Mobilitet og trafikpolitik Lise Drewes Nielsen og Per Homann Jespersen Institut for miljø, teknologi og samfund, Roskilde Universitetscenter
|
|
- Gustav Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mobilitet og trafikpolitik Lise Drewes Nielsen og Per Homann Jespersen Institut for miljø, teknologi og samfund, Roskilde Universitetscenter Formålet med dette indlæg er at give nogle bidrag til forståelser, der kan medvirke til at skabe en ny dialog mellem fortalerne for den miljømæssige nødvendighed af at reducere biltrafikken og dem, der tager udgangspunkt i mobilitetens nødvendighed for samfundets produktion og reproduktion. Tyskeren Markus Hesse har i sin bog Verkehrswende (verkehr=trafik, wende=omvæltning eller kurveknækning) analyseret udviklingen i den tyske trafik og trafikpolitik. Der er mange paralleller til den danske udvikling, men her vil vi begrænse os til at behandle tre af hans hovedpointer. Trafik skaber trafik Med det menes, at trafikvæksten ikke blot kan henføres til nogle eksterne faktorer, men at der også er tale om en positiv tilbagekobling: Den øgede mobilitet virker tilbage på lokalisering og organisering af produktion, forbrug og fritid. Udviklingen går i selvsving: Nye produktions- og distributionsprincipper som f.eks. fleksibel specialisering, JIT, quick consumer response og dag-til-dag-leveringer går alle sammen ud på at knytte produktionen mere direkte til efterspørgslen. Når der produceres mindre serier og kundetilpasset betyder det alt andet lige at der skal køres mere med mindre gods i hver enhed (lastbil). Konkurrencen om kunderne betyder at virksomhederne konkurrerer om at kunne levere hurtigst og mest fleksibelt. Det bliver en konkurrence om effektiv distribution. Forbrugernes mobilitet muliggør et større vareudbud, der muliggør en større centralisering af detailhandelen, der igen nødvendiggør at forbrugerne er mobile. Den højmobile livsstil gør at vi både presser os selv og dem vi omgås til at komprimere tidsskemaerne, så vi kan nå det hele. For alle områder gælder det, at behovet for en højere mobilitet på mikroplanet (virksomheden og individet) fremmer handlinger, der på et samfundsmæssigt plan skaber et endnu større behov for en øget mobilitet. Trafikken er ikke kun skabt af konkrete samfundsmæssige behov, trafikken skaber behovet for sig selv. Den hemmelige trafikpolitik Hesses andet hovedbudskab vedrører trafikpolitikken. Hvis man ved politik i ordbogens forstand forstår fremgangsmåde for at nå et mål så må man konstatere, at der i Danmark ikke eksisterer nogen trafikpolitik der er ingen mål for trafikken, ingen visioner om trafikkens rolle i samfundet og hvad man vil med trafikken. Den hemmelige trafikpolitik drejer sig kort sagt om at transporten ikke på nogen måde må udgøre en hindring for de samfundsmæssige aktiviteter, der har betydning for væksten. Konstateringen af en så alvorlig overskridelse af en målsætning, som blev vedtaget for ganske få år siden, og som er blevet bekræftet flere gange siden er blot at Stigningen skyldes især den tiltagende vejtransport som følge af den økonomiske udvikling skriver Finansministeriet Med andre ord: Vil vi have øko-
2 nomisk udvikling så må vi finde os i mere transport. Fremkommelighed er kodeordet for den hemmelige trafikpolitik. Kravet om fremkommelighed er et krav om at samfundet til enhver tid skal opfylde den efterspørgsel, som trafikken stiller til infrastrukturen. Virksomhederne brug for mobilitet for at varer og arbejdskraft kan komme til og fra virksomheden. Detailhandelen forventer at den nødvendige infrastruktur bliver stillet til rådighed, så kunderne kan komme frem hvad enten forretningerne ligger i et bysamfund eller på en forhenværende pløjemark. Som individer ønsker vi, at vi kan komme på arbejde, på indkøb, til badminton eller på ferie hvor og hvornår vi ønsker det uden unødig opsættelse, som f.eks. køkørsel. Den hemmelige trafikpolitik betyder, at virkemidler, der overskrider erhvervspolitikkens, arbejdsmarkedspolitikkens, skattepolitikkens eller EU-markedspolitikkens dogmer for at løse nogle af de trafikaffødte problemer på forhånd har meget svært ved at slå igennem. En alternativ trafikpolitik Hesses tredje hovedbudskab drejer sig om nogle elementer, som en nyformulering af trafikpolitikken må indeholde. Det første, der skal til er at ændre tankegangen omkring den stigende trafiks uafvendelighed. Som det blev beskrevet tidligere, så har trafikken en tendens til selv at skabe mere trafik, uden at der på et samfundsmæssigt eller individuelt plan nødvendigvis er fordele derved. Vi sparer tid, men får ikke mere tid. Derfor må en trafikpolitik som et centralt fokus have de grundlæggende betingelser, der skaber trafikken, og ikke blot trafikkens uønskede konsekvenser. Analogt med de forrige årtiers vellykkede energipolitik, må vi se meget mere differentieret på hvad vi får ud af trafikken, samfundsmæssigt og individuelt. Hvorfor skulle vi ikke kunne tale om trafikeffektiviseringer og trafikbesparelser på samme måde som vi er blevet vant til at tale om energieffektiviseringer og energibesparelser uden at vi dermed forbinder voldsomme tab af velfærd? Trafikpolitikken må bringes ud af sin bås som en sektorpolitik. Når trafikken betragtes som en sektor, så får man begrænsede og endimensionale forslag til løsninger på problemer, som dybest set har med nogle helt grundlæggende strukturer i samfundet at gøre. For mobiliteten er en grundlæggende struktur, der har betydning langt ud over trafiksektoren. Derfor falder de trafiksektorielle løsninger også så ofte til jorden. Trafikpolitik handler helt grundlæggende om, hvordan vi vil indrette fremtidens samfund. Vi må indse at mobiliteten er en begrænset ressource, og at der er forskellige sociale, økonomiske og individuelle interesser i at få andel i denne ressource. Derfor må disse interesser gøres transparente og gøres til genstand for en politisk diskussion om, hvordan mobiliteten fordeles i stedet for at basere politikken på en illusion om at mobiliteten er uendelig og uudtømmelig. Der findes ikke tekniske løsninger, der tillader en stadig udvidelse af mobiliteten. Der er begrænsninger i hvad økosystemerne kan bære og hvor mange ressourcer, der kan bruges til transportsekto-
3 ren, og der er nogle grænser for hvor meget vi vil tillade at trafikken griber ind i naturen og i byrummet. Grundlæggende drejer det sig om, at trafiksystemet, der nu ser ud som et autonomt system, der bevæger sig efter sine egne lovmæssigheder bliver underlagt en samfundsmæssig styring. Byen, naturen og mennesket skal ikke tilpasses trafiksystemet, trafiksystemet skal tilpasses byen, naturen og mennesket. Mobilitet skal dermed ikke forstås som et uforanderligt, egendynamisk voksende naturfænomen, men skal prøves på til hvilket formål, over hvilke distancer og med hvilken hastighed transport af mennesker og gods egentlig er nødvendig og hvordan dette kan ske effektivt, menneskevenligt og miljøskånende. Ikke trafikarbejdet er interessant, men hvad man får ud af det (Hesse 1995). Mobilitetsbegrebet For imidlertid at forstå hvad mobilitet er, og hvorledes den udvikler sig, er det nødvendigt at gå dybere i en analyse af heraf. For at gøre det, introducerer vi nogle begreber, der kan bruges hertil. For det første stedet og fællesskaberne. Vi har i den fysiske planlægning af vore byer fået adskilt aktiviteter i tid og rum. Boliger er blevet adskilt fra arbejdssteder, butikker og fritidsaktiviteter. Vi skal bevæge os flere steder hen for at få det daglige liv til at hænge sammen. Vi bevæger os i det daglige gennem mange steder og gennem mange fællesskaber. Mobiliteten er derfor blevet et resultat af denne søgen efter aktiviteter i tid og rum. For det andet bevægelsen og rejsen. Vi er blevet berejste i dagligdagen og i livet. Vi bevæger os ikke alene i det daglige, vi bevæger os også over livet over længere og længere afstande og får flere globale oplevelser. Rejsernes frekvens og afstande er øget. Det samme gælder for varernes. De er blevet til de berejste varer. Et eksempel herpå er de berejste rejer, hvor rejer fanget i Grønland landes i Danmark, sendes i biler til Marokko for at blive pillet; sendes retur igen og sælges som billige tilbud. Årsagerne hertil er et miks af forskelle i de globale lønstrukturer og de billige transportpriser. Bevægelsen og rejsens muligheder er også et resultat af den teknologiske udvikling, hvor flyet og bilen er teknologier, der på fortrinlig måde egner sig til at fremme dette krav om bevægelse. Bevægelsens udvikling kan næsten ikke skilles fra det tredje begreb: hastigheden. Hastigheden er øget. Farten og tempoet er skruet op. Den franske hastighedsteoretiker Virilio (1986) finder årsagen til dette i teknologiudviklingen. Den teknologiske udvikling bestemmer hastigheden. Bilen og flyet har øget hastigheden; men senest har internettet sat bestemmelser for hastigheden. Vi kan nå længere på kortere tid. Vi stiller krav og betingelser om, at aktiviteter skal forgå i et hastigere tempo. Varer skal produceres på kortere tid og afleveres til kunderne med stadig kortere tidsfrister. Hvor det for bare tyve år siden kunne tage to til tre døgn om at transportere varer fra Danmark til Europa, er de samme tidsfrister i dag ofte på timer. Men hastigheden rummer også en modsætning. Virilio argumenterer for, at hastigheden slår om i en kedsomhed. Når alting går så hurtigt, bliver vi mættet med flygtige overfladiske oplevelser, der fremme en kedsomhed. Vi kommer til at reagere ikke med refleksion men med refleks. Her kommer vi frem til den fjerde dimension af mobiliteten: tiden. Tiden er blevet til øjeblikkets tid. Den engelske sociolog John Urry (2000) har beskrevet, hvorledes vi har bevæget os fra urets tid
4 til øjeblikkets tid. Urets tid var karakteristisk for perioder hvor jernbanen var moderne. Køreplaner skulle følges efter klokkeslæt. Siden har vi fået øjeblikkets tid, hvor vi skal reagere her og nu. En lader ikke sådan vente på et svar, den kræver reaktioner med det samme. Vi ønsker at kunne bevæge os øjeblikkeligt og hertil passer bilen fortrinligt ind som et transportmiddel. Automobilitet er bilens mobilitet. Nogle mener, vi har for travlt i den automobile tidsalder. At vi jager rundt for at nå det hele mellem aktiviteter og steder. Andre at vi bruger tiden forkert. Andre igen at vi i stedet skulle stoppe op og udvikle et samfund i et langsommere tempo. Visionen om det langsomme samfund har flere filosofer præsenteret bl.a. den norske filosof Hylland Eriksen (Information ). Andre har fokuseret på, at langsomheden kunne betyde en større fordybelse, som Kundera (1995) udtrykker det i følgende citat: Graden af langsomhed er ligefrem proportional med erindringens intensitet; graden af hurtighed er ligefrem proportional med glemselens intensitet. Spørgsmålet er så, om det kan tænkes at påvirke mobiliteten. Urrys svar er tydeligt. Han peger på at vi måske skulle arbejde med et helt andet tidsbegreb: gletchertid. Her findes en bevægelse der er i overensstemmelse med naturens bevægelser. Den har også sine rødder i den cykliske tidsopfattelse, som findes hos en del folk, der er afhængige af naturen gang og årstidernes skift fx i Afrika. Findes der en spire til en modmodernitet? Vi har fokuseret på, hvorledes det moderne samfunds udvikling har været medvirkende til at mobiliteten er øget samtidig med at der er udviklet transportmidler, der har store miljømæssige problemer i sig (bilen og flyet). Moderniten har et godt tag i mobiliteten, derfor er det så svært at finde muligheder for at begrænse mobiliteten. Spørgsmålet er imidlertid, om der findes en spirende modmodernitet. En sådan modmodernitet kunne måske få en indflydelse på mobilitetens udvikling. Vi ser nogle spirer hist og pist. I de nye økobevægelser findes diskussioner om at finde nye balancer mellem produktion, forbrug og lokalitet. Hvis vi i de samme lokale områder producerer og forbruger vil behovet for transport over lange afstande reduceres kraftigt. Det er ikke nogle nye visioner, idet forestillinger om selvforsyning og lokale kredsløb har været fremme tidligere. Men det nye er imidlertid, at der p.t. i Danmark og i udlandet etableres økolandsbyer, der på forsøgsbasis forsøger at realiserer sådanne visioner i tiden. Debatten omkring det langsomme samfund som modreaktion til højhastighedssamfundet er et andet sted, hvor en spirende modmodernitet trives. Hvis visionerne om det langsomme samfund realiseres vil det få afgørende indflydelse på mobilitetens mønstre. Hvis vi skal tage en pejling af situationen p.t. er begrebet ambivalens nok det der præger situationen p.t. Den manglende sammenhæng mellem holdninger og handling. Mange refleksioner over modsætningerne mellem det hastige mobile samfund på den ene side og det langsomme, reflekterende samfund på den anden. Mange undersøgelser har i de seneste år dokumenteret, at der findes mange længsler efter mere tid til familierne og mindre arbejde, samtidig med at tiden sammen med familien daler og overarbejdet florerer. Samtidig viser undersøgelser, at der findes ambivalenser i relation til viden om miljøbelastingerne og til det at vise den rigtige miljøadfærd fx også i forhold til bilismen og det at forandre sine handlinger i den samme retning. På det politiske plan finder vi på samme måde som på det personlige plan også ambivalenserne. Eet er påpegningerne af at miljømålsætningerne skal overholdes noget andet er, at sikre at det faktisk sker.
5 En ny trafikpolitisk debat? Dette oplæg til debat har haft eet formål: at få drejet debatten om transport og mobilitet i nogle nye retninger. Der kan stilles nogle grundlæggende spørgsmålstegn ved mobilitetens nødvendighed. Det kræver imidlertid at der sættes fokus på sammenhænge mellem mobilitet og modernitet. Og spørgsmålet kan stilles så enkelt: Hvornår får vi trafikpolitikken til at handle om tid, hastighed og bevægelse og ikke bare om biler, broer og motorveje? Referencer Finansministeriet (1999): Miljøvurdering af finanslovforslaget for Finansministeriet. Hesse, Markus (1995): Verkerhrswende: ökologisch-ökonomische Perspektiven für Stadt und Region. 2. oplag, Metropolis-Verlag. Jespersen, Per Homann (2000): Transport. I: Holten-Andersen m.fl. (red.): Dansk Naturpolitik - Viden og vurderinger. Temarapport 1. (p ). Naturrådet. Kundera, Milan: Langsomheden. København: Gyldendal. Urry, John (2000): Sociology beyond Societies. Mobilities for the twenty-first century. London: Routledge. Virilio. P. (1986): Speed and Politics. New York: Semiotext. Øjeblikkets tyranni. Interview med Thomas Hylland Eriksen i Information, 14. August 2000.
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs merePå vej mod et bedre bymiljø
NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe
Læs mereEN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN
EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger
Læs mereDenmark s politically independent think tank
Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg
Læs mereOffentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT
Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer
Læs mereDet 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER. Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk)
Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk) MIN SKY IVÆRKSÆTTER INNOVATION RÅDGIVER BYUDVIKLING FREMTIDENS BY KØBENHAVNS
Læs mereFremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet
Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks
Læs mereTrafikdage 2011 Aalborg Universitet 23. august Hvad er mobilitet? Niels Buus Kristensen
Trafikdage 2011 Aalborg Universitet 23. august 2011 1 Hvad er mobilitet? Forskellige opfattelser af mobilitet 1. Mobilitet er transport Wikipedia: Mobility is being in motion (former) EU Whitebook, 2001:
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereAalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040
Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040 Mette Skamris Aalborg Kommune Vejforum 2016 Mobilitetsstrategi vedtaget i 2013 - også en del af Hovedstrukturen Fysisk Vision 2025 Mobilitetsplan 2040 Mobilitetsstrategien
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereI dette paper præsenteres undersøgelsens resultater og konklusioner i forhold til Grøn Boliganvisning i Albertslund Kommune.
Titel: Grøn Boliganvisning Vejen til et bedre miljø? Abstract: Grøn Boliganvisning er en forsøgsordning i Albertslund Kommune der har en reduktion af CO 2 fra transport som hovedformål. Man kan komme i
Læs mereInternettet som salgskanal ikke kannibal
Internettet som salgskanal ikke kannibal Læs tt-artiklen i e-page her Nervøsiteten for at kannibalisere detailleddet har begrænset nethandlen. Men der er ved at ske et skifte. Flere og flere aktører begynder
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereBLINDE VINKLER? MOBILITET ER MERE END A TIL B
BLINDE VINKLER? MOBILITET ER MERE END A TIL B DITTE BENDIX LANNG LEKTOR I URBAN DESIGN OG MOBILITET AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR ARKITEKTUR & MEDIETEKNOLOGI CENTER FOR MOBILITET & URBANE STUDIER DBLA@CREATE.AAU.DK
Læs mereMobilitetsdesign når cyklisme bliver helt konkret
Mobilitetsdesign når cyklisme bliver helt konkret Den Nationale Cykelkonference Værket, Randers 14-15 maj 2014 Professor Ole B. Jensen Min baggrund Bachelor i Politik & Administration, kandidat i Sociologi
Læs mereMobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog
Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog Malene Freudendal-Pedersen ENSPAC, Roskilde Universitet At forstå for at forandre The mobilities turn
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereSjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009
Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mere2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
Læs mereKalundborg Kommune - Vision og udvikling
http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereVæksten forsvandt men trængslerne fortsatte
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Hvis den økonomiske vækst fremover ikke skal gå i stå i trafikken,
Læs mereCenterstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013
Centerstrategi for Digitalisering og IT Odsherred kommune 2013 Strategi 2013 for Center for Digitalisering og IT Indhold Centrets overordnede udfordringer 2 Direktionens fire strategiske temaer 4 Indsats
Læs mereDANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN?
DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN? EN ANALYSE AF OG ET OPLÆG TIL DEBAT OM HVORDAN DANSK TRANSPORT BLIVER UAFHÆNGIG AF FOSSILE BRÆNDSLER INDEN 2050 Per Homann Jespersen ENSPAC, Roskilde Universitet
Læs mereDigitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL
Digitalt vejnet anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Godstransport er livsnerven i et moderne samfund - forudsætningen for fyldte køleskabe og tømte skraldespande Workshop
Læs mereEfterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet
Efterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet Skab fremtid Konference om uddannelsesindsatsen 3.-4. september 2008, Nuuk Jørgen Rafn Roskilde Universitetscenter rafn@ruc.dk Oplæggets indhold Livslang
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereUdlandet trækker i danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereFælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer
-undervisning VERSION 1.0.2014 Inspirationen til dette undervisningsmateriale fra er udarbejdet ud fra Undervisningsministeriets nye forenklede fælles mål for faget. Undervisningsmaterialet er rettet mod
Læs mereBløde og hårde virkemidler
Bløde og hårde virkemidler - og nogle eksempler Susanne Krawack Tetraplan rafikale udfordringer Antallet af biler stiger i Danmark Trafikarbejdet med bil stiger med 15% over de næste 10 år Meget større
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs merePERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER
PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger
Læs merePolitisk fællesmøde 13. juni 2018
Politisk fællesmøde 13. juni 2018 Velkommen Jørgen Henriksen, Næstformand for NT s Bestyrelse Dagsorden Kl. 18:00-18:45 (Inkl. aftensmad fra kl. 18) Velkommen v/ Jørgen Henriksen, Næstformand for NT s
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017-Januar 2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereIMF: Svagere global vækst i år
NØGLETAL UGE 4 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt IMF: Svagere global vækst i år Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge gav et lidt blandet billede af udviklingen i dansk og global
Læs mereMIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE
MIN BY MIN LETBANE 4.-6. KLASSE Undervisningsmaterialet er udarbejdet af: Knud-Erik Rud Toft Schmidt, folkeskolelærer Henrik Oxholm, folkeskolelærer Søren Balle Christiansen, Odense Letbane Odense 2017
Læs mereargumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015
5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane
Læs mereBilen og det sociale liv er vi på vej mod en post-car-future? Lise Drewes Nielsen Roskilde Universitet
Bilen og det sociale liv er vi på vej mod en post-car-future? Lise Drewes Nielsen Roskilde Universitet Indledning I sin bog Mobilities gør John Urry (2007) status for flere års samfundsvidenskabelige forskning
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereVækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Transport Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereTrafikplanlægning - Intro
Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereVision for banetrafikken i
UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereNye sociale teknologier i folkeskolen
Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten
Læs mereLOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD
LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD Peter Sandøe & Stine B. Christiansen IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Dias 1 EN
Læs mereViden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark
Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad
Læs mere7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17
7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt 2. Udestående sager Notat om definition
Læs mereFA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M
FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereHvad er værdibaseret ledelse?
6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE
POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereAKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?
AKON Konference 2017 Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde? Beskrivelse Workshop 1 "Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?" Hvordan finder vi balancen mellem arbejdsvilkår og mental
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mere50 procent flere skal med busserne i 2019
NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år
Læs mereVirksomheders samfundsansvar
Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereReferat af diskussionen på Workshoppen: Trafikpolitik & Mobilitetsforståelse på Trafikdage i Aalborg 2000 konferencen
Referat af diskussionen på Workshoppen: Trafikpolitik & Mobilitetsforståelse på Trafikdage i Aalborg 2000 konferencen Af Jakob Find Andersen Denne tekst er et tematiseret referat fra workshoppen Trafikpolitik
Læs mereNiko Home Control. Det smarte hjem
Niko Home Control Det smarte hjem Introduktion Dit hjem bliver smart med Niko Gør livet mere komfortabelt og sikkert, samtidig med at du sparer mest mulig energi. Niko Home Control er en ny intelligent
Læs merePerspektiver og muligheder i bustrafikken
Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse
Læs mereHvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns
Læs mereARKITEKTURDAG - OM STRATEGISK ARKITEKTURSTYRING
ARKITEKTURDAG - OM STRATEGISK ARKITEKTURSTYRING ANNA SCHOU, KØBENHAVNS KOMMUNE, KONCERN SERVICE, KT.CHEF, MEDLEM AF KL S IT ARKITEKTUR RÅD JØRGEN KRISTENSEN RASCH, DIGITALISERINGSCHEF, EGEDAL KOMMUNE,
Læs mereDen fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND
Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet
Læs mereET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET
ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereBorgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016
Borgerdialog og MED-møde Budgetproces 2016 Frederikssund Kommune Budget 2016 Frederikssund Kommune skal til enhver tid drives så effektivt som muligt til glæde for alle borgere og virksomheder. Den aktuelle
Læs mereVALGFAG 2014-2015. Valgfag for 7., 8. og 9. årgang
VALGFAG 2014-2015 Valgfag for 7., 8. og 9. årgang I denne folder finder du oplysninger om de fag, du kan vælge imellem, når du skal vælge valgfag for næste skoleår. Undervisningen i de fleste af valgfagene
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereByinnovation Baggrund, fakta og kompetencer
Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad
Læs mereHvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?
Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereCity Development Group
PRÆSENTATION City Development Group INDHOLD Hvem er City Development Group? Albæk Kommunikation Realise Hvordan arbejder vi? Økonomi og marked Planprocessen Branding, kommunikation, PR og markedsføring
Læs mereBilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik
Bilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 J.nr. 2017-179 Hvad er god dataetik? Når man taler om ansvarlig anvendelse af data og ny teknologi, italesættes ofte værdier
Læs mereDanmarks samfundsmæssige og kommunale fremtid frem mod år 2030
Danmarks samfundsmæssige og kommunale fremtid frem mod år 2030 Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk FremForsk Center for Fremtidsforskning 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876
Læs mereEnergipolitik Vision
Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereKend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog
Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereJuni Den smarte vej frem. Platform
Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereOm denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.
Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mereVelkommen til Gå-hjem-møde
Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.
Læs mere