I juni 2014 i forbindelse med drøftelsen af budgettet lød udvalgets beslutning således:

Transkript

1 Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Sekretariatet Brevid: august 2014 Budgetnotat for Klima og Miljøudvalget 2015 (til augustmøde) Ved udvalgets møde den 3. juni 2014, punkt 80, forelå budgetnotat til brug for udvalgets indledende budgetdrøftelse. Nærværende notat er en opdatering af det notat, som forelå til udvalgets møde. Notatet viser Klima- og Miljøudvalgets foreløbige budget, lister opgaverne på de større udgiftsområder og beskriver kort væsentlige budgetudfordringer på områderne. Der er udarbejdet særskilt notat om det brugerfinansierede område (renovation). Det samlede driftsbudget for udvalget i 2015 udgør som udgangspunkt ca. 52 mio. kr., mens anlægsbudgettet lyder på ca. 8 mio. kr. I den sammenhæng skal dog peges på, at byrådet i juni 2014 besluttede at afsætte 44,1 mio. kr. i 2014 til stormflodssikring, som også vedrører udvalgets anlægsbudget. I juni 2014 i forbindelse med drøftelsen af budgettet lød udvalgets beslutning således: Drøftet. Udvalget bestilte, at der til budgetmødet i august foreligger beregninger vedr. øget energirenovering af kommunens bygninger, kommunal belysning (herunder udskiftning til LED i vejbelysningen) og derudover belysning af økonomien i et højere ambitionsniveau på klimaområdet, fx i sammenligning med Københavns Kommune. Herudover ønskes muligheder for øgede investeringer i forlængelse af vandplanerne belyst. Notatet er det samme som forelå til junimødet, dog opdateret på følgende punkter: Der er indsat opdateret budgetskema Der er indsat afsnit om investeringer i forlængelse af vandplaner og om forstærket klimaindsats Der er vedhæftet notat om om muligheder for forstærket klimaindsats for kommunen som virksomhed, Der er vedhæftet notat om muligheder for forstærket klimaindsats for kommunen som geografisk område, De afsnit som indgik i juni-notatet vedr. energirenoveringer i private boliger, energirenoveringer i kommunale bygninger, energirenoveringer vedr. vejbelysning og hybridbiler er klippet ud af dette budgetnotat og indgår i de ovennævnte klimanotater. Budget 2015 fordelt på politikområder Nettoudgifter i kr. i 2015-priser -=udgifter/+=indtægter Klima & Miljøudvalget Budget Budget 2014 forslag 2015 Budget forslag 2016 Budget forslag 2017 Budget forslag 2018 Miljø Bygningsvedligeholdelse, central Renovation Nettodriftsudgifter i alt

2 Side2/6 Heraf: Serviceudgifter Overførselsudgifter Brugerfinansierede udgifter Nettodriftsudgifter i alt Produktivitetsstigning Lov- og cirkulæreprogram Anlæg i strategisk anlægsplan Afledt drift i strategisk anlægsplan Anlæg i alt i strategisk anlægsplan Driftsbudgettet: Forvaltningen har ikke forslag til omplaceringer af budget imellem hovedområderne. Miljø Budgettet på dette område knytter sig især til vedligeholdelse af vandløb, klimatilpasning, spildevand, jordforureningsopgaver, miljøtilsyn, miljøvejledning (borgmesterpagt/klima) samt Klimafonden. En stor del af budgettet finansierer entreprenører til vedligeholdelse af vandløb mv. samt til juridisk, teknisk rådgivning i forbindelse med planlægning, påbud, håndhævelse og til diverse tekniske prøvetagninger og analyser af jord, luft og vand samt støj på områder, hvor det ikke er økonomisk effektivt eller muligt at opretholde interne kompetencer. Central bygningsvedligeholdelse Budgettet på dette område knytter sig især til vedligeholdelse af de kommunale bygningers klimaskærm og vedligeholdelse af de tekniske installationer. Med låneordninger gøres der samtidig en stor indsats for energieffektivisering i de kommunale bygninger. Midler til indvendig vedligeholdelse af de kommunale bygninger er placeret decentralt. Som særlige udfordringer på området skal nævnes, at der er et vedligeholdelsesefterslæb på de kommunale bygninger. Efterslæbet søges reduceret ved tæt samordning mellem anvendelse af midler til drift og vedligeholdelse, og anvendelse af midlerne til energirenoveringer. Det brugerfinansierede område - renovation Der er udarbejdet særskilt notat for dette område. Den nationale ressourcestrategi blev offentliggjort før sommerferien, og Roskilde Kommune skal i forlængelse heraf udarbejde den kommunale affalds- og ressourceplan. Dette vil kunne få betydning for økonomi og takster på området, idet der kan blive tale om opsparing til diverse materiel. Grøn Strøm Siden vedtagelsen af budget 2014 har der været sag på byrådsmøde (26/2-2014, punkt 141) vedr. mulighederne for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg (Grøn Strøm), og her blev det besluttet at der til budget 2015 skulle udarbejdes forslag til tre driftsblokke, der kan indgå i budgetforhandlingen:

3 Side3/6 1. Roskilde Kommune indgår i vindmølleprojekter udenfor kommunen ved konkret at erhverve andele i vindmølleprojekt for kr. (engangsbeløb) 2. Roskilde Kommune enten indgår aftale om indkøb af Grøn Strøm for kr. årligt indenfor klimakommuneaftalen, eller 3. Roskilde kommune indgår aftale om indkøb af Grøn Strøm for kr. årligt, der vil gøre kommunens elforbrug CO2 neutralt. Bloktekster (disse fremsendes umiddelbart til budgettet jf. byrådsbeslutningen): Grøn Strøm (alternativ 1) Der foreslås afsat 0,850 mio. kr. i 2015 til at erhverve andele i vindmølleprojekt, og derved sikre, at 1% af kommunens eget elforbrug er CO2-neutralt. Grøn Strøm (alternativ 2) Der foreslås afsat kr. årligt fra 2015 og frem til indkøb af Grøn strøm indenfor klimakommuneaftalen. Køb af Grøn Strøm kan hjælpe med at opfylde kommunens klimamålsætninger og tæller med i Grønt Regnskab som 10% af den 2% årlige reduktion den kommunale CO2-udledning. Grøn Strøm (alternativ 3) Der foreslås afsat 2,1 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til indkøb af Grøn Strøm, der så vil indebære at kommunens elforbrug bliver CO2 neutralt. Anlægsbudgettet: I forslag til Strategisk Anlægsplan 2015, som er vedhæftet, er der en række projekter på udvalgets område. Her skal især nævnes, at der er indarbejdet enkelte blokke, som understøtter Grøn Blå Strategi. Derudover er det primært opretning af kommunale ejendomme samt energirenoveringer af kommunale ejendomme, der indgår i Strategisk Anlægsplan på udvalgets område. Der gøres i øvrigt opmærksom at byrådet i juni 2014 har afsat anlægsbevilling på 44,1 mio. kr. i 2014 til klima- og stormflodssikring. På Klima- og Miljøudvalgets septembermøde skal planen endeligt vedtages, og i den forbindelse skal der også tages stilling til driftsudgifter afledt af investeringerne i klima- og stormflodssikring. Takster på Klima- og Miljøudvalgets område Der henvises til notatet vedr. det brugerfinansierede område (renovation). Herudover er der på udvalgets område takster vedr. rottebekæmpelse. Her foreslås ingen ændringer. Bestillinger fra Klima- og Miljøudvalget Mulige investeringer i forlængelse af vandplaner og om forstærket klimaindsats Der beskrives herunder dels en mulighed for anlægsblok og dels en driftsudvidelse med fokus på realisering af vandplanernes projekter på de mest optimale måder og opnå også rekreative gevinster.

4 Side4/6 Genopretning og helhedsforbedrende foranstaltninger ved vandløbsprojekter (anlægsblok) Blok 6.A.3. i forslag til strategisk anlægsplan 2015 kan overvejes ændret og øget til i alt 2,0 mill. kr., til at skabe helhedsløsninger i forbindelse med vandløbsprojekter generelt i 2015 og frem. Eksempelvis peger forundersøgelsen af Vandplanprojekt for fjernelse af faunaspærring ved Langvad Å s udløb til Kattinge Vig på, at genskabelsen af forløbet fra den sydvestlige ende af St. Kattinge Sø via Gedebæksrenden til udløb i fjorden ved Sct. Hans, vil kunne skabe gode muligheder for faunapassage. Der er i denne forbindelse endvidere mulighed for at tilgodese naturmæssige- og rekreative interesser i området, og samtænke udviklingen af området ved Sct. Hans Vest, med regnvandsafledning og klimatilpasning således, at der skabes helhedsløsninger til gavn for borgerne. Uddybende begrundelse I ovennævnte eksempel finansierer staten alene de vandløbsmæssige tiltag til et givet maximalt beløb. Det foreslås derfor, at der afsættes midler til nærmere undersøgelser, afklaring og gennemførelse af supplerende foranstaltninger bl.a. om naturforhold, rekreative muligheder og klimatilpasning i sammenhæng med vandløbsprojekter samt eventuelle supplerende tiltag til forbedring af vandløbskvaliteten ikke blot i nævnte eksempel, men også i forbindelse med andre projekter. Opgaverne vedrører modelberegninger, konsekvensvurdering, projektering, bistand, rådgivning m.v. Supplerende driftstiltag for vandløb helhedsløsninger med natur og klimatilpasning (driftsblok) Det kan overvejes at afsætte 2 mio. kr. som driftsudvidelse på budgettet for 2015 og frem. I forbindelse med Vandplanernes tiltag til forbedringer af tilstanden i udvalgte vandløb, kan der alene opnås finansiering fra staten af forundersøgelser og de fysiske tiltag i vandløbene. Endvidere er der et stigende behov for at forberede handlinger til håndtering af større regnmængder, ikke mindst i forbindelse med byudvikling, så der ikke sker oversvømmelser af by- og landområder. Derfor forslås der afsat midler til helhedsløsninger, som kan omfatte regulativændringer, reguleringsprojekter, natur og rekreative forhold samt klimatilpasning. Uddybende begrundelse Når der foretages tiltag i forhold til vandløb er det mest omkostningseffektivt at skabe helhedsløsninger, så der samtidig opnås god vandløbskvalitet, rekreative forhold og klimatilpasning, et eksempel herpå er Sillebro Å i Frederikssund, og som eksempelvis kan tænkes etableret ved Viby og Gadstrup. Der er et fortsat stigende behov for, at vand ikke overbelaster kloaksystemet fx fra kildevæld. Det kunne f.eks. i stedet anvendes i et vandløb eller lignende, der også kan anvendes til håndtering af ekstremregn, så der ikke sker oversvømmelser af by- og landområder. Realisering af dette kræver projektledelse, projektudarbejdelse og myndighedsbehandling. Øget klimaindsats kommunen som virksomhed Med udgangspunkt i udvalgets bestilling er det vedhæftede notat udarbejdet. I notatet beskrives, udover blokforslag vedr. grøn strøm, status og muligheder indenfor temaerne: Energirenovering af kommunale bygninger, energirenovering vejbelysning, belysning på idrætsanlæg, anskaffelse af hybridbiler og Materielgårdens vognpark. Notatet viser, at kommunen har et højt ambitionsniveau og er nået langt indenfor energirenovering, og at det er vanskeligt at øge tempoet på dette område. Det næste store indsatsområde indenfor energirenovering vil være vejbelysning (jf. blok i Strategisk Anlægsplan på Plan- og Teknikudvalgets område). Forvaltningen lægger ikke op til yderligere blokforslag (udover de byrådsbestilte vedr. grøn strøm), men peger på muligheder indenfor: En fond til fremme af lavenergi indendørsbelysning Anskaffelse af hybridbiler

5 Side5/6 Anskaffelse af elbil til håndtering af affald i midtbyen. Øget klimaindsats kommunen som geografisk område Med baggrund i udvalgets bestilling er det vedhæftede notat med 12 indsatsområder udarbejdet. For at få dannet et solidt grundlag for strategisk energiplanlægning og for arbejdet med ny klimaplan og prioriteringen af indsatser i forhold til CO2 reduktionspotentiale, økonomi og realiseringsmuligheder, har forvaltningen rekvireret en rapport fra Rambøll, der går i dybden i forhold til 7 af indsatsområderne. Ønskes det at øge ambitionsniveauet og bidrage endnu mere til de nationale mål på klimaområdet, er det mest oplagte indsatsområde energiforsyning og en fælleskommunal indsats i forhold til kollektive projekter baseret på vedvarende energi. Her vil det være investeringer, som gøres via selskaber og dermed brugerfinansiering. Roskilde Kommune indgår i projektet STEPS, der skal kortlægge og vejlede om fælles indsatser på tværs af kommuner og selskaber. I forhold til den kommunale budgetlægning her og nu vil forvaltningen fremhæve indsatser målrettet: Den eksisterende boligmasse den står for godt 40 % af det samlede energiforbrug. Transport, hvor der i Roskilde Kommune bl.a. er fokus på at øge andelen af cyklister jf. Cyklistplan Vedvarende energi (VE), som er grundfundamentet i regeringens Energiaftale fra Da landmøller er der den indsats, hvor man får meget CO2 for investeringerne, og da der på nuværende tidspunkt kun produceres 3 % VE el i forhold til forbruget i Roskilde Kommune, er det relevant at undersøge nærmere, hvordan kommunen kan optimere VE-produktionen. I forlængelse heraf kan forvaltningen pege på følgende pakker til overvejelse i forbindelse med budgettet: A: Fokus på mindre energiforbrug i private boliger og virksomheder Projekt om varmeforslag til 5-7 olielandsbyer, kortlægning, analyse og kr. årligt i 2 år dialog (Bilag 1 indsats nr. 5) Grøn Puls, videreførelse af markedsføring, netværk og formidling i kr. årligt fremover partnerskab med Erhvervsforum og Roskilde Forsyning (fremme af energirenovering og jobskabelse) (Bilag 1 indsats nr. 9) Byfornyelsesmidler som incitament til energirenovering og kr. årligt i 1 år konvertering. Hvis der kan opnås byfornyelsesramme dækkes 50% af kommunens udgift af staten (Bilag 1 indsats nr. 10) I alt 2 mio. kr. i ,2 mio. kr. i ,5 mio. kr. i 2017 og frem B: Fremme af cyklisme, der erstatter privatbilisme Fremrykning af investeringer i cykelstier (det afsatte beløb i SA2015 hæves fra 1,5 mio. kr. årligt til 3,0 mio. kr. årligt). Det betyder, at enkelte projekter fra cyklistplanen kan fremrykkes og at en række af projekterne på planens øvrige-liste kan realiseres. Det er fortrinsvis projekter indenfor pedalzonen, som forventes at kunne give incitatement til at erstatte kortere bilture med cykelture til gavn for både CO2, partikelforurening og trængselsproblematik. (Bilag 1 indsats 12) By- og pendlercykler 40 by- og pendlercykler (elcykler) med 6 stationer i kommunen. 1,5 mio. kr. årligt i ,68 mio. kr. i kr. årligt i 2016 og frem

6 Side6/6 Engangsudgift: 1,1 mio. kr. + 0,3 mio. kr. til elinstallation, i alt 1,4 mio. kr. Årlig udgift incl. vedligehold, el og redistribution: kr. årligt (fra og med 2015) Betingelse: 4-årig aftale Mulighed: der kan tages en vis brugerbetaling, som dækker en mindre del af den årlige driftsudgift. København og Frederiksberg implementerer denne cykel. (Bilag 1 indsats 8) I alt 3,18 mio. kr. i ,78 mio. kr. i ,28 mio. kr. i 2019 og frem C: Foranalyse fornyelse af vindmøller Foranalysen skal komme i dybden i forhold til mulighed for fornyelse af vindmøller. Der skal fokuseres på dialog med mølleejere, naboer m.fl. med henblik på at lokale kræfter bliver bærende i projekter. (Bilag 1 indsats 3a) kr. årligt i 1 år. Der er herudover i bilag 1 mulighed for to yderligere projekter til igangsættelse i 2015: Indsats 7, Busser på biodiesel, 0,5 mio. kr. årligt Indsats 11, Adfærd nudging: kr. i 2015