Lesiætlan TSÚ. Føroya Handilsskúli. Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi

Transkript

1 Lesiætlan TSÚ Datamatiker Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi Føroya Handilsskúli

2 August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Leisætlan TSÚ... 3 Lesiætlanin er á donskum, hetta tí vit á Føroya Handilsskúla fylgja lóggávu og lesiætlanum á donsku skúlunum, sum bjóða TSÚ Studieordningen Adgang Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens omfang Uddannelsens formål Undervisnings- og arbejdsformer Uddannelsens læringsmål Uddannelsens struktur og kerneområder Emner og ECTS fordeling på uddannelsen kerneområder Obligatoriske uddannelseselementer Læringsmål for første studieår Faget Softwarekonstruktion Faget Softwaredesign Faget Computerarkitektur og Operativsystemer Faget Informationsteknologi i organisationer Læringsmål for andet studieår Systemudviklingsmetoder Softwarearkitektur og distribuerede programmer Faget Computernetværk og Distribuerede Systemer Valgfri element: Specialeforløb (20 ECTS) Uddannelsens praktikdel (15 ECTS) Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS) Eksamensordning og uddannelsens prøver års prøven Prøver på 2. studieår: Praktikprøven Prøve i afsluttende eksamensprojekt (hovedopgave) TSÚ august 2014 Síða 1 af 40

3 6. Andre forhold Studier i udlandet og meritoverførsel Merit Orlov Dispensation fra studieordningen Klager Studieaktivitet og bundne forudsætninger Ikrafttrædelse Studieordningen reguleres af følgende love og regler Bilag Bilag 1: Læringsmål for uddannelsens kerneområder: Bilag 2: Uddannelseselementernes tidsmæssige placering Bilag 3: Vejledende karakterbeskrivelse for 1. årsprøven Bilag 4: Vejledende karakterbeskrivelse for programmeringsprøven Bilag 5: Vejledende karakterbeskrivelse for systemudviklingsprøven Bilag 6: Vejledende karakterbeskrivelse for prøven i afsluttende eksamensprojekt TSÚ august 2014 Síða 2 af 40

4 1. Leisætlan TSÚ Lesiætlanin er á donskum, hetta tí vit á Føroya Handilsskúla fylgja lóggávu og lesiætlanum á donsku skúlunum, sum bjóða TSÚ. 1.1 Studieordningen Denne studieordning for Datamatikeruddannelsen er udarbejdet efter retningslinjerne i bekendtgørelse nr. 702 af 03/07/2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK). Uddannelsen reguleres af følgende love og regler: - Við loyvi frá Mentamálaráðnum - Løgtingslóg nr. 49 frá 9. mai 2005 um stuttar framhaldsútbúgvingar á yrkisskúlum, - Bekendtøgrelse nr. 214 af 27. februar 2013 vedr. lov om erhvervsakademier for videregående uddannelse - Bekendtgørelse af lov nr. 467 af 8. maj 2013 om erhvervsakademiuddannelser og professsionsbacheloruddannelser - Bekendtgørelse nr 702 af 03/07/2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK) - Bekendtgørelse nr af 1. oktober 2010 om kvalitetssikring af erhvervsrettet videregående uddannelse - Benkendtgørelse nr af 16. december 2013 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser - Bekendtgøresle nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse chek - Lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse m.v.) - Bekendtgørelse nr. 223 af 11. marts 2014 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser Det tilstræbes at ovennævnte danske love og bekendtgørelser følges, men visse af bestemmelserne er ikke gældende for Datamatiker uddannelsen ved Føroya Handilsskúli. 1.2 Adgang Adgang til uddannelsen gives efter BEK nr. 223 af 11. marts 2014 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser. I henhold til disse bestemmelser gives adgang med disse uddannelser: - Adgang via gymnasial eksamen: Specifikke adgangskrav: Matematik B - Adgang via erhvervsuddannelse: Data- og kommunikationsuddannelsen (med specialer) Specifikke adgangskrav: Matematik B - Adgang via relevant erhvervsuddannelse: Specifikke adgangskrav: Matematik B - Anden adgang: Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Specifikke adgangskrav: Matematik B TSÚ august 2014 Síða 3 af 40

5 1.3 Uddannelsens navn og dimittendernes titel Den der har gennemført og bestået uddannelsen har ret til at anvende titlen Datamatiker AK. Den engelske titel er AP Graduate in Computer Science. 1.4 Uddannelsens omfang Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 points i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsen er således normeret til i alt 150 ECTS. 1.5 Uddannelsens formål Formålet er at uddanne datamatikere til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører nyudvikling, videreudvikling og integration af IT-systemer i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt. 1.6 Undervisnings- og arbejdsformer Í undirvísingini verður skift millum floksundirvísing, fyrilestrar, workshops, lestrarbólkar, uppgávur og størri verkætlanir. Tilrættisleggingin av undirvísingini tekur støði í vinnu og nýttum teorium. Í útbúgvingini vera nýttir undirvísingarhættir og arbeiðsformar, ið kunnu menna lesandi at arbeiða sjálvstøðugt, at samstarva og at skapa nýhugsan. TSÚ august 2014 Síða 4 af 40

6 2. Uddannelsens læringsmål Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en uddannet datamatiker skal opnå i uddannelsen. Viden: Den uddannede datamatiker har viden om: 1. almindelig anvendt praksis, teori og metode inden for softwareudvikling, 2. grundlæggende virksomhedsforhold i relation til systemudvikling og 3. de teknologiske begreber og it-systemers teknologiske basering i relation til programmering, fejlsøgning og idriftsættelse. Færdigheder: Den uddannede datamatiker kan: 1. metodisk afdække krav til it-systemer, herunder vurdere i hvilket omfang kravene kan realiseres inden for givne rammer 2. deltage i et systemudviklingsforløb under anvendelse af moderne metoder, teknikker og værktøjer 3. udføre softwarekonstruktion under anvendelse af modren og tidssvarende progremmeringsteknikker og værktøjer, herunder sikre kvaliteten af det udviklede produkt 4. dokumentere det udførte arbejde i en sådan form, at dokumentationen er brugbar for den angivne målgruppe 5. kombinere viden om systemudvikling, programmering og teknologi i forbindelse med systemudvikling, programmering og idræftsættelse 6. på systematisk vis kunne foretage fejlafdækning og tilhørende afhjælpning af fejl i forbindelse med it-systemer, 7. vurdere praksisnære problemstillinger inden for it samt opstille og vælge løsningsmuligheder samt 8. formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer: Den uddannede datamatiker kan: 1. følge og medvirke til udvikling af praksis inden for softwareudvikling 2. følge udviklingen i teori og metode inden for softwareudvikling 3. deltage i projektarbejde på kompetent vis 4. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i forbindelse med softwareudvikling med en professionel tilgang, 5. i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til it-branchen, herunder domæneviden og teknologisk viden samt anvendelse af nye metoder, teknikker og værktøjer. TSÚ august 2014 Síða 5 af 40

7 3. Uddannelsens struktur og kerneområder Uddannelsen består af obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 115 ECTS-point, valgfri uddannelseselementer, der har et omfang på 20 ECTS-point samt et afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Uddannelsens obligatoriske elementer omfatter praktik på 15 ECTS-point samt undervisning med et samlet omfang på 100 ECTS-point inden for følgende kerneområder: Programmering 40 ECTS Systemudvikling 25 ECTS Teknologi 20 ECTS Virksomheden 15 ECTS Specialeforløb 20 ECTS Praktikforløb 15 ECTS Afsluttende eksamensprojekt 15 ECTS Datamatiker ECTS fordeling 1. sem 2. sem 3.sem 4.sem 5.sem Programmering 15 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 40 ECTS Systemudvikling 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 25 ECTS Teknologi 10 ECTS 10 ECTS 20 ECTS Virksomheden 10 ECTS 5 ECTS 15 ECTS Valgfag / specialeforløb 20 ECTS 20 ECTS Praktik 15 ECTS 15 ECTS Afsluttende projekt 15 ECTS 15 ECTS ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS ECTS Kerneområderne Programmering og Systemudvikling er de primære fagområder, mens Teknologi og Virksomheden. er at betragte som støttefagområder ved at fokusere på den kontekst, hvori systemudvikling og programmering foregår. TSÚ august 2014 Síða 6 af 40

8 3.1 Emner og ECTS fordeling på uddannelsen kerneområder. Programmering Systemudvikling Teknologi Virksomheden 40 ECTS 25 ECTS 20 ECTS 15 ECTS Indhold beskrevet ved emner: Indhold beskrevet ved emner: Indhold beskrevet ved emner: - Algoritmer - Skabeloner, teknikker - Modellering - Operativsystemer og mønstre - Metode - Sikkerhed - Datastrukturer og - Analyse - Distribuerede abstrakte datatyper - Design systemer - Programmeringssprog - Projektarbejde - Netværk - Programkvalitet - It-værktøjer - Databaser - Sprogteori - Eksperimenter - Teknologiudvikling - Databaseprogrammering - Kvalitet - Samtidighed - Distribueret programmering - Softwarearkitektur Indhold beskrevet ved emner: - Organisation og forretningsforståelse - Forretningsanalyse - IT- og forretningskoncepter - Økonomistyring - ERP-systemer - IT-anskaffelse - Organisation og ITsikkerhed TSÚ august 2014 Síða 7 af 40

9 4 Obligatoriske uddannelseselementer Læringsmål for første studieår. Formål Formålet med 1. studieår er at bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at udvikle primært enkeltbrugersystemer. Fagligt spænder studieåret fra foranalyse til forvaltning og drift. Dette sker via en systematisk fremgangsmåde med inddragelse af teknologiske og erhvervsrettede aspekter Faget Softwarekonstruktion Formålet med faget er at kvalificere den studerende til effektivt at kunne realisere systemer med relevante kvaliteter. Faget har tætte relationer til fagene Softwaredesign og Computerarkitektur og Operativsystemer. Læringsudbytte: Viden: Den studerende har viden om: - kriterier for programkvalitet - beskrivelse af formelle sprogs syntaks og semantik Færdigheder: Den studerende kan anvende det valgte sprog og udviklingsmiljø og det valgte databasesystem til realisering af mindre systemer under hensyntagen til: - en hensigtsmæssig arkitektur - sporbarhed til de øvrige systemudviklingsaktiviteter - kvalitetssikring - hensigtsmæssig anvendelse af fundamentale algoritmer, datastrukturer, mønstre Kompetencer: Udviklingskompetence: - Den studerende kan reflektere over egen praksis. Samarbejdskompetence: - Den studerende kan deltage i fagligt samarbejde om programudvikling. Læringskompetence: - Den studerende kan i forbindelse med løsning af konkrete programmeringsopgaver tilegne sig relevant viden ved anvendelse af fagområdets almindelige informationskilder. TSÚ august 2014 Síða 8 af 40

10 4.1.2 Faget Softwaredesign Formålet med faget er at kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af it-systemer af forskellige typer på et systematisk grundlag under anvendelse af en specifik moderne metode og tilknyttede systemudviklingsværktøjer. Faget skal kvalificere den studerende til at sikre, at de rigtige it-systemer med relevante kvaliteter udvikles effektivt og binder som sådan de øvrige fag på 1. studieår sammen. Læringsudbytte: Viden: Den studerende har viden om: - modellerings betydning i forbindelse med systemudvikling - eksperimenters betydning som del af eller supplement til systemudviklingsmetoden - kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning Færdigheder: Den studerende kan anvende den valgte systemudviklingsmetode med relevante værktøjer til udvikling af mindre databasebaserede systemer fra ide til kørende system under hensyntagen til: - en hensigtsmæssig arkitektur - dokumentation og sporbarhed - kvalitetssikring - hensigtsmæssig anvendelse af mønstre - brugerinddragelse - brugergrænsefladedesign Kompetencer: Udviklingskompetence: - Den studerende kan reflektere over egen praksis mht. metode og proces. Samarbejdskompetence: - Den studerende kan indgå som kompetent deltager i et udviklingsprojekt Faget Computerarkitektur og Operativsystemer Formålet med fagområdet er at kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af enkeltbruger- og flerbruger-it-systemer, samt give den studerende et grundlæggende kendskab til teknologiske aspekter. Læringsudbytte: Viden: Den studerende har viden om: - faciliteter i og opbygning af moderne operativsystemer - samspil mellem programmeringssprog og operativsystem - den teknologiske udvikling, herunder udviklingstendenser - faciliteter i og virkemåde af et moderne DBMS - flerbrugerproblematikker TSÚ august 2014 Síða 9 af 40

11 Færdigheder: Den studerende kan: - anvende mekanismer til synkronisering af processer og tråde Kompetencer: Læringskompetence: - tilegne viden om nye operativsystemer og DBMS ere Faget Informationsteknologi i organisationer Formålet med faget er, at kvalificere den studerende til at inddrage relevante virksomhedsaspekter samt forretningsforståelse i forbindelse med systemudvikling. Fagområdet skal kvalificere den studerende til arbejde i en systemudviklingsorganisation samt deltage i udvikling, videreudvikling og integration af it-systemer til forskellige typer af organisationer. Læringsudbytte: Viden: Den studerende har viden om: - centrale organisatoriske begreber - e-business og IT-strategi - IT-anskaffelse Færdigheder: Den studerende kan inddrage relevante virksomhedsaspekter i udvikling, tilpasning og indførelse af IT systemer herunder: - udarbejde forretningsanalyse - analysere organiseringen af IT-sikkerhed - anvendelse af ERP-systemer - økonomistyring Kompetencer: Udviklingskompetence: - forståelse for IT s muligheder for at udvikle forretningen Samarbejdskompetence: - kan samarbejde med repræsentanter for brugerorganisationen og udviklingsorganisation på baggrund af forretningsforståelse - kan indgå i projektarbejde Læringskompetence: - tilegne viden om ny teknologi TSÚ august 2014 Síða 10 af 40

12 4.2 Læringsmål for andet studieår Formålet med andet studieår er at bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at vurdere en virksomheds it-udviklingsmuligheder og på baggrund heraf udvikle, forny og vedligeholde et distribueret it-system fra foranalyse til forvaltning og drift via en situationsbestemt metodisk og systematisk fremgangsmåde Systemudviklingsmetoder Formålet med faget er at kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af distribuerede it-systemer af forskellige typer på et systematisk grundlag under anvendelse af situationsbestemte moderne metoder og systemudviklings-værktøjer. Faget skal kvalificere den studerende til at sikre, at de rigtige it-systemer med relevante kvaliteter udvikles effektivt og binder som sådan de øvrige obligatoriske fag på 2. studieår sammen. Læringsudbytte: Viden: Den studerende har viden om: - kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning - relevansen af eksperimenter som del af eller supplement til systemudviklingsmetoder Færdigheder: Den studerende kan: - situationsbestemt vælge en systemudviklingsmetode i en given situation på baggrund af en systematisk sammenligning - arbejde systematisk med et projekt under en valgt systemudviklingsmetode - relatere konkrete metoder til relevante procesmodeller - planlægge, vurdere og regulere et mindre projekt - dokumentere og formidle produkt og proces i forbindelse med systemudvikling Kompetencer: Udviklingskompetence: - situationsbestemt tilpasse en systemudviklingsmetode til et projekt Samarbejdskompetence: - indgå som kompetent deltager i et udviklingsprojekt Læringskompetence: - tilegne sig nye procesmodeller og systemudviklingsmetoder - reflektere over proces og metode i praksis TSÚ august 2014 Síða 11 af 40

13 4.2.2 Softwarearkitektur og distribuerede programmer Faget skal kvalificere den studerende til effektivt at kunne realisere distribuerede systemer med relevante kvaliteter. Faget er et kernefag med tætte relationer til de øvrige obligatoriske fag på 2. studieår. Viden: - Den studerende har viden om kvalitative og kvantitative egenskaber ved klassiske datastrukturer og algoritmer. - Den studerende har viden om beskrivelse af formelle sprogs syntaks og semantik. - Den studerende har viden om abstraktionsmekanismer i moderne programmeringssprog. Færdigheder: Den studerende kan anvende det/de valgte sprog og IDE med tilhørende API er til at realisere distribuerede systemer og løse komplekse programmeringsopgaver under hensyntagen til: - hensigtsmæssigt valg af fundamentale algoritmer, datastrukturer og mønstre - hensigtsmæssigt valg af arkitektur - samtidighedsproblemer og samarbejdende processer - programkvalitet opnået under anvendelse af relevante værktøjer Kompetencer: Udviklingskompetence: - Den studerende kan deltage i udvikling og tilpasning af programmeringsteknikker og metoder. Samarbejdskompetence: - Kan indgå i dialog med andre fagpersoner om kvalitet af produkt og proces. Læringskompetence: - Den studerende kan reflektere over anvendt programmeringspraksis. - Kan tilegne sig nye programmeringssprog med tilhørende API er og IDE er Faget Computernetværk og Distribuerede Systemer Formålet med faget er at kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af distribuerede it-systemer, samt give den studerende et uddybende kendskab til teknologiske aspekter. Læringsudbytte: Viden: Den studerende har viden om: - centrale sikkerhedsmæssige begreber og trusler - principper for design og realisering af distribuerede systemer - fundamentale netværksbegreber TSÚ august 2014 Síða 12 af 40

14 Færdigheder: en studerende kan inddrage relevante teknologiske aspekter i udviklingen af distribuerede systemer herunder: - en hensigtsmæssig systemarkitektur - anvendelse af en programmeringsgrænseflade til kommunikationsnetværk - anvendelse af standardkomponenter til sikker kommunikation - anvendelse af udbredte applikationsprotokoller Kompetencer: Samarbejdskompetence: - kan samarbejde med driftsorganisationen Læringskompetence: - tilegne viden om ny teknologi Valgfri element: Specialeforløb (20 ECTS) Specialeforløbet giver den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til it-området. Institutionen tilrettelægger specialiseringen ved at fastsætte og udbyde et antal forløb inden for uddannelsens formål. I denne forbindelse skal der tages hensyn til de studerendes ønsker samt det lokale erhvervslivs behov. Skolen kan indgå aftaler med den studerende om, at specialeforløbet kan foregå på en anden uddannelsesinstitution eller i en virksomhed. 4.3 Uddannelsens praktikdel (15 ECTS) I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere virksomheder. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og skal kunne danne grundlaget for den studerendes afgangsprojekt. Praktikken placeres efter 1. studieår. Læringsmål for praktik. Formålet med virksomhedspraktikken er at give den studerende mulighed for at afprøve de foregående uddannelseselementers læringsudbytte i praksis ved at agere på joblignende vilkår i en for professionen relevant virksomhed og jobfunktion. Læringinsmålene er, at: - få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til datamatikerens viden, færdigheder og holdninger til arbejdet - opleve en dagligdag og arbejdsopgaver gennem en længere periode indenfor professionen. - arbejde med udviklingsopgaver i praksis i overensstemmelse med egne læringsmål - få afprøvet den viden og de færdigheder i praksis, der er opnået på uddannelsen. - få erfaring med andre arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete arbejdsopgaver Herudover evt. at få ideer til et afgangsprojekt og et muligt grundlag for det afsluttende projekt TSÚ august 2014 Síða 13 af 40

15 Retningslinjer for praktik: I virksomhedspraktikken har den studerende en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/vejleder fra virksomheden. Med udgangspunkt i læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende og vejledere/ kontaktperson i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Virksomhedspraktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede datamatiker må forventes at møde i sit første job. Praktikperioden er SU-berettigende og den studerende og praktikvirksomheden aftaler selv de økonomiske vilkår for praktikken. 4.4 Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS) I afsluttende eksamensprojekt (hovedopgave) skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for it-området. Hovedopgaven skal omfatte centrale emner i uddannelsen. Forudsætninger Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til afsluttende eksamensprojekt. Desuden skal praktikopholdet være godkendt. Indhold Problemformuleringen til afsluttende eksamensprojekt udarbejdes af den studerende, så vidt muligt, i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Ved løsningen af den opstillede problemstilling er det vigtigt, at den studerende kan anvende centrale teorier og metoder. Uddannelsesinstitutionen udarbejder nærmere retningslinjer med de formelle krav til projektet. Formål Formålet med det afsluttende eksamensprojekt er, at den studerende skal dokumentere evne til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for it-området. Projektet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-points. Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen. Læringsudbytte: Viden: - Den studerende har tilegnet sig den fornødne viden, herunder domæneviden, for at kunne gennemføre projektet TSÚ august 2014 Síða 14 af 40

16 Færdigheder: Den studerende kan i et praksisnært projekt: - vurdere og vælge relevante metoder og teknikker i forhold til projektet - beherske de metoder og teknikker, som er anvendt i projektet - planlægge, styre og gennemføre et projekt under anvendelse af relevante metoder og teknikker - dokumentere sine resultater og sin arbejdsproces i henhold til den/de anvendte metoders krav Kompetencer: Udviklingskompetence: - Den studerende er i stand til at tilpasse metoder og teknikker i forhold til de konkrete problemstillinger i projektet. Endvidere er den studerende i stand til at reflektere over og evt. udvikle sin arbejdsproces. Samarbejdskompetence: - Den studerende kan indgå i kvalificeret dialog om projektet med andre fagpersoner og brugere. Læringskompetence: - Den studerende er i stand til at sætte sig ind i nye teorier, metoder og teknikker i det omfang, det er relevant for projektet. TSÚ august 2014 Síða 15 af 40

17 5. Eksamensordning og uddannelsens prøver. Formålet med eksamensordningen er at sikre uddannelsens kvalitet og at beståede uddannelseselementer ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved de institutioner, der udbyder uddannelsen. For at sikre sammenhæng i undervisningen og mellem eksamen og undervisning, fastlægger det enkelte Erhvervsakademi nærmere krav til eksamensprojekter mv. Det fremgår af hver prøve, hvad det enkelte Erhvervsakademi selv fastlægger. Oversigt over prøver Semester Prøve Intern/ekstern prøve 2. sem. 3.sem. Tværfaglig mundtlig projekteksamen (projekt & rapport) Programmeringsprøve (mundtlig eksamen) Ekstern Ekstern 4.sem. 5.sem. Systemudviklingsprøve (Projekteksamen) Prøve i valgfag/specialisering Praktikprøve (skriftlig praktikrapport) Afsluttende eksamensprojekt (projekt & rapport) Intern Intern Intern Ekstern For at have bestået den samlede uddannelse, skal den studerende have bestået praktikprøven samt have opnået beståelseskarakteren i hver af de øvrige prøver. Produktkrav til obligatoriske afleveringsopgaver, temaprojekter, synopser samt praktikrapportering fremgår af særskilte retningslinjer, der udleveres til de studerende. Alle præstationsbedømmelser er individuelle. Såfremt der ligger en gruppebaseret indsats til grund for prøven, kan den studerendes indsats i forhold gruppeprocessen indgå i bedømmelsen. Eksamensforsøg Den studerende kan højst 3 gange indstille sig til samme prøve. Skolen kan tillade indstilling til et 4. forsøg, såfremt det findes begrundet i usædvanlige forhold. Bedømmelse og censur Alle prøver gennemføres som individuelle prøver. Ved skriftlige gruppeprojekter o.l. skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres entydigt. Nærmere retningslinjer herfor fremgår af retningslinjer, der udleveres til de studerende. TSÚ august 2014 Síða 16 af 40

18 Ved en mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Formålet med prøverne er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes faglige kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i studieordningen. Eksamenssprog Prøverne aflægges på det sprog, som undervisningen er gennemført på. Skolen kan dispensere fra dette. Særlige prøvevilkår Skolen kan fravige de fastsatte bestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende i prøvesituationen. Terminer og tidsfrister i forbindelse med prøver Skolens regler og frister vedrørende til- og framelding af eksaminer, herunder syge-omprøver, meddeles de studerende. Sålænge studerende er tilmeldt og er studieaktive foregår tilmelding til ordinære eksaminer automatisk. Klager over bedømmelse Klager over bedømmelsen, prøveforløb m.v. skal indgives til institutionen senest 2 uger efter at bedømmelsen er blevet bekendtgjort overfor de studerende. Eksamensbevis Der udstedes bevis og Diploma Supplement for afsluttet uddannelse, når alle prøver i uddannelsen er bestået. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få attestation for beståede prøver. Attestationen påføres oplysninger om prøvens art og den opnåede karakter års prøven Prøvegrundlag er alle fag på 1. studieår. Eksamensform: Projekteksamen med udgangspunkt i et projektarbejde, omfattende væsentlige emneområder på 1. studieår. Projektet har et omfang på 12 ECTS og gennemføres af projektgrupper med anvendelse af de metoder, teknikker og værktøjer, der er anvendt i undervisningen. Der afleveres en projektrapport på max. 60 normalsider foruden programmer og det kørende system på Cd-rom eller lignende. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. TSÚ august 2014 Síða 17 af 40

19 Ved den individuelle mundtlige del af prøven er hele projektet udgangspunkt for eksaminationen. Prøvens afvikling: Den enkelte studerende præsenterer udvalgte dele af sit projekt på max. 10 minutter. Herefter foretages individuel eksamination á ½ times varighed inkl. votering. Karaktergivning: Der gives en individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af projektet og den mundtlige del af prøven. Prøven placeres ved udgangen af 1. studieår. 5.2 Prøver på 2. studieår: Der afholdes en eller flere prøver, som omfatter centrale dele af kerneområderne programmering og systemudvikling, teknologi samt specialisering. Institutionen fastsætter nærmere regler for den eller disse prøver. Eksempel på vejledende karakterbeskrivelser i bilag 3-6 Programmeringsprøve (mundtlig) Prøvegrundlag: Emneområdet Programmering samt faget Computernetværk og Distribuerede Systemer. Den studerende trækker et hovedspørgsmål i emneområdet Programmering samt bispørgsmål i faget Computernetværk og Distribuerede Systemer. Spørgsmålene omfatter både teoretiske og praktiske elementer. Den studerende forbereder besvarelser heraf i 80 minutter, hvorefter eksaminationen foregår i 40 minutter inkl. votering. I bedømmelsen vægter programmeringsspørgsmålet 80 % Systemudviklingsprøve (projekt) Prøvegrundlag: Et selvdefineret systemudviklingsprojekt af et omfang på 6 ECTS inden for fastlagte mål og rammer. Prøvegrundlaget for den mundtlige del af prøven er hele emneområdet Systemudvikling. Projektet gennemføres i projektgrupper normalt med 3-4 studerende. Der afleveres en projektrapport på max. 40 normalsider. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Ved den individuelle mundtlige del af prøven er det hele rapporten der tages afsæt i. Prøvens afvikling: Den enkelte studerende præsenterer udvalgte dele af sit projekt på max. 10 minutter, hvorefter der foretages individuel eksamination á ½ times varighed inkl. votering med 40 minutters forberedelse. Karaktergivning: Der gives én individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige del af prøven. Specialiseringsprøve/valgfag Prøvegrundlag: Specialiseringsfaget. Prøveform: Skriftligt opgave samt mundtlig eksamen. TSÚ august 2014 Síða 18 af 40

20 5.3 Praktikprøven Prøven er intern og evaluerer den studerendes individuelle læringsmål der, forud for praktikforløbet, er fastsat af den studerende i samarbejde med den tilknyttede virksomhed og skolen. Intern prøve Den studerende evalueres i forhold til praktikforløbet ved udarbejdelse af en praktikrapport. Det anbefales at den studerende under praktikforløbet fører en logbog, der senere kan danne grundlag for praktikrapporten. Praktikrapporten skal indeholde: Kort beskrivelse af praktikstedet/virksomheden En beskrivelse af opgaven/opgaverne og refleksion over disse i relation til de teorier den studerende er blevet undervist i på uddannelsen Refleksion over praktikforløbet og udbyttet Man kan eventuelt vedlægge resultat/delresultater af de løste opgaver som bilag til rapporten. Rapportens omfang skal være ca. 4-6 sider. Bedømmelse Prøven bedømmes med bestået eller ikke bestået. Omprøve Den studerende har, som ved øvrige eksaminer, ret til to omprøver. Grundlaget for omprøve beror på en faglig vurdering: skyldes bedømmelsen manglende deltagelse i praktikforløbet etableres et nyt forløb. skyldes bedømmelsen manglende refleksion i relation til læringsmålene gennemføres ny praktikprøve efter ca. 2 uger. 5.4 Prøve i afsluttende eksamensprojekt (hovedopgave) Form Afsluttende eksamensprojekt løses som et projekt. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består i en vurdering af projektets dokumenterede leverancer og et mundtligt forsvar af dette. Der gives én samlet karakter, hvor forsvaret primært anvendes til sikre at leverancerne er udarbejdet af eksaminanden og sekundært til mindre justeringer i vurderingen af eksaminandens niveau. Først bedømmes projektets dokumenterede leverancer af vejleder og censor i fællesskab. Derefter forsvares projektet over for vejleder og censor. TSÚ august 2014 Síða 19 af 40

21 Såfremt det afsluttende eksamensprojekt ikke bestås, kan der til reeksamen afleveres en revideret version af den oprindelige projektrapport. Dog vurderer skolen, om der skal udarbejdes et nyt projekt med udgangspunkt i den samme problemstilling; en revideret version af den oprindelige projektrapport eller om der skal udarbejdes en rapport med en ny problemstilling. Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at læringsmål og uddannelsens afgangsniveau er opnået. Eksamensprojektet løses i grupper af normalt op til 3 studerende. Institutionen træffer nærmere bestemmelse herom i samråd med den enkelte studerende. Eksamensprojektet afleveres i form af en rapport samt evt. et produkt til institutionen i 3 eksemplarer. Rapporten ekskl. bilag må have et omfang på max. 40 sider samt 20 sider pr. studerende. Produktet kan f.eks. være et program, et system, en analyse eller undersøgelse. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Ved den individuelle mundtlige del af prøven er det hele rapporten der tages afsæt i. Den udarbejdede hovedopgave eksamineres ved et individuelt, mundtligt forsvar af en varighed på 30 minutter Forløbet af hovedopgaveeksamen er, at de(n) studerende individuelt præsenterer indledningsvis projektets problemstillinger og indhold i et oplæg af max 10 minutters varighed, hvorefter der gennemføres en eksaminationsdialog i ca. 20 minutter. Der gives én samlet individuel karakter for bedømmelsen af rapporten og den mundtlige del af prøven. TSÚ august 2014 Síða 20 af 40

22 6. Andre forhold 6.1 Studier i udlandet og meritoverførsel Praktikforløbet, specialiseringsforløbet samt afgangsprojektet kan gennemføres i udlandet. En betingelse er dog at uddannelsesinstitutionen har godkendt virksomheden/uddannelsesinstitutionen og evt. opgaveformuleringen. Andre uddannelseselementer kan efter aftale også gennemføres på udenlandske institutioner. 6.2 Merit Skolen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf efter denne studieordning bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i denne studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i denne studieordning, overføres karakteren. Skolen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementer for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som bestået. Der gives direkte adgang til følgende top-up uddannelser: Professionsbachelor i softwareudvikling Professionsbachelor i webudvikling. Der gives merit for dele af uddannelsen på visse uddannelsessteder. Der er mulighed for Bacheloruddannelse i datalogi, software, informatik eller informationsteknologi på Aalborg Universitet og på Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg. Desuden giver uddannelsen mulighed for at opnå bachelorgrad i udlandet gennem yderligere studium af typisk 1-2 års varighed. 6.3 Orlov En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold, men da uddannelsen normalt kun udbydes hvert andet år, må den studerende regne med at genoptagelse af studiet er knyttet til hvornår der er hold på det relevante niveau. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der er gældende for studerende på orlov, henvises til Skolens retningslinjer. 6.4 Dispensation fra studieordningen Skolen kan, når særlige forhold begrunder det, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelsesgrundlaget. TSÚ august 2014 Síða 21 af 40

23 6.5 Klager Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til skolen. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Den studerende kan indbringe skolens afgørelser efter denne studieordning for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klagen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Undervisningsministeriet, men afleveres til institutionen. Denne afgiver en udtalelse, som klageren har lejlighed til - inden for en frist af én arbejdsuge - at kommentere. Skolen fremsender herefter klagen, skolens udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til Undervisningsministeriet. 6.6 Studieaktivitet og bundne forudsætninger Bundne forudsætninger Der vil blive stillet et antal individuelle skriftlige afleveringsopgaver på 1. studieår. Den studerende skal have godkendt minimum 9 besvarelser for at kunne deltage i 1. års prøven Det er et krav, at den studerende er studieaktiv og deltager aktivt i de stillede obligatoriske projektarbejder og -opgaver, jf. de bundne forudsætninger. 6.7 Ikrafttrædelse Denne studieordning har virkning for studerende, der påbegynder studiet pr. august Studieordningen reguleres af følgende love og regler - Við loyvi frá Mentamálaráðnum - Løgtingslóg nr. 49 frá 9. mai 2005 um stuttar framhaldsútbúgvingar á yrkisskúlum, - Bekendtøgrelse nr. 214 af 27. februar 2013 vedr. lov om erhvervsakademier for videregående uddannelse - Bekendtgørelse af lov nr. 467 af 8. maj 2013 om erhvervsakademiuddannelser og professsionsbacheloruddannelser - Bekendtgørelse nr 702 af 03/07/2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK) - Bekendtgørelse nr af 1. oktober 2010 om kvalitetssikring af erhvervsrettet videregående uddannelse - Benkendtgørelse nr af 16. december 2013 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser - Bekendtgøresle nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse chek - Lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse m.v.) - Bekendtgørelse nr. 223 af 11. marts 2014 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på internetadressen TSÚ august 2014 Síða 22 af 40

24 TSÚ august 2014 Síða 23 af 40

25 7. Bilag 7.1 Bilag 1: Læringsmål for uddannelsens kerneområder: Programmering (40 ECTS) Programmeringsområdet indeholder følgende læringsmål: Læringsmål Viden Målet er, at den studerende kan forstå både kvalitative og kvantitative egenskaber ved algoritmer har kendskab til klassiske datastrukturer herunder deres kvalitative og kvantitative egenskaber kan forstå specifikationer af abstrakte datatyper har viden om kriterier for programkvalitet har kendskab til beskrivelse af formelle sprogs syntaks og semantik har viden om abstraktionsmekanismer i moderne programmeringssprog Færdigheder Målet er, at den studerende kan specificere og konstruere algoritmer kan anvende fundamentale algoritmeskabeloner og programmeringsteknikker kan anvende centrale design mønstre kan vælge hensigtsmæssige datastrukturer til realisering af abstrakte datatyper kan anvende abstrakte datatyper ved realisering af programmer kan anvende sproget til realisering af algoritmer, skabeloner, mønstre, abstraktioner og datastrukturer kan anvende programmeringssprog til realisering af designmodeller kan anvende programbiblioteker tilknyttet programmeringssprog kan anvende programmeringssprog og tilknyttede programbiblioteker til realisering af brugergrænseflader kan anvende et udviklingsmiljø knyttet til programmeringssprog kan anvende midler og værktøjer til opnåelse af kvalitetsprogrammer kan realisere modeller i et databasesystem - kan konstruere programmer, der benytter en databasegrænseflade kan anvende et databasesystems datadefinitionssprog og -manipulationssprog kan designe og konstruere programmer som samarbejdende processer/tråde kan anvende teknikker til konstruktion af programmer med flere samtidige brugere kan designe og konstruere programmer baseret på samarbejdende processer i en distribueret arkitektur kan konstruere programmer, der benytter moderne netværksteknologier kan anvende mønstre for softwarearkitektur, herunder frameworks kan anvende og udvikle softwarekomponenter TSÚ august 2014 Síða 24 af 40

26 Kompetencer Målet er, at den studerende indgå som en kompetent programmør i udviklings/vedligeholdelsesprojekter kan holde sig ajour med aktuelle programmeringssprog og udviklingsværktøjer kan tilegne sig nye programmeringsteknikker og programdesign Systemudvikling (25 ECTS) Systemudviklingsområdet indeholder følgende læringsmål: Læringsmål Viden Målet er, at den studerende kan kan forstå betydningen af modellering i forbindelse med systemudvikling kan forstå komponentbaseret udvikling har forståelse for systemudviklingsmetoder kan forstå en projektorganisations karakteristika har forståelse for flere forskellige procesmodeller i projektarbejdet kan forstå relevansen af eksperimenter som del af eller supplement til systemudviklingsmetoder kan forstå kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning Færdigheder Målet er, at den studerende kan anvende værktøjer og teknikker til konstruktion af relevante modeller udarbejde modeller baseret på mønstre situationsbestemt vælge og/eller tilpasse en metode anvende en aktuel systemudviklingsmetode anvende teknikker til inddragelse af brugere i systemudvikling gennemføre analyse af systemudviklingensdomænet med henblik på at forstå forretningsmæssige og teknologiske betingelser samt fastlægge krav udarbejde design af hensigtsmæssige IT-systemer og kan opstille og skelne mellem forskellige løsningsforslag i forhold til krav og betingelser udarbejde design af en overordnet arkitektur for såvel centraliserede som distribuerede systemer udarbejde design af brugergrænseflader udarbejde design af databaser organisere og styre mindre udviklingsprojekter TSÚ august 2014 Síða 25 af 40

27 udforme en projektstrategi ved situationsbestemt valg af og/eller tilpasning af en procesmodel anvende IT-værktøjer til understøttelse af aktiviteter i et systemudviklingsforløb anvende eksperimenter til systematisk afdækning af brugerkrav anvende eksperimenter til systematisk undersøgelse af teknologiske muligheder og begrænsninger sikre kvaliteten af produkt og proces Kompetencer Målet er, at den studerende kan indgå som en kompetent deltager i et udviklingsprojekt kan reflektere over egen praksis med hensyn til metode og proces situationsbestemt tilpasse og kombinere procesmodeller og systemudviklingsmetoder til et projekt følge den teknologiske udvikling og løbende tilegne sig nye procesmodeller og systemudviklingsmetoder Teknologi (20 ECTS) Tekniologiområdet indeholder følgende læringsmål: Læringsmål Viden Målet er, at den studerende har kendskab til memory management og dets betydning for programafviklingen har kendskab til faciliteter i moderne filsystemer. kan forstå organiseringen og afviklingen af processer og tråde har kendskab til opbygningen af computere og operativsystemer. har kendskab til, hvordan det underliggende lag understøtter konstruktioner i det valgte programmeringssprog har kendskab til principper for opbygning af fejltolerante systemer, kan forstå centrale sikkerhedsmæssige begreber, herunder autorisation, autentifikation, kryptering og logninger kan forstå centrale trusler af teknisk karakter, som et IT-system kan udsættes for og forstår, hvordan disse trusler kan imødegås. kan forstå principper for design og realisering af distribuerede systemer, kan forstå teknikker til integration af inhomogene systemer. kan forstå funktionaliteten af forskellige typer af standardservere, herunder webservere og applikationsservere kan forstå en lagdelt kommunikationsmodel kan forstå adressering i netværk TSÚ august 2014 Síða 26 af 40

28 har kendskab til typer af net og komponenter i netværket. kan forstå faciliteter i og virkemåde af en moderne databaseserver, herunder transaktionshåndtering, kan forstå, hvordan databaseserveren afvikler forespørgsler. har kendskab til den teknologiske udvikling, herunder udviklingstendenser. Færdigheder Målet er, at den studerende kan anvende mekanismer til synkronisering mellem tråde kan anvende standardkomponenter til sikker kommunikation, kan anvende udbredte applikationsprotokoller til konstruktion af distribuerede systemer kan analysere systemarkitekturer og kan foretage valg mellem løsningsforslag til en given opgave. kan anvende de services, der tilbydes af forskellige typer af standardservere, herunder webservere og applikationsservere kan anvende en programmeringsgrænseflade til kommunikationsnetværk, Kompetencer Målet er, at den studerende kan anvende den grundlæggende teknologividen i forbindelse med systemudvikling og programmering kan følge udviklingen indenfor teknologiområdet og forstår hvorledes denne udvikling påvirker systemudviklingen og programmeringen Virksomheden (15 ECTS) Virksomhedsområdet indeholder følgende læringsmål: Læringsmål Viden Målet er, at den studerende kan forstå organisationsstrukturer og de faktorer, som er bestemmende for organisationens opbygning. kan forstå virksomhedens styrings- og forretningsprocesser. kan forstå ledelsesformer, herunder projektledelse og gruppers adfærd i organisationen kan forstå organisatoriske ændringsprocesser i forbindelse med ny IT-anvendelse. kan forstå innovationsprocessen kan forstå forskellige e-businessmodeller TSÚ august 2014 Síða 27 af 40

29 kan forstå virksomhedsstrategier og IT-strategiers betydning for virksomhedens ITsystemer har kendskab til økonomiske begreber samt principper og metoder til registrering af styringsmæssige informationer har kendskab til ERP-systemers kendetegn, opbygning og virkemåde kan forstå ERP-systemets sammenhæng med virksomhedens centrale processer, samt eksterne sammenhænge kan forstå fremgangsmåder til implementering af IT-systemer har kendskab til organisationsopbygningens betydning for IT-sikkerhed har viden om risikovurdering, og sårbarhedsvurdering. Færdigheder Målet er, at den studerende kan formulere virksomheders behov for IT-systemer kan udarbejde en Business Case kan analysere og udforme beskrivelser af virksomhedens forretningsområder og forretningsgange kan deltage i udarbejdelse af visioner for nye IT- løsninger. kan udarbejde en IT-strategi, herunder sammenhæng til e-businesskoncepter, på baggrund af en virksomhedsstrategi kan deltage i udarbejdelse af cost/benefitanalyser og investeringskalkuler kan deltage i udarbejdelse af økonomiske budgetter og analyser kan afdække et ERP-systems anvendelsesområder, samt foretage virksomhedstilpasninger kan anvende modeller, til beskrivelse af virksomhedens systemer. kan beskrive konsekvenserne af IT- anskaffelse kan analysere en virksomheds organisering af IT-sikkerhed Kompetencer Målet er, at den studerende kan følge den teknologiske udvikling og forstår hvorledes denne udvikling kan påvirke og udnyttes af virksomhederne kan agere i forskellige typer af organisationer er i stand til at bidrage med situationsbestemt forretningsforståelse i sammenhæng med anskaffelse, udvikling og implementering af IT-systemer. inddrager relevante forretningsmæssige aspekter i forbindelse med såvel strategiske som daglige beslutninger omkring udvikling og brug af IT-systemer. TSÚ august 2014 Síða 28 af 40

30 7.2 Bilag 2: Uddannelseselementernes tidsmæssige placering Uddannelseselementernes tidsmæssige placering fremgår af nedenstående tabel. 1. sem 2. sem 3.sem 4.sem 5.sem Programmering Softwarekonstruktion 25 ECTS Softwarearkitektur og Distribuerede Programmeringssprog Programmer 15 ECTS Databaseprogrammering Samtidighed Sprogteori Distribueret Programkvalitet programmering Algoritmer Softwarearkitektur Skabeloner og teknikker Sprogteori og mønstre Programkvalitet Datastrukturer og Algoritmer abstrakte datatyper Datastrukturer og Samtidighed abstrakte datatyper, Skabeloner, teknikker og mønstre Systemudvikling Softwaredesign 10 ECTS Systemudviklingsmetoder 15 Modellering ECTS Metode Metode Analyse Design Design Projektarbejde Projektarbejde It-værktøjer It-værktøjer Eksperimenter Eksperimenter Analyse Kvalitet Kvalitet Teknologi Computerarki tektur og Operativsyste mer 10 ECTS Computernetværk og Distribuerede Systemer 10 ECTS Operativsystemer Sikkerhed Distribuerede Teknologiudvikling systemer Netværk Databaser Databaser Netværk Virksomheden Informationsteknologi i organisationer 15 ECTS Organisations- og forretningsforståelse Forretningsanalyse IT- og forretningskoncepter Økonomistyring ERP-systemer It-anskaffelse Organisation og Itsikkerhed Valgfag/praktik & HOP 20 ECTS 30 ECTS TSÚ august 2014 Síða 29 af 40

31 7.3 Bilag 3: Vejledende karakterbeskrivelse for 1. årsprøven Karakter Beskrivelse 12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af prøvens mål med ingen eller få uvæsentlige mangler Præstation / målopfyldelse Viden: Den studerende viser udtømmende og sikker viden indenfor: o IT forundersøgelse o Den valgte systemudviklingsmetode o Design o Implementering (de valgte værktøjer, metoder, teknikker) o Database (enkeltbruger) Færdigheder Den studerende viser sikkerhed i gennemførelse af systemudviklings projektet fra ide til kørende system under anvendelse af IT forundersøgelsesværktøjer, den valgte systemudviklingsmetode, det valgte sprog og IDE og det valgte DBMS Den studerende kan realisere velvalgte og omfattende dele af systemet under anvendelse af en hensigtsmæssig arkitektur Den studerende kan dokumentere det udviklede system i henhold til den valgte metode med særlig vægt på sporbarhed. Kompetencer: Den studerende kan demonstrere refleksion over egen praksis mht. metode, teknikker, værktøj og proces. Eksempler på mangler der stadig giver karakteren 12 Få mindre fejl i modeller og kode som ikke ødelægger helheden / den røde tråd / sporbarheden. 7 Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af prøvens mål med en del mangler Viden Den studerende viser rimelig sikker viden om centrale modeller og deres sammenhæng og den valgte metodes principper Den studerende viser rimelig sikker viden om Databaser. Den studerende viser rimelig sikker viden om det valgte programmeringssprog med tilhørende API er. Den studerende viser rimelig sikker viden om IT forundersøgelse. TSÚ august 2014 Síða 30 af 40