Bilag 2 Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som virksomhed, jævnfør Klimakommuneaftalen

Transkript

1 By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr Brevid Ref. TKS Dir. tlf Bilag 2 Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som virksomhed, jævnfør Klimakommuneaftalen 12. august 2014 På møde i Klima- og Miljøudvalget 3. juni 2014, pkt. 80, bestilte udvalget beregninger vedr. øget energirenovering af kommunens bygninger, kommunal belysning (herunder udskiftning til LED i vejbelysningen) og økonomien i et højere ambitionsniveau på klimaområdet (her henvises til Bilag 1 Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk område, jf. Borgmesterpagtaftalen ). Af Grønt Regnskab 2013 fremgår det, hvordan energiforbrug og CO2-udledning har udviklet sig for Roskilde Kommune som virksomhed. På baggrund af regnskabet har forvaltningen gennemgået forskellige kommunale områder og beskriver i dette notat, muligheder for at gøre en ekstra indsats. CO2-udledningen fra kommunen som virksomhed udgør ca. 3 % af udledningen fra kommunen som geografisk område af disse 3 % tegner de kommunale bygningers energiforbrug sig for ca. 70 %. I klimakommuneaftalen med DN har kommunen forpligtiget sig til at reducere CO2-udledningen med 2% årligt. Notatet viser, at kommunen har et højt ambitionsniveau og er nået langt indenfor energirenovering, og at det er vanskeligt at øge tempoet på dette område. Det næste store indsatsområde indenfor energirenovering vil være vejbelysning. Indsatsområde 1 Grøn Strøm (På møde i Byrådet den 26. februar 2014, punkt 141, blev det besluttet at der til budget 2015 skulle udarbejdes forslag til bl.a. indkøb af Grøn Strøm. Punktet blev derfor præsenteret i budgetnotat til møde i Klima- og Miljøudvalget 3. juni 2014, pkt. 80 og de 3 alternative blokke sendes i forlængelse af byrådets beslutning direkte videre til budgetforhandlingen). 1) Roskilde Kommune indgår i vindmølleprojekter udenfor kommunen ved konkret at erhverve andele i vindmølleprojekt for kr. (engangsbeløb) 2) Roskilde Kommune enten indgår aftale om indkøb af Grøn Strøm for kr. årligt indenfor klimakommuneaftalen, eller 3) Roskilde Kommune indgår aftale om indkøb af Grøn Strøm for kr. årligt, der vil gøre kommunens elforbrug CO2 neutralt. Indsatsområde 2 Energirenovering af kommunale bygninger Roskilde Kommune har i perioden gennemført energirenoveringer på de kommunale bygninger for et samlet beløb på 107 mio. kr. Energirenoveringen i denne periode er gennemført med baggrund i de udførte

2 Side2/6 energimærkninger og er projektstyret af kommunens ejendomsafdeling. Princippet for projekterne er, at den beregnede besparelse på energibudgettet, bliver anvendt til at afdrage de lån, som er optaget til at gennemføre energirenoveringen for. I perioden er den samlede CO2-reduktion beregnet til ca tons. Energimærkningen, som dannede udgangspunkt for energirenoveringen, er en bygningsgennemgang, hvor mulige energirenoveringstiltag vurderes i forhold til klimaskærm (isolering og vinduesudskiftning), ventilationsanlæg og tilhørende automatik, varmeanlæg, belysning og vandforbrug. Hovedparten af de anbefalede tiltag er gennemført. De første år var der et krav til en tilbagebetalingstid på 10 år, men i takt med gennemførelse af projekter med den korte tilbagebetalingstid, blev det politisk besluttet at hæve den gennemsnitlige tilbagebetalingstid til 25 år. De mange solcelle-projekter, som primært blev udført i 2013, har dog betydet, at den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for alle projekter udført før 2014 er ca. 10 år. I foråret 2014 gennemførte kommunen et ESCO-udbud (Energy Service Company), hvor der i licitation, blev indhentet tilbud på at energirenovere 4 repræsentative kommunale bygninger, og hvor der fra tilbudsgivers side gives garanti for den tilbudte energibesparelse. Der blev samtidigt afgivet tilbud på at gennemgå yderligere m2 kommunale bygninger, med henblik på at fortsætte energirenoveringen i udvalgte bygninger. Der er endnu ikke modtaget den endelige rapport fra entreprenørens screening af øvrige bygninger, men de foreløbige resultater indikerer, at besparelsespotentiale i bygningsmassen ikke er så stort, at energirenoveringen kan gennemføres som et ESCO-projekt. Entreprenøren har endvidere analyseret nøgletal for energiforbrug på kommunens øvrige ejendomme og vurderer på denne baggrund, at der heller ikke i disse bygninger er potentiale for traditionelle ESCO-projekter. Der kan således ikke forudsættes en aftale om energirenovering som et ESCO-projekt, som det var planlagt, da det fremover vil dreje sig om mange mindre projekter fordelt på mange ejendomme. Det forventes fortsat, at energirenoveringen af Sct. Jørgens Skole påbegyndes i 2015 som et ESCO-projekt, og evt. de øvrige tilbudsejendomme i 2016 i det omfang den samlede tilbagebetalingstid kan overholdes. Energirenovering som ESCO-projekt er pt. igangsat i Jyllingehallerne, men branden gør, at der på nuværende tidspunkt ikke er klarhed over, hvor stor en del af energirenoveringen, der kan gennemføres. Det samlede projekt for Jyllingehallerne forventes derfor at blive reduceret betragteligt, blive væsentligt forsinket og den forventede investering kan derfor ikke gennemføres. Da projektet i Jyllingehallerne var beregnet til at have en kort tilbagebetalingstid, og da projektet ses i sammenhæng med de øvrige projekter, er det nødvendigt at reducere dele af de øvrige projekter, hvor energirenoveringen har en lang tilbagebetalingstid, fx facaderenoveringer på Sct. Jørgens Skole og lignende, idet der samlet skal være en tilbagebetalingstid på højst 25 år. Der er ikke andre projekter, der tidsmæssigt kan gennemføres i 2014, som erstatning for de dele af den planlagte energirenovering, der må opgives, og derfor kan de afsatte midler til energirenovering i 2014 ikke anvendes fuldt ud. Disse midler (forventeligt ca.15 mio. kr.) bør overføres til 2015 Der er fortsat energirenoveringspotentiale i de kommunale bygninger med en tilbagebetalingstid af investeringen på gennemsnitligt 25 år, som bør gennemføres. Det kan dog ikke udføres med samme hastighed, som det ville have været muligt indenfor en ESCO-aftale. Det vurderes, at der samlet resterer potentielle energiinvesteringer på de kommunale ejendomme, på ca mio. kr., indenfor den nuværende fastlagte tilbagebetalingstid.

3 Side3/6 Det har således vist sig, at Roskilde Kommunes ejendomsmasse energimæssigt er i en meget god stand. Alle de lavthængende frugter er plukket, hvilket dels skyldes en massiv energiinvestering gennem de sidste 5 år, og dels at der også tidligere har været markant fokus på energiforbruget. I forbindelse med den løbende vedligeholdelse af de kommunale bygninger, anvendes også energirenoveringsmidler. Midlerne gives som tilskud til fx supplerende efterisolering af tage, der alligevel skal udskiftes eller til opgradering af energiklassen af ruder i forbindelse med en vinduesudskiftning. Denne del af energirenoveringen har medvirket til, at det har været økonomisk muligt at gennemføre både små og store projekter, idet energibesparelsen har delfinansieret projektet. Denne model har også medvirket til at afhjælpe noget af efterslæbet på bygningsvedligeholdelsen på de kommunale ejendomme. Efter afslutning af ESCO-tilbudsejendommene - og set i lyset af at det resterende ESCO-projekt forventeligt ikke kan gennemføres som planlagt - anbefales det, at der ved den fremtidige energirenovering fokuseres på totalenergirenovering af enkeltbygninger efter den model, som pt. pågår på Jobcenteret, Rådhusbuen 3. Gennemgribende renoveringer åbner mulighed for etablering af solceller, medfører bedre indeklima og højner generelt bygningens værdi. Projekterne vil dog ikke kunne gennemføres med en tilbagebetalingstid på 25 år, men ville kunne gennemføres enten med en længere tilbagebetalingstid, eller som projekter, der bliver finansieret som et energiprojekt med en supplerende anlægsbevilling. På baggrund af de manglende investeringer i forbindelse med branden i Jyllingehallerne i 2014, og da den eksterne ESCO-operatør, efter screening, ikke kan anvise tilstrækkeligt mange renoveringsforslag til, at der kan gennemføres en ESCO-aftale, er ønsket om at gennemføre energirenoveringer for 25 mio. kr. i 2015 ambitiøst. Da gennemførelsen af ECSO er forudsætningen for at øge investeringshastigheden anbefales det ikke at hæve energipuljen. Om solceller Gennem de seneste år er der opsat m2 solceller på de kommunale bygninger som en del af energirenoveringen. De opsatte solceller har reduceret elforbruget med 1,3 mio. kwh, svarende til en CO2 reduktion på 394 ton 1. Statslige regler (elforsyningsloven) stiller nu krav om selskabsdannelse ved etablering af solceller, og det er derfor ikke længere rentabelt at gennemføre opsætning af solceller. Der er dog stadig mulighed for at opsætte solceller på nybyggeri samt i forbindelse med gennemførelse af gennemgribende energirenoveringer, hvor solceller indgår i energirammeberegningen. Hvis der isoleret etableres nye solceller på eksisterende bygninger, og tilbagebetalingstiden beregnes med udgangspunkt i elforsyningsloven, vil en gennemsnitlig tilbagebetalingstid være urimelig lang. Herudover vil der være en række administrative ulemper i forbindelse med selskabsdannelse ved etablering af hvert enkelt solcelleanlæg. Denne ændring af elforsyningsloven har generelt bremset etablering af solceller som energirenoveringsprojekter i kommunerne. Gundsølillehallen (som er en selvejende institution) har en sydvendt tagflade, som ville egne sig godt til solceller. I forbindelse med en tagrenovering (indgår i forslag til Strategisk Anlægsplan 2015), vil der formentlig her kunne etableres solceller, idet der sandsynligvis ikke kræves selskabsdannelse ved etablering af solcelleanlæg på 1 CO2-reduktionen er beregnet ud fra den emissionsfaktor, der benyttes i Roskilde Kommunes CO2-kortlægning, som udgør 303 g. CO2 pr. kwh.

4 Side4/6 selvejende institutioner. Muligheden for etablering af solceller på Vibyhallen er tidligere vurderet, og det har vist sig, at tagkonstruktionen ikke kunne bære solcellerne. Ejendomme med oliefyr Der er enkelte ejendomme, der fortsat har oliefyr, som med fordel vil kunne konverteres til jordvarme eller varmepumper. Udskiftningen pågår løbende. I år konverteres fra olie til varmepumpe-løsninger på Himmelev rideskole, Udsigten og Gulddyssegård, og de øvrige ejendomme forventes konverteret i Om belysning i/ved bygninger Indenfor belysningsområdet er der fortsat muligheder for at foretage rentable energirenoveringer. Der er her fortsat et potentiale i at optimere energiforbruget, både indendørs og udendørs, og der er allerede foretaget udskiftning af belysning til energirigtige armaturer bl.a. på flere skoler og idrætshaller mv. Det bør dog fortsat være udgangspunktet i forbindelse med udskiftning, at de nye komponenternes levetid skal overstige den beregnede tilbagebetalingstid. Det skal også med i overvejelserne, at den teknologiske udvikling på området går meget stærkt, og at der mange steder er etableret lysstyring, så lyset ikke brænder, når der ikke er behov for det, hvilket reducerer incitamentet for at foretage udskiftning til mere energirigtig belysning. På baggrund af den teknologiske udvikling og prisudviklingen på de nye produkter, kan det ikke anbefales at forcere energirenovering af belysningsområdet, men at det fortsat indgår i prioriteringen af de afsatte midler. Belysningsfond Det er tidligere besluttet, at der afsættes 1 mio. kr. til en hårde hvidevare fond, hvor institutioner m.fl. kan få finansieret udskiftning til mindre energiforbrugende hårde hvidevarer, efter samme princip som ESCO ordningen. En tilsvarende ordning vil kunne etableres for udskiftning af belysning. Herved gives mulighed for at institutioner m.fl. selv kan tage et initiativ i forhold til belysning uden at skulle afvente et større energirenoveringsprojekt for bygningen. Indsatsområde 3 Vejbelysning På trods af udbygning af strækninger med vejbelysning i Roskilde Kommune kan det i Grønt Regnskab 2013 ses, at elforbruget fra vejbelysning er stagnerende. Udskiftning til mere energieffektive lyskilder opvejer altså den større arealmæssige dækning. I Strategisk Anlægsplan 2015 på Plan- og Teknikudvalgets område indgår et energirenoveringsprojekt i forhold til vejbelysningen med en investering på 20 mio. kr., som lånefinansieres og afdrages via en mindre driftsudgift. Det handler om belysningsanlægget i yderområdet af Gl. Roskilde Kommune. Analysen peger på, at der kan opnås en større besparelse på driftsbudgettet ved at renovere de ældste dele af anlægget, som omfatter ca lyskilder. Renoveringen vil betyde en årlig kwh-besparelse på ca kwh, svarende til 15 % af kommunens samlede elforbrug til vejbelysning. Renoveringen vil betyde en CO2-reduktion på 192 tons. 2 Forvaltningen har bestilt en lignende analyse af potentialet i energirenovering af belysningsanlæggene i hhv. den nordlige og sydlige del af kommunen. Resultatet heraf forventes at ligge medio august Anlæggene her er dog væsentligt nyere og besparelsen i både energiforbrug og økonomi vurderes derfor til at være begrænset i forhold til de ovennævnte beregninger. 2 CO2-reduktionen er beregnet ud fra den emissionsfaktor, der benyttes i Roskilde Kommunes CO2-kortlægning, som udgør 303 g. CO2 pr. kwh.

5 Side5/6 Indsatsområde 4 Belysning på idrætsanlæg Kommunen har de senere år også haft stor fokus på strømforbruget på idrætsanlæggene. Alle belysningsanlæg med undtagelse af to er udstyret med metaldamplamper en energibesparende lyskilde med næsten samme lumenstyrke (lysstrøm) som LED 3. En eventuel udskiftning vil give en besparelse på 5-15 %, men har i de fleste tilfælde ikke tilfredsstillende tilbagebetalingstid. Der eksisterer såkaldt højeffekt LED på markedet. Disse er dog dyre og har problemer med afkølingen og er derfor pt. ikke et reelt alternativ til erstatning af metaldamplamper over 400 w. Da udviklingen imidlertid går hurtigt indenfor LED, og der med stor sandsynlighed findes reelle alternativer til højeffekt metaldamplamperne om få år, er det forvaltningens anbefaling, at kommunen venter med en afklaring om udskiftning af lyskilderne i belysningsanlæggene i 1-2 år. Der er to kommunale idrætsanlæg, hvor der er utidssvarende og energitung halogenbelysning, hhv. petanquebanen i Snoldelev og idrætsanlægget på Hedegårdenes Skole. Der er budgetteret med, at anlægget i Snoldelev udskiftes i 2014, og anlægget på Hedegårdenes Skole udskiftes i Alle belysningsanlæggene er styret med timere med mulighed for forlænget drift. Det er derfor forvaltningens opfattelse, at der ikke kan opnås en yderligere besparelse på dette område. En overgang til LED på sigt vil dog give muligheder for dæmpning/tilpasning af lysniveauet til dagslysindfaldet og kortere tænd-/sluk-perioder, da LED ikke er belastet af opvarmnings- og afkølingstider. Indsatsområde 5 Anskaffelse af yderligere hybridbiler (Punktet blev præsenteret i budgetnotat til møde i Klima- og Miljøudvalget 3. juni 2014, pkt. 80). Kommunen råder over 47 hybridbiler, som primært kører i hjemmeplejen. Der er stor tilfredshed med bilerne. Forvaltningen vurderer, at der med fordel kan konverteres yderligere 41 biler til hybrid. En hybridbil kører i gennemsnit 28,6 km/l og har et CO2-udslip på 79 g/km. Såfremt der ikke for de sidste 41 egnede biler konverteres til hybrid vil de nyleasede biler efter al sandsynlighed være benzindrevne og i gennemsnit køre 25,6 km/l og have et CO2-udslip på 103 g/km. En konvertering til hybrid vil altså betyde en reduktion af CO2-udledningen på 23 % fra de 41 biler. Omkostningerne på konverteringen af de 41 egnede hybridbiler vil samlet være kr ,- fordelt over årene: 2015: 20 stk. biler med en samlet merudgift på kr : 14 stk. biler med en samlet merudgift på kr : 7 stk. biler med en samlet merudgift på kr Metaldamplamper har 80 lumen pr. tilført watt LED har Overvejelser i fht. metaldamplamper og LED: 1. Metaldamplamper indeholder kviksølv og bliver udfaset på et tidspunkt i hele EU 2. Metaldamplamper kræver typisk 5 min. opvarmningstid før de når fuld styrke og 5-10 min. afkølingstid for at kunne gentændes - LED kræver ingen opvarmningstid eller afkølingstid, hvilket øger muligheden for anvendelse i kortere driftperioder 3. Metaldamplamper har en levetid på brændetimer LED har Metaldamplamper er billige i anskaffelse - LED Belysning er dyrere i anskaffelse

6 Side6/6 Kommunens biler leases og har faste successive udløbsdatoer med fast tilbagekøbspris. En eventuel tidligere udskiftning kan medføre en meromkostning, da det største tab på biler typisk er indenfor de første 2-3 år. En eventuel konvertering til hybridbiler foreslås derfor at følge leasingaftalerne. Kommunens biler (leasingaftalerne) hører til på konto 6, som ligger under Økonomiudvalget. Indsatsområde 6 Materielgårdens vognpark På området for drift og vedligehold af veje og grønne områder har der i de seneste år været fokus på at reducere bl.a. CO2-udledning gennem en bred omlægning udelukkende til dieselkøretøjer, som kører længere på literen. Ved udbud stilles krav om en høj euronorm for de motorer, som anvendes i driftskøretøjerne. Da der primært er tale om lastvogne og traktorer, har overgang til el-drift indtil nu ikke været vurderet mulig. Dels er der for en stor del af disse specialkøretøjers vedkommende ikke et alternativ, som drives på el. For de køretøjer som kunne skiftes ud til el-drift, har de mulige modeller på markedet indtil nu ikke kunnet leve op til de krav, der er til effektive driftskøretøjer. Materielgården har løbende undersøgt brug af el-køretøjer andre steder, endvidere har Materielgården haft flere typer el-biler på prøve igennem de sidste par år, senest uge 32, Materielgården har også været ude ved forhandlere og afprøve køretøjer samt fået tilbud ind på disse køretøjer. Samlet set er markedet leveringsdygtigt i flere køretøjer. Generelt set er der for disse køretøjer udfordringer i forhold til driften af dem: - Lasteevnen er for de fleste mindre end for konventionelle køretøjer. - Producenten har det med at love mere end de kan holde, især på mulig lastekapacitet. - Aktionsradius er væsentlig mindre end for konventionelle køretøjer. - Der er sæsonudsving i forhold til kapacitet på batterierne - Der er en tendens til, at der i el-køretøjerne er en væsentlig ringere komfort rent ergonomisk end i konventionelle køretøjer, hvilket forringer arbejdsmiljøet. - De har næsten alle en tophastighed, som begrænser anvendeligheden, og som falder med afladningen af batteriet - Forventeligt dyre investeringer i nye batterier efter 4-5 års drift, en udgift som overstiger driftsomkostninger for konventionelle køretøjer. - Dyre specialfremstillede reservedele Aktuelt er konklusionen, at det er muligt at erhverve el-biler, som kan dække visse af Materielgårdens behov. Men med den nuværende teknologi, der er til rådighed, vil investeringen være stor, og dermed vil overgang til el-drift være væsentligt dyrere end den nuværende drift. Endvidere må der forventes at være flere driftsmæssige forhold, som vil blive væsentligt mere komplicerede ved el-drift. Forvaltningen kan derfor ikke anbefale en omlægning på dette område på nuværende tidspunkt, men markedet og erfaringer følges nøje. For en mindre ekstraomkostning kan der dog indkøbes og gøres forsøg med en lille el-bil til håndtering af affald i midtbyen. Som et alternativ til omlægning til el kan overvejes biodiesel som brændstof i de nuværende køretøjer. Der forestår et nærmere undersøgelsesarbejde i forhold til denne brændstoftype med hensyn til levering, opbevaring, driftsøkonomi mv. Dette tema vil forvaltningen arbejde videre med i forbindelse med ny klimapolitik og klimaplan.