Bilag 2 Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som virksomhed, jævnfør Klimakommuneaftalen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2 Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som virksomhed, jævnfør Klimakommuneaftalen"

Transkript

1 By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr Brevid Ref. TKS Dir. tlf Bilag 2 Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som virksomhed, jævnfør Klimakommuneaftalen 12. august 2014 På møde i Klima- og Miljøudvalget 3. juni 2014, pkt. 80, bestilte udvalget beregninger vedr. øget energirenovering af kommunens bygninger, kommunal belysning (herunder udskiftning til LED i vejbelysningen) og økonomien i et højere ambitionsniveau på klimaområdet (her henvises til Bilag 1 Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk område, jf. Borgmesterpagtaftalen ). Af Grønt Regnskab 2013 fremgår det, hvordan energiforbrug og CO2-udledning har udviklet sig for Roskilde Kommune som virksomhed. På baggrund af regnskabet har forvaltningen gennemgået forskellige kommunale områder og beskriver i dette notat, muligheder for at gøre en ekstra indsats. CO2-udledningen fra kommunen som virksomhed udgør ca. 3 % af udledningen fra kommunen som geografisk område af disse 3 % tegner de kommunale bygningers energiforbrug sig for ca. 70 %. I klimakommuneaftalen med DN har kommunen forpligtiget sig til at reducere CO2-udledningen med 2% årligt. Notatet viser, at kommunen har et højt ambitionsniveau og er nået langt indenfor energirenovering, og at det er vanskeligt at øge tempoet på dette område. Det næste store indsatsområde indenfor energirenovering vil være vejbelysning. Indsatsområde 1 Grøn Strøm (På møde i Byrådet den 26. februar 2014, punkt 141, blev det besluttet at der til budget 2015 skulle udarbejdes forslag til bl.a. indkøb af Grøn Strøm. Punktet blev derfor præsenteret i budgetnotat til møde i Klima- og Miljøudvalget 3. juni 2014, pkt. 80 og de 3 alternative blokke sendes i forlængelse af byrådets beslutning direkte videre til budgetforhandlingen). 1) Roskilde Kommune indgår i vindmølleprojekter udenfor kommunen ved konkret at erhverve andele i vindmølleprojekt for kr. (engangsbeløb) 2) Roskilde Kommune enten indgår aftale om indkøb af Grøn Strøm for kr. årligt indenfor klimakommuneaftalen, eller 3) Roskilde Kommune indgår aftale om indkøb af Grøn Strøm for kr. årligt, der vil gøre kommunens elforbrug CO2 neutralt. Indsatsområde 2 Energirenovering af kommunale bygninger Roskilde Kommune har i perioden gennemført energirenoveringer på de kommunale bygninger for et samlet beløb på 107 mio. kr. Energirenoveringen i denne periode er gennemført med baggrund i de udførte

2 Side2/6 energimærkninger og er projektstyret af kommunens ejendomsafdeling. Princippet for projekterne er, at den beregnede besparelse på energibudgettet, bliver anvendt til at afdrage de lån, som er optaget til at gennemføre energirenoveringen for. I perioden er den samlede CO2-reduktion beregnet til ca tons. Energimærkningen, som dannede udgangspunkt for energirenoveringen, er en bygningsgennemgang, hvor mulige energirenoveringstiltag vurderes i forhold til klimaskærm (isolering og vinduesudskiftning), ventilationsanlæg og tilhørende automatik, varmeanlæg, belysning og vandforbrug. Hovedparten af de anbefalede tiltag er gennemført. De første år var der et krav til en tilbagebetalingstid på 10 år, men i takt med gennemførelse af projekter med den korte tilbagebetalingstid, blev det politisk besluttet at hæve den gennemsnitlige tilbagebetalingstid til 25 år. De mange solcelle-projekter, som primært blev udført i 2013, har dog betydet, at den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for alle projekter udført før 2014 er ca. 10 år. I foråret 2014 gennemførte kommunen et ESCO-udbud (Energy Service Company), hvor der i licitation, blev indhentet tilbud på at energirenovere 4 repræsentative kommunale bygninger, og hvor der fra tilbudsgivers side gives garanti for den tilbudte energibesparelse. Der blev samtidigt afgivet tilbud på at gennemgå yderligere m2 kommunale bygninger, med henblik på at fortsætte energirenoveringen i udvalgte bygninger. Der er endnu ikke modtaget den endelige rapport fra entreprenørens screening af øvrige bygninger, men de foreløbige resultater indikerer, at besparelsespotentiale i bygningsmassen ikke er så stort, at energirenoveringen kan gennemføres som et ESCO-projekt. Entreprenøren har endvidere analyseret nøgletal for energiforbrug på kommunens øvrige ejendomme og vurderer på denne baggrund, at der heller ikke i disse bygninger er potentiale for traditionelle ESCO-projekter. Der kan således ikke forudsættes en aftale om energirenovering som et ESCO-projekt, som det var planlagt, da det fremover vil dreje sig om mange mindre projekter fordelt på mange ejendomme. Det forventes fortsat, at energirenoveringen af Sct. Jørgens Skole påbegyndes i 2015 som et ESCO-projekt, og evt. de øvrige tilbudsejendomme i 2016 i det omfang den samlede tilbagebetalingstid kan overholdes. Energirenovering som ESCO-projekt er pt. igangsat i Jyllingehallerne, men branden gør, at der på nuværende tidspunkt ikke er klarhed over, hvor stor en del af energirenoveringen, der kan gennemføres. Det samlede projekt for Jyllingehallerne forventes derfor at blive reduceret betragteligt, blive væsentligt forsinket og den forventede investering kan derfor ikke gennemføres. Da projektet i Jyllingehallerne var beregnet til at have en kort tilbagebetalingstid, og da projektet ses i sammenhæng med de øvrige projekter, er det nødvendigt at reducere dele af de øvrige projekter, hvor energirenoveringen har en lang tilbagebetalingstid, fx facaderenoveringer på Sct. Jørgens Skole og lignende, idet der samlet skal være en tilbagebetalingstid på højst 25 år. Der er ikke andre projekter, der tidsmæssigt kan gennemføres i 2014, som erstatning for de dele af den planlagte energirenovering, der må opgives, og derfor kan de afsatte midler til energirenovering i 2014 ikke anvendes fuldt ud. Disse midler (forventeligt ca.15 mio. kr.) bør overføres til 2015 Der er fortsat energirenoveringspotentiale i de kommunale bygninger med en tilbagebetalingstid af investeringen på gennemsnitligt 25 år, som bør gennemføres. Det kan dog ikke udføres med samme hastighed, som det ville have været muligt indenfor en ESCO-aftale. Det vurderes, at der samlet resterer potentielle energiinvesteringer på de kommunale ejendomme, på ca mio. kr., indenfor den nuværende fastlagte tilbagebetalingstid.

3 Side3/6 Det har således vist sig, at Roskilde Kommunes ejendomsmasse energimæssigt er i en meget god stand. Alle de lavthængende frugter er plukket, hvilket dels skyldes en massiv energiinvestering gennem de sidste 5 år, og dels at der også tidligere har været markant fokus på energiforbruget. I forbindelse med den løbende vedligeholdelse af de kommunale bygninger, anvendes også energirenoveringsmidler. Midlerne gives som tilskud til fx supplerende efterisolering af tage, der alligevel skal udskiftes eller til opgradering af energiklassen af ruder i forbindelse med en vinduesudskiftning. Denne del af energirenoveringen har medvirket til, at det har været økonomisk muligt at gennemføre både små og store projekter, idet energibesparelsen har delfinansieret projektet. Denne model har også medvirket til at afhjælpe noget af efterslæbet på bygningsvedligeholdelsen på de kommunale ejendomme. Efter afslutning af ESCO-tilbudsejendommene - og set i lyset af at det resterende ESCO-projekt forventeligt ikke kan gennemføres som planlagt - anbefales det, at der ved den fremtidige energirenovering fokuseres på totalenergirenovering af enkeltbygninger efter den model, som pt. pågår på Jobcenteret, Rådhusbuen 3. Gennemgribende renoveringer åbner mulighed for etablering af solceller, medfører bedre indeklima og højner generelt bygningens værdi. Projekterne vil dog ikke kunne gennemføres med en tilbagebetalingstid på 25 år, men ville kunne gennemføres enten med en længere tilbagebetalingstid, eller som projekter, der bliver finansieret som et energiprojekt med en supplerende anlægsbevilling. På baggrund af de manglende investeringer i forbindelse med branden i Jyllingehallerne i 2014, og da den eksterne ESCO-operatør, efter screening, ikke kan anvise tilstrækkeligt mange renoveringsforslag til, at der kan gennemføres en ESCO-aftale, er ønsket om at gennemføre energirenoveringer for 25 mio. kr. i 2015 ambitiøst. Da gennemførelsen af ECSO er forudsætningen for at øge investeringshastigheden anbefales det ikke at hæve energipuljen. Om solceller Gennem de seneste år er der opsat m2 solceller på de kommunale bygninger som en del af energirenoveringen. De opsatte solceller har reduceret elforbruget med 1,3 mio. kwh, svarende til en CO2 reduktion på 394 ton 1. Statslige regler (elforsyningsloven) stiller nu krav om selskabsdannelse ved etablering af solceller, og det er derfor ikke længere rentabelt at gennemføre opsætning af solceller. Der er dog stadig mulighed for at opsætte solceller på nybyggeri samt i forbindelse med gennemførelse af gennemgribende energirenoveringer, hvor solceller indgår i energirammeberegningen. Hvis der isoleret etableres nye solceller på eksisterende bygninger, og tilbagebetalingstiden beregnes med udgangspunkt i elforsyningsloven, vil en gennemsnitlig tilbagebetalingstid være urimelig lang. Herudover vil der være en række administrative ulemper i forbindelse med selskabsdannelse ved etablering af hvert enkelt solcelleanlæg. Denne ændring af elforsyningsloven har generelt bremset etablering af solceller som energirenoveringsprojekter i kommunerne. Gundsølillehallen (som er en selvejende institution) har en sydvendt tagflade, som ville egne sig godt til solceller. I forbindelse med en tagrenovering (indgår i forslag til Strategisk Anlægsplan 2015), vil der formentlig her kunne etableres solceller, idet der sandsynligvis ikke kræves selskabsdannelse ved etablering af solcelleanlæg på 1 CO2-reduktionen er beregnet ud fra den emissionsfaktor, der benyttes i Roskilde Kommunes CO2-kortlægning, som udgør 303 g. CO2 pr. kwh.

4 Side4/6 selvejende institutioner. Muligheden for etablering af solceller på Vibyhallen er tidligere vurderet, og det har vist sig, at tagkonstruktionen ikke kunne bære solcellerne. Ejendomme med oliefyr Der er enkelte ejendomme, der fortsat har oliefyr, som med fordel vil kunne konverteres til jordvarme eller varmepumper. Udskiftningen pågår løbende. I år konverteres fra olie til varmepumpe-løsninger på Himmelev rideskole, Udsigten og Gulddyssegård, og de øvrige ejendomme forventes konverteret i Om belysning i/ved bygninger Indenfor belysningsområdet er der fortsat muligheder for at foretage rentable energirenoveringer. Der er her fortsat et potentiale i at optimere energiforbruget, både indendørs og udendørs, og der er allerede foretaget udskiftning af belysning til energirigtige armaturer bl.a. på flere skoler og idrætshaller mv. Det bør dog fortsat være udgangspunktet i forbindelse med udskiftning, at de nye komponenternes levetid skal overstige den beregnede tilbagebetalingstid. Det skal også med i overvejelserne, at den teknologiske udvikling på området går meget stærkt, og at der mange steder er etableret lysstyring, så lyset ikke brænder, når der ikke er behov for det, hvilket reducerer incitamentet for at foretage udskiftning til mere energirigtig belysning. På baggrund af den teknologiske udvikling og prisudviklingen på de nye produkter, kan det ikke anbefales at forcere energirenovering af belysningsområdet, men at det fortsat indgår i prioriteringen af de afsatte midler. Belysningsfond Det er tidligere besluttet, at der afsættes 1 mio. kr. til en hårde hvidevare fond, hvor institutioner m.fl. kan få finansieret udskiftning til mindre energiforbrugende hårde hvidevarer, efter samme princip som ESCO ordningen. En tilsvarende ordning vil kunne etableres for udskiftning af belysning. Herved gives mulighed for at institutioner m.fl. selv kan tage et initiativ i forhold til belysning uden at skulle afvente et større energirenoveringsprojekt for bygningen. Indsatsområde 3 Vejbelysning På trods af udbygning af strækninger med vejbelysning i Roskilde Kommune kan det i Grønt Regnskab 2013 ses, at elforbruget fra vejbelysning er stagnerende. Udskiftning til mere energieffektive lyskilder opvejer altså den større arealmæssige dækning. I Strategisk Anlægsplan 2015 på Plan- og Teknikudvalgets område indgår et energirenoveringsprojekt i forhold til vejbelysningen med en investering på 20 mio. kr., som lånefinansieres og afdrages via en mindre driftsudgift. Det handler om belysningsanlægget i yderområdet af Gl. Roskilde Kommune. Analysen peger på, at der kan opnås en større besparelse på driftsbudgettet ved at renovere de ældste dele af anlægget, som omfatter ca lyskilder. Renoveringen vil betyde en årlig kwh-besparelse på ca kwh, svarende til 15 % af kommunens samlede elforbrug til vejbelysning. Renoveringen vil betyde en CO2-reduktion på 192 tons. 2 Forvaltningen har bestilt en lignende analyse af potentialet i energirenovering af belysningsanlæggene i hhv. den nordlige og sydlige del af kommunen. Resultatet heraf forventes at ligge medio august Anlæggene her er dog væsentligt nyere og besparelsen i både energiforbrug og økonomi vurderes derfor til at være begrænset i forhold til de ovennævnte beregninger. 2 CO2-reduktionen er beregnet ud fra den emissionsfaktor, der benyttes i Roskilde Kommunes CO2-kortlægning, som udgør 303 g. CO2 pr. kwh.

5 Side5/6 Indsatsområde 4 Belysning på idrætsanlæg Kommunen har de senere år også haft stor fokus på strømforbruget på idrætsanlæggene. Alle belysningsanlæg med undtagelse af to er udstyret med metaldamplamper en energibesparende lyskilde med næsten samme lumenstyrke (lysstrøm) som LED 3. En eventuel udskiftning vil give en besparelse på 5-15 %, men har i de fleste tilfælde ikke tilfredsstillende tilbagebetalingstid. Der eksisterer såkaldt højeffekt LED på markedet. Disse er dog dyre og har problemer med afkølingen og er derfor pt. ikke et reelt alternativ til erstatning af metaldamplamper over 400 w. Da udviklingen imidlertid går hurtigt indenfor LED, og der med stor sandsynlighed findes reelle alternativer til højeffekt metaldamplamperne om få år, er det forvaltningens anbefaling, at kommunen venter med en afklaring om udskiftning af lyskilderne i belysningsanlæggene i 1-2 år. Der er to kommunale idrætsanlæg, hvor der er utidssvarende og energitung halogenbelysning, hhv. petanquebanen i Snoldelev og idrætsanlægget på Hedegårdenes Skole. Der er budgetteret med, at anlægget i Snoldelev udskiftes i 2014, og anlægget på Hedegårdenes Skole udskiftes i Alle belysningsanlæggene er styret med timere med mulighed for forlænget drift. Det er derfor forvaltningens opfattelse, at der ikke kan opnås en yderligere besparelse på dette område. En overgang til LED på sigt vil dog give muligheder for dæmpning/tilpasning af lysniveauet til dagslysindfaldet og kortere tænd-/sluk-perioder, da LED ikke er belastet af opvarmnings- og afkølingstider. Indsatsområde 5 Anskaffelse af yderligere hybridbiler (Punktet blev præsenteret i budgetnotat til møde i Klima- og Miljøudvalget 3. juni 2014, pkt. 80). Kommunen råder over 47 hybridbiler, som primært kører i hjemmeplejen. Der er stor tilfredshed med bilerne. Forvaltningen vurderer, at der med fordel kan konverteres yderligere 41 biler til hybrid. En hybridbil kører i gennemsnit 28,6 km/l og har et CO2-udslip på 79 g/km. Såfremt der ikke for de sidste 41 egnede biler konverteres til hybrid vil de nyleasede biler efter al sandsynlighed være benzindrevne og i gennemsnit køre 25,6 km/l og have et CO2-udslip på 103 g/km. En konvertering til hybrid vil altså betyde en reduktion af CO2-udledningen på 23 % fra de 41 biler. Omkostningerne på konverteringen af de 41 egnede hybridbiler vil samlet være kr ,- fordelt over årene: 2015: 20 stk. biler med en samlet merudgift på kr : 14 stk. biler med en samlet merudgift på kr : 7 stk. biler med en samlet merudgift på kr Metaldamplamper har 80 lumen pr. tilført watt LED har Overvejelser i fht. metaldamplamper og LED: 1. Metaldamplamper indeholder kviksølv og bliver udfaset på et tidspunkt i hele EU 2. Metaldamplamper kræver typisk 5 min. opvarmningstid før de når fuld styrke og 5-10 min. afkølingstid for at kunne gentændes - LED kræver ingen opvarmningstid eller afkølingstid, hvilket øger muligheden for anvendelse i kortere driftperioder 3. Metaldamplamper har en levetid på brændetimer LED har Metaldamplamper er billige i anskaffelse - LED Belysning er dyrere i anskaffelse

6 Side6/6 Kommunens biler leases og har faste successive udløbsdatoer med fast tilbagekøbspris. En eventuel tidligere udskiftning kan medføre en meromkostning, da det største tab på biler typisk er indenfor de første 2-3 år. En eventuel konvertering til hybridbiler foreslås derfor at følge leasingaftalerne. Kommunens biler (leasingaftalerne) hører til på konto 6, som ligger under Økonomiudvalget. Indsatsområde 6 Materielgårdens vognpark På området for drift og vedligehold af veje og grønne områder har der i de seneste år været fokus på at reducere bl.a. CO2-udledning gennem en bred omlægning udelukkende til dieselkøretøjer, som kører længere på literen. Ved udbud stilles krav om en høj euronorm for de motorer, som anvendes i driftskøretøjerne. Da der primært er tale om lastvogne og traktorer, har overgang til el-drift indtil nu ikke været vurderet mulig. Dels er der for en stor del af disse specialkøretøjers vedkommende ikke et alternativ, som drives på el. For de køretøjer som kunne skiftes ud til el-drift, har de mulige modeller på markedet indtil nu ikke kunnet leve op til de krav, der er til effektive driftskøretøjer. Materielgården har løbende undersøgt brug af el-køretøjer andre steder, endvidere har Materielgården haft flere typer el-biler på prøve igennem de sidste par år, senest uge 32, Materielgården har også været ude ved forhandlere og afprøve køretøjer samt fået tilbud ind på disse køretøjer. Samlet set er markedet leveringsdygtigt i flere køretøjer. Generelt set er der for disse køretøjer udfordringer i forhold til driften af dem: - Lasteevnen er for de fleste mindre end for konventionelle køretøjer. - Producenten har det med at love mere end de kan holde, især på mulig lastekapacitet. - Aktionsradius er væsentlig mindre end for konventionelle køretøjer. - Der er sæsonudsving i forhold til kapacitet på batterierne - Der er en tendens til, at der i el-køretøjerne er en væsentlig ringere komfort rent ergonomisk end i konventionelle køretøjer, hvilket forringer arbejdsmiljøet. - De har næsten alle en tophastighed, som begrænser anvendeligheden, og som falder med afladningen af batteriet - Forventeligt dyre investeringer i nye batterier efter 4-5 års drift, en udgift som overstiger driftsomkostninger for konventionelle køretøjer. - Dyre specialfremstillede reservedele Aktuelt er konklusionen, at det er muligt at erhverve el-biler, som kan dække visse af Materielgårdens behov. Men med den nuværende teknologi, der er til rådighed, vil investeringen være stor, og dermed vil overgang til el-drift være væsentligt dyrere end den nuværende drift. Endvidere må der forventes at være flere driftsmæssige forhold, som vil blive væsentligt mere komplicerede ved el-drift. Forvaltningen kan derfor ikke anbefale en omlægning på dette område på nuværende tidspunkt, men markedet og erfaringer følges nøje. For en mindre ekstraomkostning kan der dog indkøbes og gøres forsøg med en lille el-bil til håndtering af affald i midtbyen. Som et alternativ til omlægning til el kan overvejes biodiesel som brændstof i de nuværende køretøjer. Der forestår et nærmere undersøgelsesarbejde i forhold til denne brændstoftype med hensyn til levering, opbevaring, driftsøkonomi mv. Dette tema vil forvaltningen arbejde videre med i forbindelse med ny klimapolitik og klimaplan.

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Forvaltningen har ikke forslag til omplaceringer af budget imellem udvalgets fagområder.

Forvaltningen har ikke forslag til omplaceringer af budget imellem udvalgets fagområder. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 270302 Brevid. 2119036 Ref. PIBE Dir. tlf. 4631 3405 piaberring@roskilde.dk 12. august 2015 Budgetnotat for Klima- og Miljøudvalget - budget 2016 afsluttende budgetdrøftelse

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen 2. Udfordringer og projekt-ide Udfordringen for MK Betydeligt efterslæb i ejendomsmassen

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid : 2013-10847 Dokid: 2013-59647 www.odder.dk Ver.: 0 Udgivelsesdato : 10-06-2013 Udarbejdet af : Byggeri

Læs mere

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune Alex Røge Hermansen Ingeniør, Teamleder for kommunens interne bygherrerådgivningsfunktion Team Kommunale Bygninger Case Energirenovering af Bjergbyhallen Hjørring Kommune

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

CO2-regnskab 2010. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2010. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2010 For virksomheden Silkeborg Kommune Energispareprojekterne virker Dette er det tredje CO2-regnskab, der er udarbejdet, siden Silkeborg Kommune i april 2009 underskrev en klimakommuneaftale

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2014

Energistrategi Evaluering 2014 Energistrategi Evaluering 2014 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2014, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2014 blev der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering Den grønne skole kom godt i gang med energirenovering Lad skolen køre længere på literen og giv indeklimaet et løft Antallet af folkeskoler falder fortsat som følge af lukninger og sammenlægninger*. Det

Læs mere

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012 ESCO koncept for energibesparelser i bygninger 22. oktober 2012 Building Technologies en global aktør inden for bygninger og automation Building Technologies Division Security Fire Safety Building Automation

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Bilag 5 Silkeborg Kommune Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Silkeborg

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2011 For virksomheden Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har nået sparemål før tid Silkeborg Kommunes CO2-regnskab for 2011 viser, at kommunens mål om at sænke udledningen med 2 % inden 2012

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Energirapport 2013 for Syddjurs Kommune

Energirapport 2013 for Syddjurs Kommune Energirapport 2013 for Syddjurs Kommune Grønne varmepumper i grøn daginstitution Børnenes Gård i Basballe har nedlagt oliefyret til fordel for to energirigtige varmepumper. Det passer perfekt med institutionens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:

Læs mere

LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN

LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN SKIFT TIL LED OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN OPNÅ STORE BESPARELSER MED LED Det er et faktum,

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012 Referat torsdag den 27. september 2012 Kl. 8:30 i Mødelokale 2, Allerslev Laila Torp Madsen (V) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. 2 q 2012... 2 3. Anskaffelse af to nye vandtankvogne

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Brugen af ESCO - erfaringer fra Middelfart Eventyr om, og opbygning, af ESCO-Univers

Brugen af ESCO - erfaringer fra Middelfart Eventyr om, og opbygning, af ESCO-Univers Brugen af ESCO - erfaringer fra Middelfart Eventyr om, og opbygning, af ESCO-Univers 1. Indledning og erfaringsgrundlov 2. ESCO projekt for renovering af kommunale bygninger 3. Lidt om ESCO gadelys 4.

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Udsholt Byvej 8 Postnr./by: 3230 Græsted BBR-nr.: 270-012066 Energikonsulent: Tue Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Dansk Ejendoms

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gydeagervej 11 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-013668 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dansgade 7 Postnr./by: 8260 Viby J BBR-nr.: 751-072929 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aarhus/Ebeltoft

Læs mere

Formål. Status for det hidtidige energiarbejde. Fremadrettet fokus

Formål. Status for det hidtidige energiarbejde. Fremadrettet fokus Energipolitik for Haderslev Kommune Godkendt af byrådet den 27.08.2013 Indhold Formål... 3 Status for det hidtidige energiarbejde... 3 Fremadrettet fokus... 3 Indsatsområder... 5 Indsatsområde 1: Energioptimering

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Insero Live Lab 21.03.2013

Insero Live Lab 21.03.2013 Insero Live Lab 21.03.2013 Nyt og ambitiøst fyrtårnsprojekt i Inseros geografi Mai Louise Agerskou 1 Programmet for i aften - Hvad er Insero - Hvad er Insero Live Lab - Teknikken og økonomien - Tid til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korshagevej 39 Postnr./by: 4581 Rørvig BBR-nr.: 306-018311 Energikonsulent: Michael Madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælledvej 7 4350 Ugerløse Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. april 2015 Til den 22. april 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere