RAR-møde den 25. marts 2019, kl Marts 2019

Transkript

1 Marts 2019 Mødet afholdes i Arbejdsmarkedskontor Øst, Ny Østergade 9, 4. sal, 4000 Roskilde Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Referat fra møde i RAR den 4. februar 2019 Punkter til drøftelse/beslutning 3. Temadrøftelse Branchenetværket på butik- og detailområdet 4. Meddelelser siden sidst 5. Kommunernes beskæftigelsesplaner for Den regionale positivliste 7. Ny model for fremtidig dagsorden og sagsfremstillinger til RAR 8. VEU-indsatsen a. Status på opkvalificeringsindsatsen, herunder VEU b. Orientering om arbejdet i branchenetværkene c. Analyse af potentialet ved at nyuddannede specialister løser arbejdskraftmangel 9. Udvikling på arbejdsmarkedet - Rekrutteringssituationen 10. Strategi for kommunernes anvendelse af nytteindsats indstilling fra Sagsudvalget 11. Rådets opgave ift. KLV lister indstilling fra Sagsudvalget 12. Kommende møder i rådet Punkter til orientering 13. Status på beskæftigelsesindsatsen 14. Orientering fra Sagsudvalget a. Sager i sagsudvalget b. KLV lister 15. Eventuelt 1

2 1. Godkendelse af dagsorden Anledning Ordinært møde i RAR. Indstilling Det indstilles, at dagsordenen godkendes. Opfølgning - Sagsfremstilling - Bilag - 2

3 2. Referat af møde i RAR den 4. februar 2019 Anledning Der udarbejdes referat af rådets møder. Referatet udsendes senest en uge efter mødets afholdelse. Referatet betragtes som godkendt, hvis der ikke har været indsigelser inden for den fastsatte tidsfrist. Indstilling Til orientering Opfølgning Referatet underskrives. Sagsfremstilling Referat af møde i RAR den 4. februar er udsendt den 11. februar Der har ikke været bemærkninger til det udsendte referat. Bilag Referatet kan findes på rådets hjemmeside 3

4 3. Temadrøftelse - Branchenetværk på Butik og Detailområdet Anledning RAR besluttede på sit møde den 4. februar 2019 at sætte branchenetværket Butik & Detail på som temadrøftelse på mødet i marts. Centerchef Lise V. Bayer fra Københavns Kommune og tovholderjobcenter for branchenetværket indleder med at præsentere, hvordan jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner i samarbejde med virksomheder har arbejdet med at imødekomme virksomhedernes udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft inden for detailbranchen. Indstilling AMK Øst indstiller, at: rådet drøfter anvendelsen af samtale- og rekrutteringsguiden, herunder relevansen af guiden og fx hvordan også arbejdsgivere kan bruge guiden som udgangspunkt for en beskrivelse af kompetencer til nye medarbejdere rådet nævner samtale- og rekrutteringsguiden i nyhedsbrevet arbejdet i branchenetværket afsluttes bl.a. i lyset af den positive rekrutteringsudvikling Opfølgning Samtale- og rekrutteringsguiden Job inden for Butik & Detail omtales i nyhedsbrevet og formidles via rådets hjemmeside Sagsfremstilling RAR afholdt en inspirationsdag den 30. august 2017 om indsatsen for at imødekomme rekrutteringsudfordringer. Det blev efterfølgende besluttet at etablere fire branchenetværk i med relevante aktører inden for mangel- og paradoksområder, herunder inden for Butik & Detailområdet. Virksomhederne i branchenetværket har fra første møde peget på, at de primært har behov for motiverede kandidater fra jobcentrene, og at virksomhederne selv ønsker at stå for oplæring af nye medarbejdere. På baggrund af virksomhedernes meldinger har branchenetværket ikke haft fokus på fælles uddannelseskøb. Branchenetværket har udarbejdet samtale- og rekrutteringsguiden Job inden for Butik & Detail til job- og virksomhedskonsulenter i jobcentre og a-kasser. Formålet med samtale- og rekrutteringsguiden er at give jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og ledige viden om virksomhedernes ønsker, krav og forventninger til medarbejdere i branchen, at give job- og virksomhedskonsulenter et redskab til dialog og at give ledige en tjekliste, der kan forberede dem på et job inden for branchen. Samtale- og rekrutteringsguiden ligger på RAR s hjemmeside. 4

5 Branchenetværket inviterede efterfølgende jobcentre og a-kasser til at indgå i et pilotprojekt om brug og test af guiden i praksis. Pilotprojektet blev gennemført i perioden fra 10. september 2018 til og med 7. december De overordnede tilbagemeldinger fra de deltagende jobcentre er, at der generelt er tilfredshed med samtale- og rekrutteringsguiden, som et godt værktøj til at kvalificere dialogen med ledige, cv-arbejdet, matchningsprocessen og samarbejdet med virksomhederne. Udviklingen i rekrutteringssituationen i branchen Arbejdsmarkedsbalancen viser, at der aktuelt er gode jobmuligheder inden for butikog detailområdet i og stor jobomsætning. I forbindelse med etableringen af branchenetværket i efteråret 2017 var der paradoksudfordringer på området. Der er aktuelt 748 butiksassistenter i arbejdskraftreserven i. Udviklingen de seneste 2 år viser, at der er sket et fald i arbejdskraftreserven på 17 pct. fra januar 2017 til januar Som følge af udviklingen er der ikke planlagt flere aktiviteter i branchenetværket, hvorfor det foreslås, at arbejdet afsluttes. Bilag Samtale- og rekrutteringsguide Job inden for Butik & Detail til job- og virksomhedskonsulenter i jobcentre og a-kasser Bilag 2. Arbejdskraftreserven. Butiksassistenter fordelt på a-kasser. Januar

6 4. Meddelelser - siden sidst Anledning Til hvert møde udarbejdes en oversigt over udvalgte aktiviteter siden sidste rådsmøde. Indstilling Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at rådet tager orienteringen til efterretning, og at rådets medlemmer samt tilforordnede på mødet orienterer om eventuelle nyheder, aktiviteter eller lignende. Sagsfremstilling Aktiviteter og initiativer siden sidste rådsmøde. Emne/anledning Aktivitet/Opfølgning 1. Ministerens mål for 2020 Beskæftigelsesministeren har udmeldt beskæftigelsespolitiske mål for 2020 til kommunerne: 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 2. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 3. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse Der er tale om en videreførelse af tre mål for 2019, mens følgende mål udgår i til næste år: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse.flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Udsatte ledige skal have en indsats. 2. Frontrunner projekt - Flere Skal med II 3. RAR Sjællands, RAR Bornholms og Rar s analyse: Virksomhedernes behov for basale itkompetencer inden for udvalgte fagområder er offentliggjort 15 kommuner er udvalgt til at løbe hovedprojektet Flere skal med 2 i gang. Frontrunner-projektet varer et år og har fokus på aktivitetsparate borgere over 30 år i kontanthjælpssystemet. Kommunerne skal afprøve den justerede indsatsmodel, som skal bidrage med viden og erfaringer, når hovedprojektet for Flere skal med 2 udbredes til flere kommuner og borgere i hele landet. Som den eneste kommune i RAR s område deltager Vallensbæk-Ishøj i Frontrunner- projektet Læs mere på STARs hjemmeside Analysen er offentliggort fælles pressemeddelelse fra de tre råd er udsendt Se RAR hjemmeside 4. Rammeaftale for de 7 Erhvervs- Rammeaftalen beskriver de opgaver, som de tværkommunale 6

7 huse denne er offentliggjort. På erhvervshuse skal løfte, og side 14 i denne står bl.a. krav om sætte rammerne for de årlige resultatkontrakter, som indgås aktivt samspil med uddannelses- og mellem det enkelte erhvervshus beskæftigelsessystemet. og Kommunekontaktrådet (KKR). Rammeaftalen kan ses på Erhvervsministeriets hjemmeside Bilag Ingen bilag 7

8 5. Kommunernes beskæftigelsesplaner for 2019 Anledning RAR drøfter årligt kommunernes beskæftigelsesplaner med udgangspunkt i de områder, RAR har sat fokus på i egen strategi og handlingsplan. Indstilling Formandskabet indstiller, At RAR drøfter hovedlinjerne i kommunernes beskæftigelsesplaner for 2019 At RAR beslutter at rådet kvitterer for kommunernes beskæftigelsesplaner med samlet brev til alle kommuner samt giver en mundtlig tilbagemelding på seminaret den 6. maj med beskæftigelsesudvalgene m.fl. At rådet bemyndiger formandskabet til at godkende brev til kommunerne At RAR beslutter at nævne hovedpointer fra sin drøftelse af planerne samt eventuelle anbefalinger i nyhedsbrevet Opfølgning - Sagsfremstilling Kommunerne udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Efter vedtagelsen i Kommunalbestyrelsen sendes planen til RAR til orientering. AMK-Øst har læst planerne og sammenskrevet hovedlinjerne i det medfølgende bilag. Overordnet om de 25 planer i RAR s område: 23 planer er endelige og politisk godkendte. 2 er læst i en foreløbig udgave og 1 er ikke indsendt 16 planer er et-årige, 9 planer er to- eller flerårige. Planerne er meget forskelligartet i omfang, opbygning m.m. Nogle er meget overordnede, mens andre er mere beskrivende ift. strategier og indsatser. Planerne varierer i omfang fra 7 til 52 sider. 14 af planerne henviser til overordnede strategier og/eller politikker, budgetaftaler, visioner, værdier og fokusområder. Alle planer henviser til ministermålene i enten indledning, som overskrifter på hovedprioriteringer eller som resultatmål. 16 kommuner har direkte formuleret resultatkrav ift. et eller flere af målene, jf. oversigt i bilag. Det er vigtigt at understrege, at der ikke stilles centrale krav til indhold i beskæftigelsesplanerne bortset fra, at de forventes at tage højde for ministerens mål for indsatsen. Og at en indsats ikke er beskrevet i planen, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kommunen ikke prioriterer området. Nedenfor opsummeres kort helhedsindtrykket af beskæftigelsesplanerne under de tre indsatsområder, som rådet har fokus på i sin strategi- og handlingsplan. I bilaget findes en uddybende beskrivelse samt en oversigt over kommunernes mål med fokus på, om de har fastlagt konkrete understøttende mål til ministermålene. 8

9 Afhjælpning og forebyggelse af rekrutteringsudfordringer i Region Samtlige beskæftigelsesplanerne fremhæver udfordringerne med at skaffe den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft indenfor bestemte brancher. Der peges på den lave ledighed og udfordringen med at matche den ledige arbejdskraft med virksomhedernes efterspørgsel. Gabet mellem kvalifikationsbehovet og de lediges kompetencer er stort, og kommunerne peger på, at der skal arbejdes både med de formelle kompetencer og de personlige kompetencer hos de ledige. Alle kommuner har målsætninger om at understøtte virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft, og sammenhæng til kommunens øvrige erhvervsindsats er også et gennemgående tema. En del kommuner har fokus på samarbejdsgraden og virksomhedernes tilfredshed samt generel forbedring af virksomhedernes rammevilkår. Ift. indsats omtaler flere kommuner service overfor virksomheder i form af rekrutteringshjælp, fastholdelse af sygemeldte i virksomhederne, synliggørelse af jobs, brug af småjobs, fleksjob, praktik m.v. Regionalt og tværkommunalt samarbejde (HRS og NRS) mellem jobcentre om rekruttering går igen, i enkelte tilfælde også fælles kursuskøb på områder med mangel og Jobservice Danmark. Opkvalificeringsindsatsen, herunder VEU-indsatsen Opkvalificering indgår i de fleste beskæftigelsesplaner som et middel i rekrutterings- og aktiveringsindsatsen. Kommunerne har generelt fokus på gabet mellem kvalifikationerne hos de jobparate ledige og de stigende kompetencekrav på arbejdsmarkedet Kommunernes målsætninger er fortrinsvis beskrevet mere overordnet- og går typisk på, at flere ledige skal kvalificeres til områder med mangel på arbejdskraft. Der er forholdsvis få beskrivelser af konkrete initiativer vedr. opkvalificering. Kommunernes fokus er generelt hurtigste vej i job og når det vurderes relevant: målrettet opkvalificering mod mangelområder. Opsøgende indsats ift. virksomhedernes kvalifikationsbehov, screening af de ledige og samarbejde med a-kasserne (bl.a. ift. 6 ugers uddannelse), og indsatsen i HRS og NRS er nogle af de indsatser, der nævnes i opkvalificeringsindsatsen. I bilaget er oplistet konkrete eksempler. Indsatsen for de udsatte grupper Flere planer nævner, at med lav ledighed og mangel på arbejdskraft er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Samtidig beskrives udfordringen med borgere, der har modtaget ydelser i mange år, og som har udfordringer ift. til både faglige, sociale, personlige og sundhedsmæssige forhold i alle planerne, herunder udfordringen med at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Indsatsen ift. flygtninge nævnes også i en del planer. Det samme gælder gruppen af unge, der er visiteret aktivitetsparate, og som er udfordrede af psykisk sårbarhed og sociale problemer. 9

10 Planerne indeholder målsætninger om at skabe progression for den enkelte. Antallet af borgere på offentlig forsørgelse skal nedbringes, og målsætningen om fortsat og i stigende grad at kunne bruge virksomhedsrettede forløb og virksomhedsvendt aktivering går igen i mange planer. I bilaget er oplistet konkrete eksempler. Bilag - Opsamling på kommunernes beskæftigelsesplaner 10

11 6. Den regionale Positivliste Sagsfremstilling og bilag eftersendes. 11

12 7. Ny model for fremtidig dagsorden og sagsfremstillinger til RARmøder Anledning Forslag til ændringer i opbygning af dagsordener og sagsfremstillinger. Indstilling Formandskabet indstiller, at RAR godkender modellen for dagsordenspunkter og sagsfremstillinger til kommende rådsmøder. Opfølgning Modellen for dagsorden og sagsfremstillinger tages i brug fra og med rådsmødet den 24. juni Sagsfremstilling I forlængelse af rådets godkendelse af strategi- og handlingsplan foreslås det, at opbygningen af dagsordner justeres, så de i højere grad afspejler rådets fokusområder. Samtidig foreslås det, at sagsfremstillinger til rådet ændres således, at der indføres en forside til det enkelte punkt, som indeholder resumé, indstilling, konsekvenser og beslutning. Konsekvenser skal tydeliggøre, hvilken påvirkning det pågældende område/den pågældende indsats har for arbejdsmarkedet. De enkelte forsider skal give et hurtigt overblik over sagen og må maksimalt fylde en side, mens den uddybende sagsfremstilling flyttes til side to. Modellen er taget i brug i RAR Sjælland og RAR Bornholm. Ny fast opbygning af rådsdagsordenen: - Først de obligatoriske startpunkter med godkendelse af dagsordenen osv.. - Derefter punkter (5-8) med strategi- og handlingsplanen som omdrejningspunkt. Punkterne relaterer sig til rådets 3 fokusområder. Under hvert af punkterne beskrives status samt eventuelt særlige obs-punkter til rådets drøftelse/beslutning. Punkterne træder bl.a. i stedet for det faste punkt vedr. rekrutteringssituationen, status på VEU indsatsen og status på beskæftigelsesindsatsen, men disse områder vil indgå i de nye punkter. Punkt 8 sammenfatter indsatsen i forhold til strategiog handlingsplanens mål og målsætninger. - De øvrige punkter på dagsorden organiseres efter de hidtidige principper med punkter til beslutning og orientering. Dagsordenen søges begrænset mest muligt ud fra punkternes relevans for rådet. Eksempel på RAR-dagsorden: Indledende punkter(uændret): 1. Godkendelse af dagsorden 2. Referat af møde i RAR den xx.xx Temadrøftelse (evt.) 4. Meddelelser - siden sidst 12

13 Opfølgning på rådets strategi- og handlingsplan: 5. Status på rekrutteringssituationen Herunder f.eks. meldinger om mangel, nøgletal 6. Status på opkvalificeringsindsatsen, herunder VEU 7. Status på beskæftigelsesindsatsen (bl.a. udsatte grupper), herunder benchmark 8. Samlet status på strategi- og handlingsplanen - drøftelse og beslutning på baggrund af pkt. 5., 6. og 7. Oversigt over mål, inkl status som bilag. Øvrige punkter til beslutning, drøftelse og orientering Disse punkter vil variere fra møde til møde. Forslag til ny opbygning af sagsfremstilling: Dagsordenspunkt: Titel Type: Resumé (sagen kort) Indstilling: Konsekvenser: Beslutning, drøftelse, orientering Referat Beslutning: Bemærkninger: Side 2 Sagsfremstilling: Bilag: Bilag - Ingen bilag 13

14 8. VEU-indsatsen 8 a. Status på opkvalificeringsindsatsen herunder VEU Anledning Rådet får til hvert møde en status på VEU-indsatsen og de enkelte aktiviteter, som følger af Rådets strategi for at fremme voksen- efter- og videreuddannelse i Region. Indstilling Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at rådet drøfter status. Opfølgning Baselinemålingen lægges på RARs hjemmeside. Sagsfremstilling Den primære aktivitet siden sidste møde har været gennemførelse af kurser ift. rengøring og køkken-kantine området. Derudover har STAR har fået udarbejdet en baseline-måling af VEU, som primært bygger på surveys i kontakten til virksomheder, jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner. På regionalt niveau er der relativt få observationer, hvilket man skal være opmærksom på, når man konkluderer på resultaterne Status på igangværende aktiviteter på VEU området: Baselinemåling til VEU-indsatsen Deloitte har udarbejdet en baselinemåling, der kan bruges som udgangspunkt for at følge succeskriterierne i RARs VEU-indsats. Analysen er gennemført i midten af 2018 hvor VEU-indsatsen var under etablering. Målingen viser, at virksomheder, jobcentre og A-kasser overordnet set er tilfredse med VEU udbuddet og koordineringen af aktiviteterne. Den viser også, at op mod 1/3 af de adspurgte virksomheder ikke benytter VEU-opkvalificering, og at langt de fleste kender ikke har kendskab til indsatsen for bedre koordinering. Dataindsamlingen er gennemført i 2. halvår 2018, mens VEU-indsatsen stadig var under etablering. Der er tale om relativt få observationer og det er grundlæggende vanskeligt at isolere VEU-indsatsen fra effekten af andre aktiviteter. Resultaterne af baseline viser ikke effekter af VEU-indsatsen. Der er tale om beskrivende statistik, og en ændring i en indikator må ikke forveksles med en effekt af indsatsen eller mangel på samme. Nyt meldesystem for virksomheder STAR har i oktober etableret en landsdækkende hotline for virksomheder o.a. som har brug for hjælp til at få dækket aktuelle kursus- eller efteruddannelsesbehov. Indgangen er Jobservice Danmark

15 Der har i opstartsperioden været relativt få (18) henvendelser i Østdanmark. Konsulentbistand til jobcentre vedrørende lediges CV er AMK-Øst er i dialog med udvalgte jobcentre i Østdanmark, bl.a. Halsnæs og Herlev, om behovet for vejledning og støtte til en forstærket indsats for at sikre kvalitet i de lediges cv ere og jobmål. Det skal medvirke til at skabe bedre grundlag for både rekrutterings- og opkvalificeringsindsatsen. Oversigter over aktuelle opkvalificeringstilbud AMK-Øst opdaterer løbende oversigt over aktuelle opkvalificeringstilbud målrettet ledige inden for de mangelområder, der er udpeget af RAR. Overblikket formidles bl.a. via RAR s nyhedsbreve. Pilotprojekt: Overblik over aktuelle kursus-/opkvalificeringsmuligheder for murere og tømrere i Arbejdsmarkedskontor Øst har aftalt et samarbejde med LO om at udarbejde kursusmateriale til henholdsvis murer- og tømrerbranchen. Materialet skal være fysisk tilgængeligt på byggepladser og formidles via tillidsvalgte i første omgang afprøves materialet ift. medlemmer og byggepladser i Københavnsområdet. Målgruppen for kursusmaterialet er primært beskæftigede svende, faglærte og ufaglærte i branchen, som kan motiveres til at deltage i opkvalificeringsforløb. For nogle vil målet på sigt kunne være at bevæge sig fra ufaglært til faglært. Kursusmaterialet forventes at være tilgængeligt på byggepladser og i skurvogne i begyndelsen af april. På baggrund af evalueringen af den første udsendelse aftales en frekvens for udsendelse af kursuskatalog fremover. SOSU-indsats på Vestegnen AMK-Øst har den 6. marts haft møde med parterne bag projektet: Vestegnsmodel på sosu-området. Deltagere i projektet er repræsentanter for jobcentre og kommunernes ældreområder i henholdsvis Albertslund, Brøndby, Glostrup og Høje Taastrup, samt SOSU H (skolen), Vestegnens Sprogcenter, FOA og AMK-Øst. På mødet deltog bl.a. jobcenterchefer og ældre- og omsorgschefer fra de fire kommuner. Formålet med projektet er at rekruttere, opkvalificere og motivere flere ledige til at påbegynde den ordinære sosu-hjælperuddannelse. Der er fokus på at løfte grupper af ledige som har brug for en ekstra indsats for at blive klar til uddannelse. Det skal ske via for-forløb (kurser), praktik, løntilskud og ufaglært arbejde på ordinære vilkår. Deltagerne vil gennem forløbet få viden og praktisk arbejdserfaring fra sosu-området, som kvalificerer dem til at modtage voksenelevløn under uddannelsen. Modellen indebærer bl.a. at der oprettes et antal ufaglærte uddannelsesstillinger, som et trin på vej mod uddannelsen som sosu-hjælper/assistent. Her og nu er det en udfordring at finde finansiering i kommunerne til at kunne etablere stillinger for ufaglærte. DEt centralt element i indsatsen er at kunne tilbyde deltagerne en indtægt der gør det attraktivt for dem at en inløn under den AMK-Øst foretager økonomiske beregninger af mo- 15

16 dellen og undersøger relevante tilskudsmuligheder, som kommunerne kan bruge i den videre afklaring, fx som input i budgetforhandlingerne. Opfølgning på IT-analyse - Kick-off arrangement IT-analysen blev offentliggjort den 6. marts, og samtidig med offentliggørelsen af analysens resultater har AMK-Øst deltaget i et kick-off arrangement for 2 projekter, hvor der er fokus på at styrke jobcentre- og a-kassemedarbejdere evne til at få ledige med svage læse-, skrive- og regnefærdigheder opkvalificeret. Beskæftigelsesministeriet har i december 2018 tildelt midler fra puljen til læse-, skrive og regneambassadører til de to projekter. Projekterne skal bl.a. medvirke at sikre klarhed og åbne veje til bedre basale kompetencer blandt ledige. De to projekter skal endvidere medvirke til, at medarbejderne i jobcentrene og a-kasserne får øgede kompetencer i forhold til at kvalificere dialogen med ledige, med behov for FVU/OBU/EUD/AMU 1, samt tilbud om screening, vejledning og undervisning. RAR s VEU Koordinationsgruppe Rådets VEU Koordinationsgruppe har holdt møde den 27. februar Opsamling på mødet er vedlagt som bilag. Bilag - Baselinemåling for RAR-områder (link til STARS hjemmeside) - Referat af møde i RAR s VEU Koordinationsgruppe 1 FVU=Forberedende voksenundervisning, OBU=Ordblindeundervisning, EUD=Erhvervsuddannelse og AMU=Arbejdsmarkedsuddannelse. 16

17 8. VEU-indsatsen 8b. Status på indsatsen i branchenetværkene Anledning Der gives til hvert rådsmøde en status på arbejdet i branchenetværkene i RAR s område med korte præsentationer af aktuelle initiativer. Indstilling Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at rådet drøfter arbejdet i branchenetværkene. Opfølgning - Sagsfremstilling Der er etableret fire branchenetværk inden for mangel- og paradoksområder i RAR s område med deltagelse af relevante aktører. Nedenfor gives en kort status på arbejdet. Status for branchenetværk - Køkken & Kantine Branchenetværk for køkken og kantine i Region afvikler den fjerde basiskursusrække i perioden 25. februar -16. april - for anden gang med fokus på fagunderstøttende dansk. Branchenetværkets aktiviteter drives af AMK Øst i samarbejde med de medvirkende jobcentre. Det er aftalt at der skal udbydes og gennemføres yderligere 4 forløb i To forløb der afvikles på Hotel- og Restaurantskolen i Valby og to forløb, der afvikles i Hillerød U Nord. Der er medio marts kick-off-møde i Nordsjælland, der skal føre til etablering af en kursusgruppe i nord med deltagelse af Krifa, 3F, FOA og LO, de nordsjællandske jobcentre og AMK Øst som tovholder. Formålet er at indgåsamarbejde om fælleskøb efter en model, der er tilpasset samarbejdet i Nordsjællands Rekrutteringservice (NRS), som sikrer gennemførelse af kursusaktiviteter til opkvalificering af kandidater til køkkenmedhjælperstillinger. Status for branchenetværk - Rengøring Branchenetværket for Rengøring har igangsat og afviklet et for-forløb på rengøringsområdet. For-målet er at give ledige en introduktion til branchen og afklare dem i forhold til deres interesse for job indenfor rengøringsområdet. For-forløbet blev holdt på TEC og er afsluttet den 4. februar I alt deltog 38 borgere, heraf vurderede TEC, at 25 borgere fortsat har interesse for området. Som afslutning på for-forløbet planlægges den 12. marts et matcharrangement, hvor virk- 17

18 somheder og borgere har mulighed for at tale sammen. AMK Øst arbejder pt. med at afklare virksomhedernes, borgernes og jobcentrenes interesse for for arrangementet. På næste møde i branchenetværket den 22. marts samles op på processen for for-forløbet med henblik på at vurdere, om der skal igangsættes et lignende forløb eller øvrige aktiviteter. Status for branchenetværk - Transport Branchenetværket har i begyndelsen af februar holdt møde for jobcentre og skoler med henblik på at drøfte, hvordan der kan arbejdes målrettet for at opkvalificere ledige, til at få job i branchen efterfølgende. Et vigtigt element i denne proces er screening af de ledige. I opfølgningen har jobcentrene i netværket fået tilbudt assistance til en grundlæggende screening af ledige, der har chauffør som jobmål. Netværkets koordinator deltager i samtaler med de ledige og bistår dem i at finde den rette vej til job i transportbranchen, eventuelt via opkvalificering, eller anbefalinger ift. brancheskift. Koordinatoren vil ligeledes efter behov understøtte dialogen mellem jobcentre og skoler om fin-screening på skolerne, inden opkvalificeringsforløb igangsættes. Tilbuddet om hjælp til grundscreening vil eventuelt kunne udvides til også at omfatte jobcentre uden for netværket. I regi af branchenetværket er alle jobcentre i Østdanmark tidligere blevet tilbudt lokale informationsmøder med henblik på at understøtte sagsbehandlernes rådgivning af de ledige, om godstransportchaufførområdet. Status for branchenetværk - Butik & Detail Se materialet til temadrøftelsen under pkt. 3. Udvikling af kursusudbuddet til IGU-elever AMK-Øst har taget initiativ til et samarbejde om at få oprettet AMU F/I 2 kurser til IGUelever. Der arbejdes med to netværk af kommuner i henholdsvis den nordlige og den sydlige del af regionen. Med regeringen og arbejdsmarkedets parters aftale om at forlænge IGU-ordningen til 2022 vil der fortsat være fokus på udvikling af uddannelsesindholdet i forløbene. Bilag Ingen bilag. 2 F/I: Flygtninge/Indvandrere 18

19 8. VEU-indsatsen 8c. Analyse af potentialet ved at nyuddannede specialister løser arbejdskraftmangel på Sjælland Anledning RAR- har som en del af strategi- og handlingsplanen for besluttet, at der skal gennemføres en analyse, der har fokus på potentialet ved, at nyuddannede specialister sluses ind i virksomheder med behov for specialiseret arbejdskraft. Indstilling Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at RAR- godkender fokus i analysen, og at Arbejdsmarkedskontoret (efter godkendelse i både RAR og RAR Sjælland) herefter igangsætter analysearbejdet. Opfølgning Igangsættelse af analyse. I første omgang indhentning af tilbud og valg af leverandør. Sagsfremstilling Rådet har som en del af sin strategi- og handlingsplan besluttet, at der skal gennemføres en analyse, der har fokus på potentialet ved, at nyuddannede specialister sluses ind i virksomheder med behov for specialiseret arbejdskraft. Analysens to dele: 1. Der gennemføres en afdækning af, hvilke grupper af virksomheder med potentiale for vækst og behov for arbejdskraft, der findes på Sjælland. I denne sammenhæng tages dels udgangspunkt i eksisterende klynger på Sjælland. Dels identificeres grupper af virksomheder, som ikke nødvendigvis arbejder inden for samme område, men har behov for samme type højtspecialiseret arbejdskraft. Det afdækkes, hvilke typer af arbejdsopgaver i virksomhederne, som specialisterne skal løse, samt hvilke kompetencer arbejdsopgaverne kræver. De konkrete behov, der afdækkes, vil blive søgt imødekommet i løbet af undersøgelsesperioden. 2. Herudover afdækkes virksomhedernes parathed og kapacitet til at indgå samarbejde om at afhjælpe arbejdskraftsudfordringerne, og det identificeres, hvilke indsatser virksomhederne især ser et potentiale for at bidrage til. I denne sammenhæng udarbejdes et konkret og prioriteret anbefalingskatalog over indsatsser, hvor de involverede aktørers roller og mulige aktiviteter er beskrevet. Analysen gennemføres af en ekstern konsulent, igangsættes inden sommer og færdiggøres i Bilag - Potentialet ved, at nyuddannede specialister løser arbejdskraftmangel uden for Storkøbenhavn. 19

20 9. Rekrutteringssituationen Anledning Rådet får på hvert møde en kort status på udviklingstendenserne og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet i RAR s område. Indstilling Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at Rådet drøfter udviklingen på arbejdsmarkedet. Opfølgning Notat med nøgletal offentliggøres på RARs hjemmeside. Sagsfremstilling STARs rekrutteringssurvey, Kvartalsrapport, 4. kvt Den seneste rekrutteringsanalyse fra STAR viser en forgæves rekrutteringsrate (FRR) på 22 pct. i Hovedstadsregionen, svarende til forgæves rekrutteringer målt over det seneste halvår. For hele landet ligger FRR på 23 pct. Det er især virksomheder inden for Transport (FRR 40 pct.), Bygge & Anlæg (FRR 36 pct.) og Hotel & Restauration (FRR 33 pct.), der i hovedstadsregionen har oplevet forgæves rekrutteringer. Desuden har virksomheder inden for Ejendomshandel & Udlejning (FRR 31 pct.), Handel (FRR 26 pct.) og Rejsebureauer, rengøring & anden service (FRR 25 pct.) oplevet vanskeligheder med at rekruttere. Flest konkrete forgæves rekrutteringer har været i brancher som Handel (3.830), Sundhed & Socialvæsen (3.320) og Videnservice (1.920). I hovedstadsområdet er der flest forgæves rekrutteringer på stillingsbetegnelserne social- og sundhedsassistent (1.380 svt. FRR 36 pct.), kok (860 svt. FRR 32 pct.), butiksassistent (850 svt. FRR 14 pct.) og rengøringsassistent (780 svt. FRR 21 pct.). Nøgletal Beskæftigelsen er fortsat høj og stigende (+2,3 pct.) fra 3. kvt til 3. kvt. 2018, svarende til fuldtidsbeskæftigede. Alle brancher (på nær Landbrug mv.) har haft stigende beskæftigelse i perioden. Bygge & Anlæg, Industri og Erhvervsservice har haft de største relative stigninger i beskæftigelsen. Størst absolut stigning ses inden for Erhvervsservice (+4.096), Handel, transport mv. (+3.288), Offentlige Erhverv (+3.182) samt Industri mm. (+2.374). Ledigheden er i RAR s område på 3,8 pct. i januar 2019 og er det seneste år faldet med 6,1 pct. med nogen variation for de forsikrede, hvor ledigheden er steget i 7 a-kasser: FTF-A (+249), Lederne (+109), Byggefagenes a-kasse (+32), EL-faget (+4), Økonomer (+84) Akademikernes (+296) og Lærerne (+13). I øvrige a-kasser er ledigheden faldet, mest for 3 STAR har fra efteråret 2018 ændret dataindsamlingsmetoden bag rekrutteringssurveyen, så dataindsamlingen nu målrettes via elektroniske jobopslag, og den person, der svarer på spørgeskemaet, er den person, som har stået for ansættelsen. Den nye metode gør det muligt at lave mere præcise opgørelser. Fremover angives en Forgæves rekrutteringsrate, FFR, som forholdet mellem de succesfulde og de forgæves rekrutteringsforsøg. Rekrutteringssurveyen offentliggøres nu kvartalsvis baseret på en løbende dataindsamling fra det seneste halve år (rullende halvår). 20

21 NNF (-25,4 pct. svt. 17 personer), DANA (-21,5 pct. svt. 51 personer) og FOA (-19,8 pct. svt. 284 personer). Ledigheden er også faldet meget for de ikke-forsikrede (-23,7 pct.) svarende til ledige. Jobomsætningen er stor og stigende på langt de fleste erhvervsområder - herunder også på de ufaglærte områder. Den største jobomsætning ses inden for Social- og Sundhed med knap og Handel med godt nyansættelser i perioden okt. 17 okt. 18. I 22 kommuner har der været stigende jobomsætning i perioden. Den samlede stigning i jobomsætning i Hovedstadsregionen er med +2,9 pct. større end på landsplan (+1,9 pct.) I Hovedstadsregionen forventes fortsat positiv udvikling frem mod udgangen af 2020 med stigende beskæftigelse (+2,3 pct. svt personer), stigende arbejdsstyrke (+2,0 pct. svt. ca personer) og faldende ledighed (-7,2 pct.) til ca fuldtidsledige 4. Udviklingen i rekrutteringssituationen Rekrutteringssituationen i Hovedstadsregionen ser samlet set ud til at være forbedret, hvilket bl.a. ses i forholdet mellem antal nyopslåede stillinger og udviklingen i arbejdskraftreserven på forskellige erhvervsområder, jf. markeringerne i de sidste kolonner i tabel 1 nedenfor 5. TABEL 1: Erhvervsgrupper med forgæves rekrutteringer, opslåede stillinger og arbejdskraftreserven. Udvikling i 3 mdrs. periode fra nov.17 jan.18 til nov.18 jan.19. Erhvervsgruppe Forgæves rekrutt. 2018E Antal Der har det seneste år været et minimalt fald i antal opslåede stillinger på Jobnet (-1 pct.). Samlet set er arbejdskraftreserven i samme periode faldet (-9 pct.). Faldet i arbejdskraftreserven ses stort set i alle erhvervsgrupper, bortset fra 4. Arbejdskraftreserven på Akademisk ar- Nov17- Jan18 Antal (gns. pr. mnd.) Nyopslåede stillinger Arbejdskraftreserven "Jobratio" jobopslag/arb.reserven Tendens Nov18- Jan19 Udvikling seneste år Udvikling seneste år Antal (gns. pr. mnd.) Antal i pct. NOTE: Arbejdskraftreserven er jobparate ledige med mere end 12 ugers sammenhængende offentlig forsørgelse (a-dagpenge eller kontanthjælp): Samme person kan tælle med flere gange. Totalen er unikke personer Nov17- Jan18 Antal (gns. pr. mnd.) Nov18- Jan19 Udvikling seneste år Udvikling seneste år Antal (gns. pr. mnd.) Antal i pct. Akademisk arbejde % % 0,15 0,12-0,03 Bygge og anlæg % % 0,22 0,18-0,04 Design, formgivning og grafisk arbejde % % 0,01 0,01 0,00 Hotel, restauration, køkken, kantine % % 0,05 0,06 0,00 Industriel produktion % % 0,03 0,05 0,02 It og teleteknik % % 0,14 0,16 0,02 Jern, metal og auto % % 0,18 0,36 0,17 Kontor, administration, regnskab og finans % % 0,06 0,06 0,00 Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepl % % 0,05 0,03-0,01 Ledelse % % 0,11 0,11-0,01 Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning % % 0,06 0,02-0,05 Nærings- og nydelsesmiddel % % 0,05 0,04 0,00 Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde % % 0,20 0,20-0,01 Rengøring, ejendomsservice og renovation % % 0,04 0,05 0,00 Salg, indkøb og markedsføring % % 0,06 0,06 0,00 Sundhed, omsorg og personlig pleje % % 0,39 0,46 0,07 Tekstil og beklædning % - 0, Transport, post, lager- og maskinførerarbejde % % 0,11 0,22 0,11 Træ, møbel, glas og keramik % Undervisning og vejledning % % 0,12 0,09-0,03 Vagt, sikkerhed og overvågning % % 0,17 0,39 0,22 I alt % % 0,28 0,31 0,02 Nov17- Jan18 Nov18- Jan19 Udvikling Fra Nov17- Jan18 til Nov18- Jan19 Fra Okt17- Dec17 til Okt18- Dec18 4 Fremskrivningerne baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets prognoser fra december Fremskrivningerne opdateres normalt 2 gange årligt i december og august. 5 Rød: Vanskeligere rekrutteringssituation, Gul: Uændret, Grøn: lettere rekrutteringssituation. Tendenskolonnen viser ikke niveauet for, hvor store rekrutteringsudfordringer der er inden for den pågældende erhvervsgruppe. 21

22 bejde er fortsat den absolut største med nu personer (stigning på +3 pct. svt. 417 personer). Den største relative stigning ses i erhvervsgruppen Ledelse (+6 pct. til nu personer) og det største relative fald ses hos Jern, Metal & Auto (-21 pct. med nu 648 personer). De største absolutte fald ses i erhvervsgruppen rengøring, ejendomsservice og Renovation (med 524 personer) og Transport, post, lager og maskinfører (med 499 personer). Siden sidste 3 måneders periode (jf. udviklingen fra sidste til næstsidste kolonne i tabel 1) er rekrutteringssituationen uforandret eller forbedret for alle erhvervsgrupper, og samlet set er tendensen gået fra Rød til Gul. Selvom arbejdskraftreserven samlet set er faldet med 9 pct., er den stadig ret høj med ca personer i hovedstadsregionen - herunder inden for en del erhvervsgrupper, hvor rekrutteringssituationen er vanskelig 6. Det gælder fx for erhvervsgruppen Hotel, Restauration, Køkken & Kantine, hvor arbejdskraftreserven nu er på godt personer og inden for Rengøring, Ejendomsservice & Renovation, hvor arbejdskraftreserven nu er på ca personer. På flere relevante stillingsbetegnelser på områder med mangel på arbejdskraft er der fortsat ledige i arbejdskraftreserven, fx Køkkenmedhjælper (849), rengøringsassistent (1238), butiksmedhjælper (588) og bogholderi- og regnskabsassistent (162). Inden for erhvervsgruppen Sundhed, Omsorg & Personlig Pleje er rekrutteringssituationen fortsat vanskelig. Gennem det seneste år er antal opslåede stillinger på Jobnet steget (+9 pct.), mens arbejdskraftreserven er faldet (-7 pct.), og nu er på personer. Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er i Arbejdsmarkedsbalancen udpeget som mangelområder i 1. halvår samtidig er der henholdsvis 217 og 57 ledige i arbejdskraftreserven. Jobcentrets kontakt med virksomheder med forgæves rekrutteringer I forbindelse med Rekrutteringssurveyen spørges virksomheder, der har oplevet forgæves rekruttering, om de ønsker at blive kontaktet af jobcentret. I hovedstadsregionen har 133 virksomheder med i alt 140 stillingsopslag ønsket kontakt og dialog om rekruttering. Ved 13 stillingsopslag fordelt på 8 virksomheder har det ikke været muligt at finde egnede/ønskede kandidater. Det er især vanskeligt at rekruttere SOSU-assistenter, faglærte kokke, elektrikere, salgskonsulenter og en elektronikarbejder. Alle virksomheder er forsøgt kontaktet af det respektive jobcenter. Meldinger om mangel på arbejdskraft i medierne Der har i 2019 endnu ikke været meldinger i medierne fra konkrete virksomheder om mangel på arbejdskraft i RAR-s område. Bilag - Nøgletal for arbejdsmarkedet, RAR, Marts Rekrutteringssurvey for 4. kvt link til STARs hjemmeside 6 Brancher i den offentlige sektor vil ofte have relativt flere opslåede stillinger, da det er et krav, at offentlige arbejdsgivere skal opslå ledige stillinger. 22

23 10. Strategi for kommunernes anvendelse af nytteindsats Anledning Rådet besluttede på Rådsmødet den 28. september 2018, at Sagsudvalget skulle tage en yderligere drøftelse af strategien for nytteindsats med fokus på målgrupperne for nytteindsats samt effekterne af indsatsen. Drøftelserne skulle ske med udgangspunkt i eksempler fra jobcentrenes indsendte evalueringsmateriale ifm. ansøgning om forlængelse af dispensation supplereret med data fra jobindsats.dk. Indstilling Sagsudvalget indstiller til Rådet, at udkast til strategi for brug af nytteindsats i kommunerne godkendes, og at rådet nævner strategien i nyhedsbrevet. Opfølgning Strategien lægges på RAR s hjemmeside og næves i nyhedsbrevet efter mødet. Sagsfremstilling Sagsudvalget indstiller på baggrund af yderligere drøftelser af strategien for brug af nytteindsats i kommunerne, at strategien godkendes med følgende ændringer (som er markeret med rødt i vedlagte bilag): På side 2, (3. pind): kravet om, at TR skal bakke positivt op om ansøgning, er der ikke hjemmel til at kræve, hvorfor dette slettes. På side 2, (3. pind): ordet relevant tilføjes, så der står: Relevant tillidsrepræsentant på en arbejdsplads, hvor der etableres nytteindsats. Derudover efterspurgte Rådet på mødet den 28. september 2018 mere information om effekten af nytteindsats. AMK Øst har på baggrund heraf set nærmere på andelen af kontanthjælps- og a-dagpengemodtagere, som hhv. 3 og 6 måneder efter endt nytteindsatsaktivering er uden offentlig forsørgelse, jf. tabel 1. Der er desværre ikke afgangstal for uddannelseshjælpsmodtagere, hvorfor de ikke er med i tabel 1. Tabel 1. Andel der er selvforsørgende hhv. 3 og 6 mdr. efter afslutning af nytte - indsats i region i 2017 fordelt på målgrupper Andel i beskæftigelse 3 mdr. efter aktivering (pct.) Andel i beskæftigelse 6 mdr. efter aktivering (pct.) Dagepengemodtagere 21,1 26,3 Jobparate kontanthjælpsmodtagere 22,3 29,2 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 4,5 4,5 Kilde: (Dagpengemodtagere): Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) Kilde (Kontanthjælpsmodtagere): Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM), Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM). Anm.: Tabellen viser andelen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der hhv. den 182. dag og den 91. dag har afsluttet et aktiveringsforløb og ikke længere modtager offentlig forsørgelse. Som beskæftigelse regnes også SU-godkendte uddannelser samt voksenlærlingeforløb. Generelt synes der (med undtagelse af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere) at være en stigende afgang til selvforsørgelse over tid efter deltagelse i nytteindsats. Der 23

24 synes endvidere at være en vis spredning i afgangsraterne til selvforsørgelse efter deltagelse i nytteindsats mellem de enkelte kommuner i regionen. Jobparate kontanthjælpsmodtagere har den højeste afgang til selvforsørgelse efter deltagelse i nytteindsatsforløb både 3 og 6 måneder efter afslutning af aktiveringsforløbet. Dagpengemodtagernes afgang til selvforsørgelse efter deltagelse i nytteindsatsforløb ligger en smule under niveauet for de jobparate kontanthjælpsmodtagere både 3 og 6 måneder efter afslutning af aktiveringsforløbet. Det er dog her vigtigt at være opmærksom på, at kun fire kommuner anvender nytteindsats i beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere, hvorfor man skal være varsom med at konkludere for meget på afgangsraterne for denne målgruppe. Samlet har kun 44 dagpengemodtagere i region været i nytteindsats i 2017, jf. tabel 2. Det samme gælder for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Kun 11 kommuner anvender i begrænset omfang nytteindsats over for denne gruppe, og derfor skal man også her være varsom med at konkludere for voldsomt. Afgangsraterne blandt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ligger et godt stykke under niveauet for de jobparate kontanthjælpsmodtagere, men bygger som sagt på et spinkelt datagrundlag. Samlet har kun 108 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i region været i nytteindsats i 2017, jf. tabel 2. Tabel 2. Antal aktiverede i nytteindsats i region i 2017 fordelt på målgrupper Målgruppe Antal aktiverede i nytteindsats Dagpengemodtagere 44 Jobparate kontanthjælpsmodtagere Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 108 Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere Kilde: AMANDA, Arbejdsmarkedsportalen, Resultatdata og AMFORA Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for blive øget ved næste opdatering. Antal Aktiverede personer, der har været aktiveret i kortere eller længere tid inden for den viste periode. De jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er en af de primære målgrupper for nytteindsats, og hvor der er størst volumen i indsatsen (2.831), har den højeste afgangsrate til selvforsørgelse på såvel kort som lang sigt. Lidt under en fjerdedel er således selvforsørgende efter 3 måneder og lidt flere efter 6 måneder, jf. tabel 1. De åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, som ligeledes er en af de primære målgrupper for nytteindsats (573), udgør den næsthøjeste målgruppe for nytteindsats. Der findes ikke effekttal for åbenlyst uddannelsesparate, men evalueringer fra jobcentrene viser, at der også er en vis afgang fra denne målgruppe, jf. vedhæftede bilag

25 Bilag: Nyt udkast til Strategi for brug af nytteindsats i kommunerne Notat vedr. Afgang til selvforsørgelse efter deltagelse i nytteindsats 25

26 11. Rådets opgave ift. KLV-lister Anledning RAR drøftede på sit møde 28. september 2018 Sagsudvalgets og Formandsskabets tilbagemelding til rådet vedr., hvad der indgår i rådets opgaver med at overvåge KLV-listerne. På baggrund af drøftelserne besluttede rådet, at Sagsudvalget skulle drøfte sagen igen, herunder se på effekterne af hhv. nytteindsats, løntilskud og virksomhedspraktik. Indstilling Sagsudvalget indstiller til rådet, at overvågning af kommunernes anvendelse af virksomhedspraktik, nytteindsats og ansættelse med løntilskud fortsættes på følgende måde: Alle rådsmedlemmer og suppleanter modtager (som hidtil) de kvartalsvise lister med mulighed for at søge på kommuner, virksomheder mv. På baggrund af listerne kan rådets medlemmer stille spørgsmål eller tage problemstillinger op i Rådet/ Sags-udvalget. Rådet modtager til hvert møde (som hidtil) supplerende statistik (jf. pkt. 14), og herudover genereres fremover en ny tabel som viser afgang til ordinær beskæftigelse (uden offentlig forsørgelse) hhv. 3, 6 og 12 måneder efter endt aktivering i hhv. nytteindsats, løntilskud og virksomhedspraktik. Sagsudvalget kan (som hidtil) på baggrund af lister, statistik eller fx konkrete dispensationssager rette henvendelser til kommuner med henblik på nærmere at få redegjort for anvendelsen. Opfølgning Alle rådsmedlemmer og suppleanter modtager fremover KLV-lister og supplerende statistik. Sagsfremstilling Af 31, stk. 1 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, fremgår, at kommunerne løbende skal underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats. Underretningen sker via et landsdækkende it-system, som STAR stiller til rådighed for kommunerne. Opgørelserne (KLV-listerne) er som udgangspunkt tilgængelig ca. 1½ måned efter afslutningen på et kvartal. KLV-listerne giver oplysninger om navn, størrelse, branche, sektor, geografisk placering, periode og stillingsbetegnelse for de virksomheder, hvor løntilskuds- og virksomhedspraktikforløbene har fundet sted. Endvidere sammenholdes oplysningerne med de deltagende personers seneste beskæftigelse. 26

27 Adgang til Rådets fortrolige KLV-lister sker via Filkassen. Rådets medlemmer får tilsendt link og password, når KLV-listen er lagt på. Det fremgår af 11, stk. 2 i bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, at data i KLV-listerne skal tilgå det regionale arbejdsmarkedsråd i et format, som gør det muligt at behandle data. Det fremgår endvidere af 11, stk. 3 i nævnte bekendtgørelse, at det med det regionale arbejdsmarkedsråd kan aftales, at der også skal oplyses om indhold og formål i hvert forløb. Dette sker ikke løbende, men kan bringes i anvendelse i særlige tilfælde. Sagsudvalget har således tidligere hørt tre kommuner om deres anvendelse af (udvalgte) stillingsbetegnelser i nytteindsatsen, herunder indholdet i nytteindsatsen. AMK Øst udarbejder i tillæg til KLV-listerne oversigter over de mest anvendte stillingsbetegnelser, som den virksomhedsvendte aktivering finder anvendelse indenfor. Oversigterne indgår i materialet til rådsmøderne. Afgang fra hhv. løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats i RAR Som nævnt indledningsvist har RAR bedt Sagsudvalget om at se på effekterne af hhv. nytteindsats, løntilskud og virksomhedspraktik og inddrage disse i drøftelserne om hvad, der skal indgå i rådets opgave i forhold til KLV-listerne. AMK Øst har på baggrund heraf udarbejdet en tabel (vedlagt som bilag), der viser afgang til ordinær beskæftigelse hhv. 3, 6 og 12 måneder efter endt aktivering i hhv. nytteindsats, løntilskud og virksomhedspraktik for målgrupperne: dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Tabellen omfatter hele Fremadrettet vil der blive set på det senest tilgængelige kvartal. Som det ses af tabellen, er privat og offentligt løntilskud de aktiveringsredskaber, som for alle tre målgrupper - både på kort og lang sigt - giver den højeste afgang til ordinær beskæftigelse. For så vidt angår jobparate kontanthjælpsmodtagere ses det, at aktivering med nytteindsats giver en lidt højere afgang til ordinær beskæftigelse end virksomhedspraktik (målt 3 mdr. og 6 mdr. efter endt aktivering), hvilket bl.a. er udtryk for, at formålet med de to redskaber (og dermed også visitationen) kan være forskellig: Nytteindsats: at gøre nytte for ydelsen og Virksomhedspraktik: afklaring af beskæftigelsesmål mv.. Ressourcestærke ledige som visiteres til nytteindsats, kan have nemmere ved at finde ordinær beskæftigelse end tilfældet er for personer i virksomhedspraktik, hvor praktikken måske i højere grad er et led i en afklaringsproces. 12 mdr. efter endt aktivering med nytteindsats har jobparate kontanthjælpsmodtagere dog en lidt lavere afgang til ordinær beskæftigelse end efter endt aktivering med virksomhedspraktik. 27

28 For hhv. dagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ses det, at nytteindsats hhv. 3, 6 og 12 måneder efter endt aktivering giver den laveste afgang til ordinær beskæftigelse (ud af alle 3 redskaber). Det skal dog her bemærkes, at afgangsraten til ordinær beskæftigelse stiger over tid, således, at afgangen til ordinær beskæftigelse 12 mdr. efter endt aktivering i nytteindsats er betydelig højere end status efter hhv. 3 og 6 mdr. Samtidig er disse to målgrupper ikke primære målgrupper for nytteindsats. Bilag Tabel: Andel i beskæftigelse hhv. 3, 6 og 12 mdr. efter afslutning af tilbud i hhv. løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats, RAR

29 12. Kommende møder og drøftelser i rådet Anledning Rådet og formandskabet drøfter på hvert møde emner for de kommende møder i RAR, herunder forslag til temaer. Indstilling Formandskabet indstiller: At rådet drøfter de kommende møder og eventuelt kommer med forslag til emner. At tema for møde den 24. juni bliver Ungeindsatsen den forberedende grunduddannelse (FGU) den arbejdsmarkedspolitiske vinkel Opfølgning - Sagsfremstilling Rådet forelægges på hvert møde en oversigt over kommende møder. Dagsorden for de enkelte møder justeres i overensstemmelse med rådets beslutninger. Udover de faste emner i årshjulet kan RAR planlægge temadrøftelser af aktuelle emner. Det foreslås, at rådet beslutter emne for rådets temadrøftelse på juni-mødet. Formandskabet indstiller, at det bliver Ungeindsatsen den forberedende grunduddannelse (FGU) den arbejdsmarkedspolitiske vinkel. Liste med temaer som rådet løbende har foreslået: Ungeindsatsen den forberedende grunduddannelse (FGU) den arbejdsmarkedspolitiske vinkel Udenlandsk arbejdskraft, herunder WorkInDenmarks indsats og kommunernes arbejde med at modtage udenlandsk arbejdskraft. Løbende afrapportering fra branchenetværk - fokus på resultatet af deres arbejde Handicapindsatsen Akademikerindsatsen praksisnært Bilag - Kommende møder i RAR 29