Studieordning for Datamatikeruddannelsen. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Datamatikeruddannelsen. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi"

Transkript

1 Studieordning for Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi

2 Indholdsfortegnelse: DATAMATIKER STUDIEORDNING TILBLIVELSE OG RAMMER UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS OMFANG TITULATUR UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL UDDANNELSENS PROFIL OG KERNEOMRÅDER LÆRINGSMÅL FOR UDDANNELSENS KERNEOMRÅDER: PROGRAMMERING (40 ECTS) SYSTEMUDVIKLING (25 ECTS) TEKNOLOGI (20 ECTS) VIRKSOMHEDEN (15 ECTS) EMNER OG ECTS FORDELING PÅ UDDANNELSEN KERNEOMRÅDER OBLIGATORISKE UDDANNELSESELEMENTER STUDIEÅR Faget Softwarekonstruktion Faget Softwaredesign Faget Informationsteknologi i organisationer Faget Computerarkitektur og Operativsystemer STUDIEÅR Systemudviklingsmetoder Softwarearkitektur og distribuerede programmer Faget Computernetværk og Distribuerede Systemer UDDANNELSESELEMENTERNES TIDSMÆSSIGE PLACERING VALGFRI ELEMENT: SPECIALEFORLØB (20 ECTS) UDDANNELSENS PRAKTIKDEL AFSLUTTENDE EKSAMENSPROJEKT (15 ECTS) UDDANNELSENS PRØVER FØRSTE SEMESTER PRØVEN INTERN PRØVE ÅRS PRØVEN - PROJEKTPRØVE PROGRAMMERINGSPRØVE MUNDTLIG PRØVE: SYSTEMUDVIKLINGSPRØVE - PROJEKTPRØVE: SPECIALISERINGSPRØVE MUNDTLIG PRØVE: PRAKTIKPRØVE - SKRIFTLIG PRØVE I AFSLUTTENDE EKSAMENSPROJEKT (HOVEDOPGAVE) HENVISNING TIL GÆLDENDE RETSREGLER... 26

3 11.0 BILAG BILAG 1: VEJLEDENDE KARAKTERBESKRIVELSE FOR 1. ÅRSPRØVEN BILAG 2: VEJLEDENDE KARAKTERBESKRIVELSE FOR PROGRAMMERINGSPRØVEN BILAG 3: VEJLEDENDE KARAKTERBESKRIVELSE FOR SYSTEMUDVIKLINGSPRØVEN BILAG 4: VEJLEDENDE KARAKTERBESKRIVELSE FOR PRØVEN I AFSLUTTENDE EKSAMENSPROJEKT BILAG 5: KERNEOMRÅDERNE ER FORDELT PÅ FØLGENDE MÅDE PÅ UDDANNELSEN BILAG 6: BILAG OBLIGATORISKE UDDANNELSEELEMENTER 1. & 2. STUDIEÅR BILAG 7: VEJLEDENDE KARAKTERBESKRIVELSE FOR PRØVEN I SPECIALISERINGSFAGENE BILAG 8: VEJLEDENDE KARAKTERBESKRIVELSE FOR PRØVEN I PRAKTIKFORLØBET... 42

4 Datamatiker Studieordning 1.0 Tilblivelse og rammer. Denne studieordning for Datamatikeruddannelsen er udarbejdet af Erhvervsakademi Sjælland. Studieordningen er udarbejdet indenfor de rammer der fremgår af eksamensbekendtgørelsen, hovedbekendtgørelsen og uddannelsesbekendtgørelsen og den fælles studieordning fra uddannelsesnetværket og er gældende for studerende der påbegynder datamatikeruddannelsen efter 1. august Uddannelsens formål Formålet er at uddanne datamatikere til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører nyudvikling, videreudvikling og integration af ITsystemer i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt. 1.2 Uddannelsens omfang Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 points i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsen er således normeret til i alt 150 ECTS. 1.3 Titulatur Den der har gennemført og bestået uddannelsen har ret til at anvende titlen Datamatiker AK. Den engelske titel er AP Graduate in Computer Science. 2.0 Uddannelsens læringsmål Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en uddannet datamatiker skal opnå i uddannelsen. Viden: Den uddannede datamatiker har viden om: 1. almindelig anvendt praksis, teori og metode inden for softwareudvikling. 2. grundlæggende virksomhedsforhold med henblik på anvendelse af denne viden i forbindelse med systemudvikling 3. de teknologiske begreber og den teknologi, hvorpå IT systemer baseres med henblik på anvendelse af denne viden i forbindelse med programmering, fejlsøgning og idriftsættelse.

5 Færdigheder: Den uddannede datamatiker kan: 1. metodisk afdække krav til IT-systemer, herunder vurdere i hvilket omfang kravene kan realiseres indenfor givne rammer 2. deltage i et systemudviklingsforløb under anvendelse af moderne metoder, teknikker og værktøjer 3. udføre softwarekonstruktion under anvendelse af moderne og tidssvarende programmeringsteknikker og værktøjer, herunder sikre kvaliteten af det udviklede produkt. 4. dokumenterer det udførte arbejde i en sådan form, at dokumentationen er brugbar for den angivne målgruppe. 5. kombinere viden om systemudvikling, programmering og teknologi i forbindelse med systemudvikling, programmering og idriftsættelse 6. på systematisk vis kunne foretage fejlafdækning og tilhørende afhjælpning af fejl i forbindelse med IT-systemer 7. vurdere praksisnære problemstillinger, samt opstille og vælge løsningsmuligheder. 8. formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer: Den uddannede datamatiker kan: 1. følge og medvirke til udvikling af praksis inden for softwareudvikling 2. følge udviklingen i teori og metode inden for softwareudvikling 3. på kompetent vis deltage i projektarbejde. 4. deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i forbindelse med softwareudvikling med en professionel tilgang 5. i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til IT-branchen, herunder: a. domæneviden og teknologisk viden b. anvendelse af nye metoder, teknikker og værktøjer

6 3.0 Uddannelsens profil og kerneområder Uddannelsen består af obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 115 ECTSpoint, valgfri uddannelseselementer, der har et omfang på 20 ECTS-point samt et afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Uddannelsens obligatoriske elementer omfatter praktik på 15 ECTS-point samt undervisning med et samlet omfang på 100 ECTS-point inden for følgende kerneområder: Programmering 40 ECTS Systemudvikling 25 ECTS Teknologi 20 ECTS Virksomheden 15 ECTS Specialeforløb 20 ECTS Praktikforløb 15 ECTS Afsluttende eksamensprojekt 15 ECTS Kerneområderne Programmering og Systemudvikling er de primære fagområder, mens Teknologi og Virksomheden. er at betragte som støttefagområder ved at fokusere på den kontekst, hvori systemudvikling og programmering foregår. 4.0 Læringsmål for uddannelsens kerneområder: 4.1 Programmering (40 ECTS) Programmeringsområdet indeholder følgende læringsmål: Viden: Målet er, at den studerende kan forstå både kvalitative og kvantitative egenskaber ved algoritmer har kendskab til klassiske datastrukturer herunder deres kvalitative og kvantitative egenskaber kan forstå specifikationer af abstrakte datatyper har viden om kriterier for programkvalitet har kendskab til beskrivelse af formelle sprogs syntaks og semantik har viden om abstraktionsmekanismer i moderne programmeringssprog Færdigheder: Målet er, at den studerende kan specificere og konstruere algoritmer kan anvende fundamentale algoritmeskabeloner og programmeringsteknikker

7 kan anvende centrale design mønstre. kan vælge hensigtsmæssige datastrukturer til realisering af abstrakte datatyper kan anvende abstrakte datatyper ved realisering af programmer kan anvende sproget til realisering af algoritmer, skabeloner, mønstre, abstraktioner og datastrukturer kan anvende programmeringssprog til realisering af designmodeller kan anvende programbiblioteker tilknyttet programmeringssprog kan anvende programmeringssprog og tilknyttede programbiblioteker til realisering af brugergrænseflader kan anvende et udviklingsmiljø knyttet til programmeringssprog kan anvende midler og værktøjer til opnåelse af kvalitetsprogrammer kan realisere modeller i et databasesystem kan konstruere programmer, der benytter en databasegrænseflade kan anvende et databasesystems datadefinitionssprog og -manipulationssprog kan designe og konstruere programmer som samarbejdende processer/tråde kan anvende teknikker til konstruktion af programmer med flere samtidige brugere kan designe og konstruere programmer baseret på samarbejdende processer i en distribueret arkitektur kan konstruere programmer, der benytter moderne netværksteknologier kan anvende mønstre for softwarearkitektur, herunder frameworks kan anvende og udvikle softwarekomponenter Kompetencer: Målet er, at den studerende indgå som en kompetent programmør i udviklings/vedligeholdelsesprojekter kan holde sig ajour med aktuelle programmeringssprog og udviklingsværktøjer kan tilegne sig nye programmeringsteknikker og programdesign 4.2 Systemudvikling (25 ECTS) Systemudviklingsområdet indeholder følgende læringsmål: Viden: Målet er, at den studerende kan forstå betydningen af modellering i forbindelse med systemudvikling kan forstå komponentbaseret udvikling har forståelse for systemudviklingsmetoder kan forstå en projektorganisations karakteristika har forståelse for flere forskellige procesmodeller i projektarbejdet kan forstå relevansen af eksperimenter som del af eller supplement til systemudviklingsmetoder kan forstå kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning

8 Færdigheder: Målet er, at den studerende kan anvende værktøjer og teknikker til konstruktion af relevante modeller kan udarbejde modeller baseret på mønstre situationsbestemt kan vælge og/eller tilpasse en metode kan anvende en aktuel systemudviklingsmetode kan anvende teknikker til inddragelse af brugere i systemudvikling kan gennemføre analyse af systemudviklingensdomænet med henblik på at forstå forretningsmæssige og teknologiske betingelser samt fastlægge krav kan udarbejde design af hensigtsmæssige IT-systemer og kan opstille og skelne mellem forskellige løsningsforslag i forhold til krav og betingelser kan udarbejde design af en overordnet arkitektur for såvel centraliserede som distribuerede systemer kan udarbejde design af brugergrænseflader kan udarbejde design af databaser kan organisere og styre mindre udviklingsprojekter kan udforme en projektstrategi ved situationsbestemt valg af og/eller tilpasning af en procesmodel kan anvende IT-værktøjer til understøttelse af aktiviteter i et systemudviklingsforløb kan anvende eksperimenter til systematisk afdækning af brugerkrav kan anvende eksperimenter til systematisk undersøgelse af teknologiske muligheder og begrænsninger kan sikre kvaliteten af produkt og proces Kompetencer: Målet er, at den studerende kan indgå som en kompetent deltager i et udviklingsprojekt kan reflektere over egen praksis med hensyn til metode og proces situationsbestemt tilpasse og kombinere procesmodeller og systemudviklingsmetoder til et projekt følge den teknologiske udvikling og løbende tilegne sig nye procesmodeller og systemudviklingsmetoder 4.3 Teknologi (20 ECTS) Teknologiområdet indeholder følgende læringsmål: Viden: Målet er, at den studerende har kendskab til memory management og dets betydning for programafviklingen har kendskab til faciliteter i moderne filsystemer. kan forstå organiseringen og afviklingen af processer og tråde

9 har kendskab til opbygningen af computere og operativsystemer. har kendskab til, hvordan det underliggende lag understøtter konstruktioner i det valgte programmeringssprog har kendskab til principper for opbygning af fejltolerante systemer, kan forstå centrale sikkerhedsmæssige begreber, herunder autorisation, autentifikation, kryptering og logninger kan forstå centrale trusler af teknisk karakter, som et IT-system kan udsættes for og forstår, hvordan disse trusler kan imødegås. kan forstå principper for design og realisering af distribuerede systemer, kan forstå teknikker til integration af inhomogene systemer. kan forstå funktionaliteten af forskellige typer af standardservere, herunder webservere og applikationsservere kan forstå en lagdelt kommunikationsmodel kan forstå adressering i netværk har kendskab til typer af net og komponenter i netværket. kan forstå faciliteter i og virkemåde af en moderne databaseserver, herunder transaktionshåndtering, kan forstå, hvordan databaseserveren afvikler forespørgsler. har kendskab til den teknologiske udvikling, herunder udviklingstendenser. Færdigheder: Målet er, at den studerende kan anvende mekanismer til synkronisering mellem tråde kan anvende standardkomponenter til sikker kommunikation, kan anvende udbredte applikationsprotokoller til konstruktion af distribuerede systemer kan analysere systemarkitekturer og kan foretage valg mellem løsningsforslag til en given opgave. kan anvende de services, der tilbydes af forskellige typer af standardservere, herunder webservere og applikationsservere kan anvende en programmeringsgrænseflade til kommunikationsnetværk, Kompetencer: Målet er, at den studerende kan anvende den grundlæggende teknologividen i forbindelse med systemudvikling og programmering kan følge udviklingen indenfor teknologiområdet og forstår hvorledes denne udvikling påvirker systemudviklingen og programmeringen

10 4.4 Virksomheden (15 ECTS) Virksomhedsområdet indeholder følgende læringsmål: Viden: Målet er, at den studerende kan forstå organisationsstrukturer og de faktorer, som er bestemmende for organisationens opbygning. kan forstå virksomhedens styrings- og forretningsprocesser. kan forstå ledelsesformer, herunder projektledelse og gruppers adfærd i organisationen kan forstå organisatoriske ændringsprocesser i forbindelse med ny IT-anvendelse. kan forstå innovationsprocessen kan forstå forskellige e-businessmodeller kan forstå virksomhedsstrategier og IT-strategiers betydning for virksomhedens IT-systemer har kendskab til økonomiske begreber samt principper og metoder til registrering af styringsmæssige informationer har kendskab til ERP-systemers kendetegn, opbygning og virkemåde kan forstå ERP-systemets sammenhæng med virksomhedens centrale processer, samt eksterne sammenhænge kan forstå fremgangsmåder til implementering af IT-systemer har kendskab til organisationsopbygningens betydning for IT-sikkerhed har viden om risikovurdering, og sårbarhedsvurdering. Færdigheder: Målet er, at den studerende kan formulere virksomheders behov for IT-systemer kan udarbejde en Business Case kan analysere og udforme beskrivelser af virksomhedens forretningsområder og forretningsgange kan deltage i udarbejdelse af visioner for nye IT- løsninger. kan udarbejde en IT-strategi, herunder sammenhæng til e-businesskoncepter, på baggrund af en virksomhedsstrategi kan deltage i udarbejdelse af cost/benefitanalyser og investeringskalkuler kan deltage i udarbejdelse af økonomiske budgetter og analyser kan afdække et ERP-systems anvendelsesområder, samt foretage virksomhedstilpasninger kan anvende modeller, til beskrivelse af virksomhedens systemer. kan beskrive konsekvenserne af IT- anskaffelse kan analysere en virksomheds organisering af IT-sikkerhed Kompetencer: Målet er, at den studerende

11 kan følge den teknologiske udvikling og forstår hvorledes denne udvikling kan påvirke og udnyttes af virksomhederne kan agere i forskellige typer af organisationer er i stand til at bidrage med situationsbestemt forretningsforståelse i sammenhæng med anskaffelse, udvikling og implementering af IT-systemer. inddrager relevante forretningsmæssige aspekter i forbindelse med såvel strategiske som daglige beslutninger omkring udvikling og brug af IT-systemer. 4.5 Emner og ECTS fordeling på uddannelsen kerneområder. Programmering Systemudvikling Teknologi Virksomheden 40 ECTS 25 ECTS 20 ECTS 15 ECTS Indhold beskrevet Indhold beskrevet ved Indhold beskrevet ved ved emner: emner: emner: Indhold beskrevet ved emner: - Algoritmer - Skabeloner, teknikker og mønstre - Datastrukturer og abstrakte datatyper - Programmeringssprog - Programkvalitet - Sprogteori - Databaseprogrammering - Samtidighed - Distribueret programmering - Softwarearkitektur - Modellering - Metode - Analyse - Design - Projektarbejde - It-værktøjer - Eksperimenter - Kvalitet 5.0 Obligatoriske uddannelseselementer. - Operativsystemer - Sikkerhed - Distribuerede systemer - Netværk - Databaser - Teknologiudvikling - Organisation og forretningsforståelse - Forretningsanalyse - IT- og forretningskoncepter - Økonomistyring - ERP-systemer - IT-anskaffelse - Organisation og ITsikkerhed studieår Formål: Formålet med 1. studieår er at bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at udvikle primært enkeltbrugersystemer. Fagligt spænder studieåret fra foranalyse til forvaltning og drift. Dette sker via en systematisk fremgangsmåde med inddragelse af teknologiske og erhvervsrettede aspekter Faget Softwarekonstruktion

12 Faget skal kvalificere den studerende til effektivt at kunne realisere systemer med relevante kvaliteter. Faget har tætte relationer til fagene Softwaredesign og Computerarkitektur og Operativsystemer Faget Softwaredesign Formålet med faget er at kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af it-systemer af forskellige typer på et systematisk grundlag under anvendelse af en specifik moderne metode og tilknyttede systemudviklingsværktøjer. Faget skal kvalificere den studerende til at sikre, at de rigtige it-systemer med relevante kvaliteter udvikles effektivt og binder som sådan de øvrige fag på 1. studieår sammen Faget Informationsteknologi i organisationer Formålet med faget er, at kvalificere den studerende til at inddrage relevante virksomhedsaspekter samt forretningsforståelse i forbindelse med systemudvikling. Fagområdet skal kvalificere den studerende til arbejde i en systemudviklingsorganisation samt deltage i udvikling, videreudvikling og integration af it-systemer til forskellige typer af organisationer Faget Computerarkitektur og Operativsystemer Formålet med fagområdet er at kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af enkeltbruger- og flerbruger-it-systemer, samt give den studerende et grundlæggende kendskab til teknologiske aspekter studieår Formål: At bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at vurdere en virksomheds it-udviklingsmuligheder og på baggrund heraf udvikle, forny og vedligeholde et distribueret it-system fra foranalyse til forvaltning og drift via en situationsbestemt metodisk og systematisk fremgangsmåde Systemudviklingsmetoder Formålet med faget er at kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af distribuerede it-systemer af forskellige typer på et systematisk grundlag under anvendelse af situationsbestemte moderne metoder og systemudviklings-værktøjer. Faget skal kvalificere den stude-

13 rende til at sikre, at de rigtige it-systemer med relevante kvaliteter udvikles effektivt og binder som sådan de øvrige obligatoriske fag på 2. studieår sammen Softwarearkitektur og distribuerede programmer Faget skal kvalificere den studerende til effektivt at kunne realisere distribuerede systemer med relevante kvaliteter. Faget er et kernefag med tætte relationer til de øvrige obligatoriske fag på 2. studieår Faget Computernetværk og Distribuerede Systemer Formålet med faget er at kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af distribuerede it-systemer, samt give den studerende et uddybende kendskab til teknologiske aspekter. 5.3 Uddannelseselementernes tidsmæssige placering Uddannelseselementernes tidsmæssige placering fremgår af nedenstående tabel samt bilag 11.5

14 Programmering Systemudvikling Teknologi Virksomheden 1. sem 2. sem 3.sem 4.sem 5.sem Softwarekonstruktion 25 ECTS Programmeringssprog Databaseprogrammering Sprogteori Programkvalitet Algoritmer Skabeloner og teknikker og mønstre Datastrukturer og abstrakte datatyper Samtidighed Softwaredesign 10 ECTS Modellering Metode Analyse Design Projektarbejde It-værktøjer Eksperimenter Kvalitet Computerarkitektur og Operativsystemer 10 ECTS Operativsystemer Teknologiudvikling Databaser Netværk Informationsteknologi i organisationer 15 ECTS Organisations- og forretningsforståelse Forretningsanalyse IT- og forretningskoncepter Økonomistyring ERP-systemer It-anskaffelse Organisation og It-sikkerhed Softwarearkitektur og Distribuerede Programmer 15 ECTS Samtidighed Distribueret programmering Softwarearkitektur Sprogteori Programkvalitet Algoritmer Datastrukturer og abstrakte datatyper,skabeloner, teknikker og mønstre Systemudviklingsmetoder 15 ECTS Metode Design Projektarbejde It-værktøjer Eksperimenter Analyse Kvalitet Computernetværk og Distribuerede Systemer 10 ECTS Sikkerhed Distribuerede systemer Netværk Databaser 20 ECTS 30 ECTS

15 6.0 Valgfri element: Specialeforløb (20 ECTS) Specialeforløbet giver den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til it-området. Specialeforløbet skal have et omfang svarende til 20 ECTS-point. Institutionen tilrettelægger forløbet ved at fastsætte og udbyde et antal forløb inden for uddannelsens overordnede formål. Den studerende vælger et eller flere emner for specialiseringsforløbet. Emnet (emnerne) skal gå videre enten i dybde eller i bredde end de indgår på uddannelsen i øvrigt. Institutionen tilrettelægger specialiseringen ved at fastsætte og udbyde et antal forløb inden for uddannelsens formål. I denne forbindelse skal der tages hensyn til de studerendes ønsker samt det lokale erhvervslivs behov. Skolen kan indgå aftaler med den studerende om, at specialeforløbet kan foregå på en anden uddannelsesinstitution eller i en virksomhed. 7.0 Uddannelsens praktikdel Praktikforløb (15 ECTS) I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere virksomheder. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og skal kunne danne grundlaget for den studerendes afgangsprojekt. Praktikken placeres efter 1. Studieår. Læringsmål for praktik. Formålet med virksomhedspraktikken er at give den studerende mulighed for at afprøve de foregående uddannelseselementer læringsudbytte i praksis ved at agere på joblignende vilkår i en for professionen relevant virksomhed og jobfunktion. At få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til datamatikerens viden, færdigheder og holdninger til arbejdet At opleve en dagligdag og arbejdsopgaver gennem en længere periode indenfor professionen. Arbejde med udviklingsopgaver i praksis i overensstemmelse med egne læringsmål At få afprøvet den viden og de færdigheder i praksis, der er opnået på datamatikeruddannelsen. At få erfaring med andre arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete arbejdsopgaver

16 Herudover evt.: At få ideer til det afsluttende eksamensprojekt Retningslinjer for praktik I virksomhedspraktikken har den studerende en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/vejleder fra virksomheden. Med udgangspunkt i institutionens læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende og vejledere/kontaktperson i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Virksomhedspraktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede datamatiker må forventes at møde i sit første job. Praktikperioden er SU-berettigende, 8.0 Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS) I afsluttende eksamensprojekt (hovedopgave) skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for it-området. Hovedopgaven skal omfatte centrale emner i uddannelsen. Forudsætninger Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til afsluttende eksamensprojekt. Desuden skal praktikopholdet være godkendt. Indhold Problemformuleringen til afsluttende eksamensprojekt udarbejdes af den studerende, så vidt muligt, i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Ved løsningen af den opstillede problemstilling er det vigtigt, at den studerende kan anvende centrale teorier og metoder. Uddannelsesinstitutionen udarbejder nærmere retningslinjer med de formelle krav til projektet.

17 Formål: Formålet med det afsluttende eksamensprojekt er, at den studerende skal dokumentere evne til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for it-området. Projektet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-points. Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen. Læringsudbytte: Viden: Den studerende har tilegnet sig den fornødne viden, herunder domæneviden, for at kunne gennemføre projektet Færdigheder: Den studerende kan i et praksisnært projekt: vurdere og vælge relevante metoder og teknikker i forhold til projektet beherske de metoder og teknikker, som er anvendt i projektet planlægge, styre og gennemføre et projekt under anvendelse af relevante metoder og teknikker dokumentere sine resultater og sin arbejdsproces i henhold til den/de anvendte metoders krav Kompetencer: Udviklingskompetence: Den studerende er i stand til at tilpasse metoder og teknikker i forhold til de konkrete problemstillinger i projektet. Endvidere er den studerende i stand til at reflektere over og evt. udvikle sin arbejdsproces. Samarbejdskompetence: Den studerende kan indgå i kvalificeret dialog om projektet med andre fagpersoner og brugere. Læringskompetence: Den studerende er i stand til at sætte sig ind i nye teorier, metoder og teknikker i det omfang, det er relevant for projektet.

18 9.0 Uddannelsens prøver Semester Semester Semester Semester Semester Computer Computer- Arkitektur & Netværk & Operativ- Distribuerede P Speciale S I Systemer R P N 1 O E T G C P H Software Konstruktion E R N 10 ECTS Å R S Systemer 10 ECTS Forløb I A L E Pra ktik R A K T I Afsluttende eksa- O P P K mens- R projekt Ø 15 ECTS Informations Teknologi P R Ø V E 10 ECTS P R Ø V E Softwarearkitektur og Distribuerede Programmer P R Ø V E P R Ø 20 ECTS V E 15 EC TS I N T E R N 15 ECTS V E i organisationer 10 ECTS 5 ECTS Software- 15 ECTS Systemudviklings- 10 ECTS S Y M I P P R Ø V E design metoder N R 5 ECTS T Ø 5 ECTS 5 ECTS E V R E N

19 9.1 Første semester prøven intern prøve Prøvegrundlag: Alle essentielle emner fra 1. semesters pensum i alle undervisningsfag. Der afleveres et projekt på et omfang af 4 ETCS. Mindst 10 dage før eksamen (gerne før) offentliggøres eksamensspørgsmål i hvert undervisningsfag. Eksamensform: Mundtlig eksamination med eksamensspørgsmålene som udgangspunkt. Eksaminationstiden er 20 minutter inklusive votering. Den studerende trækker et spørgsmål i hvert fag og starter sin mundtlige præsentation. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende og undervisningsfagets eksaminator. Karaktergivning: Undervisningsfagene vægtes ligeligt og den studerende får karakteren bestået eller karakteren ikke bestået års prøven projektprøve ekstern prøve Formålet med 1. studieår er at bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at udvikle primært enkeltbrugersystemer. Fagligt spænder studieåret fra foranalyse til forvaltning og drift. Dette sker via en systematisk fremgangsmåde med inddragelse af teknologiske og erhvervsrettede aspekter. Læringsmål: Viden: Den studerende har viden om: IT forundersøgelse Den valgte systemudviklingsmetode Design Implementering (de valgte værktøjer, metoder, teknikker) Databaser (enkeltbruger) Færdigheder: Den studerende kan gennemføre et systemudviklingsprojektet fra ide til kørende system under anvendelse af IT forundersøgelsesværktøjer, den valgte systemudviklingsmetode, det valgte sprog og IDE og det valgte DBMS Den studerende kan realisere velvalgte og omfattende dele af systemet under anvendelse af en hensigtsmæssig arkitektur Den studerende kan dokumentere det udviklede system i henhold til den valgte metode med særlig vægt på sporbarhed.

20 Kompetencer: Den studerende kan reflektere over egen praksis mht. metode, teknikker, værktøj og proces. Prøvegrundlag: Alle 4 fag på 1. studieår. Projektet har et omfang på 12 ECTS og gennemføres af projektgrupper på baggrund af et projektgrundlag, udarbejdet af skolen. Projektet er et styret projekt med anvendelse af de metoder, teknikker og værktøjer, der er anvendt i undervisningen. Der afleveres en projektrapport på max. 60 normalsider foruden programmer og det kørende system på Cd-rom. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Ved den individuelle mundtlige del af prøven er det hele rapporten der tages afsæt i. Eksamensform: Projekteksamen med udgangspunkt i et projektarbejde, omfattende væsentlige emneområder på 1. studieår. Den enkelte studerende præsenterer udvalgte dele af sit projekt på max. 10 minutter, hvorefter der foretages individuel eksamination á ½ times varighed inkl. votering. Karaktergivning: Der gives en individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige del af prøven. Se i øvrigt bilag 1 for vejledende karakterbeskrivelse. 9.3 Programmeringsprøve mundtlig prøve ekstern prøve: Læringsmål:

21 Prøvegrundlag: Emneområdet Programmering samt faget Computernetværk og Distribuerede Systemer. Eksamensform: Den studerende trækker et hovedspørgsmål i emneområdet Programmering samt bispørgsmål i faget Computernetværk og Distribuerede Systemer. Spørgsmålene omfatter både teoretiske og praktiske elementer. Den studerende forbereder besvarelser heraf i 80 minutter, hvorefter eksaminationen foregår i 40 minutter inkl. votering Karaktergivning: I bedømmelsen vægter programmeringsspørgsmålet 80 %. Se i øvrigt bilag 2 for vejledende karakterbeskrivelse. 9.4 Systemudviklingsprøve projektprøve intern prøve: Læringsmål: Prøvegrundlag:

22 Et projekt med vægt på metodevalg i systemudvikling af et omfang på 6 ECTS inden for fastlagte mål og rammer. Prøvegrundlaget for den mundtlige del af prøven er hele emneområdet Systemudvikling. Projektet gennemføres i projektgrupper normalt med 3-4 studerende. Der afleveres en projektrapport på max. 40 normalsider. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Ved den individuelle mundtlige del af prøven er det hele rapporten der tages afsæt i. Eksamenform: Den enkelte studerende præsenterer udvalgte dele af sit projekt på max. 10 minutter, hvorefter der foretages individuel eksamination á ½ times varighed inkl. votering med 40 minutters forberedelse. Karaktergivning: Der gives én individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige del af prøven. Se i øvrigt bilag 3 for vejledende karakterbeskrivelse. 9.5 Specialiseringsprøve mundtlig prøve ekstern prøve: Læringsmål: Viden: Den studerende skal have opnået følgende på et niveau, som er passende i forhold til det/de valgte emners karakter og den afsatte tid: Viden om det/de valgte emners teori og praksis. Evne til refleksion over det/de valgte emners relevans i forhold til IT-fagets teori og praksis. Færdigheder: Den studerende skal beherske følgende færdigheder på et niveau, som er passende i forhold til det/de valgte emners karakter og den afsatte tid: De faglige, procesmæssige og analytiske færdigheder knyttet til det/de valgte emner. Kunne vurdere problemstillinger og opstille løsningsmuligheder i forhold til det/de valgte emner. Kunne formidle centrale resultater såvel vedr. produkt og proces af specialeforløbet i specialerapporten og den mundtlige præsentation. Kompetencer: Den studerende skal have opnået følgende kompetencer: Selvstændigt kunne sætte sig ind i nye emner inden for fagområdets teori og/eller praksis.

23 Kunne perspektivere og relatere det/de valgte emner i forhold til uddannelsens øvrige emneområder. Kunne reflektere over egen arbejds- og læringsproces gennem specialeforløbet. Prøvengrundlag: Specialiseringsfagene. Der afleveres en bunden opgave i hvert af specialiseringsfagene Eksamensform: Kursusarbejde; den studerende definerer et eksamensspørgsmål indenfor ét af specialiseringsfagene. Udfra dette udarbejdes en synops (10-15 sider), der afleveres inden eksamen. Den studerende fremlægger resultatet af arbejdet med eksamensspørgsmålet og synopsen ved en mundtlig prøve. Desuden trækker den studerende ét spørgsmål i pensum af specialiseringsfagene. Karaktergivning: Der gives én individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering men generelt vægtes synopsen med 35 %, fremlæggelsen og eksamination 65 %. Se i øvrigt bilag 7 for vejledende karakterbeskrivelse. 9.6 Praktikprøve intern skriftlig Læringsmål: Formålet med praktikken på datamatikeruddannelsen er at give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetence gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til uddannelsens formål. Praktikken er placeret på 5. semester af uddannelsen, og den forbinder undervisningen på fællesdelen med det selvstændige afsluttende eksamensprojekt og er derfor præget af individuelle valg og mere selvstændig studieaktivitet. Praktikken udgør 15 ECTS. Viden: Den studerende skal have følgende viden: Skal have viden om de obligatoriske emneområders og evt. specialiseringsfagenes anvendte teori og metode samt om praksis Skal kunne forstå begreber og metoder samt reflektere over anvendelse af begreber og metoder inden for den valgte problemstilling. Færdigheder:

24 Den studerende skal have følgende færdigheder: Skal kunne anvende et alsidigt sæt tekniske, kreative og analytiske færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet. Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder. Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag Kompetencer: Den studerende skal have opnået følgende kompetencer: Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til erhvervet. Prøvegrundlag: I virksomhedspraktikken har den studerende en praktikvejleder fra uddannelsen og en supervisor fra virksomheden. Den studerende og vejlederen fastlægger i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden, som efterfølgende er retningsgivende for virksomhedens tilrettelæggelse af den studerendes arbejde. Praktikperioden afsluttes med en evalueringssamtale, der tager udgangspunkt i en skriftlig rapport (max 15 sider), hvor den studerende og vejlederen i fællesskab vurderer den studerendes læringsudbytte af praktikken holdt op mod de opstillede mål. Den studerendes læringsudbytte skal godkendes, for at denne kan indstilles til eksamen. Op til 3 studerende kan være i praktik i samme funktion i samme virksomhed. Virksomhedspraktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede datamatiker må forventes at møde i sit første job. Eksamensform: Den enkelte studerende afleverer en skriftlig rapport om det valgte praktikforløb. Karaktergivning: Rapporten bedømmes med bestået / ikke bestået. Se i øvrigt bilag 8 for vejledende karakterbeskrivelse.

25 9.7 Prøve i afsluttende eksamensprojekt (hovedopgave) Afsluttende eksamensprojekt løses som et projekt. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering. Læringsmål: Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at læringsmål og uddannelsens afgangsniveau er opnået. Prøvegrundlag Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består i en vurdering af projektets dokumenterede leverancer og et mundtligt forsvar af dette. Der gives én samlet karakter, hvor forsvaret primært anvendes til sikre at leverancerne er udarbejdet af eksaminanden og sekundært til mindre justeringer i vurderingen af eksaminandens niveau. Først bedømmes, projektets dokumenterede leverancer, af vejleder og censor i fællesskab. Derefter forsvares projektet over for vejleder og censor. Såfremt det afsluttende eksamensprojekt ikke bestås, kan der til reeksamen afleveres en revideret version af den oprindelige projektrapport. Eksamensprojektet løses i grupper af normalt op til 3 studerende. Institutionen træffer nærmere bestemmelse herom i samråd med den enkelte studerende. Eksamensprojektet afleveres i form af en rapport samt evt. et produkt til institutionen i 3 eksemplarer. Rapporten ekskl. bilag må have et omfang på max. 40 sider samt 20 sider pr. studerende. Produktet kan f.eks. være et program, et system, en analyse eller undersøgelse. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Ved den individuelle mundtlige del af prøven er det hele rapporten der tages afsæt i. Eksamensform Den udarbejdede hovedopgave eksamineres ved et individuelt, mundtligt forsvar af en varighed på 30 minutter Forløbet af hovedopgaveeksamen er, at de(n) studerende individuelt præsenterer indledningsvis projektets problemstillinger og indhold i et oplæg af max 10 minutters varighed, hvorefter der gennemføres en eksaminationsdialog i ca. 20 minutter. Karaktergivning

26 Der gives én samlet individuel karakter for bedømmelsen af rapporten og den mundtlige del af prøven. Se i øvrigt bilag Henvisning til gældende retsregler Uddannelsen reguleres af følgende love og regler: Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser: LOV nr. 207 af 31. marts 2008 Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 702 af 3. juli 2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for Informationsteknologi (datamatiker AK) Kvalitetsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 106 af 9. februar 2009 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 782 af 17. august 2009 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Åben Uddannelse: Lov nr. 956 af 28. november 2003 om åben uddannelse mv. Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på internetadressen

27 11.0 Bilag Bilag 1: Vejledende karakterbeskrivelse for 1. årsprøven Karakter Beskrivelse 12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af prøvens mål med ingen eller få uvæsentlige mangler Præstation / målopfyldelse Viden: Den studerende viser udtømmende og sikker viden indenfor: o IT forundersøgelse o Den valgte systemudviklingsmetode o Design o Implementering (de valgte værktøjer, metoder, teknikker) o Database (enkeltbruger) Færdigheder Den studerende viser sikkerhed i gennemførelse af systemudviklings projektet fra ide til kørende system under anvendelse af IT forundersøgelsesværktøjer, den valgte systemudviklingsmetode, det valgte sprog og IDE og det valgte DBMS Den studerende kan realisere velvalgte og omfattende dele af systemet under anvendelse af en hensigtsmæssig arkitektur Den studerende kan dokumentere det udviklede system i henhold til den valgte metode med særlig vægt på sporbarhed. Kompetencer: Den studerende kan demonstrere refleksion over egen praksis mht. metode, teknikker, værktøj og proces. Eksempler på mangler der stadig giver karakteren 12 Få mindre fejl i modeller og kode som ikke ødelægger helheden / den røde tråd / sporbarheden. 7 Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af prøvens mål med en del mangler Viden Den studerende viser rimelig sikker viden om centrale modeller og deres sammenhæng og den valgte metodes principper Den studerende viser rimelig sikker viden om Databaser. Den studerende viser rimelig sikker viden om det valgte programmeringssprog med tilhørende API er. Den studerende viser rimelig sikker viden om IT forundersøgelse. Færdigheder Den studerende viser rimelig sikkerhed i anvendelsen af IT

28 forundersøgelsesværktøjer og den valgte systemudviklingsmetode Den studerende kan realisere centrale dele af systemet under anvendelse af en hensigtsmæssig arkitektur. Den studerende kan udarbejde relevant dokumentation i henhold til metoden. Kompetencer. Den studerende kan med rimelig sikkerhed demonstrere refleksion over egen praksis mht. metode, teknikker, værktøj og proces. Eksempler på mangler der stadig giver karakteren 7 Mindre fejl i modeller og kode som ikke ødelægger helheden / den røde tråd / sporbarheden. 2 Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af målopfyldelse. Viden Den studerende viser usikker viden om centrale modeller. Den studerende viser kendskab til den valgte metode uden at kunne uddybe denne. Den studerende viser usikker viden om Databaser. Den studerende viser usikker viden om det valgte programmeringssprog med tilhørende API er. Den studerende viser usikker viden om IT forundersøgelse Færdigheder Den studerende viser usikkerhed i anvendelsen af IT forundersøgelsesværktøjer og den valgte Systemudviklingsmetode Den studerende kan realisere mindre dele af systemet (min CRUD på to relaterede objekter) under anvendelse af en hensigtsmæssig arkitektur. Den studerende kan redegøre for relevant dokumentation i henhold til metoden med nogen usikkerhed. Kompetencer. Læringskompetence: Den studerende er netop i stand til at deltage i undervisningen på 2. år med et rimeligt udbytte. Eksempler på mangler der stadig giver karakteren 2 Fejl i modeller, kode og redegørelse herfor som dog bibeholder en vis sporbarhed omend usikker.. Bilag 2: Vejledende karakterbeskrivelse for programmeringsprøven

29 Karakter Beskrivelse 12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Præstation / målopfyldelse Viden Den studerende viser omfattende og sikker viden om de valgte programmeringsteknikker Den studerende viser sikker viden om fundamentale datastrukturer og algoritmer Den studerende viser omfattende og sikker viden om det valgte programmeringssprog med tilhørende API er Den studerende kan med sikkerhed redegøre for centrale teknologiske forhold knyttet til såvel centraliserede som distribuerede systemer Færdigheder Den studerende kan med sikkerhed vælge og anvende fundamentale programmeringsteknikker Den studerende kan med sikkerhed anvende det valgte programmeringssprog med tilhørende API er Den studerende kan med sikkerhed anvende den valgte IDE Den studerende skal kunne demonstrere evne til at realisere løsninger af komplekse programmeringsopgaver Kompetencer Udviklingskompetence: Den studerende kan reflektere over anvendt programmeringspraksis, deltage i udvikling og tilpasning af programmeringsteknikker og metoder. Samarbejdskompetence: Kan indgå i dialog med andre fagpersoner om kvalitet af produkt og proces Læringskompetence kan tilegne sig nye programmeringssprog med tilhørende API er og IDE er. Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren 12. Mindre syntaksfejl, mindre fejl i redegørelser for centrale faglige begreber og teknikker, manglende kendskab til enkelte detaljer inden for fagområderne. 7 Den gode præstation, der viser opfyldelse af fagets mål med en del mangler Viden Den studerende viser rimelig sikker viden om de valgte programmeringsteknikker Den studerende viser rimelig sikker viden om fundamentale datastrukturer og algoritmer Den studerende viser rimelig sikker viden om det valgte programmeringssprog med tilhørende API er Den studerende kan med rimelig sikkerhed redegøre for centrale teknologiske forhold knyttet til såvel centraliserede som distribuerede systemer Færdigheder

30 Den studerende kan med rimelig sikkerhed anvende fundamentale programmeringsteknikker Den studerende kan med rimelig sikkerhed anvende det valgte programmeringssprog med tilhørende API er Den studerende kan med rimelig sikkerhed anvende den valgte IDE Den studerende skal kunne demonstrere evne til at realisere løsninger af mindre komplekse programmeringsopgaver Den studerende kan med rimelig sikkerhed redegøre for løsningsmuligheder på komplekse programmeringsopgaver Kompetencer Udviklingskompetence: Den studerende skal kunne reflektere over anvendt programmeringspraksis, deltage i tilpasning af programmeringsteknikker. Samarbejdskompetence: Kan indgå i dialog med andre fagpersoner om kvalitet af produkt og proces Læringskompetence kan under vejledning tilegne sig nye programmeringssprog med tilhørende API er og IDE er. Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren 7. En vis usikkerhed i viden om centrale faglige begreber og teknikker, manglende kendskab til enkelte emner inden for fagområderne. 2 Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Viden Den studerende viser usikker viden om fundamentale programmeringsteknikker Den studerende viser usikker viden om fundamentale datastrukturer og algoritmer Den studerende viser usikker viden om det valgte programmeringssprog og centrale dele af de tilhørende API er Den studerende kan med nogen usikkerhed redegøre for centrale teknologiske forhold knyttet til såvel centraliserede som distribuerede systemer Færdigheder Den studerende kan med rimelig sikkerhed udarbejde små simple programmer Den studerende kan med nogen usikkerhed anvende fundamentale programmeringsteknikker Den studerende kan med nogen usikkerhed anvende det valgte programmeringssprog med tilhørende API er Den studerende kan med nogen usikkerhed anvende den valgte IDE Kompetencer

31 Udviklingskompetence: Den studerende kan med nogen usikkerhed reflektere over anvendt programmeringspraksis. Samarbejdskompetence: Kan med nogen usikkerhed indgå i dialog med andre fagpersoner. Læringskompetence kan under vejledning tilegne sig nye programmeringssprog med tilhørende API er og IDE er. Eksempler på mangler der stadig giver karakteren 2. Kan ikke redegøre for fundamentale datastrukturer, men kan redegøre for hvad en datastruktur er, og hvad datastrukturer anvendes til.

32 Bilag 3: Vejledende karakterbeskrivelse for systemudviklingsprøven Karakter Beskrivelse Præstation / målopfyldelse 12 Den fremragende præstation, der Viden Den studerende viser omfattende og sikker viden om: demonstrerer udtømmende Systemudviklingsmetoden fra 1. studieår samt mindst en andelse opfylden systemudviklingsmetode af fagets mål, Et begrebsapparat til sammenligninger af systemudviklingsmetoder med ingen eller få uvæsentlige mangler. En bred vifte af procesmodeller Forskellige kvalitetskriterier Færdigheder Den studerende kan med sikkerhed vælge en systemudviklingsmetode i en given situation på baggrund af en systematisk sammenligning arbejde systematisk med et projekt under den valgte nye systemudviklingsmetode planlægge, vurdere og regulere et projekt under den valgte nye systemudviklingsmetode relatere konkrete metoder til relevante procesmodeller Kompetencer. Den studerende kan i en given situation tilpasse en systemudviklingsmetode til et projekt med sikkerhed reflektere over og sammenligne forskellige metoder i praksis tilegne sig nye procesmodeller, og systemudviklingsmetoder. Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren Den gode præstation, der viser opfyldelse af fagets mål med en del mangler Viden Den studerende kan med en vis sikkerhed redegøre for de centrale principper i systemudviklingsmetoden fra 1. studieår samt principperne og praksis i mindst en anden systemudviklingsmetode Den studerende har kendskab til et bredt udvalg af procesmodeller Den studerende kan med en vis usikkerhed redegøre for centrale kvalitetskriterier Færdigheder Den studerende kan med rimelig sikkerhed: vælge en egnet systemudviklingsmetode i en given situation

33 arbejde metodisk og systematisk med den valgte systemudviklingsmetode planlægge, vurdere og regulere et projekt under den valgte nye systemudviklingsmetode relatere den anvendte systemudviklingsmetode til relevante procesmodeller Kompetencer. Den studerende kan med rimelig sikkerhed: i en given situation tilpasse dele af en systemudviklingsmetode reflektere over og sammenligne forskellige metoders anvendelse i praksis Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren 7. 2 Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Viden Den studerende kan med nogen sikkerhed redegøre for systemudviklingsmetoden fra 1. studieår Den studerende kan med en vis usikkerhed redegøre for principperne og praksis fra mindst en anden systemudviklingsmetode Den studerende har kendskab til nogle af de principper der indgår i en systematisk sammenligning af systemudviklingsmetoder Den studerende har kendskab til de grundlæggende forskelle mellem og indhold i forskellige procesmodeller Den studerende har kendskab til nogen af de kriterier der indgår i vurderingen af kvalitet Færdigheder Den studerende kan med nogen usikkerhed deltage i udviklingsprojekter, som anvender den valgte systemudviklingsmodel planlægge, vurdere og regulere et projekt under den valgte nye systemudviklingsmetode Kompetencer. Den studerende kan med en vis usikkerhed deltage i tilpasning af en metode til et konkret projekt. Den studerende kan med en vis sikkerhed reflektere over den valgte systemudviklingsmetode Eksempler på mangler der stadig giver karakteren 2.

34 Bilag 4: Vejledende karakterbeskrivelse for prøven i afsluttende eksamensprojekt Karakter Beskrivelse 12 Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af prøvens mål med ingen eller få uvæsentlige mangler Præstation / målopfyldelse Viden Den studerende redegør i den skriftlige rapport og det mundtlige forsvar udtømmende for de behandlede problemstillinger og de anvendte teorier, metoder og teknikker. Den studerende redegør sikkert i den skriftlige rapport og det mundtlige forsvar for projektets relation til relevante dele af uddannelsens centrale fagområder. Færdigheder Den studerende kan med sikkerhed vurdere og vælge relevante metoder og teknikker i forhold til projektet. Den studerende behersker med sikkerhed de metoder og teknikker, som er anvendt i projektet. Den studerende kan med sikkerhed planlægge, styre og gennemføre et projekt under anvendelse af relevante metoder og teknikker. Den studerende kan klart og præcist dokumentere sine resultater og sin arbejdsproces i henhold til den/de anvendte metoders krav. Kompetencer Udviklingskompetence: Den studerende er i stand til at tilpasse metoder og teknikker i forhold til de konkrete problemstillinger i projektet. Endvidere er den studerende i stand til at reflektere over og evt. udvikle sin arbejdsproces. Samarbejdskompetence: Den studerende kan indgå i kvalificeret dialog om projektet med andre fagpersoner og brugere. Læringskompetence: Den studerende er i stand til at sætte sig ind i nye teorier, metoder og teknikker i det omfang, det er relevant for projektet. Eksempler på mangler, der stadig giver karakteren 12: Mindre fejl i rapport og produkt, der ikke påvirker helheden væsentligt.

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Studieordning for Datamatiker (AK)

Studieordning for Datamatiker (AK) Studieordning for Datamatiker (AK) 2008 Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi. AP graduate in Computer Science. Datamatiker Side 1 af 31 Indholdsfortegnelse 1 Studieordningen... 3 2

Læs mere

Studieordning Computer Science uddannelsen

Studieordning Computer Science uddannelsen Studieordning for Computer Science uddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi på Københavns Erhvervs Akademi (KEA). August 2010 side 1 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Tilblivelse

Læs mere

Studieordning Computer Science uddannelsen

Studieordning Computer Science uddannelsen Studieordning for Computer Science uddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi på Københavns Erhvervs Akademi (KEA). side 1 af 41 Indholdsfortegnelse 1 Tilblivelse og rammer...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

Studieordning For Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK)

Studieordning For Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) For Datamatiker Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Datamatikeruddannelsen på Erhvervsakademi MidtVest Juli 2011 Indholdsfortegnelse Studieordningen... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 4 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Studieordning For Datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for Informationsteknologi

Studieordning For Datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for Informationsteknologi Studieordning For Erhvervsakademiuddannelse inden for Informationsteknologi Erhvervsakademiet Lillebælt Vejle Odense Januar 2009 Indholdsfortegnelse: 1 Studieordningen... 3 2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi Studieordningens fælles del v/landsnetværket for datamatiker, august 2009 Studieordningens institutions

Læs mere

Lesiætlan TSÚ. Føroya Handilsskúli. Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi

Lesiætlan TSÚ. Føroya Handilsskúli. Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi Lesiætlan TSÚ Datamatiker Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi Føroya Handilsskúli August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Leisætlan TSÚ... 3 Lesiætlanin er á donskum, hetta tí vit

Læs mere

DATAMATIKER INDHOLD ERHVERVSAKADEMI MIDTJYLLAND. Velkommen... 3

DATAMATIKER INDHOLD ERHVERVSAKADEMI MIDTJYLLAND. Velkommen... 3 INDHOLD Velkommen.................................................. 3 Studiemiljø Lokalsamfundet............................................. 4 Tobaksrygning..............................................

Læs mere

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2014

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2014 Studieordning Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen...

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker for Datamatiker 2013 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science August 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 4 1 Generelle bemærkninger... 4 Studieordningen...

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning for datamatiker

Studieordning for datamatiker Studieordning for datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK) Academy Profession Degree Programme in Computer Science Godkendt 25. august 2014 Områdechef Lars

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker for Datamatiker 2013 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science Juni 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 4 1 Generelle bemærkninger... 4 Studieordningen...

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

Studieordning for Datamatiker AK. Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi

Studieordning for Datamatiker AK. Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi Studieordning for Datamatiker AK Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi Indhold Del 1: Fællesdel... 1 1 Generelle bemærkninger... 1 1.1 Uddannelsens formål... 1 1.2 Uddannelsens navn

Læs mere

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013 Studieordning Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen...

Læs mere

1. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger 5

1. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger 5 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 5 1.1. Ikrafttrædelsesdato 5 1.2. Overgangsordninger 5 2. Fælles del 7 3. Uddannelsens struktur 7 4. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang 7 4.1. Kerneområdet

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Datamatiker august 2013 Side 1 af 60

Datamatiker august 2013 Side 1 af 60 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen... 3 1.1 Uddannelsens formål... 3 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 3 1.3 Adgang... 3 1.4 Varighed... 3 1.5 Mål

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker Studieordning for Datamatiker 2014 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science August 2014 Side 1 af 33 Indholdsfortegnelse 1 Del 1 Fælles del.... 4 1.1

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Datamatikeruddannelsen

Datamatikeruddannelsen Datamatikeruddannelsen EAMV 2014 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 5 1.1. Ikrafttrædelsesdato 5 1.2. Overgangsordninger 5 2. Fælles del 6 3. Uddannelsens struktur 6 4. Uddannelsens kerneområder

Læs mere

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL... 3 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Datamatiker Erhvervsakademi MidtVest

Studieordning Datamatiker Erhvervsakademi MidtVest Studieordning 2016-2017 Datamatiker Erhvervsakademi MidtVest d. 18. august 2016 Gl. Landevej 2 DK-7400 Herning Tlf. +45 96275700 E: eamv@eamv.dk www.eamv.dk Valdemar Poulsen Vej 4 DK-7500 Holstebro Tlf.

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.3 Revideret august 2015 Side 0 af 12 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Studieordning for Datamatiker uddannelsen AK

Studieordning for Datamatiker uddannelsen AK Studieordning for Datamatiker uddannelsen AK fællesdel Gældende fra 1. september 2014 Erhvervsakademiet Lillebælt Datamatiker Kontaktperson Jørn Vesterdal, Uddannelseschef jove@eal.dk Studieordning Datamatiker

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014 for AU i Informationsteknologi Revideret maj 2014 Studieordningen er gældende fra August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5.

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra januar 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk/kommunom 12-01-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

Bedømmelse af specialer på 7. BK

Bedømmelse af specialer på 7. BK Bedømmelse af specialer på 7. BK på Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 20.01.2014 / TF Bedømmelse af specialer på 7. BK På uddannelsen

Læs mere

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Side 1 af 5 Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014 for AU i Informationsteknologi Revideret maj 2014 Studieordningen er gældende fra August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Kortere Videregående Uddannelser KVU Erhvervsakademi Sjælland Campus Roskilde August 2011 Manual til praktikophold. Erhvervsakademi Sjælland

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Institutionsdel Studieordning Datamatiker

Institutionsdel Studieordning Datamatiker Institutionsdel Studieordning Datamatiker 2016 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science September 2016 Indhold 1. Tidsmæssig placering af prøverne...

Læs mere

Studieordning for erhvervsakademiuddannelsen. IT-teknolog AK. September 2012

Studieordning for erhvervsakademiuddannelsen. IT-teknolog AK. September 2012 Studieordning for erhvervsakademiuddannelsen September 2012 Erhvervsakademiet Lillebælt Indhold 1 Forord... 3 2 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 3 3 Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere