Dialogbaseret tilsyn. Tilsynsrapport. Deltagere ved tilsynsmødet: Jesper Wadt (Teamleder) Nanna Bagterp Mertner (Teamleder) Bestyrelsesformand:

Transkript

1 Tilsynsrapport Institutionens navn: Sydbyens dagtilbud - Lægdsgård/ Hyldgård Dato for tilsynsbesøget: 6. juni 2017 Daginstitutionschef: Merete Villsen Tilsynskonsulent: Birgitte Rønnow Deltagere ved tilsynsmødet: Institutionsleder: Robert Bagger - Teamkoordinator: Jesper Wadt (Teamleder) Nanna Bagterp Mertner (Teamleder) Bestyrelsesformand: Bestyrelsesrepræsentanter: Lars Nordentoft Hyldgård Camilla Christiansen - personalerepræsentant Hyldgård Sara Hansen - personalerepræsentant Lægdsgård Trine Nielsen - Lægdsgård TR for pædagoger: Lisbeth Bøge Jensen Arbejdsmiljørepræsentant: 1

2 Den pædagogiske konsulents sammenfatning af tilsynet Førstehåndsindtryk: I både Hyldgård og Lægdsgård børnehaver bliver man mødt åbent og nysgerrigt og med en stor lyst fra voksne og børn til at formidle, hvad børnehaven står for og arbejder med. Børnene spørger interesseret og vil gerne vise, hvad de laver og fortælle om deres børnehave. Hyldgård: En del børn er ude af huset eller på vej ud for at deltage i udegruppens aktivitet. Flere voksne er samlet i køkkenet og ved at forberede dagens aktiviteter. En gruppe børn er sammen med en voksen ved at hænge hængekøjer op der er sommerstemning på legepladsen. Et barn har slået sig og får hjælp af en voksen med at få plaster på hånden. Hun spørger om han også har brug for plaster på maven indlevende og omsorgsfuldt. Hans bedste ven kommer ind og lægger trøstende hånden på skulderen og spørger; er du ok? En oplevelse der bærer præg af stor empati mellem børnene. Lægdsgård: Der er musik ud af højtalerne på legepladsen hele gården summer af aktivitet. Der er mange voksne og mange børn og alle er i gang med aktiviteter. De fleste er udenfor og der er lege i gang. Nogle børn leger alene nogle voksne er med i børnenes lege og nogle voksne hjælper med at passe dyr sammen med en flok børn. Børnene har tjek på, hvad der skal ske og understøttes af den voksnes guidning. Nogle voksne sidder og forbereder en aktivitet der skal laves en gave til en medarbejder, der har fødselsdag. To drenge har sammen bygget et skraldetårn af vogne og andet de har fundet på legepladsen og der er plads til og positiv feed back til denne alternative leg. En lille fyr hjælper med rundvisningen ved at følge mig hele vejen op på Kaninbjerget. Han er ret ny i børnehaven, men tydeligvis optaget af og tryg ved de frie og vide rammer. Et andet nytilkommet barn er lidt mere betuttet over at være en del af den store aktivitet og søger voksenkontakt. Spørgsmål til personalet: arbejde med og omsætning af Pæd. læreplaner: Hyldgård: Der arbejdes med temaerne løbende ind i de aktiviteter, der er. Personalet har drøftet fordele ved et årshjul, men vurderet, at det passer bedre med institutionens kultur, at gribe de relevante bolde, der er og så rette fokus på at komme omkring temaerne. Der har især været fokus på krop og bevægelse, motorik, sprog og musik. Det kan være vanskeligt at komme omkring evaluering i den daglige praksis. Men der er udvalgt 2

3 en tovholder for de enkelte temaer, som har ansvaret for, at læreplanstemaet gennemføres og bliver evalueret efter aftalen. Lægdsgård: I børnehaven lægges vægt på det levede liv ude blandt dyr og en mangfoldighed af voksne er med til at skabe rammer om hverdagen for børnehavens børn. Der er et ønske om at institutionen skal vende sig fra regler til normer. Der er en stærk bevidsthed, om at strukturen ikke må blive for styrende og snærende og at arbejdet med at skabe struktur ikke må tage overhånd og gå fra det meget vigtige nærvær med børnene. Arbejdet med læreplanstemaer er en integreret del af det daglige arbejde på fisketuren, på rensningsanlægget, når man arbejder med kroppen og andre temaer. Der evalueres løbende hele tiden. Den daglige refleksion er en del af evalueringen. Den mere formelle evaluering som er nedfældet i læreplanen er endnu ikke iværksat formelt. Motiverende og differentierende læringsmiljøer: Et aktuelt fælles klovnekursus har virket som en god motivator for udvikling af det fælles pædagogiske arbejde. Der er en grundlæggende tilgang til, at de voksne skal være sammen med børnene og følge deres spor. Samtidig skal de voksne være gode rollemodeller. Dette er klovnekurset med til at understøtte. Hyldgård arbejder med at støtte børn med særlige behov ved, at de faste voksne øger fokus og de eventuelle ekstra hænder indgår i den samlede børnegruppe. Der arbejdes med piktogrammer og guidning. Hjernen og hjertet anvendes udelukkende som individuelt værktøj. Drøftelse om at bruge materialet til at få et mere overordnet blik på læringsmiljøet og hvordan viden fra hjernen og hjertet kan være med til at rette fokus et relevant sted hen. På Lægdsgård er det levede liv i fokus. Der er aktivitet over alt og der er et bredt fagligt sigte: legeaktiviteter, reparationer, dyrepasning, fælles spisninger både i det daglige og ved særlige lejligheder julefrokost, bedsteforælderdag m.m. Det fælles måltid og tilberedning af det er essentielt i institutionen både voksne imellem og i voksen/børn-relationen. Der er ved at blive etableret madordning ikke i formel forstand, da det vurderes at børnene inddrages for lidt. Der er meget fællesskab omkring måltidet: fredags pizza samlet for begge institutioner er med til at skabe sammenhængskraft og relationer på tværs, som styrker arbejdet med børnene. Personalet beskriver at det har været vigtigt at få tiden til at lære af hinanden. Der er stor fokus på musikske aktiviteter. Både musik, teater, cirkus og der er en fast struktur for musikskoleundervisning. 3

4 Forældresamarbejde og forældreinvolvering: I begge institutioner beskrives det, at der er et godt og intenst forældresamarbejde med arbejdslørdage, arrangementer for bedsteforældre, pasning af dyr i weekenden på Lægdsgård. Der er positiv feedback fra forældre, hvis personalet spørger om hjælp til forskellige ting. Institutionen har vurderet, at rådgivning ved lågen til forældre med udfordringer ift. deres barn ikke er er værdifuld metode. Der anvendes derfor en mere struktureret metode LAPSI, til at gennemføre samtaler med forældre, hvor der er en klar ramme for indsatser, ansvar og opfølgning. Personalet beskriver det som et godt værktøj til at danne rammen om en struktureret samtale. I Lægdsgård bruges det løbende, at gennemføre samtaler med forældre i en mere terapeutisk ramme (samtalerum m. sofaer) af ca. 30 min. varighed. Dette er endnu ikke en fast tradition i Hyldgård. På Lægdsgård lægges der stor vægt på den direkte dialog. Kaffe til forældre og en sludder om hvad der rører sig. Der udleveres stadig information på papir og der er analoge tavler til afhentning. Anvendelsen af Min Institution er ikke slået igennem hos forældrene. Brug af Min institution på Hyldgård er godt implementeret. Forældrerepræsentanter fortæller, at det fineste fokus institutionerne kan have, er fokus på at børnene erhverver sig gode sociale kompetencer og at de alle har mulighed for at være en del af fællesskabet. Derudover er det vigtigt, at børnene har fået skabt en grundlæggende nysgerrighed så de er læringsparate ved overgangen til skole. Bestyrelsen er optaget af at de er med i et udviklingsprojekt omkring fremtidens bestyrelsesarbejde. Projektet handler om, at der arbejdes med både en lille bestyrelse tæt på den enkelte institution og den store bestyrelse, som har det mere overordnede ansvar + har mulighed for at udpege eksterne bestyrelsesmedlemmer. Rigtig godt at bestyrelsen er på en årlig pædagogisk lørdag. Dette giver et fantastisk indblik i institutionernes arbejde. Det er både relevant og anderledes. Sammenhænge: I barnets liv: Der er et tæt samarbejde med dagplejen og aftaler for hvordan dette samarbejde foregår. Børnehavernes ældste børn deltager i de overgangsforløb, der er i forbindelse med skolestart Læringsforløb: Der er sammenhænghæng med institutionens læringssigte og mål og de indsatser og aktiviteter, der foregår. På Lægdsgård drøftedes det om Forældrebehandlingsprogrammet DUÅ har en god sammenhæng til de mål og det samlede læringsperspektiv, som er relevant for alle børn i 4

5 institutionen. Der kunne være behov for en revidering af dette på hjemmesiden. Systematik (digitalt): Brug af Min Institution og digital information til forældre fungerer fint på Hyldgård og er ikke sikkert impl. på Lægdsgård. Børnehaven er i færd med at udvikle et system til vurdering af børnenes udvikling og potentiale i samarbejde med PPR det kunne undersøges om dette redskab i forvejen er i Hjernen og Hjertet og måske vil være enklere at bruge, da analysen genereres i det validerede program og så der ikke skal udføres dobbeltarbejde med registrering og vurdering. Rammer og organisering: Hyldgård: Der er en kendt og brugt struktur. Der anvendes visuel vejledning til børnene og også til forældre. Personalet er opmærksom på at det, som visuelt er synligt skal have en aktualitet og hænge sammen med det som foregår ellers skal det udskiftes. Institutionen har mange rum og kroge, hvor aktiviteter kan foregå. Der er ændret en del på rummene og indretningen for at skabe de rammer, der passer til institutionen. Flytning af garderoben for at skabe et nyt fællesrum med mere ro. De forskellige rum inviterer til forskellige aktiviteter. Børnehaven er opdelt i 2 grupper som på tværs bliver delt i andre aktivitetsgrupper for at skabe grupperinger på tværs og nye læringsmiljøer. Denne organisering er med til at styrke børnenes muligheder for ro og fordybelse rum og nærvær Institutionens busser bruges en del for at komme ud i lokalområdet og inddrage andre læringsrum Hyldgård: Arbejdet i Hyldgård med at gå fra 4 små til to store grupper er færdigt. Dog har denne nye organisering medført, at der skal holdes fokus på, at de to grupper der nu er, ikke er to autonome grupper, som bare fungerer hver for sig, men stadig er et stort fællesskab, som skal berige og hjælpe hinanden. Lægdsgård er organiseret og struktureret så gården og rummene bliver anvendt optimalt til meget og meget blandet aktivitet. Hele institutionens areal anvendes til aktivitet både ude og inde. Der er store vidder ude, hvor børn kan færdes frit og udforske natur, lege og fordybe sig. Cykler er ikke fremme om formiddagen for at fokusere på andre aktiviteter. Der er meget fokus på at de udendørs rammer skal være inspirerende for børnenes læring. Indendørs er mange aktiviteter bevidst planlagt uden borde og stole. 5

6 Der er en klar og tydelig organisering, som personalet kender. Der er gode rammer for at spille musik og styrke denne kreative evne. Faglig ledelse: Der var en drøftelse af hvorfor og hvordan evalueringsværktøjer, dialogprofilen og Hjernen og Hjertet skal og kan anvendes. Giver det mening. Tager det tid fra det daglige samvær med børnene? Der er gennem de seneste 3 år arbejdet på at skabe en fælles forståelse og en god synergi i den fælles ledelse af institutionerne. Det har været værdifuldt i denne proces at gennemføre et fælles klovnekursus, hvor alle ansatte og ledelsen deltager på lige fod. Der er gode faglige diskussioner i personalegruppen. Der er en stor faglig stolthed i begge institutioner og den underbygges af den faglige ledelse. Der er tillid og forventning til at personalet kan løfte opgaver og gå i den retning ledelsen sætter. Der kan være en oplevelse af, at det er blevet sværere for personalet at være tæt på ledelsen ift. tidligere. Ledelsen er altid parat til at skabe følgeskab og går gerne foran for at vise vejen. Social mobilitet: Der er et godt samarbejde med PPR og andre afdelinger og der både identificeres og handles på børn i udsatte positioner. Der peges på at det er muligt at få hurtig hjælp i hastesager. Ressourcepædagogen hjælper til at skabe særlige strukturer for de børn, som har behov for det. Institutionen har et stærkt selvbillede af egne evner til at løse problematikker, men inddrager også vidne udefra, når der er behov for det. Det opleves, at der en god vidensdeling mellem personalet. Kort sammenfatning af tilsynet: To institutioner som på alle parametre fremstår med en meget høj kvalitet i deres opgaveløsning. Børnene er i centrum og de prioriteringer der bliver foretaget bibringer kvalitet til den pædagogiske praksis og dermed børnene. Der er brugt mange penge på vedligehold og indretning. Har bl.a. betydet en stor nedgang i støjniveauet. Begge afdelinger har med stor succes involveret sig i arbejdet omkring Europæiske kulturbørn. Arbejdet med Klovnen Patrick har fået afgørende betydning for personalets arbejde omkring nærvær i det pædagogiske arbejde. Hyldgård og Lægdsgård har to meget forskellige profiler. Men der er et rigtig godt samarbejde 6

7 og videndeling på tværs. Der er gode diskussioner, med plads til forskellighed og samtidig stor respekt for hinandens fagligheder. Der er et fælles opmærksomhedspunkt som handler om, at afdelingerne ikke skal blive alt for Selv fede Der er en fælles oplevelse hos de deltagende parter, at stort set alt kan lade sig gøre i de to institutioner. Personalet fortæller, at de er meget glade for at gå på arbejde og det er en personalegruppe, som er meget stabil. 1. Selvvurdering: Er der overensstemmelse mellem jeres forventninger til indholdet og dialogen på tilsynet, eller er der noget, vi ikke er kommet omkring Selve tilsynsbesøget var meget fint. Der blev stillet gode spørgsmål på en meget anerkendende måde. Stor ros til den tilsynsførende for hendes tilgang til praksis og måde at komme ind og bevæge sig rundt i institutionen på. Var nysgerrig på en meget positiv måde. Selve tilsynsmødet var dejligt uformelt og præget af gode samtaler. Det giver god mening, at holde tilsynsmødet, hvor både personale, forældrerepræsentanter og ledelse sidder sammen med dagtilbudschefen. Kunne være godt, hvis tilsynsmødet ikke lå så tæt på sommerferien, som det gjorde i år. Forslag fra forældrerepræsentant om, at bestyrelsen, måske kunne inddrages lidt mere inden tilsynsmødet. Dette for at være klædt bedre på til at deltage i debatten. 2. Anbefalinger: Hvilke anbefalinger er der til institutionen: Den praksis som er gældende i institutionerne, er den der skal fremgå af læreplanerne. Ledelsen kunne med fordel være nysgerrig på noget af det dokumentation og data, som forefindes i Hjernen&Hjertet. 3. Henstillinger: Hvilke henstillinger er der til institutionen: Ingen 4. Dagsorden til tilsynsmødet Hvad er vigtig for den gode trivsel hos både børn, forældre og medarbejdere? 7

8 Hvordan og hvilket fokus skal der være på at skabe det gode liv i hverdagen? Arbejdet med de pædagogiske læreplaner dokumentation og evaluering Hvordan kan evaluering give menig, skabe læring og højere pædagogisk kvalitet? Arbejdet med børn i særlig udsatte positioner 5. Fokuspunkter/udviklingsområder det kommende år: Den nye måde at organisere bestyrelsen, herunder en særlig opmærksomhed på hvordan data bliver samlet ind, så vi kan følge projektet. Skur i Hyldgård Kulturhus på Lægdsgård Svinestalden på Lægdsgård Børn i udsatte positioner kræver hele tiden en forfinelse, herunder et særligt intensivt samarbejde med forældrene. Vigtigt at holde fast i kvaliteten for alle børn. 6. 8