DATAMATIKER INDHOLD ERHVERVSAKADEMI MIDTJYLLAND. Velkommen... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DATAMATIKER INDHOLD ERHVERVSAKADEMI MIDTJYLLAND. Velkommen... 3"

Transkript

1 INDHOLD Velkommen Studiemiljø Lokalsamfundet Tobaksrygning EDB/adgang til EAM s faciliteter Øvrige faciliteter Studievejledning Bøger og undervisningsmateriale Medbestemmelse/studieråd Studieophold/rejser Studie- og ferieplan Bykort Uddannelsen 1. Studieordningen Uddannelsens navn og dimittendernes tittel Uddannelsens formål Datamatikerens profil ECTS-system Uddannelsens opbygning Programmering (40 ECTS) Systemudvikling (30 ECTS) Teknologi (20 ECTS) Virksomheden (10 ECTS) Specialeforløb (20 ECTS) Afsluttende Eksamensprojekt (15 ECTS) Eksamen (ekstern) Prøver efter 1. studieår årsprøven (projekt) Prøver på 2. studieår Efter 3. semester: Programmeringsprøve (mundtlig) Efter 4. semester: Systemudviklingsprøve (projekt) Efter 4. semester: Specialiseringsprøve (valgfri) Prøve i Afsluttende Eksamensprojekt

2 INDHOLD 6. Uddannelsens fag, mål og delmål studieår formål Softwarekonstruktion Softwaredesign Informationsteknologi i organisationer Computerarkitektur og operativsystemer studieår formål Systemudviklingsmetoder Softwarearkitektur og Distribuerede Programmer Computernetværk og Distribuerede Systemer Specialeforløb Afsluttende Eksamensprojekt Uddannelsens prøver Eksamenstilmelding Sygeeksamen og reeksamen Genindstilling til eksamen Klager over eksamen Undervisnings- og arbejdsformer Pligt til at deltage i undervisningen Regler om meritoverførsel Indgåede meritaftaler Åben uddannelse Samarbejdspartnere Revision/Ikrafttrædelse

3 VELKOMMEN Velkommen til Erhvervsakademi Midtjylland i Herning Vi byder dig velkommen til Erhvervsakademi Midtjylland (EAM) i Herning. Der forestår dig en meget travl periode, der måske på nuværende tidspunkt kan forekomme lang og uoverskuelig, men vi ved fra dine forgængere, at du ved studiets afslutning vil være forbløffet over, hvor tiden blev af, og at det kunne lade sig gøre at lære så meget på så relativ kort tid. Hovedbygningen Parkeringsforhold Det at du har valgt at tage en uddannelse, er ofte en stor forandring i din hverdag, hvilket gør, at du må acceptere, at den er fuld af uventede begivenheder og at tingene sjældent udvikler sig på en retlinet måde. Du vil blive stillet over for opgaver, som du umiddelbart synes er irrelevante og nogle, som du absolut kan se meningen med. Du vil igennem studiet derfor ikke bare tilegne dig faglige kompetencer, men også personlige kompetencer, så som selvstændighed, engagement, samarbejdsevne, fleksibilitet og lederskab. At du tilegner dig de faglige og personlige kompetencer er dit eget ansvar, men vi vil gøre vort yderste for, at give dig de bedste betingelser og rammer for din læring. I nærværende hæfte har vi samlet en række oplysninger, der forhåbentlig vil give dig et overblik over forhold vedrørende studiet og EAM. Vi håber, at du må få en udbytterig tid på EAM med godt og konstruktivt samarbejde med dine medstuderende, lærere, vejledere, sekretærer og ledelse. Jørgen Vestergaard Frandsen Rektor 3

4 STUDIEMILJØ Lokalsamfundet EAM har hjemme i en kommune, der har mange forskellige og spændende kulturelle og sportslige aktiviteter. TobaksrygningVi byder velkommen til røgfrit område. På hjemmesiden vil du kunne finde svar, hvis du skulle have nogle spørgsmål, der rækker ud over dit studie. EDB/adgang til EAM s faciliteter Indgang fra Gl. Landevej EAM har etableret en særlig nøglekortordning, som giver adgang til afdelingens undervisnings- og EDB-lokaler. Med nøglekort er der således adgang til EAM s faciliteter døgnet rundt. Gælder også helligdage og undervisningsfrie perioder. Nøglekortet udleveres af EAM med tilhørende kode, og fungerer samtidig som studiekort. For at komme ind i bygningen skal kortet køres igennem kortlæseren uden for hoveddøren. Derefter indtastes 4-cifret kode. Ud- og indgang uden for åbningstid, må kun foregå gennem hoveddøren. EAM forbeholder sig ret til at aflyse nøglekortordningen på enkeltdage eller i kortere perioder, hvis lokalerne skal anvendes til kurser eller lignende. Der kan desuden forekomme private arrangementer i EAM s kantineområde. 4

5 STUDIEMILJØ Øvrige faciliteter Som studerende på EAM får du faciliteter, f.eks.: adgang til en lang række Bibliotek, kollegie m.m. Gå ind på klik på Bibliotek, kollegie m.m. Bibliotek Her finder du valgmuligheder under: Hovedindgang Moderne kantine I kantinen kan du hver dag købe dagens ret eller vælge imellem mange forskellige former for mad og drikkevarer. Det er også her, man kan mødes med andre studerende. Kollegie m.m. I Herning er der mulighed for at bo tæt på dit studiested. EAM kan via hjemmesiden (www.eam.dk) henvise til: Kollegiet i Herning Andre muligheder for bolig: På kan du finde flere boliganvisninger. Den præcise indgang er som følger: vælg: emneoversigt A-Å vælg: U (for ungdomsboliger) vælg: Ungdomsboliger Klik endelig på: Det er generelt nemt at få bolig i Herning og omegn. Studievejledning Bodil Kjær Andersen er studievejleder på alle EAM s videregående uddannelser på fuldtid. Hos Bodil Kjær Andersen kan du få vejledning om: Ansøgning, adgangskrav og optagelse SU, studielån og økonomi under studiet Videreuddannelse i Danmark og i udlandet Jobansøgninger og karriere Du kan også drøfte mere personlige forhold/problemer med vejlederen, der har tavshedspligt. 5

6 STUDIEMILJØ Du kan træffe vejlederen 1-2 gange ugentlig eller efter nærmere aftale. Træffetiderne finder du på opslagstavlen ved hovedindgangen. Vejledningens placering iflg. løbende opslag. Hvis du har faglige-/uddannelsesspecifikke spørgsmål, er det din uddannelseskoordinator, der tager sig af dette. Derudover er du altid velkommen til at sende Bodil Kjær Andersen en på adr.: Sydlige indgang Bøger og undervisningsmaterialer EAM har også en række deltidsuddannelser, hvor undervisningen foregår om aftenen. Hvis du er interesseret i at supplere din fuldtidsuddannelse med et eller flere enkeltfag, f.eks. informationsteknologi, økonomi, logistik, international markedsføring m.v., kan du kontakte Marianne E. Meedom på administrationskontoret, og på følgende adr.: Studerende på de videregående uddannelser skal selv betale alle undervisningsmaterialer herunder bøger. Du får en liste over de bøger, som du forventes at skulle bruge til uddannelsen. Medbestemmelse/ studieråd For at give de studerende mulighed for at fremsætte forslag og synspunkter afholdes der studierådsmøder. Der vælges en klasserepræsentant for et semester, der så har mulighed for i studierådet at fremføre og diskutere emner, der har tilknytning til undervisningen, studiemiljøet, generelle forhold på skolen, eventuelle problemer med eller ønsker til skolens udstyr samt alt øvrigt, der vedrører din uddannelse. Der vil også være mulighed for at fremføre forslag til sociale arrangementer, der selvfølgelig også er med til at skabe et godt og spændende studiemiljø. 6

7 STUDIEMILJØ Studieophold/rejser Op til 15 ECTS-point af det samlede uddannelsesforløb kan efter institutionens bestemmelse gennemføres som studieophold i en eller flere virksomheder. Mål for, samt indhold og tidsmæssigt omfang af eventuelle studieophold/rejser og disses tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet vil blive meddelt senere. Indgangsparti Studie- og ferieplan Se efterfølgende skema. Studie- og ferieplan 1. og 2. semester 2006/07 Uge 35 Studiestart Uge 42 Undervisningsfri Uge 52/01 Juleferie / -fri Uge 07 Undervisningsfri Uge 14 Undervisningsfri (Påske) Uge 21 Undervisningsfri (Kristi Himmelfartsdag) Uge 26 Sommerferie Skemaet må kun opfattes som vejledende, da ændringer vil kunne forekomme. 7

8

9 1. STUDIEORDNING Denne studieordning for Datamatikeruddannelsen er udarbejdet efter retningslinierne i bekendtgørelse nr. 623 af den 18. juni 2004 om erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi (Datamatiker AK). Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 ¼ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsen er således normeret til i alt 135 ECTS. Uddannelsen reguleres af følgende love og regler: Hverdagsbillede KVU-loven: Lov nr af 29. december 1997 Lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser). Uddannelsesbekendtgørelse: Bekendtgørelse nr. 623 af 18. juni Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi (Datamatiker AK). Kvalitetsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne. Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 149 af 6. marts Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser. Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Åben Uddannelse: Lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv. Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på internetadressen 9

10 2. S NAVN OG DIMITTENDERNES TITEL Uddannelsens navn er Erhvervsakademiuddannelsen inden for Informationsteknologi. Dimittenderne fra uddannelsen har ret til at anvende betegnelsen Datamatiker AK. På engelsk skal anvendes betegnelsen Advanced Computer Studies (Diploma Programme). 3. S FORMÅL Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for IT er, at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører nyudvikling, videreudvikling og integration af ITsystemer i private og offentlige virksomheder. Hovedindgang Den uddannede skal kunne 1) kombinere grundlæggende virksomhedsforståelse og kendskab til teknologiske begreber med dybtgående kunnen og viden om programmering og systemudvikling, 2) anvende forskellige principper og metoder til planlægning, styring og udførelse af ud viklingsprocessen fra idé over implementering til vedligeholdelse og drift, samt 3) indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre som har en anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. 4. DATAMATIKERENS PROFIL Uddannelsen til Datamatiker indeholder følgende emneområder Programmering 40 ECTS Systemudvikling 30 ECTS Teknologi 20 ECTS Virksomheden 10 ECTS Specialeforløb 20 ECTS Afsluttende eksamensprojekt 15 ETCS De 4 førstnævnte emneområder fremhæver alle væsentlige kvalifikationer ved Datamatikeren. Kernefagområderne er Systemudvikling og Programmering, mens de 2 øvrige fagområder er støttefag og fokuserer på den kontekst, hvori Systemudvikling og Programmering foregår. Målene for de enkelte emneområder på uddannelsen er beskrevet ved nøgleordene, der er knyttet til det enkelte område. Nøgleordene afspejler samtidig nogle af de arbejdsmæssige funktioner, som Datamatikeren efter endt uddannelse vil kunne varetage. Hvor der i studieordningen bruges begrebet fag, menes en samling emner der indgår i en konkret eksamen. 10

11 ECTS-system ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. ECTS-systemet er en fælles Europæisk standard for meritoverførsel inden for videregående uddannelser. Systemet består af flere hovedelementer, men i de fleste danske uddannelser bruges først og fremmest den del af systemet som kaldes ECTSpoint. ECTS-pointsystem Pointsystemet angiver, hvor stor en samlet arbejdsindsats målt i tid du skal forvente at bruge for at gennemføre et givet kursus/fag. Alle de aktiviteter der knytter sig til det enkelte kursus/fag er inddraget i arbejdsbelastningen, dvs. både forelæsninger, praktik, seminarer, projektarbejde, laboratorieøvelser, hjemmearbejde, eksaminer og andre bedømmelser. 30 point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år. Ifølge Undervisnings- og Videnskabsministerierne er det ca arbejdstimer. ECTS-point angiver ikke faglige niveau eller sværhedsgrad, men udelukkende den forventede arbejdsbelastning for dig som studerende. ECTS-point tildeles kun til de studerende, der fuldfører uddannelsens elementer ved at bestå eksaminer eller anden form for bedømmelse. Du kan læse mere om ECTS-systemet på følgende link: Bibliotek 11

12 S OPBYGNING Programmering Systemudvikling Teknologi Virksomheden 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester Softwarekonstruktion (25 ECTS) Softwaredesign (15 ECTS) Computerarkitektur og Operativsystemer (10 ECTS) Computernetværk og Distribuerede Systemer (10 ECTS) Softwarearkitektur og Distribuerede Programmer (15 ECTS) Specialeforløb (20 ECTS) Afsluttende Eksamensprojekt (15 ECTS) Informationsteknologi i organisationer (10 ECTS) Systemudviklingsmetoder (15 ECTS) 12

13 Uddannelsens obliga toriske del 4.1 Programmering (40 ECTS) Nøgleord Algoritmer Skabeloner, teknikker og mønstre Datastrukturer og abstrakte datatyper Programmeringssprog Programkvalitet Programdesign Sprogteori Databaseprogrammering Samtidighed Distribueret programmering Softwarearkitektur 4.2 Systemudvikling (30 ECTS) Nøgleord Modellering Metode Foranalyse Analyse Design Projektarbejde IT værktøjer Eksperimenter Kvalitet 4.3 Teknologi (20 ECTS) Nøgleord Lageradministration Processer Sikkerhed Datamatarkitektur Distribuerede systemer Datatransmissionsnetværk Systemarkitektur Databaser Standardservere Teknologiudvikling 13

14 4.4 Virksomheden (10 ECTS) Nøgleord Uddannelsens valgdel Organisation og forretningsforståelse IT- bårne forretningskoncepter Rammesystemer til virksomhedsstyring IT- udvikling/anskaffelse Organisation og IT-sikkerhed 4.5 Specialeforløb (20 ECTS) Specialeforløbet giver den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til IT-området. Kantine EAM tilrettelægger specialiseringen ved at fastsætte og udbyde et antal forløb inden for uddannelsens formål. I denne forbindelse skal der tages hensyn til de studerendes ønsker samt det lokale erhvervslivs behov. EAM kan indgå aftaler med den studerende om, at specialeforløbet kan foregå på en anden uddannelsesinstitution eller i en virksomhed. 4.6 Afsluttende Eksamensprojekt (15 ECTS) I hovedopgaven skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kom pleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for IT-området. Hovedopgaven skal omfatte centrale emner i uddannelsen. 14

15 5. EKSAMEN (EKSTERN) Eksamensstruktur Alle eksterne eksaminer ved datamatikeruddannelsen bedømmes efter 13 skalaen. Softwaredesign Softwarekonstruktion Computerarkitektur og Operativsystemer Informationsteknologi i organisationer 1. års prøven Computernetværk og Distribuerede systemer Programmeringsprøve Specialisering Specialeforløb (valgfri) Softwarearkitektur og Distribuerede programmer Systemudviklingsmetoder Systemudviklingsprøve Afsluttende Eksamensprojekt Prøve i Afsluttende Eksamensprojekt 15

16 Prøver efter 1. studieår 1. års prøven (projekt) Prøvegrundlag er alle 4 fag på 1. studieår. Eksamensform Projekteksamen med udgangspunkt i et projektarbejde, omfattende væsentlige emneområder på 1. studieår. Dimission 2005 Prøver på 2. studieår Efter 3. semester Projektet har et omfang på 12 ECTS og gennemføres af projektgrupper på baggrund af et projektgrundlag udarbejdet af skolen. Projektet er et styret projekt, med anvendelse af de metoder, teknikker og værktøjer, der er anvendt i undervisningen. Der afleveres en projektrapport på max. 60 normalsider foruden programmer og det kørende system på CD-Rom. Prøvens afvikling Gruppen præsenterer sit projekt på max. ½ time, hvorefter der foretages individuel eksamination á ½ times varighed inkl. votering. Karaktergivning Der gives en individuel samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige og den mundtlige del af prøven. Programmeringsprøve (mundtlig) Prøvegrundlaget er emneområdet Programmering samt faget Computernetværk og Distribuerede Systemer. Efter 4. semester Den studerende trækker et hovedspørgsmål i emneområdet Programmering samt bispørgsmål i faget Computernetværk og Distribuerede Systemer. Spørgsmålene omfatter både teoretiske og praktiske elementer. Den studerende forbereder besvarelser heraf i 80 minutter, hvorefter eksaminationen foregår i 40 minutter inkl. votering. I bedømmelsen vægter programmeringsspørgsmålet 80%. Systemudviklingsprøve (projekt) Prøvegrundlag Et selvdefineret systemudviklingsprojekt af et omfang på 6 ECTS inden for fastlagte mål og rammer. Prøvegrundlaget for den mundtlige del af prøven er hele emneområdet Systemudvikling. Projektet gennemføres i projektgrupper normalt med 3-4 studerende. Der afleveres en projektrapport på max. 40 normalsider. 16

17 Prøvens afvikling Gruppen præsenterer sit projekt på max. ½ time, hvorefter der foretages individuel eksamination á ½ times varighed inkl. votering. Karaktergivning Der gives en individuel samlet karakter ud fra en helheds vurdering af den skriftlige og den mundtlige del af prøven. Efter 4. semester Specialiseringsprøve (valgfri) Prøvegrundlag Specialiseringsfaget. Prøveform: fastlægges i forbindelse med tilrettelæggelse af specialiseringsforløbet. Prøve i Afsluttende Eksamensprojekt Hovedopgaven løses som et projekt. Emnet for det Afsluttende Eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med EAM og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. EAM godkender opgavens formulering. Prøven i det Afsluttende Eksamensprojekt består derfor af et projekt og en mundtlig del. Der gives 1 samlet karakter. Det Afsluttende Eksamensprojekt skal dokumentere, at uddannelsensafgangsniveau er opnået. Eksamensprojektet løses i grupper af normalt op til 3 studerende. EAM træffer nærmere bestemmelse herom i samråd med den enkelte studerende. Eksamensprojektet afleveres i form af en rapport samt et produkt til EAM i 3 eksemplarer. Rapporten ekskl. bilag må have et omfang på max. 100 sider. Produktet kan f.eks. være et program, et system, en analyse eller undersøgelse. Den udarbejdede hovedopgave eksamineres ved et mundtligt forsvar. Varighed 30 minutter + n x 20 minutter, hvor n = antal studerende. I de tilfælde, hvor eksamensprojektet er udarbejdet i en gruppe, kan hele gruppen være til stede, men der eksamineres individuelt. 17

18 Forløbet af hovedopgaveeksamen er at de(n) studerende præsenterer indledningsvis projektets problemstillinger og indhold i et oplæg af ca. 30 minutters varighed, hvorefter der gennemføres en eksaminationsdialog i ca. 20 minutter pr. studerende. Der gives én samlet individuel karakter for bedømmelsen af rapporten og den mundtlige del af prøven. 6. S FAG, MÅL OG DELMÅL Overblik over fagindholdet 18

19 studieår Formål Softwarekonstruktion Formålet med 1. studieår er at bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at udvikle primært enkeltbrugersystemer. Fagligt spænder studieåret fra foranalyse til forvaltning og drift. Dette sker via en systematisk fremgangsmåde med inddragelse af teknologiske og erhvervsrettede aspekter. Formål Indhold Faget skal kvalificere den studerende til effektivt at kunne realisere systemer med relevante kvaliteter. Faget har tætte relationer til fagene Softwaredesign og Computerarkitektur og Operativsystemer. Programmeringssprog 1. kan anvende sproget til realisering af algoritmer, skabeloner, mønstre, abstraktioner og datastrukturer 2. kan anvende sproget til realisering af designmodeller 3. kan anvende sprogets tilknyttede programbiblioteker 4. kan anvende sproget og dets tilknyttede programbiblioteker til realisering af brugergrænseflader 5. kan anvende et til sproget knyttet udviklingsmiljø Databaseprogrammering 1. kan realisere modeller i et databasesystem 2. kan konstruere programmer, der benytter en databasegrænseflade 3. kan anvende et databasesystems DDL og DML Sprogteori 1. har kendskab til beskrivelse af programmeringssprogs syntaks og semantik 2. har viden om typesystemer og abstraktionsmekanismer i moderne programmeringssprog Programkvalitet 1. har viden om kriterier for programkvalitet 2. kan anvende midler og værktøjer til opnåelse af kvalitetsprogrammer 19

20 Algoritmer Skabeloner, Teknikker og Mønstre 1. kan specificere og formulere algoritmer 2. kan forstå både kvalitative og kvantitative egenskaber ved algoritmer 1. kan anvende fundamentale algoritmeskabeloner og programmeringsteknikker 2. kan anvende centrale designmønstre Datastrukturer og Abstrakte Datatyper Samtidighed 1. har kendskab til både kvalitative og kvantitative egenskaber ved klassiske eksterne og interne datastrukturer 2. kan vælge og anvende hensigtsmæssige datastrukturer til realisering af abstrakte datatyper 3. kan anvende klassiske abstrakte datatyper ved konstruktion af programmer 4. kunne forstå specifikation og realisering af abstrakte datatyper 5. kunne foretage et kvalificeret valg mellem forskellige abstrakte datatyper 1. kan designe og konstruere et program, som samarbejdende processer 2. kan anvende teknikker til konstruktion af programmer med flere samtidige brugere Softwaredesign Formål Formålet med faget er at kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af IT-systemer af forskellige typer på et systematisk grundlag under anvendelse af en specifik moderne metode og tilknyttede systemudviklingsværktøjer. Faget skal kvalificere den studerende til at sikre, at de rigtige IT-systemer med relevante kvaliteter udvikles effektivt og binder, som sådan, de øvrige fag på 1. studieår sammen. Gangareal 20

21 Indhold Modellering Metode 1. kan forstå betydningen af modellering i forbindelse med systemudvikling 2. kan anvende værktøjer og teknikker til konstruktion af relevante modeller 3. kan udarbejde modeller, baseret på mønstre 1. kan anvende en aktuel systemudviklingsmetode 2. kan anvende teknikker til inddragelse af brugere i systemudvikling Foranalyse Analyse Design 1. kan formulere virksomheders behov for IT-systemer 2. kan anvende metoder til beskrivelse og analyse af virksomhedens forretningsområder og forretningsgange 3. kan forstå innovationsprocessen, og deltage i udarbejdelse af visioner for nye IT-løsninger 1. kan gennemføre analyse af systemudviklingens genstandsområde med henblik på at forstå forretningsmæssige og teknologiske betingelser samt fastlægge krav 1. kan designe hensigtsmæssige IT-systemer og kan vurdere forskellige løsningsforslag i forhold til krav og betingelser 2. kan designe en overordnet arkitektur for et system 3. kan designe brugergrænseflader 4. kan designe databaser Projektarbejde IT-værktøjer Eksperimenter 1. kan indgå som kompetent deltager i et udviklingsprojekt 1. kan anvende IT-værktøjer til understøttelse af aktiviteter i et systemudviklingsforløb 1. kan forstå relevansen af eksperimenter som del af eller supplement til systemudviklingsmetoder 2. kan anvende eksperimenter til systematisk afdækning af brugerkrav 21

22 Kvalitet 1. har forståelse for kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning 2. kan sikre kvaliteten af produkt og proces Informationsteknologi i organisationer Formål Indhold Organisations- og forretningsforståelse Formålet med faget er, at kvalificere den studerende til at inddrage relevante virksomhedsaspekter samt forretningsforståelse i forbindelse med systemudvikling. Fagområdet skal kvalificere den studerende til arbejde i en systemudviklingsorganisation samt deltage i udvikling, videreudvikling og integration af IT-systemer til forskellige typer af organisationer. 1. kan forstå organisationsstrukturer og de faktorer, som er bestemmende for organisationens opbygning 2. kan forstå virksomhedens styrings- og forretningsprocesser 3. kan forstå ledelsesformer, herunder projektledelse, samt personers og gruppers adfærd i organisationen 4. kan forstå organisatoriske ændringsprocesser i forbindelse med nye IT-anvendelser IT-bårne forretningskoncepter 1. kan forstå IT-bårne forretningskoncepter 2. har forståelse for virksomhedsstrategi med henblik på at kunne formulere en IT-strategi 3. kan beskrive systemer der understøtter virksomhedsstrategier og IT-strategier 22

23 Rammesystemer til Virksomhedsstyring 1. har kendskab til rammesystemers kendetegn, opbygning og virkemåde 2. har kendskab til økonomiske begreber samt principper og metoder til registrering af styringsmæssige informationer 3. har kendskab til analyseteknikker til afdækning af rammesystemers tilpasningsbehov 4. kan anvende modeller til beskrivelse af virksomhedens systemer IT-udvikling/-anskaffelse Organisation og IT-sikkerhed Computerarkitektur og Operativsystemer Formål 1. kan forstå og beskrive konsekvenserne af IT-udvikling/-anskaffelse 2. har viden om fremgangsmåder ved implementering af IT-systemer 1. kan analysere en virksomheds organisering af IT-sikkerheden 2. har forståelse for organisationsopbygningens betydning for IT-sikkerheden 3. har viden om risikovurdering og sårbarhedsvurdering Formålet med fagområdet er, at kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af enkeltbruger og flerbruger IT-systemer, samt give den studerende et grundlæggende kendskab til teknologiske aspekter. Indhold Lageradministration Processer 1. har kendskab til lageradministrationens betydning for programafviklingen 2. har kendskab til faciliteter i moderne filsystemer 1. kan forstå organiseringen og afviklingen af processer og tråde 2. kan anvende kommunikationsmekanismer og principper for ressourcedeling 23

24 Datamatarkitektur Teknologiudvikling 1. har kendskab til den lagdelte datamat og principper for samspil mellem lagene 2. kan forstå, hvorledes det underliggende lag understøtter konstruktioner i det valgte programmeringssprog 1. har kendskab til den teknologiske udvikling herunder fremtidige udviklingstendenser Databaser studieår Formål Systemudviklingsmetoder Formål 1. kan forstå faciliteter i og virkemåde af en moderne databaseserver, herunder transaktionshåndtering 2. kan forstå hvorledes databaseserveren afvikler forespørgsler At bibringe den studerende kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at vurdere en virksomheds IT-udviklingsmuligheder og på baggrund heraf, udvikle, forny og vedligeholde et distribueret IT-system fra foranalyse til forvaltning og drift via en situationsbestemt metodisk og systematisk fremgangsmåde. Formålet med faget er at kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af distribuerede IT-systemer af forskellige typer på et systematisk grundlag under anvendelse af situationsbestemte moderne metoder og systemudviklingsværktøjer. Faget skal kvalificere den studerende til at sikre, at de rigtige IT-systemer med relevante kvaliteter udvikles effektivt og binder som sådan de øvrige obligatoriske fag på 2. studieår sammen. Indhold Metode 1. har kendskab til andre systemudviklingsmetoder, herunder tidligere bredt anvendte samt lovende nye metoder 2. situationsbestemt kan vælge og/eller tilpasse en metode 24

25 Analyse Design 1. kan gennemføre analyse af systemudviklingens genstandsområde med henblik på at forstå forretningsmæssige og teknologiske betingelser samt fastlægge krav 1. kan designe hensigtsmæssige IT-systemer og kan vurdere forskellige løsningsforslag i forhold til krav og betingelser 2. kan designe en overordnet arkitektur for et system 3. kan designe såvel centraliserede som distribuerede systemer med flere samtidige brugere Projektarbejde IT-værktøjer Eksperimenter 1. kan indgå som kompetent deltager i et udviklingsprojekt 2. kan forstå en projektorganisations karakteristika 3. kan organisere og styre mindre udviklingsprojekter 4. har kendskab til en bred vifte af procesmodeller 5. situationsbestemt kan vælge og/eller tilpasse en procesmodel, dvs. udforme en projektstrategi 1. kan anvende IT-værktøjer til understøttelse af aktiviteter i et systemudviklingsforløb 1. kan forstå relevansen af eksperimenter som del af eller supplement til systemudviklingsmetoder 2. kan anvende eksperimenter til systematisk undersøgelse af teknologiske muligheder og begrænsninger Kvalitet Softwarearkitektur og Distribuerede Programmer Formål 1. kan sikre kvaliteten af produkt og proces Faget skal kvalificere den studerende til effektivt at kunne realisere Distribuerede Systemer med relevante kvaliteter. Faget er et kernefag med tætte relationer til de øvrige obligatoriske fag på 2. studieår. 25

26 Indhold Samtidighed 1. kan designe og konstruere et program, som samarbejdende processer 2. kan anvende teknikker til konstruktion af programmer med flere samtidige brugere Distribueret Programmering Softwarearkitektur Sprogteori Programkvalitet Skabeloner, Teknikker og Mønstre 1. kan designe og konstruere programmer baseret på samarbejdende processer i en distribueret arkitektur 2. kan konstruere programmer, der benytter en netværksgrænseflade 1. kan anvende mønstre for softwarearkitekturer 2. kan anvende og udvikle softwarekomponenter 1. har viden om typesystemer og abstraktionsmekanismer i moderne programmeringssprog 1. kan anvende midler og værktøjer til opnåelse af kvalitetsprogrammer 1. kan anvende fundamentale algoritmeskabeloner og programmeringsteknikker 2. kan anvende centrale designmønstre Algoritmer Datastrukturer og abstrakte datatyper 1. kan specificere og formulere algoritmer 2. kan forstå både kvalitative og kvantitative egenskaber ved algoritmer 1. har kendskab til både kvalitative og kvantitative egenskaber ved klassiske eksterne og interne datastrukturer 2. kan vælge og anvende hensigtsmæssige datastrukturer til realisering af abstrakte datatyper 3. kan anvende klassiske abstrakte datatyper ved konstruktion af programmer 26

27 4. kunne forstå specifikation og realisering af abstrakte datatyper 5. kunne foretage et kvalificeret valg mellem forskellige abstrakte datatyper Computernetværk og Distribuerede Systemer Formål Formålet med fagområdet er at kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af distribuerede ITsystemer, samt give den studerende et uddybende kendskab til teknologiske aspekter. Indhold Sikkerhed Processer 1. har kendskab til principper for opbygning af fejltolerante systemer 2. kan anvende standardkomponenter til sikker kommunikation 3. kan forstå centrale sikkerhedsmæssige begreber herunder autorisation, autentifikation, fortrolighed og revisionsspor 4. har kendskab til centrale trusler af teknisk karakter, som et IT-system kan udsættes for og forstår, hvorledes disse trusler kan imødegås 1. kan forstå organiseringen og afviklingen af processer og tråde 2. kan anvende kommunikationsmekanismer og principper for ressourcedeling Distribuerede Systemer Datatransmissionsnetværk 1. kan forstå principper for design og realisering af distribuerede systemer 2. kan anvende udbredte applikationsprotokoller til konstruktion af distribuerede systemer 3. kan forstå teknikker til integration af inhomogene systemer 1. har kendskab til en lagdelt kommunikationsmodel 2. kan anvende en programmeringsgrænseflade til kommunikationsnetværk 3. kan forstå adressering i netværk 4. har kendskab til typer af net og komponenter i netværket 27

28 Systemarkitektur Standardservere 1. kan analysere arkitekturer og kunne foretage valg mellem løsningsforslag til en given opgave 1. kan forstå funktionaliteten af forskellige typer af standardservere herunder webservere, applikationsservere og komponentcontainere 2. anvende services, som tilbydes af standardservere Databaser Specialeforløb Formål 6.3 Afsluttende Eksamensprojekt Formål 1. kan forstå faciliteter i og virkemåde af en moderne databaseserver, herunder transaktionshåndtering 2. kan forstå, hvorledes databaseserveren afvikler forespørgsler At den studerende profilerer sin uddannelse gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til det datamatiske område. Den studerende vælger fra EAM s udbud, men der er dog også mulighed for at vælge fag på andre uddannelser i ind- eller udland til erstatning herfor. Aftale herom træffes med EAM. Formålet med det afsluttende eksamensprojekt, er at den studerende skal dokumentere evne til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for IT-området. Projektet skal have et omfang svarende til 35 ECTS-point. Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen. 1. sal 28

29 7. S PRØVER Interne prøver Bundne forudsætninger Der er ingen interne prøver på uddannelsen. Der vil blive stillet et antal individuelle skriftlige afleveringsopgaver på 1. studieår. Den studerende skal have godkendt minimum 9 besvarelser for at kunne deltage i 1. års prøven. 8. EKSAMENSTILMELDING Den studerende skal skriftligt og rettidigt tilmelde sig til samtlige eksterne prøver, sygeeksamen og reeksamen på EAM s eksamenstilmeldingsblanket. 9. SYGEEKSAMEN OG REEKSAMEN 10. GENINDSTILLING TIL EKSAMEN EAM tilstræber, at sygeeksamen og eventuelle reeksaminer afholdes umiddelbart før, eller i starten af det følgende semester. Den studerende har ret til 2 reeksaminer. Forudsætningen for at deltage i en reeksamen er, at den studerende tidligere har deltaget i en ordinær prøve og fået en ikke bestået karakter. 1. Reeksamen afholdes senest ved næste ordinære eksamen. Reeksamen er kun mulig ved eksamensformerne: skriftlig prøve og mundtlig prøve/-forsvar. Prøven fastlægges med mindst 2 ugers varsel. Der deltager altid en ekstern censor. Der skal ske en individuel og skriftlig tilmelding. 2. Reeksamen afholdes normalt efter, at forløbet næste gang har været afholdt. 11. KLAGER OVER EKSAMEN Klager over prøver eller andre bedømmelser, der indgår i eksamen, bortset fra praktikbedømmelser, indgives af den studerende til EAM. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hovedindgangen Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen, jf. 22, stk. 2 og 3 i eksamensbekendtgørelsen. 29

30 12. UNDERVISNNINGS- OG ARBEJDSFORMER Undervisningen gennemføres som en kombination af klasseundervisning, forelæsninger, workshops, studiekredse, øvelser og større projektarbejder. Tilrettelæggelsen af undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Biblioteket 13. PLIGT TIL AT DELTAGE I UNDERVISNINGEN 14. REGLER OM MERIT- OVERFØRSEL 15. INDGÅEDE MERIT- AFTALER Der vil i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i iværksætterkultur, miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Det er et krav, at den studerende er studieaktiv og deltager aktivt i de stillede obligatoriske projektarbejder og -opgaver, jf. de bundne forudsætninger. For yderligere regler henvises til den enkelte skoles regelsæt. Uddannelsen giver efter 1. studieår umiddelbart merit til andre uddannelsesinstitutioner, der gennemfører samme uddannelse. Således følger denne studieordning de øvrige uddannelsesinstitutioner. Indgåede meritaftaler er tilgængelige på eller EAM s hjemmeside. 16. ÅBEN UDDANNELSE Uddannelsen kan udbydes som enkeltfag under lov om åben uddannelse. For nærmere oplysninger henvises til den enkelte skoles studieplan. 30

31 SAMARBEJDSPARTNERE Erhvervsakademi Midtjylland i Herning har nationale og internationale samarbejdspartnere. Formålet med dette samarbejde er at fremme kvaliteten af uddannelserne, både gennem udviklingen af studiernes faglige indhold og gennem opbygning af internationale dimensioner i uddannelsen, hvorved de studerendes internationale kvalifikationer, sproglige færdigheder og kulturelle forståelse udbygges. at fremme de studerendes konkurrencedygtighed og mobilitet. Kantine 31

32 REVISION/IKRAFTTRÆDELSE Denne studiehåndbog træder i kraft den Der vil ved hvert studieårs begyndelse blive foretaget en evaluering og revision af den daværende studiehåndbog for at implementere eventuelle rettelser eller nye tiltag. Hverdagsbilleder 32

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Studieordning for Datamatiker (AK)

Studieordning for Datamatiker (AK) Studieordning for Datamatiker (AK) 2008 Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi. AP graduate in Computer Science. Datamatiker Side 1 af 31 Indholdsfortegnelse 1 Studieordningen... 3 2

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2014

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2014 Studieordning Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen...

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.3 Revideret august 2015 Side 0 af 12 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Studieordning Computer Science uddannelsen

Studieordning Computer Science uddannelsen Studieordning for Computer Science uddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi på Københavns Erhvervs Akademi (KEA). August 2010 side 1 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Tilblivelse

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning For Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK)

Studieordning For Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) For Datamatiker Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Datamatikeruddannelsen på Erhvervsakademi MidtVest Juli 2011 Indholdsfortegnelse Studieordningen... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 4 Uddannelsens

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

Studieordning For Datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for Informationsteknologi

Studieordning For Datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for Informationsteknologi Studieordning For Erhvervsakademiuddannelse inden for Informationsteknologi Erhvervsakademiet Lillebælt Vejle Odense Januar 2009 Indholdsfortegnelse: 1 Studieordningen... 3 2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi Studieordningens fælles del v/landsnetværket for datamatiker, august 2009 Studieordningens institutions

Læs mere

Studieordning Computer Science uddannelsen

Studieordning Computer Science uddannelsen Studieordning for Computer Science uddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi på Københavns Erhvervs Akademi (KEA). side 1 af 41 Indholdsfortegnelse 1 Tilblivelse og rammer...

Læs mere

Studieordning for Datamatikeruddannelsen. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi

Studieordning for Datamatikeruddannelsen. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi Studieordning for Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for informationsteknologi Indholdsfortegnelse: DATAMATIKER STUDIEORDNING... 4 1.0 TILBLIVELSE OG RAMMER... 4 1.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Lesiætlan TSÚ. Føroya Handilsskúli. Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi

Lesiætlan TSÚ. Føroya Handilsskúli. Datamatiker. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi Lesiætlan TSÚ Datamatiker Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for Informationsteknologi Føroya Handilsskúli August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Leisætlan TSÚ... 3 Lesiætlanin er á donskum, hetta tí vit

Læs mere

INSTALLATØR STÆRKSTRØM

INSTALLATØR STÆRKSTRØM INDHOLD Velkommen.......................... 2 Studiemiljø Lokalsamfundet....................... 3 Tobaksrygning........................ 3 EDB/adgang til EAM s faciliteter........... 3 Øvrige faciliteter......................

Læs mere

Studieordning for datamatiker

Studieordning for datamatiker Studieordning for datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK) Academy Profession Degree Programme in Computer Science Godkendt 25. august 2014 Områdechef Lars

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker for Datamatiker 2013 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science Juni 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 4 1 Generelle bemærkninger... 4 Studieordningen...

Læs mere

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014 for AU i Informationsteknologi Revideret maj 2014 Studieordningen er gældende fra August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker for Datamatiker 2013 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science August 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 4 1 Generelle bemærkninger... 4 Studieordningen...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Studieordning for Datamatiker uddannelsen AK

Studieordning for Datamatiker uddannelsen AK Studieordning for Datamatiker uddannelsen AK fællesdel Gældende fra 1. september 2014 Erhvervsakademiet Lillebælt Datamatiker Kontaktperson Jørn Vesterdal, Uddannelseschef jove@eal.dk Studieordning Datamatiker

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker Studieordning for Datamatiker 2014 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science August 2014 Side 1 af 33 Indholdsfortegnelse 1 Del 1 Fælles del.... 4 1.1

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013 Studieordning Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen...

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation ens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 ens institutionsdel Copenhagen Business Academy

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL... 3 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik VERSION 1 160503 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2.1. Dansk... 3 2.2. Engelsk...

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Studieordning del 5-2014

Studieordning del 5-2014 Studieordning del 5-2014 Afsluttende eksamensprojekt IT-teknologuddannelsen AP Degree in IT Network and Electronics Technology Version 1.0 Revideret 3. september 2014 Side 0 af 8 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for Datamatiker AK. Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi

Studieordning for Datamatiker AK. Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi Studieordning for Datamatiker AK Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi Indhold Del 1: Fællesdel... 1 1 Generelle bemærkninger... 1 1.1 Uddannelsens formål... 1 1.2 Uddannelsens navn

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

1. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger 5

1. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger 5 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 5 1.1. Ikrafttrædelsesdato 5 1.2. Overgangsordninger 5 2. Fælles del 7 3. Uddannelsens struktur 7 4. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang 7 4.1. Kerneområdet

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM STUDIEORDNING Formål med uddannelsen: Masteruddannelsen i elite sangpædagogik er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes efter Lov om erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Datamatiker Erhvervsakademi MidtVest

Studieordning Datamatiker Erhvervsakademi MidtVest Studieordning 2016-2017 Datamatiker Erhvervsakademi MidtVest d. 18. august 2016 Gl. Landevej 2 DK-7400 Herning Tlf. +45 96275700 E: eamv@eamv.dk www.eamv.dk Valdemar Poulsen Vej 4 DK-7500 Holstebro Tlf.

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi August 2006 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet 2005

Læs mere

FINANSØKONOM INDHOLD ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST. Velkommen... 3

FINANSØKONOM INDHOLD ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST. Velkommen... 3 INDHOLD Velkommen........................... 3 Lokalsamfundet......................... 4 Tobaksrygning.......................... 4 Edb/adgang til EAM s faciliteter............. 4 Øvrige faciliteter........................

Læs mere

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over

Læs mere

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014 for AU i Informationsteknologi Revideret maj 2014 Studieordningen er gældende fra August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5.

Læs mere

Datamatiker august 2013 Side 1 af 60

Datamatiker august 2013 Side 1 af 60 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen... 3 1.1 Uddannelsens formål... 3 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 3 1.3 Adgang... 3 1.4 Varighed... 3 1.5 Mål

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7 BEKENDTGØRELSE OM ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE (AK)INDEN FOR LABORATORIEOMRÅDET (laborant AK) BEK nr. 636 af

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi September 2009 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSEN REGULERES AF FØLGENDE LOVE OG REGLER...

Læs mere

Datamatikeruddannelsen

Datamatikeruddannelsen Datamatikeruddannelsen EAMV 2014 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 5 1.1. Ikrafttrædelsesdato 5 1.2. Overgangsordninger 5 2. Fælles del 6 3. Uddannelsens struktur 6 4. Uddannelsens kerneområder

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,

Læs mere

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Teknisk Designer LBK. Nr. 183 af 22. marts 2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse BEK nr. 341

Læs mere

formidling, Design og visualisering samt Interaktionsudvikling... 14 Obligatorisk uddannelseselement Multimedieproduktion Avanceret: Kommunikation &

formidling, Design og visualisering samt Interaktionsudvikling... 14 Obligatorisk uddannelseselement Multimedieproduktion Avanceret: Kommunikation & Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 2 Fælles del... 2 1. Uddannelsens struktur... 4 1.1 1.2 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 4 Uddannelsens navn og dimittendernes titel...

Læs mere

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv. Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Eksamensordning for Københavns Erhvervsakademi Bygningskonstruktører, byggeteknikere, kort- og landmålingsteknikere, produktionsteknologer, installatører, automationsteknologer og energiteknologer Tilmelding

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning del 2-2015

Studieordning del 2-2015 Studieordning del 2-2015 Institutionsdel Professionsbachelor i Webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 13 1. Indhold - Institutionsdel 1. Indhold - Institutionsdel...1

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere