Finansloven DI Nyhedsbrev Den 12. november 2009

Transkript

1 DI Nyhedsbrev Den 12. november 2009 Finansloven Finanslovens hovedelementer Regeringen indgik natten til torsdag forlig med Dansk Folkeparti om finansloven for Aftalen sikrer flertal for den samlede finanslov inklusive de delaftaler, der tidligere er indgået med Dansk Folkeparti og en række andre partier. Nye vækstinitiativer Finanslovsaftalen indeholder en række nye vækstinitiativer. Der fremrykkes og igangsættes investeringer for omkring 5 mia. kr. over nogle år. Samtidig forlænges virksomhedernes kredittider for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, så betalinger for ca. 20½ mia. kr. udskydes. For at understøtte et markant investeringsløft i kommunerne i 2010 oprettes lånepuljer for 3 mia. kr. Herudover frigives opsparede midler på selvpensioneringskonti for i alt 4½ mia. kr., og voksen- og efteruddannelsesområdet tilføres et løft på i alt ½ mia. kr. i 2009 og Finanslovsaftalen for 2010 indebærer en meget ekspansiv finanspolitik også mere ekspansiv end der var lagt op til med regeringens oprindelige finanslovsforslag. Det er DI's vurdering, at finanspolitikken dermed er lempet til det absolut yderste, og at der ikke er plads til yderligere offentlige udgifter. Der er udsigt til et massivt underskud i 2010 på omkring 90 mia. kr., og Danmark er blandt de lande i EU, der har lempet finanspolitikken mest. I lyset af den svage konkurrenceevne er der efter DI s opfattelse stærkt brug for, at de igangværende finanspolitiske lempelser følges op af strukturreformer, idet det er nu, Danmark skal rustes til efter krisen. Uden reformer risikerer vi, at lavvæksten bider sig fast, og det er derfor helt centralt, at 2015-planen nu suppleres med en egentlig vækstmålsætning som sigtepunkt for det kommende reformarbejde. Forlængelse af indbetalingsfrister for A-skat og AMbidrag 2. Udskydelse af kredittider for A-skat og AM-bidrag Finanslovsaftalen indeholder en udskydelse af udfasningen af de lempeligere kredittider for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, således at kredittiden fastholdes på det nuværende niveau. Virksomhederne får dermed 12 dages længere kredittid for indbetalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag end normalt. Ordningen udfases i november og december De forlængede kredittider for virksomhedernes indbetalinger af moms udfases som tidligere aftalt.

2 DI kvitterer for, at der i finanslovsaftalen indgår en forlængelse af perioden med længere indbetalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det er afgørende for at sikre likviditet i virksomhederne til at skabe fornyet aktivitet, idet DI s seneste undersøgelse af finansieringssituationen fra september ikke viste tegn på bedring i de vanskelige finansieringsvilkår. I det lys er det beklageligt, at ikke også moms-fristerne blev forlænget. DI er af den opfattelse, at perioden for den nye udsættelse bør anvendes til at se på mere rimelige permanente frister for indbetaling af a-skat og moms. Modernisering laboratorier af 3. Globaliseringsmidler til forskning og udvikling Med aftalen udmøntes i alt mio. kr. i af de mio. kr., som endnu ikke var udmøntet. Med aftalen bliver de samlede offentlige forskningsinvesteringer hævet til 1,04 pct. af BNP, således at Danmark lever op til Barcelona målsætningen. Hovedelementerne i aftalen er desuden følgende: Der afsættes 6 mia. kr. de kommende tre år til et teknologisk løft og modernisering af universiteternes laboratorier. Forhøjelse af taxametre Basismidler, fri forskning og strategisk forskning GTS Taxametrene til de videregående uddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab forhøjes med 5.000,- kr. pr. STÅ (studenterårsværk) i Dette indfases over tre år. Der er afsat 825 mio. kr. til basismidler. Til den frie forskning er afsat i alt 681 mio. kr. Her er den største post midler til Det Frie Forskningsråd, som modtager 414 mio. kr. Til den strategiske forskning er afsat 984 mio. kr. Heraf går 719 mio. kr. til grøn strategisk forskning. GTS-institutternes forskning og udviklingsaktiviteter og deres indsats for at hjemtage teknologisk viden fra udlandet styrkes med 75 mio. kr. i 2010, 63 mio. kr. i 2011 og 50 mio. kr. i DI finder, at investeringen i forskningsinfrastrukturen er m e- get vigtig. Der er behov for denne markante oprustning af forskningsmiljøerne på universiteterne, hvis Danmark fortsat skal være en nation, der udvikler og producerer nye avancerede produkter. En styrkelse af forskningsinfrastrukturen er tillige et væsentligt element i uddannelse af dygtige kandidater og i tiltrækning og fastholdelse af private forskningsinvesteringer. DI finder forhøjelsen af taxametrene til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser glædelig, men mener at behovet for forøgelse af taxametrene på de øvrige uddannelser er mindst lige så stort. 2

3 De prioriterede strategiske forskningssatsninger på det grønne område, på sundhed og inden for stamcelleforskning er oplagte indsatsområder. DI havde gerne set, at disse områder var suppleret af en markant satsning på produktionsforskning. DI glæder sig desuden over, at de politisk prioriterede områder inden for innovation og videnspredning i væsentlig grad u d- møntes til GTS. DI vil fremadrettet arbejde for, at en højere andel af midlerne udmøntes til innovation og videnspredning. Globaliseringsmidlerne til innovation og iværksætteri Der udmøntes desuden 1,6 mia. kr. i perioden til innovation og iværksætteri. ¾ mia. kr. til ny grøn fond Én indgang til innovation Der afsættes i alt 760 mio. kr. i til en grøn fond, som skal understøtte grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomheder. Desuden igangsattes en indsats for at styrke kvaliteten og kompetencerne i de nye Væksthuses indsats målrettet mindre virksomheder med vækstpotentiale og iværksættere. Der er bl.a. etableret en brugervenlig innovationsportal, der skal give nemmere adgang for virksomhederne til vejledning om ydelser, programmer og netværk i det samlede innovationssystem. DI er særligt tilfreds med, at det med aftalen omsider er lykkedes at få etableret én indgang for erhvervslivet til innovationssystemet. DI forventer, at én indgang kan afbøde virksomhedernes forvirring over systemets mange muligheder. Fonden til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse er et spændende nyt initiativ. UMTS-forlig Der er indgået forlig mellem regeringen, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af 552 mio. kr. over tre år af UMTS-midler, som stammer fra auktionen over licenser til 3G mobilnet. Med forliget afsættes en kvart mia. kr. til it og tele-området over de næste tre år samt 200 mio. kr. til innovationsmiljøerne. Derudover er der afsat midler til forskningsportalen, ELiteforsk samt en række andre initiativer. DI finder det glædeligt, at det nye forlig afsætter en kvart mia. kr. til it og tele, og at innovationsmiljøerne er blevet styrket. Udmøntning af midler til de videregående uddannelser Med forliget er der aftalt fordeling af 386,3 mio. kr. i 2010, 386,3 mio. kr. i 2011 og 387,3 mio. kr. i Midlerne er afsat til kvalitetssikring, eliteuddannelser, internationalisering mm. Yderligere blev der specifikt afsat i alt 777,9 mio. kr. til kvali- 3

4 tetsløft og styrkelse af sammenhæng mellem teori og praksis på de korte og mellemlange videregående uddannelser. Markant forøgelse af fondens midler Positive elementer på uddannelsesområdet DI finder det positivt, at indsatsen for at styrke uddannelsernes kvalitet fortsættes herunder at der er fokus på eliteuddannelserne. DI finder det dog beklageligt, at der ikke er afsat midler til at styrke infrastrukturen på de tekniske mellemlange uddannelser i lighed med universitetsuddannelser. Højteknologifonden Højteknologifonden tilføres midler uden for ovenstående forlig. Fonden modtager i mio. kr., hvilket er en markant forøgelse i forhold til 2009, hvor fonden havde 280 mio. kr. til disposition. DI finder det naturligt, at Højteknologifondens midler forøges markant, da fonden støtter mange perspektivrige projekter med stærk involvering af virksomheder. Desuden har fonden mange spændende projekter i pipeline. Med forøgelsen af mi d- lerne i 2010 er fonden efter to år med indefrysning af midler pga. frygt for overophedning af økonomien - tilbage på det investeringsniveau, der var skitseret fra starten. Der er således fortsat indefrosset i alt 240 mio. kr., som DI finder bør allokeres i en form, der målrettet styrker innovation og omstilling til en mere højteknologisk produktion i virksomhederne. 4. Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser Der er med Ungepakken og aftalen om globaliseringsmidlerne taget hul på at sikre erhvervsuddannelserne som et tilbud til stærkere elever. Det sker gennem styrkede muligheder for niveaudeling og undervisningsdifferentiering, hvilket stiller krav til skolerne. Dette initiativ har været stærkt efterlyst af DI. Der er således afsat midler til at videreføre initiativerne rettet mod at fastholde de svagere elever i erhvervsuddannelserne, f.eks. med særlige grundforløb, mentor- og kontaktlærerordninger, social og psykologisk rådgivning mv. Det er ligeledes aftalt at styrke afklaringssystemet i forbindelse med overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. De unge skal således vurderes på deres uddannelsesparathed, før de starter på en ungdomsuddannelse. Dette har ligeledes været efterspurgt fra DI. Problematisk med tredobling af praktikpladspræmien En knast i aftalerne er dog forhøjelsen af praktikpladspræmien fra AER, som bliver tredoblet. DI finder dette problematisk i lyset af, at virksomhederne selv angiver manglende opgaver samt usikkerhed om fremtiden som de største barrierer for at oprette flere aftaler. En forhøjelse af præmien, som netop finansieres af virksomhederne, indebærer en risiko for, at AERbidraget skal forhøjes, når uddannelsesaktiviteten igen stiger. 4

5 Midler til VEU løser de umiddelbare udfordringer Voksen- og efteruddannelsesområdet får tilført midler, som umiddelbart løser de økonomiske udfordringer for systemet. Aktiviteten i systemet er steget markant som følge dels af et fokus på at kvalificere medarbejderne til fremtiden og dels af behovet for at kvalificere ledige til fremtidige jobåbninger. Der tilføres såvel yderligere driftsmidler som midler til finansiering af VEU-godtgørelsen. 5. Energi og klima Energispareindsats Udskiftning af oliefyr 622 mio. kr. til sikkerhed under COP15 1 mia. kr. til energiforskning mv. Energirenovering af statens bygninger Finansloven øger indsatsen for at nedbringe energiforbruget i statens bygninger. Der afsættes i alt 360 mio. kr. i til både energirenovering og vedligehold. Heraf tilgår 170 mio. kr. til energirenovering. Resten omfatter vedligehold. Det er positivt, at der afsættes midler til en indsats for at nedbringe energiforbruget i statens bygninger. Indsatsen medvirker til, at staten selv indfrier regeringens egen energisparemålsætning. Skrotningspræmie til oliefyr Finansloven afsætter i alt 400 mio. kr. til skrotning af gamle oliefyr, som erstattes af moderne klimavenlige energisystemer. Det er sund fornuft at udskifte gamle og ineffektive oliefyr med nye energieffektive og klimavenlige anlæg. Indsatsen bidrager således også til at fremme danske energi- og klimateknologiske løsninger. Sikkerhed under COP15 Der etableres mulighed for grænsekontrol ved de indre Schengen-grænser i Danmark fra 1. december 2009 til 18. december Som led heri afsættes der en ramme på i alt 622 mio. kr. i 2009, således politiet ikke skal afspadsere merarbejdet. Fokus på nye energiteknologier Finansloven prioriterer 1. mia. kr. til energiforskning mv. i Endvidere medfører den politiske aftale om fordelingen af globaliseringsmidlerne for 2010, at der vil tilgå 455 mio. kr. til opfølgning på energiaftalen. Det er positivt, at der i finansloven er afsat 1 mia. kr. i 2010 til energiforskning mv. Men efter DI s opfattelse er de midler, der afsættes til forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning i energi- og klimateknologi, dog langt fra tilstrækkelige. Selvom beløbet på 1. mia. kr. synes stort, så er der ikke tale om et nødvendigt løft i midlerne, hvis de politiske ambitioner på energi- og klimaområdet skal indfries. 5

6 Der er behov for se frem mod 2020 og tage skridt til at sikre et løft i midler til i alt 4 mia. kr. årligt i 2020, hvis Danmark skal bevare sin internationalt set markante position inden for ene r- gi- og klimateknologi. Det forudsætter, der fra og med 2010 bliver afsat yderligere 300 mio. og hvert år frem. Markant løft til infrastrukturområdet 6. Infrastruktur Infrastrukturområdet får et markant løft med en virkning i 2010 på 2,8 mia. kr. i dette års finanslov bl.a. som følge af tr a- fikaftalen fra januar Herudover tilføres ekstra 2,7 mia. kr. til vedligehold af statsvejene. Med aftalen sikres bevillinger til anlæggelse af motorvej ved Silkeborg samt forberedelserne til udskiftningen af signalsystemet på banen, en styrkelse af baglandsinfrastrukturen til havnene samt iværksættelse initiativer for styrkelse af cyklisme, nedbringelse af trafikstøj, gods på jernbanen mv. 2,7 mia. kr. til statsvejene DI er enig i nødvendigheden af en højere prioritering af den trafikale infrastruktur. Der er et påtrængende behov for både at styrke den kollektive trafik og fjerne trængslen på vejene. På vejsiden er der dog behov for fremadrettet at iværksætte yderligere investeringer i udvidelser af vejnettet, hvor trængslen er størst. DI anbefaler, at udvidelser af vejnettet, hvor trængslen er størst, bliver det eneste fokusområde i den kommende forhandling om de resterende små 5 mia. kr. i infrastrukturfonden. Vedligehold af statsveje Bevillingerne til vedligeholdelse af statsvejene er løftet med 2,7 mia. kr. i for at rette op på et stadig stigende efterslæb. Uden et ekstraordinært løft i bevillingerne vil vejene fortsætte med at forfalde, og regningen for genopretningen vil blive øget betragteligt. Infrastrukturkommissionen og DI har længe påpeget behovet for at få rettet op på vedligeholdelsen af det danske vejnet. DI opfordrer endvidere til at anvende OPP i vedligeholdelsen. Langsigtede kontrakter med private operatører vil sikre en mere optimal vedligeholdelse af vejene, og at lignende efterslæb i vedligeholdelse ikke bliver en gentagende proces. Da efterslæbet i vedligeholdelsen er endnu større på det kommunale vejnet, opfordrer DI ligeledes til at kommunerne iværksætter tilsvarende initiativer via de ekstra bevilligede kommunale lånepuljer på 1 mia. kr. til kommunale veje. 6