Forvaltningen har ikke forslag til omplaceringer af budget imellem udvalgets fagområder.

Transkript

1 By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr Brevid Ref. PIBE Dir. tlf august 2015 Budgetnotat for Klima- og Miljøudvalget - budget 2016 afsluttende budgetdrøftelse Til udvalgets møde den 2. juni 2015, punkt 76 forelå budgetnotat til brug for udvalgets indledende budgetdrøftelser. Nærværende notat er en opdatering heraf. Klima- og Miljøudvalget bad på dette møde om bidrag til en række driftsblokke, som udvalget kan vurdere, om det vil sende videre til budgetforhandlingerne. Disse er sat ind i dette notat under overskriften Bestillinger fra udvalgets møde den 2. juni. Der er enkelte andre opdateringer i notatet. Driftsbudgettet: Notatet omhandler Klima- og Miljøudvalgets foreløbige budget 2016, lister opgaverne på de større udgiftsområder, beskriver kort væsentlige budgetudfordringer på områderne og indeholder de ovennævnte bestillinger. Budgetskema findes i andet bilag til sagen. Der er udarbejdet særskilt notat om affaldsområdet (det brugerfinansierede område) Det samlede driftsbudget for udvalget i 2016 udgør som udgangspunkt - uden ekstra bestillinger fra udvalget - ca. 49 mio. kr. Det samlede anlægsbudget for udvalget i 2016 udgør som udgangspunkt ca. 1,5 mio. kr. (netto). Forvaltningen har ikke forslag til omplaceringer af budget imellem udvalgets fagområder. Miljø Driftsbudgettet for Miljø er 8,3 mio. kr. i Budgettet på dette område knytter sig især til vedligeholdelse af vandløb, stormflodssikring/kystbeskyttelse, vandog naturplaner, klimatilpasning, spildevand, landbrugsregulering, jordforureningsopgaver, miljøtilsyn, miljøvejledning (borgmesterpagt/klima) samt Klimafonden. En stor del af budgettet finansierer entreprenører til vedligeholdelse af vandløb mv. samt juridisk, teknisk rådgivning i forbindelse med planlægning, påbud, håndhævelse og diverse tekniske prøvetagninger og analyser af jord, luft og vand samt støj på områder, hvor det ikke er økonomisk effektivt eller muligt at opretholde interne kompetencer. Det højere driftsbudget i 2015 i forhold til 2016 skyldes en række forskellige faktorer: I 2015 er der afsat midler (engangsbeløb) til Grøn Strøm andele i vindmøller, fremme af energirenoveringer via byfornyelsesmidler og til konvertering i olielandsbyer (se senere). Budgettet til vedligeholdelse af vandløb er i 2016 reduceret i forhold til 2015.

2 Side2/6 Der er afsat 0,5 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til videreførelse af Grøn Puls. Udvalget behandlede den 14. januar 2014, punkt 12, en sag om forurening i forbindelse med en villaolietank. Af sagen fremgik, at der afhængig af tilskud fra Miljøministeriets pulje på et senere tidspunkt ville blive forelagt en sag om tillægsbevilling på mellem 0,9 og 2,5 mio. kr. Kommunens afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som netop har udsendt et udkast til afgørelse. Afgørelsen skærper kommunens krav til oprensning. Samtidig er Miljøministeriets pulje opbrugt, og derfor kan der forudses en ekstraregning for Roskilde Kommune på 5-9 mio. kr. Udgiften forventes tidligst at skulle afholdes i 2016, idet der efter afgørelse skal udarbejdes projektforslag indenfor en frist af 3 måneder, kommunen skal derefter vurdere projekt og udstede påbud, dette kan så (igen) påklages, herefter skal arbejdes gennemføres og først på dette tidspunkt skal regningen betales. Sidst i 2015 forventes det, at der er større klarhed over, hvor stor den kommunale udgift vil blive. Central bygningsvedligeholdelse Driftsbudgettet for Central Bygningsvedligeholdelse er 47,9 mio. kr. i Driftsbudgettet til central bygningsvedligeholdelse er i forhold til 2015 opskrevet med 6,5 mio. kr. årligt og anlægsbudgettet nedskrevet tilsvarende, idet de hidtil afsatte midler i anlægsbudgettet til opretning af kommunale ejendomme fremover er overført til driftsbudgettet. Modsatrettet er der sket en regulering i forhold til ydelsen på lån til energirenovering, der især slår igennem fra Budgettet på dette område knytter sig især til vedligeholdelse af de kommunale bygningers klimaskærm og vedligeholdelse af de tekniske installationer. Midler til indvendig vedligeholdelse af de kommunale bygninger er placeret decentralt. Som særlige udfordringer på området skal nævnes, at der er et vedligeholdelsesefterslæb på de kommunale bygninger. Efterslæbet søges reduceret ved tæt samordning mellem anvendelse af midler til drift og vedligeholdelse, og anvendelse af midlerne til energirenoveringer på anlægsbudgettet. Dette er beskrevet i den opdaterede Politik for fysiske aktiver, som er godkendt i byrådet ultimo maj efter anbefaling fra PTU og KMU. Politiken har som mål, at det tilstræbes, at vedligeholdelsesefterslæbet på de kommunale bygninger ikke bliver større - og søges reduceret. Bestillinger vedr. driftsbudgettet fra udvalgets møde den 2. juni 2015: På de næste 3 sider er der i forlængelse af udvalgets bestilling fra junimødet indsat bud på mulige blokke, som udvalget kan vurdere om skal fremsendes til de videre budgetdrøftelser.

3 Side3/6 Indsatser i affalds- og ressourcestrategi fremrykkes: Affaldsområdet er brugerfinansieret. Affalds- og Ressourceplanen har netop været i høring og forventes forelagt til endelig godkendelse i september. For at borgere og virksomheder ikke skal opleve store udsving i affaldsgebyrerne fra det ene år til det andet, ses der typisk på ændringer i udgifter og indtægter over en årrække. Mulige bloktekster A) Kampagne for reduktion af madspild for kommunale institutioner - og udgiften hertil på 0,1 mio. kr. - fremrykkes fra 2017 til 2016 påvirker ikke gebyret, da der for tiden er opsparing. B) Ny kampagne foreslås: Affaldstjek kampagne i 2017 og 2019 ved 100 kommunale institutioner og private erhverv. Udgiften skønnes til 0,39 mio. kr. årligt hvert af de to år og vil kunne finansieres ved fra 2017 at forhøje gebyret for institutioner og erhverv med 110 kr. årligt. C) Der gennemføres medio 2016 et nyt forsøg med 500 enfamilieboliger i forhold til kommunikation, logistik og administration. Udgiften hertil skønnes til 1,75 mio. kr. og foreslås finansieret ved fra 2016 at forhøje gebyret for private husstande med 25 kr. årligt. Indsatser i Strategisk Energiplan fremrykkes: Udrulningen af den kommunale indsats i Strategisk Energiplan - som netop nu er i høring og forventes forelagt til endelig godkendelse i Klima- og Miljøudvalget i september og byrådet i oktober - skal sikre en mere grøn og bæredygtig energiforsyning i Roskilde Kommune og forudsætter en vedholdende indsats over mange år. Byrådet har i 2015 afsat 0,7 mio. kr. til en ekstra indsats i forhold til olielandsbyerne. Fremrykning af flere indsatser i Strategisk Energiplan vurderes at kunne ske ved at starte med 1) at etablere et fundament i form at et overblik over den nødvendige selskabsøkonomi, privatøkonomi og samfundsøkonomi i de konkrete projekter og 2) ved betydeligt at øge fokus på at koordinere og organisere samarbejdet mellem de mange parter ved at øge projektressourcer og adgang til ekstern konsulenthjælp til at understøtte dette. Der afsættes 1 mio. kr. i 2016 og frem til at fremme indsatser i Strategisk Energiplan mhp en mere grøn og samtidig økonomisk acceptabel energiforsyning, herunder projekterne varmeforsyning over kommunegrænsen og etablering af lokale VE anlæg. Det er især analysearbejde og dialogprocesser med borgere og aktører, der skal fokuseres på for at fremme nye, innovative løsninger.

4 Side4/6 Videreførelse af energieffektiviseringer og -renoveringer fra 2015: Som en nyskabelse i Klima- og Miljøudvalgets budget blev der i 2015 som et engangsbeløb afsat byfornyelsesmidler til fremme af energirenovering i private boliger. Ordningen blev godkendt af Klima- og Miljøudvalget den 13. januar Den statslige byfornyelsesramme blev meldt ud kort tid før påske, og Roskilde Kommune offentliggjorde straks ordningen. Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af ordningen, og om der er efterspørgsel efter alle de afsatte midler i år (80 tilskud ved ansøgning om maksimalt tilskud). Ultimo juni 2015 har 5 borgere fået tilsagn om støtte. Der er sat gang i øget markedsføring af ordningen. Forudsat at Roskilde Kommune tildeles statslige byfornyelsesmidler i 2016, er det meldt ud, at ubrugte midler i ordningen i 2015 kan anvendes i 2016, da det tager tid at planlægge og gennemføre energirenoveringer. Til efteråret får Klima- og Miljøudvalget en status for ordningen. Grøn Puls partnerskabet har i 2015 og 2016 fået et budget på 0,5 mio. kr. årligt fra Byrådets Udviklingspulje og har stor betydning i forhold til at fremme de private energirenoveringer. I 2015 og 2016 er der sket en udvidelse af indsatsområdet til også at omfatte de almene boliger. Roskilde Kommune arbejder desuden for synergi i samarbejdet med det fireårige energieffektiviseringsprogram SAVE-E, som er under opstart. Erfaringerne også fra andre kommuner og Energitjenesten viser, at en af de mere effektive måder at nå ud til andre end de i forvejen interesserede med budskaberne om energirenovering, er at bringe naboeffekten i spil ved fx energiarrangementer i lokalområder/grundejerforeninger mv. Der er også eksempler på, at efterfølgende fælles indkøb kan give besparelser på over 25 % på borgernes regning til energiforbedringerne. Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2016 og frem til at markedsføre og gennemføre lokale energiarrangementer mv., der bringer nabo- og netværkseffekten i spil. Potentiale for energiforbedringer (herunder mulighed for at realisere potentialerne) og medspil fra grundejerforening vil være to væsentlige kriterier for udvælgelse af de konkrete områder, der samarbejdes med. I denne sammenhæng kan de eksisterende ordninger; byfornyelsesmidler til fremme af energirenoveringer, Grøn Puls energitjek og køb af Bedre Bolig Plan aktiveres yderligere. Roskilde Grøn Energi A/S Der er i 2015 som éngangsbeløb afsat 2,55 mio. kr. til køb af vindmølleandele i Prøvestenens Vindmøllelav via det nye selskab Roskilde Grøn Energi a/s og derved opnå at ca. 3 % af kommunens eget elforbrug er CO2-neutralt. Investeringer i anlæg udenfor kommunegrænsen bidrager til den grønne omstilling. Indtil videre kan CO2-effekten dog ikke indregnes i kommunens geografiske CO2-kortlægning (Borgmesterpagten). Effekten af investeringen fra indeværende år dækker fuldtud, hvad der kan regnes med i det Grønne Regnskab for kommunen som virksomhed i de næste år. Muligheder for at etablere vindmøller og solcelleanlæg indenfor kommunegrænsen forventes undersøgt i forlængelse af Strategisk Energiplan, som netop nu er i høring, og i forbindelse med kommuneplanrevisionen i løbet af Hvis der kan udpeges områder til vedvarende energianlæg indenfor kommunegrænsen, og Roskilde

5 Side5/6 Kommune ønsker at lade Roskilde Grøn Energi a/s investere i disse anlæg, vil den fulde CO2-reduktion kunne indregnes i både CO2-kortlægning og Grønt Regnskab. Et konkret anlæg forventes dog tidligst at kunne etableres i Hvis der i forbindelse med budget 2016 eller 2017 ønskes at afsætte midler til at investere i vindmølleandele eller, om muligt, solceller på samme vis som i 2015, kan en bloktekst lyde (bemærk, at beløbet kan ændres op/ned, her er blot gentaget beløbet fra 2015): Køb af andele i vedvarende energianlæg Der afsættes 2,5 mio. kr. i 2016 eller 2017 til, at kommunen - via selskabet Roskilde Grøn Energi a/s - erhverver andele i vedvarende energianlæg og derved bidrager til den grønne omstilling i energiforsyningen (forvaltningen bemærker: hvis midlerne afsættes i 2016 vil der blive tale om at investere i anlæg udenfor kommunegrænsen, hvis midlerne afsættes i 2017 eller senere, kan det vise sig, at Strategisk Energiplan og Kommuneplan 2016 udpeger muligheder for at investere i anlæg indenfor kommunegrænsen). Vandløb, supplerende driftstiltag og bæredygtig vandindvinding I 2015 blev som et engangsbeløb afsat 2,0 mio. kr. til forbedret vandløbsindsats med fokus på helhedsorienterede indsatser samt bæredygtig vandindvinding. I 2016 og frem til og med 2018 er der afsat 0,5 mio.kr. til området. Hvis udvalget ønsker at fortsætte indsatsen på tilsvarende niveau som i 2015, vil der skulle afsættes yderligere 1,5 mio. kr. årligt. Med disse midler skønner forvaltningen, at kunne fremme projekter m.h.t. lodsejerinddragelse, projektledelse, konsulentbistand samt myndighedsbehandling. : Med vandplanernes indsatser til forbedring af tilstanden i dele af udvalgte vandløb, kan der alene opnås statslig finansiering til de fysiske tiltag i vandløbene. I forbindelse hermed kan det vise sig formålstjenligt at foretage yderligere (ikke statsfinansierede) forbedringer her og i de øvrige dele af vandløbene. Der afsættes derfor yderligere 1,5 mio. kr. årligt, så der samlet er 2,0 mio. kr. i 2016 og kommende år til at sikre helhedsløsninger omkring vandløbene, som kan omfatte yderligere restaureringsprojekter, regulativændringer, herunder projektledelse og lodsejerinddragelse, klimatilpasning og mindre supplerende arbejder til sikring af natur og rekreative forhold. I forhold til bæredygtig indvinding forventes midlerne bl.a. anvendt til at belyse sammenhænge mellem vandplanen og den regionale indvinding. Flere elbiler/hybridbiler i kommunens rådhus-bilpark: Udvalget har i forskellige sammenhænge udtrykt ønske om at se på muligheder for at bidrage til at reducere CO2- udledningen fra kommunens transport. Der er allerede 57 kommunale biler ud af den samlede kommunale

6 Side6/6 vognpark (almindelige biler) på 126, der er konverteret til el eller hybrid. Yderligere 41 kommunale biler vurderes egnede til at blive konverteret til hybrid og elbiler i takt med at leasingaftalerne udløber. Dermed kan 14 biler konverteres i 2016, yderligere 7 biler i 2017, og de sidste 20 biler i Merudgifterne hertil skønnes til 0,15 mio. kr. årligt fra 2016, yderligere 0,074 mio. kr. årligt fra 2017 og yderligere 0,21 mio. kr. årligt fra Dertil kommer en engangsudgift på 0,15 mio. kr. i 2016 til 6 ladestandere. Fuldt indfaset (uden engangsinvesteringen) skønnes den samlede årlige meromkostning til 0,44 mio. kr. årligt og den samlede reduktionen af CO2-udledningen at blive på 25 % fra de 41 biler. De resterende 41 egnede kommunale biler konverteres til 35 hybridbiler og 6 elbiler i takt med at leasingaftalerne udløber. Merudgifterne hertil skønnes til 0,3 mio. kr. i 2016, 0,23 mio. kr. i 2017 og 0,44 mio. kr. i 2018 og årligt herefter. Den samlede reduktionen af CO2-udledningen skønnes at blive på 25 % fra de 41 biler. Anlægsbudgettet: I forslag til Strategisk Anlægsplan 2016, som er vedhæftet, er der enkelte projekter på udvalgets område. Det drejer sig om midler til Grøn Blå Strategi, oprettelse af vandløb og ikke mindst en fortsættelse af den succesrige ordning med lånefinansiering af energirenovering af de kommunale ejendomme. Denne indsats er i høj grad årsag til, at kommunen lever op til politisk besluttede CO2 reduktionsmål for kommunen som virksomhed. I 2015 blev etableret en 2-årig fond på 1 mio. kr. til fremme af lavenergi i kommunens institutioner. Denne ordning finansieres af energirenoveringsmidlerne til bygninger. Herudover er det helt store anlægsarbejde på udvalgets område de 44,1 mio. kr. til stormflodssikring, som blev afsat i 2014 og skal realiseres i de kommende år. Takster på Klima- og Miljøudvalgets område Takster på Klima- og Miljøudvalgets områder er som udgangspunkt fremskrevet med KL s pris- og løntal. Affaldstaksterne er reguleret, så de understøtter planforslag til Affalds- og Ressourceplan , som blev vedtaget og sendt i høring af KMU den 3. marts 2015, punkt 27. Produktivitet på Klima- og Miljøudvalgets område Produktivitetsstigningen vil ligesom i 2015 blive håndteret under budgettet for bygningsvedligeholdelse.