Dialogbaseret tilsyn. Tilsynsrapport. Institutionens navn: Børneby Øster. Dato for tilsynsmødet: 27. september Daginstitutionschef:

Transkript

1 Tilsynsrapport Institutionens navn: Børneby Øster Dato for tilsynsmødet: 27. september 2017 Daginstitutionschef: Merete Villsen tilsynskonsulent: Birgitte Rønnow Institutionsleder: Birgit Kastrup Teamledere: Lea Anne Louise Deltagere ved tilsynsmødet: Formand for forældrebestyrelsen, Karen MED-repr., TR, Mette og Marianne Personale rep. Bente og Lone 1

2 Den pædagogiske konsulents sammenfatning af tilsynet Førstehåndsindtryk: Alle personaler er tydeligvis informeret om besøget og man bliver budt meget positivt velkommen. Ledelsesteamet ønsker indledningsvist at fortælle lidt omkring institutionens rammer, strukturer, pædagogiske rammer og visioner. Dette er hjælpsomt, da rammer, organisering og daglig praksis er en del ændret ift. de beskrivelser, der har været tilgængelige. Ledelsesteamet virker godt sammentømret med en fælles forståelse og et fælles sprog omkring institutionen pædagogik og retning. Mange stuer er tomme, da børnene er på tur, på legepladsen eller i gang i mindre grupper. På en stue er der samling, hvor hele gruppen deltager. Børn og voksne sidder på høje stole. Der er meget koncentration om det der snakkes om. Børnene venter på hinanden og lytter. Der er en naturlig kropsuro, og de tegn og rutiner som er en del af dagligdagen anvendes. Pædagogen er lydhør og stiller åbne spørgsmål hun har en rolig og nysgerrig facon, som appellerer til børnenes deltagelse. Efter samling udvælger de voksne børn til mindre grupper med et specifikt læringsformål. Der er en god stemning mellem børn og voksne og børnene virker generelt åbne og nysgerrige. En dreng viser mig sin edderkoppetatovering på maven, da vi er ved ar synge lille Peter edderkop den er fra farfar og er lidt ulækker. En anden fortæller at han har store muskler fordi han har spis så meget. En studerende beskriver institutionen som et sted hvor man som udefrakommende oplever rummelighed og tillid. Arbejdet med DUÅ er nyt, anderledes og spændende. Arbejdet med anerkendelse og belønning har været genstand for drøftelse til praktikvejledning herunder især drøftelsen af ros, anerkendelse og belønning som indre og/eller ydrestyret motivation. Institutionen har været igennem en rigtig god udviklingsproces sammen med Konsulent Karsten Thygesen. Medarbejder og ledelse fortæller, at denne proces har forandret deres hverdag til det bedre. Har været meget betydningsfuldt for samarbejdet på tværs af husenen, samt skabt mere forandringsparathed. Spørgsmål til personalet: arbejde med og omsætning af Pæd. lærerplaner: Læreplanstemaerne er opdelt i et årshjul. Temaerne bliver både en del af konkrete aktiviteter der er i gang og bearbejdes selvstændigt. Der er opmærksomhed på, at læreplaner også er en del af hverdagen I garderoben, når det spises frokost osv. Motiverende og differentierende læringsmiljøer Der er skabt meget differentierede læringsmiljøer med grupperinger, som har til formål at understøtte de børn, der aktuelt er til stede. Fællesskabet skal være i fokus. Til tider er der 2

3 samling med alle børn i en tidsramme, der er relevant for den konkrete børnegruppe. Der er inddelinger i mindre grupper. Nogle grupperinger er med et voksenstyret formål omkring specifik læring og udvikling andre er børnestyret af den aktuelle leg der opstår. I det hele taget bærer dagen præg af, at der hele tiden skabes små nye grupperinger med konkrete formål målrettet de konkrete børn herunder også fri leg med en voksen til stede. Nogen grupper er i gang med sprogstimulering, nogle maler, nogle leger, nogle er på legepladsen. I arbejdet med læreplanstemaer fremstår institutionens arbejde som enkelt konkret og gennemtænkt. Personalet er bevidste om de pædagogiske overvejelser der ligger til grund for aktiviteter og samvær. Man fornemmer både på de eksplicitte rammer, børnenes og de voksnes adfærd, at der arbejdes med DUÅ der er et fælles begrebssprog for dette arbejde Forældresamarbejde og forældreinvolvering Der er et godt forældresamarbejde. En far har arrangeret efter inspiration fra Vestbyen en fædre/barn- lejr. Forældrebestyrelsen står ligeledes for bedsteforældredage og har haft arrangeret fællesspisning. Bestyrelsen og Ledelsen er optaget af forældrefællesskaber og ønsker at styrke og åbne blikke for mulighederne i dette samarbejde. Der skal bl.a. arbejdes med hvordan vi kan Inspirere og vejlede forældrene om deres muligheder for at understøtte barnets læring og trivsel. Forældrebestyrelsen giver eksempler på hvad der fungerer særlig godt i Børneby Øster. Arbejdet med inklusion det er meget betydningsfuldt at der er en stor mangfoldighed Arbejdet med DUÅ (De utrolige år) er meget tydligt. Har givet fælles sprog og fælles praksis. Der er en anerkendende tilgang. Personalet hviler i sig selv og hinanden. Arbejdet med læreplaner er tydeligt for forældrene i institutionen. Giver god mening med det temabaseret arbejde Læreplaner er også dagligdagen Gode fælles arrangementer. Fremover er der et stort ønske fra bestyrelsen om at være nysgerrige og undersøgende på, hvilke kompetence fremtidens børn skal have. Der skal eksperimenteres med kreative processer, så vi skaber børn, som kan være både vedholdende, eksperimenterende og nysgerrige Sammenhænge 3

4 De aftalte procedurer for samarbejde med skolen følges. Dette sker både i form af overleveringer på skrift og mundtlige overleveringer Der er en svingende praksis ift. overlevering fra dagplejen. Stort ønske om, at det systematiseres mere. Der har i enkelte sager, hvor der har været overlevering til skole, været udfordringer. Dette har måske ført til uhensigtsmæssige procedurer ift. visitation. MinInstitution anvendes en del, men er ikke helt integreret i dagligdagen. Rammer og organisering: Børneby Øster oplever selv, at deres fysiske rammer kan være udfordrende i dagligdagen. Der er 3 huse, 3 legepladser og mange små rum. Den pædagogiske tænkning har indflydelse på organiseringen, da der i specialafd. kan opstå behov for nye fysiske rammer og ændrede opdelinger, da de børn, som institutionen får ind, kan have meget særlige behov. Det er både børnehavens DNA som særligt inkluderende og en udfordring at der ofte kan forekomme ændringer. Institutionen skal være omstillingsparat, da børnenes behov skal være med til at skabe de fysiske rammer. I dette arbejde vil der være ledelsesopgaver, men der er ligeledes et stærkt blik på værdien af alles perspektiver. Der arbejdes både oppefra og ned og med fælles problemløsning. Der har været fokus på at forenkle information til børn og forældre. Dette er lykkedes godt. Der er en fin enkelthed på både stuer og garderober. Der er skabt en god organisering for kommunikation i ledergruppen og mellem ledelsen og ressourcepædagogen. Der er også en systematik ift. samarbejde med sprogfyrtårne og ressourcepædagog Ressource Pædagogen faciliterer møderne og ledelsen deltager kortvarigt. Generelt er der et meget fornuftigt forbrug af ressourcer ift. ledelse. Faglig ledelse Der er en stærk og tydelig faglig ledelse, der både viser retning, har mod til at skære igennem, stå fast, men også involvere hele personalegruppen. Personalet giver udtryk for at det giver tryghed med en retningsskabende ledelse, der tør stå fast, vise vejen og holde kursen. Samtidig er ledelsen også bevidst om værdien af andres perspektiver og inddragelse af disse. Der har været særlig stærk faglig ledelse ift. at ændre institutionens formål og organisering som alm. Institution OG specialinstitution mod en mere helhedsorienteret organisering, der har et stærkt inklusionssigte. Inspirationen er bl.a. hentet fra en norsk kommune. Denne inspiration har dannet grundlag for en ændret tænkning og praksis i forhold til i hvilket omfang det er muligt at inkludere børn, der tidligere er blevet placeret i mere segregerede 4

5 tilbud. Ledelsen har formået at så, gøde og er nu i gang med at høste frugten af dette arbejde. Man går i Børneby Øster om man kravler eller savler Alle medarbejdere har en inklusionsuddannelse og en efterfølgende uddannelse med DUÅ. Dette har tilsammen givet en overordnet teoretisk forståelse og mere praksisrettede handlemuligheder. Især refleksionsarbejdet hjemme, hvor det er muligt at forhold sig til konkret praksis har skabt professionel læring. Der arbejdes med DUÅ-værktøjer Der er fokus på hvordan viden fra arbejdet med DISC-profiler kan være understøttende for samarbejdet. Social mobilitet Institutionen ser det som en stor styrke, at børnehaven både består af en specialafd. og en almenafd. Dette har understøttet inklusionsmulighederne Omlægning af støttegrupper har givet overskud til at børn der tidligere var udfordret af for få ressourcer, nu kan afprøve sine kompetencer i den almene gruppe. Disse øvebaner har gjort, at børn som tidligere kunne gå videre i et specialskolesystem nu langsomt bliver legitime deltagere i almengruppen ved at kunne glide langsomt ind i en anden praksis. Personalet hjælper med at forstørre de kompetencer som spirer. Konkrete eksempler fra forældre peger på institutionens mod, tilgang og vedholdenhed, som styrken til at børn har kunnet inkluderes. Der arbejdes konkrete med at styrke børnenes sprog. Børn med særlige udfordringer skal støttes i fællesskab med andre børn. Godt samarbejde med PPR-småbørn. God inddragelse af socialfaglig medarbejder. 1. Selvvurdering: Er der overensstemmelse mellem jeres forventninger til indholdet og dialogen på tilsynet, eller er der noget, vi ikke er kommet omkring? Birgittes besøg var godt, hun snakkede både med os og med børnene. Birgitte havde en meget fin, positiv og god måde at komme ind i institutionen på. Virkede oprigtig interesseret. Selve tilsynsmødet blev oplevet som betydningsfuldt. Godt at få forældreperspektivet på. Bordet rundt blev der givet udtryk for, at det var en god uformel dialog, som giver mening og skaber god energi til institutionen. 2. Anbefalinger: Hvilke anbefalinger er der til institutionen: 5

6 Hjemmeside velkomstfolder skal opdateres, så det der står er sammenhængende med den organisering og praksis som institutionen reelt har. 3. Henstillinger: Hvilke henstillinger er der til institutionen: Ingen 4. Kort sammenfatning af tilsynsmødet: Børneby Øster er en institution som gennem de seneste 2 år virkelig har højnet den pædagogiske kvalitet til glæde for alle børn. Derudover er der arbejdet særdeles konstruktivt med arbejdsmiljø og trivsel. Børneby Øster lever på alle parametre op til at levere kvalitet i den pædagogiske praksis, med udgangspunkt i det enkelte barn og dennes familie 5. Fokuspunkter/udviklingsområder det kommende år: Fortsætte arbejdet med inklusion. Vi har så gode erfaringer og historier og bygge videre på. Optaget af at Fællesskabet skal bære børnene igennem. Hvordan lykkes vi endnu bedre med forældresamarbejdet, herunder at give plads til forældrenes stemme ind i institutionen. Relationer er betydningsfulde. Involvering i hinandens hverdag. Forældre er ikke bare en samlet flok. Tingene skal give mening. Oplevelser skal deles Netværk skal være gensidig inspiration. Hvordan bliver vi endnu bedre til at lytte og anvende barnets stemme? Vi vil gerne arbejde mere med Narrative fortællinger, som skal give mening for både børn, forældre og personale. Fastholde fokus på dagligdagens pædagogik, set i et mestringsperspektiv. Der igangsættes en proces omkring tilblivelsen af en ny Børneby Øster 6

7 7

8 8