspraksis i LL 16 A og B blev suppleret med en række objektive kriterier. Ud fra analysen af den foreliggende retspraksis ovenfor samt egne observationer i forhold til processer omkring køb og salg af virksomheder m.v., kan det foreslås, at objektive kriterier tilføres lovgivningen. For alle typer af dispensationsanmodninger, ses følgende generelle situationer, som kunne objektiveres: Generelle forhold, der skulle medføre dispensation: Udenlandske aktionærer dominerer samlet set beslutningsprocesser i forhold til øvrige minoritetsaktionærer. En vis ejertid og at selskabet løbende har foretaget udbyttebetalinger, dvs. ej opsparet store reserver. Særlige forhold der kunne objektiveres i dispensationspraksis: Kapitalnedsættelser: Samtidig afståelse af aktivitet som foreslået i L87. Dog er der behov for, at tilgodese situationer, hvor der sælges en virksomhed, men likvidation ikke kan foretages, som følge af sælgers indeståelser og forpligtelser. 118 L 87 af 13. november Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove, toldloven. Lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektivisering, justering af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af told og afgiftsområdet m.m.). 119 L 87 af 13. november nr L 87 af 13. november nr. 20. Side 52

57 Likvidationsudlodninger i årene før det endelige likvidationsår: I det foregående år før likvidationsåret se L87 ovenfor. Sagsbehandlingstid m.v. kan medføre en længere likvidationsperiode, og investor kan blive fanget af reglerne for kollektive investeringsselskaber, jf. ovenstående analyse. Tilbagesalg til det udstedende selskab m.v.: Alle aktier afstås. Afståelse kun kan ske til selskabet af vedtægtsmæssige årsager eller forbundet med bestemte erhverv. Tilfældig erhvervelse af det udstedende selskab. Værnsreglen i SEL 2 D stk. 2 er ikke dækket af dispensationsbestemmelserne i LL 16 A og B, men kunne også objektiveres i forhold til en skattefri porteføljeaktionær, idet ovennævnte generelle forhold ud fra rent forretningsmæssige dispositioner kan medføre behov for en dispensationspraksis. I forhold til omgåelsesproblematikken vil konkrete lovændringer i retning af de foreslåede objektiveringskriterier kræve særskilte tilpasninger for at sikre mod dispositioner og strukturer, hvor skattepligtigt udbytte konverteres til skattefri avance, hvor dette ikke er ønskeligt. Der vurderes fortsat at være behov for værnsregler, da ordinært udbytte dvs. andel af opsparede frie reserver ved diverse strukturelle tiltag fortsat kan forsøges konverteret til skattefri aktieavance ved omgåelseshensigten. Dispensationsmuligheden skal dog også i forhold til værnsreglerne fra L49 være opnåelige under de givne forudsætninger, idet der kan forekomme helt ordinære forretningsmæssige transaktioner som rammes utilsigtet. Dette vil kræve en detaljeret beskrivelse, men bør på trods af skatteministerens bekymringer herom, i forbindelse med L81, kunne håndteres. 121 En dispensationsadgang efter LL 16 A og B, som er objektiv og transparent, vil kunne sikre, at investor på investeringstidspunktet kan træffe en effektiv beslutning i forhold til en given investering, da beskatningen ville være mere forudsigelig og ikke ensidig, samt skabe en retssikkerhed for den enkelte. 7.3 Genindførsel af fuld symmetrisk beskatning En let tilgængelig og tidligere anvendt løsning er at ophæve skattefriheden for de skattefri porteføljeaktier og genindføre reglerne, som var gældende for årene , således at 121 L81 spørgsmål 1, side 2 henvendelse fra FSR svar af 28. februar Side 53

58 symmetrien genindføres. 122 Porteføljeaktier noterede og unoterede vil så blot være skattepligtige af alt afkast. Dette vil være en simpel løsning og medføre, at kompleksiteten omkring skattefri porteføljeaktier, som fulgte med L49 og værnsreglerne heri samt SEL 2 D stk. 2, fjernes. Værnsreglerne kan bibeholdes, men får i praksis ingen særskilt betydning medmindre for eksempel salg og genkøbsreglen opretholdes, da denne ikke vil kunne indgå i symmetribetragtningen. Hensigten med L49 var imidlertid at skabe basis for øget støtte til vækst og iværksættervirksomheder ved at fremme investeringerne heri via skattefrihed for aktieavancen. 123 Set fra en skattefri porteføljeinvestors synsvinkel vil skattefriheden for den værditilvækst, som kunne skabes i en investering, forsvinde, men reglernes genindførsel kunne skabe forudsigelighed og symmetri og forhindre brandbeskatning. Der ses således ikke entydige fordele og ulemper i denne sammenhæng, da dette også vil afhænge af den enkelte investering og de konkret foretagne dispositioner som kunne udløse udbyttebeskatning. 7.4 Frivillig symmetribeskatning - nettometode Da der jo nødvendigvis ikke i alle investeringer ses beslutninger, som vil medføre en uhensigtsmæssig beskatning, kan der alternativt foreslås indført regler, hvor en frivillig symmetribeskatning kan vælges. Der blev i 2005 indført en nettometode for livsforsikringsselskabers investeringer i skattetransparente juridiske enheder, jf. SEL 13 F, der kunne anvendes som inspiration for den foreslåede model. 124 Modellen medfører mulighed for et tilvalg for hver enkelt investering men dog indrettet således, at valget gælder fremadrettet, indtil den pågældende investering afhændedes, jf. SEL 13 F. Der skal anvendes et lagerprincip efter SEL 13F, men principielt kunne et realisationsprincip overvejes for de skattefri porteføljeaktier. Eventuelle kildeskatter tillægges 122 Der henvises til redegørelsen i kapitel Uddraget af formålet bag L Som vedtaget ved Lov nr af 12. december Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven. (Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.). Side 54

59 afkast, så bruttoafkastet beskattes, og der kan opnås lempelse i betalt skat, jf. SEL 13 F stk. 3 og henvisningen til LL 33. Reglerne i SEL 13 F er møntet på transparente investeringer i juridiske enheder, hvor det kan være vanskeligt at skabe den fornødne indsigt for at kunne selvangive afkast korrekt. 125 Sammenlignes med en skattefri porteføljeaktionær medfører de forskellige værnsregler, indført ved L49, behov for stor grad af transparens, som ikke nødvendigvis kan fremskaffes af en minoritetsaktionær. Sammenlignes formålet med nettometoden og paradokset ved eksempelvis manglende transparens i forhold til de skattefri porteføljeaktier, kan der således drages paralleller, som taler for implementering af en model, der læner sig op ad reglen i SEL 13 F. Den foreslåede model vil fortsat medføre behov for værnsregler for at sikre mod omgåelsessituationer, men disse burde i praksis kun være gældende for skattefri porteføljeinvesteringer, hvor den frivillige nettometode ikke vælges. Fordele for investor vil være, at der skabes en forudsigelighed på investeringstidspunktet i forhold til den maksimale beskatning og en afbalanceret beskatning på eventuelle dispositioner, hvor egne midler eller den fulde afståelsessum udbyttebeskattes. Eventuelle kildeskatter vil skulle lempes for at skabe en fuld symmetrisk beskatning. 7.5 Fradrag for den oprindelige anskaffelsessum ved udbytteklassifikation For at sikre, at investor ikke beskattes af egne midler ved en udlodningsdisposition, hvor der enten ikke er mulighed for eller hvor der ikke opnås dispensation på trods af anmodning herom, kunne der indføres en regel om fradrag for den forholdsmæssige andel af den oprindelige anskaffelsessum i den skattepligtige udbytteudlodning, hvor denne beskattes. 70% reglen i SEL 13 stk. 2 kunne opretholdes for det skattepligtige nettoudbytte for at sikre incitamentet for investering i iværksætter- og vækstvirksomheder. I praksis kunne en lovregulering indarbejdes i LL 16 A og B, idet den nuværende dispensationsadgang er relevant at opretholde i forhold til likvidationsudlodninger og 125 L18 af 5. oktober Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven. (Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.). Lovmotiver til 2 nr. 4. Side 55

60 tilbagesalg til udstedende selskab, da der kunne være særlige forhold, som medførte behov for en dispensation også udover den andel, der kan henføres til den oprindelige anskaffelsessum, da der jo sker konvertering af skattefri aktieavance til skattepligtigt udbytte i disse specifikke situationer. Fordelen ved forslaget er, at det vurderes simpelt, og dette vil sikre forudsigeligheden samt sikre en rimeligere beskatning, som var målsætningen. I forhold til danske udlodninger, som rammes af situationen med beskatning af egne midler, vil der opstå en kompleksitet i forhold til udbytteskat, idet det udloddende selskabs kildeskatteforpligtelse skal overholdes. 126 Dette kan dog løses ved, at det udloddende selskab fortsat indeholder kildeskat, og at investor tilbagesøger kildeskatten hos SKAT enten umiddelbart efter indeholdelse mod dokumentation eller som lempelse i skatten ved den endelige selvangivelse. For at undgå diskrimination af udenlandske investorer hjemmehørende i EU og i tredjelande kan tilbagesøgningsordningen tillige tilbydes generelt. 127 De ved L49 indførte udbytteværnsregler samt reglen i SEL 2 D stk. 2. kunne tillige indeholde mulighed for et fradrag for den oprindelige anskaffelsessum, idet der også i forhold til værnsreglerne kan være behov for at undgå brandbeskatning, således at investor ikke beskattes af den oprindelige anskaffelsessum. 7.6 Delkonklusion Med målet om at undgå brandbeskatning, skabe forudsigelighed og transparens samt en højere grad af retssikkerhed, kunne følgende lovinitiativer overvejes, idet ændringerne vurderes at kunne tilgodese disse hensyn. Lovgivningstiltag med fokus på skattefrihed som følger: 1. Skattefrihed for udbytter eventuelt efter en ejerperiode, hvilket dog vurderes vanskelig at få indført ud fra det politiske ønske om fastholdelse af udbyttebeskatningen for udenlandske kapitalfonde m.v. Værnsreglerne vil ikke længere være nødvendige og kan ophæves. 2. Objektivering af rammelovgivningen i dispensationsbestemmelserne i LL 16 A og B med det formål at skabe større grad af rimelig beskatning, forudsigelighed, og dermed højere 126 Lovbekendtgørelse 1403 af 7. december 2010 af kildeskatteloven. Se 65, stk Der henvises til tidligere diskussion af Lissabon traktaten m.v. i kapitel 5.2. Side 56

61 retssikkerhed i forhold til påtænkte dispositioner. I forhold til værnsreglerne kan der tillige være konkrete behov for, at tilgodese rent forretningsmæssigt drevne beslutninger og inkludere disse i objektiveringen. Med fokus på symmetrien foreslås følgende lovgivningstiltag: 3. Genindførsel af fuld symmetrisk beskatning, idet aktieavancebeskatningsreglerne for unoterede porteføljeaktier fra perioden kunne implementeres, hvilket dog vil være i konflikt med hensigten om skattefrihed for aktieavancer bag L49 med formålet om at fremme investeringslysten i vækst- og iværksættervirksomheder. Værnsreglerne kan ophæves, idet disse ikke længere er nødvendige som følge af symmetrien. 4. Indførsel af en frivillig symmetrisk beskatning der for den enkelte investor kan tilgodese formålet om forudsigelighed og nedbringe den effektive beskatning ved dispositioner, hvor der sker beskatning af investors egne midler og dermed fastholde investeringslysten i tråd med formålet bag L49. Værnsreglerne kan fastholdes for investorer, som ikke har valgt symmetrien. Endelig kunne det foreslås, at der skabes en rimelig beskatningssituation ved: 5. Opnåelse af fradrag for den oprindelige anskaffelsessum, idet dette vil tilgodese det overordnede mål for skattefri porteføljeaktionærer om en rimelig beskatning, idet egne midler ikke længere beskattes. Der bør gives mulighed for fradrag for anskaffelsessummen bredt også i forhold til værnsreglerne. Side 57

62 8 Konklusion L49 indførte begrebet skattefri porteføljeaktier, jf. ABL 4 C stk. 1. På trods af motivet om at fremme investeringer i vækst- og iværksættervirksomheder med skattefrihed for aktieavancer og ej fradrag for tab, kan det påvises, at en investor kan underlægges en betydelig effektiv beskatning, som langt overstiger den ordinære selskabsskat for Analysen påviser, at en skattefri porteføljeaktionær brandbeskattes som følge af manglende symmetrisk beskatning eller alternativt manglende skattefrihed for aktieudbytterne set i forhold til en skattelovgivning, som bredt klassificerer udlodninger til aktionærerne som udbytte. Suppleret med komplicerede værnsregler, som fanger en række helt almindelige forretningsmæssigt drevne dispositioner som skattepligtigt udbytte risikerer en skattefri porteføljeinvestor beskatning af egne midler eller konvertering af skattefri aktieavance til skattepligtigt udbytte. Selv i tilfælde af tab på aktierne fastholdes en bruttobeskatning på udbytterne og medfører brandbeskatning. I lovgivers forsøg på at fastholde bredden af udbyttebeskatningen og at sikre mod strukturer, hvor udbyttebeskatningen forsøges omgået ved opnåelse af skattefrihed på aktieavancerne, indførte L49 alene fire nye værnsregler. Tillægges kompleksiteten i SEL 2 D stk. 2 ses en samlet indkapsling af dispositioner også af helt almindelig forretningsmæssig og civilretlig karakter. Brandbeskatningen kan som analyseret håndteres for visse dispositioner ved forskellige løsninger i den nuværende lovgivning. For helt at fjerne beskatningen kan aktierne sælges dog under hensyntagen til kravene i SEL 2 D stk. 2, eller der kan forsøges opnået dispensation fra udbyttebeskatningen. Dispensationsområdet er dog, som det tillige er påvist, kendetegnet ved en retspraksis, som er ganske usikker som følge af begrænset offentliggørelse og generel mangel på transparens. Dette er overraskende i forhold til en lov, som har været i kraft siden Der kan desuden ikke opnås dispensation for alle typer af udlodninger, så denne løsning er heller ikke entydig. Med henblik på at opnå en symmetrisk beskatning, kan en skattefri porteføljeinvestor stifte et investeringsselskab med indløsningspligt, men det er vigtigt, at dette sker alene ved vederlæggelse med aktier for ikke at blive omfattet af SEL 2 D og blive udbyttebeskattet af Side 58

63 kontanter og andet vederlag, som ikke er aktier. Værnsreglerne for skattefri porteføljeaktier finder ikke længere anvendelse efter overdragelse til investeringsselskabet. Afventes udlodningen til det endelige likvidationsår, kan udlodningen som hovedregel fritages for udbyttebeskatning, men der er risiko for, at porteføljeselskabet vil blive omfattet reglerne for kollektive investeringsselskaber, og værdistigning fra statusskiftet blive lagerbeskattet for investor, til gengæld vil L49 værnsreglerne ikke længere skulle iagttages. Der er afslutningsvist foreslået og analyseret ændringer til den gældende lovgivning med det formål at sikre en afbalanceret effektiv beskatning og ikke mindst forudsigelighed på investeringstidspunktet, idet det kunne overvejes at indføre skattefrihed for udbytterne samt indførsel af objektive kriterier for dispensationer, også i forhold til værnsreglerne, hvor det er tydeligt, at der ikke foreligger omgåelseshensigt, så skattefrihed kan opnås. En løsning kunne tillige være at indføre en tvungen eller frivillig symmetrisk beskatning for i det mindste at sikre en beskatning på niveau med den gældende selskabsskatteprocent. Værnsreglerne vil ved symmetrien ikke spille en rolle. Endelig kunne der indføres et generelt fradrag for den forholdsmæssige andel af den oprindelige anskaffelsessum i tilfælde, hvor investor beskattes heraf. Der kan ikke peges på en helt entydig løsning som vurderes at kunne tilgodese både skatteyders samt skattemyndighedernes fulde interesse. Men som det fremgår af analysen kan brandbeskatningen håndteres ad forskellig vej. Afslutningsvist kan det dog på baggrund af masterafhandlingens analyse fastslås, at Skatteministerens udsagn om konstruerede eksempler kan tilbagevises, da brandbeskatning kan forekomme i dansk skatteret. Side 59

64 9 Perspektivering Et lovincitament med det formål, at skabe grobund for investeringer i vækst- og iværksættervirksomheder er ud fra et holistisk synspunkt et prisværdigt initiativ. Men hvordan skal mulige investorer tiltrækkes af en lovgivning, som i værste fald medfører en brandbeskatning og dermed ikke skaber basis for en anstændig beskatning af investeringen. En minoritetsaktionær kan være ude af stand til at kunne påvirke forretningsmæssige beslutninger, som træffes uden hensyntagen til en skæv beskatning. Nøgleordet for en investor er forudsigelighed i forhold til nettoafkast efter skat allerede på investeringstidspunktet, så der kan træffes en velovervejet beslutning. Investeringer i vækstog iværksættervirksomheder er typisk meget langsigtede investeringer, så der er behov for forudsigelighed for at skabe incitamentet. Beskatningen spiller jo tillige den rolle, at investor måske i stedet overvejer andre investeringer, såsom investering i obligationer o.l. hvor afkast og beskatning er mere forudsigeligt. Symmetrien i beskatningen, eller rettere det modsatte, spiller som påvist en afgørende rolle. Anno 2015, hvor aktieavancen for skattefri porteføljeaktier som hovedregel er gjort skattefri, hvorfor så ikke lade udbyttebeskatningen følge trop og gøre udbytter herpå skattefrie? Det er paradoksalt, at skulle bruttobeskattes efter udbyttereglerne og samtidig måske have realiseret et betydeligt tab på den samlede investering. Det fremgår dog entydigt af de seneste års lovmotiver at ønsket om at kunne beskatte udenlandske kapitalfonde samt dets bagvedliggende ejere vejer tungest fremfor, at skabe en mere rimelig beskatning for danske selskabsinvestorer. Det er dog vigtigt i denne betragtning at antage, at udenlandske kapitalfonde måske ikke vil finde Danmark så interessant som investeringsland som følge af 15% kildeskat. Udbyttebeskatningen rammer udenlandske investorer er det rimeligt, når det danske skatteretlige udbyttebegreb er så bredt? Skræmmer det de udenlandske porteføljeinvestorer væk, fremfor at tiltrække dem? Værnsreglerne har ikke gjort det nemmere at navigere i minelandskabet i forhold til udbytte og kan synes hæmmende i forhold til investeringslysten, da udenlandske investorer som hovedregel ikke vil få glæde af skattefriheden på aktieavancen. Side 60

65 Hvis udbyttebeskatningen skal fastholdes, så er det nødvendigt, at dispensationspraksis fuldstændig tilpasses den virkelighed, som eksisterer anno Det er betænkeligt, at transparensen omkring denne vigtige institution er så beskeden, og retssikkerheden derfor synes ganske udfordret. Er tilstanden i overensstemmelse med legalitetsgrundsætningen og ikke mindst grundlovens 43 med bestemmelsen om, at ingen skat kan pålignes uden ved lov? Dispensationsreglerne er udtryk for en rammelovgivning men er dog lovfæstet, så dette synspunkt kan dog trods alt ikke bære. Værnsreglerne er komplekse og, hvordan skal en skattefri porteføljeaktionær kunne opnå en tilstrækkelig transparens til i alle henseender at kunne selvangive korrekt og løfte bevisbyrden i forhold hertil? Det er betænkeligt, at skattefri porteføljeinvesteringer befinder sig i et landskab af forhindringer, overraskelser og sprængfarlige bomber og dette vel og mærke også i forhold til helt almindelige forretningsmæssige og civilretlige dispositioner, som slet ikke kan anses for odiøse. Man kunne på denne baggrund argumentere, at skattefri porteføljeaktionærer beskattes af en fiktiv indkomst. På denne baggrund, henvises der til masterafhandlingens forside, idet illustrationen viser de gældende dispensations- og værnsregler på udbytteområdet for en skattefri porteføljeaktie. Disse regler medfører i værste fald at en skattefri porteføljeinvestor kan underkastes en brandbeskatning, som følge af en beskatning af den oprindelige anskaffelsessum eller opleve, at skattefri aktieavance konverteres til skattepligtigt udbytte også i tilfælde, hvor der er realiseret betydelige tab på den samlede investering. Størsteparten af dispositionerne vil en minoritetsaktionær forventeligt ikke kunne påvirke, endsige få viden om! Side 61

66 Litteraturfortegnelse Love, bekendtgørelser, lovforslag m.v. kronologisk efter dato Lov nr. 149 af 10. april Lov om indkomst- og formueskat til staten (Statsskatteloven). Lov nr. 169 af 5. juni Danmarks Riges Grundlov (Grundloven). L58 af 1. marts Forslag til Lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten. Folketingstidende , Tillæg A spalte L59 af 1. marts Forslag til Lov om ændring i lov om særlig indkomstskat m.v. Folketingstidende , Tillæg A spalte Lov nr. 160 af 31. maj 1961 om påligningen af indkomst- og formueskat til staten. Lov nr. 161 af 31. maj 1961 om ændring i lov om særlig indkomstskat. Lov nr. 295 af 10. juni 1981 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. L207 af 18. februar Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove. Lov nr. 888 af 29. december Lov om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af dispensationsbestemmelser m.v.). L87 af 13. november Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove, toldloven. Lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektivisering, justering af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af told og afgiftsområdet m.m.) Lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven). L98 af 24. februar Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Investeringsselskaber og hedgeforeninger). Lov nr. 407 af 1. juni Lov om ændring af forskellige love. (investeringsselskaber og hedgeforeninger). Lov nr. 427 af 6. juni Skatteforvaltningsloven. L18 af 5. oktober Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven. (Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.). Betænkning dateret 7. december 2005 til lov nr af 21. december 2005 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Lov nr af 12. december Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven. (Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.). Lov nr af 21. december Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Lov nr. 98 af 10. februar Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love (Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.). Lov nr. 525 af 12. juni Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) L55 af 4. november Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love. (Mindre justeringer af reglerne for investeringsselskaber). L84 af 24. november Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning. Lovbekendtgørelse nr af 7. december 2010 af kildeskatteloven. Lov nr. 254 af 30. april Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning. Lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april Selskabsloven. L49 af 1. november Forslag til ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftslovens og forskellige andre love. Lovbekendtgørelse nr af 14. november 2012 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven). Side 62

67 Lov nr af 18. december Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven. (Omgåelse af udbyttebeskatning, gennemstrømningsselskaber og ledelsens sæde). Lov nr af 18 december Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love. (L49). Lovbekendtgørelse nr af 18. september 2013 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter. (kursgevinstloven). L81 af 20. november 2013; Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven, ligningsloven og aktieavancebeskatningsloven. (Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer). Betænkning af 27. februar 2014 over Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven, ligningsloven og aktieavancebeskatningsloven. (Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer). Lov nr. 274 af 26. marts Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven, ligningsloven og aktieavancebeskatningsloven. (Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer). Lovbekendtgørelse nr af 15. september 2014 om påligning af indkomstskat til staten. (Ligningsloven). L40 af 30. oktober 2014; Forslag til ændring af fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. Lov nr af 16. december Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Lempelse af udbyttebeskatningen af visse unoterede porteføljeaktier). Lovbekendtgørelse nr. 149 af 9. januar 2015 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven). Lovbekendtgørelse nr. 92 af 17. januar 2015 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Bøger Aktieavancebeskatning, Erik Banner-Voigt og Preben Underbjerg Poulsen, Karnov Group, 3. udgave Aktieavancebeskatningsloven, med kommentarer, Henrik Peytz, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave Beskatning af aktionærer, Eivind Christiansen, Forlaget Magnus, 3. udgave Festskrift til Aage Michelsen. Paul Krüger-Andersen, Mette Neville samt Niels Winter-Sørensen (Red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave FSR s årsskrift 1991, Skatteret erhvervsret, Tommy V. Christiansen, Nogle betragtninger vedrørende ligningslovens 16 B stk.1, FSR. Håndbog om beskatning af investeringsforeninger og deres investorer, Kjeld Bergenfelt og Michael Petersen, Karnov Group, 1. udgave Intern Selskabs omstrukturering, Bent Ramskov, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave Kapitalfonde i dansk og international skatteret, Jakob Bundgaaard, Ex Tuto Publishing, 1. udgave Ligningsloven med kommentarer, Mette Klingsten og Henrik Peytz, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave Lissabontraktaten, Sammenskrevet med det gældende traktatgrundlag, Folketingets EU-Oplysning, Januar Lærebog om indkomstskat, Aage Michelsen, Steen Askholt, Jane Bolander, John Engsig, Liselotte Madsen, Juristog Økonomforbundets Forlag, 15. udgave Materialesamling til masterafhandling MAS, Jane Bolander og Ole Aagesen (red.). Academic books, Efterår Retskilder & Retsteorier, Ruth Nielsen og Christian D. Tvarnø, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 3. udgave Selskabsskatteret 2014/2015, Werlauff, Karnov Group, 16. udgave Skatteretten 1, Jan Pedersen m.fl., Karnov Group, 6. udgave år 2013 Skatteretten 2, Jan Pedersen m.fl., Karnov Group, 6. udgave år 2013 Side 63

68 Artikler JUS 2007,14 Tommy V. Christiansen. Dispensation efter ligningslovens 16 A stk.2. RR 1989,9 side Kirsten Høpner Petersen. Holdingreglerne (1). RR 1989,10 side Kirsten Høpner Petersen. Holdingreglerne (2) dispensationspraksis. RR 1991,9 side Lene Hjermind. Kapitalnedsættelse og tilbagesalg. RR 2005,9 side Ria Falk. Status på beskatningen af værdipapirer og gældsinstrumenter. RR 2009,10 - side Michael Sørensen. Forårspakke 2.0 selskabers aktieavance- og udbyttebeskatning. RR 2009,10 side Lars Brinch Jørgensen. Selskabers beskatning ved investering i aktier. RR 2011,11 side Anders Nørgaard Laursen. Iværksætteraktier L 194. Skattefagligt 2013,3 side Claus Nielsen. Skattefri porteføljeaktier. SPO 1982,7 side I. A. Strobel. Hvad er udbytte. SPO 1987,3 side Betænkning om ophævelsen af dobbeltbeskatningen af aktieudbytter. SPO 1997,7 side Værnsregler i ligningslovens 16 A og 16 B. SPO 2002,6 side Er kapitalnedsættelse en aktieafståelse? SPO 2010,6 side Bent Ramskov. Er en kapitalnedsættelse uden udlodning en aktieafståelse? SPO 2013,1 side Kim Wind Andersen. Skattefrie porteføljeaktier fra 1. januar SPO 2014,3 side Kim Wind Andersen. Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen. SR-skat 2006,4 side Kjeld Bergenfelt. Nye regler om beskatning af afkast fra investeringsselskaber og hedgeforeninger. SR-skat 2007,6 side Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen. Nye regler om udbytte. SR-skat 2009,2 side Kjeld Bergenfelt. Investeringsselskaber nye skærpelser af beskatningen SR-skat 2009,4 side Henrik Møller Nielsen. Skattereformen og aktiebeskatningen. SR-skat 2010,3 side Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen. Nye regler om udbytte igen. SR-skat 2011,3 side Anja Svendgaard Dalgas. Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieavancebeskatning mv. SR-skat 2013,1 side Christen Amby. Selskabers skattefrie unoterede porteføljeaktier. SR-skat 2013,5 side Lena Engdahl. Skatteministeriet sprænger rammerne - for kompleksiteten med reglerne i L10 og L49. SR-skat 2014,2 side Erik Banner-Voigt. L81- bruttobeskatning af aktiesalg. SR-skat 2014,4 side International skatteret. TFS 1988, 172 Skatteministerens svar på spørgsmål 28 af 5. november TFS 2005,567. Jakob Bundgaard og Peter Koerver Schmidt. Investeringsselskaber. TFS 2005,776. Jakob Smith. Ny lov om investeringsselskaber, hedgeforeninger og indekserede obligationer. TFS2008,419. Jakob Bundgaard. Skatteneutralitet og kapitalafkast om værnsregler vedrørende likvidationsprovenu, kapitalnedsættelser og tilbagesalg til udstedende selskab. TFS 2009,833. Henrik Stig Lauritsen. Selskabers aktieavancer efter skattereformen. TFS 2011,669. Poul Erik Lytken og Arne Riis. Mellemholdingreglen efter L 84. TFS 2013,154. Jesper Anker Howes. Farvel til iværksætterskatten og goddag til et sæt nye komplicerede værnsregler. TFS 2013,328 side Karsten Gianelli. Ophævelse af iværksætterskatten. TFS 2014, marts særtillæg. Malte Kjær Søgaard. Beskatningen af de certifikatudstedende investeringsforeninger og deres deltagere. TFS 2014,283. Jens Wittendorf. SEL 2 D mv. begrænset skattepligt af udbytter. TFS 2014,757. Helle Porsfeldt. Fiktiv indkomst nyt beskatningsgrundlag. UFS 2009,25 side Kim Wind Andersen. Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning. Anvendte afgørelser RR skattemæssige meddelelser (SM): RR 1965,5 RR 1966,32A RR 1966,87 RR 1968,10A RR 1968,10B RR 1968,27 RR 1973,52 Side 64

69 RR 1974,12 RR 1974,12A RR 1974,113A RR 1978,158 RR 1979,69 TFS 1984,193 - SKD SKM (LSR) SKM (SR) SKM (SR) SKM (SR) SKM (SR) SKM (SKAT) SKM (SR) SKM (SR) SKM (SR) SKM (SR) SKM (SR) SKM (SR) SKM (SR) SKM (LSR) SKM (SR) SKM (SR) SKM (SR) SKM (SR) SKM (SR) SKM (BR) SKM (SR) SKM (SR) Anden litteratur m.v. Betænkning 856 fra 31. juli 1978; Betænkning om beskatning af aktieavancer. Ministeriet for skatter og afgifter. Betænkning 1098 fra 20. marts 1987; Betænkning om ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytter. Ministeriet for skatter og afgifter. Betænkning 1374 fra august 1999; Betænkning om generationsskiftet i erhvervslivet. Bilag 7 Notat om objektivering af ligningslovens 16 A og 16 B. Skatteministeriet. Betænkning 1392 fra september 2000; Aktieavancebeskatning, Redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af aktieavancebeskatningsloven. Skatteministeriet. Cirkulære 50 af 13. maj 1985 om den skattemæssige behandling af aktiesalg til holdingselskaber. (ophævet) Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 ligningslovscirkulære. dvca høringssvar af 26. marts 2009 i forbindelse med Forslag til ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love, som vedtaget ved Lov nr. 525 af 12. juni dvca: Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love (Ophævelse af iværksætterskatten og forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor) dateret 25. september EU moder/datterselskabsdirektiv; Direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011; Rådets direktiv om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. L10/2012; Bilag, herunder høringsinput og svar særligt skal følgende fremhæves: Bilag 11. Henvendelse fra Deloitte af 30. oktober Bilag 18; Svar til Deloitte fra skatteministeren dateret 4. december L40/2014; Bilag, herunder høringsinput og svar særligt skal følgende fremhæves: Bilag 1. Høringsskema og høringssvar fra Skatteministeren, dateret 30. oktober Advokatrådet høringssvar dateret 12. september 2014 Dansk Erhverv høringssvar dateret 30. september 2014 dvca høringssvar dateret 22. september FSR høringssvar dateret 7. oktober Side 65

70 L49/2012: Bilag, herunder høringsinput og svar særligt skal følgende fremhæves: FSR: Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love (Ophævelse af iværksætterskatten og forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor) dateret 2. oktober Vedtaget ved lov nr af 18. december Bilag 1. Høringsskema og høringssvar fra Skatteministeren, dateret 1. november Bilag 7. FSR kommentarer til L49 dateret den 23. november Bilag 9. Skatteministeriets svar til FSR dateret den 30. november Svar på bilag 7. Bilag 11. Skatteministeriets kommentar af 30. november 2012 til henvendelse fra Deloitte. L55/2009: Bilag, herunder høringsinput og svar særligt skal følgende fremhæves: Bilag 2 høringssvar og høringsskema. Spørgsmål 14 og svar herpå. L81/2013; Bilag, herunder høringsinput og svar særligt skal følgende fremhæves: Bilag 1 og 2 høringsskema m.v. Skatteministerens svar til FSR på side 3 i svar på spørgsmål 1. Spørgsmål/svar; Spørgsmål 1, Den juridiske vejledning, C.B Kapitalgevinstbeskatning. SKAT, version Den juridiske vejledning, C.D Selskabs- fonds og foreningsbeskatning. SKAT, version Redegørelse fra arbejdsgruppen til undersøgelse af holdingreglerne (ligningslovens 16 B, stk. 2-7), (Holdingarbejdsgruppen). Skatteministeriet, Departementet. Den 13. juni Skattekartoteket, Karnov Group, kapitel 28 Salg af aktier, 67.1 Udbytte, Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen, Udlodning ved likvidation samt Tilbagesalg til udstedende selskab. Vejledning fra Statsskattedirektoratet, februar 1982 Dispensation i henhold til ligningslovens 16 A stk. 2 og LL 16 B stk. 2, samt lov om særlig indkomstskat m.v. 17, stk. 3. Side 66

71 Appendiks 1 LL 16 A og 16 B Lovbekendtgørelse nr af 15. september 2014 om påligning af indkomstskat til staten. (Ligningsloven) LL 16 A Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Til udbytte henregnes: 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3. 2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. 16 C, stk. 3. 3) Den del af minimumsindkomsten efter 16 C, stk. 3, der ikke udloddes. 4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen. 5) Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen. Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.: 1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt: a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra c. b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. 2. d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. 2, stk. 3. Side 67

72 2) Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår: a) De beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når særlige omstændigheder taler derfor. Der kan ikke gives tilladelse til modtagere som nævnt i nr. 1. b) Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation. 3) Udlodning som nævnt i nr. 2, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens 17 og det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra c, eller 13, stk. 1, nr. 2. Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren: 1) Friaktier og friandele. 2) Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens 12, stk. 3. 3) Den del af minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. 16 C, der er nævnt i 16 C, stk. 4, nr. 10, hvis indkomsten modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens 1 eller dødsboskattelovens 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af indkomsten omfattes af kursgevinstlovens 13. Stk. 5. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis 16, stk. 4, 5, 6 og og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i 16, stk. 9, sidste pkt. LL 16 B Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis afståelsen sker til et selskab, hvorover det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, har bestemmende indflydelse, jf. 2, stk. 2, og hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen. Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende selskab: 1) Ved afståelse af aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af 28, og når erhvervelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens 4. 2) Ved afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt: a) Det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra c. Side 68

73 b) Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbytttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. c) Den afstående fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. 2. d) Det afstående selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. 2, stk. 3. 3) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens 17, når det afstående selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra c, eller 13, stk. 1, nr. 2. 4) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens 19, eller ved afståelse af investeringsbeviser. 5) Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, som har udstedt dem, jf. dog stk. 3. 6) Ved afståelser, hvor told- og skatteforvaltningen tillader det. Stk. 3. Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, der har udstedt dem, kan sælger, når afståelsen ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2-4, overfor told- og skatteforvaltningen tilkendegive, at salget er omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer inden selvangivelsesfristens udløb for det år, hvor afståelsen sker. Stk. 4. Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter, der er omfattet af 28. Stk. 5. Uanset stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens 12, stk. 3, skattefrie for modtageren. Side 69