Kontrolinstruks for dyr

Transkript

1 Kontrolinstruks for dyr - Slagtepræmie til kvier, tyre og stude & Mærkning og registrering af kvæg, får og geder

2 Dokumenttype: Kontrolinstruks for Mærkning, Registrering samt Slagtepræmie Klassifikation: Arbejdsbrug Dataejer: Henrik Vorgaard, Enhedschef, Jordbrugskontrol Forfatter: Ryle Linn Lindgaard Høimark, Jordbrugskontrol Godkender(e): Eva Rosenørn, Teamleder Jordbrugskontrol Charlotte Thøgersen, Dyresundhed Fødevarestyrelsen, Signe Emilie Hvalsøe Klavsen, Direkte Betalinger Ikrafttrædelsesdato: Dato for næste revision: December Der udarbejdes dog retteblade løbende. Kolofon Denne instruks gælder for kontrol året 2019 Denne vejledning er 1. version, udgivet januar Udarbejdet af Jordbrugskontrol, Landbrugsstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet i 2019 Foto: Colourbox () Miljø- og Fødevareministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax: mail@lbst.dk ISBN:

3 Indhold Forord... 6 Formål... 6 INFO-sider... 7 Egne noter Udpegning til kontrol Egne noter Generelt om kontroller Hvad skal kontrolleres? Skemaer i VAKS Information til landbruger Varslet/uvarslet kontrol og indsigelser imod kontrol Bør kontrollen annulleres? Tidsfrist for gennemførsel af kontrollerne Anden krydsoverensstemmelse (AKO) HENSTILLINGER Egne noter KVÆG før kontrollen VAKS-online her starter kontrollen Kvitteringsbrev Besætningslistens indhold For sene indberetninger Egne noter KVÆG på kontrollen Mærkning og registreringskontrol hvad kontrolleres? Slagtepræmiekontrol hvad kontrolleres? Tjeklisten og bemærkninger Stikprøve på Mærknings- og Registreringskontrollen Bilagskontrol af slagtepræmieordningen Hvis kontrollen skal udvides Uregistreret besætning (5021) Dyrevelfærds problemer Egne noter KVÆG - Om Øremærker Hvornår og hvordan skal der øremærkes? Aflæsning af øremærker Elektronisk aflæsning af øremærkerne Øremærkning af dyr med iturevne ører Korrekt øremærkning: Ikke korrekt øremærkning: Uidentificerbare dyr Bisonokser

4 Kalve på naturpleje arealer Egne noter KVÆG - Om registrering Registrering i staldregistreringsblokken og i CHR Registrering - tidsfrister Besætningslisten skal indeholde Besætninger, der ikke er omfattet af kravet om registrering af flytninger Samdrift Naboaftale Egne noter Afgræsningsarealer & fælles græsgange Afgræsning på anden ejendom uden sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning Afgræsning på anden ejendom - med sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning 30 Flytning af dyr til Fælles græsgange/græsarealer Registrering af afgræsning i CHR HUMAN ERROR (KO krav 2.2, delkrav 1B) Egne noter FÅR & GEDER før kontrollen VAKS-online her starter kontrollen Kvitteringsbrev Flyttelistens indhold Egne noter FÅR & GEDER på kontrollen Hvad skal kontrolleres? Sundhedsdokumenter Registrering i besætningsregisteret Flytteliste/hændelsesliste Tjekliste med to sider Egne noter FÅR & GEDER Om øremærker Hvornår skal der øremærkes? undtagelser fra reglen om to øremærker inden 60 dage er Øremærkning af slagtelam Øremærkning af dyr med iturevne ører Korrekt øremærkning Ikke korrekt øremærkning sagen skal sendes i høring Der gives kun karakter i KO, hvis EU reglerne er overtrådt Stikprøveudtagning Egne noter FÅR & GEDER om registrering Registrering - tidsfrister Afgræsningsarealer Egne noter EFTER KONTROLLEN kvæg, får og geder

5 Når den fysiske kontrol er afsluttet: Bilag II - Uidentificerbare dyr og mere end 20% fejl Bilag II Bilag II Workzone Høring på stedet Høringssager OK-sager Afslutning af KO kontroller Kvalitetssikring af kontrolresultaterne Udfyldelse af KSK Vejledning i udfyldelse af KSK, se bilag Udtræksårsager til kontrollen i VAKS/Workzone Oprettelse af sager i VAKS/Workzone Egne noter Retsgrundlag Bilagsoversigt

6 Forord Denne kontrolinstruks er henvendt til de kontrollører, der udfører fysisk kontrol af reglerne for mærkning og registrering, samt slagtepræmie udbetaling. Kontrollerne udføres af Landbrugsstyrelsen (LBST), på vegne af Fødevarestyrelsen (FVST), ifølge gældende bekendtgørelser, og på grundlag af bestemmelserne i de gældende forordninger, samt denne instruks. Kontrolinstruksen er gældende for kontrol året 2019 (fra 1. januar til 31. december). Instruksen kan derfor indeholde internt sprogbrug og henvisninger til interne dataprogrammer, som personer udenfor LBST ikke har adgang til. Hvis der er bilag knyttet til instruksen, vil de normalt også være tilgængelige, men der kan være tilfælde, hvor vi har vurderet, at den kontrollerede har mulighed for omgå kontrollen, hvis de pågældende informationer er offentligt tilgængelige. Af denne grund kan bilag være klassificeret som interne arbejdsdokumenter, som dermed kun er tilgængelige for medarbejdere i LBST og FVST. Selvom nærværende instruks er gældende for 2019, kan der dog i løbet af året forekomme rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i form af en revideret kontrolinstruks på LBST s hjemmeside samtidig med, at kontrollørerne modtager ændringerne. Formål Det overordnede formål med kontrollen af henholdsvis mærkning og registrering samt slagtepræmie, er at sikre sporbarhed indenfor produktion af kvæg, får og geder, samt at sikre at landbrugere af kvier, tyre og stude overholder betingelserne for præmieudbetaling. Formålet med instruksen er, at sikre en korrekt og ensartet kontrol af benævnte ordninger. Nyt for 2019 Der er ikke længere krav om registrering af køn og race i besætningsregistret for får og geder. Kravet fremgår af mærkningsbekendtgørelsen, men Fødevarestyrelsen sanktionerer ikke på disse fejl længere. Den nuværende 10% bilagskontrol på slagtepræmieordningen erstattes af en risikobaseret bilagskontrol. Adgangen til webdyr.dk vil blive lukket og derfor skal Besdyr.dk benyttes fremover. Fordelen ved at benytte Besdyr.dk er, at landbruger ikke kan se de opslag og lister, som I vælger at fremsøge. 6

7 INFO-sider Ofte brugte betegnelser i instruksen SP MK KO Slagtepræmiekontrol (kvier, tyre og stude) Mærkning- og registreringskontrol (kvier, tyre og stude, samt KO) Krydsoverensstemmelse (Øremærker, registrering af dyr, samt besætninger) Kontakter i Team Koordination, KO og økologi (KKO), Jordbrugskontrol, Landbrugsstyrelsen Ryle Lindgaard Høimark Thomas Andersen Backup for Ryle Lindgaard Høimark Arb. Mobil: Arb. Mobil: Kontaktes bl.a. vedrørende: Udvidelse af ekstra kontroller (Slagtepræmiekontrol med Mærkning og registrering eller hvis der konstateres åbenlyse fejl hos en landbruger, der ikke er udpeget til kontrol) Spørgsmål til instruksen IT problemer med VAKS-online/Workzone Annullering af udtagninger, hvor kontrollen ikke skal gennemføres Om landbruger søger støtte hos Landbrugsstyrelsen 7

8 Yderligere information tilgængelig på eller LBST intranet Kontrolinstruks for dyr (denne instruks) KO: Faginstruks Dyr 2019 Den generelle kontrolinstruks (inkl. De veterinære bestemmelser) Vejledning til VAKS Online (VAKS) Bekendtgørelse om Slagtepræmiekontrollen Bekendtgørelse om KO På vores intranet: Landbrugsstyrelsen > Det faglige indhold Kontrolportal > Kontrol - Nationale ordninger > Mærkning & Registrering, slagtepræmie På vores intranet: Landbrugsstyrelsen > Det faglige indhold > Kontrolportal > Kontrol KO > Kontrol - KO Dyr På vores intranet: Landbrugsstyrelsen > Det faglige indhold > Kontrolportal > Generelt om kontrol På vores intranet: Landbrugsstyrelsen > Det faglige indhold > Kontrolportal > Kontrol - Nationale ordninger -> Mærkning & Registrering, slagtepræmie > Kontrolinstrukser eller Andre dokumenter Gældende bekendtgørelse findes på retsinformation.dk: Gældende bekendtgørelse findes på retsinformation.dk: 8

9 Kontakter i Fødevarestyrelsen Charlotte Thøgersen, dyrlæge (CTX@FVST.DK) Kontaktes kun hvis du ikke kan få kontakt til Landbrugsstyrelsen Arb. Mobil: Bl.a. vedrørende: OK-sager med hjemmeslagtninger - sagerne sendes til CTX De 3 afdelinger under Fødevarestyrelsen Veterinærenhed NORD (dækker Midt- og Nordjylland) Samt det meste af Vestjylland, afhængig af hvor langt sydpå bedriften ligger ellers hører bedriften til SYD Veterinærenhed SYD (dækker Syd- og Sønderjylland) Veterinærenhed ØST (dækker Fyn, Sjælland og øerne) 10@fvst.dk 11@fvst.dk 12@fvst.dk Det vil stå på kontrolgrundlaget om en besætning hører til under Nord, Syd eller Øst Yderligere information tilgængelig CHR (bl.a. besætningsliste, flytteliste får/geder) Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder Blanket til ansøgning om dispensation for dyr med beskadigede ører: Skabelon til besætningsregister for får og geder Blanket oversigt Hændelsesliste Fejlliste For sene indberetninger Øremærkebestillinger Oplysninger om enkelte kreaturer Chr.fvst.dk d= Fvst.dk - Søg på dispensation øremærker - Den udfyldte blanket sendes via kontaktformularen på styrelsens hjemmeside (den ligger nederst til venstre på siden) eller som brev til Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup. Fvst.dk - Søg på besætningsregister får Fvst.dk - Selvbetjening Blanketter Besætningsejer Besdyr.dk 9

10 Tidsregistrering i mtid Registrering af arbejdstimer vedrørende kontrol på stedet, transport til og fra, samt forberedelse og afslutning af sagen Produktnummer Produktnavn Mærkningskontrol (kvæg, får og/eller geder) Mærkningskontrol (kombineret med KO) Mærkningskontrol (kombineret med slagtedyrspræmie) Forklaring En ren mærkningskontrol (herunder også stikprøvekontrol) registreres på dette produkt uanset hvilken sammensætning af besætningstyper. En mærkningskontrol (herunder også stikprøvekontrol) i forbindelse med en KO-kontrol registreres på dette produkt. Tiden brugt på KOkontrollen registreres på produkt Krydsoverensstemmelse. En mærkningskontrol (herunder også stikprøvekontrol) i forbindelse med en kombineret mærknings- og slagtepræmiekontrol registreres på dette produkt. Tiden brugt på slagtepræmiekontrollen registreres under produkt Kvægpræmie. Egne noter 10

11 Udpegning til kontrol De udpegede kontroladresser findes i VAKS med opgavekode 5001_19 ved kontrolårets begyndelse. Adresser, der udtages til yderligere kontrol i løbet af kalenderåret, oprettes manuelt af Team KKO, Jordbrugskontrol. Rene mærkningskontroller er altid risikoudpegede, hvorimod KO og slagtepræmie kontroller kan være både risikoudpegede og tilfældigt udpegede. Dette betyder, at de enten er udpeget på baggrund af risikoparametre Ekstraudpegning af slagtepræmiekontroller (juli/august): Når nye landbrugere har tilmeldt sig slagtepræmieordningen (i Fællesskema 2019), vil der på ny skulle udtages landbrugere. Antallet afhænger af omfanget af nye tilmeldinger. Dyreart og udtræksårsager Landbrugere til kontrol af mærkning- og registrering for kvæg, får og geder. Udvælges af Fødevarestyrelsen og har udtræksårsag MK efterfulgt af et tal for dyreart: - 12 (Kvæg) - 13 (Får) - 14 (Geder) Hvis kontrollen udpeges, i løbet af året, hedder udtræksårsagen: XMK Hvis kontrollen udpeges til en screeningskontrol i løbet af året, hedder udtræksårsagen SMK, Hvis kontrollen af 12 (kvæg) gennemføres som en stikprøvekontrol, skal udtræksårsagen ændres til: MK12_stikprøve Landbrugere til kontrol af slagtepræmieordningen udpeges i LBST, Data og Analyse, og har udtræksårsag SP. Hvis en mærkningskontrol udvides med slagtepræmiekontrol, hedder udtræksårsagen: XSP. Landbrugere udtages 2-3 gange om året til kontrol (vinter, sommer og efterår). Landbrugere til kontrol af Krydsoverensstemmelse udvælges af LBST, Data og Analyse, og har udtræksårsag KO. Landbrugere udtages to gange om året til kontrol (vinter og sommer). Bedrifter/Virksomheder hvor der ikke udføres MK kontrol Slagterier, destruktionsanstalter, zoologiske anlæg, handelsmænd og besætninger registreret med naturpleje i CHR skal ikke kontrolleres. Hvis en af disse besætningstyper er udpeget, skal Team KKO orienteres, så adresserne kan blive annulleret. 11

12 Egne noter 12

13 Generelt om kontroller I dette afsnit kan du læse om nogle generelle forhold, der gør sig gældende for kontrol med både kvæg, får og geder, specifikt vedrørende varsling og nægtet kontrol. I bilag 4, Vejledning til kontrolforberedelse, kan du finde en manual til brug for forberedelse af kontrollen. I bilag 11, Vejledning til registrering i VAKS, kan du finde en mere generel vejledning til udfyldelse af kontrolrapporten (KSK) i VAKS. Hvad skal kontrolleres? Alle landbrugere, der er udpeget i VAKS, skal som udgangspunkt kontrolleres. En landbruger kan være udpeget på enten CVR-nr. eller CPR-nr. Alle dyr, som landbruger ejer under det udpegede CVR/CPR-nr., skal kontrolleres. Hvis en landbruger anskaffer sig yderligere besætninger efter vores interne udpegning, skal LBST have besked, da disse besætninger også skal udpeges. I de tilfælde hvor landbruger er udpeget på både CVR-nr. og CPR-nr., er der tale om to juridiske enheder, og der vil være oprettet to sager i VAKS. Hvis landbruger er udpeget på sit CVR, men også har dyr registeret på sit CPR-nr., så skal dyrene på CPR-nr. ikke kontrolleres, da der så er tale om to forskellige juridiske enheder. Hvis der på den udpegede bedrift går dyr, som ikke er ejet af den udpegede landbruger, skal de som udgangspunkt ikke kontrolleres. Finder kontrolløren åbenlyse fejl på dyrene, så skal LBST have besked, da besætningen muligvis skal udpeges til kontrol. Skemaer i VAKS Der vil på alle sager være: Et ISK (bruges til at trække oplysninger fra CHR, til kontrolgrundlaget) Et KSK pr. CHR-nr. landbruger har registreret dyr på Hvis landbruger i løbet af året registrerer et eller flere nye CHR-nr., kontaktes Jordbrugskontrol, så de nye CHR-nr. kan udpeges i Forms/BEKO og KSK et kan blive oprettet i VAKS. Når man i VAKS klikker på start kontrol / hent oplysninger i CHR, er det besætningens aktuelle oplysninger, der hentes (sådan som landbruger har registreret sine dyr den dag, at kontrolgrundlaget trækkes). Kun et KSK pr. CHR-nr. pr. landbruger Såfremt en landbruger har flere besætninger med samme dyreart registreret på samme ejendom, bliver antallet af dyr og overtrædelser summeret i KSK et, sådan at der gives én samlet karakter for alvor, omfang og varighed på ejendomsniveau. Information til landbruger Ved begyndelsen af kontrolbesøget, informerer kontrolløren om, hvordan kontrollen vil foregå, samt hvilke bilag der skal gennemgås. Af retssikkerhedsmæssige årsager udleveres også et retssikkerhedsbrev. Brevet beskriver årsagen til besøget og det retslige grundlag. Hygiejneforanstaltningerne ved besøg i stalde og på marker, hvor der færdes dyr, er beskrevet i Den generelle kontrolinstruks. Dette gælder også sikkerhedsforskrifter ved kontrolarbejde, samt retssikkerhedsbestemmelser. I tilfælde, hvor der ved et kontrolbesøg findes fejl eller mangler, må kontrolløren ikke udtale sig om sagens eventuelle udfald. Afgørelsen ligger hos Fødevarestyrelsen (MK) eller Landbrugsstyrelsen (SP & KO) på baggrund af bl.a. kontrolrapporten. 13

14 Varslet/uvarslet kontrol og indsigelser imod kontrol Se Den Generelle Kontrolinstruks vedr. disse forhold. I de tilfælde, hvor det konkret besluttes, at kontrollen undtagelsesvist skal varsles, må der kun i særlige tilfælde gå mere end 48 timer inden kontrollen påbegyndes. Fristen skal som udgangspunkt regnes fra det tidspunkt, hvor landbruger kontaktes første gang. Der tages ikke hensyn til weekender eller helligdage ved fristens beregning. Husk at anføre årsagen til varslingen i VAKS under fanebladet besøgsdata. Hvis det ikke er praktisk muligt at samle dyrene inden for 48 timer fx hvis de afgræsser naturarealer - kan der i særlige tilfælde gives 7 dages frist til at få samlet dyrene. Det er dog en betingelse, at dyrene er set og forsøgt optalt inden. Såfremt det heller ikke kan lade sig gøre at samle dyrene inden 7 dage, skal kontrolløren kontakte Jordbrugskontrol, der beslutter det videre forløb. Husk, landbruger kan som udgangspunkt ikke rette op på manglende registreringer eller andre fejl, når vi først har kontaktet ham, med mindre forholdet er omfattet af henstillingssystemet. Bør kontrollen annulleres? Der er tilfælde, hvor det giver mening at annullere en kontrol. Du skal altid kontakte fagpersoner i team KKO, for at få en kontrol annulleret. SP: Som udgangspunkt skal der ikke køres SP kontrol på bedrifter med nul dyr på besætningslisten, uanset om CHR-nr. er aktivt eller ophørt. Hvis du mod årets afslutning kan se, at landbruger ikke opnår fem støtteberettigede slagtninger, kan Direkte Betalinger ønske at annullere kontrollen. I begge tilfælde kontaktes team KKO. MK: Der skal altid køres en MK kontrol, selvom der er nul dyr på besætningslisten, så længe besætningen ikke er ophørt i CHR. Selvom der står nul dyr på besætningslisten, kan landbruger godt have dyr på ejendommen, som han ikke har fået registreret. Kontakt team KKO, hvis du er i tvivl. Har producenten haft en eller flere OK sager grænsende op til årets kontrol, er det også muligt, at kontrollen bør annulleres. Kontakt team KKO. Tidsfrist for gennemførsel af kontrollerne Slagtepræmie (SP) Kontrollen kan påbegyndes 1. januar og skal være gennemført inden 31. december samme år - dog skal minimum 50% af kontrollerne (af kontrolpopulationen fra januar) være gennemført og afrapporteret senest 1. august. Mærkning (MK) Kontrollen kan påbegyndes 1. januar og skal være gennemført inden 31. december samme år. Sammenfald med krydsoverensstemmelse (KO) Alle udpegede KO kontroller omfatter alle KO-krav. Kontrollen kan påbegyndes 1. januar under forudsætning af, at Jordbrugskontrol har givet besked om, at kontrollen kan påbegyndes. Kontrollerne skal være gennemført inden 31. december samme år. 14

15 Anden krydsoverensstemmelse (AKO) Nogle overtrædelser er KO-belagt. Ved udfyldelse af kontrolrapporten i Vaks, overføres disse automatisk til fanebladet andet KO. Karakteren i alvor beregnes automatisk, men omfang og varighed skal udfyldes manuelt. Et mere udførligt skema over kravene vedr. Alvor, Omfang og Varighed, finder du i bilag 7-8 og ellers henvises i øvrigt til KO instruksen. Hvis landbruger ikke er støtteansøger, oprettes stadig en AKO, men du behøver ikke udfylde KO skemaet Kontakt team KKO for at få annulleret 5050 skemaet. De 5 KO-krav Krydsoverensstemmelseskrav, mærkning og registrering af kvæg, får og geder: Krav 2.1 Øremærkning af kreaturer med godkendte øremærker Krav 2.2 Indberetning af kvæg og deres flytninger, samt førelse af besætningsregister Krav 2.3 Uregistrerede besætninger Krav 2.4 Øremærkning af får og geder med godkendte øremærker Krav 2.5 Førelse af besætningsregister for får og ged. HENSTILLINGER Med frafaldet af bagatelgrænser på KO er der indført et nyt princip, hvor der kan gives henstillinger til producenten under kontrol af visse mærknings- og registreringskrav (alle registreringskrav som ikke alene hidrører slagtepræmieordningen) (se tabel 1). Hvis det på kontrollen af disse krav findes, at overtrædelsen falder ind under en samlet karakter for alvor, omfang og varighed på maksimalt 5, skal producenten gives en frist på 24 timer til at rette op på fejlen. Fristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor landbruger bliver oplyst om fejlen. Kontrolløren skal efter fristens udløb kontrollere, at fejlen er rettet af producenten, enten på Besdyr.dk eller ved at producenten fremsender passende dokumentation (se tabel 2). Hvis fejlen rettes rettidigt, får producenten en henstilling, og der afkrydses i feltet henstilling ud for overtrædelsen i VAKS i 5050D eller 5050M. Herved nulstilles overtrædelsen i KO-regi, så producenten ikke risikerer at få en sanktion for gentagen overtrædelse, hvis overtrædelse af samme krav konstateres inden for en periode på 3 år. Kontrolløren skal notere overtrædelsen og bedømmelsen af overtrædelsen på kontrolrapporten, og hvis producenten har rettet fejlen inden for 24 timer, beskrives også, hvordan producenten har afhjulpet fejlen og dokumenteret det. Bemærk, at det ikke er muligt at give en henstilling på en fejl fundet på et slagtepræmieberettiget dyr. I tabel 1 ses under hvilke krav og delkrav, det er muligt at give henstillinger: Tabel 1 Krav Delkrav 2.1 d1 2.2 d1a 2.1 d2 2.2 d2 2.1 d3 2.2 d3 2.1 d5 2.4 d1 2.4 d2 2.4 d3 2.4 d5 2.4 d6 2.5 d2 15

16 Tabel 2 Fejltype Manglende isætning af øremærker (ejer har øremærkerne på ejendommen) Manglende isætning af øremærker (ejer har ikke øremærkerne på ejendommen) Manglende isætning af erstatningsøremærker (ejer har erstatningsøremærkerne på ejendommen) Manglende isætning af erstatningsøremærker (ejer har ikke erstatningsøremærkerne på ejendommen) Manglende registrering af hændelse Manglende fremvisning af sundhedsdokument Manglende fremvisning af besætningsregister får/geder Dokumentation ved henstilling Billeder af de konkrete dyr med to øremærker, hvor man kan læse numrene Opslag i CHR eller fx mail fra ejer hvoraf det fremgår at mærkerne er bestilt Billeder af de konkrete dyr med to øremærker, hvor man kan læse numrene Opslag på besdyr.dk eller fx mail fra ejer hvoraf det fremgår at mærkerne er bestilt indenfor 24 timers fristen Opslag på besdyr.dk eller fx mail fra ejer hvor den registrerede hændelse kan ses at være foretaget indenfor 24 timers fristen Mail med scannet sundhedsdokument Mail med scannet besætningsregister Egne noter 16

17 KVÆG før kontrollen Dokumenter til brug for forberedelse/kontrolbesøg: - Kontrolgrundlag (ISK) - For sene indberetninger - Rapporten marker, dyr og gødning - Retssikkerhedsbrev og folderen information om kontrolbesøg - Kvitteringsbrev VAKS-online her starter kontrollen I VAKS dannes et Kontrolgrundlag, der indeholder oplysninger om: CVR-nr. eller CPR-nr., adresseoplysninger mm. oplysninger om alle besætninger med kvæg, får og geder landbrugeren ejer, antal dyr der er registreret på hvert besætningsnummer pr. dyreart, veterinære hændelser m.m. veterinære hændelser på andre dyrearter landbrugeren ejer, såfremt der er en bemærkning hvilken veterinær kontrolenhed landbrugeren tilhører oplysning om afgræsningsaftale/markbloknummer om der er samdrift eller naboaftale CHR-besætningsliste tjekliste kvæg arbejdsdokument hvor kreaturerne, der er registreret som aktuelle dyr på bedriften er listet i en arbejdsvenlig version stikprøvekontrol af SP-bilag liste med 10 % af de potentielle slagtedyr landbrugeren har indkøbt de seneste 6 måneder (anvendes ikke mere). stikprøvekontrol SP-bilag liste med 10 % af de potentielle slagtedyr landbrugeren har slagtet de seneste 6 måneder (anvendes ikke mere). oplysninger om ajourført dato for hændelser de seneste 30 dage oplysninger om bestilte øremærker de seneste 30 dage. Kontrolgrundlaget bliver automatisk gemt i Workzone. Punktet der er markeret med rødt skal udfyldes under kontrolbesøget og umiddelbart efter kontrolbesøget scannes ind på sagen i Workzone. Kvitteringsbrev Udover ovenstående kontrolgrundlag, skal der medtages et kvitteringsbrev, der udskrives og udleveres til landbrugeren, ved kontrollens afslutning. Af kvitteringsbrevet skal tydeligt fremgå: hvilke ordninger der er kontrolleret efter (MK, SP, KO) hvilke fejl der blev konstateret ved kontrollen hvilke dyr der skal bestilles øremærker til om der skal eftersendes bilag (præcisér hvilke bilag) om der efterfølgende sendes høringsbrev (ved fund af fejl og mangler) om alt blev fundet i orden om der efterfølgende sendes KO brev (ved fund af KO overtrædelser) Såfremt man på stedet udfylder KSK et, kan oplysningerne blive flettet ind i kvitteringsbrevet. Dette brev knyttes automatisk til sagen i Workzone, når sagen tjekkes ind. Hvis man udfylder 17

18 kvitteringsbrevet manuelt, skal det udfyldes med gennemslagspapir eller der skal tages et billede af brevet, så man har en nøjagtig kopi af brevet. Kopi eller billede skal arkiveres på sagen i Workzone umiddelbart efter kontrolbesøget. Der skal som udgangspunkt kun ligge ét kvitteringsbrev på sagen, med mindre der er tale om et erstatningsbrev. Besætningslistens indhold Listen indeholder CKR-numre for de dyr, som er eller har været på bedriften, i de foregående 12 måneder. Listen skal som udgangspunkt trækkes umiddelbart inden kontrolbesøget, og må maksimalt være 10 dage gammel. Hvis der er sket hændelser mellem udtræknings- og kontroldatoen, skal disse hændelser noteres på tjeklisten, og oplysningerne tjekkes i CHR eller på Besdyr.dk umiddelbart efter kontrolbesøget. På besætningslisten skal der være følgende oplysninger: Datoer for alle hændelser både ind- og afgange til og fra bedriften (fødsler, dødsfald, slagtninger) Besætningsnummer for indgang/afgang til anden besætning/destruktionsanstalt/slagteri Moderens CKR-nummer for dyr født efter den 1. april 1998 Hvis antallet af dyr overstiger 50 dyr, så kan det ved forberedelsen overvejes, om en stikprøvekontrol kan komme på tale. En stikprøvekontrol kan gennemføres, hvis følgende er opfyldt ved forberedelsen: 1. Der må ikke være nogen dyr under stregen, hvor flyttedatoen er mere end 7 dage gammel. Dyr under stregen ses på besætningslisten på chr.fvst.dk eller på kontrolgrundlaget, som trækkes i VAKS. Dyr under stregen forekommer, når der er foretaget en modpartsregistrering, men hvor den pågældende landbruger ikke har foretaget sin egen registrering endnu. Fx hvis det kun er modtagerbesætningen, som har registreret indgangen af et dyr, men afsenderbesætningen mangler at registrere afgangen af dyret. 2. Antallet af for sene indberetninger udløser ikke et KO-støttetræk (en samlet karakter på maksimalt 5 og alvorskarakter på maksimalt 1 svarende til en human error vurdering se afsnittet HUMAN ERROR i kapitlet Kvæg Om registrering ). Inden kontrolstart noteres på tjeklisten, hvor mange dyr der er i besætningen ifølge besætningslisten. Derudover noteres, hvor stor stikprøven skal være, og hvordan stikprøven skal fordele sig på hhv. handyr, kvier og køer. Under kontrollen skal det markeres tydeligt på tjeklisten, hvilke dyr der er kontrolleret, og om de var OK, eller om der var fejl. For sene indberetninger Listen med for sene indberetninger trækkes via Besdyr.dk inden kontrollen påbegyndes (se vejledning i bilag 4). En for sen indberetning, er en hændelse der er indberettet til CHR mere end 7 kalender dage efter hændelsen. For sene indberetninger er omfattet af KO (krav 2.2.d1B). Antallet af hændelser vil fremgå af listen trukket fra Besdyr.dk om for sene indberetninger. Har landbrugeren indberettet hændelser, efter at kontrollen er forberedt, kan man under kontrolbesøget bede landbrugeren om at udskrive en hændelsesliste fra DMS Dyreregistrering eller Webdyr, som er de to systemer, hvor landbruger kan foretage sine indberetninger. Oplysningerne kan også tjekkes i Besdyr.dk umiddelbart efter kontrolbesøget. 18

19 Såfremt landbruger indberetter manuelt via staldregistreringsblok, skal du straks efter kontrolbesøget, selv tjekke oplysningerne på Besdyr.dk og/eller kontakte CHR-afdelingen for at tjekke, at de har modtaget indberetningerne. Alle hændelser fra og med 1. januar i kontrol året tæller med i beregningen af for sene indberetninger. Ved flytninger mellem besætninger med samme ejer, og hvor besætningerne ikke er i samdrift, tæller den for sene indberetning kun på den besætning, hvor dyrene fysisk befinder sig. Tæller ikke med som for sen indberetning - Alle hændelser der er sket før 1. januar, tæller ikke med i beregningen, selvom de registreres efter 1. januar. - Hændelser (fødsel, flytning, slagtning mm.) der er mere end 7 dage gamle og som slet ikke er registreret inden kontrollen påbegyndes (Her er der nemlig tale om manglende indberetning). - Indberetning af flytninger mellem besætninger, der indgår i en samdrift eller naboaftale, tæller ikke med i beregningen af for sene indberetninger. Egne noter 19

20 KVÆG på kontrollen Mærkning og registreringskontrol hvad kontrolleres? På en fuld mærkningskontrol beses samtlige dyr på bedriften, og de markeres tydeligt på tjeklisten. På en stikprøvekontrol beses et defineret antal dyr, som markeres på tjeklisten. Det kontrolleres, at kvæg er korrekt øremærket, registreret med korrekt køn og at hændelser i besætningen indberettes rettidigt. Detaljerede beskrivelser findes i de øvrige afsnit. Slagtepræmiekontrol hvad kontrolleres? Potentielt præmieberettigede dyr er kvier, tyre og stude, som vil kunne opnå slagtepræmie i kontrolåret, bl.a. pga. af alderskrav. På tjeklisten vil der være et tegn, ud for de potentielle slagtedyr. Følgende kontrolleres: 100 % mærknings- og registreringskontrol af de potentielt præmieberettigede dyr, landbruger ejer på sit CVR/CPR-nr. Hvis et dyr på besætningen ikke er registeret i CHR, eller at registrerede dyr ikke findes på bedriften, skal der gennemføres en bilagskontrol af disse dyr. Såfremt denne bilagskontrol viser uregelmæssigheder, gennemføres stikprøvevis bilagskontrol (10%) for alle potentielt støtteberettigede dyr, som er slagtet inden for de forudgående 12 måneder. For et potentielt præmieberettiget dyr gælder følgende alderskrav: Kvier, der kan blive 8 mdr. ved årets udgang, men er under 16 mdr. på kontroltidspunktet Tyre/stude, der kan blive 8 mdr. ved årets udgang, men er under 30 mdr. på kontroltidspunktet Hvis dyret er slagtet i kontrolåret, så gælder samme alderskrav, bare på slagtedatoen i stedet for kontroltidspunktet. Tjeklisten og bemærkninger Der markeres tydeligt på tjeklisten, når et dyr er aflæst under kontrolbesøget. Alle hændelser (flytning, slagtning, fødsel mm.), der er sket, efter at kontrollen er startet i VAKS, skal noteres med dato ud for hændelsen på tjeklisten. Dyr, der bliver set under kontrolbesøget, men ikke er på tjeklisten, noteres med hele CKR-nr. og dato for indgang/fødsel. Hvis det er muligt, er det en god idé at tage et billede af dyret (dokumentation for overtrædelsen). Hvis dyret er på tjeklisten, noteres dato for hændelsen ud for dyrets CKR-nummer. Efter kontrolbesøget tjekkes dato for disse hændelser i på Besdyr.dk. Tjeklisterne skal udfyldes under kontrolbesøget og ligges på sagen i Workzone. Stikprøve på Mærknings- og Registreringskontrollen En stikprøve kan udføres på Mærknings- og Registreringskontrollen, hvis særlige betingelser er opfyldt (se afsnittet Besætningslistens indhold i kapitlet KVÆG før kontrollen ). Start med at fortælle landbruger, at kontrollen indledningsvist køres som en stikprøvekontrol, samt hvad dette betyder for kontrollens udførelse. Det er ikke nødvendigt at tælle samtlige dyr i besætningen, men stikprøvens størrelse beregnes ud fra det antal dyr, der fremgår af besætningslisten på kontroldagen. Du bør kort bese alle staldafsnit/områder, hvor der holdes kvæg. Alle dyr i besætningen skal fortsat beses på en KO kontrol ift. kontrol af kravene i område 3 om dyrevelfærd. Stikprøvens størrelse fremgår af bilag 9 og 10. Stikprøven sammensættes af kontrolløren, og det eneste krav til stikprøven er, at den skal være repræsentativ for besætningens sammensætning af dyr (handyr, kvier, køer). Dvs. at hvis der er fx 1/3 kvier og 2/3 køer i en 20

21 besætning, så skal stikprøven også bestå af ca. 1/3 kvier og 2/3 køer. Så længe sammensætningen af dyrene i stikprøven svarer nogenlunde til sammensætningen i hele besætningen, er der ikke krav om, at stikprøven skal bestå af dyr fra alle staldafsnit. For besætninger i samdrift beregnes stikprøven også ud fra besætningslisten, sådan at den afspejler fordelingen af handyr, kvier og køer uanset hvordan dyrene er fordelt på besætningerne. Når der er tale om flere CHR numre på bedriften, beregnes en repræsentativ stikprøve for hvert CHR nummer. Hvis gennemgangen af dyrene i 1. stikprøve viser, at man er over en samlet karakter på 5, dvs. fejl på flere end 5% dyr (og flere end 5 dyr) ud af antal dyr i 1. stikprøve, udløser det en 2. stikprøve. 2. stikprøve udvides til fuld kontrol, for det tilfælde at det vurderes, at man er over en samlet karakter på 5, dvs. fejl på flere end 5% dyr (og flere end 5 dyr) ud af det antal dyr der indgår i 2. stikprøve. Hvis man får øje på åbenlyse mærkningsfejl på et dyr, så skal dyret indgå i 1. eller 2. stikprøve uanset, om det pågældende dyr var udvalgt til stikprøven eller ej. Fejl ved køn eller race udløser ikke en 2. stikprøve eller fuld kontrol. Inden kontrolstart skal det noteres, hvor mange dyr der er i besætningen ifølge besætningsregisteret. Derudover noteres, hvor stor stikprøven skal være, og hvordan stikprøven fordeler sig på hhv. handyr, kvier og køer. Under kontrollen skal det markeres tydeligt på tjeklisten, hvilke dyr der er kontrolleret, og om de var OK eller ej. Bilagskontrol af slagtepræmieordningen Den nuværende 10% bilagskontrol på slagtepræmieordningen erstattes af en risikobaseret bilagskontrol. Hvis det under en slagtepræmiekontrol registreres at et dyr på besætningen ikke er registeret i CHR eller at registrerede dyr ikke findes på bedriften, skal der gennemføres en bilagskontrol af disse dyr. Såfremt denne bilagskontrol viser uregelmæssigheder, gennemføres stikprøvevis bilagskontrol (10%) for alle potentielt støtteberettigede dyr, som er slagtet inden for de forudgående 12 måneder. Ud for hvert CKR nr., der er udpeget til bilagskontrol på tjeklisten, markeres tydeligt, om man har set bilag/afventer bilag, samt hvilke bilag der er kontrolleret under den fysiske kontrol. Dokumenter, der efterfølgende sendes til afdelingskontoret, scannes ind på sagen i Workzone For disse dyr gælder det: For dyr der ikke er født i besætningen, skal der kontrolleres indgangsbilag, hvis dyrene er indgået inden for de sidste 3 år. For de dyr som ikke længere befinder sig på bedriften, skal afregningsbilagene kontrolleres. Hvis bilagene ikke er på kontroladressen, kan landbruger efterfølgende sende bilaget til afdelingskontoret. Hvis der er fejl ved registreringen, fx forkert køn, forkert CKR-nr. eller lign. på ét af de udvalgte dyr, skal alle de slagtede dyr, der er på besætningslisten kontrolleres. Der skal endvidere kontrolleres indgangsbilag på 10 % af alle potentielt præmieberettigede dyr, kvier, tyre og stude, som landbruger har indkøbt inden for de seneste 12 måneder. Herunder også dyr der ikke længere er på bedriften, det vil sige dyr der er solgt til levebrug eller døde. Dyr, der er døde og afgået til DAKA, skal ikke indgå i kontrollen, da de ikke er potentielt præmieberettigede. 21

22 Hvis der mangler CKR-nr. på afregningsbilagene, tjekkes om der er overensstemmelse mellem besætningslisten og afregningsbilagene med hensyn til antal og datoer. Kontrol af indgangsdatoer: Følgende dokumenter kan bruges som dokumentation for indgangsdatoen: Indkøbsbilag Sundhedsdokumenter Kvægpas Salgsfakturaer Anden dokumentation for indgangsdatoen (Fx en skriftlig aftale om udstationering mm.). Hvis kontrollen skal udvides I nogle tilfælde skal en ren mærknings- og registreringskontrol udvides til at inkludere en slagtepræmiekontrol og omvendt. Hvis en slagtepræmiekontrol udvides med en Mærknings- og registreringskontrol, skal det være på baggrund af: Antallet af fejl vurderes at medføre en samlet KO-karakter på over 5. Du skal ikke udvide en slagtepræmiekontrol, hvis der ikke er andre fejl end: Dyr der er registreret med forkert køn eller race Der mangler registrering af afgræsningsarealer (her informeres landbruger blot om reglerne) Der er for sene indberetninger (her sendes AKO-høring til landbruger) Hvis en slagtepræmiekontrol udvides med en ekstra mærknings- og registreringskontrol, ændres udtræksårsagen i VAKS med XMK12. Du skal kontakte Jordbrugskontrol. Hvis en mærknings- og registreringskontrol udvides med en slagtepræmiekontrol, skal det være på baggrund af: Mærknings- og/eller registreringsfejl på et potentielt præmieberettiget dyr (tyr, stud eller kvie). o NOTE: Registreringsfejl på race, eller ét dyr med ét tabt øremærke udløser ikke slagtepræmiekontrol Dette gælder dog ikke, såfremt det vurderes, at landbruger ikke vil kunne slagte 5 potentielt præmieberettigede dyr i kontrolåret. Der skal arkiveres et notat på sagen i Workzone, med en begrundelse for, hvorfor kontrollen ikke udvides med en slagtepræmie kontrol. Hvis en mærknings- og registreringskontrol skal udvides, ændres udtræksårsagen i VAKS med XSP. Du behøver ikke kontakte Jordbrugskontrol. Uregistreret besætning (5021) Hvis der under kontrollen ses en besætning, med kvæg, svin, får eller geder, som ikke er registreret i CHR, er det en overtrædelse af KO-krav 2.3. Manglende afmelding af en besætning, der er registreret i CHR, er derimod ikke omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse. Der henvises til KO instruksen. Konstaterer du, at der er tale om en uregistreret besætning, oprettes 22

23 en 5021 kontrol i VAKS og et KSK dannes på Du skal udfylde et bilag II, som sendes til den lokale veterinærenhed i FVST, senest dagen efter. Skriv uregistreret besætning i emnefeltet. Du skal også danne et separat høringsbrev på 5021, som sendes til landbruger. Der er tale om en uregistreret besætning, når: der går dyr på bedriften, hvor ejeren ikke har registreret besætningen med den pågældende dyretype på bedriften. (Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om dyr, der midlertidigt afgræsser arealet, og som ikke har adgang til staldanlæg på ejendommen) der er dyr, som går på et areal med adgang til staldbygninger på en anden ejendom, hvor der ikke er registreret en besætning med denne dyretype. Vedrørende adgang til staldanlæg : Hvis dyrene i perioder opstaldes i bygninger på arealet, så skal ejer registrere en besætning på det pågældende sted. Om dyrene vurderes at være på stald, og dermed er en besætning, afhænger af hvilken funktion bygningen har. Bygningen kan være flytbar og/eller have funktion som et læskur, eller bygningen kan anvendes som en stald, hvor dyrene fx fodres og vandes, og hvor ejer aktivt bestemmer, om dyrene skal være inde i bygningen i bestemte perioder. I det første tilfælde hvor bygningen har funktion af at være flytbar og/eller har funktion som læskur, kan ejer blot registrere stedet som et afgræsningsareal. Hvis bygningen anvendes til opstaldning af dyrene, hvor ejer aktivt bestemmer om dyrene skal opholde sig i denne, skal der registreres en besætning på stedet. Du gør følgende med en uregistreret besætning: Fastslå dyreart (kvæg, svin, får, geder) Tælle/estimere antal dyr Notere landbrugers oplysning om etableringstidspunkt for besætningen Notere landbrugers oplysninger om, hvornår dyrene evt. er flyttet til bedriften Umiddelbart efter kontrolbesøget sendes en orientering om kontrolfundet til Fødevarestyrelsens veterinære kontrolenhed, samt Jordbrugskontrol. Afgræsning med sammenblanding af klovbærende dyr fra anden ejer: Hvis kreaturer afgræsser arealer med andre klovdyr på det CHR-nummer, hvor dyrene afgræsser, skal flytningen registreres i CHR på normal vis, dvs. registreres i både afsender- og modtagerbesætning. Hvis fællesgræsningsarealet ikke er registreret i CHR og/eller dyrene ikke er flyttet til adressen i CHR, er der tale om manglende registrering af afgang fra det CHR-nr., som de er registreret i. Det er ikke en uregistreret besætning, hvis dyrene ikke har adgang til staldbygning. Du kan læse mere i bilag 5. Dyrevelfærds problemer Hvis der under kontrollen opleves problemer i relation til dyrevelfærd, følges retningslinjerne beskrevet i bilag 1. 23

24 Egne noter 24

25 KVÆG - Om Øremærker Hvornår og hvordan skal der øremærkes? Alle dyr født fra og med den 1. januar 1998 skal være mærket med to øremærker, for at være korrekt øremærket. Alle dyr født fra og med den 1. januar 2011 skal mærkes med et elektronisk øremærke (i venstre øre) og et almindeligt øremærke (i højre øre). Dette elektroniske øremærke er et nationalt krav og har ikke nogen betydning for KO. Alle nyfødte kalve skal være øremærket inden 20 dage efter fødslen, undtagen bisonokser og kalve på naturarealer, hvor Fødevarestyrelsen har givet en dispensation. Kalvene skal dog øremærkes, hvis de forlader besætningen inden de 20 dage. Alle kreaturer skal tælles, og der skal aflæses 100 % øremærker. På tjeklisten skal det markeres tydeligt med flueben, hvilke øremærkenumre der er aflæst. Aflæsning af øremærker Markér tydeligt på tjeklisten ud for hvert CKR-nr. om dyret er set, har tabt øremærker, mangler afgang, tilgang mm. Der kan fx noteres således på tjeklisten: -1ø/-2ø hvis dyret har tabt henholdsvis et eller to øremærke/-er - ø hvis dyret aldrig har været mærket CKR-nr. skrives, hvis landbruger kender det -Fø hvis dyret er fejlmærket det korrekte CKR-nr. skrives afg hvis dyret mangler afgang skriv dato for afgang - (slagtet, solgt, hjemmeslagtet, o.l.) indg hvis dyret mangler indgang skriv dato for indgang, samt dyrets CKR-nr. (indkøbt, fødsel). I de tilfælde hvor dyrene er meget vilde eller svære at håndtere, kan der gennemføres stikprøvekontrol af øremærkerne for bisonokser på samme vilkår som kreaturer på naturarealer eller ved besætninger med mere end 50 kreaturer. I tilfælde af afvigelse fra de 100 % aflæsning, skal forholdet beskrives i KSK et. Elektronisk aflæsning af øremærkerne Hvis en landbruger benytter elektronisk aflæsning af øremærkning i forbindelse med malkning, fodring eller lignende, kan oplysningerne benyttes i kontrollen. De øremærker, der er aflæst elektronisk inden for de sidste 12 timer inden kontrolbesøget, behøver ikke at blive aflæst fysisk. Alle dyrene skal dog stadigvæk tælles. Øremærkning af dyr med iturevne ører Hvis det ikke er muligt at isætte øremærker i et eller flere dyr, pga. iturevne/flængede ører, kan der søges dispensation hos Fødevarestyrelsen. Der er en særlig ansøgningsblanket, som kan udleveres til landbruger under besøget. Har landbruger ikke en dispensation under kontrolbesøget, beskrives forholdet i KSK et, og landbruger skal opfordres til, at søge om dispensation. Sagen sendes i høring. Der skal fortsat bestilles et erstatningsøremærke til dyret, da erstatningsmærket skal følge dyret, når det forlader besætningen. 25

26 Korrekt øremærkning: Øremærkningen er foretaget korrekt, når: dyret er mærket med ét øremærke (hvis dyret er født før 1. januar 1998) dyret er mærket med to øremærker (hvis dyret er født i perioden 1. januar 1998 til 31. december 2010, begge dage inkl.) dyret er mærket med ét elektronisk øremærke i venstre øre og ét almindeligt øremærke i højre øre (hvis dyret er født efter 31. december 2010). Husk at tjekke Besdyr.dk efter kontrolbesøget, for at få bekræftet om øremærke-bestillingen er sket, som aftalt under kontrolbesøget. Ikke korrekt øremærkning: Øremærkningen er ikke foretaget korrekt, hvis: antallet af fejl ifm. øremærkning vurderes at medføre en samlet KO-karakter på over 5 antallet af fejl ifm. øremærkning vurderes at medføre en samlet KO-karakter på maksimalt 5, og der ikke er isat eller bestilt øremærker/erstatningsøremærker indenfor en frist på 24 timer. Dvs. at ejeren har fået en henstilling, men ikke rettet fejlene indenfor fristen. Alle sager med ikke korrekt øremærkning, skal sendes i høring hos landbruger. I bør altid forsøge, at få landbruger til at isætte modtagne øremærker/erstatningsøremærker og/eller bestille manglende øremærker/erstatningsøremærker, før I forlader bedriften. Dato for øremærkebestillingen skal efterfølgende tjekkes på Besdyr.dk. Uidentificerbare dyr Dyr er uidentificerbare hvis de fx: aldrig har været øremærket, og landbruger ikke kan fortælle, hvilket CKR-nr. dyret har, og hvornår at dyret er født har tabt to øremærker, og landbruger ikke kan fortælle, hvilket CKR-nr. dyret har er mærket med to forskellige øremærker, og det ikke kan afgøres, hvilket der er det korrekte to eller flere dyr er mærket med identiske CKR-øremærkenumre er mærket med et CKR-nr., som allerede er meldt slagtet/død. I bilag 3 finder du en oversigt over forhold vedrørende uidentificerbare dyr og uregistrerede besætninger. Bisonokser Kalve af ren-race bisonokser skal ikke være øremærket, før de er 9 måneder gamle. Hvis kalvene fjernes fra deres mødre inden de er 9 måneder gamle, eller hvis de forlader oprindelsesbesætningen inden denne alder, skal de øremærkes (alle andre registreringer af bisonokser følger de generelle regler). Kalve på naturpleje arealer Øremærkningen af kalve født i besætninger der afgræsser godkendte naturarealer, kan udskydes i op til 6 måneder, hvis der foreligger dispensation fra Fødevarestyrelsen. Hvis dyrene flyttes fra området, skal de øremærkes inden flytningen. Der er kun godkendt meget få naturkalvebesætninger, som alle kontrolleres én gang årligt af Fødevarestyrelsen. 26

27 Egne noter 27

28 KVÆG - Om registrering Registrering i staldregistreringsblokken og i CHR Som udgangspunkt skal alle hændelser på en bedrift kunne dokumenteres og være i henhold til gældende regler og frister. Alle optegnelserne skal opbevares i mindst 3 år efter seneste hændelse og skal på anmodning kunne forevises ved et kontrolbesøg. En hændelse er: Indgang (køb), fødsel, flytning, død (DAKA), slagtning, hjemmeslagtning, eksport, salg, o.l. Registrering - tidsfrister Besætningsregister: Alle hændelser skal registreres i staldregistreringsblokken, senest 3 kalenderdage efter hændelsen. Hvis en landbruger ikke benytter en staldregistreringsblok, skal hændelserne være indberettet til CHR senest på 3. dagen. Indberetning til CHR: Alle hændelser skal være registreret i CHR (Webdyr/DMS Dyreregistrering) eller indsendt til CHR afdelingen i Skejby senest 7 kalenderdage efter hændelsen. Kontrol af hændelser, der er sket i besætningen, efter at kontrolgrundlaget er trukket Hændelser der på kontroltidspunktet er mellem 3-7 dage gamle, tjekkes i besætningsregisteret under kontrolbesøget. Hvis der ikke benyttes besætningsregister, skal hændelsen være registreret i CHR senest på 3. dagen. Hændelser der på kontroltidspunktet er over 7 dage gamle (3 dage, hvis der ikke benyttes besætningsregister) skal efter kontrolbesøget tjekkes i CHR. For at tjekke om en hændelse er registreret før eller efter den fysiske kontrol er påbegyndt, kan dato og klokkeslæt, for hvornår hændelsen er registreret, tjekkes på Besdyr.dk. Besætningslisten skal indeholde Der skal altid forefindes en opdateret besætningsliste på bedriften. Alle hændelser i staldregistrerings-blokken og besætningslisten, skal indeholde følgende oplysninger: Alle kreaturer på bedriften En entydig identifikation af dyret i form af et CKR-nr. Dyrets fødselsdato/-måned/-år Indgangsdato, hvis dyret ikke er født på bedriften Dato for afgang og besætnings nr. for den besætning, slagteri, destruktionsanstalt, eksportør, marked eller auktion, hvortil dyret er afhændet Dyrets køn Dyrets race (også en krydsning) Moders CKR-nr., hvis dyret er født efter 1. januar

29 Besætninger, der ikke er omfattet af kravet om registrering af flytninger Besætninger, der er omfattet af samdrift eller naboaftale, er undtaget fra kravet om registrering af flytninger mellem de besætninger, der indgår i disse. Det betyder at landbruger hverken behøver at notere de interne flytninger i besætningsregisteret eller indberette dem til CHR. Landbruger skal dog altid kunne gøre rede for, hvor samtlige dyr befinder sig. Samdrift Fødevarestyrelsen kan give dispensation til samdrift, såfremt de besætninger, der skal indgå i samdriften har samme ejer, og at der er maksimalt 4 km i fugleflugtslinje fra den ene besætnings staldkoordinater til den anden. Det fremgår af kontrolgrundlaget fra VAKS og CHR, CHR.fvst.dk, hvilke besætningsnumre der er omfattet af samdriften. Naboaftale Fødevarestyrelsen kan give dispensation til en naboaftale, hvis flytninger af dyr foretages mellem to fysiske naboejendomme, hvor dyrene permanent er sammenblandet på udendørsarealer. Det fremgår af kontrolgrundlaget og CHR, hvilke besætninger der er omfattet af naboaftalen. Aftalen kan godt være mellem to besætninger med samme ejer. Der kan max være to besætninger i en naboaftale. Der er registreret meget få naboaftaler i CHR. Alle landbrugere, der har dyr gående på disse arealer, skal kontrolleres. Hvis en besætning er udpeget til kontrol, og det konstateres, at besætningen har fået en dispensation, skal den anden besætning, der også er omfattet af dispensationen, også kontrolleres. Hvis begge besætninger ikke er udpeget til kontrol, kontaktes Jordbrugskontrol, som vil udpege den manglende besætning. Det er kun besætninger med samme ejer, der kan få en samdriftsaftale. Derimod kan der godt være forskellige ejere af de besætninger, der kan få en naboaftale. Egne noter 29

30 Afgræsningsarealer & fælles græsgange Afgræsning på anden ejendom uden sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning. Ved flytning af kvæg til afgræsning på arealer udenfor egen ejendom, er det afgørende for registreringen, om dyrene bliver blandet med andre ejeres klovdyr på det CHR-nummer eller græsningsareal, der modtager dyrene. Hvis kreaturerne ikke blandes med andre ejeres klovdyr, skal flytningen ikke registreres i besætningsregistret og heller ikke indberettes til CHR. Landbruger A flytter kvæg til et areal uden for egen ejendom. Her er der ingen krav om registrering af flytningerne i CHR og heller intet krav om registrering af flytningerne i besætningsregisteret. Dyrene blandes ikke sammen med andre ejeres klovdyr: A Ejendom eller græsningsareal UDEN Sammenblanding med andre ejeres klovdyr Afgræsning på anden ejendom - med sammenblanding af dyr fra en anden ejers besætning Hvis kvæg blandes med andre ejeres klovdyr på det CHR-nr., hvor dyrene afgræsser, skal flytningen registreres i CHR på normal vis, dvs. registreringer i både afsender- og modtager besætningen. Landbruger A flytter kvæg (fx en foldtyr) til landbruger B s marker, hvor dyrene blandes med andre ejeres klovdyr: A B Sammenblanding med andre ejeres klovdyr Her er der krav om registrering af flytningerne i CHR. Landbruger A melder dyrene ind i en besætning hos landbruger B. Hvis landbruger A af præmiemæssige årsager ønsker at bevare ejerskabet, skal han i CHR være registreret, som ejer af denne besætning. Flytning af dyr til Fælles græsgange/græsarealer Eksempler på fælles græsgange er Saltholm, Tipperne ved Ringkøbing Fjord og de sønderjyske kurve/marsken. En fælles græsgang, hvor der kommer dyr fra forskellige ejeres besætninger, skal være oprettet i CHR med et CHR nummer. Der skal udpeges en ansvarlig person (en bruger ) for den fælles græsgang, der skal registreres i CHR med CVR/Cpr.nr, navn, adresse og telefonnummer. Ved flytning til græsgangen udstationeres dyrene fra besætningen med kode 50, og indmeldes i græsgangens CHR-nummer. Ved hjemtagning sker indmeldelse i egen besætning med kode 51. I forbindelse med anvendelse af kode 50 og 51 vil det fremgå af CHRlisten, hvilke dyr der er eller har været midlertidig udstationeret. 30