Analyse af efteruddannelsesbehov inden for teater, udstillings- og eventområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af efteruddannelsesbehov inden for teater, udstillings- og eventområdet"

Transkript

1 Analyse af efteruddannelsesbehov inden for teater, udstillings- og eventområdet Svend Jensen ERA- Erhvervspædagogisk Rådgivning & Analyse november 2010

2 Indholdsfortegnelse Indledning Metode Teater-, udstillings- og eventområdet som jobområde Eventbegrebet som en fælles reference Teknologiudviklingen Teknologiske udviklingsbaner Elektronikken som grundlag for udviklingen Udviklingstræk inden for teater-, event- og udstill Uddannelsesbehov inden for teaterområdet Det lille/mindre teater Uddannelsesbehov inden for lys, lyd og AV Udd. behov inden for sceneteknik og pub.facilliteter Det store/større teater Uddannelsesbehov inden for lys Uddannelsesbehov inden for lyd Uddannelsesbehov inden for AV Udd. behov inden for sceneteknik og pub.facilliteter Opsummering af uddannelsesbehov på teaterområdet Uddannelsesbehov inden for event- og udstillingsområdet Virksomhederne Uddannelsesbehovene i et bredere perspektiv Uddannelsesbehov inden for lys, lyd og AV Udd. behov inden for scene, udstilling og pub.facilliteter Opsummering af udd.behov på event- og udstill.området Afsluttende bemærkninger.. 31 Anvendt litteratur. 32 2

3 Indledning Denne rapport dokumenterer et analysearbejde vedrørende AMUuddannelsesbehov inden for teater-, udstillings og eventområdet med følgende formålsbeskrivelse: Formålet med projektet er, at undersøge AMU- uddannelsesbehov inden for teater, udstillings- og eventområdet med henblik på udvikling af en ny FKB samt et antal uddannelsesmål. Området er på nuværende tidspunkt ikke dækket af AMU-uddannelse. Det faglige Udvalg for Teater, Udstillings- og Eventområdet har imidlertid erfaret, at der i områdets forskellige branchegrene er behov og interesse for at få etableret et efteruddannelsesprogram. Opkvalificering af voksne inden for teater, udstillings- og eventområdet er på nuværende tidspunkt alene kendetegnet ved sidemandsoplæring og kortere leverandørkurser i forbindelse med levering af nyt udstyr. Dog har en del medarbejdere udnyttet muligheden for at deltage i efteruddannelseskurser tilrettelagt af andre efteruddannelsesudvalg f.eks. el-kurser, truckkurser, brandbekæmpelse m.m. Der er imidlertid ikke tale om kurser, som er målrettet mod teater, udstillings- og eventområdet. Analysen sigter på at levere vurderinger og anbefalinger vedrørende et eventuelt behov for udvikling af en særskilt FKB inden for teater, udstillings- og eventområdet og et antal uddannelsesmål. Analysearbejdet er finansieret af Undervisningsministeriet og gennemført af ERA Erhvervspædagogisk Rådgivning og Analyse ved konsulent Svend Jensen i samarbejde med uddannelseskonsulent Merete Christoffersen, Metalindustrien Uddannelser (MI) Følgende virksomheder har deltaget: Det Kongelige Teater, København Folketeatret, København Vendsyssel Teater, Hjørring Aalborg Kongres & Kulturcenter, Aalborg Nordic Rentals A/S, Løsning Litecom A/S, Kastrup ProShop Europe A/S, Århus Scanex, Galten v. Århus GP Udstillingsdesign A/S, Hedehusene Derudover er der gennemført et kortere telefoninterview med Jysk Display A/S i Viborg. 3

4 1 Metode Der er tale om en kvalitativ analyse, der skal afdække teater-, udstillings- og eventteknikeres efteruddannelsesbehov. Analysearbejdet gennemføres ud fra en forudsætning om, at resultatet skal kunne belyse mulighederne for at skrive en fælles kompetencebeskrivelse (FKB) som ramme for udvikling af efteruddannelseskurser inden for teater-, udstillings- og eventområdet. Virksomhedsinterviewene er gennemført som kvalitative interviews. Efter en indledende telefonsamtale og en bekræftende mail er det virksomhederne, der udvælger de personer, der skal interviewes. Typisk er der interviewet en teknisk leder med indsigt i arbejdets specifikke indhold og organisering. Der er også gennemført samtaler med teknikere i forbindelse med rundgang på virksomhederne. Virksomhederne har generelt vist stor interesse for at deltage i analysearbejdet og har i flere tilfælde samlet en gruppe af medarbejdere med henblik på at give et så dækkende billede af teater-, udstillingsog eventteknikeres arbejde og uddannelsesbehov som muligt. Flere har også givet tilsagn om at ville deltage i den efterfølgende uddannelsesudvikling, hvis der er behov for dette. Analysestrategi handler om, hvordan analysearbejdet mere detaljeret skal gennemføres og udfoldes med henblik på at sikre, at analyseresultatet opnår optimal pålidelighed og brugbarhed. Det drejer sig bl.a. om, hvordan data skal kategoriseres under analysearbejdet med henblik på optimal anvendelse til udvikling af nye uddannelsesmål. Faglige perspektiver og kategorier er derfor også vigtige som en strukturerende faktor under dataindsamlingen. Under deskresearchen er der arbejdet med at udrede, hvad der mere specifikt skal kunne begrunde, at teater-, udstillings- og eventteknikere har et fælles jobområde. Det handler om hvilke jobfunktioner og aktiviteter i arbejdet, der på tværs af de tre brancher kan være udtryk for fælles uddannelsesbehov. Dette er også af betydning for en kategorisering af de data, der samles ind under analysearbejdet i virksomhederne. På et mere overordnet plan er der imidlertid også vigtigt at kaste lys over grunde til en fælles uddannelsesudvikling for de tre brancher. Udviklingen i slægtskabet kan påvirke uddannelsesbehovene på længere sigt. Her er forskningen typisk gode kilder til at belyse dette nærmere, og i dette tilfælde er det forskning inden for det man kalder oplevelsesøkonomien, der er interessant. Som det uddybes senere bliver eventbegrebet en overordnet fælles kategori for sammenhængen imellem de tre brancher. De kulturelt bestemte udviklingstræk, der knytter sig til events, er på flere områder et fælles vilkår for teater-, udstillings- og eventbranchen. De gennemførte kvalitative interviews er semistrukturerede, hvilket indebær, at spørgerammen er relativt åben for nye perspektiver fra respondenterne. 4

5 2 Teater-, udstillings- og eventområdet som jobområde En forudsætning for at se teater, event og udstillingsområdet som et samlet jobområde er, at man kan dokumentere nogle væsentlige fællestræk ved arbejdet, der kan udgøre et grundlag for en fortløbende uddannelsesudvikling. Normalt vil disse fællestræk udspringe af et tilhørsforhold til en etableret branche eller et brancheområde. I dette tilfælde er der imidlertid tale om tre brancher, der ikke i dag har et formaliseret samarbejde ud over samarbejdet om uddannelsen til teater-, udstillings og eventtekniker. På teaterområdet er der flere sammenslutninger. Foreningen Af Små Teatre i Danmark (FAST) og BørneTeaterSammenslutningen (BTS) er organisationer for de mindre teatre, hvis medlemsteatre i deres repertoire retter sig mod henholdsvis voksenpublikummet og børnepublikummet. Der er tale om både stationære og opsøgende teatre. Samlet set udgør disse små teatre landets største arbejdsplads for professionelle teaterfolk. Købehavns Teater er en sammenslutning af en række større teatre i hovedstadsområdet herunder Det Kongelige Teater. Det er væsentligst disse sammenslutninger, der har karakter af brancheorganisationer. På eventområdet findes der ikke sammenslutninger eller egentlige brancheorganisationer for virksomheder, der løser tekniske opgaver i forbindelse med events. Set i et historisk perspektiv er eventområdet en meget ny branche. Teknisk set er den opstået via integration af udvalgte teknologier fra andre brancher f.eks. elektronik, edb og en række forskellige håndværk i forbindelse med løsning af eventopgaver. De besøgte eventvirksomheder giver alle udtryk for ønsker om et mere formaliseret branchemæssigt samarbejde blandt andet med henvisning til uddannelse og certificering. På udstillingsområdet er er der en længere tradition for et branchesamarbejde mellem virksomhederne. Messe Team er en brancheforening for udstillingsbranchen i Danmark. Foreningen blev stiftet i Medlemskredsen er bred og består af såvel egentlige udstillingsvirksomheder, udstillingshaller og relaterede leverandører til branchen. Der tegner sig altså et omrids af tre ganske forskellige brancher, der dog i et væsentligt omfang har fælles uddannelsesbehov inden for den tekniske side af teaterproduktioner, eventproduktioner og udstillingsproduktioner, sådan som samarbejdet om uddannelsen til teater-, udstillings og eventtekniker også viser. Ud over de fælles uddannelsesbehov er der også nogle arbejdsmarkedsmæssige forhold, som peger på forekomsten af et fælles jobområde. Flere af de interviewede personer i virksomhederne giver udtryk for, at de opfatter de tre brancheområder som ét arbejdsmarked. Enkelte interviewpersoner nævner, at de har arbejdsmæssige erfaringer inden for alle tre brancheområder. 5

6 Under analysearbejdet er der afdækket nogle fælles udviklingstræk i de besøgte virksomheder, som referer til eventbegrebet. Som et eksempel kan umiddelbart nævnes at udstillingsvirksomheder i stigende grad optræder som en art eventvirksomheder. Det at præsentere et produkt foregår ofte på internettet. På en udstilling skal produktet imidlertid opleves. Oplevelse er derfor et helt afgørende begreb, der knytter de tre brancheområder sammen. Dette giver anledning til en dybere udredning med henblik på at tydeliggøre udviklingstræk og vilkår, der er fælles for de tre brancheområder. 2.1 Eventbegrebet som en fælles reference Indledningsvis er det vigtigt at understrege, at dette underkapitel skal tjene til en mere teoretisk klargøring af, hvad eventbegrebet betyder for de tre brancher, og i hvilken forstand at dette begreb kan ses som en fælles reference. Det handler altså ikke om, at man f.eks. på teatre kan anvende dette begreb i markedsføringen. Dette vil antageligt give anledning til betydelige misforståelser. Kilderne til udredningen er væsentligst Jens Nielsens forskning i events i den danske oplevelsesøkonomi (1) og Dorte Skot-Hansens forskning (2) i museerne i den danske oplevelsesøkonomi. Oplevelse står meget centralt i den moderne danske kultur og er på flere måder forudsætningen for en vellykket formidling. Dette bringer eventbegrebet i spil som et vigtigt overbegreb, som kan bidrage til at forklare vigtige udviklingstendenser i det uddannelsesmæssige samspil mellem de tre brancheområder. Jens Nielsen definerer en event på følgende måde. Citat: En event er en enkeltstående eller periodisk tilbagevendende begivenhed, der er planlagt og gennemført individuelt med henblik på overværelse og/eller deltagelse af en målgruppe og med det formål ved hjælp af symbolske udtryk og handlinger og under kollektiv brusen at bibringe denne målgruppe en målrettet oplevelse af ny indsigt, bekræftelse og transformation. Der er tydeligvis tale om en omfattende definition, som udspringer af de vanskeligheder, der er med at sige noget generelt og alligevel tilstrækkeligt præcist om, hvad en event er. Definitionen dækker også teaterforestillinger. En vigtig forskel mellem produktionen af oplevelser og andre traditionelle produkter er, at det er modtageren selv, der etablerer produktet. Har modtageren ikke en oplevelse, er der ikke noget produkt af værdi. Dette gælder for alle tre brancher. Oplevelser er kendetegnet ved, at alt der sanses, er en del af produktet, og at alle tilstedeværende derfor er en del af produktet. Det gælder både skuespillere, stjerner og teknikere. Eventens leverandører i bred forstand må derfor have en fælles forståelse af oplevelsen, og de må arbejde sammen om udviklingen af eventen. 6

7 Moderne events er i høj grad påvirket af den teknologiske udvikling. Udviklingen inden for AV-området med inddragelse af storskærme og anvendelse af mobiltelefoner i forbindelse med oplevelser af f.eks. fortidsminder i det åbne land opløser tidligere grænser for formidlede oplevelser og præsenterer brugerne for en betydelig fleksibilitet. Samtidig bliver en kompetent omgang med teknologien væsentlig mere krævende. Den teknologiske udvikling bidrager til en øget specialisering på den ene side, men samtidig også en specialisering, der kan anvendes i et bredere felt af virksomheder. Udstillingsvirksomheder anvender f.eks. ofte specialister fra eventbranchens virksomheder, og eventbranchen anvender specialister fra teaterverdenen. En event er altså en enkeltstående eller periodisk tilbagevendende begivenhed, der er planlagt og gennemført individuelt med henblik på overværelse og/eller deltagelse af en målgruppe. Fokus ligger på oplevelsen og deltagerne er i større eller mindre grad medproducenter på oplevelsen. Dette skaber en særlig kontekst for arbejdet og en særlig teknologianvendelse. F.eks. skal alt i princippet udvikles og opbygges ved hver ny event, uanset om det er en teaterforestilling eller en rockkoncert. Det samme gælder for udstillinger. Det område, hvor eventen udspiller sig, er typisk en scene eller et udstillingsområde, der opbygges ud fra særlige kriterier. Derudover skal der også typisk etableres en mængde publikumsfaciliteter, som opbygges ud fra særlige sikkerhedsmæssige kriterier, og som samtidig skal kunne udgøre en integreret del af eventen. Disse særlige betingelser udvikler specialiserede jobprofiler, der på afgørende områder adskiller sig fra arbejdet i f.eks. tv-studier og filmproduktioner. De specialiserede jobs inden for jobområdet knytter sig til udvikling og anvendelse af forskellige teknologier. Det drejer sig fortrinsvis om teknologier inden for lys, lyd, specialeffects og AV. Derudover er der tale om elarbejde, stilladsarbejde og rigning af udstyr i forbindelse med det scenetekniske område og forskellige publikumsfaciliteter. Teknologiudviklingen repræsenterer mange fællestræk mellem de tre brancheområder og medvirker derfor til at definere jobområdet nærmere. Det viser sig også senere i rapporten, at det netop er de teknisk betonede kurser som branchen efterspørger. Samtidig lægger man meget stor vægt på betydning af det kreative og kunstneriske i den teknologiske udfoldelse. Den særlige faglighed, der karakteriserer mange af de interviewede teknikere, er netop karakteriseret ved en stærk teknisk fokusering kombineret med en kreativ og kunstnerisk tilgang til anvendelsen af teknologien. I flere interviews er det understreget, at selvom den kreative og kunstneriske tilgang til anvendelsen af teknologien er uundværlig, så ligger fundamentet for teater-, udstillings- og eventteknikeres kompetencer i den tekniske kunnen. Dette giver anledning til at tydeliggøre nogle moderne forestillinger om hvad teknologi, er og hvordan teknologi udvikles. 7

8 3 Teknologiudviklingen Nye uddannelsesbehov udspringer ofte af teknologiudviklingen inden for den pågældende uddannelses område. Det er derfor vigtigt at vurdere et uddannelsesområdes teknologiudvikling og teknologianvendelsen i virksomhederne mere principielt og systematisk som et led i analysen af uddannelsesbehovene. Denne tilgang kræver en kort redegørelse for, hvad der karakteriserer moderne teknologi og dens udvikling. Teknologiudviklingen inden for de sidste 100 år har, ud over at give anledning til nye produkter og genstande, også påvirket opfattelsen af, hvad teknologi er. Tidligere tiders snævre syn på teknik og teknologi er ikke længere brugbare. I dette analysearbejde anvendes derfor nedenstående anerkendte og brede definition af teknologi: Teknologi er kombinationer af materielle genstande, proceduremæssige forskrifter og visioner, som tæt sammenvævet med menneskers arbejde og sociale aktiviteter udtrykker og ordner menneskers liv i det moderne samfund. (1) Der er tale om en bred definition, som dog forudsætter tilstedeværelsen af materielle genstande, for at man kan tale om teknologi. Den rummelige definition er nødvendig for at kunne beskrive moderne teknologi som noget der opstår og udvikles i et tæt samspil med mennesker og sociale aktiviteter. Moderne lys- og lydanlæg er f.eks. ikke blot opstået som et resultat af en snæver teknisk apparatudvikling. Fremkomsten af rock- og beatmusik fra 1950erne og 60erne har i høj grad formet den tidligste teknologiudvikling inden for elektriske instrumenter og forstærkeranlæg. Denne påvirkning fra ungdomskulturen er foregået lige siden. Generelt kan man ikke adskille den teknologiske udvikling inden for teater- event og udstillingsområdet fra tidstypiske kulturelle udviklingstendenser. Den kunstneriske udfoldelse på teatrene sætter på flere områder en dagsorden for teknologianvendelsen og dermed også på teknologiudviklingen. Den mere snævre tekniske apparatudvikling har imidlertid også en afgørende betydning, fordi den stiller en række muligheder til rådighed for forskellige sociale og kulturelle aktiviteter. Det er imidlertid ikke sikkert at disse muligheder udnyttes fuldt ud. F.eks. var rørteknologien den foretrukne til guitarforstærkere længe efter, at transistorforstærkere var et færdigudviklet alternativ. Den særlige lyd som rørforstærkere kunne levere tiltalte mange uanset objektive kriterier for lydgengivelse. Efterhånden blev transistorforstærkere imidlertid de mest udbredte, fordi det blev bredt anerkendt, at de repræsenterede en bedre teknologisk løsning. Innovation og udvikling af tekniske/teknologiske produkter spiller altså en vigtig rolle for et arbejds- og uddannelsesområde. En systematisk tilgang med henblik på at vurdere betydningen af dette nærmere kan tilvejebringes igennem afdækning af teknologiske udviklingsbaner. Hensigten er at tyde- 8

9 liggøre den dynamik, som den teknologiske udvikling er ophav til og dermed gøre det muligt at se uddannelsesbehovene i et bredere perspektiv. 3.1 Teknologiske udviklingsbaner Innovative udviklingsforløb leder frem til skabelsen af ny og stabil teknologi, som over længere tidsforløb er ophav til relativt forudsigelige uddannelsesbehov. Under disse betingelser kan man tale om en teknologisk udviklingsbane. Ved en teknologisk udviklingsbane forstås en serie af på hinanden følgende fungerende teknologiske designløsninger, som danner et innovativt udviklingsmønster. (3) Med et innovativt udviklingsmønster menes, at enhver ny generation af produkter eller teknologiske løsninger, som følger udviklingsbanen, opfattes som bedre løsninger på erkendte problemer end de foregående. Man kan sige, at en udviklingsbane repræsenterer det stabiliserede resultat af interaktioner mellem en række forskellige aktører og artefakter. Teknologiske udviklingsbaner kan anskues på flere niveauer inden for et jobområde. I det følgende underkapitel skitseres en udviklingsbane der er så overordnet, at den kan være dækkende for hele jobområdet for teater-, event og udstillingsområdet. I efterfølgende kapitler vil udviklingsbaner, der specifikt handler om lyd, lys og AV blive omtalt Elektronikken som grundlag for udviklingen Siden udviklingen af de første mikrofoner og de første elektriske instrumenter har elektronikken og musikken været gensidigt forbundne i en udviklingsmæssig henseende. Også den akustiske musik betjener sig i dag af elektronik til især til forstærkning i forbindelse med større arrangementer. Den historiske baggrund for dette er mindre vigtig og udelades derfor, men det er imidlertid vigtigt at få formidlet, at der også i dag er en ganske tæt sammenhæng mellem elektronikkens teknologiske udviklingsbaner og anvendelsen af elektronikudstyr inden for teater, udstillings- og eventområdet. Denne sammenhæng har en vigtig uddannelsesmæssig betydning. Udviklingen fra rørforstærkere til transistorforstærkere er i dag kun interessant ud fra en historisk synsvinkel. Derimod er udviklingen fra analog teknik til digital teknik meget afgørende for at kunne begribe dynamikken i den teknologiske udvikling inden for teater, udstillings- og eventområdet og de deraf følgende uddannelsesbehov. Det handler ikke længere blot om at lyd og billede er blevet digitaliseret, men også i høj grad om digitaliseringens muligheder i forbindelse med styring af afviklingen af en given event herunder også styring af lys, specialeffekts, sceneteknik m.m. 9

10 Fra analoge til digitale systemer Udviklingen i uddannelsesbehovene er i de senere år i høj grad blevet bestemt af den tiltagende digitalisering af elektronikken og de muligheder, der er opstået på denne baggrund. Både teater, event og udstillingsområdet har taget udviklingen til sig om end på forskellige måder. Digitaliseringen bygger på udvikling af digitale teknologier. Digital teknologi handler om behandling, lagring og transport af information, som er repræsenteret ved digitale (tal) værdier dvs. basalt set 0 eller 1. Modsætningen til digitalteknik er analogteknik, hvor informationen antager et kontinuum af værdier. Mange typer af information er i deres oprindelse analoge. F.eks. er den elektriske spænding fra en mikrofon eller det interne elektriske signal i et videokamera analoge, idet de varierer kontinuerligt med kildens påvirkning. Signaler i naturen er generelt analoge Et analogt signal kan omsættes til digital form ved måling af signalets værdi med faste tidsintervaller i en såkaldt A/D-converter. Fordelen ved digital form er, at informationen kan lagres og transmitteres som talkoder uden forvanskning. Den digitale repræsentation gør det desuden lettere at omkode og bearbejde informationen uden kvalitetsforringelser f.eks. i et program til lydredigering i en bærbar PC. Bortset fra informationer, som ønskes i form af tal, så er det dog nødvendigt at konvertere det digitale signal til analog igen, hvis det f.eks. skal transmitteres ud til publikum via en højttaler. En højttaler er en analog komponent ligesom det menneskelige øre. Digitaliseringen betyder altså ikke at man kan glemme den analoge teknik. Alle transducere der står i forbindelse med den ydre verden, f.eks. mikrofoner og højttalere, er analoge. Strengene på en elektrisk guitar og et akustisk instrument vil også altid levere analoge svingninger Stabiliserede udviklingstræk inden for teater- og event- og udstillingsteknik De innovative udviklingsforløb teater- event og udstillingsteknikken har stabiliseret sig i en omfattende digitalisering. Der er tale om en relativ stabilitet fordi digitalteknikken via computerteknologi har øget udviklingshastigheden markant. Mere specifikt handler det om følgende relativt stabile udviklingstræk: PCen er stærkt involveret i specifikke tekniske løsninger og i styrings- og planlægningsopgaver. Forskellige programmer kombineret med eksternt udstyr giver muligheder for at anvende en PC til mange tekniske formål herunder styring af lys og lyd. Samtidig er PCen anvendelig til tegne- og konstruktionsopgaver samt planlægning og styring af f.eks. projekter. 10

11 Lys- og lyddesign er i dag noget, der i høj grad involvere digitalteknik f.eks. i forbindelse med redigering af lyd. Digitaliseringen medvirker også til, at mere og mere udstyr kobles sammen i netværk. Der er mest tale om kablede netværk, men også trådløse netværk anvendes. DMX kan også ses som en protokol for et kablet netværk. DMX (Digital MultipleX) kaldes også DMX512. Det er en styringsprotokol, som anvendes til at sammenkoble lys- og effekt-anlæg. Protokollen bruges mest inden for teater- og koncertproduktioner. Her anvendes DMX-systemer til at sammenkoble udstyr såsom lyspulte med lysdæmpere, bevægelige lamper, diverse lyseffekter, røgmaskiner osv. AV spiller en stigende rolle inden for både teater- event og udstillingsteknikken. Kompleksiteten i anvendelsen af teknologien vokser kraftigt i takt med muligheder for f.eks. animationer. Digitalteknik anvendes i ganske høj grad til scenetekniske styringsformål, hvor også PLCer bliver interessant. Undertiden ses den teknologiske udvikling tæt forbundet til rationalisering og effektivisering. Hypotesen er, at man sparer tid og penge ved at indføre ny teknologi. Hvis man har en målsætning om at spare tid og penge, så kan ny teknologi medvirke til dette, men der er ingen iboende egenskaber i teknologien, der i sig selv bidrager til en sådan udvikling nærmest tværtimod. Problemstillingen dukker også op på f.eks. teatrene. Citat: Vores produktionsledere laver tegninger, men stort set ikke i 3 D. Vores erfaring er, at det tager alt for lang tid. Vi har lige diskuteret det med hensyn til WYSIWYG-programmet. Vi kan så sætte lyset på computeren, inden vi skal ind og gøre det rigtigt. Nogen siger så, at det er noget vi skal gøre for at spare tid. Det eneste, man ikke gør ved PC-arbejde, er at spare tid. Det gør man aldrig samlet set. Man forbruger i stedet mere tid end tidligere. Nogle siger så, at så kan vi få mere tid på scenen. Nej, det man kan argumentere for er, at omsættelsen til 3D bidrager til at forfine produktet i en teatersammenhæng, og det er noget helt andet. Den samme udvikling ser vi inden for lys- og lyd generelt. Teknologien bidrager til at forfine produktet, men det bliver mere kompliceret og slet ikke nemmere at have med at gøre. Det handler om optimering og forfining af produktet. Vi er tilbageholdende med at bruge 3D, simpelt hen fordi tiden ikke er til det. Citatet belyser en erfaring, der findes i de fleste brancher. 11

12 4 Uddannelsesbehov inden for teaterområdet Teaterområdet har den mest differentierede og komplekse sammensætning af uddannelsesbehov i analysearbejdet. Der er en væsentlig forskel på store og små teatre, og de kunstneriske fastlagte arbejdsprocesser giver anledning til mange forskellige anvendelser af teknologi og de teatertekniske discipliner. På større teatre er der en ganske veldefineret arbejdsdeling mellem de forskellige medarbejdergrupper, som deltager i opbygningen af forestillingen. Skarpheden i arbejdsdelingen kan dog variere og er afhængig af teatrets størrelse. Normalt samarbejder teaterteknikere med følgende personer: Scenemesteren, der står for alt der vedrører det tekniske på scenen. Produktionslederen, der står for hele produktionen herunder det økonomiske og planlægningsmæssige f.eks. budgetterne for forestillingen og styring af indkøb. Scenografen, der udarbejder skitser til kostumer og til scenografien og bygger en model af den. Når tegningerne, som kan udføres enten på computer eller i hånden, er færdige og godkendt, kan arbejdet på værksteder og systuer begynde. Malere, snedkere og tømrere arbejder med dekorationerne, og på systuer sys kostumerne af bl.a. skræddere og beklædningsdesignere. Scenografen arbejder tæt sammen med teaterteknikere om regi, lys og lyd. Regissøren, der fremskaffer de nødvendige rekvisitter, fx møbler, lamper og bøger, og leder det daglige planlægningsarbejde. Ved prøver og forestillinger tager han eller hun sig af stykkets ydre forløb ude fra kulissen i samarbejde med andre teaterteknikere. Disse funktionsbestemte stillingsbetegnelser er tæt knyttet til den kunstneriske fremstillingsproces, der karakteriserer et teater, og derfor anvendes stillingsbetegnelserne også på små teatre selvom den samme person reelt varetager flere af funktionerne. Generelt er der en vigtig forskel på både arbejdet og efteruddannelsesbehovene for teaterteknikere på henholdsvis store og små teatre. Dette skal belyses nærmere i det følgende. 4.1 Det lille/mindre teater Vendsyssel Teater hører til de mindre teatre i Danmark og er beliggende i Hjørring. Det faste personale udgør 12 personer heraf 5 ansatte inden for det teatertekniske område. Vendsyssel teater er velbesøgt og tiltrækker publikum fra hele det nordjyske område. Teatret har også en betydelig turnévirksomhed. 12

13 Det der karakteriserer de mindre teatre er, at teaterteknikerne ikke kan fastholde en skarp arbejdsdeling og derfor må varetage flere funktioner. Citat: Der er produktionsmæssigt set stor forskel på at arbejde på et lille teater set i forhold til de store landsdelsscener. På et lille sted som her har vi fingrene i alt. Det er ikke så fagopdelt. Godt nok har vi forskellige titler jeg har scenemestertitlen, men jeg er også ind over lys og lyd, når vores lysog lydmand er på turne også værkstedsarbejde hjemmesider osv. Så vi lapper hele tiden ind over hinandens arbejdsområder det er den helt store forskel i forhold til de større teatre. Det er der nogle store udfordringer i, og jeg synes, at det er meget sjovere at arbejde sådan et sted som her netop på grund af alsidigheden. Vi skal også hele tiden forholde os til selve forestillingen som helhed. Den brede generalistprofil kræver også, at de små teatre ofte må trække på specialister ude fra, som man så arbejder tæt sammen med i forbindelse med opbygningen af forestillingen. Citat: Vi har altid scenografer på, der laver scenografien, men vi er alligevel meget med i processen og har indflydelse på, hvordan vi bygger tingene op f.eks. sceneopbygningen. Vi er inde over helt fra starten, når scenografen går i gang med at tegne. Vi er for det meste også med i ideudviklingen. Citat: Instruktøren er jo chefen for forestillingen og har altid det sidste ord. Instruktøren arbejder altid tæt sammen med scenografen og produktionslederen. Scenografen står for scenografien altså kulisser og alt på scenen og også ofte selve lysdesignet. Vi har ofte en lysdesigner med på opgaverne, fordi vi laver nogle forholdsvis store produktioner. Selvom man arbejder på et mindre teater kan man sagtens arbejde med avancerede tekniske løsninger. En begrænset økonomi kombineret med en betydelig kreativitet kan bringe spændende løsninger for dagen. Citat: Produktionslederen tegner scenografien i 3D modeller af scenografierne og laver arbejdstegninger til os. Scenen bygges op på baggrund af 3 D modeller, når der er tale om mere komplicerede opbygninger. Vi kan på denne måde få en idé om, hvordan publikum oplever det. Vi bruger et gratis program der hedder Google Sketchup et fantastisk program til arbejdstegninger og 3 D. Vi bruger ikke de store og dyre programmer. På Vendsyssel Teater, men også på Folketeatret, var den interviewede scenemester selvlært og med en betydelig erfaring. Det er tydeligt, at et teater også er en god læringsarena for dem, der kan klare komplekse læreprocesser på egen hånd. Uddannelsesbaggrunden kan være gymnasiet eller en anden uddannelse f.eks. faglært. Det er imidlertid den kreative lystbetonede tilgang til arbejdet, der driver værket. 13

14 Citat: Den måde vi lærer tingene på er, at vi er nysgerrige mennesker af natur og kaster os også over nye ting. Det der med 3D er jo ret nyt, og det begyndte vi at rode med selv helt fra bunden, og på denne måde er vi blevet ret dygtige til det. Det er ved at tage udfordringerne op, at vi lærer noget nyt. Jeg husker ikke lige, at jeg har været på et decideret kursus i de 6 år jeg har været her på teatret, men jeg har lært rigtig meget ved at løse opgaverne. Vi trækker da lidt på leverandørkurser (1-2 dage), men det er ikke det helt store og avancerede udstyr, vi bruger. Det forhold, at man er selvlært, betyder ikke særligt meget for karrieren, ser det ud til. Den efteruddannelse, man efterspørger, skal understøtte den omfattende selvlæring, der finder sted. Citat: Selve papiret betyder ikke ret meget. Det er det du kan, der er afgørende. De fleste inden for de små teatre kender hinanden Uddannelsesbehov inden for lys, lyd og AV Lyd Vendsyssel Teater råder over et en større mængde lydudstyr som anvendes til simple produktioner lydmæssigt set f.eks. børneteaterforestillinger og mere komplekse i forbindelse med egentlige koncerter. I enkelte tilfælde har man lejet udstyr på grund af turneer, men man forsøger at købe det selv. I forbindelse med lyddesign løser man selv en del opgaver, men man trækker også på specialister. Citat: Når vi snakker lyddesign så handler det om lydeffekter til brug i forestillingen. Det ligger der en del arbejde i. Vi har et stort lydbibliotek i vores computere. Derudover har vi en huskomponist tilknyttet teatret, som f.eks. kan komponere en lyddjingle til en forestilling eller et stykke musik. Han har også et lydstudie. Vi har ikke et stort behov for et lydsstudie, så det klarer han for os. Synkroniseringen af lydeffekterne i forhold til det der sker på scenen er forholdsvis simpel. Vi har normalt den samme mand til at afvikle både lys og lyd til forestillingen, og det kan være ret krævende. Synkroniseringen af lys og lyd koder vi ofte ind i computeren, sådan at man kan afvikle begge dele ved at trykke på én knap. De særlige forhold på et lille teater gør, at de samme personer ofte arbejder med både lys og lyd. Det giver anledning til nogle mere integrerede PCbaserede løsninger. Alligevel er der et stærkt fokus på de særskilte krav, der stilles til afviklingen af lys under forestillingen. Citat: Forskellen på en lystekniker og en lysdesigner er, at lysdesigneren skal både have forstand på det kunstneriske og det tekniske. Lyset er jo en 14

15 kæmpe stor del af det at lave teater. Lyset spiller en fuldstændig afgørende rolle for, hvordan tingene tager sig ud. Lysmikserpulten er computeren. Tidligere havde man en lysmikserpult, men nu kørers det hele på computeren. Der er en brugerflade på skærmen. systemet duer ikke rigtigt til f.eks. en rockkoncert, men til et mindre teater fungerer det helt optimalt. Interfacet koster ca kr., og programmet følger med. Man kan så bruge det på en hvilken som helst computer. Forbindelsen til computeren foregår via et USB kabel, og forbindelsen til dæmperne og lamperne går via en DMX udgang. Programmet hedder PC-Stage og er et dansk udviklet system specielt til små teatre. Det samme program kan også afvikle lyd, og man kan også anvende det i forbindelse med DMXstyrede motorer. Citat: Ved f.eks. vores børneforestillingsprogram, der har vi kodet hele afviklingen ind i dette program lys, lyd og det hele. Så har skuespillerne en lille remote på sig de skal bare trykke på en knap, så kører det. Det betyder, at vi kan spare en tekniker til børneforestillingerne. AV bruges mere og mere i teateret, men det er ikke særligt kompliceret. Citat: Vi har en bestemt computer, der er koblet på projektoren, og så afvikler vi det derfra. Det er videoklip, vi afspiller. Video bruges som et supplement til scenografien og lyset. Vi har brugt animationer i forbindelse med børneforestillinger, men dem laver vi ikke selv. AV er et godt supplement til scenografi og lys, og derfor vil vi også blive ved med at bruge det, men vi stiler ikke efter at bruge det hver gang. Det vil aldrig være særligt omfattende. Småreparationer af f.eks. kabler og stik er der mange af. Citat: Vi har en masse småreparationer på lys- og lydudstyr, og dem laver vi typisk selv. Bevægelige lamper sender vi dog ofte til leverandøren. Uddannelsesbehov Citat: De efteruddannelsesbehov vi har ligger inden for lys og lyd. Det skal så være nogle kurser, der udfordrer os. Ikke noget grundlæggende og det skal også være præget af den kunstneriske anvendelse af lys og lyd. Ikke bare et spørgsmål om at lære at bruge et bestemt program. Den integrerede tilgang til anvendelse af lys og lyd på de små teatre afspejler sig ikke overraskende i uddannelsesbehovene. Citat: Måske kan det være en god ide at lave et kursus eller en kursuspakke, der samler scenografi, lys og lyd. Fordi det hele arbejder så tæt sammen. Det er helt nødvendigt at tænke scenografisk omkring lys og lysdesign. Det er ikke bare nogle lamper, der hænger og lyser og blinker. 15

16 4.1.2 Uddannelsesbehov inden for sceneteknik og publikumsfaciliteter I det sceneteknisk område indgår også specialeffekts og forskellige teknisk betonede prototyper til anvendelse under forestillingen. Derudover indgår også ophængning af f.eks. lamper, projektorer og andet i loftet til brug for forestillingens gennemførelse på scenen. Citat: Specialeffekts anvender vi da ofte, men vores erfaring er, at det som regel er de simple løsninger, der er de bedste. Vi har brugt en del pneumatik. Det er enkelt og billigt at arbejde med. Men oftest er det simpel snoretræk og den slags manuelle ting vi anvender. Det ligger også i teatrets kultur, at det ikke må være for teknisk. Der er en betydelig opmærksomhed omkring riggerarbejdet på teatret, men det er ikke så kompliceret, fordi man har en fast grid i loftet og derudover ikke arbejder med større belastninger. Citat: Når vi hænger ting op f.eks. lamper, så bruger vi først og fremmest vores sunde fornuft, og så har vi altid en sikkerhedswire på f.eks. alle lamper. Vi dobbeltsikrer alt, hvad vi hænger op, sådan at hvis der løsner sig noget, så falder det ikke ret langt. Også de små teatre har uddannelsesbehov på riggerområdet, men det er vigtigt ikke at skyde over målet. Det oplever man er tilfældet i de kurser, man har deltaget i ind til nu. Citat: På de største forestillinger har vi ca. 130 lamper oppe jævnt fordelt over hele loftet, så det er ikke de store belastninger, der er tale om. Vi er aldrig oppe i de helt store ting, som eventfolket arbejder med f.eks. ved festivalscener. Vi er nogle i huset, der har riggerkurser, og det er da relevant nok, men en del af det kan vi ikke anvende i praksis. Det er da godt at have papir på, men de kurser vi har deltaget i er meget fokuseret på festivalscener og den type aktiviteter. Her har vi jo huset som basis for det, vi hænger op i loftet, og det er det samme hver gang. Det er selvfølgelig meget anderledes, hvis man skal rejse hele konstruktionen fra grunden. Uddannelsesbehov Ovenstående citat leder frem til et behov for en moduliseret riggeruddannelse, hvor man kan stige af efter et grundkursus, der f.eks. tilgodeser det løbende og tilbagevendende riggerarbejde på de små teatre. Her er der ikke taget stilling til særlige forhold vedrørende de små teatres turneer. På det scenetekniske område kan evt. uddannelsesbehov opfyldes via eksisterende AMU-kurser, f.eks. inden for el, pneumatik, elektronik, håndværksmæssige fag osv. Det er imidlertid karakteristisk, at teatrene gennemgående har svært ved at orientere sig i AMUs omfattende udbud af kurser. 16

17 4.2 Det store/større teater Folketeatret er et stort traditionsrigt teater beliggende i København i Nørregade. Teatret er med sine 153 år Danmarks ældste folkelige teater. Turnéforestillingerne bliver produceret på Hvidkildevej i København, hvorefter de pakkes i store lastbiler, som kører rundt i hele Danmark. Der er tale om en stor produktion af forestillinger, der inklusive turneforestillingerne besøges af et publikum på ca personer om året. Folketeatret har en størrelse, der gør det muligt af gennemføre en systematisk uddannelsesplanlægning, hvilket udføres af personalechefen. Det Kongelige Teater udgør en klasse for sig selv blandt andet på grund af størrelsen og den rolle, teatret har som Danmarks nationalscene. Det Kongelige Teater dækker både opera, ballet og skuespil, hvilket giver anledning til en særdeles omfattende og differentieret anvendelse af teatertekniske discipliner. Teatret har selv en betydelig efteruddannelsesaktivitet for teknikergruppen og trækker også på eksterne kurser herunder AMU. Citat: Vi har en lang række tiltag inden for efteruddannelse her i på teatret, som vi selv gennemfører. Vi er ca. 150 teknikere, så der er et konstant løbende efteruddannelsesbehov. For halvandet år siden lavede vi en kompetenceafklaring for alle sceneteknikere for at se, hvad de faktisk havde af efteruddannelse, og hvilke faglige kvalifikationer de havde bragt med sig fra tidligere jobs. Det viste sig, at mange har en faglig uddannelse udenfor teaterområdet f.eks. elektriker eller tømre, skibstømrer osv. Det er væsentligt at se efteruddannelsesbehov i sammenhæng med et eksisterende eller et potentielt udbud. Det gælder det samme for uddannelsesbehov som for andre komplekse behov. Efterspørgslen indretter sig i væsentlig grad ud fra målgruppens forventninger til hvad, der kan opfyldes af uddannelsesbehov. Det er i nogen grad udbuddet af kurser, som bidrager til at medarbejderne selv kan identificere deres uddannelsesbehov i arbejdet. Citat: Det er væsentligt at se uddannelsesbehov i lyset af et udbud. Det er ikke det typiske, at en medarbejder i arbejdssituationen oplever, at han mangler et kursus. Af de ca. 170 teknikere og mellemledere, vi har afklaret, indkom der 15 forslag til forskellige tiltag inden for efteruddannelse. En systematisk uddannelsesplanlægning medvirker også til at italesætte og synliggøre uddannelsesbehovene. Det ser man også på Folketeatret. Her spiller virksomhedens størrelse en afgørende rolle for den indsats, det er muligt at levere på uddannelsesområdet. Citat: Generelt er vi meget selvhjulpne inden for efteruddannelse på grund af vores størrelse og vort kendskab til de muligheder, der er i f.eks. AMUsystemet. Vi bruger AMU-systemet til f.eks. stillads, førstehjælp, brandbekæmpelse, IT-kurser, officepakken. Kurser i førstehjælp, hjertestartere og brandbekæmpelse kører vi også løbende. 17

18 Vi har det sådan, at hvis der opstår et uddannelsesbehov, så løser vi det. Derudover er der så vide rammer i AMU-systemet, at hvis du kan stille op med et helt hold, så kan du næsten komme på kursus i hvad som helst. På de mere specialiserede tekniske områder anvendes der andre strategier for uddannelsesindsatsen. Generelt går udviklingen mod en stærkere specialisering. Citat: Tidligere skulle alle kunne alt, men det er vi gået bort fra. Det er nødvendigt, at mange udvikler sig til specialister. Vi bruger meget sidemandsoplæring i denne forbindelse. På de meget specialiserede områder sender vi en lille gruppe på kursus hos leverandørerne, typisk i udlandet, og de fungerer så som superbrugere og underviser de øvrige medarbejdere. På Folketeatret blev målgruppen for efteruddannelsesindsatsen drøftet indgående. Både selvlærte og uddannede teaterteknikere er målgruppen. Samtidig skal man være opmærksom på, at de faglærte teaterteknikere efterhånden udgør en ret stor målgruppe med et behov for at få løftet deres faglige niveau. Citat: Man skal tænke meget på målgruppen af uddannede teater- og eventteknikere. Dem er der ved at være en hel del af, og de har et behov for efteruddannelse på et højt niveau. Man kan her skele til det, der ligger på Statens Teaterskole i forbindelse med udviklingen af disse kurser. Efteruddannelsen skal bruges til at hæve niveauet også på det mere kreative område i kombination med det tekniske Uddannelsesbehov inden for lys De store teatres uddannelsesbehov inden for lys kan i et væsentligt omfang korrespondere med de mindre teatres. Uddannelse af decideret specialister er der ikke grundlag for på AMU-kurser, men mange af de mere fundamentale faglige og tekniske temaer inden for lysdesign og det lystekniske er der behov for, at AMU kan dække. Citat: Efteruddannelse i lysdesign er ikke et latent uddannelsesbehov hos os. Når vi taler om lysdesign, så er det et meget højt niveau dvs. Master Class. Jeg vil dog meget gerne støtte, at man har et kursus i de basale elementer i lysdesign. Man kan ikke uddanne sig til lysdesigner på et AMUkursus. Det er en kunstnerisk proces. Man kan lære nogle elementer af lysets natur, man kan lære noget om farvelære, der er meget af det mere basale man kan lære noget om. Det kursus, som citatet ridser op, vil også være relevant for de små teatre. 18

19 Både Folketeatret og Det kongelige teater peger på behovet for et DMXkursus for lysteknikere. DMX er en nærmest enerådende standard til sammenkobling af lamper. Systemet fremføres af et enkelt kabel som normalt daisy-chaines (fra en enhed til den næste) mellem de enkelte enheder. På denne måde opnår man et let og smidigt kablingssystem i modsætning til tidligere tiders brug af multiplexerbokse, eller direkte fremføring af analoge signaler med et par ledere pr kanal. DMX bruges til flere ting herunder også til motorstyringer. Det må man også tage med i indholdsovervejelserne omkring et DMX-kursus. Et kursus i at arbejde med programmer af typen WYSIWYG nævnes også som et efteruddannelsesbehov Uddannelsesbehov inden for lyd Inden for lyd er der en gruppe man kan kalde systemteknikere, som har styr på alt det tekniske vedrørende anlæg og lydinstallationer, og så er der øret, der står ved pulten. Efteruddannelse af teater- og eventteknikere inden for lyd handler væsentligst om det systemtekniske. Citat: Der er meget lang fra at kunne arbejde lidt med lyd og så til at kunne arbejde professionelt med lyd. Lydfolkene er nok de mest nørdede i vores branche. Lyd er et meget teoritungt fag. Vi foretrækker at bruge specialister med en baggrund fra f.eks. Statens Teaterskole. Hvis ikke man er musikalsk f.eks., så går det ikke. Det handler ikke om, at de skal kunne læse partiturer, men de skal kunne forholde sig til anvendelse af mange forskellige former for lyd under forestillingen set i en kunstnerisk synsvinkel. Vi kalder det lyddesign Man mener dog, at der er et behov for at uddannede teaterteknikere kan får deres kompetenceniveau løftet gennem efteruddannelse inden for lyd. På Folketeatret henviser man til Karsten Voldsted på Det Kongelige Teater som en person, der er værd at snakke med om uddannelse på dette område. Han underviser også på Statens Teaterskole. Derudover blev MIDI også nævnt som et element i efteruddannelsen. General MIDI er et universel sæt af specifikationer for at få lydmoduler til at spille bestemte lyde og effekter. Både den Japanske MIDI standard komite og den Amerikanske MIDI forhandleres sammenslutning har udarbejdet dette regelsæt, og gjort det til en verdensomspændende standard for alle lydmoduler. Denne standard sikre at specifikationerne for musikdata og MIDI koder er gældende for alt udstyr, uanset hvilket fabrikat der er tale om. Der finders i øvrigt også programmer, der kan omsætte en MIDI-fil til noder. 19

20 4.2.3 Uddannelsesbehov inden for AV AV er i vækst inden for teaterverdenen. Der bliver brugt mere og mere video. Der findes også specialister på dette område. Der har traditionelt været et modsætningsforhold mellem AV og teateret. Traditionelt har det ligget hos lydfolkene. Citat: Det er egentligt absurd, for det er jo lys og billede et visuelt udtryk. I vores regi er det en del af lys. AV er ved at få et omfang på teatrene der giver anledning til efteruddannelsesbehov. Citat: Det vil være oplagt at lave et kursus i AV-teknik. Hele den tekniske terminologi omkring AV, og hvordan f.eks. projektorer er bygget op med optik og det hele. Også programmeringssiden er vigtig - hvordan man får det til at spille sammen med lyset. Der er en fantastisk hurtig udvikling på AV-området. Man skal nok ikke lægge sig fast på noget bestemt software i disse kurser, men mere se på de forskellige muligheder der er. Også vedligeholdelse af projektorer er vigtig at få med. Vi kan helt klart bruge nogle kurser til at øge niveauet inden for AV-området, uden at de skal blive specialister. Behovet for specialister inden for AV løses ved at trække firmaer ind udefra f.eks. i forbindelse med animationer. Det er vigtigt uddannelsesmæssigt at skelne mellem afviklingen og fremstilling af baggrundsmaterialet. Uddannelsesbehovene på teatrene knytter sig til afviklingen. Citat: Vores lydtekniske afdeling kører vores AV med projektorer, og de er meget dygtige til det. Men forlægget dvs. baggrundsmaterialet er meget dyrt at få fremstillet det koster lige så meget som at lave film. Det overrasker hver eneste gang, vi laver animationer Uddannelsesbehov inden for sceneteknik og publikumsfaciliteter Der er udtrykt et behov for netværkskurser inden for kablet netværk og trådløs netværk. Disse kurser findes i forvejen inden for elektronik- og svagstrømsområdet. Der findes også kurser inden for en stor mængde håndværksmæssige områder ligesom stilladskurser også findes i forvejen. Generelt kan en meget stor del af de scenetekniske uddannelsesbehov og uddannelsesbehov vedrørende opbygning af publikumsfaciliteter dækkes af allerede eksisterende AMU-kurser. Udvikling af prototyper til anvendelse på teatre findes der imidlertid ingen efteruddannelse i. Det er en meget vigtig og krævende aktivitet på alle teatre. Det handler blandt andet om at udfolde en kompetence, hvor man kan 20

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Sådan uddanner du teater-, udstillings- og eventteknikere!

Sådan uddanner du teater-, udstillings- og eventteknikere! Sådan uddanner du teater-, udstillings- og eventteknikere! Det Faglige Udvalg for Teater-, Udstillings- og Eventteknikeruddannelsen (TUE) Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D, 4. 1780 København V.

Læs mere

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling og

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it (Ændring af uddannelserne til elektronikoperatør og teater-, udstillings-

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med fokus på samarbejde gennem styrket dialog og klyngesamarbejde

Strategisk kompetenceudvikling med fokus på samarbejde gennem styrket dialog og klyngesamarbejde Strategisk kompetenceudvikling med fokus på samarbejde gennem styrket dialog og klyngesamarbejde Evaluering: Showcase og nyhedsbreve De ansøgte midler skal primært bruges til fortsat udvikling af dialog

Læs mere

Analyse af uddannelsesbehovene hos medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd

Analyse af uddannelsesbehovene hos medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd Analyse af uddannelsesbehovene hos medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd Resume Behovet for efteruddannelse blandt medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd er relativt stort. Typisk angiver virksomhederne,

Læs mere

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil!

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Perfekt lydanlæg Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Lyd præger vores hverdag. Uanset hvor vi opholder os, er vi omgivet af lyd. Når vi bliver transporteret, køber ind, hygger,

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM Teknikfag På 3. år på HTX uddannelsen kommer teknikfaget på skemaet. Det fylder ca. halvanden dag om ugen. Det obligatoriske teknikfag kan vælges frit på tværs af studieretningerne.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Formål: Eleven skal opnå rutine i individuel frisuredesign. Eleven videre udvikler sine kreative evner og sin forståelse for klædelighed og kvalitet. Miljø og ergonomi indgår

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af egne uddannelsesområder.

Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af egne uddannelsesområder. Oplæg til SWOT-analyse Udviklingsudvalg for Svejse, Skibsbygnings og Støberiindustri Indledning og baggrund Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

we know how 306100108-2000 G R U P P E N

we know how 306100108-2000 G R U P P E N we know how G R U P P E N 02 AVN Gruppens ejere. Fra venstre Henrik Krabbe, Peter Krabbe og Ole Krabbe G R U P P E N Teknik der skaber resultater AVN Gruppen blev grundlagt i 1933 af Alfred V. Nielsen.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

IKV-materiale til Fagfotograf Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IKV-materiale til Fagfotograf Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse IKV-materiale til Fagfotograf Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet 30. november 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Bosch systemer til offentlige steder Førende inden for lyd

Bosch systemer til offentlige steder Førende inden for lyd Bosch systemer til offentlige steder Førende inden for lyd 2 Førende inden for lyd Avanceret akustisk ekspertise Med mere end 60 års erfaring inden for design og udvikling af elektro-akustisk teknologi,

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Kompetencebehov for de enkelte MI områder

Kompetencebehov for de enkelte MI områder 12. oktober 2010 Kompetencebehov for de enkelte MI områder Ny FKB Teater, udstilling og eventområdet Teater-, udstillings-, og eventbrancherne er alle kendetegnet ved at der sker en teknologisk udvikling

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Erfaringer fra udviklingsprojektet Innovation i industriens arbejdsmarkedsuddannelser

Erfaringer fra udviklingsprojektet Innovation i industriens arbejdsmarkedsuddannelser Erfaringer fra udviklingsprojektet Innovation i industriens arbejdsmarkedsuddannelser Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen Om udviklingsprojektet Mål: Nytænke

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Projekt katalog Skemaperiode 2 2014-2015

Projekt katalog Skemaperiode 2 2014-2015 Projekt EUC nord Automekaniker, for dig der vil vide mere om autobranchen og dens muligheder I uddannelsesprojektet på EUC-Nord, kommer du til at beskæftige dig med. Teori og praksis i skøn forening -

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

AMU DIALOGMØDE. Den 27. februar 2014 hos TEC

AMU DIALOGMØDE. Den 27. februar 2014 hos TEC AMU DIALOGMØDE Den 27. februar 2014 hos TEC NYT FRA TUR AMU DIALOGMØDE FEBRUAR 2014 Ved Trine Nexmand Rofelt AMUKURS.DK I FORANDRING Oplev AMU Nye funktioner, blandt andet en nye sorteringsmuligheder

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual

GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual PROGRAM: 10.00-11.30: Velkomst/præsentation. Introduktion til lampetyper, grundlæggende farvelære og præsentation af mulighederne

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret Egnsteateraftale vedr. Team Teatret 1. Aftaleparter Team Teatret (herefter kaldt teatret) og Herning Kommune (herefter kaldt kommunen) 2. Aftaleperiode 1.1.2016 31.12.2016 3. Lovgrundlag Egnsteateraftalen

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere