GNIST. Vi samler på gyldne øjeblikke. Ingen garanti for nattesøvn. Ingen borgere bliver kastebolde

Transkript

1 GNIST Personaleblad for Skive Kommune nr. 3 september 2011 Vi samler på gyldne øjeblikke Ingen garanti for nattesøvn medarbejder.skivekommune.dk Ingen borgere bliver kastebolde

2 2 Gnist Leder Indhold 3: God kommunikation 4: Sundhedscenter Skive 6: Digitalisering er fundamentet for succes 8: Alsidig og faglig elevtid på et lille kontor 9: Skønt at have en elev 10: Vi sikrer børns udvikling og trivsel 12: SIMS rimer på BIMS 14: Ingen sommer uden feriekoloni 16: Et unikt sted i Thy 18: En dag med motion og hyggeligt samvær 20: Haven til alle sanser - året rundt 22: RENT LIV søsat på Skive Havn 24: Kunstforeningen 26: Sportsforeningen 27: Personaleforeningen 30: Fratrædelser 32: Tiltrædelser 34: Ofte stillede spørgsmål om personaleforhold 35: Jubilæer 36: Min passion: Lakridskonfekt sikrede verdensrekord Leder Af Per Mathiasen, kommunaldirektør Rekruttering På landsplan har man i flere år diskuteret den forestående udfordring med at skaffe arbejdskraft ikke mindst til at løse de kommunale opgaver inden for pasning, pleje, undervisning osv. Store generationer er på vej væk fra arbejdsmarkedet, og mindre generationer skal tage over. Den aktuelle økonomiske krise, og de vedvarende besparelseskrav, har betydet at rekrutteringsproblematikken er blevet nedtonet i en periode. Men hvordan ser det ud når krisen er ovre? Vil arbejdskraftmanglen så ramme med dobbelt kraft? Byrådet har bedt om at få en analyse og en vurdering af, hvordan situationen kan forventes at blive i Skive Kommune i de kommende år. Vi har derfor set nærmere på tallene, og vi har drøftet med alle områderne, hvordan det reelt ser ud, hvilke forventninger man har til fremtiden, og hvilke forhold vi skal være særligt opmærksomme på i de kommende år. Overordnet set er vi kommet frem til at der ikke er udsigt til markante rekrutteringsproblemer. Der kan være specialistområder, som det kan være svært at rekruttere til, men det er en situation vi allerede kender i dag. Årsagen er i høj grad de uddannelsesinstitutioner vi har i byen lærerseminariet og SOSU-skolen. De sikrer at arbejdskraften er på egnen, og de gør Skive Kommune til en oplagt arbejdsplads for nogle af de faggrupper, som vi beskæftiger i stort antal. Det er altså af stor strategisk betydning at vi kan fastholde Skive som uddannelsesby. Og fastholdelse Lige så vigtigt for os er det at holde på de gode medarbejdere, vi allerede har. Det handler om at vi skal sørge for at arbejdet ikke fører til sygdom Per Mathiasen, kommunaldirektør og nedslidning, så den enkelte medarbejder kan fortsætte med at yde en god indsats i rigtig mange år. Og så handler det selvfølgelig også om at Skive Kommune fortsat skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi alle har lyst til at komme for at yde en indsats, og gøre en forskel for andre mennesker. Generelt tyder alle indikatorer på at vi har gode og attraktive arbejdspladser. Sygefraværet er lavt, personaleomsætningen er lav, trivselsmålingerne er generelt positive osv. Alligevel vil der være medarbejdere som ikke trives. Vi kender eksempler på problemer med blandt andet stress og mobning i vores organisation, og vi kan også se at stadig flere medarbejdere søger psykologhjælp. Trivselsagenter blandt os Vi har derfor i Hoved-MED valgt at sætte fokus på hvordan vi kan hjælpe den enkelte medarbejder, som ikke altid trives optimalt i arbejdet. Vi har således gjort det til en del af den obligatoriske MED-uddannelse, for alle ledere og medarbejdere som er medlemmer i MED-systemet, at uddanne sig som trivselsagenter. Formålet er generelt at hæve bevidstheden i organisationen om hvordan vi får øje på den enkelte medarbejder, som ikke trives, og får taget hul på de problemer, som denne medarbejder oplever. Jeg har store forventninger til at omkring 400 trivselsagenter kommer til at gå rundt blandt os på alle vores arbejdspladser! Udgivet af: Skive Kommune, Torvegade 10, 7800 Skive, tlf Redaktion: HR og Kommunikation Ansvarshavende: Kommunaldir. Per Mathiasen Layout: Idé af Fredskilde & Sørensen Reklamebureau ifølge Skive Kommunes designlinje samt HR og Kommunikation Tryk: HandyPrint A/S Foto: Colourbox, Redaktionen og Skive Kommune, hvis ikke andet er nævnt. Bladet Gnist udkommer fire gange årligt og uddeles til alle medarbejdere ved Skive Kommune. I bladet anvendes det nye komma. Oplag: stk. Næste nummer udkommer: November 2011 Deadline næste nummer: 25. oktober 2011 Redaktionsgruppen: Bladets indhold besluttes af redaktionsgruppen. Oplysninger om redaktionsgruppen kan fås ved henvendelse til redaktør Malene Brink, tlf , mabr@skivekommune.dk Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening Adgang til Intranettet hjemmefra: Adresse: Brugernavn: medarbejdernummer (uden nuller) Kode første gang: Skive123 (husk stort S) Adgang til CopenFysio: Brugernavn: medarbejdernummer (uden nuller) Adgangskode: eget valg - som skal gentages Firma brugernavn er: Skive (husk stor S) Firma password er: sundhed

3 Kommunikationspolitik Gnist 3 God kommunikation Hoved-MED vedtog 1. marts 2011 en kommunikationspolitik for hele Skive Kommune. Politikken sætter fokus på både principper for god kommunikation og giver en række retningslinjer og gode råd til daglig kommunikation med borgere og medarbejdere imellem. Tekst af konsulent Malene Brink, HR og Kommunikation. Vores kommunikation forandrer sig over tid. For 20 år siden skrev vi De til borgerne i vores breve, i dag er vi dus. I dag bruger vi i stor udstrækning både mails og SMS til en stadig større og større gruppe borgere. Skive Kommunes nye kommunikationspolitik er et forsøg på at opstille principper for god kommunikation i vores organisation og samtidig sætte fokus på vores daglige kommunikation. Sproget er vores verden Mit sprogs grænser er min verdens grænser sagde en af de mest indflydelsesrige filosoffer i det 20. århundrede, Ludwig Wittgenstein. Ved at arbejde med vores sprog og gøre det mere nuanceret, får meningen i sproget også flere nuancer. Det kan gøre budskabet mere præcist, og vi kan undgå unødige telefonopringninger fra borgere der ønsker en forklaring på et brev eller et budskab. - Kommunikation er svært. Vi ved aldrig hvad den anden part tænker, eller hvad han ved om emnet i forvejen. Alligevel kommunikerer vi alle sammen hele tiden, og for det meste går det godt. Vi bliver forstået, siger HR og kommunikationschef Ricki Laursen, og fortsætter; - Som kommune er vi både myndighed og servicevirksomhed, samtidig er vi kommunens største arbejdsplads. Derfor er det vigtigt at vores kommunikation har en høj kvalitet - både mundtligt og skriftligt, i telefonen, på hjemmesiden, i breve eller i mødet med borgerne, samarbejdspartnere og andre målgrupper. God kommunikation Til at understøtte kommunikationsarbejdet har vi formuleret fire grundprincipper for god kommunikation. Gennem fælles principper for, hvad god kommunikation er i Skive Kommune, skal kommunikationspolitikken understøtte vores værdier og bidrage til at vi når vores mål! Vi mener, at god kommunikation betyder: 1. Kommunikation er en del af vores daglige opgaveløsning Kommunikation er en naturlig del af vores arbejde og tænkes ind fra starten af en aktivitet, fordi det giver det bedste afsæt for opgaveløsningen, at kommunikationen er veltilrettelagt og gennemtænkt. 2. Vi er åbne og dialogorienterede og arbejder aktivt på at stille relevante informationer til rådighed En åben dialog, hvor forskellige holdninger drøftes, er drivkraften for udviklingen af Skive Kommune og vores ydelser. Derfor skal medarbejdernes og borgernes synspunkter inddrages i udviklingsprocesser og skabe grundlag for at træffe kvalificerede beslutninger. Kommunikationspolitikken ligger på Intranettet > Kommunikation sammen med en række værktøjer og gode råd når du arbejder med kommunikation. 3. Vi er proaktive i vores kommunikation, både når vi har godt og dårligt nyt Vi er proaktive, det vil sige, vi tager initiativ til at kommunikere i hverdagens mange opgaver, både når vi har godt og dårligt nyt. Borgere, medarbejdere og andre interessenter skal have let adgang til information om Skive Kommune, når de har brug for det. Det gælder både elektronisk, skriftligt og mundtligt. 4. Vores kommunikation er målrettet Borgerne samt andre interessenter og samarbejdspartnere har krav på klar kommunikation med et tydeligt budskab, når de er i kontakt med kommunen. Derfor er det vigtigt, at vi koordinerer vores indsats, og at vi bruger en enkel form og et letforståeligt sprog. På din arbejdsplads Med de fire grundprincipper og en fælles ramme for vores kommunikation udgør kommunikationspolitikken et arbejdsredskab, som skal udmøntes lokalt. Den lokale udmøntning skal uddybe, hvad god kommunikation er lokalt på den enkelte arbejdsplads, og dermed både støtte og udfordre vores kommunikationsvaner. medarbejder.skivekommune.dk

4 4 Gnist Virksomhedsportræt Sundhedscenter Skive - flytning har skabt endnu bedre sammenhæng i indsats For borgere i Skive Kommune der har brug for genoptræning, træning i forbindelse med kronisk sygdom eller for råd og vejledning ved ønske om f.eks. vægttab eller rygestop, er Sundhedscenter Skive centralt. Mere end borgere benyttede sidste år centeret. Tekst og foto af konsulent Trine Højer, HR og Kommunikation Indtil juni måned i år var medarbejderne i Sundhedscenteret delt ud på tre lokationer. Ved flytningen blev de samlet i Sundhedshuset i lokaler på Regionshospitalet i Skive med en lille sattelitafdeling på ældrecenteret Møllegården og på Atlantis Kulturcenter Limfjord. Sundhedscenteret er både et patientrettet og et borgerrettet tilbud, der igennem de seneste år er vokset i takt med, at flere og flere genoptrænings- og opfølgningsopgaver i forbindelse med sygdomsforløb er flyttet fra regionerne og ud i kommunerne. Ud over sundhedscenterets egne aktiviteter, rummer de nye lokaler også møderum for byens frivillige organisationer og patientforeninger. Borgeren i centrum En fællesnævner for arbejdet på sundhedscenteret er, at støtte og styrke borgernes evne til at være selvhjulpne. For at det skal lykkes er filosofien klar: Uanset hvilken aktivitet det drejer sig om, er det vigtigt for ledelse og medarbejdere, at den enkelte borger er i centrum, og at den indsats man sætter i gang udover den enkeltes diagnose tager udgangspunkt i borgerens eget ønske og formåen. - Vi støtter borgerne i at håndtere det livsvilkår de nu har fået. Det er vigtigt for os, at vi handler sammen med og ikke for borgeren, siger lederen af Sundhedscenter Skive, Marianne Balsby. Det er med andre ord vigtigt, at fagkundskaben stiller viden og kompetence til rådighed til støtte for borgeren, men det er lige så vigtigt, at fagkundskaben lytter til borgernes erfaring og respekterer borgernes ret til selv at sætte målene for indsatsen. Marianne Balsby fortsætter: - Eksempelvis en borger der henvender sig med et overvægtsproblem, så kan vi nemt sige: Nu laver vi lige en kostplan for dig. Men i stedet for det sætter vi os sammen med borgeren og taler om, hvad hun/han tænker, hvilke muligheder og hvilke begrænsninger de oplever i forhold til at ændre en madvane, og hvilken ændring de selv synes at de kan starte med. Det handler jo ikke nødvendigvis kun om mad, derfor kommer vi meget længere ved at lave en plan sammen med borgeren. Den fremgangsmåde gælder sådan set på alle områder. Rygestopvejledning Selvtræning Genoptræning Tværfaglig indsats Nogle af nøgleordene som både ledelse og medarbejdere trækker frem i forbindelse med flytningen til de nye lokaler er, at det har styrket tværfagligheden og givet langt større indblik i de forskellige faggruppers områder. KRAM, folkesundhed (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Sundhedscenter Senhjerneskadekoordinering Forebyggende besøg (hos ældre over 75 år) Forløbsprogram Forflytningsvejledning Sundhedscentret har en lang række forskellige ansvarsområder Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

5 Gnist 5 Det har ikke blot betydning for medarbejderne men i høj grad også for borgerne, fordi det gør det lettere at trække andre fagligheder ind i et forløb, når man vurderer, at det kan være til gavn for borgeren. - Tilbuddet til borgeren er blevet bedre og vi har mulighed for at skabe endnu bedre sammenhæng i indsatsen for den enkelte, siger fysioterapeut Mette Broberg. - Det er jo vores fornemmeste opgave, at få folk godt ud på den anden side af et genoptræningsforløb, supplerer fysioterapeut Niels B. Sørensen. Udover det tværfaglige samarbejde i huset har sundhedscenteret også et nært samarbejde med frivillige organisationer og foreninger, regionen, de praktiserende læger og internt i kommunen, særligt ældreområdet og arbejdsmarkedsområdet. - Vi har et meget tæt samarbejde med flere andre områder, og anser det for meget vigtigt. Sammen med sygedagpengeområdet har vi f. eks. i øjeblikket gang i projektet Klar igen. Her har vi to fysioterapeuter og tre forebyggende medarbejdere ude i motionscenteret Atlantis, hvor opgaven er at medvirke til at sygedagpengemodtagere bliver klar igen til at komme ud på arbejdsmarkedet ved tilbud om træning og sundhedssamtale, fortæller Marianne Balsby. Lys i vinduerne igen På Regionshospitalet i Skive er en række hospitalsfunktioner samlet, og både ledelse og medarbejdere i sundhedscenteret er allerede i gang med at udforske muligheder for øget tværgående samarbejde med kollegerne i Regionsregi. Alt i alt er sundhedscenteret blevet rigtig godt modtaget på hospitalet og har fået virkelig positiv respons på at der kommer mere liv i hospitalsbygningerne, som Marianne Balsby siger: - Der er mange - både borgere i Skive og medarbejdere her på hospitalet - der giver udtryk for at det er dejligt at der igen er lys i vinduerne i lokalerne her! Der var da også flot opbakning og mange besøgende da sundhedscenteret holdt åbent hus den 8. juni. Mellem tre- og firehundrede interesserede gæster mødte op og var med til at indvie sundhedscenteret og de lokaler som en anden af kommunens afdelinger, Myndighedsafdelingen, bebor på etagen ovenover. Indretning støtter indsatsen Ud over de organisatoriske fordele ved at være flyttet ind i nye lokaler har der også været mulighed for at præge den praktiske indretning af lokalerne, så de fungerer til optimal støtte for indsatsen. Sundhedscenteret rummer udover kontorer, samtalerum, behandlingsrum og træningslokaler f.eks. også et træningskøkken. Her kan man træne med borgere, der har behov for at tillægge sig nye vaner i det huslige arbejde, for at kunne forblive selvhjulpne i en hverdag med kronisk sygdom, ryglidelse mm., eller man kan lave mad og få råd og vejledning om sund kost, hvis man ønsker at tabe sig. Rammerne har også givet mulighed for at organisere aktiviteterne lidt anderledes: - Vi har prøvet at samle holdene, så der er lidt mere ro her, siger fysioterapeut Anne Christine Bøjlesen. Fakta om sundhedscenteret Antal medarbejdere: 40 ansatte fordelt på fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, sundhedskonsulenter, SOSU-assistenter og - hjælpere, administrativt personale. Antal borgere der benytter tilbuddene: 1200 borgere i alderen fra 3 til 99 år genoptrænes årligt De forebyggende medarbejdere besøger ca borgere over 75 år i eget hjem Der er henover året tilbud om: Rygestop, Ups - vægtstop for unge, Vægtstop - kun for mænd, sundhedssamtaler, lær at leve med en kronisk sygdom som KOL, hjerte/kar, type 2 diabetes, osteoporose eller parkinson. Kontakt og information: Resenvej 25, plan Skive Tlf.: Der kunne godt være for mange mennesker på Møllegaarden, så det er dejligt her - og så er her lyst og rart, slutter Else Madsen, der er en af sundhedscenterets brugere. Fysioterapeut Anne Christine Bøjlesen (tv) sammen med Else Madsen, der er en flittig bruger af Sundhedscentret. medarbejder.skivekommune.dk

6 6 Gnist Overførsel af kolleger Digitalisering er fundamentet for succes - overflytning fra Borgerservice til Udbetaling Danmark Som tidligere omtalt i GNIST flytter dele af funktionerne i Borgerservice, i løbet af de næste 1½ år, ud af kommunen og ind i den nye organisation under ATP som hedder Udbetaling Danmark. Tekst og foto af konsulent Trine Højer, HR og Kommunikation Overflytningen af myndighedsansvaret omhandler fem områder: Familieydelser Folkepension Førtidspension Boligstøtte Barselsdagpenge (en opgave der ligger i udbetalingsenheden) På disse områder er udgangspunktet at borgerne først og fremmest skal benytte de digitale løsninger. Det er en af forudsætningerne for opgaveflytningens succes, at der satses målrettet på, at få borgerne til at benytte de digitale løsninger. Stadig opgaver i kommunen Digitaliseringen er ikke kun vigtig for Udbetaling Danmark, men i høj grad også for Skive Kommune. - Helt overordnet kan man sige at kommunen stadig skal tage sig af borgerne, når de henvender sig personligt vedrørende de opgaver der flyttes til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark tager sig af al telefonbetjening og selve sagsbehandlingen, forklarer borgerservicechef Mette Jakobsen. Kommunen skal give helhedsorienteret vejledning - herunder henvisning til digitale løsninger - og hjælpe borgere med særlige behov. Dermed kan man lidt forenklet sige, at jo flere borgere der bliver støttet i at blive digitalt selvhjulpne, desto færre personlige henvendelser vil der komme i kommunen. - For at blive endnu bedre til at hjælpe borgerne, med de digitale løsninger, vil der ske en løbende opkvalificering af medarbejderne i Borgerservice. Vi deltager blandt andet i kurset Digital Ambassadør i løbet af efteråret, siger overassistent Tina Landbo. Følgende relaterede opgaver i kommunen: Tilkendelse af og opfølgning på førtidspension Bevilling og refusion af udgifter vedr. personligt tillæg, almindeligt og udvidet helbredstillæg (til pensionister) Udstedelse af helbredskort til pensionister Administrationssager vedr. pensionister Boligindskudslån Opfølgning ved evt. fravær før fire uger for forventet fødsel (barselsdagpenge) Ingen bliver kastebolde I forbindelse med overflytningen af opgaverne har det været vigtigt for både kommunen og Udbetaling Danmark at ingen borgere oplever at blive kastebolde imellem de to systemer. Samtidig er det vigtigt at understøtte en stabil drift på områderne i overgangsperioden. Milepæle for overflytningen Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

7 Gnist 7 - Der arbejdes for øjeblikket på at udarbejde en serviceguide. Den skal sikre at alle medarbejdere har styr på præcis hvordan snitfladerne mellem kommunen og Udbetaling Danmark skal udmøntes. På den måde ønsker vi at sikre, at ingen opgaver kommer til at falde ned mellem to stole, og dermed stille borgerne i en vanskelig situation, siger Mette Jakobsen At udflytningen af opgaverne kommer til at foregå trinvist, skal desuden være med til at sikre, at der bliver en stabil drift af opgaverne i overgangsperioden. Ti plus én flytter ud I Skive Kommune kommer overflytningen til at betyde, at ti medarbejdere samt Mette Jakobsen flytter med til det nye Udbetaling Danmark Center i Holstebro. Det er fra sagsområderne familieydelser, folke- og førtidspension samt boligstøtte der i Skive Kommune flytter medarbejdere ud. Det drejer sig om to medarbejdere fra familieydelser og otte medarbejdere fra folke- og førtidspension samt boligstøtte. Mette Jakobsen bliver chef for folke- og førtidspension på centeret i Holstebro. Udflytningen har længe været under opsejling. Det kræver naturligvis tid at planlægge sådan en stor omlægning for at sikre at alt kommer til at forløbe forsvarligt, men som Tina Landbo siger: - Når det nu skal være, så må det egentlig gerne snart blive til noget! Her er medarbejderne i Borgerservice samlet i receptionen på Rådhuset i Skive. Gruppen til venstre i billedet er de medarbejdere, der følger med til Udbetaling Danmark i løbet af de næste 1½ år. medarbejder.skivekommune.dk

8 8 Gnist Kontorelev Kontorelev Stine Kristiansen, 28 år og fra Rønbjerg, var den første kontorelev i Viften. Hun blev udlært den 31. juli Siden 1. august 2011 har Stine været fastansat i en 20-timers stilling på kontoret på Boenheden Nattergalevej Mejsevej. Hun søger endnu en deltidsstilling på timer. Oprindelig blev Stine uddannet social- og sundhedshjælper, men skuldrene kunne ikke holde til arbejdet. Efter nogle år på møbelfabrik valgte Stine at gå på Handelsskolens grunduddannelse og herefter to års elevplads i Viften som voksenelev - det vil sige elev over 25 år. Stine Kristiansen på sit nye kontor på Nattergalevej. Alsidig og faglig elevtid på et lille kontor Det var både tilfældigt og heldigt at Stine Kristiansen fik elevplads i Viften. Viften, som er en kommunal institution for voksne udviklingshæmmede, var nemlig ikke godkendt som kontorelevplads og søgte ingen elever. Tekst og foto af konsulent Malene Brink, HR og Kommunikation - Da jeg var ved at afslutte mit skoleår og ville finde en elevplads, søgte jeg en lang række af de opslåede elevpladser, men uden held. Så besluttede jeg mig for at søge uopfordret. Og derfor valgte jeg at søge hos Viften, fortæller Stine Kristiansen, nyuddannet assistent. På kontor hos Morten og Peter Stine kendte ikke Viften på forhånd, men hun er tidligere uddannet socialog sundhedshjælper (sosu) og ville gerne arbejde et sted, hvor der arbejdes med mennesker. - På den måde håbede jeg på også at få gavn af min sosu-uddannelse. Så jeg googlede (søgte på internettet, red.) efter arbejdspladser som arbejder med voksne udviklingshæmmede. Ikke fordi jeg kender dét område, men jeg har da også set Morten og Peter i fjernsynet, griner Stine Kristiansen. Godkendt elevplads Viften var ikke godkendt som uddannelsessted og havde ikke tidligere overvejet at ansætte elever, men de stod og manglede hjælp på kontoret, efter en kollega havde sagt op for at søge nye udfordringer. Stines ansøgning dumpede ind i postkassen på det helt rigtige tidspunkt. Praktikgodkendelsen kom på plads i løbet af foråret 2009, og Stine kunne starte som kontorelev 1. august samme år. Ferieafløser før elevtid For at lære Viften, brugere, beboere og nye kolleger at kende søgte Stine, efter aftale med leder Susanne Østergård, en stilling som ferieafløser i tre uger i juli måned. - Jeg fik mulighed for at være ferieafløser i tre uger. Det var rigtig spændende, og jeg var glad for på den måde at komme til at lære huset og menneskene at kende, fortæller Stine Kristiansen. Alsidig uddannelse I elevtiden var der udover Stine én assistent og lederen til det administrative arbejde. - Viften var bare den helt rigtige elevplads for mig. Det var et lille kontor, og jeg fik indsigt i mange systemer og arbejdsgange. Jeg fik også lov til at have ansvaret for mine opgaver, f.eks. skulle jeg indberette vagtplanen/løn, tage telefoner, betale regninger, budget-arbejde og udarbejde itvejledninger til kolleger. Det har været rigtig spændende og jeg synes, jeg har fået både en høj faglig og meget alsidig uddannelse i Viften, siger Stine Kristiansen. Gode rammer for læring - Jeg kan kun anbefale små kontorer at tage elever ind, fordi rammerne passer godt til læring. På et lille kontor, får man lov til at prøve det hele. Måske fordi det var et lille kontor i Viften, og vi kendte hinanden godt, fik jeg også stor opbakning og støtte da jeg skrev fagprøve og gik til eksamen. Det var jeg rigtig glad og taknemmelig for, slutter Stine Kristiansen. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

9 Gnist 9 Fakta om Viften Viften er et tilbud til voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, samt mennesker med erhvervet hjerneskade. Viften driver blandet andet syv bofællesskaber, er hjemmestøtte for ca. 190 selvstændigt boende borgere og formidling af ledsagerordning for 115 borgere. I Viften er der 71 medarbejdere, heraf to i administrationen samt et lederteam på tre. Derudover er ca. 100 ledsagere tilknyttet ledsagerordningen. Viften har adresse på Parcelvej 12 i Skive. Susanne Østergård (tv) og Vini Bertelsen vil gerne anbefale små kontorer at tage elever. Skønt at have en elev For to år siden manglede Viften en administrativ medarbejder, men der var kun økonomi til en deltidsstilling. Samtidig søgte Stine Kristiansen elevplads. De to situationer fik Susanne Østergård, lederen i Viften, til at tænke i nye baner. Tekst og foto af konsulent Malene Brink, HR og Kommunikation Inden Stine Kristiansen blev elev i Viften var kontoret slet ikke godkendt som uddannelsessted. Stines uopfordrede ansøgning kom på netop det tidspunkt, hvor en besparelse i de administrative udgifter havde reduceret en fuldtidsstilling til en 20 timers stilling og en yderligere strukturændring var på vej. En assistentstilling var ledig efter en kollega havde sagt op for at søge nye udfordringer. - Da jeg så ansøgningen fra Stine tænkte jeg, at en elev på 37 timer i to år lød som en rigtig god løsning på flere udfordringer samtidig. Så vi kontaktede Skive Handelsskole for at blive godkendt som elevplads, slog stillingen op og indkaldte til samtale. Det blev den helt rigtig løsning for alle parter, siger Susanne Østergård. Stillede spørgsmål I Viften har Susanne Østergård og den praktikansvarlige, assistent, Vini Bertelsen udelukkende roser og fine ord at give Stine Kristiansen med på vejen, efter endt elevtid på kontoret. - Stine faldt helt naturlig ind i den sociale omgangstone vi har her i Viften, hun var nysgerrig, kløede på alle typer opgaver meget selvstændigt og hun var hurtig til at lære nyt. Vi savner hende allerede, smiler Vini Bertelsen. - Jeg synes det var så skønt at Stine stillede spørgsmål. Hvorfor gør du sådan? eller Kan det gøres på en anden måde? Det var dejligt, fordi det fik mig til stoppe op og tænke, fortæller Susanne Østergård, leder af Viften, og forklarer; - Mange gange gør vi ting automatisk, fordi sådan plejer vi at gøre. Stine kom med friske øjne og var god til at dele iagttagelser og ting hun undrede sig over. Guld værd - Stine var guld værd for os. Og jeg kan kun opfordre andre små kontorer til at overveje at ansætte en elev. På små kontorer kan en elev nå rundt om rigtig mange opgaver og de kan få et selvstændigt ansvarsområde, siger Susanne Østergård. Ansæt med omhu - Mit råd til andre, der ansætter elever, er at vælge en elev med lige så stor omhu som ved ansættelser i faste stillinger. To år er lang tid, hvis samarbejdet går skævt. En elev lærer ikke ret meget hvis han eller hun ikke trives, så for alles trivsel og arbejdspladsens opgaveløsning er det vigtigt at man ansætter den rigtige, siger Vini Bertelsen. I løbet af Stines elevtid førte en omstrukturering til, at Viften fik tilført både opgaver og en assistent fra den tidligere institution Thinggade. Dermed er den ledige deltidsstilling besat. - Men hvem ved, måske får vi mulighed for at ansætte en ny elev om nogle år, og så er vi klar, slutter Susanne Østergård. medarbejder.skivekommune.dk

10 10 Gnist Dagplejepædagoger Vi sikrer børns trivsel og udvikling Dagplejepædagogerne i Skive Kommune besøger og fører tilsyn med kommunes dagplejere. Dagplejepædagogernes opgave er at observere børnene og dagplejeren, komme med råd og vejledning og i det hele taget sætte fokus på at både børn og dagplejer trives og udvikles. Tekst og foto af konsulent Malene Brink, HR og Kommunikation Målet for dagplejepædagogerne er at sikre kvalitet i dagplejetilbuddet. Det betyder blandt andet at sikre en tidlig indsats for børn med eventuelle udfordringer eller problemer, og sparring til dagplejere i alle mulige faglige og pædagogiske udfordringer. I Skive Kommune har vi ca. 260 dagplejere som passer, stimulerer og udvikler ca børn i hele kommunen. De 11 dagplejepædagoger er vigtige brikker i at sikre kvaliteten og udviklingen i dagplejen. Tilsyn og sparring - Det er vores primære opgave at sikre at børnene trives og udvikles. For at det skal lykkes er det vigtigt at den enkelte dagplejer trives og udvikles. Derfor er en del af vores arbejde også at være sparringspartner for dagplejeren i de udfordringer hun/han står over for, siger dagplejepædagog, Marlene Pinholt. Udover de lovbestemte og uanmeldte tilsynsbesøg, læreplaner mv. har Skive Byråd vedtaget politikker for dagtilbudsområdet, hertil kommer handleplaner og indsatsområder som skal implementeres og indføres så det kommer til gavn for dagplejeren, forældrene og børnene. - Vi besøger alle dagplejere hver 6-8 uge. Vi kommer både på anmeldte og uanmeldte besøg. På besøgene observerer, sparrer og rådgiver vi dagplejerne. Hvis et barn har et særligt behov laver vi, i samarbejde med forældrene, indstilling til PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) eller samarbejder med sundhedsplejen eller familieafdelingen omkring barnet, siger dagplejepædagog Anne-Dorthe Pedersen. Udvikling af relationer I udviklingen af både børn og dagplejere bruger dagplejepædagogerne blandt andet et redskab som hedder ICDP. ICDP er en forkortelse for International Child Development Program, frit oversat betyder det international børneudviklingsmetode. - Vi har stor succes med at bruge ICDP. Det passer rigtig godt med den anerkendende tilgang som vi har praktiseret i mange år og resultaterne kommer med det samme, fortæller Anne-Dorthe. ICDP-metoden er oprindelig udviklet af to norske psykologer. Kort fortalt handler det om otte samspilstemaer. Konkret er metoden at videofilme dagplejeren sammen med et eller flere børn. Vi optager video, og herefter udvælger dagplejeren, hvilke klip fra sin film, vi skal snakke om. Det er klip hvor det går godt, og vi drøfter hvordan vi får mere af alt det gode - også i andre situationer. Vores udgangspunkt er otte samspilstemaer. Det handler om at den voksne bevidst kan arbejde med sine relationer til det enkelte barn og dermed styrke samspillet, forklarer Anne-Dorthe. Vi samler på gyldne øjeblikke - I ICDP samler vi på Gyldne øjeblikke, altså de øjeblikke, hvor barnet føler sig anerkendt og mærker, at det er værd at holde af. Det er dét, det hele handler om for at kunne udvikle sig og lære nyt, tilføjer Marlene. Et andet redskab er Marte Meo som ligner ICDP. Fælles for begge redska- Fakta: ICDP skaber gode relationer, læring og vejledning. Tre dialogtyper: den følelsesmæssige dialog: 1-4 1: Vis at du holder af barnet. 2: Juster dig til det barnets behov og initiativ. 3: Tal med barnet om de ting det er optaget af. 4: Giv ros og vis anerkendelse. Den lærende dialog: 5-7 handler om at skabe læring 5: Hjælp barnet med at samle opmærksomheden. 6: Giv mening til barnets oplevelser med følelse og entusiasme. 7: Uddyb og forklar. Den vejledende dialog 8: Fortæl barnet, hvad det kan gøre. Trin for trin. Læs mere på f.eks. eller > pædagogisk grundlag > ICDP Dagplejepædagog Marlene Pinholt (tv) i snak med dagplejer Gitte Hougaard. Marte Meo betyder ved egen kraft, og er en metode hvor der også bruges video til at analysere samspillet mellem mennesker. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

11 Gnist 11 ber er, at de er baseret på den anerkendende tilgang, fokus på relationer og brug af video. En typisk dag - En typisk dag for os er at tage på besøg hos to dagplejere i løbet af formiddagen. Når børnene sover middagslur er vi tilbage på kontoret, hvor vi deltager i møder med vores samarbejdsparter, planlægger, placerer børn fra pladsanvisningen, arrangerer gæstepleje osv., fortæller Anne-Dorthe og tilføjer; - Alle dage starter arbejdsdagen på dagplejekontoret kl med morgentelefonvagten. Telefonvagterne fordeles mellem os, både morgen- og eftermiddagstelefonvagt. Samarbejder på tværs - Vi har et meget bredt samarbejde med rigtig mange andre personer og faggrupper; lige fra forældre og dagplejere til PPR, Sundhedsplejen, Pladsanvisningen og Familieafdelingen. Claus Meyer mad i dagplejen - Vi har forskellige emner som vi løbende sætter fokus på, det kan afhænge af hvad der er oppe i tiden eller nye politikker der er besluttet. Men kost, søvn og motorik er altid fokusområder for os, siger Anne-Dorthe, og Marlene fortsætter: - Vi har f.eks. en kostpolitik, og herudfra forsøger vi at inspirere dagplejerne Tilbage på kontoret er en stor opgave at få fordelt nye børn hos dagplejerne. Fordelingen kan være et stor puslespil for at sikre at forældrene får et godt tilbud inden for den ønskede geografi og dagplejerne får harmoniske børnegrupper. Her er det Marlene Pinholt (tv), leder af Dagplejen Ellen Andersen og Anne-Dorthe Pedersen (th) der forsøger at lægge puslespillet for nye børn i efteråret. til at gøre sundt mad mere spændende. Senest har vi haft besøg af kokken Claus Meyer og alle dagplejere har fået hans kogebog, som er udviklet i samarbejde med dagplejere. En tidlig indsats Dagplejepædagogerne kommer rundt om stort set alle aspekter af hverdagen i dagplejen. - Vi har en vigtig funktion i at sikre kvalitet for de mindste borgere i kommunen - den 0-3 årige. Vores opgave er at spotte og sætte ind med en tidlig indsats, frem for at vente til et barn risikerer at få store og meget mere ressourcekrævende udfordringer både for kommunen og familien, siger Anne-Dorthe. I Skive Kommune har vi en positiv og velfungerende dagpleje. På dagplejekontoret har vi et sundt og godt arbejdsmiljø, som er præget af positivitet og humor, slutter Anne-Dorthe og Marlene. Hvert år har dagplejerne en dagplejens dag. I år var Resen-gruppens dagplejere sammen med alle deres børn på udflugt til Skive Campings legeplads og grønne område. Dagplejepædagogerne Anne Dorthe Pedersen (i sort-hvid bluse forrest til venstre) og Marlene Pinholt i baggrunden med ryggen til kameraet og i hvid bluse) kiggede forbi. medarbejder.skivekommune.dk

12 12 Gnist Idrætsforening for sindslidende SIMS rimer på BIMS Skive Kommune har fået en ny idrætsforening som henvender sig til sindslidende. Formålet er at give et tilbud til sindslidende og psykisk sårbare. Pårørende eller andre interesserede er også velkomne som medlemmer, aktive og frivillige. Tekst af konsulent Malene Brink, HR og Kommunikation. Fotos af Aadalen og Malene Brink Foreningen SIMS holdt stiftende generalforsamling i juni 2011, der er blevet valgt og konstitueret en bestyrelse og Skive Kommune er ved at behandle ansøgningen om godkendelse af vedtægter. Målgruppen er sindslidende og psykisk sårbare som ikke ønsker eller magter at deltage i idræt i de eksisterende foreninger. Navnet SIMS står for Skive Idræt og Motion for Sindslidende. - Vi havde mange forslag op at vende før vi valgte navnet SIMS. Den første reaktion blandt vores målgruppe var tilfredshed med navnet, fordi SIMS rimer på BIMS, som én bruger udtrykte det. Det er dejligt når vi kan have humor med i vores arbejde, så vi er rigtig glade for navnet, smiler ergoterapeut Else Albrechtsen. Motion og livsglæde - Selvom der stadig er mange ting der skal falde på plads, er vi så småt gået i gang med aktiviteterne, fortæller Kirsten Dahl, fysioterapeut fra Ådalen, som sammen med kollegaen Else Albrechtsen er initiativtagere til at starte foreningen. Foreningen har allerede et løbehold, der løber hver mandag. Og inden længe forventer man at starte hold med krolf, svømning, badminton og hockey. - Vi starter i det små, og tilpasser tilbuddene efter det vores medlemmer gerne vil deltage i. Vi har fået masser af ideer, så nu skal vi have koordineret med trænere samt lokale- og banetider, siger Else Albrechtsen. Små hold Som alle andre idrætsforeninger er trænerne frivillige. Holdstørrelserne kan være meget forskellige, men oftest er de mindre end i andre foreninger. - Vi forventer at nogle hold er på 3-4 medlemmer, mens andre måske er på stykker. Nogle af de sindslindende i vores målgruppe bryder sig ikke om store grupper af mennesker, og dem vil vi også gerne kunne give et tilbud om motion, forklarer Else Albrechtsen. Målet er at få flest mulige til at være aktive. Ideen til en idrætsforening for sindslidende ligger 3-4 år tilbage. I dag er det en realitet, og arbejdet med at lave hjemmeside, folder, logo, etablere hold og afholde arrangementer er i fuld gang. Stor succes med første idræts- og motionsdag Foreningen afholdt den første Idrætsog motionsdag i sommer. 120 deltagere, frivillige og ledsagere fik en masse gode oplevelser på stadion, i Spar Bank Arena og i Krabbesholm Skov. Der blev dystet i atletik, løb, boldspil og orienteringsløb. Kirsten Dahl (tv) og Else Albrechtsen er initiativtagerne bag oprettelse af foreningen SIMS, en idrætsforening for sindslidende. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

13 Gnist 13 - Det var en stor succes som jeg med sikkerhed kan sige var en rigtig god oplevelse for alle, siger Kirsten Dahl, og tilføjer; - vores ambition er at arrangere ét indendørs og ét udendørs stævne om året. Stævner rundt i landet Udover egne stævner har foreningen allerede fået invitationer til at deltage i stævner som Søndersøløbet i Viborg, Idrætsfestival i Vejle og fodboldstævne i Frederikshavn. - Vi er interesserede i så bredt et samarbejde som muligt både med institutioner, foreninger og frivillige og pårørende. Vi har allerede et godt samarbejde med Idavang, og vi glæder os til at få samarbejder med andre kommunale institutioner, siger Else Albrechtsen. - Grunden til at vi fra Ådalen lægger arbejdstimer i det her projekt er, at det kan gavne vores brugere i alle kommunes institutioner der arbejder med sindslidende. Undersøgelser har vist at motion og aktivitet kan lette depressioner, give færre forstyrrelser for skizofrene og mindske medicinforbruget for visse brugere. Derudover kan motion give livsglæde, samvær, velvære og selvtillid, udover selvfølgelig den fysiske sundhed som alle mennesker har glæde af ved motion, fortæller Kirsten Dahl. Foreningen skal drives af firvillige På sigt forventer Else Albrechtsen og Kirsten Dahl at træde mere og mere ud af foreningen for at overlade driften og arbejdet til frivillige kræfter. - Det har aldrig været meningen at foreningen skal være en kommunal institution, men der har været brug for at lægge nogle timer til igangsætningen. Så med tiden trækker vi os ud af SIMS for at kaste os over andre og nye tiltag, slutter Else Albrechtsen. Fakta SIMS holdt stiftende generalforsamling den 20. juni Hvis du er interesseret i SIMS, eller har brugere der måske er interesseret i at blive medlem er du velkommen til at kontakte Else Albrechtsen eller Kirsten Dahl på Ådalen, Frederiksdal Allé 21-23, Skive, telefon Du kan læse mere om SIMS på Ådalens hjemmeside > Idræt for sindslidende Ved det første stævne, afholdt af SIMS, var der stor opbakning fra både udøvere, frivillige instruktører og hjælpere. Alle fik en masse gode oplevelser på stadion, i Spar Bank Arena og i Krabbesholm Skov. medarbejder.skivekommune.dk

14 14 Gnist Feriekoloni - De unge der er på feriekoloni her i uge 31, er på ferie og skal have lov til at få fred, så dem kan du ikke fotografere eller interviewe, siger Peter Godsk Andersen. Ingen sommer uden feriekoloni I hver af sommerferieugerne og 31 er 30 børn og fire voksne hvert år på feriekoloni i Skive Lejrskole i Vester Vandet. Børnene kommer fra hele kommunen. De voksne er oftest lærere og pædagoger ansat i Skive Kommune. Tekst og foto af konsulent Malene Brink, HR og Kommunikation Ud af de åbne vinduer strømmer musik og lyden af unges snak og grin. Klokken er ni om morgenen. For lærer Peter Godsk Andersen og hans team er den årligt tilbagevendende feriekoloni i Vester Vandet i fuld gang. - Sommerferie er ikke sommerferie uden feriekoloni, griner Peter Godsk Andersen, og tilføjer; sådan har det været for mig i efterhånden mange år. Vi er et team fra Aakjærskolen som har været af sted sammen i en del år. Vi kender hinanden og det fungerer bare godt, siger Peter Godsk Andersen. Feriekolonien er for børn der, af den ene eller anden grund, er indstillet til kolonien af sagsbehandlere, lærere, PPR (pædagogisk, Psykologisk Rådgivning) eller lignende. Alle børnene, der går i klasse, tumler med familieproblemer og kolonien er deres eneste mulighed for en ferie. Ingen garanti for nattesøvn - Den vigtigste kvalifikation for de voksne på kolonien, er vores engagement og oprigtige interesse for børn. Vi er sammen med børnene fra mandag morgen til fredag eftermiddag. Der er ingen garanti for otte timers nattesøvn, smiler Peter Godsk Andersen. Reserveforælder uden skæld ud - De voksne er som en reserveforælder til en stor søskendeflok. Vi lytter, trøster, løser konflikter, tager initiativer og meget mere. Men vi skælder ikke ud. Skæld ud får disse børn og unge nok af i hverdagen. Her har de ferie, også fra skæld ud. Vi kan godt have behov for en snak med et barn eller en ung, men så tager vi ham eller hende med ind på et værelse og snakker os tilrette, siger Peter Godsk Andersen. - Jeg har oplevet børn som fredag eftermiddag siger farvel med ordene det var fedt ikke at blive skældt ud i en hel uge, fortæller Peter Godsk Andersen. Nærvær, hygge og nye venner - Vores opgave er at give børnene en uges ferie. De kommer væk hjemmefra, væk fra problemer i familien og væk fra bekymringer. Til gengæld får de en uge med nye bekendtskaber som måske bliver til venner, fred og ro, hygge, samvær og nære oplevelser, fortæller Peter Godsk Andersen, og fortsætter; - Vi har selvfølgelig rammer og regler. Men det lagt fra de samme som på lejrskole med en skoleklasse. Her Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

15 Gnist 15 Skive Kommunes Lejrskole er rammen om kommunes feriekoloni, som hver sommer holdes for børn og unge der ellers ikke har et ferietilbud. Peter Godsk Andersen har været tovholder, voksen og reserveforældre i adskillige år på Skive Kommunes feriekoloni. Han har indtil 1. august 2011 været lærer på Aakjærskolen, i dag er han lærer på Resen Skole. må børnene for eksempel gerne bruge deres mobiltelefoner, ligesom alle andre danske børn der hygger sig med spil, musik, sms er osv.. Det er børnenes ferie Maden er sund og nærende. Børnene deltager i madlavning, oprydning og rengøring. Budgettet for én uge er 150 kr. pr. elev til aktiviteter, underholdning mv. - Vores budget er ikke stort, men det dækker busbilletten til Thisted, eller hjemturen den dag vi går til Klitmøller (7 km), en entrébillet eller lignende. Vi har ikke råd til en tur i Fårup Sommerland, men så går vi en tur til Nors Sø, laver bål, sover telt i haven, får snakket og meget andet, siger Peter Godsk Andersen, og uddyber; - Vi lægger meget vægt på at børnene har ferie. Vores dage er derfor ikke fuldt booket med aktiviteter og gøremål fra morgen til aften. Der skal være plads til at være længe oppe om aftenen, og sove længe dagen efter. Samtidig har vi planlagt nogle rammer f.eks. spiser vi sammen, og turene ud af huset til Klitmøller, Thisted, Nors Sø og til Vigsø Feriecenter er også i fællesskab. Køjeseng i stedet for glamour I år var Peter Godsk Andersen tovholder for feriekolonien i uge 31, hvor de ældste børn deltog. Programmet var tilpasset aldersgruppen, f.eks. var besøget på Vigsø Feriecenter fyldt med teambuilding øvelser, events og en tur i badeland. - Konkurrencen om underholdning er stor i dag, med alt fra TV, computerspil, oplevelsesparker, glimmer og glamour osv. Børn og unge kan være svære at imponere. I Vester Vandet tilbyder vi en gl. præstegård, køjesenge og nærvær af voksne, sådan sat lidt på spidsen, men børnene nyder at være her og de nyder at holde fri, siger Peter Godsk Andersen. Jeg har været i Vester Vandet - Feriekolonien er et stort aktiv for kommunen, og jeg synes alle i Skive Kommune kan være stolte af at vi har sådan et tilbud. Det er utroligt vigtigt og værdifuldt for disse børn at få en ferie. Og når skolen begynder igen, og alle i klassen fortæller, hvad de har lavet i ferien, så har én måske været i Italien, en anden på Mallorca eller Barbados. Vores børn fortæller glædesstrålende at de har været i Vester Vandet. Det er vidunderligt, slutter Peter Godsk Andersen. Fakta om feriekolonien Feriekolonien er for de børn der ikke har et ferietilbud og/eller trænger til at møde nye mennesker, skabe nye kontakter eller blot en uges fri fra en kaotisk hverdag. Hvert år indstilles ca. 150 børn og unge fra hele Skive Kommune til én uge i feriekoloni. Det er børn og unge fra 2. kl. og op til 8. kl. som indstilles af for eksempel en lærer, sagsbehandler, psykolog eller pædagog. Skolernes fritidsvejledere koordinerer, prioriterer og indstiller børn fra de enkelte skoler. Herefter er det leder af Brårup Fritidscenter Bo Marciniak der er tovholder for visiteringen af børnene. 120 børn og unge kommer gennem nåleøjet og får tilbudt én uges ferie i Vester Vandet. Børnene bliver fordelt på de fire uger efter alder. Mange børn kommer igen år efter år. Det er gratis (undtagen lommepenge) for børnene at deltage på kolonien. Udover husleje og mad har feriekolonien 150 kr./barn pr. uge til aktiviteter. Skive Kommunes feriekoloni har eksisteret lige siden Skive Kommune købte stedet i 1962 og omdannede det til lejrskole. medarbejder.skivekommune.dk

16 16 Gnist Vester Vandet Lejrskole Et unikt sted i Thy Skive Kommune ejer et lille unikt sted i Thisted Kommune. Den tidligere præstegård i Vester Vandet har i næsten 50 år dannet ramme om mange lejrskoleophold for skoleklasser og feriekolonier (se foregående side). Alle institutioner er velkomne til at bruge stedet. Tekst af konsulent Malene Brink, HR og Kommunikation. Fotos af Heine Mortensen og Malene Brink. Skive Lejrskole i Vester Vandet, som drives af Ungdomsskolen-Skive, tilbyder masser af muligheder for fagligt indhold. Lejrskolen ligger i et område med skov, søer og hav, kirke, landbrug og fiskeri. Derudover er rammen selvfølgelig socialt samvær, madlavning, stjernekiggeri og måske ikke mindst en pause fra tv og anden elektronisk underholdning. Ingen elektronik - og dog... - Her er der mulighed for at være sammen, og lave en lang række aktiviteter i nærmiljøet. Vi har valgt at der ikke skal være fjernsyn, video, playstation osv. installeret. Men den næste nyanskaffelse bliver en projektor som man kan sætte sin bærbare pc til. Det har været efterspurgt af lærerne fordi de ofte bruger den i undervisningen, fortæller Heine Mortensen, teknisk serviceleder på Ungdomsskolen-Skive. Skive Kommune købte den tidligere præstegård i Vester Vandet i 1962 med det formål at omdanne den til lejrskole. Ungdomsskolen-Skive overtog driften af lejrskolen i Heine Mortensen er den daglige ansvarlige for driften. Lejrskole giver minder - Jeg synes Skive Kommune har et helt unikt sted her i Vester Vandet. Dengang Ungdomsskolen overtog driften Spisesal og fællesrum med brændeovn. Der er værelser i forskellige størrelser med køjesenge til i alt 31 personer. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

17 Gnist 17 Fakta: Skive Lejrskole i Vester Vandet ligger på Klitmøllervej 57, 7700 Thisted. Der er 500 meter til Nationalpark Thy, Vester Vandet sø ligger i baghaven, nærmeste naboer er kirken og markerne, på en lille gåtur når man hurtigt Nors badesø og Vesterhavet ligger i cykelafstand. Vester Vandet lejrskole Stedet har 31 (køje)sengepladser i 1, 2, 4, 6 og 8 mands værelser. Udlejning Skoler, feriekoloni og institutioner har første prioritet til Skive Lejrskole. De kan booke lejrskolen ved at kontakte Skoleforvaltningen, Gurli Germann, tlf Alle øvrige institutioner, foreninger, privatpersoner mv. kan leje Skive Lejrskole ved at henvende sig til Ungdomsskolen-Skive, Heine Mortensen, tams@skivekommune.dk, tlf Læs mere... Du kan læse mere på Ungdomsskolen-Skives hjemmeside: under Udlejning > Vester Vandet. tog jeg op for at se stedet, og det var en sjov oplevelse. Stedet så næsten ud som dengang jeg selv var på lejrskole med min skoleklasse, og det bragte minder frem, smiler Heine Mortensen, som håber at Skive Lejrskole stadig, og i mange år frem, vil være rammen for mange flere minder for de besøgende. Så godt som ny Alle institutioner kan låne lerjskolen, og alle private kan leje Skive Lejrskole. Ungdomsskolen har, i et godt samarbejde med Teknisk Forvaltning, sørget for at restaurere stedet fra Blandt andet er tag og facader restaureret, der er nye udvendige døre og vinduer, nye gulve, møbler og madrasser samt nye toiletter og bad. 500 meter fra lejrskolen begynder Thy nationalpark. Haven bliver passet af en nabo til lejrskolen så den ligger klar til bål-aftner, teltplads, fodboldkamp, afslapning og alt muligt andet. medarbejder.skivekommune.dk

18 18 Gnist Skiveløbet En dag med motion og hyggeligt samvær Skive Kommune mødte talstærkt op til Skiveløbet, hvor i alt 244 medarbejdere og familiemedlemmer deltog i et par hyggelige dage med motion og hyggeligt samvær med familie og kollegaer. Skrevet af praktikant Lotte Kronbæk. Fotos af Flemming Eskildsen og Anny Lavrsen Kure Der var en god stemning i Skive Kommunes telt, hvor mange nød det hyggelige samvær med familie, venner og kollegaer. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

19 Gnist 19 Vinder af den interne konkurrence som kommunens mest motionsglade afdeling/institution blev Tandplejen. Tandplejen havde en deltagelse på 40%. Her ses byrådsmedlem og formand for Skive Kommunes Sundhedsudvalg Anna-Lise Vestergaard (th.), som netop har overrakt pokalen til leder af Tandplejen Rita Kaae (tv.). Traditionen tro, blev der tændt op i grillen, så Kommunens ansatte kunne købe en pølse med brød. På billede ses, formanden for Skive Kommunes Sportsforening, Jes Strickerson (tv.), med kasketten Rent liv der blev udleveret til Kommunens ansatte sammen med løbsnummerne. Jes fik assistance af grillmesteren (th.) fra naboteltet. medarbejder.skivekommune.dk

20 20 Gnist Durup Ældrecenter Haven til alle sanser - året rundt Durup Ældrecenter har netop indviet deres eget orangeri. En have i et lysthus, hvor man kan nyde årstidernes gang, blomsternes duft og farver, men også smage på nogle af dem. Tekst og fotos af konsulent Malene Brink, HR og Kommunikation Sansehuset kunne etableres med kr. fra sparekassefonden og en arv fra en tidligere beboer. Gårdhaven blev bygget for ti år siden, senere kom en pavillon uden vægge, så det trak og blæste ind. Der var altid koldt og huset blev næsten ikke brugt. I dag er det nemt at være ude året rundt i sansehaven. Her er vinduer hele vejen rundt og bliver det mørkt og koldt kan der tændes for både lys og varme. Her ved indvielsen blev der serveret kaffe og kage i sansehuset. Brugerne var meget tilfredse med huset og glædede sig allerede til flere fester. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening