Gravid igen og diagnosticeret med abortus habitualis

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gravid igen og diagnosticeret med abortus habitualis"

Transkript

1 University College Nordjylland, Jordemoderuddannelsen Gravid igen og diagnosticeret med abortus habitualis Et bachelorprojekt om tilknytningen til en ny graviditet og det ufødte barn Skrevet af: Lena Vestergaard Eriksen og Lene Dahl Jørgensen Hold J10S, Modul 14 Aflevering: 6. januar 2014 Vejleder: Malene Kirstein Cohen Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendt- gørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Resume Titel: Gravid igen og diagnosticeret med abortus habitualis Beskrivelse af problemfelt: Fra vores kliniske undervisning har vi oplevet at gravide der tidligere har aborteret har svært ved at forholde sig til det nye barn hun venter. Ud fra denne erfaring ønsker vi at se på hvordan tilknytningen til graviditeten og det ufødte barn kan påvirkes, ud fra psykologiske teorier. Problemformulering: Hvordan påvirker abortus habitualis tilknytningen til den nye graviditet og det ufødte barn? Og hvordan kan jordemoderen med denne viden vurdere hvilken støtte der skal ydes til denne gruppe gravide? Teori og metode: Dette bachelorprojekt er et litteraturstudie, hvor der er anvendt allerede eksisterende litteratur omkring moderskab samt faser i graviditeten. Yderligere er der anvendt en kvalitativ undersøgelse som empiri. Projektet holdes indenfor det humanvidenskabelige felt, med fokus på subjektet. Resultat af analysen: Specielt minder og følelser fra tidligere aborter spiller en rolle på tilknytningen til den nye graviditet og det ufødte barn. Erindringen er en vigtig faktor i forhold til hvordan den gravide oplever den nye graviditet. Yderligere har et støttende netværk en betydning for den gravide i forhold til om hun påbegynder en identitetsændring i retning af at skal være mor, så tilknytningen optimeres. Diskussion: Diskussionen benyttes til at fremhæve hvilke faktorer der kan påvirke tilknytningen til graviditeten og det ufødte barn, yderligere diskuteres der, hvad jordemoderen specifikt kan gøre for at yde den bedste støtte til en gravid kvinde diagnosticeret med abortus habitualis. Konklusion: Abortus habitualis påvirker tilknytningen via minder og følelser fra tidligere aborter, hvor erindringen fra disse minder og følelser påvirker hvordan, den gravide knytter sig til den nye graviditet. Jordemoderen kan ud fra hendes viden om abortus habitualis indgå i en del af det støttende netværk, og støtte den gravide ud fra hendes tanker og følelser.

3 Abstract Title: Pregnant again and diagnosed with habitual abortion. Problem area: From the clinical class, we have experienced that women with earlier miscarriage, have difficulties relating to the new baby which she is expecting. This experience has sparked an interest in the psychological influence of the prior miscarriages on the new pregnancy. Problem formulation: How does habitual abortion affect the bonding process to the new pregnancy and the unborn child? And how can the midwife use this knowledge to support these women s needs. Theory and methods: This project is a literature study, using known literature on motherhood and phases in the pregnancy. A qualitative study is used as empirical data. The scope of this project is the humanistic science, with a focus on the individual. Result of the analysis: Memories and emotions from earlier abortions is very important to the bonding process to the new pregnancy is greatly affected by her memories from prior pregnancies. A supportive network ha a influence when the woman starts identifying with her new situation as a mother. Discussion: The discussion will be used to highlight which factors there can affect the bonding process to both the pregnancy and the unborn child. And what the midwife specifically can do to support a woman diagnosed with habitual abortion. Conclusion: Habitual abortion affects the bonding process trough memories and emotions from earlier pregnancies. The midwife can from her knowledge about habitual abortion be a member of the supportive network, and support the pregnant woman based on her memories and thoughts.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Afgrænsning Begrebsdefinition Mål og formål Mål Formål Teori og Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Redegørelse og begrundelse for valg af metode Beskrivelse af opgavens struktur Redegørelse og begrundelse for valg af kilder Kvalitativ artikel: Kvinnors upplevelser av tidig graviditet, efter att ha upplevt ett eller flera missfall tidigare i livet Magareta Brodén Daniel Stern Litteratursøgning Bevidst tilfældig søgning Kædesøgning Systematisk søgning Analyse Vurdering samt redegørelse af artiklen: Kvinnors upplevelser av tidig graviditet, efter att ha upplevet ett eller flera missfall tidigare i livet Brodén: Graviditetens faser Delkonklusion Stern: Moderskabskonstellationen Delkonklusion Diskussion Påvirkning af tilknytningen til graviditeten og det ufødte barn Hvad jordemoderen skal være opmærksom på for at yde den bedste støtte Metodediskussion

5 7.0 konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsliste Projektet indeholder antal anslag inklusiv mellemrum Ansvarlig for antal anslag inklusiv mellemrum Lena Vestergaard Eriksen Ansvarlig for antal anslag inklusiv mellemrum Lene Dahl Jørgensen 2

6 1.0 Indledning Jeg troede ikke et sekund på, at vi denne gang ville ende med en baby. Nadja har haft 3 spontane aborter inden hun fik sit første barn. Da hun blev gravid for fjerde gang, reagerede hun ikke ved at blive glad, hun reagerede ved at give sig til at græde. At blive gravid igen gjorde hende angst for, at skulle miste endnu en gang. De følgende måneder beskriver hun som at være i en evig angst, for at noget skulle gå galt. Da hun nåede så langt i graviditeten at abort ikke længere var en risiko, var hun bange for at der skulle ske noget med barnet og senere for at der skulle ske noget under fødslen (Drengemor, 2013). De følelser Nadja beskriver i bloggen stemmer godt overens med det vi har oplevet i praksis. De bekymringer hun havde under graviditeten er sammenlignelige med dem vi har hørt gravide berette om i konsultationen. Hvilket underbygger vores formodning om, at en graviditet hos en kvinde diagnosticeret med abortus habitualis kan være psykisk hård. Vi har oplevet i konsultationen at de fleste gravide i almindelighed er nervøse, men at gravide med diagnosen abortus habitualis kan være mere nervøse. Vi er sat på denne jord for at føde børn. I det danske samfund anses moderskab for at være et vigtigt element i det gode liv som kvinde. Når man oplever moderskabet tildeles man samtidig ifølge Cand. Pæd. Pæd. Psyk Rikke Skyum, en form for omsorgsgen som gør at man kan relatere sig til andre kvinder med børn (Skyum, 2012). Endvidere beskrives det i artiklen, at det danske samfund ser på kvinder som nogle der skal føde børn et syn vi ikke længere troede eksisterede her i landet. Som jordemoderstuderende har vi oplevet en anden virkelighed, nemlig at der er flere og flere kvinder der ønsker børn, men har svært ved at blive gravide. Nogle kvinder fravælger selv børn, men cirka hvert 5. par oplever ufrivillig barnløshed i en periode hvor ønsket om graviditet er stort (Landsforeningen for ufrivilligt barnløse). Disse kvinder har derfor ikke mulighed for at leve op til normen som Rikke Skyum beskriver, og skal man tage afsæt i den virkelighed som artiklen fremfører, kunne man antage at disse kvinder måske oplever en følelse af ikke at passe ind i danskernes syn på kvinder. Ud over en følelse af ikke at passe ind i normen, beskriver Mag. Scient. Trine Tjørnhøj-Thomsen i en artikel om ufrivilligt barnløse, at nogle barnløse kvinder også føler, at de har mistet deres taleret når emnet rammer børn. Kvinder som er ufrivilligt barnløse, føler sig ikke kun frustreret over barnløsheden, men skal også kæmpe med et pres fra omverdenen. Det kan 3

7 antages at denne gruppe kvinder, i nogle situationer oplever en følelse af at være ekskluderet fra samfundet. (Johannesen, 2012). Som jordemoderstuderende ved vi gennem vores undervisning, at der kan være mange årsager til, at nogle par ikke kan få børn. For nogle skyldes den ufrivillige barnløshed gentagende ufrivillige aborter. 30 % af alle graviditeter ender i spontan abort, dette tit inden eller lige efter graviditeten er bekræftet. For cirka 1 % af alle kvinder vil der opstå spontan abort tre eller flere gange i træk, hvilket gør at disse kvinder diagnosticeres med abortus habitualis. Årsagerne hertil kan være mange og forskellige, så som lavt indhold af progesteron, uterusanomalier, immunologiske sygdomme og koagulationsforstyrrelser (Christiansen og Larsen, 2010). Gennem vores kliniske praksis, har vi oplevet flere fortælle om, da de aborterede. Selvom der har været tale om tidlige aborter, ser størstedelen af kvinderne det, som at de har mistet et barn, og har i den forbindelse gennemgået sorg og frustration over dette. For kvinder diagnosticeret med abortus habitualis kan man i 50 % af tilfældene ikke give en forklaring på de ufrivillige aborter (DSOG, 2009). Hvilket vi formoder medfører en frustration for kvinderne, over ikke at få forklaring på, hvorfor netop de oplever gentagende aborter. Denne frustration ser vi som værende forstærkende i forhold til ikke at kunne opnå følelsen af at blive en god mor. Kvinder med diagnosen abortus habitualis, antager vi, har flere problemstillinger der kan være relevante for jordemoderen at være opmærksom på, når hun møder den gravide i konsultationen. Nogle af problemstillingerne kunne antages at være tilknytningen til graviditeten og det ufødte barn. Dette på baggrund af angst, for at abortere endnu en gang. Ovenstående gør, at vi finder det spændende og relevant at undersøge hvad der kan ske med tilknytningen til graviditeten og det ufødte barn, hos en gravid diagnosticeret med abortus habitualis. 4

8 2.0 Problemformulering Vi er på baggrund af vores indledning kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan påvirker abortus habitualis tilknytningen til den nye graviditet og det ufødte barn? Og hvordan kan jordemoderen med denne viden vurdere hvilken støtte der skal ydes til denne gruppe gravide? 2.1 Afgrænsning I dette projekt er der nogle afgrænsninger vi må forholde os til. Vi vil i projektet have fokus på kvinder diagnosticeret med abortus habitualis. Vi vil ikke fokusere på, hvad der fysiologisk ligger til grund for abortus habitualis. Yderligere vil vi i dette projekt have fokus på kvinden og jordemoderen. I forhold til tilknytningsaspektet i dette projekt, er det tilknytningen til graviditeten og det ufødte barn, vi vil arbejde ud fra. 2.2 Begrebsdefinition Dette projekt vil omhandle emnet tilknytning. Vi har derfor valgt at give en definition på, hvad vi mener, når vi anvender tilknytningsbegrebet. Med tilknytning mener vi, den gravides tilknytning til sin graviditet og hendes ufødte barn. I dette projekt går vi ud fra DSOG s definition på abortus habitualis, som er følgende: Tre spontane aborter i træk inden uge Aborterne skal være bekræftet ved positiv hcg og mindst en af aborterne også ved ultralyd eller histologi. Der sklenes mellem primær abortus habitualis, hvor kvinden ikke tidligere har født, eller sekundær, hvor kvinden mindst en gang har født efter

9 3.0 Mål og formål Vi vil i de følgende afsnit redegøre for vores opstillede mål og formål for opgaven. 3.1 Mål Målet med dette projekt, er at skabe fokus på gravide kvinder som tidligere har aborteret minimum tre gange, og derfor har fået stillet diagnosen abortus habitualis. Vi ønsker at sætte fokus på netop denne gruppe af gravide, da vi har en formodning om at de tidligere aborter har en indvirkning på tilknytningen til den nuværende graviditet. Ved hjælp af dette fokus kan jordemoderen, anvende denne viden i hendes møde med den gravide. Og derved vurdere hvilken støtte jordemoderen kan yde for den gravide gennem graviditeten. 3.2 Formål Formålet med dette projekt er, at bedre omsorgen for gravide med abortus habitualis, når de gennemgår en ny graviditet. Dette ud fra et jordemoderfagligt perspektiv. 6

10 4.0 Teori og Metode Vi vil i det følgende redegøre for og begrunde vores videnskabsteoretiske overvejelser, samt de metodiske tilgange vi vil benytte i projektet og begrunde vores valg af metode. Vi vil endvidere redegøre for, hvordan opgaven vil blive struktureret. Slutteligt redegøres der for vores valg af kilder, herunder beskrives og begrundes vores litteratursøgning. 4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Dette projekt vil tage udgangspunkt i det humanvidenskabelige felt. Indenfor det humanvidenskabelige felt, arbejdes der med mennesket og dets kultur. Man arbejder ud fra, at ville opnå forståelse af mennesket, samt menneskets tanker og handlinger (Collin og Køppe, 2003, s.10-11). Menneskesynet indenfor humanvidenskaben bygger på at se mennesket som et bevidst subjekt med tanker og følelser. Disse tanker og følelser relateres gennem hvert subjekt til den verden vi lever i (Birkler, 2009, side 93). Mennesket ses yderligere som et subjekt, med egen frihed, ansvar for beslutninger, samt værdighed. Subjektet er et socialt væsen, der er afhængig af relationer til verden (Etisk råd, 1995). Gennem det humanvidenskabelige felt ligger det implicit at man skal arbejde med forståelse. Ved forståelse menes der, at man skal prøve at forstå den anden person og forstå personens handlinger, for dernæst at forstå hvad disse handlinger fører til. En udfordring ved forståelse er at hvert menneske udtrykker sig forskelligt, og forståelsen kan altså have forskellig betydning for hvert menneske. Det er derfor vigtigt at gå i dybden med hvad der skal forstås når individer udtrykker sig (Birkler, 2009, side 93-94). Vi vil anvende humanvidenskaben i vores projekt, da vi mener at det er denne videnskabsteori der er mest relevant i forhold til vores problemstilling. Ved at anvende humanvidenskaben vil vi få en forståelse for hvorfor der kan opstå problemer i tilknytningen til en graviditet og det ufødte barn. Yderligere vil vi kunne få en forståelse for handlingstendenser hos gravide med diagnosen abortus habitualis. Som skrevet arbejder humanvidenskaben ud fra at se mennesket som subjekter, hvilket vi mener, er en styrke i denne videnskab i forhold til vores projekt. Vi kan på denne måde få en viden som jordemoderen kan anvende i sit arbejde med gravide diagnosticeret med abortus habitualis. 7

11 4.2 Redegørelse og begrundelse for valg af metode Vi ser det mest relevant i forhold til vores problemfelt at udforme et litteraturstudie. Vi har valgt at dette litteraturstudie skal være systematisk. Vi ser relevansen i, at vi kan udforme et projekt, der bygger på allerede eksisterende viden, hvorved vi kan udvælge teori med relevans passende til vores problemstilling. Et litteraturstudie som dette, kan bruges til udarbejdelse af kliniske retningslinjer (Glasdam, 2012, side 47-48), hvilket er et relevant tilvalg i forhold til formålet med opgaven. Når man laver et systematisk litteraturstudie, er det vigtigt at være kritisk omkring sit materiale- og litteratur valg. Derfor har vi valgt at læse bredt om emnet, for systematisk, at finde relevansen i litteraturen i forhold til vores emne (Glasdam, side 49-52). Denne form for litteraturgennemgang er også et tilvalg, for at vise at vi kan arbejde på forskellige niveau, herunder beskrivende, analyserende og reflekterende i forhold til vores problemstilling (Glasdam, side 50). Samtidig vil vi holde vores litteratur indenfor den kvalitative metode som også ligger vægt på subjekter, og oftest bliver anvendt indenfor det humanvidenskabelige felt. Den kvalitative metode ligger vægt på subjektets levevis og relation dertil. Der anvendes fortolkning af meninger indenfor bestemte områder, og der ønskes ikke at komme frem til en generel opfattelse af et emne. (Kvale, 2009, side 46). Dette har vi valgt at gøre, da denne metode ses mest relevant for vores mål og formål med projektet. Men samtidig fordi, at man ved hjælp af den kvalitative metode kan komme mere detaljeret igennem analysen, og skabe ny viden omkring vores valgte emne, ud fra anvendt litteratur. 4.3 Beskrivelse af opgavens struktur Vi vil redegøre for og validere artiklen Kvinnors upplevelser av tidig graviditet, efter att ha upplevt ett eller flera missfall tidigare i livet (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012). Denne artikel vil vi anvende som empiri i vores analyse. Vores analyse vil blive delt op i to dele. Her vil vi benytte os af Brodén og Stern. I første del af analysen vil vi benytte os af Brodéns udviklingsteori der er opdelt i flere faser, sammenholdt med den valgte artikels resultater. Efter denne analysedel vil vi komme med en delkonklusion. I anden del af analysen vil vi benytte os af Sterns teori om moderskabskonstellationen, sammenholdt med artiklens resultater og beskrivelse af tidligere studier. Efter denne analyse vil vi komme med en delkonklusion. I diskussionen vil vi sammenholde vores delkonklusioner og komme med en vurdering af, synspunkterne vi har analyseret os frem til, og hvilken betydning disse kan have for 8

12 tilknytningen til graviditeten og det ufødte barn. Endvidere vil vi diskutere hvordan jordemoderen kan benytte denne viden til at vurdere, hvilken form for støtte hun kan yde til hver enkelt gravid diagnosticeret med abortus habitualis. Som slut på diskussionen vil vi vurdere vores valg af metode og videnskabsteoretiske overvejelser. Slutteligt vil vi i konklusionen komme med en grundig besvarelse på vores problemformulering. 4.4 Redegørelse og begrundelse for valg af kilder Vi vil i det følgende belyse vores valg af kilder, samt deres relevans i forhold til vores problemformulering Kvalitativ artikel: Kvinnors upplevelser av tidig graviditet, efter att ha upplevt ett eller flera missfall tidigare i livet Artiklen er udarbejdet af Malin Rosenbrink, Milhate Zekaj og Annsofie Adolfsson. Artiklen beskriver en kvalitativ undersøgelse om gravide kvinders oplevelser af deres tidligere aborter. Vi har valgt at anvende denne artikel som empiri i vores opgave, da vi finder den relevant i forhold til vores problemstilling. Yderligere beskriver artiklen nogle af de problematikker vi ønsker at anvende i vores analysedel samt diskussion. Forfatterne til artiklen, som også er dem der har lavet undersøgelsen, er alle uddannet indenfor det sundheds- og samfundsfaglige område. Blandt andet har AnnSofie Adolfsson publiceret flere artikler omkring gravide, og har endvidere skrevet en PhD omhandlende abort Magareta Brodén Margareta Brodén (1946) er svensk børnepsykolog og psykoterapeut. Hun har udviklet en behandlingsmodel for arbejdet med spæd og småbørnsfamilier. Hun har endvidere undervist inden for dette område i mange år. Vi vil benytte os af bogen graviditetens muligheder (2004). Her vil vi benyttes os af del I, som beskriver de psykologiske udviklingsfaser kvinden gennemgår i en graviditet. Vi vil i vores analyse benytte fusionsfasen og differentieringsfase til at belyse vores problemformulering. Vi finder denne kilde relevant i forhold til vores problemstilling, da den belyser hvad kvinder generelt gennemgår i en graviditet. Dette finder vi relevant, for at vi kan vurdere hvad der kan gå galt, i forhold til tilknytningen til det ufødte barn, hos kvinder 9

13 diagnosticeret med abortus habitualis. Vi vil endvidere benyttes os af de faresignaler, Brodén (2004) beskriver i faserne. Disse finder vi relevante i forhold til kvinder med abortus habitualis, da vi formoder at det kan være nogle af de problemstillinger kvinder med abortus habitualis står over for i en ny graviditet Daniel Stern Daniel Stern ( ). Var amerikansk læge og psykoanalytiker. Han havde fokus på udviklingspsykologi hos børn, her i blandt behandling og forskning i spædbarnets psykiske liv, og relation mellem mor og barn. Vi har valgt at anvende Sterns bog Moderskabskonstellationen Et helhedssyn på psykoterapi med forældre og små børn (1997). Vi vil benytte os af del tre, som omhandler selve moderskabskonstellationen. Vi ser dette relevant i forhold til vores problemformulering og analyse af tilknytningen til det ufødte barn. Stern (1997) beskriver under moderskabskonstellationen fire temaer som handler om hvordan moderen agerer i forhold til barnet. Vi vil i vores analyse inddrage tre relevante temaer (tema 1,3 og 4), ud fra hvordan moderskabskonstellationen påvirker tilknytningen til graviditeten og det ufødte barn. Gennem vores gennemgang af denne teori er vi blevet opmærksomme på, at dele af moderskabskonstellationen først træder i kraft i forbindelse med barnets fødsel. Men Stern (1997) beskriver i det indledende afsnit, at dele af moderskabskonstellationen begynder under graviditeten. Derfor mener vi, at vi stadig kan benytte moderskabskonstellationen i det omfang vi ønsker, yderligere fordi at denne moderskabskonstellation er bygget op omkring den vestlige kultur og derfor er en del af det samfund vi lever i, i dag. Vi mener at Stern er en valid kilde i det han er en anerkendt professor indenfor udviklingspsykologi blandt børn, og beskæftiger sig med emner, som vil blive berørt i dette projekt. 4.5 Litteratursøgning Vi vil i de følgende afsnit redegøre for vores søgestrategi, for at give indblik i hvordan vi er kommet frem til den anvendte litteratur til projektet. Vi vil begrunde hvorfor vi har valgt denne form for søgning, samt redegøre for de forskellige måder at søge på. 10

14 4.5.1 Bevidst tilfældig søgning Vi har valgt at lave en bevidst tilfældig søgning, som start til at finde problemstillinger omkring det valgte emne. Vi valgte at starte søgningen bredt, da vi anvendte hvilket vi gjorde bevidst for at finde frem til forskellige former for litteratur indenfor problemfeltet. Når man laver en bevidst tilfældig søgning er det for at få en ide til sin problemstilling. Man anvender litteratur som man enten har set i nyhederne eller som man får anbefalet af fagpersoner indenfor det valgte område (Glasdam 2012, side 37). I vores tilfælde valgte vi at anvende i stedet for at forhøre os hos fagpersoner, hvilket gjorde at vi fik en masse artikler op, omkring det at være barnløs, eller gentagende gange have aborteret. Vi kan anvende denne litteratur som en del af indledningen Kædesøgning Vi har valgt at lave en kædesøgning på baggrund af resultaterne fra vores bevidst tilfældige søgning. Dette gjorde vi da vi i vores bevidst tilfældige søgning fandt frem til nogle artikler med referencer til projekter der er lavet indenfor vores valgte emne. Vi fandt både artikler som beskrev forskningsprojektr, samt bachelor projekter med samme delemne. Vi kunne derfor se dette som en hjælp til at finde frem til hvilken litteratur vi kan anvende i vores analysedel. Her fandt vi blandt andet frem til litteratur om hvordan tilknytning er vigtig i graviditeten, samt hvilken påvirkning hukommelsen har for mennesket. Det var via denne søgning vi fandt mest relevant litteratur til vores projekt. Når man laver en kædesøgning tages der udgangspunkt i eksempelvis en allerede fundet artikel, hvor man gennemgår referencerne for at vurdere om der er anvendeligt litteratur. Når disse referencer er gennemgået, ser man videre på referencerne på litteraturen man fandt. På denne måde laver man en kædesøgning, dog skal man være opmærksom på, at jo længere man kommer ud i kædesøgningen, jo ældre kan referencerne blive (Glasdam, 2012, side 37) Systematisk søgning Som sidste del af vores søgning lavede vi en systematisk søgning i to databaser, henholdsvis pubmed og CINAHL plus with full text (CINAHL). Vores systematisk søgning kan findes i vores DOSIS-guide (Bilag 1) og en eksemplarisk søgning på en database, kan ses i bilag 2. Gennem denne form for søgning benyttede vi os af ren fritekst søgning. Dog satte vi nogle kriterier for vores søgning, blandt andet at det skulle være peer reviwed. Vi anvendte 11

15 fritekstsøgning for at få en så bred søgning som muligt (Glasdam, 2012, side 38). I vores søgning i fritekst anvendte vi blandt andet ord som midwife, miscarrige, attachment og counseling. Vi valgte disse ord, for at få en så bred søgning på emnet, som muligt og for at finde frem til litteratur der både omhandlede selve aborten, men også jordemoderens relevans i forhold til arbejdet med kvinder diagnosticeret med abortus habitualis. Når man laver en systematisk søgning, finder man frem til registreret litteratur på tværs af de valgte emner. Man kan ved hjælp af denne metode finde frem til ukendt litteratur indenfor emnet, samt finde frem til litteratur ud fra få ord (Glasdam, 2012, side 38). For at få vores brede søgning på fritekst indsnævret, benyttede vi os af de boolske operatorer or og and i vores første søgning anvendte vi or for at få litteratur frem på begge af de søgte ord. Efter dette indsnævrede vi vores søgning, ved at benytte os af and. Ved at anvende and ville vi kun få litteratur frem, som omhandlede begge af de søgte ord (Glasdam, 2012, side 39). I vores systematiske søgning oplevede vi problemer i vores søgnings relevans for vores problemstilling. Gennem søgningen fandt databaserne mange hits indenfor emnerne, men relevansen til vores problemstilling var lille. Det materiale der kom frem under søgningerne, omhandlede hvilke grunde der kunne være til abort, samt hvilken hjælp der kunne gives efter en abort. Materialet havde ikke fokus på en ny graviditet efter en abort. Vi ønskede gennem denne søgning at finde litteratur omhandlende tanker omkring at være gravid igen efter gentagende aborter. Her fandt vi én anvendelig artikel som vil blive brugt i vores analyse. Vi har valgt at benytte os af den offentlige database PubMed, dette har vi gjort fordi den er rettet mod det sundhedsfaglige felt. Gennem PubMed får man adgang til den nyeste litteratur indenfor den medicinske verden, som blandt andet omhandler biomedicin, farmakologi og jordemodervirksomhed. Databasen er engelsk, hvilket gør det muligt at indhente international viden indenfor det valgte emne (Glasdam, 2012, side 41). Vi har valgt at benytte os af CINAHL, da den ligesom PubMed henvender sig til det sundhedsfaglige felt. CINAHL, er en database der er særlig god, hvis man søger kvalitativ litteratur (Glasdam, 2012, side 42), hvilket er relevant i forhold til vores projekt, for at opnå patienterfaringer. 12

16 5.0 Analyse Vi vil i det følgende lave en vurdering af den valgte kvalitative undersøgelse samt redegøre for og analyserer på de anvendte psykologiske teorier fra den kvalitative undersøgelse. 5.1 Vurdering samt redegørelse af artiklen: Kvinnors upplevelser av tidig graviditet, efter att ha upplevet ett eller flera missfall tidigare i livet Vi vil i det følgende præsentere artiklen kvinnors upplevelser av tidig graviditet, efter att ha upplevet ett eller flera missfall tidigare i livet (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012). Dernæst vil vi vurdere artiklen og forskningen der ligger til grund for herfor. Vi vil vurdere artiklen og dens validitet, ud fra vurdering af kvalitative artikler (Lindahl og Juhl, 2002). Slutteligt vil vi redegøre for hvilke synspunkter vi vil benytte os af i analysen. Kvinnors upplevelser av tidig graviditet, efter att ha upplevet ett eller flera missfall tidigare i livet er en svensk artikel udformet på baggrund af en kvalitativ undersøgelse, der omhandler hvordan tidligere aborter påvirker en ny graviditet. I undersøgelsen deltog seks kvinder, som alle var over 18 år og gravid mellem uge 6-17, samt svensktalende og bosat i Skaraborgs län i Sverige. Det anvendte design til undersøgelsen var interview, hvor de benyttede åbne spørgsmål, som også viser deres fænomenologiske tilgang til undersøgelsen. Undersøgelsen bygger ikke på et decideret forskningsspørgsmål, men et emneområde de vil undersøge (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012). Vi finder dette beskrevet meget bredt, da der ikke står præcist hvad de vil have fokus på, men ved gennemlæsning af artiklen, fremstår problemstillingen tydeligere. Dog mener vi at validiteten kunne bedres ved at beskrive hvilket fokus de vil have på emnet under målet, eksempelvis om det er den fysiske eller psykiske oplevelse. Vi finder den teoretiske og empiriske del velbegrundet, i og med de inddrager tidligere studier og en sygeplejefaglig teori som baggrund for deres undersøgelse (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012). Ved inddragelse af tidligere studier, kan man derigennem læse den forforståelse de går ind til projektet med, hvilket viser at de har et kendskab til emnet på forhånd. Relevansen for dette emne i praksis, ser vi som stort, da forskerne selv beskriver at der ikke er forsket meget indenfor området, men at der samtidig er behov for yderligere undersøgelse (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012). Der er til undersøgelsen anvendt en kvalitativ metode, som vi ser relevant i forhold til emnet, i og med at der fokuseres på følelser og tanker. 13

17 Udvælgelsen af deltagere er begrundet fyldestgørende, og de beskriver hvordan udvælgelsen har fundet sted (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012). Vi tænker dette højner validiteten at forskerne på forhånd har gjort sig tanker om og sat sig krav for hvilke deltagere de ønsker. De udvalgte ser vi relevante til at kunne belyse emnet og give et billede af hvordan nogle kvinder der har det med at have aborteret tidligere. Forskerne har endvidere ingen personlig relation til deltagerne, da de har bedt jordemødre hjælpe med at finde deltagere (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012). Dette vurderer vi, er med til at give et neutralt billede af resultaterne. Derved højnes validiteten af undersøgelsen, da forskerne ikke kan påvirke resultatet i og med de ikke selv har udvalgt deltagere og der igennem ikke kan påvirke resultatet af undersøgelsen, i en bestemt retning. Der redegøres i artiklen for hvor interviewene finder sted (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012), hvilket vi ser som vigtigt for resultatet. Det viser at forskerne har gjort sig tanker om, hvor interviewene kunne finde sted. Forskerne foretog alle interviewene inden de påbegyndte analysen. Analysen foregik på fire stadier, hvor hvert interview blev bearbejdet individuelt, af to forskere (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012). Derved benyttede de sig af forskertriangulering som kendetegnes ved at to forskere analyserer samme interview. Begge forskere kommer i dette tilfælde frem til sammenlignelige resultater, hvilket vi finder som en styrke for resultatet, af undersøgelsen. Forskerne har valgt at lave et kvalitativt studie med 6 deltagere (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012), hvilket er et passende antal deltagere for et kvalitativt studie, da de opnår en datamætning, som besvarer emnet relevant og kan se subjektivt på deltagerne. I forhold til den anvendte teori og viden (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012), stemmer deres egne resultater godt overens med denne. Dog kunne de med fordel have fundet litteratur der fandt andre konklusioner, for at kunne diskutere emnet bredere. Forskerne er endvidere åbne overfor nye teorier og sammenhænge, der kunne belyse emnet ud fra andre synsvinkler, hvilket viser en evne til refleksion (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012). Artiklen bidrager til en bedre forståelse af praksis og kan benyttes i arbejdet med gravide der tidligere har aborteret. Derved mener vi også at resultaterne kan anvendes i praksis. Dog er vi opmærksomme på, at kvalitative studier ikke kan generaliseres. Reliabiliteten i denne artikel er derfor ikke relevant (Christensen, 2007, s. 80), fordi der er tale om forskellige interviewpersoner som alle kan vægte deres spørgsmål forskelligt. Yderligere vil man med et kvalitativt studie heller ikke opnå én konklusion (Christensen, 2007, s. 80). Vi vurderer at denne artikel har en høj validitet, da vi kan se forskningsmetoden som egnet, 14

18 og der gives en grundig beskrivelse af både inklusionskriterier samt analysemåde (Christensen, 2007, s.79). Resultatet af undersøgelsen var, at alle var glade over at være gravide igen, men for nogle af de interviewede blev glæden blandet med bekymring for at skulle miste igen. Dem der viste bekymring, udtrykte ikke deres glæde for graviditeten, da de tænkte at det alligevel ville ende i endnu en spontan abort. De undgik at tænke på at de var gravide, og de tvivlede på at barnet og graviditeten skulle ende lykkeligt, på trods af de tilstedeværende graviditetssymptomer. Samtidig med at graviditeten fremskred, fik de øget tiltro til at det nok skulle lykkedes. De urolige kvinder udtrykte at ingen kunne forstå eller hjælpe dem i deres urolighed. De undlod at fortælle familie og venner omkring graviditeten og ventede længe med at kontakte sundhedsvæsnet, for at få graviditeten bekræftet. Det var ikke alle de interviewede der delte denne uro, de der ikke var urolige, klarede at have en positiv indstilling til graviditeten og troede på at det nok skulle lykkedes. En kvinde mente, at man ser på sine spontane aborter på baggrund af, hvad med har med i bagagen. Alle kvinderne ser det som en vigtighed at man har en ro i graviditeten og at denne ro kan ligge et låg på bekymringen om at abortere igen. 5.2 Brodén: Graviditetens faser I det følgende vil vi redegøre for den udviklingsteori, som Brodén (2004) beskriver i sin bog Graviditetens muligheder. Udviklingsteorien er oprindeligt skabt af psykoanalytiker Raphael- Leff. Teorien tager udgangspunkt i moderens relationer og tilknytning til barnet under graviditeten og er inddelt i 3 faser. Vi vil i den følgende analyse benytte os af fusionsfasen og differentieringsfasen og de faresignaler der kan opstå i faserne. Brodén (2004), introducerer tre faser, som kvinder gennemgår i en normal graviditet. Den første fase er fusionsfasen, som indtræder i første trimester. I fusionsfasen bliver kvinden opmærksom på og optaget af de forandringer der sker med hendes krop. Hun er også optaget af tanken om, at hun kunne abortere eller at barnet kunne have en sygdom. Dog vokser kvindens tiltro til, at hun ikke abortere og kvinden tør derved engagere sig mere i graviditeten. Derigennem får kvinden også et behov for at beskytte barnet. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at hun tænker mere over hvad hun spiser og udsætter sin krop og det ufødte barn for. Brodén (2004) beskriver endvidere at kvindens logiske, rationelle og vurderende tænkning også aftager i denne fase og overtages af en mere intuitiv tænkning, hvilket kan vise sig i ubevidste fantasier. Minder, fantasier og følelser, der før har ligget i underbevidstheden, 15

19 kan pludselig komme frem. Kvinden bliver endvidere mere sensitiv, hvilket kan komme til udtryk via svingende humør og der skal mindre til, for at kvinden føler sig stresset og ude af balance (Brodén, 2004, s.51-55). Ifølge Brodén (2004), kan der også være faresignaler i fusionsfasen. Hun beskriver blandt andet at det kan være et faresignal, hvis en kvinde er meget optaget af de signaler kroppen sender hende, og derved ikke har kræfter til at vende sine tanker ind ad. Hvis kvinden føler ambivalens over for graviditeten, kan dette også skabe ubalance i fusionsfasen (Brodén, 2004, s.55). I andet trimester starter differentieringsfasen. I denne fase beskriver Brodén (2004), at moderen skiller sig fra barnet og sin egen mor. Dette sker, for at hun kan skabe en ren relation til barnet. Mor og barn bliver differentieret, når kvinden begynder at mærke fosterbevægelse. Kvinden begynder her at udvikle en relation til barnet, da hun nu ser barnet som et individ. Dette medfører også, at kvinden får et øget behov for, at gøre praktiske ting klar, til barnet er født. Dog gør det sig gældende for nogen, at det praktiske bliver ved tankerne, grundet overtro, som også er almindeligt i graviditeten. (Brodén, 2004, s.55-58). Som i fusionsfasen, beskriver Brodén (2004, s. 58), at der er faresignaler i differentieringsfasen. Dette kan være hvis kvinden har en manglende evne til at forestille sig barnet som selvstændigt individ. De beskrevne faser, kommer efter hinanden. Hvis en kvinde ikke udvikler sig i en fase, stoppes det videre forløb (Brodén, 2004, s. 59). I starten af en ny graviditet, fylder både tanker om den nye graviditet og angsten for at abortere (Brodén, 2004). Sammenholder man dette med artiklen Kvinnors upplevelse av tidig graviditet, efter att ha upplevt ett eller flera missfall tidligare i livet (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012) stemmer dette overens med, at frygten for at abortere fylder meget for kvinder med diagnosen abortus habitualis. Da dette er sket for dem mindst 3 gange. Det kan formodes at angsten for abort, eventuelt fylder så meget, at det overskygger glæden ved at være gravid. I forhold til vores problemformulering, kan det antages at angsten for at abortere, påvirker kvinden således, at hun ikke tør knytte sig til graviditeten. Dette fordi det kan formodes hun ikke ønsker at føle den sorg det er at miste endnu engang. I artiklen (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012) beskrives det at kvinderne ikke turde tro på, at graviditeten skulle lykkedes. Allerede her, mener vi at kunne se et faresignal. Hvis en 16

20 nygravid kvinde, ikke tror på, at graviditeten lykkedes, har vi en formodning om, at fusionsfasen ikke påbegyndes, hvilket ifølge Brodén (2004), kan have den konsekvens at de efterfølgende faser bliver forsinket. Brodén (2004), beskriver, at det er normalt, at kvinder i den første del af graviditeten, er optaget af hvilke forandringer der sker med hendes krop. Dette kunne være en måde hvorpå kvinder med abortus habitualis kunne finde tryghed. Dette ved at tolke de forandringer der sker med kroppen, som et tegn på at hun stadig er gravid. Men dette kan muligvis også have den modsatte effekt, da det kan antages at manglende symptomer kunne give grund til uro hos den gravide og derved skabe mere angst for at abortere endnu engang. Endvidere kan det antages at kvinder med abortus habitualis, eventuelt bliver ekstremt optaget af, de signaler kroppen sender. Brodén (2004) beskriver dette som et faresignal, der kan have konsekvenser for den resterende del af fusionsfasen og bremse den videre udvikling. I forhold til vores problemformulering, mener vi at en stor angst for at abortere, kan have den konsekvens at der ikke fokuseres på tilknytningen til det ufødte barn. Derved forløber fusionsfasen ikke som Brodén (2004), beskriver og det kan have en indvirkning på den resterende del af graviditeten og de videre faser. Hvis kvinden er fastlåst i en fase, og ikke flytter sig til den næste, kan dette også have en negativ indvirkning på tilknytningen og man kan antage at kvinden ikke vil have gennemført en fase, når hun skal videre til den næste (Brodén, 2004). Endvidere kan det antages at hvis en gravid kvinde, er ekstremt optaget af de signaler hendes krop sender hende, kan dette også have en negativ effekt på tilknytningen til det ufødte barn, da optagetheden af signalerne, overskygger tilknytningen til det ufødte barn. Dette kan for eksempel være en kvinde, der ofte går på toilettet for at tjekke om hun er begyndt at bløde eller en gravid der går i panik, hvis hun ikke har kvalme mere. Det kan antages at en gravid kvinde der er meget optaget af symptomerne på, at hun er gravid eller at hun skulle være ved at abortere, ikke er tid til at fokusere på den nye graviditet og det ufødte barn. For nogle kvinder vokser tiltroen til, at hun ikke aborterer jo længere hen i graviditeten hun kommer (Brodén, 2004). Vi antager at dette muligvis ikke er gældende for kvinder med abortus habitualis. For kvinder med abortus habitualis, kan man have en formodning om, at der går længere tid, før de får en større tro på, at de ikke abortere. Dette eksempelvis fordi, kvinden har gennemgået en senabort. Her kan kvinden muligvis først finde troen på at hun gennemfører graviditeten, når hun kommer forbi den graviditets uge, hvor hun aborterede sidst. I artiklen (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012) konkluderes det, at kvinderne turde glæde sig over graviditeten, jo mindre risikoen var for abort. For kvinder der har aborteret 17

21 tidligt i graviditeten, eksempelvis inden 12. graviditetsuge, kan man formode at troen på at de ikke abortere, opstår tidligere end hos de kvinder der har aborteret efter graviditetsuge 12. I artiklen (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012) beskrives det, at det er normalt for kvinderne at veksle mellem at være glad over den nye graviditet og være urolig for at skulle abortere igen. Dette kan skabe ambivalens overfor graviditeten, hvor kvinden på ene side ikke tror på det vil lykkedes og på anden side tror på at det lykkedes. Bliver denne vekslen til ambivalens, er dette et faresignal i fusionsfasen (Brodén, 2004), da dette kan skabe ubalance. Man kan derved formode at en kvinde flytter sig langsomt i fusionsfasen. Fordi hun skiftevis står stille i fusionsfasen, når hun bliver bange og bekymret og mister troen på at hun gennemfører graviditeten. Modsat kan hun udvikle sig i fusionsfasen, når hun har tiltro til at graviditeten nok skal lykkedes. Dette er problematisk, da hun muligvis bliver forsinket i den næste fase. I forhold til vores problemformulering, kan dette betyde at kvinden skiftevis knytter sig til det ufødte barn, når hun har tro på at, graviditeten skal lykkedes og at hun tager afstand og derved ikke knytter sig til det ufødte barn, når hun bliver bange for at graviditeten ikke lykkedes. I fusionsfasen beskriver Brodén (2004), at minder, fantasier og følelser der ligger i underbevidstheden kommer frem igen. Dette kunne for eksempel være minder og følelser fra tidligere aborter og som eventuelt kan have en indflydelse på kvindens syn på den nye graviditet. Det kan antages at hun associerer, det at være gravid, med de tanker og følelser der fyldte de forrige gange hvor hun aborterede. Derved kan den glæde, der i mange tilfælde, burde være til stede i en graviditet, blive overskygget af sorg. Hvilket kan medføre, at kvinden sørger i den nuværende graviditet og derved forstærkes hendes angst for at hun igen abortere. I artiklen (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012) konkluderes det, at kvinder der taler åbent om deres tidligere aborter, har nemmere ved at glæde sig over en ny graviditet. Det kan formodes at være fordi, de får de tidligere aborter gennemarbejdet og får sat ord på, hvordan deres følelser er omkring det, at være diagnosticeret med abortus habitualis er. Derved kan det også antages, at det er vigtigt for kvinderne, at få talt minder og følelser igennem, da det kan have en betydning for, hvordan deres syn er på den nye graviditet. Dette fordi, sorgen over de tidligere aborter, kan komme til at overskygge fokus på den nye graviditet og eventuelt den udvikling det er at gå gennem faserne. Brodén (2004), beskriver som tidligere skrevet, at ekstremt fokus på de signaler kroppen sender i forbindelse med graviditeten, kan have konsekvens for den videre udvikling i fusionsfasen og de videre faser. Man kan antage at ekstremt fokus på minder og følelser, kan have den samme konsekvens, da det kan formodes at der ikke bliver plads til de andre dele af fusionsfasen. Det konkluderes i artiklen 18

22 (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012), at det er normalt for kvinder der har aborteret, at de i en ny graviditet er mere reserverede, hvilket kan være problemfyldt, i forhold til om kvinden får snakket om de tanker og følelser hun har over tidligere aborter i forhold til den nye graviditet. I forhold til vores problemformulering, kan det på den ene side være problematisk, hvis en kvinde er meget optaget af de minder og følelser der er forbundet med de tidligere aborter, da fokus kan fjernes fra den nye graviditet og tilknytningen til denne. På den anden side, kan det antages at kvinden ved at snakke om minderne og følelserne, får gennemarbejdet de tidligere oplevelser og muligvis kommer styrket igennem graviditeten. Såfremt kvinden gennemgår fusionsfasen, kommer kvinden videre til differentieringsfasen i 2. trimester (Brodén, 2004). I takt med at kvinden begynder at mærke fosterbevægelser i 2. trimester, differentiere hun sig fra barnet og ser på det som et individ. Det kan antages at en kvinde med abortus habitualis, kan sidde fast i fusionsfasen og ikke er klar til at gå videre til differentieringsfasen i 2. trimester. I forhold til vores problemformulering, kan dette betyde, at kvinden muligvis ikke er begyndt at knytte sig til graviditeten, på grund af problemer i fusionsfasen. Men det kan også antages at kvinden, på trods af de faresignaler beskrevet ovenfor i fusionsfasen, er kommet videre til differentieringsfasen. Dette kunne for eksempel gøre sig gældende for en kvinde der har oplevet en senabort, som er kommet videre til differentieringsfasen, men hvor graviditeten eventuelt stadig er fyldt med angst, for om hun skal abortere igen. For sådan en kvinde, kan man forestille sig, at det vil være svært at differentiere sig fra barnet, i takt med hun begynder at mærke barnet bevæge sig. Det kan være svært for kvinden, at se på fosteret som et selvstændigt individ, da kvinden derved skal forholde sig til at det er et levende barn, som kan ende i en senabort. Det kan ifølge Brodén (2004) være et faresignal, hvis kvinden har svært ved eller undlader at danne sig forestillinger om barnet og relatere til dette. Dette kan forsinke differentieringsfasen og det har en effekt på tilknytningen til barnet. Modsat kan man formode at en kvinde med abortus habitualis, har et øget behov for at mærke fosterbevægelser, da dette kan være en forsikring om, at barnet er i live. Ansvarlig for punkt 5.2: Lena Vestergaard Eriksen Delkonklusion Det kan konkluderes, at det for kvinder med abortus habitualis, kan gøre sig gældende at minder og følelser, kan spille en rolle på den nuværende graviditet og tilknytningen til denne. Disse minder og følelser, kan spille en negativ rolle på den nuværende graviditet, da dette 19

23 kommer til at overskygge glæden ved den nye graviditet. Kvinderne kan sammenligne den nuværende graviditet, med de følelser og minder der er forbundet med tidligere aborter. Endvidere er vi blevet opmærksomme på at angsten for at abortere igen også har en negativ indflydelse på den nuværende graviditet, da den gør, at kvinder ikke knytter sig til det ufødte barn, i frygt for at abortere endnu engang. Hvis en kvinde er meget optaget af, at kroppen hele tiden skal forsikre hende om, at hun stadig er gravid, igennem graviditetssymptomer, kan denne ekstreme optagethed også komme til at overskygge tilknytningen til det ufødte barn, da der ikke er fokus på dette. 5.3 Stern: Moderskabskonstellationen Vi vil i det følgende analysere på Sterns definition af moderskabskonstellationen (1997). Vi vil gennem analysen inddrage synspunkter fra artiklen: Kvinnors upplevelser av tidig graviditet, efter att ha upplevet ett eller flera missfall tidigare i livet (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012). Stern (1997) udledte moderskabskonstellationen på baggrund af forskellige metoder indenfor psykoterapiens arbejde med spædbørn. Moderskabskonstellationen definerer han som en særlig psykologisk tilstand en kvinde gennemgår i forbindelse med graviditet. Der bliver blandt andet berørt emner omhandlende hendes relation, til hendes egen mor, hvordan hun tænker om sig selv som mor, samt hendes relation til barnet. Stern (1997) mener herunder at relationen mellem mor og barn kan påvirkes af moderens forhistorie. Ifølge Stern (1997) går moderen ind i en ny og unik psykisk tilstand i forbindelse med graviditet og fødsel. Moderen får nye handlingstendenser, som ændres på baggrund af blandt andet følelser og bekymringer. Moderskabskonstellationen er en normal tilstand, som skal ses som unik og vil spille en væsentlig rolle i den kommende moders liv. Det er vigtigt at anerkende moderskabskonstellationen, både som kommende mor, men også som sundhedsprofessionel i sit arbejde med vordende mødre. Anerkendes denne konstellation ikke, vil det være svært at forstå moderskabskonstellationens vigtige temaer (Stern, 1997, s. 217). Stern (1997) beskriver at der i den vestlige kultur, er fire beslægtede temaer, som alle omhandler nøgleord som: forestillinger, ønsker, frygt, bekymring og erindring. Disse nøgleord er alle nogle der kan påvirke følelser og relationer gennem graviditeten (Stern, 1997, s. 219). 20

24 Det første tema, Stern (1997) beskriver kaldes for livsvækst, dette tema handler om barnets fysiske grobund. Moderens tanker går her på, om hun kan holde barnet i live og få det til at vokse og udvikle sig. Det første tema vil vise om hun kan slå til som mor og om dette falder hende naturligt. Yderligere er det i dette tema den naturlige bekymring omkring barnet kommer til udtryk, både i graviditeten men også efter fødslen (Stern, 1997, s ). Tredje tema kaldes for støttende netværk og er et udtryk for moderens behov for at skabe et trygt netværk, så det første tema udføres bedst muligt. Psykologisk set er dette tema vigtigt for, at moderen føler at hun modtager støtte og bliver bekræftet. Yderligere kan moderen benytte sit støttende netværk til at hente råd og vejledning hos. Tredje tema kan også føre til frygt. Hvis ikke hun får skabt et støttende netværk, vil hun kunne blive kritiseret som mor, da hun ikke ønsker at inddrage hendes bekendtskaber i graviditeten (Stern, 1997, s ). Fjerde tema kaldes for reorganisering af identiteten og handler om moderens behov, for at ændre sin selvidentitet når hun bliver gravid. Hun skal gennem moderskabskonstellationen ændre sig fra at være datter til at være mor, fra hustru til forældre og fra erhvervsaktiv til hjemmegående på barsel. Hvis denne reorganisering ikke finder sted, vil det ifølge Stern (1997) påvirke udviklingen af de tre foregående temaer, i en negativ retning (Stern, 1997, s. 228). I artiklen Kvinnors upplevelser av tidig graviditet, efter att ha upplevt ett eller flera missfall tidigare i livet (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012) beskrives blandt andet at de deltagende kvinder var glade for at være gravide igen, men samtidig bekymret for endnu en abort. Ud fra Sterns teori om moderskabskonstellationen (1997), vil det her kunne formodes at denne blanding af glæde og bekymring kan påvirke hvordan kvinderne gennemgår moderskabskonstellationen. Erindring er et af de nøgleord, som gør sig gældende for alle temaerne i moderskabskonstellationen (Stern, 1997). Vi vil mene at erindring har størst betydning under en ny graviditet hos kvinder diagnosticeret med abortus habitualis. Dette på baggrund af artiklen (Rosenbrink, Zekaj og Adolfsson, 2012), som beskriver hvordan nogle kvinder tidligt i graviditeten begynder at ændre sin identitet i retning af at skal være mor. Her kan det tænkes at erindringen kan spille ind. Hvis denne identitetsændring sker tidligt i graviditeten, og hun så efterfølgende abortere, vil dette kunne ende i en følelse af at have mistet et barn, selvom aborten er så tidlig at det ikke er foreneligt med liv. Denne erindring mener vi, kunne påvirke moderskabskonstellationen i de efterfølgende graviditeter. 21

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014

Læs mere

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014 Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul 14 9. december 2014 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College Nordjylland Professionshøjskolen Metropol Indholdet

Læs mere

Resumé. Titel: Den (u)synlige relation - et litteraturstudie om opsporing af gravide med problematisk prænatal tilknytning i jordemoderkonsultationen.

Resumé. Titel: Den (u)synlige relation - et litteraturstudie om opsporing af gravide med problematisk prænatal tilknytning i jordemoderkonsultationen. Resumé Titel: Den (u)synlige relation - et litteraturstudie om opsporing af gravide med problematisk prænatal tilknytning i jordemoderkonsultationen. Problemfelt: Den normale emotionelle, sociale og kognitive

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR?

Kan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR? Kan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR? P/01 Gravid eller nybagt mor P/03 Tak for din tilmelding P/04 Er der noget galt? INDHOLD P/06 Er der noget galt? (fortsat) P/08 Den

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

De følsomme konsekvenser

De følsomme konsekvenser De følsomme konsekvenser -Early feeding i et jordemoderfagligt perspektiv Bacheloropgave Jordemoderuddannelsen University College Nordjylland Modul 14 Hold J11V Afleveret 5. juni 2014 Antalt tegn: 86.874

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Fosterdiagnostik & Moderskab

Fosterdiagnostik & Moderskab Fosterdiagnostik & Moderskab - Et kvalitativt projekt om fosterdiagnostikkens betydning for den gravide kvindes udvikling af moderskabskonstellationen af Mie Brünnich von Deden Bachelorprojekt i Jordemoderkundskab

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modulet sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Det gennemføres på Campus Næstved i samarbejde mellem

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

FÆDRES OPLEVELSE AF AT VÆRE TIL STEDE VED FØDSLEN, NÅR DER OPSTÅR VESVÆKKELSE MED EFTERFØLGENDE VESTIMULATION

FÆDRES OPLEVELSE AF AT VÆRE TIL STEDE VED FØDSLEN, NÅR DER OPSTÅR VESVÆKKELSE MED EFTERFØLGENDE VESTIMULATION 1 FÆDRES OPLEVELSE AF AT VÆRE TIL STEDE VED FØDSLEN, NÅR DER OPSTÅR VESVÆKKELSE MED EFTERFØLGENDE VESTIMULATION Metropols forskningsdag 2014 Kirsten Hasman Cand. Scient. San, Jordemoder BAGGRUND Vestimulation

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

www.informeretvalg.dk Gravides brug af internettet - en jordemoderfaglig udfordring

www.informeretvalg.dk Gravides brug af internettet - en jordemoderfaglig udfordring www.informeretvalg.dk Gravides brug af internettet - en jordemoderfaglig udfordring Bitten Jessen Katrine Holmstrup Sørensen Signe Havskov Kristiansen Maj Jensby Bachelor projekt - Jordemoderuddannelsen,

Læs mere

Hjælp, jeg skal føde igen

Hjælp, jeg skal føde igen Hjælp, jeg skal føde igen En undersøgelse af jordemoderens arbejde med den fødselsangste gravide, med en tidligere traumatisk fødselsoplevelse Eksamensprojekt i Jordemoderkundskab, Bachelorprojekt Jordemoderuddannelsen,

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft

Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft Det var et barn, jeg ikke fik, som jeg skulle have haft Karina Dahl Andersen JM10V128 Stine Ehmsen Roager JO8119 Hold: JM10V modul 14 Projektet udgør 20 ECTS-point Vejleder: Birgitte Follman Afleveringsdato:

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Motivation, værdier og optimisme

Motivation, værdier og optimisme Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$ Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$! Gruppenummer:!6! Fag!og!semester:!Journalistik$F2015! Vejleder:!Mikkel$Prytz! Et!projekt!udarbejdet!af:! Maria$Bülow$Bach,$Pernille$Germansen,$$

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere