Sundhedstjenestens Rapportering November 2010

Transkript

1 Sundhedstjenestens Rapportering November 2010 En arbejdsdag med sundhedsplejersken Sundhedsfremme og forebyggelse samt lovgrundlag Konvertering til Novax Sund Personale Marte Meo Projekt Spædbørn Skolebørn Specielle forebyggende tiltag Sygeplejestuderende Tandregulering og profylakse En arbejdsdag med sundhedsplejersken Min dag starter kl. 8 ude hos Anette, der er alene med sine tre små børn under 5 år. Jeg har aftalt at komme og filme/lave Marte Meo omkring deres spisesituation, da Anette synes at det er uoverskueligt at få tre børn til at sidde og spise samtidig. De tre børn har alle forskellige fædre, og Anette har selv været i forskellige plejefamilier som barn og ung. Jeg banker på lejlighedens dør, og Anette kommer og åbner med den mindste på armen. Hun fortæller glad, at hun passer en god vens hund, mens han sidder i fængsel. Det er ligesom en rigtig familie, nu mangler jeg bare en fast kæreste siger hun og smiler. I stuen sidder de to andre små børn og spiser havregrød, og en stor brun hund slikker grødklatter op fra gulvet. Jeg filmer, mens Anette fortæller, at når hun skal handle, er det hurtigere at lade børnene være alene i lejligheden, så får hun også lidt luft alene til en smøg. Fokus i min vejledning til Anette bliver ikke spisesituationen, som tænkt, men det, at det ikke er ok at lade sine børn være alene i lejligheden uden en voksens opsyn, ej heller når hun bare lige skal ud og gå tur med hunden. Mit næste besøg er hos Anders og Louise, de vælger altid begge at være hjemme, når jeg kommer. De sidder sammen i sofaen og svømmer hen i lykkens rus over deres lille dreng. I spørger til amning, mors blødning, søvn, vaccinationer, sove ude i barnevogn, hvordan med bad hvor tit, forældreroller m.m. Midt i jeres række af spørgsmål ser Louise op med et stort smil og spørger: Hvornår kan jeg blive gravid igen? Du føler dig klar til næste barn, du føler overskud fra lykken over at sidde med dit lille barn vi griner sammen, og jeg beder jer lige nyde nuet. 1

2 Jeg kører videre til tyrkiske Senanur på 18 måneder og hendes mor. Hun kigger nysgerrigt på mig, da jeg kommer ind af døren og tænker Mor ser glad ud, så det er sikkert ok at lege lidt - idet hun sætter sig på gulvet ved mig. Hendes storebrødre på henholdsvis 4 og 10 år er hjemme. Jeg viser hende den lille røde bold, vi spiller alle fem, leger med dyrene og tegner kradstegninger, snakker om næsen og øjnene. Senanur kigger på mig, storebror oversætter og lærer mig de tyrkiske ord, som er dem Senanur kender. Senanur dykker nysgerrigt mere ned i legeposen, som jeg har med, alt imens jeg vurderer hendes udvikling hvor langt er hun nået med sit sprog, hendes motorik, hendes selvopfattelse, hendes kontaktevne m.m. Jeg vejleder mor i opdragelse og grænsesætning, kost m.m. Samtidig med at jeg ser storebrors syning i baghovedet fra et fald og taler med mor om hendes omskoling på grund af kronisk sygdom. Jeg tager videre til Susanne og hendes andet barn på 10 uger. Storebror på tre år er hjemme. Susanne sidder i sofaen, jeg kan se at hun er træt. Storebror render rundt og leger højlydt og vælter sig i alt slags legetøj han kan slet ikke vælge: skal det være brandbilen med sirene, traktoren eller. Susanne sidder med den lille pige og ligner en karklud. Jeg prøver at skabe ro ved at give noget opmærksomhed til storebror og ved at aktivere ham med et puslespil, mens jeg stille spørger ind til, hvordan Susanne har det. Tårerne begynder at løbe stille ned af hendes kinder, da jeg siger Du ser træt ud. Jeg sætter ord på for storebror: Ja mor er ked af det. Ked af det bliver gentaget et utal af gange af storebror, mens Susanne fortæller, at hun ikke magter mere, føler ikke hun kan bede om hjælp, synes alle dage flyder sammen og at hun bare er ked af det hele tiden. Vi får talt om dig, hvilke handlemuligheder du har for at ændre din situation, hvilke muligheder du har for hjælp. Jeg henviser dig til anonym rådgivning, giver mit mobil telefonnummer og siger, at du må ringe til enhver tid. Vi slutter besøget med lige at samle op på, hvordan det går med amningen, trives den lille ny eller græder hun også? Jeg kører videre i besøg. Og mit sidste besøg på dagen er hos Jeanette. Hun er ung og alene med barnet. Vi har aftalt at jeg skal filme. Hun fortæller mig, at hun ved alt om øjenkontakt. Hendes søster på 17 år har fået tvangsfjernet sit barn på grund af manglende øjenkontakt. Jeg fortæller om Marte Meo metoden og filmer derefter en puslesituation. Vi sidder tæt i sofaen og ser videoen på min computer, og jeg bekræfter Jeanette i, at der er øjenkontakt mellem hende og hendes barn. Men jeg kan også se, at der er et stykke vej endnu, før det bliver et godt og udviklingsstøttende samspil mellem mor og barn. Jeg møder næste dag op på skolen og går gennem skolegården. Eleverne kommer glad og hilser. Signe fra 1. klasse spørger, om jeg stadig har hendes tegning 2

3 hængende ja det har jeg. Natasja fra 8. klasse prøver at skjule en smøg. Vi har talt om, at hun skulle prøve at stoppe, selvom det er svært men det ville være rigtig godt for hendes helbred, også da hun er lidt overvægtig. Men hun er alene med sin mor, der er narkoman, og hun skal selv sørge for indkøb, madlavning og ikke mindst prøve at tage vare på sin mor. Jeg smiler til hende, og skidt med smøgerne, hvis bare hun selv kan holde sig fri af stofferne, der hjemme ligger lige for næsen af hende. Jeg starter med at have børnehaveklassen ovre, de skal komme i næste uge med deres forældre. Jeg fortæller hvem jeg er og viser dem, hvad vi skal lave sammen, når de kommer. De har mange spørgsmål og kigger nysgerrigt hvad hedder du, hvad bruger du den til, hvorfor skal vi spille bold og hinke? Jeg går over i 5. klasse og skal undervise dem i pubertet, inden de skal over til individuelle sundhedssamtaler. I dag er det drengene, sidste uge var pigerne. Vi starter med at tegne på tavlen hvad sker der i kroppen for drengene og for pigerne? Hvordan er det med følelser? Hvordan er det med vennerne? Vi laver en øvelse fra Aktiv Vurdering, hvor de skal mærke efter i kroppen: Hvordan er det at være i klassen? Er jeg selv en god kammerat? og mange flere ting. Da vi er færdige, bliver Viktor og Anders i klassen og fejer. Viktor spørger, om det også er normalt, at man har ondt i maven hver dag om morgenen, så man ikke kan spise og ikke kan sove om natten, fordi man er bange. Anders fortæller, at han godt kan lide en pige i klassen, men ikke ved hvordan han skal snakke med hende. Hvad hvis hun ikke kan lide ham. Han bliver ked af det og græder, han føler sig tit forkert, at han er grim og dum. Jeg lytter, spørger ind, så I selv begynder at reflektere og finde handlemuligheder for jeres situationer. Men tænker også at jeg skal følge op på Viktors mavesmerter. Jeg må finde tid at snakke med ham alene og med forældre og lærer, for det er ikke normalt at have ondt i maven hver dag og ikke kunne sove om natten, når man burde være en glad og ubekymret 11 årig. Jeg tager over til 10. klassernes lokale, og begynder at sætte Sundhedseksperimentariet op til 8. klasse, der skal komme næste morgen. Læreren har bedt mig være ekstra opmærksom på Sofie, da hun er begyndt at skære i sig selv. Mener også at der er noget i hjemmet, som ikke er helt godt vil jeg tale med hende? Ja selvfølgelig, jeg laver en tid til individuel samtale med hende. Casper fra klassen har ADHD, læreren har også spurgt mig, om jeg vil hjælpe ham igennem eksperimentariet han har brug for ekstra vejledning og støtte til at udføre opgaverne. Jeg glæder mig til at se dem, de er altid fulde af energi og glæde, når de kommer. Men Viktor fylder stadig i mine tanker, da jeg tager hjem. 3

4 Sundhedsfremme og -forebyggelse samt lovgrundlag Sundhedsplejerskers ansvars og funktions område er fastsat ved Sundhedsloven 1. januar 2007 og de dertil knyttede anbefalinger Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Anbefalinger. Sundhedsstyrelsen 2007 (anbefalingerne er blevet revideret, og det nye oplæg forventes udgivet snarest). I anbefalingerne beskrives bl.a. følgende indsats: En generel sundhedsfremmende og forebyggende indsats. En individuel indsats rettet mod alle børn og unge. En særlig indsats især sigtet mod børn og unge med særlige behov. Sundhedstjenestens tilbud retter sig mod familier med børn fra 0-18 år og varetager opgaver i barnets/familiens hjem, i daginstitutioner, i skoler og i lokalsamfundet. Sundhedsplejerskernes tilgang er både sundhedsfremmende og forebyggende. Den sundhedsfremmende indsats tager udgangspunkt i barnets/familiens ressourcer og støtter familien i at udvikle sunde handlekompetencer og til at mestre de udfordringer, der er forbundet med at få et barn. Tilgangen er fremadrettet og bygger på muligheder og livsglæde. Den forebyggende indsats tager udgangspunkt i kendte risikofaktorer og livsstilsproblematikker. Sundhedsplejerskerne holder den faglige viden på disse områder ajour gennem erfaringer og erfaringsudveksling fra praksis, gennem videnskabelige artikler, kurser, videreuddannelse samt gennem overvågning af sundhedstilstanden. Pr. juni 2008 (trådt i kraft 1. august) vedtog Folketinget en ændring til Sundhedsloven 121 stk. 2, som betyder, at sundhedsplejersker fremover kan varetage de lovpligtige ind- og udskolingsundersøgelser af skolebørn. Som opfølgning på vedtagelsen af lovændringen skal sundhedsplejerskeuddannelsen revideres, så sundhedsplejerskerne gennem deres uddannelse yderligere styrkes til at tage sig af udsatte børn. I overgangsperioden tilbydes sundhedsplejersker en obligatorisk efteruddannelse. Konvertering til Novax sundhed I samarbejde med kommunens IT-afdeling / ledelse blev det besluttet at overgå til Novax Sundhed journalsystem, der er et veletableret system med mulighed for at køre på Citrix systemer samt E-box. Dette giver mulighed for elektronisk kommunikation med det øvrige sundhedssystem samt med familierne via Sundhedsvejen.dk, hvor de kan følge barnets udvikling via internettet samt kommunikere i et sikret 4

5 system med sundhedsplejerskerne. Sundhedstjenesten starter Sundhedsvejen op for forældrene pr. 1. januar Konvertering er sket pr 1. juni d.å. Implementering af det nye system har krævet personale ressourcer denne sommer, men er gået over al forventning. Der har været/er et godt samarbejde med den nye leverandør, IT-afdelingen samt sundhedstjenesten. I forhold til Sundhedsprofiler giver systemet mulighed for via en fælles database at trække data om børns sundhedstilstand, f. eks. BMI samt mødrenes vaner, f. eks. i forhold til amning. Via Novax Fælles Database er der også adgang til Danmarksbørn.dk I forbindelse med implementeringen af det nye system har vi i Sundhedstjenesten skulle udarbejde fraser til alle børne- og skolejournaler i systemet samt oprette problematikker. Dette giver mulighed at følge børnenes sundhed og målrette det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, så det er i overensstemmelse med de udfordringer og krav, som udviklingen på børneområdet - herunder lovgivningen stiller. Det har krævet en del arbejde i løbet af sommer og efterår, da vi i Sundhedstjenesten har benyttet lejligheden til at udarbejde nye standarder for alle aktiviteter i Sundhedstjenesten. Dette for at kvalitetssikre den samlede indsats. Personale Sundhedstjenesten skal pr. 1. januar 2011 skæres 18½ time pr. uge. Dette medfører, at vi nu bruger tid på at revurdere og tilpasse vores servicetilbud til småbørnsfamilier samt skolebørn. Heri indgår overvejelser omkring det enkelte tilbud til familierne, men også en revurdering omkring sundhedstjenesten indsatsområder. Sundhedstjenesten har deltaget en dag i november i BUR s kursusforløb i kompetenceudvikling ud fra den systemiske tankegang. Sundhedsplejerske Charlotte F. Ramberg er startet på den obligatoriske efteruddannelse i november. Marte Meo Projekt Sundhedsplejerskerne startede i januar 2009 op med et 2-årigt Marte Meo udviklingsprojekt. Sundhedsplejerskerne oplever en stor interesse fra forældrenes side for deltagelse i projektet, hvilket understøtter hele vores tanke med at bruge Marte Meo 5

6 som en del af det sundhedsfremmende arbejde i sundhedsplejen, og at det skal være til gavn for samt udvikle forældrenes relation til deres spædbarn. Projektet undersøger således metodens anvendelighed med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse i samspillet mellem forældre og deres børn. Vi har haft en artikel i Marte Meo fagbladet samt i den lokale avis, hvor vi fortæller, om hvordan vi anvender metoden på en helt ny måde. Sundhedsplejerskerne er nu i gang med at starte evaluering op af projektet, og afslutter de sidste forløb inden nytår, hvor projektperioden udløber. Udtalelser fra forældre der har deltaget i projektet: - Det er dejligt at se samspillet mellem min datter og mig, og at hun er så opmærksom på omverdenen (fra 2 mdrs. film) - Rigtig glad for at få denne mulighed og for min sundhedsplejerskes støtte (fra 2 mdrs. film) - Det var dejligt at se hvordan ens barn reagerer, når man snakker til det (2 mdrs. film) - Jeg var lidt nervøs inden og mens der blev filmet, men det var rigtig godt og lærerigt (fra 2 mdrs. film) - Synes det er et godt værktøj til at blive bedre sammen med mit barn! (fra 4 mdrs. film) - Synes der er rigtigt godt at blive filmet og få andre øjne/ører på vores situation med barnet. Ellers bliver vi jo i de samme rytmer, som måske kan forbedres. Rigtigt godt initiativ (4 mdrs. film) - Dejligt med bekræftelse i det positive og få at vide, hvad man kan gøre endnu mere/bedre (2 mdrs. film) - Det er utroligt bekræftende at se hvad kommunikation og samværet gør. Man fanger mange ting, der sker mellem mit barn og mig, når man ser videoen, som man ellers ikke opfattede, da man sad der (8 mdrs. film) - Bestyrker mig i, at de ting jeg gør, er rigtige og minder mig om, hvor vigtigt det er hele tiden at tale til og vejlede mit barn (8 mdrs. film) - Jeg har fået utroligt meget ud af at se mig selv og min søn på film. Til trods for at det er barn nr. 4, har det været utrolig givtigt at se og få at vide, at de ting som han kan og gør, er på grund af os som forældre. Dybest set er det dejligt at få at vide at jeg er en god mor. (8 mdrs. film) Spædbørn Sundhedstjenesten mærker de stadigt kortere indlæggelser efter fødslen samt et stigende antal af præmature børn. Det drejer sig hovedsageligt om problematikker omkring amning, døgnrytme, tilknytning og barnets signaler, og kræver et ekstra besøg fra sundhedsplejen i de første uger efter fødslen. De præmature børn kræver en hyppigere indsats mht. vægt- og udviklingskontrol samt støtte og vejledning i den nære relation mellem forældre og børn. Forældrene er påvirket af at have fået et barn med en anderledes start, end de havde forventet. Forældrene er ofte i et kriseforløb og har behov for yderligere støtte trods opstart af behandling under indlæggelse. 6

7 Sundhedstjenesten har aktuelt en stigning i umodne samt unge mødre, der er meget usikre på forældrerollen, og derved har svært ved at tackle situationen omkring det at få et barn og den nye rolle som forældre. Sundhedstjenesten henviser således flere til anonym rådgivning, men oplever også at familierne benytter sig af egne sundhedsforsikringer med henblik på psykologbistand. Sundhedstjenesten afholder dette efterår to Baby Caféer med undervisning for forældre. Den første gang var der to af sundhedsplejerskerne, der underviste i børns søvnbehov samt problemstillinger omkring børn og søvn. Dette var en meget stor succes med 43 fremmødte forældre. Anden gang er den 22. november, hvor undervisere fra Astma og Allergi Forbundet kommer og orienterer om generel hudpleje samt pleje af eksemhud hos børn. Der er således en stor interesse fra forældrene, og derfor arbejdes der videre med at planlægge nye arrangementer med andre aktuelle emner i forhold til forældrerollen. Tabellen herunder viser antallet af nyfødte, hvilket har varieret noget gennem årene. På landsplan er der p.t. en tendens til, at småbørnsfamilierne bliver i København, således at Københavns kommune har stigende børnetal, hvorimod omegnskommunerne har et faldende børnetal. Aktuelt har sundhedstjenesten nogle helt unge mødre, og har derfor startet en gruppe op for disse med undervisning samt vejledning i forældrerollen. I første halvdel af 2010 har Solrød Sundhedstjenesten modtaget 96 nyfødte. Sundhedstjenesten har oplevet en stigning af tilflyttere med spædbørn under 1 år. Der er modtaget 41 tilflyttere mod kun 15 fraflyttere i første halvår af Samlet antal modtagne børn første halvår af 2010 er derfor 122 inklusive tilflyttere samt adopterede børn. Antal nyfødte pr. år År halvår halvår I alt Skolebørn Sundhedstjenesten har planlagt og er startet op med ind- og udskoling af alle kommunens skoleelever. Dog med forsinkelser på Uglegårdsskolen, hvor sundhedstjenesten måtte skifte lokale til at undersøge børnene i. 7

8 Sundhedstjenesten har således måtte afvente ombygning af andet lokale, da det tidligere skulle afgives til en specialkonsulent. Ved udskoling for alle 8. klasser laves Sundhedseksperimentariet samt Sundhed med Prikker, hvor elevernes livsstil gennemgås dels ved egen refleksion og dels ved fælles drøftelse i klassesammenhæng. Sundhedstjenesten har gjort meget ud af at sætte misbrug af alkohol, rusmidler, røg samt forebyggelse af sexsygdomme på dagsordenen for de store elever og har således udbygget Sundhedseksperimentariet på disse områder. Vi har utrolig stor succes med at lave udskoling for eleverne på 8. klassetrin frem for som tidligere i 9. klasse. Ved afholdelse af Sundhedseksperimentariet for 8. klasserne er det mærkbart, at eleverne er mere motiverede og reflekterende i forhold til deres egen livsstil. Således har vi også modtaget mange positive tilbagemeldinger fra forældre og lærere herom. Sundhedstjenesten varetager dette skoleår tilsyn af 3084 skoleelever på samtlige skoler i kommunen. Specielle forebyggende tiltag Sundhedstjenesten samarbejder med SSP samt forebyggelsesafdelingen omkring Sundhedsstyrelsens kampagner i forhold til børn og unge samt omkring forskellige tiltag omhandlende forebyggelse af misbrug, røg, alkohol, sexsygdomme/prævention. Sundhedstjenesten deltager således i planlægningen samt koordinering af at varetage undervisning for 5., 6. og 7. klasserne på alle skoler i forhold til forebyggelse af røg/misbrug ved en ungeguide samt SSP. Sundhedsplejerskerne er med i kommunens forebyggende indsats omkring Børn i misbrugerfamilier. Sygeplejestuderende Sundhedstjenesten i Solrød modtager løbende studerende fra Roskilde Sygeplejeskole i observationspraktikker. Sundhedstjenesten modtager øget antal studerende disse år på grund af overgange mellem ny og gammel studieordning for de studerende. Der kommer seks studerende i perioden fra uge 48 til uge 3. 8

9 Tandregulering og profylakse Tandregulering Solrød Kommune er en praksiskommune, idet der ikke er en kommunal tandklinik til varetagelse af almindelig tandpleje og tandregulering til børn og unge. I Solrød Kommune kan forældrene frit vælge tandlæge til den almindelige tandpleje. Tandreguleringen er organiseret under Sundhedstjenesten i Børn og Unge Rådgivningen, hvor der er ansat en tandplejer og en tandreguleringskonsulent. De visiterer i fællesskab alle skolebørn på bestemte klassetrin i Solrød Kommune, uanset om de går i kommunal- eller privatskole. Lovgivning Tandplejer og tandreguleringskonsulent arbejder efter Sundhedslovens bekendtgørelse nr. 727 af 26. juni 2007 (Tandplejebekendtgørelsen) med tilhørende bilag 1: Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Målsætning Målet for børne- og ungdomstandplejens ortodontiske service er at forebygge og behandle de tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og /eller psykosociale belastninger. Tandstillingsfejl dækker er stort spektrum, lige fra f.eks. tænder der ikke er anlagt, eller bryder forkert frem, over fejlstillinger i den enkelte kæbe, til forkert sammenbid af kæberne som følge af en ugunstig vækstform. Tandstillingsfejl kan udvikle sig, indtil barnets vækst og fysiske modning er afsluttet. Ortodontisk visitation Udvælgelse til ortodontisk behandling finder sted på grundlag af en biologisk risikovurdering, idet formålet er at diagnosticere de tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og /eller psykosociale belastninger. Udvælgelsen finder sted dels ved de regelmæssige, generelle undersøgelser, dels ved systematisk screening. Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge: Ortodontisk undersøgelse er en integreret del af de regelmæssige, generelle undersøgelser i børn- og ungdomstandplejen. Formålet hermed er at sikre en rettidig udvælgelse af børn, der bør behandlers tidligt, dvs. før screening hos specialtandlæge. Dette sikres ved et snævert samarbejde mellem den tandlæge, der er ansvarlig for barnets generelle tandpleje, og specialtandlæge. 9

10 Ortodontisk screening hos specialtandlæge: Ud over de ortodontiske undersøgelser ved de regelmæssige, generelle undersøgelser bør det sikres, at alle børn med tandstillingsfejl visiteres af specialtandlæge ved en screening foretaget sammen med barnets sædvanlige tandlæge. Formålet hermed er at sikre en ensartet og rettidig udvælgelse af de børn, der har indikation for behandling. Det skønnes ikke nødvendigt at lade børn, der ikke har tandstillingsfejl, deltage i denne screening. Barnets sædvanlige tandlæge forventes at være i stand til at foretage denne vurdering og at journalføre den. Forebyggende tandpleje Handler om vidensformidling og opbygning af gode vaner og holdninger i forbindelse med tandhygiejne. Dette foregår ved undervisning i mødregrupper, børnehaver og udvalgte klassetrin for børn i skolealderen og varetages af tandplejeren. Tandplejer Lone Baunsgaard har undervist i 10 mødregrupper fra maj til oktober 2010, men har ikke nået børnehaver og skoler. Visitation Sundhedstjenestens tandreguleringskonsulent Ellen Greve visiterer i samarbejde med tandplejer Lone Baunsgaard. Der bliver foretaget visitationer af 3. klasses piger og drenge samt 5. klasses piger og 6. klasses drenge. I skoleåret 10/11 visiteres efter de normale visitationsindkaldelser, og dette er startet op for skolebørnene. Udvalgte børn henvises til OP-røntgenoptagelser af Ellen Greve. Optagelserne foregår hos tandlægerne Normann Sørensen. Ordningen trådte i kraft pr. 1. oktober 2009 og fungerer godt. Det har dog givet tandplejer Lone Baunsgaard øget administration. Der er en god og løbende dialog mellem Ellen Greve og de privatpraktiserende tandlæger. Med Venlig Hilsen Marthine Düring Sundhedsfaglig leder Børn og Unge Rådgivningen 10