Bilag 2 Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som virksomhed, jævnfør Klimakommuneaftalen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2 Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som virksomhed, jævnfør Klimakommuneaftalen"

Transkript

1 By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr Brevid Ref. TKS Dir. tlf Bilag 2 Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som virksomhed, jævnfør Klimakommuneaftalen 12. august 2014 På møde i Klima- og Miljøudvalget 3. juni 2014, pkt. 80, bestilte udvalget beregninger vedr. øget energirenovering af kommunens bygninger, kommunal belysning (herunder udskiftning til LED i vejbelysningen) og økonomien i et højere ambitionsniveau på klimaområdet (her henvises til Bilag 1 Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk område, jf. Borgmesterpagtaftalen ). Af Grønt Regnskab 2013 fremgår det, hvordan energiforbrug og CO2-udledning har udviklet sig for Roskilde Kommune som virksomhed. På baggrund af regnskabet har forvaltningen gennemgået forskellige kommunale områder og beskriver i dette notat, muligheder for at gøre en ekstra indsats. CO2-udledningen fra kommunen som virksomhed udgør ca. 3 % af udledningen fra kommunen som geografisk område af disse 3 % tegner de kommunale bygningers energiforbrug sig for ca. 70 %. I klimakommuneaftalen med DN har kommunen forpligtiget sig til at reducere CO2-udledningen med 2% årligt. Notatet viser, at kommunen har et højt ambitionsniveau og er nået langt indenfor energirenovering, og at det er vanskeligt at øge tempoet på dette område. Det næste store indsatsområde indenfor energirenovering vil være vejbelysning. Indsatsområde 1 Grøn Strøm (På møde i Byrådet den 26. februar 2014, punkt 141, blev det besluttet at der til budget 2015 skulle udarbejdes forslag til bl.a. indkøb af Grøn Strøm. Punktet blev derfor præsenteret i budgetnotat til møde i Klima- og Miljøudvalget 3. juni 2014, pkt. 80 og de 3 alternative blokke sendes i forlængelse af byrådets beslutning direkte videre til budgetforhandlingen). 1) Roskilde Kommune indgår i vindmølleprojekter udenfor kommunen ved konkret at erhverve andele i vindmølleprojekt for kr. (engangsbeløb) 2) Roskilde Kommune enten indgår aftale om indkøb af Grøn Strøm for kr. årligt indenfor klimakommuneaftalen, eller 3) Roskilde Kommune indgår aftale om indkøb af Grøn Strøm for kr. årligt, der vil gøre kommunens elforbrug CO2 neutralt. Indsatsområde 2 Energirenovering af kommunale bygninger Roskilde Kommune har i perioden gennemført energirenoveringer på de kommunale bygninger for et samlet beløb på 107 mio. kr. Energirenoveringen i denne periode er gennemført med baggrund i de udførte

2 Side2/6 energimærkninger og er projektstyret af kommunens ejendomsafdeling. Princippet for projekterne er, at den beregnede besparelse på energibudgettet, bliver anvendt til at afdrage de lån, som er optaget til at gennemføre energirenoveringen for. I perioden er den samlede CO2-reduktion beregnet til ca tons. Energimærkningen, som dannede udgangspunkt for energirenoveringen, er en bygningsgennemgang, hvor mulige energirenoveringstiltag vurderes i forhold til klimaskærm (isolering og vinduesudskiftning), ventilationsanlæg og tilhørende automatik, varmeanlæg, belysning og vandforbrug. Hovedparten af de anbefalede tiltag er gennemført. De første år var der et krav til en tilbagebetalingstid på 10 år, men i takt med gennemførelse af projekter med den korte tilbagebetalingstid, blev det politisk besluttet at hæve den gennemsnitlige tilbagebetalingstid til 25 år. De mange solcelle-projekter, som primært blev udført i 2013, har dog betydet, at den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for alle projekter udført før 2014 er ca. 10 år. I foråret 2014 gennemførte kommunen et ESCO-udbud (Energy Service Company), hvor der i licitation, blev indhentet tilbud på at energirenovere 4 repræsentative kommunale bygninger, og hvor der fra tilbudsgivers side gives garanti for den tilbudte energibesparelse. Der blev samtidigt afgivet tilbud på at gennemgå yderligere m2 kommunale bygninger, med henblik på at fortsætte energirenoveringen i udvalgte bygninger. Der er endnu ikke modtaget den endelige rapport fra entreprenørens screening af øvrige bygninger, men de foreløbige resultater indikerer, at besparelsespotentiale i bygningsmassen ikke er så stort, at energirenoveringen kan gennemføres som et ESCO-projekt. Entreprenøren har endvidere analyseret nøgletal for energiforbrug på kommunens øvrige ejendomme og vurderer på denne baggrund, at der heller ikke i disse bygninger er potentiale for traditionelle ESCO-projekter. Der kan således ikke forudsættes en aftale om energirenovering som et ESCO-projekt, som det var planlagt, da det fremover vil dreje sig om mange mindre projekter fordelt på mange ejendomme. Det forventes fortsat, at energirenoveringen af Sct. Jørgens Skole påbegyndes i 2015 som et ESCO-projekt, og evt. de øvrige tilbudsejendomme i 2016 i det omfang den samlede tilbagebetalingstid kan overholdes. Energirenovering som ESCO-projekt er pt. igangsat i Jyllingehallerne, men branden gør, at der på nuværende tidspunkt ikke er klarhed over, hvor stor en del af energirenoveringen, der kan gennemføres. Det samlede projekt for Jyllingehallerne forventes derfor at blive reduceret betragteligt, blive væsentligt forsinket og den forventede investering kan derfor ikke gennemføres. Da projektet i Jyllingehallerne var beregnet til at have en kort tilbagebetalingstid, og da projektet ses i sammenhæng med de øvrige projekter, er det nødvendigt at reducere dele af de øvrige projekter, hvor energirenoveringen har en lang tilbagebetalingstid, fx facaderenoveringer på Sct. Jørgens Skole og lignende, idet der samlet skal være en tilbagebetalingstid på højst 25 år. Der er ikke andre projekter, der tidsmæssigt kan gennemføres i 2014, som erstatning for de dele af den planlagte energirenovering, der må opgives, og derfor kan de afsatte midler til energirenovering i 2014 ikke anvendes fuldt ud. Disse midler (forventeligt ca.15 mio. kr.) bør overføres til 2015 Der er fortsat energirenoveringspotentiale i de kommunale bygninger med en tilbagebetalingstid af investeringen på gennemsnitligt 25 år, som bør gennemføres. Det kan dog ikke udføres med samme hastighed, som det ville have været muligt indenfor en ESCO-aftale. Det vurderes, at der samlet resterer potentielle energiinvesteringer på de kommunale ejendomme, på ca mio. kr., indenfor den nuværende fastlagte tilbagebetalingstid.

3 Side3/6 Det har således vist sig, at Roskilde Kommunes ejendomsmasse energimæssigt er i en meget god stand. Alle de lavthængende frugter er plukket, hvilket dels skyldes en massiv energiinvestering gennem de sidste 5 år, og dels at der også tidligere har været markant fokus på energiforbruget. I forbindelse med den løbende vedligeholdelse af de kommunale bygninger, anvendes også energirenoveringsmidler. Midlerne gives som tilskud til fx supplerende efterisolering af tage, der alligevel skal udskiftes eller til opgradering af energiklassen af ruder i forbindelse med en vinduesudskiftning. Denne del af energirenoveringen har medvirket til, at det har været økonomisk muligt at gennemføre både små og store projekter, idet energibesparelsen har delfinansieret projektet. Denne model har også medvirket til at afhjælpe noget af efterslæbet på bygningsvedligeholdelsen på de kommunale ejendomme. Efter afslutning af ESCO-tilbudsejendommene - og set i lyset af at det resterende ESCO-projekt forventeligt ikke kan gennemføres som planlagt - anbefales det, at der ved den fremtidige energirenovering fokuseres på totalenergirenovering af enkeltbygninger efter den model, som pt. pågår på Jobcenteret, Rådhusbuen 3. Gennemgribende renoveringer åbner mulighed for etablering af solceller, medfører bedre indeklima og højner generelt bygningens værdi. Projekterne vil dog ikke kunne gennemføres med en tilbagebetalingstid på 25 år, men ville kunne gennemføres enten med en længere tilbagebetalingstid, eller som projekter, der bliver finansieret som et energiprojekt med en supplerende anlægsbevilling. På baggrund af de manglende investeringer i forbindelse med branden i Jyllingehallerne i 2014, og da den eksterne ESCO-operatør, efter screening, ikke kan anvise tilstrækkeligt mange renoveringsforslag til, at der kan gennemføres en ESCO-aftale, er ønsket om at gennemføre energirenoveringer for 25 mio. kr. i 2015 ambitiøst. Da gennemførelsen af ECSO er forudsætningen for at øge investeringshastigheden anbefales det ikke at hæve energipuljen. Om solceller Gennem de seneste år er der opsat m2 solceller på de kommunale bygninger som en del af energirenoveringen. De opsatte solceller har reduceret elforbruget med 1,3 mio. kwh, svarende til en CO2 reduktion på 394 ton 1. Statslige regler (elforsyningsloven) stiller nu krav om selskabsdannelse ved etablering af solceller, og det er derfor ikke længere rentabelt at gennemføre opsætning af solceller. Der er dog stadig mulighed for at opsætte solceller på nybyggeri samt i forbindelse med gennemførelse af gennemgribende energirenoveringer, hvor solceller indgår i energirammeberegningen. Hvis der isoleret etableres nye solceller på eksisterende bygninger, og tilbagebetalingstiden beregnes med udgangspunkt i elforsyningsloven, vil en gennemsnitlig tilbagebetalingstid være urimelig lang. Herudover vil der være en række administrative ulemper i forbindelse med selskabsdannelse ved etablering af hvert enkelt solcelleanlæg. Denne ændring af elforsyningsloven har generelt bremset etablering af solceller som energirenoveringsprojekter i kommunerne. Gundsølillehallen (som er en selvejende institution) har en sydvendt tagflade, som ville egne sig godt til solceller. I forbindelse med en tagrenovering (indgår i forslag til Strategisk Anlægsplan 2015), vil der formentlig her kunne etableres solceller, idet der sandsynligvis ikke kræves selskabsdannelse ved etablering af solcelleanlæg på 1 CO2-reduktionen er beregnet ud fra den emissionsfaktor, der benyttes i Roskilde Kommunes CO2-kortlægning, som udgør 303 g. CO2 pr. kwh.

4 Side4/6 selvejende institutioner. Muligheden for etablering af solceller på Vibyhallen er tidligere vurderet, og det har vist sig, at tagkonstruktionen ikke kunne bære solcellerne. Ejendomme med oliefyr Der er enkelte ejendomme, der fortsat har oliefyr, som med fordel vil kunne konverteres til jordvarme eller varmepumper. Udskiftningen pågår løbende. I år konverteres fra olie til varmepumpe-løsninger på Himmelev rideskole, Udsigten og Gulddyssegård, og de øvrige ejendomme forventes konverteret i Om belysning i/ved bygninger Indenfor belysningsområdet er der fortsat muligheder for at foretage rentable energirenoveringer. Der er her fortsat et potentiale i at optimere energiforbruget, både indendørs og udendørs, og der er allerede foretaget udskiftning af belysning til energirigtige armaturer bl.a. på flere skoler og idrætshaller mv. Det bør dog fortsat være udgangspunktet i forbindelse med udskiftning, at de nye komponenternes levetid skal overstige den beregnede tilbagebetalingstid. Det skal også med i overvejelserne, at den teknologiske udvikling på området går meget stærkt, og at der mange steder er etableret lysstyring, så lyset ikke brænder, når der ikke er behov for det, hvilket reducerer incitamentet for at foretage udskiftning til mere energirigtig belysning. På baggrund af den teknologiske udvikling og prisudviklingen på de nye produkter, kan det ikke anbefales at forcere energirenovering af belysningsområdet, men at det fortsat indgår i prioriteringen af de afsatte midler. Belysningsfond Det er tidligere besluttet, at der afsættes 1 mio. kr. til en hårde hvidevare fond, hvor institutioner m.fl. kan få finansieret udskiftning til mindre energiforbrugende hårde hvidevarer, efter samme princip som ESCO ordningen. En tilsvarende ordning vil kunne etableres for udskiftning af belysning. Herved gives mulighed for at institutioner m.fl. selv kan tage et initiativ i forhold til belysning uden at skulle afvente et større energirenoveringsprojekt for bygningen. Indsatsområde 3 Vejbelysning På trods af udbygning af strækninger med vejbelysning i Roskilde Kommune kan det i Grønt Regnskab 2013 ses, at elforbruget fra vejbelysning er stagnerende. Udskiftning til mere energieffektive lyskilder opvejer altså den større arealmæssige dækning. I Strategisk Anlægsplan 2015 på Plan- og Teknikudvalgets område indgår et energirenoveringsprojekt i forhold til vejbelysningen med en investering på 20 mio. kr., som lånefinansieres og afdrages via en mindre driftsudgift. Det handler om belysningsanlægget i yderområdet af Gl. Roskilde Kommune. Analysen peger på, at der kan opnås en større besparelse på driftsbudgettet ved at renovere de ældste dele af anlægget, som omfatter ca lyskilder. Renoveringen vil betyde en årlig kwh-besparelse på ca kwh, svarende til 15 % af kommunens samlede elforbrug til vejbelysning. Renoveringen vil betyde en CO2-reduktion på 192 tons. 2 Forvaltningen har bestilt en lignende analyse af potentialet i energirenovering af belysningsanlæggene i hhv. den nordlige og sydlige del af kommunen. Resultatet heraf forventes at ligge medio august Anlæggene her er dog væsentligt nyere og besparelsen i både energiforbrug og økonomi vurderes derfor til at være begrænset i forhold til de ovennævnte beregninger. 2 CO2-reduktionen er beregnet ud fra den emissionsfaktor, der benyttes i Roskilde Kommunes CO2-kortlægning, som udgør 303 g. CO2 pr. kwh.

5 Side5/6 Indsatsområde 4 Belysning på idrætsanlæg Kommunen har de senere år også haft stor fokus på strømforbruget på idrætsanlæggene. Alle belysningsanlæg med undtagelse af to er udstyret med metaldamplamper en energibesparende lyskilde med næsten samme lumenstyrke (lysstrøm) som LED 3. En eventuel udskiftning vil give en besparelse på 5-15 %, men har i de fleste tilfælde ikke tilfredsstillende tilbagebetalingstid. Der eksisterer såkaldt højeffekt LED på markedet. Disse er dog dyre og har problemer med afkølingen og er derfor pt. ikke et reelt alternativ til erstatning af metaldamplamper over 400 w. Da udviklingen imidlertid går hurtigt indenfor LED, og der med stor sandsynlighed findes reelle alternativer til højeffekt metaldamplamperne om få år, er det forvaltningens anbefaling, at kommunen venter med en afklaring om udskiftning af lyskilderne i belysningsanlæggene i 1-2 år. Der er to kommunale idrætsanlæg, hvor der er utidssvarende og energitung halogenbelysning, hhv. petanquebanen i Snoldelev og idrætsanlægget på Hedegårdenes Skole. Der er budgetteret med, at anlægget i Snoldelev udskiftes i 2014, og anlægget på Hedegårdenes Skole udskiftes i Alle belysningsanlæggene er styret med timere med mulighed for forlænget drift. Det er derfor forvaltningens opfattelse, at der ikke kan opnås en yderligere besparelse på dette område. En overgang til LED på sigt vil dog give muligheder for dæmpning/tilpasning af lysniveauet til dagslysindfaldet og kortere tænd-/sluk-perioder, da LED ikke er belastet af opvarmnings- og afkølingstider. Indsatsområde 5 Anskaffelse af yderligere hybridbiler (Punktet blev præsenteret i budgetnotat til møde i Klima- og Miljøudvalget 3. juni 2014, pkt. 80). Kommunen råder over 47 hybridbiler, som primært kører i hjemmeplejen. Der er stor tilfredshed med bilerne. Forvaltningen vurderer, at der med fordel kan konverteres yderligere 41 biler til hybrid. En hybridbil kører i gennemsnit 28,6 km/l og har et CO2-udslip på 79 g/km. Såfremt der ikke for de sidste 41 egnede biler konverteres til hybrid vil de nyleasede biler efter al sandsynlighed være benzindrevne og i gennemsnit køre 25,6 km/l og have et CO2-udslip på 103 g/km. En konvertering til hybrid vil altså betyde en reduktion af CO2-udledningen på 23 % fra de 41 biler. Omkostningerne på konverteringen af de 41 egnede hybridbiler vil samlet være kr ,- fordelt over årene: 2015: 20 stk. biler med en samlet merudgift på kr : 14 stk. biler med en samlet merudgift på kr : 7 stk. biler med en samlet merudgift på kr Metaldamplamper har 80 lumen pr. tilført watt LED har Overvejelser i fht. metaldamplamper og LED: 1. Metaldamplamper indeholder kviksølv og bliver udfaset på et tidspunkt i hele EU 2. Metaldamplamper kræver typisk 5 min. opvarmningstid før de når fuld styrke og 5-10 min. afkølingstid for at kunne gentændes - LED kræver ingen opvarmningstid eller afkølingstid, hvilket øger muligheden for anvendelse i kortere driftperioder 3. Metaldamplamper har en levetid på brændetimer LED har Metaldamplamper er billige i anskaffelse - LED Belysning er dyrere i anskaffelse

6 Side6/6 Kommunens biler leases og har faste successive udløbsdatoer med fast tilbagekøbspris. En eventuel tidligere udskiftning kan medføre en meromkostning, da det største tab på biler typisk er indenfor de første 2-3 år. En eventuel konvertering til hybridbiler foreslås derfor at følge leasingaftalerne. Kommunens biler (leasingaftalerne) hører til på konto 6, som ligger under Økonomiudvalget. Indsatsområde 6 Materielgårdens vognpark På området for drift og vedligehold af veje og grønne områder har der i de seneste år været fokus på at reducere bl.a. CO2-udledning gennem en bred omlægning udelukkende til dieselkøretøjer, som kører længere på literen. Ved udbud stilles krav om en høj euronorm for de motorer, som anvendes i driftskøretøjerne. Da der primært er tale om lastvogne og traktorer, har overgang til el-drift indtil nu ikke været vurderet mulig. Dels er der for en stor del af disse specialkøretøjers vedkommende ikke et alternativ, som drives på el. For de køretøjer som kunne skiftes ud til el-drift, har de mulige modeller på markedet indtil nu ikke kunnet leve op til de krav, der er til effektive driftskøretøjer. Materielgården har løbende undersøgt brug af el-køretøjer andre steder, endvidere har Materielgården haft flere typer el-biler på prøve igennem de sidste par år, senest uge 32, Materielgården har også været ude ved forhandlere og afprøve køretøjer samt fået tilbud ind på disse køretøjer. Samlet set er markedet leveringsdygtigt i flere køretøjer. Generelt set er der for disse køretøjer udfordringer i forhold til driften af dem: - Lasteevnen er for de fleste mindre end for konventionelle køretøjer. - Producenten har det med at love mere end de kan holde, især på mulig lastekapacitet. - Aktionsradius er væsentlig mindre end for konventionelle køretøjer. - Der er sæsonudsving i forhold til kapacitet på batterierne - Der er en tendens til, at der i el-køretøjerne er en væsentlig ringere komfort rent ergonomisk end i konventionelle køretøjer, hvilket forringer arbejdsmiljøet. - De har næsten alle en tophastighed, som begrænser anvendeligheden, og som falder med afladningen af batteriet - Forventeligt dyre investeringer i nye batterier efter 4-5 års drift, en udgift som overstiger driftsomkostninger for konventionelle køretøjer. - Dyre specialfremstillede reservedele Aktuelt er konklusionen, at det er muligt at erhverve el-biler, som kan dække visse af Materielgårdens behov. Men med den nuværende teknologi, der er til rådighed, vil investeringen være stor, og dermed vil overgang til el-drift være væsentligt dyrere end den nuværende drift. Endvidere må der forventes at være flere driftsmæssige forhold, som vil blive væsentligt mere komplicerede ved el-drift. Forvaltningen kan derfor ikke anbefale en omlægning på dette område på nuværende tidspunkt, men markedet og erfaringer følges nøje. For en mindre ekstraomkostning kan der dog indkøbes og gøres forsøg med en lille el-bil til håndtering af affald i midtbyen. Som et alternativ til omlægning til el kan overvejes biodiesel som brændstof i de nuværende køretøjer. Der forestår et nærmere undersøgelsesarbejde i forhold til denne brændstoftype med hensyn til levering, opbevaring, driftsøkonomi mv. Dette tema vil forvaltningen arbejde videre med i forbindelse med ny klimapolitik og klimaplan.

Budget forslag 2015. Budget forslag 2016

Budget forslag 2015. Budget forslag 2016 Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Sekretariatet FICS Brevid: 1895049 27. maj 2014 notat for Klima- og Miljøudvalget budget 2015 Notatet viser Klima- og Miljøudvalgets foreløbige budget, lister

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Forstudie Høje Taastrup Kommune

Forstudie Høje Taastrup Kommune Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2012 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2012 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2012 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2013 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Konkrete energiprojekter i 2010. Det vedtagne mål er, at der skal arbejdes mod at nå 2 % besparelse på energiforbruget i løbet af 2010. Midlet er en

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

I juni 2014 i forbindelse med drøftelsen af budgettet lød udvalgets beslutning således:

I juni 2014 i forbindelse med drøftelsen af budgettet lød udvalgets beslutning således: Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Sekretariatet Brevid: 1954935 13. august 2014 Budgetnotat for Klima og Miljøudvalget 2015 (til augustmøde) Ved udvalgets møde den 3. juni 2014, punkt 80, forelå

Læs mere

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Der er i Børn og Unges budget afsat 58,1 mio. kr. til investeringer

Læs mere

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center REPORT Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center Prepared Kim Lindberg (KIMLI), 19 juni 2015 Checked Accepted Approved Doc. no. Ver. no. 1 Case no. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 19 juni 2015

Læs mere

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Aabenraa Kommune Trafik og vej Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning i kommunalt regi 4758rap002, Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning

Læs mere

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp InnoByg Efterårskonference den 9. november 2011 Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp KOMMUNE De næste 20 minutter Kort om Københavns Ejendomme Energirenovering i København Overvejelser

Læs mere

Forvaltningen har ikke forslag til omplaceringer af budget imellem udvalgets fagområder.

Forvaltningen har ikke forslag til omplaceringer af budget imellem udvalgets fagområder. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 270302 Brevid. 2119036 Ref. PIBE Dir. tlf. 4631 3405 piaberring@roskilde.dk 12. august 2015 Budgetnotat for Klima- og Miljøudvalget - budget 2016 afsluttende budgetdrøftelse

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 02.09.10 kl. 17:00 i mødelokale 6-7 Medlemmer: Hans Barlach (C) Niclas Bekker Poulsen (A) Kai O. Svensson (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energioptimering af de kommunale bygninger.

Energioptimering af de kommunale bygninger. Energioptimering af de kommunale bygninger. Statusrapport og generation 2 02. juli 2013. Indhold: Indledning 2 Proces 3 Besparelsestal 4 Generation 1 5 Generation 2 5 Indledning: Assens kommune har besluttet

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ro 047 Stenvænget 1 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. november 2012 Til den 29. november 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Hi 051 Esthersvej 34 2900 Hellerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 19. oktober 2012 Til den 19. oktober 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Jammerbugt Kommune. Skovsgaard Multihus. Energirenovering

Jammerbugt Kommune. Skovsgaard Multihus. Energirenovering Jammerbugt Kommune Skovsgaard Multihus Energirenovering Kommunale Ejendomme Jammerbugt Kommune 01-04-2015 Generelt Der ønskes en energirenovering af Skovsgaard Hallen samt Multihus. Nærværende gennemgår

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen 2. Udfordringer og projekt-ide Udfordringen for MK Betydeligt efterslæb i ejendomsmassen

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Figur 1: KMU budget 2017 fordelt på hovedområder (uden renovation) som fremlagt for udvalget på mødet i marts 2016

Figur 1: KMU budget 2017 fordelt på hovedområder (uden renovation) som fremlagt for udvalget på mødet i marts 2016 By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 279927 Brevid. 2344109 Ref. PIBE Dir. tlf. 4631 3405 piaberring@roskilde.dk Budgetnotat for Klima- og Miljøudvalget budget 2017 (til augustmødet) 9. august 2016

Læs mere

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015 Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 20102015 Dragør Havn Indholdsfortegnelse 1 Klimahandlingsplan 20102015 24 Indledning 2 Aktiviteter 2010 2012 2 Målsætning for reduktion 2 Fokus på vedvarende energi

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer

Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer LED-belysning Indendørs belysning Fleggaard Saniståls Centrallager Case Study Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer Philips' rådgivere agerede utroligt professionelt,

Læs mere

HANDLINGSPLAN A050402 PROJEKTNR. A050402. DOKUMENTNR. A050402-101 For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW

HANDLINGSPLAN A050402 PROJEKTNR. A050402. DOKUMENTNR. A050402-101 For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW PROJEKTNR HANDLINGSPLAN A050402 DOKUMENTNR A050402-101 For gadebelysning VERSION 01 UDGIVELSESDATO 18 august 2014 UDARBEJDET PIAW KONTROLLERET GODKENDT PROJEKTNR A050402 DOKUMENTNR A050402-101 VERSION

Læs mere

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management Energitjek til boligforeninger 22.10.2013 Martin Dam Wied Kuben Management Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Rådgiver

Læs mere

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid : 2013-10847 Dokid: 2013-59647 www.odder.dk Ver.: 0 Udgivelsesdato : 10-06-2013 Udarbejdet af : Byggeri

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN

LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN SKIFT TIL LED OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN OPNÅ STORE BESPARELSER MED LED Det er et faktum,

Læs mere

Klimakommunerapport 2011

Klimakommunerapport 2011 Klimakommunerapport Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN). Med aftalen har Aalborg Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

FORORD AF BORGMESTER ELVIN J. HANSEN

FORORD AF BORGMESTER ELVIN J. HANSEN CO2011 FORORD AF BORGMESTER ELVIN J. HANSEN Byrådet har i marts 2012 indgået en Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har vi skrevet under på, at vi vil udlede 2 % mindre

Læs mere

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen Middelfart kommune Vision: Vi bygger broer til fremtiden Den grønne vækstkommune

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

P&U, Søren Start primo 2015 - ultimo 2015

P&U, Søren Start primo 2015 - ultimo 2015 Sekretariatet for By, Kultur og Miljø Sagsnr. 258452 Brevid. 2145917 Ref. TKS Dir. tlf. 46 31 36 18 trineks@roskilde.dk NOTAT: Klimaplan - status pr. september 2015 10. september 2015 Handling Ansvarlig

Læs mere

Klimaplan 2009-2013. Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009

Klimaplan 2009-2013. Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009 Klimaplan 2009-2013 Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe CO 2 -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009 Den samlede klimaplan for Høje-Taastrup Kommune opdateres løbende og findes

Læs mere

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2011 & 2012 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2011 & 2012 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé? Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk NOTAT Dato: 28.02.2013 Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Byg & Ejendom Dir. tlf.: 8794 7715 Fax: 8689 1596 Knudsvej 34 8680 Ry Skanderborg

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere