Pak Papir LEDER. Nr februar branchebladet emballage og papir

Transkript

1 Pak Papir Nr februar 2011 LEDER Efterlønnen blev redningsplanken Regeringen vil fjerne efterlønnen som en velfærdsydelse og bruge de mange milliarder til at finansiere skattelettelser - på sigt. To grafiske efterlønnere fortæller inde i bladet om, hvordan de kan takke efterlønnen for at være kommet videre i livet, efter at de på grund af et langt arbejdsliv i branchen var blevet nedslidte. - Lad ikke efterlønnen forsvinde, lyder deres appel. Lønstatistikken for 2010 er på vej ud i afdelingerne, men vi fortæller om hovedtallene fra den omfattende undersøgelse, som har sendt emballagefolkene i et mindre løn-minus, mens papirmedarbejderne har fået en pæn timelønsstigning. Mange skolebørn har ingen eller meget begrænset viden om fagbevægelsen, og mange steder er LO s skolekontakt-funktion ikke aktiv længere. Den situation oplever man ikke i Randers. Her er 3F Grafisk Gruppes formand Jan Guldmann en meget efterspurgt foredragsholder i både folke- og privatskoler. Han har det rigtige tag på de unge. branchebladet for emballage og papir

2 Forhandlingssekretær Peter Andersen, 3F, erindrer ikke at have oplevet timelønstilbagegang i den mangeårige periode, der er blevet lavet lønstatistikker for emballage- og papirområdet. Men i 2010 faldt gennemsnitstimelønnen på emballageområdet - om end kun med 0,13 kroner. Til gengæld steg timelønnen for medarbejderne på papirvirksomhederne med 4,78 kroner. - Emballageområdet har betalt en meget høj pris for finanskrisen, siger Peter Andersen. Frem og tilbage for lønnen i papir- og emballageindustrien i 2010 Peter Andersen, forhandlingssekretær i 3F s Industrigruppe, udtalte ved offentliggørelsen af lønstatistikken for 2009 næsten profetisk: - Jeg tror ikke, at der i 2010 kan hentes markante lønstigninger hjem ved lokalforhandlingerne efter arbejdsgivernes udmeldinger i overenskomstforhandlingerne. Desværre er profetien gået hen og blevet virkelighed, for i forbindelse med offentliggørelsen af lønstatistikken for 2010 kunne forhandlingssekretæren konstatere en timelønstilbagegang i emballagebranchen på 0,13 kroner. Til gengæld var der lejlighed til at glæde sig over en fremgang på 4,78 kroner på papirfremstillingsvirksomhederne. Hvor emballagebranchen ellers i en årrække har oplevet tilbagegang i virksomhedsantallet, er antallet i 2010 steget fra 78 til 80 virksomheder, som er omfattet af statistikken. 14 mindre virksomheder inden for branchen har ikke bidraget til statistikken. Trods fremgang i virksomhedsantallet er der alligevel en afgang af medarbejdere fra branchen på hele 179 medlemmer, så det samlede antal beskæftigede i dag er De har tillige - i hvert fald gennemsnitligt - måttet notere en tilbagegang på 0,13 kr. i timen, så den gennemsnitlige timeløn er på 159,31 kroner. Dette beløb omfatter også produktionsbonus, spildbonus, anciennitetstillæg, kvalifikationstillæg, maskintillæg, tilstedeværelsestillæg, uddannelsestillæg, ekstra feriepenge og overskudsdeling ud over den nøgne timeløn. Til gengæld er egentlige ulempetillæg, skifteholdstillæg, smudstillæg, ligesom overenskomststemt arbejdsmarkedspension og udbetalinger til tøj og sko ikke indeholdt i tallene. Bølgepapvirksomhederne er de hårdest ramte på medarbejdersiden. Her er der tilsammen 192 færre medarbejdere i 2010-statistikken end i den tilsvarende fra Til gengæld er der beskeden medarbejderfremgang på områderne kartonnagevirksomheder og etiket- og papirvarevirksomheder. Forhandlingssekretær Peter Andersen, 3F: - Emballageområdet har været hårdt ramt af krisen. - Når industrien flytter ud, rammer det bølgepapområdet hårdt, siger Peter Andersen. - For så køber industrivirksomhederne bølgepappet i det land, hvortil de flytter. Importen af bølgepap til Danmark er steget stærkt de seneste 20 år, så den i dag udgør over 30 procent. Gennem de seneste 10 år er beskæftigelsen halveret på bølgepapområdet. Udviklingen i timeløn sammenholdt med forbrugerprisindekset. Flerårige aftaler spiller ind Peter Andersen forklarer tilbagegangen på 0,13 kroner i timen med, at der i 2009 var en pæn timelønsfremgang, fordi parterne på mange virksomheder havde forhandlet sig frem til flerårige aftaler. - Men det er første gang, jeg har oplevet en timelønstilbagegang eller nærmere en status quo på hovedområdet, siger Peter Andersen. - Det er et udtryk for, at emballageområdet har betalt en meget høj pris for følgerne af krisen. Når der kommer lønstigninger i industrien, vil det blive meget svært at skaffe arbejdskraft i emballageindustrien, forudser Peter Andersen. Inden for lønstatistikkens øvrige områder er der næsten status quo i bølgepapvirksomhederne med et lille plus på 38 øre i timen, mens plast- og folievirksomhederne har måttet notere en tilbagegang på 62 øre. På kartonnageområdet er der en tilbagegang på 2,85 kroner, 2 Pak & Papir 1 / februar 2011

3 Hovedtal for fem virksomhedstyper 2010 Antal virksomheder Antal medlemmer Gennemsnitlig timeløn Gennemsnitlig ugeløn Bølgepapvirksomheder , ,69 Plast- og folievirksomheder , ,7 Kartonnagevirksomheder , ,91 Etiket- og papirvarevirksomheder m.m , ,75 Antal/gennemsnitsløn emballage , ,47 Papirfremstillingsvirksomheder , ,33 men det skal ses i lyset af, at der i 2009 var en pæn stigning på cirka ni kroner i timen til medarbejderne i denne gruppe, så det dækker over store udsving i perioden fra 2009 til I etiket- og papirvaregruppen, der også omfatter konvolut- og papirposeområdet, er der sket en pæn stigning på 4,36 kroner. Lønmæssigt halter denne gruppe efter de øvrige, men har nu fået et løft. - Tilbagegangen i medarbejderantallet var noget mindre i 2010 end i 2009, men det er igen bølgepapindustrien, der er mest udsat, siger Peter Andersen. Fremgang på papirområdet For papirfremstillingsvirksomhederne gælder det, at der stadig er seks virksomheder med i statistikken. Ligesom i 2009 er der tilbagegang i medarbejderantallet på 29, men her er der til gengæld en pæn fremgang i timelønnen. Hele 4,78 kroner er det blevet til. P P Lønudviklingen papiområdet (Industriens Overenskomst) pr. time ,70 kr ,00 kr. 1,67 kr. 5,98 kr ,07 kr ,28 kr ,68 kr ,07 kr. 4,78 kr. 2,76 kr ,14 kr ,06 kr ,44 kr ,23 kr. 1,08 kr ,37 kr. 753 Timelønsudviklingen på papirområdet fra 2000 til 2010 pr. time ,52 kr ,24 kr. -1,45 kr ,61 kr ,07 kr. 771 Lønudviklingen emballageområdet pr. time ,05 kr ,68 kr ,73 kr ,27 kr ,00 kr ,38 kr ,38 kr ,67 kr ,05 kr ,73 kr ,78 kr Lønstatistik til marts Den samlede lønstatistik med virksomhedsoplysninger, løntal og tillidsmandsoplysninger fra de enkelte arbejdspladser vil ligge klar i midten af marts. Lønstatistikken kan bestilles i din 3F-afdeling, der rekvirerer lønstatistikken fra forbundet. Statistikken har varenummer ,26 kr. 1,42 kr ,04 kr ,09 kr ,21 kr. 5,50 kr ,25 kr ,59 kr ,10 kr. 4,56 kr ,35 kr ,13 kr ,67 kr ,15 kr ,78 kr. 4,29 kr. Timelønsudviklingen på emballageområdet i 1995 til 2010 pr. time. 159,44 kr ,54 kr. -0,13 kr. 159,31 kr Pak & Papir 1 / februar 2011

4 Når efterlønnen er redningsplanken Jan og Knud Erik var nedslidte efter årtier i emballagebranchen. For dem har efterlønnen været en solid redningsplanke. René har blandt andet pådraget sig en skulderlidelse, men kan hverken få førtidspension eller fleksjob og måske slet ikke efterløn, når den tid kommer. - Der var Henning Der var Jan Der var Gunnar Der var Jens Og der var Erik, og der var også alle de andre, der blev reddet ud af arbejdsmarkedet, fordi de kunne komme på efterløn. Det er formanden for 3F Grafisk i Kolding, Steen Madsen, der gør status over de mange medlemmer af fagforeningen, som gennem årene har haft stor gavn af efterlønnen. De har været nedslidte og belastede med arbejdsbetingede skader og lidelser, som de i flere tilfælde ikke har kunnet få anerkendt som erstatningsberettigede, fordi lidelsen ikke har stået på fortegnelsen over erhvervssygdomme. - Det er alle sammen mennesker, der ryster uforstående på hovedet, når de skal høre på bemærkninger om, at efterlønnen skal fjernes, fordi den er unødvendig og kun tilgodeser de privilegerede. Vores branche er præget af mange nedslidningstilfælde, og jeg har slet ikke Knud Erik Hansen nød efterlønsperioden med familien og ikke mindst hunden Mille. - Jeg ville ikke have kunnet klare de sidste år på arbejdsmarkedet, siger han. 4 Pak & Papir 1 / februar 2011

5 Jan Christoffersen var stærkt nedslidt, men efterlønnen blev hans redningsplanke, så der stadig er et liv tilbage, der er værd at leve. fantasi til at forestille mig, hvad man vil stille i stedet for efterlønnen, når vore nedslidte kammerater har behov for mindre belastende job eller helt at komme væk fra arbejdsmarkedet, siger Steen Madsen. - Efterlønnen kan vi ikke undvære. Den har givet mange nedslidte kolleger et tåleligt liv. Det mener Jan Christoffersen også. Han nåede at arbejde i mere end 30 år på Dansk Kraftemballage/Smurfit Kappa i Kolding, men loyaliteten over for arbejdspladsen havde en pris - en række lidelser, alle erhvervet i forbindelse med udøvelse af jobbet ved klæbemaskinen. - Ja, der kom mange lidelser efter et hårdt arbejde gennem en årrække, fortæller Jan Christofferen: - Det første, der meldte sig, var en nedslidt menisken i knæene. Den blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen i 2001, men blev ikke anerkendt, fordi lidelsen ikke er omfattet af Arbejdsskadeloven. - Et par år senere fik jeg konstateret en lidelse i højre skulder på grund af nedslidning. Halvandet år efter anmeldelse bliver sagen afgjort med en afvisning. Jeg opfylder ikke Arbejdsskadestyrelsens betingelser for anerkendelse af skulderlidelsen Rotator Cuff-syndrom. - Den tredje anmeldelse skrives, da det konstateres, at jeg har pådraget mig slidgigt i venstre skulder. Den bliver anmeldt i december 2003 og afgøres endeligt i april 2005 med et afslag, fordi lidelsen ikke er nævnt i Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, fortæller Jan Christoffersen. Han måtte forlade sit job på grund af de forskellige nedslidningsskader som 62-årig, hvor han gik på efterløn. - Det var den almindelige opfattelse dengang, at når man var fyldt 60, var nedslidt og var berettiget til efterløn, så valgte man også denne løsning, men jeg valgte løsningen mod min vilje. Jeg havde gerne fortsat, men kunne ikke holde til det i den fysiske tilstand, jeg befandt mig i, siger Jan Christoffersen. Mandskabsaftalen på virksomheden blev opsagt i 1999, og belastningen af de enkelte medarbejdere blev øget. Det medførte i årene efter flere arbejdsbetingede lidelser hos et større antal medarbejdere, som blev nedslidt på grund af overbelastning af forskellige legemsdele. - Jeg fik det tydeligvis bedre, når jeg selv genoptrænede min krop med motion og cykelture og helt undgik arbejdslivets belastninger, men det var ikke rart at skulle forlade arbejdslivet på grund af nedslidning. Kollegerne savnede jeg meget, siger Jan Christoffersen, der erkender, at efterlønnen blev hans redningsplanke: - Uden den havde jeg været nødt til at fortsætte, og så ville lidelserne være blevet værre, og jeg kunne til sidst ikke løfte en papirspose, så svage var arme og skuldre. Stansemaskiner i 40 år Knud Erik Hansen arbejdede på Dansk Kraftemballage/Smurfit Kappa i Kolding i cirka 40 år. Hans arbejde var primært ved virksomhedens stansemaskiner, og han måtte i 2006 som lige fyldt 60-årig gå på efterløn på grund af nedslidning. Det var en belastende skulderlidelse, der tvang ham væk fra jobbet. - Når jeg skulle klare nogle tunge løft, skulle jeg spørge mine kolleger, om de ville give mig en hånd, fordi jeg ikke kunne klare det selv. Det var ydmygende i længden at stå i den situation, men kollegerne sagde ikke nej en eneste gang. Men i længden var det ikke holdbart, at de skulle belastes af mine tunge løft, når 5 Pak & Papir 1 / februar 2011

6 de havde deres egne, siger Knud Erik Hansen. - Mange arbejdsfunktioner var stadig manuelle, og efter så mange år på jobbet, så var det næsten umuligt at undgå nedslidningen. Der er mange kolleger, som har været lige så længe på arbejdspladsen som jeg, og de håber også på efterlønnen som det tidspunkt, hvor de får mulighed for at komme sig oven på det hårde arbejdsliv. De sidste år af mit arbejdsliv kunne jeg godt have undværet på grund af smerter ved løftesituationerne. Smerterne tog til i styrke, og til sidst fik jeg så et mindre belastende arbejde, men det var heller ikke nok. I dag er jeg stadig belastet. Skal jeg fra førersædet tørre forruden i bilen af indefra, må jeg opgive på grund af skuldersmerter, siger Knud Erik Hansen. Hvad så uden efterlønnen? Grafisk gruppeformand Steen Madsen lytter til de to beretninger: - Hvis ikke efterlønnen havde eksisteret, hvad kunne situationen for Jan og Knud Erik være endt med? Det kunne være blevet til en langtidssygemelding, som mange af kollegerne oplever. Når de 52 uger var forløbet, ville det måske være blevet en fortsættelse på kontanthjælp, og har du eksempelvis en kone, der brutto tjener mere end kroner om måneden, er der intet at hente. Så bliver du bedt om at sælge hus eller opsige opsparede pensioner og leve af det. Det ville have været vilkårene, hvis der ikke havde været en efterlønsordning. Det er elendige vilkår, man byder en gruppe lønmodtagere, som har arbejdet hårdt - ja, så hårdt, at de faktisk er blevet uarbejdsdygtige. De havde været rigtig skidt stillet uden efterløn. Steen Madsen peger også på, at regeringen har bebudet, at de, der rammes af nedslidning, kan få et fleksjob eller førtidspension, men ingen af de to muligheder er hidtil blevet uddelt af regeringen med rund hånd. Det har tværtimod været særdeles vanskeligt at få tildelt en af de to former, og det stiller mange dårligt. Ren tågesnak Den situation kan 45-årige René Jørgensen også risikere at komme til at stå i, selvom han ikke er berettiget til efterløn nu. Siden 1985 har han arbejdet på Dansk Kraftemballage/Smurfit Kappa. Hans arbejdsområde har hovedsageligt været produktion af massivpap. Efter lang tids sygdom og 19 års ansættelse bliver han i 2004 afskediget i en alder af 40 år. Han har en skulderlidelse og deltager efterfølgende i flere kommunale afklaringsforløb på forskellige institutioner, ligesom han også gennemgår en række operationer foretaget af blandt andet nogle af landets førende specialister. Men det medfører ikke, at han kan vende tilbage til arbejdsmarkedet igen. - Jeg har fået det værre gennem årene - også i hovedet. Det er meget belastende at komme til afklaringer i én uendelighed og hver gang føle sig kasseret, siger René Jørgensen. - Jeg har ikke kunnet få hverken fleksjob eller førtidspension, selvom man så sent som i april 2010 konkluderede, at arbejdsevnen er nedsat til det ubetydelige inden for ethvert erhverv, så jeg vil reelt aldrig komme i gang på et normalt arbejdsmarked igen, siger René Jørgensen. Han er yderligere blevet stillet en afklaring i udsigt, og samtidig har man forlangt, at han skulle indløse sin kapitalpension og dele den op i tilpas store portioner, så man bliver fri for at udbetale ham kontanthjælp i en længere periode på flere måneder. René Jørgensens sag har også lidt under, at han har skiftet sagsbehandler i én uendelighed. - Det er ren tågesnak, politikerne leverer, når de bruger førtidspension og fleksjob som alternativer til efterlønnen, fastslår grafisk gruppeformand Steen Madsen. - For en meget stor gruppe mennesker er der ikke andre alternativer end efterlønnen. Med truslen om en afskaffelse af efterlønnen er man på vej til Den moderne fattiggård med alt, hvad det indebærer af elendighed. P P René Jørgensen føler, at han befinder sig på Den moderne fattiggård, hvor han endda har måttet kæmpe for blot at få kontanthjælp. 6 Pak & Papir 1 / februar 2011

7 Det kan jeg male lige så godt Steen Monbjerg Møller arbejder til daglig på Amcor Flexibles i Horsens, men takket være en kunstnerisk åre glæder han også andre og sig selv ved at være kunstner i fritiden - med udstillinger i både ind- og udland. Det billede kan jeg sgu male lige så godt selv. Steen Monbjerg Møller, 43, og operatør på Amcor Flexibles Raackmann i Horsens, lod det ikke bare blive ved det bramfri udsagn, da han og konen havde købt et ganske nydeligt maleri i en møbelforretning. Han gjorde noget alvorligt ved sagen, anskaffede sig pensel, maling og lærred - og i dag udstiller han fast på flere gallerier i både ind- og udland. Men der er endnu et stykke vej til, at han kan leve af maleriet på fuldtid. - Kollegerne kommer ellers med mange bemærkninger om, at jeg nok snart bliver millionær, fordi jeg har travlt med maling og pensel, men det har nu lange udsigter, siger Steen Monbjerg - mellemnavnet er også hans kunstnernavn. Monbjerg, der privat bor i Juelsminde, maler ikke derhjemme, men i et kunstnerkollektiv i Horsens nu nedlagte statsfængsel. - Jeg maler ikke direkte i naturen, men lader fantasien råde, når jeg står foran staffeliet. Det er abstrakt kunst, men ser man nøjere efter, er det tydeligt, at der er tale om landskabsmotiver, siger Steen Monbjerg. - Landskaber kan folk godt lide at have hængende i deres stuer, og da jeg selvfølgelig gerne vil have købere af mine malerier, følger jeg deres ønsker, og jeg er også modtagelig for bestillinger, hvor kunderne selv giver udtryk for eksempelvis den farvesammensætning, de gerne vil have. Allerede som barn dyrkede Steen Monbjerg tegningens kunst, men dengang drømte han ikke om at blive kunstner. - Det var da også lidt af en tilfældighed, at jeg kom i gang, siger Steen Monbjerg. - Men nu kører det godt, og da jeg er meget effektiv, når jeg er i sving, så bliver det til mange malerier i løbet af et år. Gode gallerikontakter I det tidligere statsfængsel er der både atelier og gallerifunktion, og her kommer mange kunstinteresserede til stedet, som også fristes til at købe Steens og de øvrige kunstneres værker. Men 3F eren har også flere galleriforbindelser i både ind- og udland, som sørger for at afsætte hans malerier til samlere. - Det er selvfølgelig vigtigt at have en velfungerende salgsfunktion, for det er ikke alene af lyst, jeg bruger tid med pensel og maling. Det skal også gerne belønnes med omsætning, og jeg er ikke bange for at kontakte gallerier og kunsthandlere for at gøre dem opmærksomme på, at jeg laver kunst, som de måske også kunne have fornøjelse af at formidle. - Selvfølgelig er jeg ikke en verdensberømt kunstner, men man er nødt til at gøre opmærksom på sig selv, hvis man vil frem i søgelyset, og det er altså nemmest og mest effektivt, hvis det er gennem gallerier, den aktivitet foregår. De har jo i forvejen kontakt med interesserede købere, og ikke mindst har de gode forbindelse med virksomheder, der gerne vil købe kunst til udsmykning på virksomheden. Men jeg tager også selv kontakt til kunder, hvis jeg får en fornemmelse af, at de er interesserede, siger Steen Monbjerg. - Jeg er alsidig i mit stilvalg, men det er oftest landskabsmotiverne, jeg vender tilbage til. Der er også kolleger hos Amcor Flexibles, der har investeret i et Monbjerg-værk. - Men jeg går nu ikke rundt og holder salgstaler. Det er dem selv, der har valgt at købe, og jeg kan selvfølgelig heller ikke give garantier for, at malerierne bliver mere værd, men jeg håber, de har en daglig glæde af at se på maleriet, når det hænger hjemme ved dem. Det er ikke den store samfundskritiske kunst, men billeder der kan skabe varme og glæde gennem farver og motiv. Kollegerne siger deres mening Steen Monbjerg er vant til at skulle tage mange diskussioner med kollegerne om kunsten - især i frokostpausen. - Mænd er jo ikke slemme til at rose hinanden, så det er ret sjældent, de ligefrem roser mine billeder. De fleste vil jo gerne kunne se, hvad billederne forestiller, men de gider sjældent besøge én af mine udstillinger, siger Steen Monbjerg, der gerne vil kunne leve af maleriet: - Men som familiefar har man brug for en fast indtægt, så jeg giver mig ikke ud i et risikabelt liv som fuldtidskunstner, før jeg har mere fast grund under fødderne. - Heldigvis har jeg en dejlig kone, så vi kan i fællesskab få etableret et godt familieliv, hvor der også bliver plads til min interesse for maleriet. P P 7 Pak & Papir 1 / februar 2011

8 Robotten klarer det tunge Først var der stor skepsis hos de to ilæggere på SCA Packaging i Grenaa, men nu har Kai og Jan vænnet sig til den milliondyre robot. De har fået større frihed i arbejdet og slipper for den tunge del af arbejdsfunktionen. Den kan klare op til kasser i timen - 24 timer i døgnet. Dens bevægelser er meget kontante - om end også lidt kantede og uregerlige. Den var fra start frygtet som jobtyv, men nu er den faktisk blevet en elsket kollega, for den fritager 3F erne for det hårde slid og giver dem større frihed til at tilrettelægge arbejdet selv. Det er den ny robot på SCA Packaging i Grenaa, vi taler om. Stemningen omkring den er meget positiv blandt de medarbejdere, der arbejder sammen med den, og selvom dens tilstedeværelse også har skabt ledighed, er det problem dog indtil videre neutraliseret, fordi de tre, der blev ledige, er i gang som vikarer på virksomheden. - Nej, vi har ikke oplevet en maskinstormstemning, fordi man har indført en robot, siger TR Karl René Sørensen. Og arbejdsmiljørepræsentant Kai Strand giver forklaringen: - I flere år har jeg kunnet mærke slitage i både ryg og skuldre, og jeg har været i fast behandling hos en kiropraktor for at få skavankerne væk. I dag kan jeg mærke, at jeg bruger mit hoved på en anden måde i løbet af Den nye teknik giver ilæggerne mere frihed i jobbet. Kai Strand, arbejdsmiljørepræsentant og mangeårig ilægger på SCA Packaging er glad for sin nye kollega, robotten. arbejdsdagen, og det er med til at gøre mig træt på en anden måde end før, hvor det i overvejende grad var det fysiske pres, der trættede. I flere år har det været planen at indføre robotter i visse arbejdsfunktioner i produktionen, og der er også andre robotter i produktionen end den nye ved ilæggerne, som først har fået ny kollega nu, hvor der er fundet den rette robot, som præcist kan lave det arbejde, man efterspørger. TR erne er med i udvælgelsesfasen omkring robotterne, når bemandingsplanen skal vurderes. - Robotterne undgår vi ikke, og det ville også være bagstræberisk, hvis vi kæmpede imod. Der stilles hele tiden krav om produktivitetsforbedringer og mere automatisering, hvis vi skal overleve i konkurrencen med andre producenter i andre lande, men selvfølgelig er det ærgerligt, når det går ud over gode kolleger. - Det er de hårdt belastede dele af produktionen, der får hjælp af robotten. Ilægningen og klæbeafdelingen er blandt de hårdeste funktioner, siger Karl René Sørensen. Overvåges fra fire skærme En del af medarbejdernes arbejde består af overvågning af fire skærme. Tidligere skulle Kai Strand og hans kollega Jan Kristensen løbe langs maskinen for at sikre sig, at alt var i orden, men i dag følger de robottens arbejde via skærmene og bevæger sig derfor heller ikke så meget som tidligere. 8 Pak & Papir 1 / februar 2011

9 slæb Robotten har kostet 2,5 millioner kroner, og de mange penge er tjent hjem på få år. - Skal vi vurdere den del af arbejdet, som tidligere bestod af fysisk bevægelse, er der blevet væsentligt mindre af det, så vi er nødt til at dyrke noget mere motion i fritiden, hvis vi fortsat vil holde os i form, smiler Kai Strand. Han var på et par korte kurser på den belgiske fabrik A2bt, som har leveret robotten. Den kan maximalt køre kasser igennem på en time, men størrelsen er afgørende for antallet. 80 x 120 cm er det største mål, og for de mindste er målet 53 x 71 cm. Prisen på robotten er 2,4 millioner kroner. Både Kai Strand og Jan Kristensen har mange års erfaring med det manuelle ilægningsarbejde, og de er begejstrede for at opleve den frihed, robotten giver dem. - Knæ, albuer, håndled, skuldre - ja, der var ikke mange steder på kroppen, som ikke blev belastet. Det er vi nu behageligt fri for at være plaget af, siger Jan Kristensen. - Vi har haft en let indkøring af projektet, og det har fungeret perfekt. Og fordelene ved robotten har vi hurtigt kunnet mærke i løbet af de få måneder, den har været i drift. Kai Strand bemærker, at robotten også har været med til at give de to kolleger mere frihed. Når den ene overvåger maskinen, kan den anden tage en pause. - Tidligere var vi igennem et 20 minutter langt rul mellem ilægning, fratagning, stabling og pause. Nu finder vi i fællesskab selv ud af, hvordan arbejdet fordeles, siger Kai Strand. Maskinen, som forventes indtjent i løbet af et par år, er ifølge arbejdsmiljørepræsentanten enkel at manøvrere. Mere plads ved maskinen - Det er producenten, der står for programmeringen, og producentens montører var her også et par uger i forbindelse med opstilling og indkøring. Vi har fået god instruktion, men det skal siges, at det ikke er kompliceret at betjene robotten. Heller ikke omstillingsprocessen er voldsomt tidskrævende. Mellem et par minutter og 20 minutter går der i forbindelse med hver omstilling fra den ene opgave til den anden. Det er hviletid for robotten, siger Kai Strand. Han er arbejdsmiljørepræsentant og ser ingen umiddelbare miljøproblemer ved robotten. - Vi kører ligesom vi altid har gjort, men selvfølgelig er robotten mere stilfærdig end Jan, smiler Kai Strand. - Og den er også sværere at få til at svare igen. Men det er nu til at leve med. Generelt er arbejdsmiljøet blevet bedre med robotten, synes Kai Strand: - De tunge løft er vi fritaget for, og så er der også rent fysisk blevet mere plads på maskinområdet. Det gør det lettere at komme rundt, så jo, det er med kærlige øjne, vi kigger på robotten. Den har gjort vores arbejde meget lettere. P P TR Karl René Sørensen: - Det er de hårdest belastede dele af produktionen, der får hjælp af robotterne. 9 Pak & Papir 1 / februar 2011

10 Nu ved 8. klasse, hvad en fagforening laver Formanden for 3F Grafisk i Randers, Jan Guldmann, er en populær mand på Randers folkeskoler, hvor han orienterer 8. klasserne om værdien af at være medlem af en fagforening. Her afholder han sig fra at diskutere med eleverne. På handelsskolen optræder han også, men her vil de unge liberale gerne i diskussion med den røde. - Sådan noget hedder en overenskomst Formanden for 3F Grafisk Gruppe i Randers, Jan Guldmann, er på besøg på Munkholmskolen i Stevnstrup få kilometer fra Randers. Skolens 8. klasse sidder roligt på stolene og lytter andægtigt til fagforeningsmandens undervisning. I to timer er Jan Guldmann på gulvet. Han forklarer. Eleverne spørger. Og de får svar lige fra hjertet. For skolekontaktarbejde er et af Guldmanns hjertebørn. - Det er blandt de unge, vi skal finde fremtidens medlemmer af fagbevægelsen. Derfor er det også vigtigt, at de får information om, hvad vi kan tilbyde dem, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. At der er behov for den viden, opdager mange af dem allerede, når de får et fritidsjob. Når jeg støder på de unge mennesker i sommermånederne, hvor vi er rundt med LO s jobpatrulje, viser det sig, at mange af dem ikke kender til almindelige begreber som mindsteløn og feriepenge, så der er i høj grad behov for viden på området, fastslår Jan Guldmann. Cecilie er en af eleverne i dagens 8. klasse, og hun er imponeret over alle de informationer om arbejdslivet, hun og kammeraterne har fået gennem et par timer: - Det er jo meget koncentreret, når der er tale om to timers information, men heldigvis har vi fået en god forberedelse på forhånd, så vi kunne spørge direkte ind til alt det, vi ikke vidste, og læreren var meget nærværende, siger hun. Den melding er lærer Martin Mortensen godt tilfreds med, for arbejdslivet er vigtigt at få ind i skolen, men formidlingen af det kan både være tør og sprudlende. - Guldmanns formidling hører til i den sidste ende, erkender Martin Mortensen. - Jan får fat i de unge, fordi han taler direkte og uden omsvøb. Han er en god taler, der fanger folks opmærksomhed, og han er spændende og engageret. Det sætter de unge stor pris på. Derfor er han også en god repræsentant at sende ud for fagbevægelsen. - Og det er ikke, fordi Jan pakker tingene ind. Han skjuler ikke fagbevægelsens holdning, og hvad der ligger bag fagbevægelsens filosofi og berettigelse. Han kommer en del ind på de mange udlændinge, der kommer ind på arbejdsmarkedet, og hvilken betydning deres tilstedeværelse har, siger Martin Mortensen. Guldmann underviser i samfundsfagstimerne, og eleverne kan risikere at komme op i emnet til sommerens prøver. Gæstelærer i mange år Jan Guldmann er formand for skolekontaktudvalget i LO Randers, og et af initiativerne i udvalgets arbejde er gæstelærerordningen. - Samtlige skoler efterspørger gæstelærere, og vi dækker på årsbasis 95 procent af samtlige folkeskoler og private skoler i Randers Kommune. Det er et ganske godt resultat. Enten kommer vi ud på skolen, eller også besøger de os på fagforeningskontoret. Det er Jan Guldmann, der i overvejende grad er den udgående gæstelærer. 10 Pak & Papir 1 / februar 2011

11 Der bliver lyttet meget koncentreret til Jan Guldmanns undervisning. Flere af de unge kan Guldmann risikere at møde, når han i sommermånederne er rundt med LO s jobpatrulje. Nu ved de i hvert fald god besked om overenskomster og andre faglige spilleregler. - Det er en oplevelse for mig at komme ud hver gang. Jeg kan godt lide at være i kontakt med de unge, og min fagforening tillader mig at bruge tid på aktiviteten. Jeg er af sted en snes gange om året, og oveni kommer så også cirka 10 skoleklasser i fagforeningen, så det er et initiativ, der tager tid, men det er samtidig vigtigt at prioritere. Cirka elever i 8. klasserne i Randers Kommune får information om fagforeningernes virke. Jan Guldmann er god til at bruge eksempler fra det virkelige arbejdsliv, og det kan både lærere og elever godt lide, for det hjælper på forståelsen. - Jeg bruger jo mig selv og det liv, jeg oplever som fagligt aktiv. Det sætter mig også i stand til at komme med nogle beretninger, som letter på forståelsen hos de unge. Arbejdsmiljø interesserer de unge, og pludselig snubler jeg måske over et eller andet, der flyder på gulvet. Det er så indfaldsvinklen til at fortælle dem om, hvor nemt man kan komme i klemme med arbejdsmiljøet ude i det virkelige liv, hvor tingene også flyder på gulvet. Det er ikke meningen, at man skal opføre et show, men der må godt være nogle visuelle ople - velser, som de unge kan forholde sig til - sammen med alle de faktuelle oplysninger som selv følgelig også er vigtige, siger Jan Guldmann. Går ikke i diskussion med eleverne 3F-gruppeformanden har lovet sig selv, at han ikke går i direkte diskussion med de unge heller ikke selvom der i klassen sidder en - eksempelvis - vordende liberal VU er, der ikke bryder sig om saglig information om fagbevægelsen. - Den type sidder der også. Der sidder også sønner af selvstændige erhvervsdrivende, som har et helt andet syn på situationen. Det er selvfølgelig helt legalt. Omvendt har jeg oplevet lærere, der efterfølgende har beklaget, at nogle af eleverne har opført sig lidt bastant over for min saglige information, men det har jeg nu ingen problemer med, fortæller Jan Guldmann. Han oplever aldrig, at der er elever, der vil sabotere undervisningen. Tværtimod sker det tit, at elever, han har undervist, henvender sig til ham for at få afklaret konkrete problemer på den arbejdsplads, de har fritidsjob procent er gode oplevelser, og netop den åbne indstilling betyder også, at mange unge henvender sig, når de for eksempel skal lave opgaver i skolen. De vil gerne sikre sig, at det er de korrekte oplysninger, de får, siger Guldmann. Han er glad for at komme rundt på skolerne og føler selv, at han lærer meget af besøgene. - Det er vigtigt, at vi engagerer os i skolearbejdet. På nogle områder er arbejdet blevet overset eller måske helt gået i glemmebogen, og det er meget uheldigt. Vi må ikke svigte denne opgave, for det viser sig hver gang, at de unges viden om fagbevægelsen og det, vi står for, er meget begrænset. Tidligere var det naturligt, at forældrene pr. automatik var fagforeningsmedlemmer. Det er de desværre ikke i dag, og det betyder desværre også, at de unge heller ikke ved nok, for der bliver ikke snakket fagforening hjemme ved middagsbordet. Derfor er det vigtigt, at vi informerer, og vi kan jo samtidig pege på, at skolernes elevråd også er en slags fagforening. Hvis ikke eleverne bakker op omkring elevrådet, har det ingen styrke, og det samme gælder fagforeningen, siger Jan Guldmann. P P Lærer Martin Mortensen fra Munkholmskolen er glad for at have Jan Guldmann som underviser. - Han taler de unges sprog og er god til at kommunikere med dem, siger Martin Mortensen. 11 Pak & Papir 1 / februar 2011

12 En halv million kroner til Peterson-afskedigede TR på Peterson i Randers, Jens Hammer: - Det er væsentligt, at kolleger med høj anciennitet får kompensation, når de bliver afskediget. Flere af de 14 fyrede på bølgepapvirksomheden Peterson i Randers havde en anciennitet på op mod 40 år. Det kostede virksomheden cirka en halv million kroner til de afskedigede. Medarbejderne på bølgepapvirksomheden Peterson, det tidligere NEOPAC, i Randers er blandt de kolleger i branchen, der har længst anciennitet. Derfor var det heller ikke let for virksomhedens ledelse at undgå afskedigelser af folk med en høj anciennitet, da man i sommeren 2010 ville afskedige 14 medarbejdere. Men da flere af medarbejderne havde op til 40 års anciennitet på virksomheden, mente 3 F Grafisk Gruppe i Randers, at medlemmerne burde have fratrædelsesgodtgørelse. I 1999 var man også igennem en større afskedigelsesrunde, hvor en stor gruppe havde over 25 års anciennitet, men de fik efterfølgende godtgørelse. - Engang havde mange opfattelsen af, at høj anciennitet også gav større sikkerhed ved afskedigelsesrunder, men det er desværre ikke tilfældet i dag. I dag er det mindre afgørende, om en person har været på en virksomhed i to eller 30 år. Det er kold og kynisk politik fra arbejdsgivernes side, siger gruppeformand Jan Guldmann, Randers. TR på Peterson Jens Hammer peger på, at ledelserne på virksomhederne ikke kender de enkelte medarbejdere, som man gjorde tidligere. Hvis en ledelse går rundt i produktionen og taler med folk, får de også et nærmere kendskab til den enkelte medarbejder, men i dag kommer ledelsen ikke så meget i produktionsområdet. De fyrede er blot navne, som ledelsen ikke har et ansigt på. - Det tætte forhold betød, at det ikke var ligegyldigt, hvem der blev afskediget. Også på funktionærsiden har man afskediget medarbejdere med lang anciennitet på Peterson, så i det mindste kan man sige, at der ikke gøres forskel. Flere af de afskedigede fik i øvrigt overbragt afskedigelsen telefonisk under den studierejse, afdelingen havde til blandt andet Polen sidste år, siger Jens Hammer kroner til to afskedigede 3F Grafisk Gruppe i Randers forfulgte sagen, og Peterson-virksomheden måtte på et organisationsmøde med Dansk Industri erkende, at sagen stod dårligt for firmaet, der derfor blev nødt til at indgå et forlig, der endte med, at de måtte betale kroner til to ansatte og kroner til tre andre ansatte alle med over 25 års anciennitet. Herudover blev fem ansatte med under 25 års anciennitet tildelt kroner hver. - Vi sammenlignede med de sager, vi tidligere havde kørt med identisk baggrund, og vurderede, at det var det maksimalt opnåelige i den foreliggende situation, siger Jan Guldmann. En af kollegerne havde en anciennitet på 24 år og 11 måneder. Han fik kun kroner, men havde han haft to måneders ekstra anciennitet, havde han i stedet fået kroner. Det er fuldt forståeligt, at den situation skaber skuffelse og frustration, men det var ikke muligt at opnå mere, hvis sagen skulle vurderes som en helhed. - Netop det forhold, at man nærmest skal have 25 års anciennitet for at have en chance for at vinde en sag, medførte at vi på vores gruppegeneralforsamling vedtog en udtalelse, som kræver, at dette forhold ændres, fortsætter Jan Guldmann: - Vi finder det fuldstændigt urimeligt, når reglerne kun kræver ni måneders anciennitet for at få sin afskedigelsessag behandlet, men et medlem med 24 ½ års anciennitet nærmest blot afvises med den begrundelse, at man ikke har nået de 25 år. Det vil vi selvfølgelig arbejde på at få ændret, og generalforsamlingen bakkede enstemmigt op omkring synspunktet. Efter en længere årrække med drypvise afskedigelser på Peterson i Randers er virksomheden på det seneste igen begyndt at ansætte, og gruppeformand Jan Guldmann udtrykker håb om, at de nyansatte må forvente varig beskæftigelse. P P 12 Pak & Papir 1 / februar 2011

13 Ivan svinger fanen for de ordblinde Snart 40 års medlemskab af de grafiske fagforeninger har Ivan Dideriksen haft. Han har kæmpet for at give de ordblinde bedre levevilkår, han har været sikkerhedsrepræsentant, og nu vil han nødigt give sit hverv som officiel fanebærer fra sig. Sidste år fik han afdelingens hæderspris. Da Grafisk Gruppe i 3F Randers ved den seneste generalforsamling nåede til punktet Valg af fanebærer på dagsordenen, lød det brølende højt fra salen: - Stem på mig!!!! Stemmen tilhørte Ivan Dideriksen, i næsten 40 år medlem af grafiske fagforeninger, nu senest 3F. Fanebærer-posten er hans tillidshverv og har været det i mange år. Ivan er en af afdelingens faglige ildsjæle, selvom han nu er uden for arbejdsmarkedet. I mange år har han været sikkerhedsrepræsentant på Peterson, det tidligere Neopac, og han har markeret sig stærkt som debattør ved en lang række af de faglige arrangementer, afdelingen har lavet. Ivan er ikke manden, der holder mund, når han har en mening om et emne. Det skal frem. - Måske har det lidt at gøre med, at jeg har været plaget af ordblindeproblemer gennem hele livet. Jeg hadede at gå i skole og fik da heller intet ud af de få år. Det blev vist mest til ballade, og i sjette klasse fik jeg ekstraordinært lov til at forlade skolen, fordi jeg fik et fuldtidsjob som svajer. Senere kom jeg ind i den grafiske branche, og her hjalp kollegerne mig med at udfylde dagsedlerne, eller også tog jeg dem med hjem, og fik dem udfyldt der, så fabrikken ikke opdagede, at jeg var ordblind, fortæller Ivan Dideriksen. Men i 1990 erne kom Ivan på ordblindekursus i AOF-regie, og han fik mange af sine kolleger til at tage imod tilbuddet. - Der er mange forskellige grader inden for ordblindeproblematikken, fortæller Ivan. - Men jeg er selv ramt på den måde, at ord på mere end fire bogstaver kan jeg ikke læse. På Neopac var ordblindeundervisningen rigtig god. Den foregik både i og uden for arbejdstiden. På det første hold var vi 15, og vi blev testet af AOFfolkene. Vi lærte mange gode ting, og vi ordblinde fik et sammenhold, som var uvurderligt. - Det gav os en følelse af, at det var lovligt at være ordblind. Nogle af kollegerne var nervøse for at blive fyret, hvis firmaet opdagede, at de var ordblinde. Men på Neopac blev det accepteret, og nogle af os fortsatte i AOF uden for arbejdstiden. Det var supergode tilbud, som betød meget for den enkelte og for kammeratskabet. Netop fordi vi fastholdt ordblindefokusset, blev det accepteret, at man fint kunne fungere i jobbet som ordblind. Ivan Didriksen holder fast i sit hverv som fanebærer i fagforeningen. Ivan fremhævet på kongres På 3F s kongres i 2004 blev Ivan rost for sin indsats for de ordblinde i forbundsformandens beretning, og senere blev han også præsenteret i en halv times DR-udsendelse, hvor man fokuserede på ordblindeproblematikken og de ting, der bliver gjort for at forbedre de ordblindes vilkår i relation til jobbet. - Jeg kan ikke læse en hel bog, og jeg måtte også erkende, at jeg havde svært ved at læse de små børnebøger, som jeg ellers havde glædet mig til at læse for børnebørnene. Jeg er faktisk bedst til at klare de superkorte noter, der er i gratis-aviserne. Men jeg bliver hurtigt træt i øjnene, og sådan er det bare. På trods af ordblindheden har Ivan aldrig været mundlam, og hans meninger har han ikke holdt tilbage i faglige sammenhænge. - Det har da ikke været let at være sikkerhedsrepræsentant, når man skulle forberede sig til et møde, hvor der var udleveret flere hundrede sider i rapportform, erkender Ivan. Men så har jeg måttet søge hjælp, og det gik jo. Jeg ville have tingene løst, og helst ikke med så meget skriftligt undervejs. Og det lykkedes da at få lavet mange fremskridt med kollegernes store opbakning. Får mindelegat På den Grafiske Gruppes seneste generalforsamling fik Ivan Dideriksen overrakt Ancher Olsens mindelegat for 2010 med tilhørende diplom og check på kroner. Ancher Olsen var aktiv TR på Neopac, kredsforretningsfører i DBKF og en meget markant og aktiv person i Grafisk Forbund. Ivan modtog hæderen under lange og varme klapsalver. Hele forsamlingen hyldede stående den fagligt engagerede randrusianer, som i øvrigt også er aktiv i 3F Seniorer i Randers. - Jeg er førtidspensionist nu, men jeg vil nødigt slippe det faglige arbejde. Politik har aldrig fænget mig på samme måde, men nu skal vi have en anden regering. Det er på tide. P P 13 Pak & Papir 1 / februar 2011

14 SOMMER OG FERIE Feriebyerne i Halsnæs og på Samsø udlejes som vanligt. Udfyld nedenstående ansøgningsskemaer og send dem til de angivne adresser. Hvis du skal på ferie i skolernes sommerferie, er det en god idé at indsende skemaet allerede nu, så du kan deltage i lodtrækningen forud. Resten af året er der stort set altid ledigt. Men for en sikkerheds skyld, så ring eller mail i god tid. De traditionelle lodtrækninger foregår for Samsøs vedkommende 26. februar og for Halsnæs vedkommende 16. marts. For Halsnæs vedkommende er der mulighed for at bestille direkte på 3F Industri Vestegnens hjemmeside. Øvrige oplysninger fremgår af skemaerne. Nordsjælland Halsnæs Hvor skal du hen til sommer? Læs omtalen, før talonen udfyldes (HUSK VENLIGST BLOKBOGSTAVER). Feriebyen Halsnæs år 2011: Kartonnage- og Papirarbejdernes Feriefond Ansøgning om leje af feriehus CPR-nr.: Navn: adresse: Postnr.: By: Tlf.: I højsæsonen søger jeg: Ønskes lejet i en uge, sæt kryds Ønskes lejet i to uger, sæt kryds Prioter med 1, 2, 3. Husk! Alle uger går fra lørdag klokken 15 til lørdag klokken Er der optaget i denne uge, ønsker jeg uge nr.: Husene kan lejes i perioder, der strækker sig over to udlejningsuger, for eksempel i forbindelse med helligdage, dog ikke i ugerne Huset ønsket lejet i en periode fra: / til / Husene udlejes fortrinsvis i hele uger fra lørdag til lørdag. Hvor mange skal bo i huset? Er du pensionist? Sæt kryds. Hvornår har du sidst lejet feriehus i højsæsonen? Denne ansøgning skal du sende til Kartonnage- og Papirvarearbejdernes Feriefond, Siestavej 7, 2., 2600 Glostrup. Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag 16. marts 2011 klokken Samsø Sælvig Læs omtalen, før talonen udfyldes (HUSK VENLIGST BLOKBOGSTAVER). Sælvig feriehuse Samsø år 2011: Emballage- og bogbinderbranchen Ansøgning om leje af feriehus Branche (sæt kryds) Emballage Bogbind CPR-nr.: Navn: adresse: Postnr.: By: tlf.: Sælvig feriehuse Samsø råder over 24 huse til Sæt kryds, hvor du ønsker at leje kroner kroner kroner kroner. Prioriter gerne med 1, 2, 3 og 4. Husk! Alle uger går fra lørdag klokken 14 til lørdag klokken 11. Uden for skoleferien kan husene lejes i en eller to uger Sæt kryds. I hvilken uge, eller uger? Sæt kryds Er der optaget i denne uge, ønsker jeg uge nr.: Husene kan lejes i perioder, der strækker sig over to uger, for eksempel helligdage. Huset ønskes lejet i en periode fra: / til / Husene udlejes fortrinsvis i hele uger fra lørdag til lørdag. Hvor mange skal bo i huset? Er du pensionist/efterlønner? Sæt kryds. Denne ansøgning skal du sende til 3F Grafisk Randers afdeling, att. Jan Guldmann, Tronholmen 9, 8960 Randers SØ, så den er adressen i hænde senest fredag 18. februar Lodtrækningen finder sted 26. februar Pak & Papir 1 / februar 2011

15 Pak&Papir nummer 1/2011 ISSN Pak&Papir udgives af Papir- og Emballagebranchen i 3F. Ansvarshavende redaktør: Peter B. Andersen. Adresse: Pak&Papir Kampmannsgade 4 Postboks København V Telefon Telefax pak1papir@gmail.com Layout og teknik: Fagbladet 3F. Tryk: Scanprint, 8260 Viby J. Papir: 100g cyclus print, dansk genbrugspapir. Pak Papir 2011 INDUSTRIOPERATØR EMBALLAGEHOLD med start efterår 2011 Uden sammenfald af skoleperioder med holdet som startede i efteråret 2010 Modul 1 Uge nr Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for manuskripter, billeder, tegninger eller andet materiale, der indsendes uopfordret. Udgivelsesdag: 11. februar Nummer 2 udkommer 15. april Deadline nummer 2: 29. marts Modul 2 Modul 3 Uge nr Modul 4 Uge nr Elev navn: Gerne Firma: nyt AMU-hold til efteråret 2011 Med møje og besvær lykkedes det i efteråret 2010 at få samlet deltagere til et hold industrioperatører på AMU Syd i Kolding, og fra skolen forlyder det, at det er et meget velfungerende hold, der blev samlet. Derfor håber hele branchen på, at der igen til efteråret 2011 kommer et nyt hold i gang, så vi kan bevare vore gode uddannelsesfacili- HAA januar 2011 teter på AMU Syd, siger forhandlingssekretær i 3F, Peter Andersen: - På virksomhederne kan man lige så godt træffe beslutningerne om at tilmelde folk til uddannelsen nu, så skolen kan disponere, og jeg mener, det er vigtigt, at vi denne gang får et fuldt hold med deltagere, siger Peter Andersen. Faglig voldgift afviste 3F-påstande Den faglige voldgift, der var nedsat i forbindelse med behandlingen af bortvisningen af tillidsrepræsentant Bent Hougaard fra Smurfit Kappa Corrprint i Vamdrup, afviste samtlige påstande, 3F s repræsentanter fremførte i retten til fordel for Bent Hougaard. Afgørelsen faldt få dage før jul Tillidsrepræsentanten blev bortvist af fabriksledelsen, fordi han, efter virksomhedens opfattelse, nægtede at tage overarbejde. Han havde netop været igennem en overarbejdsperiode, og følte overanstrengelse i kroppen, da han på ny blev stillet over for krav om overarbejde. Da han, efter virksomhedens opfattelse, nægtede, blev han bortvist. Ved Pak og Papir s redaktionsslut havde 3F endnu ikke modtaget den formelle, skriftlige kendelse i sagen fra retten. Det bliver derfor først i udgaven til april, forbundet kommenterer sagen. 15 Pak & Papir 1 / februar 2011

16 Pak&Papir Kampmannsgade København V UMM PP DANMARK - lige et øjeblik Ikke plads til dem, der står uden for fællesskabet Gnags har en sang, hvor de synger, at det er ulvetider. Den blev ganske vist indspillet engang i 1980, men når jeg skal beskrive det politiske klima og arbejdsmarkedet i dag, så er den desværre stadig aktuel. Den regering, vi har haft i de seneste 10 år, har konsekvent gået efter at svække fagbevægelsen, og her på falderebet, hvor de forhåbentlig mister magten, er der kommet det ene indgreb efter det andet med forringelser. De har ændret dagpengeperioden fra fire til to år, nedsat fradraget på det faglige kontingent, ændret tilskuddene på uddannelsesområdet, og nu vil de også tage efterlønnen fra os. Det er i sandhed barske tider. AMU SYD Kolding, hvor vi har vores uddannelser, bliver også ramt af besparelserne, og hvis vi skal bibeholde disse uddannelser, så skal vi også bruge de kursusmuligheder, der er inden for emballageområdet. I efteråret 2010 lykkedes det at få samlet et hold industrioperatører, men det holdt hårdt, og for at vi kan beholde uddannelsen, skal vi have samlet et hold, der skal starte uddannelsen til efteråret. Så en appel til jer, der læser dette: Tænk over, om det ikke er en uddannelse, I kunne tænke jer at tage. Også en appel til TR erne: Kontakt ledelsen og pres på for at få sendt nogle af sted på industrioperatøruddannelsen og de øvrige kurser inden for emballageområdet. Ellers kan vi risikere, at de uddannelsesmuligheder, vi har i dag, forsvinder. I lønforhandlingerne 2010 fik de fleste af vores tillidsrepræsentanter også nogle barske meldinger fra de ledere, vi skulle forhandle med på grund af den såkaldte finanskrise og manglende indtjening samt konkurrencen fra udlandet. Mange fik opsagt deres lokalaftaler, og det har mere været lønnedgang end lønstigninger, der har præget forhandlingerne, og her i starten af 2011 er der stadig nogle, der ikke er færdige med deres lønforhandlinger. Som I sikkert kan huske, var arbejdsgivernes tilgang til overenskomstforhandlingerne i 2010 heller ikke positiv. Vores fagforening, 3F, er gået på barrikaderne og protesterer over nedskæringerne, men for at få politikerne til at høre efter kræver det en stærk fagforening. Medlemstallet er faldende, og økonomien er ikke for god. Færre medlemmer betyder mindre indflydelse, og færre kontingentkroner kan medvirke til, at 3F får svært ved at opretholde den aktivitet og service, som vi har i dag. Derfor er det vigtigt, at vi får organiseret de folk, der arbejder under 3F s overenskomstområde. Der er over personer på arbejdsmarkedet, der burde være medlemmer af 3F, så der er store muligheder for at øge medlemstallet. Vi skal have vendt nedgangen. Afdelingerne skal mere ud og lave opsøgende arbejde og få kontakt til dem, der ikke er medlem af en fagforening eller er i en gul fagforening. Vi tillidsrepræsentanter har også en stor opgave. Det er os, der har den daglige kontakt med medlemmerne, og vi har muligheden for i fællesskab med afdelingen at finde de kolleger, der gerne vil have goderne, men ikke vil betale for dem, og så må vi overbevise dem om, at hvis vi fortsat skal have nogle gode lokalaftaler og overenskomstaftaler, så er der ikke plads til, at nogle står uden for fællesskabet. P P Af Karl René Sørensen, Fællestillidsmand på SCA Grenaa og medlem af branchebestyrelsen Papir og emballage