Figur 1. Udvikling i erhvervsstøtte i forhold til BNP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figur 1. Udvikling i erhvervsstøtte i forhold til BNP"

Transkript

1 Redegørelse nr. R 5 (/ ) Folketinget 9- Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af / om erhvervsstøtte. (Redegørelse nr. R 5). Økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):. UDVIKLINGEN I ERHVERVSSTØTTE på gennem finansloven, skattelovgivningen eller øvrig dansk lovgivning. Redegørelsens formål er at give et systematisk overblik over udviklingen i og sammensætningen af dansk erhvervsstøtte. Regeringen har som konsekvens af den økonomiske krise gennemført en række tiltag for at understøtte aktiviteten i dansk økonomi. Nogle af tiltagene indeholder elementer af erhvervsstøtte, hvilket indebærer en midlertidig stigning i erhvervsstøtten i både 9 og, så den udgør knap,6 pct. af BNP i 9 og knap, pct. af BNP i mod omkring, pct. i den forudgående periode., jf. figur. Redegørelse om erhvervsstøtte indeholder en opgørelse af den erhvervsstøtte, som Folketinget har direkte indflydelse Redaktionen af Redegørelse om erhvervsstøtte er afsluttet den. februar. Figur. Udvikling i erhvervsstøtte i forhold til BNP pct. af BNP. pct. af BNP..5 Samlet erhvervsstøtte i forhold til BNP.5 Erhvervsstøtte gennem skattesystemet Udgifter til erhvervsstøtte Anm.: Figuren viser samlet erhvervsstøtte i forhold til BNP i årets priser. Udgifter til erhvervsstøtte omfatter erhvervsstøtteordninger på finansloven og tilskud til miljøvenlig elproduktion (PSO-udgifter). De midlertidige kriseinitiativer vedrørende de forlængede kredittider på moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er indeholdt i erhvervsstøtte gennem skattesystemet. De forlængede kredittider kan betragtes som en del af det generelle skattesystem og er derfor ikke en egentlig begunstigelse gennem skattesystemet, men de er medtaget i figuren. Erhvervsstøtte gennem skattesystemet er opgjort efter tabt-provenu metoden og er sammenlignelig med et tilsvarende skattefrit tilskud til modtagerne. I er BNP fremskrevet med skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 9. Den samlede erhvervsstøtte er opgjort til 6, i 9 og,6 i. Heraf vedrører, udgifter til erhvervsstøtte til ordninger på finansloven mv., og, mia. kr. vedrører erhvervsstøtte gennem skattesystemet (samt de midlertidige kriseinitiativer vedrørende forlængede kredittider). Stigningen i erhvervsstøtten i 9 kan primært henføres til midlertidige kriseinitiativer som renoveringspuljen, erhvervspakken og forlængelsen af kredittider vedrørende moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. For en nærmere beskrivelse af disse initiativer henvises til afsnit. At udgifterne til erhvervsstøtte også er relativt høje i, skyldes blandt andet, at der med finanslovsaftalen for bevilges 88 mio. kr. til skrotning af oliefyr i samt, at der som led i fordelingen af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling er afsat yderligere 6 mio. kr. i. Stigningen i erhvervsstøtten skyldes desuden en tredobling af tilskuddet til den miljøvenlige el-produktion (PSO-udgifter), som er påvirket af lave energipriser i 9, jf. afsnit. Endvidere er udviklingen i erhvervsstøtten negativt påvirket af den reduktion af erhvervsstøtten på 5 mio. kr. årligt, som var en del af finansloven for 9. Endelig blev det som led i Aftale om Forårspakke. besluttet at fastholde bevillinger til dele af erhvervsstøtten i perioden -5 på 9-niveau. Provenuet på 6 mio. kr. medgår til finansiering af lavere skat på arbejde. De erhvervsstøtteordninger, der er kommet til de senere år, repræsenterer særligt prioriterede områder som forskning,

2 innovation, iværksætteri og klima. Det drejer sig blandt andet om midlerne til Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden samt Fonden til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, der er blevet til i forbindelse med forhandlingerne om globaliseringsmidlerne i efteråret 9. Andre ordninger er reduceret eller helt ophørt i samme periode. I bilagstabel (ikke optrykt her) fremgår en detaljeret oversigt over erhvervsstøtten i perioden fra 995 til samt budgetoverslag for til. Afgrænsningen af erhvervsstøtten følger samme tilgang som i tidligere redegørelser om erhvervsstøtte fra 7, 8 og 9. Opgørelsen af erhvervsstøtte i redegørelserne bygger på de principper, der er anvendt i Erhvervsredegørelse 999 samt i Det Økonomiske Råds opgørelse af erhvervsstøtten fra 6. Kommunale, regionale og EU erhvervsstøtteordninger behandles således ikke i denne redegørelse. I bilag (ikke optrykt her) beskrives principperne for opgørelsen af erhvervsstøtten nærmere. Principperne for opgørelsen af erhvervsstøtte, herunder støtten gennem skattesystemet, vil blive genstand for et eftersyn i forbindelse med næste års redegørelse, Redegørelse om erhvervsstøtte.. UDGIFTER TIL ERHVERVSSTØTTE I Udgifterne til erhvervsstøtte beløber sig til, i. Sammensætningen på formålene afspejler en voksende politisk satsning på områder inden for forskning og udvikling samt energi og miljø, jf. figur. Under hver femte ordning er direkte rettet mod private virksomheder, mens de øvrige ordninger virker mere indirekte. Over halvdelen af erhvervsstøtteordningerne involverer således midler til forskningsinstitutioner og andre offentlige institutioner, og en stor del af projekterne er samarbejdsprojekter med private virksomheder mv., jf. Redegørelse om erhvervsstøtte 8. Figur. Udgifter til erhvervsstøtte fordelt på formål i 8 til Energi & miljø F & U Andet Branche SMV Eksport Regional - Anm.:Udgifterne afspejler nettoudgifter. Under energi- og miljøstøtten er tilskud til miljøvenlig elproduktion (PSO-udgifter). Under branchestøtte indgår bl.a. støtte til en række kulturelle formål og turisme. Under posten»andet«indgår hovedsageligt erhvervsrelateret udviklingsbistand. F&U er forskning og udvikling og SMV dækker over små og mellemstore virksomheder og iværksætteri. På finansloven for udmøntes. mio. kr. til Det Strategiske Forskningsråd, som sammen med.56 mio.kr. til udvikling af kompetencer og teknologi og 59 mio.kr. til Højteknologifonden udgør størstedelen af erhvervsstøtten til forskning og udvikling, jf. tabel. Aftale om Grøn Vækst mellem regeringen og Dansk Folkeparti udmønter Danmarks landdistriktsprogram (LDP) for perioden til. En del af midlerne fra LDP udmøntes på ordninger, som allerede indgår i de tidligere års redegørelser om erhvervsstøtte. De største nye konti som følge af udmøntningen af LDP er en styrket natur- og miljøindsats (vådområder mv.) med i gennemsnit 5 mio. kr. i perioden -, en investeringsstøtteordning til miljøteknologier med 5 mio. kr. om året, støtte til etablering af biogasanlæg ( mio. kr. årligt i perioden -) og etablering af obligatoriske randzoner inden for Vandrammedirektivet (8 mio. kr. årligt fra ). Sammen med tilskuddet til den miljøvenlige el-produktion udgør udmøntningen af LDP hovedparten af energi- og miljøstøtten. Tilskuddet til den miljøvenlige el-produktion udviser store udsving fra år til år, jf. figur, da tilskuddet i langt overvejende grad sker i form af pristillæg, der reguleres i forhold til markedsprisen. Tilskuddet er dermed lavt, når elpriserne er høje og omvendt. Som tommelfingerregel gælder, at en elprisstigning på øre/kwh reducerer tilskuddet med,5 øre/kwh og omvendt. Som følge af de lavere energipriser i 9 end i 8 tredobledes tilskuddet til den miljøvenlige elproduktion i 9 i forhold til 8. Tilskuddet til den miljøvenlige el-produktion i 9 er dog på højde med tidligere år, jf. figur. De lave elpriser i 9 skyldes blandt andet den økonomiske krise, der har reduceret efterspørgslen efter el.

3 Tabel. Udgifter til erhvervsstøtte efter formål, mio. kr. 9 Forskning og udvikling samt innovation i alt Det Strategiske Forskningsråd, 9... Udvikling af kompetence og teknologi, 9.7. Højteknologifonden, Udbygning af dansk energiforskning og udvikling, 9... Energi- og miljøstøtte i alt Elreformen: Overgangsordning for støtte til vindmølleelektricitet (PSO) Elreformen: Afregning af elektricitet fra VE-anlæg mv. (PSO) Elproduktionstilskud, Økologitilskud, herunder miljøbetinget tilskud,...5 Pulje til skrotningspræmie for oliefyr, 9... Branchestøtte i alt Renoveringspuljen, Dagblade,..59 Tilskud til filmformål mv.,.. Ikke kategoriseret i alt Blandede kreditter, Business-to-Business Programmer, Eksportfremme i alt Eksport- og investeringsfremme mv., 6... Kautionsordning administreret af EKF, Små og mellemstore virksomheder og iværksætteri i alt Fund of funds, kapitalindskud i Vækstfonden, 8... Fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, 8... Regional udvikling i alt Pulje til medfinansiering af færgeinvesteringer i kommuner.67,5 957, 8,5 7,5,.75,.55,.688, 8, 5,6.8,.5,9 9, 5, 69,8 8,5,5 68, 7, 9, 5,.96,,9 55,8 59,,.579,8.78,.75, 5,, 88, 68, 9,8 56,7 688, 5 75,, 6,,7 99, Erhvervsstøtte på finansloven mv. i alt.95,.8,8 Anm.:»I alt«dækker over den samlede støtte inden for hvert formål og er altså ikke summen af de største ordninger, som her er nævnt. Kun ordninger, der overstiger et beløb på mio. kr., er med i tabellen. For en fuldkommen oversigt over alle ordninger henvises til bilagstabel (ikke optrykt her). Under formålet»eksportfremme«er totalen mindre end summen af de viste ordninger under formålet. Det skyldes, at der under»eksportfremme«indgår en renteudligningsordning, som i er på - mio. kr., jf. bilagstabel (ikke optrykt her). I 9 har der navnlig været et løft i erhvervsstøtten på Økonomi- og Erhvervsministeriets (ØEM) område, hvilket skyldes de midlertidige kriseinitiativer som renoveringspuljen (ca.,5 ) og erhvervspakken ( ), jf. figur. På Klima- og Energiministeriets område er der et midlertidigt løft i erhvervsstøtten i som følge af puljen til skrotningspræmie for oliefyr (ca. 9 mio. kr.). Erhvervsstøtten under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU) har været stigende de senere år som følge af stigende bevillinger til Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og udvikling af kompetence og teknologi mv. under Rådet for Teknologi og Innovation. En del af udgifterne til erhvervsstøtte er omfattet af globaliseringsaftalen, der blandt andet indebærer, at pct. af BNP skal anvendes til offentlige forskningsbevillinger fra og med. Denne målsætning er nået med fordelingen af globali-

4 seringsmidlerne i efteråret 9. Af den samlede erhvervsstøtte er omkring,7 omfattet af forskningssrammen og dermed pct. målsætningen. Figur. Tilskud til miljøvenlig elproduktion (PSO-udgifter) (i årets priser) Anm.: TAllene for 9 er foreløbige, og der kan forekomme ændringer, når de endelige tal foreligger. Figur. Udgifter til erhvervsstøtte fordelt på ministerområde mv. i 8 til VTU KEM KUM UM ØEM FVM MIM ISM. Anm.: VTU: Ministeriet for videnskab og teknologi og udvikling; KEM: Klima- og Energiministeriet; KUM: Kulturministeriet; UM: Udenrigsministeriet; ØEM: Økonomi- og Erhvervsministeriet; FVM: Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri; MIM: Miljøministeriet; ISM: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

5 5. KRISEINITIATIVER I 9 OG I lyset af det kraftige tilbageslag i dansk og international økonomi er den økonomiske politik blevet lempet markant i 9 og blandt andet med en række krisetiltag. Flere af kriseinitiativerne indeholder erhvervsstøtte, jf. tabel. Tabel. Kriseinitiativer i 9 og, mio. kr 9 Aftale om udsættelse af kreditfrister vedr. moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. - Forlængelse af kredittiderne for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (FL) - 5 Renoveringspulje.55 - Erhvervspakken. - Skrotningsordning for gamle oliefyr (FL) - 88 Kriseinitiativer i alt Anm.:Kun kriseinitiativer, der omfatter erhvervsstøtte, er inkluderet i tabellen. Beløbene vedrørende forlængede kredittider er anslåede. For at øge virksomhedernes likviditet i den aktuelle økonomiske situation blev virksomhedernes kredittider for indbetalinger af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms forlænget i februar 9. Derved er betalinger for ca. 65 blevet udskudt, hvilket indebærer en rentegevinst for virksomhederne på ca. I forbindelse med finansloven for blev udfasningen af de lempeligere kredittider for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag udskudt til november og december. De forlængede kredittider for virksomhedernes indbetalinger af moms udfases som tidligere aftalt. Med justeringen af kredittiderne for virksomhederne udskydes betalinger i for ca. ½ svarende til en sparet renteudgift for virksomhederne på ca. ½ Gennem renoveringspuljen har boligejere, andelshavere og lejere kunnet få tilskud til visse typer af boligforbedringer i 9. Tilskudspuljen var på,5 og var åben for ansøgninger fra. april til puljen blev tømt, hvilket skete 5. maj. Tilskuddene blev givet til en del af lønudgifterne og energimaterialer ved renovering af boliger. Formål med renoveringspuljen var at mindske faldet i beskæftigelsen i byggeriet og at fremme energirigtige løsninger. For at forbedre finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksomheder blev der i efteråret 9 aftalt en erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder med en samlet ramme på godt Initiativerne i pakken er rettet mod bedre muligheder for eksport, bedre lånemuligheder for små og mellemstore virksomheder, risikovillig kapital til nye virksomheder samt markedsudvikling af offentlige velfærdsløsninger. En del af rammen anvendes til kautioner. Erhvervsstøtten opgøres som det forventede tab på ordningerne. Således beløber indholdet i erhvervspakken sig bevillingsmæssigt til godt i 9. Som del af de nye vækstinitiativer i finanslovsaftalerne for blev der oprettet en pulje på 88 mio. kr. til skrotning af oliefyr, som erstattes af moderne klimavenlige energisystemer. Det primære argument for at oprette skrotningsordningen er at opnå en øget forsyningssikkerhed samt bidrag til reduktion af CO -udslip ved erstatning af udtjente oliefyr med moderne klimavenlige energisystemer. Initiativerne betyder, at erhvervsstøtten i 9 steg med omkring ½ svarende til knap, pct. af BNP. Det skal ses i forhold til, at de samlede udgifter til erhvervsstøtte i de seneste år har været omkring eller omkring, pct. af BNP. Der er altså tale om en forholdsvis stor stigning i erhvervsstøtten i 9. Da kriseinitiativerne er midlertidige falder niveauet for erhvervsstøtte dog igen tilbage. Det skal bemærkes, at der også er andre kriseinitiativer i form af lån eller kapitalindskud på kommercielle vilkår, som derfor ikke skal betragtes som erhvervsstøtte. Det gælder blandt andet initiativerne i Bankpakken og Kreditpakken. For at deltage i garantiordningen for pengeinstitutternes simple kreditorer under Bankpakken betaler pengeinstitutterne en provision på 5 til staten. De garanterer også med for tab ved afvikling af nødlidende pengeinstitutter. Staten dækker således tab over 5 Statens ubegrænsede engagement tjener det formål at gøre garantien troværdig og dermed sikre pengeinstitutterne adgang til likviditet. Statens dækning vil være erhvervsstøtte, hvis en situation med tab over 5 opstår, på samme vis som under den hidtidige indskydergarantiordning. I forbindelse med Kreditpakken tilbød staten at indskyde kapital i penge- og realkreditinstitutionerne. Der er grundlæggende tale om lån (hybrid kernekapital), der skal forrentes og tilbagebetales. Renten fastlægges, så den afspejler risikoen ved lånet. Eksportkreditpakken er en del af Kreditpakken og er en ny eksportlåneordning og genforsikringsordning, der er etableret under Eksport Kredit Fonden. Rente og præmie fastsættes også her på kommercielle vilkår.

6 6. ERHVERVSSTØTTE GENNEM SKATTESYSTEMET Erhvervsstøtte kan også ydes ved at udvalgte aktiviteter støttes via skattesystemet i form af en lempeligere beskatning end den normale. Den positive særbehandling kan fx ske i form af en skattefritagelse eller særligt lave satser. For den enkelte virksomhed er det principielt ligegyldigt, om den modtager et direkte tilskud eller opnår en skattebegunstigelse. Det er vanskeligere at opgøre den del af erhvervsstøtten, der gives gennem skattesystemet, end udgifterne til erhvervsstøtte gennem finansloven mv. Erhvervsstøtte gennem skattesystemet kan ikke observeres direkte, som det er tilfældet med den erhvervsstøtte, der ydes via finansloven. Erhvervsstøtte gennem skattesystemet opgøres som den begunstigelse, virksomhederne og brancher mv. opnår i forhold til en normal beskatning. Størrelsen af begunstigelsen opgøres ud fra en antagelse om, at virksomhederne ikke ændrer adfærd. Virksomhederne vil dog i mange tilfælde ændre adfærd, og det merprovenu, der kan realiseres ved at fjerne skattebegunstigelsen, vil derfor ofte være mindre end den opgjorte erhvervsstøtte. Det gælder især de tilfælde, hvor aktiviteten kan flyttes til udlandet, hvorved skattegrundlaget forsvinder. Således er skatteordningerne i flere tilfælde indført for at sikre en ensartet behandling mellem virksomheder i Danmark og virksomheder i udlandet. I forbindelse med Forårspakke. skete der en omfattende skatteomlægning, som markant nedsatte skatten på den sidst tjente krone. De lavere marginalskatter understøtter de generelle vækstvilkår og konkurrenceevnen, hvilket er til gavn for erhvervslivet. Til gengæld er en del af sænkningen af personskatterne finansieret ved at afskaffe en række særordninger for erhvervslivet. Nogle af de særordninger, der afskaffes eller ændres vedrører ordninger, der indgår i opgørelsen af erhvervsstøtten gennem skattesystemet. I de kommende år bliver flere af disse ordninger enten udfaset eller reduceret. Det drejer sig blandt andet om posten charterrejser, hvor momsfritagelsen for rejsebureauer og turistkontorer ophæves og anlægs og etableringsudgifter, hvor mulighederne for at fratrække udgifter til advokater og revisioner ophæves. Erhvervsstøtten gennem skattesystemet kan med betydelig usikkerhed for skønnes til, eller,8 pct. af BNP. Støtten ventes at falde med knap,8 fra 9, hvilket primært skyldes, at de særlige krisetiltag vedrørende forlængede kredittider falder med ½ fra ca. mia. kr. i 9 til ca. ½ i, mens andre støtteordninger stiger. Ses der bort fra de midlertidige kriseinitiativer, har erhvervsstøtten gennem skattesystemet været stort set uændret som andel af BNP i en årrække. De største skatteordninger er knyttet til branchestøtte og energi- og miljøstøtte, men der er også større skatteordninger i tilknytning til fx forskning og udvikling. I 9 og er udviklingen i kategorien andet væsentligt påvirket af den midlertidige forlængelse af kredittiderne, jf. figur 5. Faldet i erhvervsstøtten gennem skattesystemet til energi- og miljøstøtte i starten af perioden hænger sammen med, at støtten til naturgas blev udfaset. Det konstante niveau hænger sammen med den valgte metode, hvor erhvervsstøtten via skattesystemet fremskrives mekanisk. Figur 5. Erhvervsstøtte gennem skattesystemet efter hovedkategorier, 995 til 6 Andet Branchestøtte 8 6 Energi- og miljøstøtte Anm.: Kategorien»Andet«omfatter i 9 og de midlertidige kriseinitiativer vedrørende de forlængede kredittider på moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. De forlængede kredittider kan betragtes som en del af det generelle skattesystem og er derfor ikke en egentlig begunstigelse gennem skattesystemet, men de er medtaget i figuren. Miljø- og energistøtte udgør den største erhvervsstøtte gennem skattesystemet med ca. 6,, jf. tabel. Det er særligt kraftvarme og vedvarende energi, hvortil der er knyttet erhvervsstøtte gennem skattesystemet. Erhvervsstøtten via skattesystemet opstår ved, at energiselskaberne ikke betaler den fulde afgiftssats af brændslerne til varmeproduktionen, når produktionen sker hos producenter af både elektricitet og fjernvarme. Erhvervsstøtten gennem skattesystemet til vedvarende energi er knyttet til, at vedvarende energi er undtaget fra energiafgifter. Vedvarende energi er også fritaget for at betale CO afgift, men da produktionen af vedvarende energi er CO neutral, er der ikke tale om nogen begunstigelse.

7 7 Den næststørste gruppe af skatteordninger er knyttet til branchestøtte, og støtten udgør ca. 5, Den største ordning på området vedrører produktionsjord, hvor beskatningen af jorden fastsættes ud fra landbrugsmæssige forhold omkring jordens bonitet og ikke den faktiske markedsværdi. I praksis er markedsværdien højere end den værdi, der udgør grundlaget for beskatningen. Den næststørste ordning på området vedrører aviser og blade, der er undtaget fra at betale moms samtidig med, at de kan fratrække momsen på de varer og tjenester de køber. Gruppen andet steg markant i 9, hvilket skyldes de særlige krisetiltag vedrørende forlængelsen af kredittiderne for erhvervslivet. Den forlængede kredittid svarer til, at virksomhederne får et rentefrit lån af staten. Hermed slutter redegørelsen.

Figur 1. Samlet erhvervsstøtte på finansloven mv. og gennem skattesystemet, 2011

Figur 1. Samlet erhvervsstøtte på finansloven mv. og gennem skattesystemet, 2011 Redegørelse nr. R 20 (1/6 2011) Folketinget 2010-11 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). 12,1 mia. kr. vedrører erhvervsstøtte gennem skattesystemet, jf.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Aktstykke nr. 1 Folketinget 2009-10. Afgjort den 30. oktober 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 7. oktober 2009.

Aktstykke nr. 1 Folketinget 2009-10. Afgjort den 30. oktober 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 7. oktober 2009. Aktstykke nr. 1 Folketinget 2009-10 Afgjort den 30. oktober 2009 1 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 7. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Finansloven 2010. DI Nyhedsbrev Den 12. november 2009

Finansloven 2010. DI Nyhedsbrev Den 12. november 2009 DI Nyhedsbrev Den 12. november 2009 Finansloven 2010 1. Finanslovens hovedelementer Regeringen indgik natten til torsdag forlig med Dansk Folkeparti om finansloven for 2010. Aftalen sikrer flertal for

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen 1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer 4 5 6 7 21 2 Formål, målgruppe

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 55 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Guide til eksportkautioner

Guide til eksportkautioner 01. Guide til eksportkautioner Hvad er Eksportkaution? Eksportkaution er et tilbud til danske eksportvirksomheder og deres underleverandører om at lade Eksport Kredit Fonden (EKF) kautionere for deres

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes. områder. Oktober 2009

Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes. områder. Oktober 2009 Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes fordeling på udvalgte områder Oktober 2009 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Skitse til Vækstpakke 2014

Skitse til Vækstpakke 2014 Skitse til Vækstpakke 2014 Nyt kapitel Regeringen og Venstre er enige om at arbejde for at gennemføre en lang række initiativer, som reducerer omkostningerne for erhvervslivet, øger produktiviteten og

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Finansloven 2011. Nye erhvervsrettede initiativer. Risikovillig kapital til mindre og mellemstore virksomheder. DI Nyhedsbrev Den 9.

Finansloven 2011. Nye erhvervsrettede initiativer. Risikovillig kapital til mindre og mellemstore virksomheder. DI Nyhedsbrev Den 9. DI Nyhedsbrev Den 9. november 2010 Finansloven 2011 Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgik i går aftes aftale om næste års finanslov. Glædeligt med mindre vækstinitiativer Vækst og

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Sekretariatet. Finanslovsforslaget for 2013

Sekretariatet. Finanslovsforslaget for 2013 Sekretariatet Finanslovsforslaget for 2013 Regeringens finanslovsforslag for 2013 har en række hovedprioriteringer, der flugter godt med AC s dagsorden, idet der er stor fokus på uddannelse, beskæftigelse

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Finansiering af international vækst med EKF. 29. April 2013, Århus Pavlina Zhivkova Ivanova, Underwriter, SMV & Klima, EKF

Finansiering af international vækst med EKF. 29. April 2013, Århus Pavlina Zhivkova Ivanova, Underwriter, SMV & Klima, EKF Finansiering af international vækst med EKF 29. April 2013, Århus Pavlina Zhivkova Ivanova, Underwriter, SMV & Klima, EKF Om EKF SLIDE 2 SLIDE 3 Hvem er vi? Danmarks Eksportkreditfond 90 års erfaring Ejet

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud.

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud. 18. januar 2009 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en kreditpakke

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Henrik Holst Elstrøm & Michael Eg Vejle, den 18. december 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan gør vi Sådan kommer

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Vedrørende husstandsmøller

Vedrørende husstandsmøller Ellemarksvej 47 8000 Århus C Telefon 8611 2600 Telefax 8611 2700 info@dkvind.dk www.dkvind.dk Giro 6 33 79 10 CVR. 88 46 85 11 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 Til Klima-, energi- og bygningsminister

Læs mere