Figur 1. Udvikling i erhvervsstøtte i forhold til BNP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figur 1. Udvikling i erhvervsstøtte i forhold til BNP"

Transkript

1 Redegørelse nr. R 5 (/ ) Folketinget 9- Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af / om erhvervsstøtte. (Redegørelse nr. R 5). Økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen):. UDVIKLINGEN I ERHVERVSSTØTTE på gennem finansloven, skattelovgivningen eller øvrig dansk lovgivning. Redegørelsens formål er at give et systematisk overblik over udviklingen i og sammensætningen af dansk erhvervsstøtte. Regeringen har som konsekvens af den økonomiske krise gennemført en række tiltag for at understøtte aktiviteten i dansk økonomi. Nogle af tiltagene indeholder elementer af erhvervsstøtte, hvilket indebærer en midlertidig stigning i erhvervsstøtten i både 9 og, så den udgør knap,6 pct. af BNP i 9 og knap, pct. af BNP i mod omkring, pct. i den forudgående periode., jf. figur. Redegørelse om erhvervsstøtte indeholder en opgørelse af den erhvervsstøtte, som Folketinget har direkte indflydelse Redaktionen af Redegørelse om erhvervsstøtte er afsluttet den. februar. Figur. Udvikling i erhvervsstøtte i forhold til BNP pct. af BNP. pct. af BNP..5 Samlet erhvervsstøtte i forhold til BNP.5 Erhvervsstøtte gennem skattesystemet Udgifter til erhvervsstøtte Anm.: Figuren viser samlet erhvervsstøtte i forhold til BNP i årets priser. Udgifter til erhvervsstøtte omfatter erhvervsstøtteordninger på finansloven og tilskud til miljøvenlig elproduktion (PSO-udgifter). De midlertidige kriseinitiativer vedrørende de forlængede kredittider på moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er indeholdt i erhvervsstøtte gennem skattesystemet. De forlængede kredittider kan betragtes som en del af det generelle skattesystem og er derfor ikke en egentlig begunstigelse gennem skattesystemet, men de er medtaget i figuren. Erhvervsstøtte gennem skattesystemet er opgjort efter tabt-provenu metoden og er sammenlignelig med et tilsvarende skattefrit tilskud til modtagerne. I er BNP fremskrevet med skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 9. Den samlede erhvervsstøtte er opgjort til 6, i 9 og,6 i. Heraf vedrører, udgifter til erhvervsstøtte til ordninger på finansloven mv., og, mia. kr. vedrører erhvervsstøtte gennem skattesystemet (samt de midlertidige kriseinitiativer vedrørende forlængede kredittider). Stigningen i erhvervsstøtten i 9 kan primært henføres til midlertidige kriseinitiativer som renoveringspuljen, erhvervspakken og forlængelsen af kredittider vedrørende moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. For en nærmere beskrivelse af disse initiativer henvises til afsnit. At udgifterne til erhvervsstøtte også er relativt høje i, skyldes blandt andet, at der med finanslovsaftalen for bevilges 88 mio. kr. til skrotning af oliefyr i samt, at der som led i fordelingen af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling er afsat yderligere 6 mio. kr. i. Stigningen i erhvervsstøtten skyldes desuden en tredobling af tilskuddet til den miljøvenlige el-produktion (PSO-udgifter), som er påvirket af lave energipriser i 9, jf. afsnit. Endvidere er udviklingen i erhvervsstøtten negativt påvirket af den reduktion af erhvervsstøtten på 5 mio. kr. årligt, som var en del af finansloven for 9. Endelig blev det som led i Aftale om Forårspakke. besluttet at fastholde bevillinger til dele af erhvervsstøtten i perioden -5 på 9-niveau. Provenuet på 6 mio. kr. medgår til finansiering af lavere skat på arbejde. De erhvervsstøtteordninger, der er kommet til de senere år, repræsenterer særligt prioriterede områder som forskning,

2 innovation, iværksætteri og klima. Det drejer sig blandt andet om midlerne til Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden samt Fonden til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, der er blevet til i forbindelse med forhandlingerne om globaliseringsmidlerne i efteråret 9. Andre ordninger er reduceret eller helt ophørt i samme periode. I bilagstabel (ikke optrykt her) fremgår en detaljeret oversigt over erhvervsstøtten i perioden fra 995 til samt budgetoverslag for til. Afgrænsningen af erhvervsstøtten følger samme tilgang som i tidligere redegørelser om erhvervsstøtte fra 7, 8 og 9. Opgørelsen af erhvervsstøtte i redegørelserne bygger på de principper, der er anvendt i Erhvervsredegørelse 999 samt i Det Økonomiske Råds opgørelse af erhvervsstøtten fra 6. Kommunale, regionale og EU erhvervsstøtteordninger behandles således ikke i denne redegørelse. I bilag (ikke optrykt her) beskrives principperne for opgørelsen af erhvervsstøtten nærmere. Principperne for opgørelsen af erhvervsstøtte, herunder støtten gennem skattesystemet, vil blive genstand for et eftersyn i forbindelse med næste års redegørelse, Redegørelse om erhvervsstøtte.. UDGIFTER TIL ERHVERVSSTØTTE I Udgifterne til erhvervsstøtte beløber sig til, i. Sammensætningen på formålene afspejler en voksende politisk satsning på områder inden for forskning og udvikling samt energi og miljø, jf. figur. Under hver femte ordning er direkte rettet mod private virksomheder, mens de øvrige ordninger virker mere indirekte. Over halvdelen af erhvervsstøtteordningerne involverer således midler til forskningsinstitutioner og andre offentlige institutioner, og en stor del af projekterne er samarbejdsprojekter med private virksomheder mv., jf. Redegørelse om erhvervsstøtte 8. Figur. Udgifter til erhvervsstøtte fordelt på formål i 8 til Energi & miljø F & U Andet Branche SMV Eksport Regional - Anm.:Udgifterne afspejler nettoudgifter. Under energi- og miljøstøtten er tilskud til miljøvenlig elproduktion (PSO-udgifter). Under branchestøtte indgår bl.a. støtte til en række kulturelle formål og turisme. Under posten»andet«indgår hovedsageligt erhvervsrelateret udviklingsbistand. F&U er forskning og udvikling og SMV dækker over små og mellemstore virksomheder og iværksætteri. På finansloven for udmøntes. mio. kr. til Det Strategiske Forskningsråd, som sammen med.56 mio.kr. til udvikling af kompetencer og teknologi og 59 mio.kr. til Højteknologifonden udgør størstedelen af erhvervsstøtten til forskning og udvikling, jf. tabel. Aftale om Grøn Vækst mellem regeringen og Dansk Folkeparti udmønter Danmarks landdistriktsprogram (LDP) for perioden til. En del af midlerne fra LDP udmøntes på ordninger, som allerede indgår i de tidligere års redegørelser om erhvervsstøtte. De største nye konti som følge af udmøntningen af LDP er en styrket natur- og miljøindsats (vådområder mv.) med i gennemsnit 5 mio. kr. i perioden -, en investeringsstøtteordning til miljøteknologier med 5 mio. kr. om året, støtte til etablering af biogasanlæg ( mio. kr. årligt i perioden -) og etablering af obligatoriske randzoner inden for Vandrammedirektivet (8 mio. kr. årligt fra ). Sammen med tilskuddet til den miljøvenlige el-produktion udgør udmøntningen af LDP hovedparten af energi- og miljøstøtten. Tilskuddet til den miljøvenlige el-produktion udviser store udsving fra år til år, jf. figur, da tilskuddet i langt overvejende grad sker i form af pristillæg, der reguleres i forhold til markedsprisen. Tilskuddet er dermed lavt, når elpriserne er høje og omvendt. Som tommelfingerregel gælder, at en elprisstigning på øre/kwh reducerer tilskuddet med,5 øre/kwh og omvendt. Som følge af de lavere energipriser i 9 end i 8 tredobledes tilskuddet til den miljøvenlige elproduktion i 9 i forhold til 8. Tilskuddet til den miljøvenlige el-produktion i 9 er dog på højde med tidligere år, jf. figur. De lave elpriser i 9 skyldes blandt andet den økonomiske krise, der har reduceret efterspørgslen efter el.

3 Tabel. Udgifter til erhvervsstøtte efter formål, mio. kr. 9 Forskning og udvikling samt innovation i alt Det Strategiske Forskningsråd, 9... Udvikling af kompetence og teknologi, 9.7. Højteknologifonden, Udbygning af dansk energiforskning og udvikling, 9... Energi- og miljøstøtte i alt Elreformen: Overgangsordning for støtte til vindmølleelektricitet (PSO) Elreformen: Afregning af elektricitet fra VE-anlæg mv. (PSO) Elproduktionstilskud, Økologitilskud, herunder miljøbetinget tilskud,...5 Pulje til skrotningspræmie for oliefyr, 9... Branchestøtte i alt Renoveringspuljen, Dagblade,..59 Tilskud til filmformål mv.,.. Ikke kategoriseret i alt Blandede kreditter, Business-to-Business Programmer, Eksportfremme i alt Eksport- og investeringsfremme mv., 6... Kautionsordning administreret af EKF, Små og mellemstore virksomheder og iværksætteri i alt Fund of funds, kapitalindskud i Vækstfonden, 8... Fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, 8... Regional udvikling i alt Pulje til medfinansiering af færgeinvesteringer i kommuner.67,5 957, 8,5 7,5,.75,.55,.688, 8, 5,6.8,.5,9 9, 5, 69,8 8,5,5 68, 7, 9, 5,.96,,9 55,8 59,,.579,8.78,.75, 5,, 88, 68, 9,8 56,7 688, 5 75,, 6,,7 99, Erhvervsstøtte på finansloven mv. i alt.95,.8,8 Anm.:»I alt«dækker over den samlede støtte inden for hvert formål og er altså ikke summen af de største ordninger, som her er nævnt. Kun ordninger, der overstiger et beløb på mio. kr., er med i tabellen. For en fuldkommen oversigt over alle ordninger henvises til bilagstabel (ikke optrykt her). Under formålet»eksportfremme«er totalen mindre end summen af de viste ordninger under formålet. Det skyldes, at der under»eksportfremme«indgår en renteudligningsordning, som i er på - mio. kr., jf. bilagstabel (ikke optrykt her). I 9 har der navnlig været et løft i erhvervsstøtten på Økonomi- og Erhvervsministeriets (ØEM) område, hvilket skyldes de midlertidige kriseinitiativer som renoveringspuljen (ca.,5 ) og erhvervspakken ( ), jf. figur. På Klima- og Energiministeriets område er der et midlertidigt løft i erhvervsstøtten i som følge af puljen til skrotningspræmie for oliefyr (ca. 9 mio. kr.). Erhvervsstøtten under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU) har været stigende de senere år som følge af stigende bevillinger til Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og udvikling af kompetence og teknologi mv. under Rådet for Teknologi og Innovation. En del af udgifterne til erhvervsstøtte er omfattet af globaliseringsaftalen, der blandt andet indebærer, at pct. af BNP skal anvendes til offentlige forskningsbevillinger fra og med. Denne målsætning er nået med fordelingen af globali-

4 seringsmidlerne i efteråret 9. Af den samlede erhvervsstøtte er omkring,7 omfattet af forskningssrammen og dermed pct. målsætningen. Figur. Tilskud til miljøvenlig elproduktion (PSO-udgifter) (i årets priser) Anm.: TAllene for 9 er foreløbige, og der kan forekomme ændringer, når de endelige tal foreligger. Figur. Udgifter til erhvervsstøtte fordelt på ministerområde mv. i 8 til VTU KEM KUM UM ØEM FVM MIM ISM. Anm.: VTU: Ministeriet for videnskab og teknologi og udvikling; KEM: Klima- og Energiministeriet; KUM: Kulturministeriet; UM: Udenrigsministeriet; ØEM: Økonomi- og Erhvervsministeriet; FVM: Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri; MIM: Miljøministeriet; ISM: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

5 5. KRISEINITIATIVER I 9 OG I lyset af det kraftige tilbageslag i dansk og international økonomi er den økonomiske politik blevet lempet markant i 9 og blandt andet med en række krisetiltag. Flere af kriseinitiativerne indeholder erhvervsstøtte, jf. tabel. Tabel. Kriseinitiativer i 9 og, mio. kr 9 Aftale om udsættelse af kreditfrister vedr. moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. - Forlængelse af kredittiderne for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (FL) - 5 Renoveringspulje.55 - Erhvervspakken. - Skrotningsordning for gamle oliefyr (FL) - 88 Kriseinitiativer i alt Anm.:Kun kriseinitiativer, der omfatter erhvervsstøtte, er inkluderet i tabellen. Beløbene vedrørende forlængede kredittider er anslåede. For at øge virksomhedernes likviditet i den aktuelle økonomiske situation blev virksomhedernes kredittider for indbetalinger af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms forlænget i februar 9. Derved er betalinger for ca. 65 blevet udskudt, hvilket indebærer en rentegevinst for virksomhederne på ca. I forbindelse med finansloven for blev udfasningen af de lempeligere kredittider for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag udskudt til november og december. De forlængede kredittider for virksomhedernes indbetalinger af moms udfases som tidligere aftalt. Med justeringen af kredittiderne for virksomhederne udskydes betalinger i for ca. ½ svarende til en sparet renteudgift for virksomhederne på ca. ½ Gennem renoveringspuljen har boligejere, andelshavere og lejere kunnet få tilskud til visse typer af boligforbedringer i 9. Tilskudspuljen var på,5 og var åben for ansøgninger fra. april til puljen blev tømt, hvilket skete 5. maj. Tilskuddene blev givet til en del af lønudgifterne og energimaterialer ved renovering af boliger. Formål med renoveringspuljen var at mindske faldet i beskæftigelsen i byggeriet og at fremme energirigtige løsninger. For at forbedre finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksomheder blev der i efteråret 9 aftalt en erhvervspakke for små og mellemstore virksomheder med en samlet ramme på godt Initiativerne i pakken er rettet mod bedre muligheder for eksport, bedre lånemuligheder for små og mellemstore virksomheder, risikovillig kapital til nye virksomheder samt markedsudvikling af offentlige velfærdsløsninger. En del af rammen anvendes til kautioner. Erhvervsstøtten opgøres som det forventede tab på ordningerne. Således beløber indholdet i erhvervspakken sig bevillingsmæssigt til godt i 9. Som del af de nye vækstinitiativer i finanslovsaftalerne for blev der oprettet en pulje på 88 mio. kr. til skrotning af oliefyr, som erstattes af moderne klimavenlige energisystemer. Det primære argument for at oprette skrotningsordningen er at opnå en øget forsyningssikkerhed samt bidrag til reduktion af CO -udslip ved erstatning af udtjente oliefyr med moderne klimavenlige energisystemer. Initiativerne betyder, at erhvervsstøtten i 9 steg med omkring ½ svarende til knap, pct. af BNP. Det skal ses i forhold til, at de samlede udgifter til erhvervsstøtte i de seneste år har været omkring eller omkring, pct. af BNP. Der er altså tale om en forholdsvis stor stigning i erhvervsstøtten i 9. Da kriseinitiativerne er midlertidige falder niveauet for erhvervsstøtte dog igen tilbage. Det skal bemærkes, at der også er andre kriseinitiativer i form af lån eller kapitalindskud på kommercielle vilkår, som derfor ikke skal betragtes som erhvervsstøtte. Det gælder blandt andet initiativerne i Bankpakken og Kreditpakken. For at deltage i garantiordningen for pengeinstitutternes simple kreditorer under Bankpakken betaler pengeinstitutterne en provision på 5 til staten. De garanterer også med for tab ved afvikling af nødlidende pengeinstitutter. Staten dækker således tab over 5 Statens ubegrænsede engagement tjener det formål at gøre garantien troværdig og dermed sikre pengeinstitutterne adgang til likviditet. Statens dækning vil være erhvervsstøtte, hvis en situation med tab over 5 opstår, på samme vis som under den hidtidige indskydergarantiordning. I forbindelse med Kreditpakken tilbød staten at indskyde kapital i penge- og realkreditinstitutionerne. Der er grundlæggende tale om lån (hybrid kernekapital), der skal forrentes og tilbagebetales. Renten fastlægges, så den afspejler risikoen ved lånet. Eksportkreditpakken er en del af Kreditpakken og er en ny eksportlåneordning og genforsikringsordning, der er etableret under Eksport Kredit Fonden. Rente og præmie fastsættes også her på kommercielle vilkår.

6 6. ERHVERVSSTØTTE GENNEM SKATTESYSTEMET Erhvervsstøtte kan også ydes ved at udvalgte aktiviteter støttes via skattesystemet i form af en lempeligere beskatning end den normale. Den positive særbehandling kan fx ske i form af en skattefritagelse eller særligt lave satser. For den enkelte virksomhed er det principielt ligegyldigt, om den modtager et direkte tilskud eller opnår en skattebegunstigelse. Det er vanskeligere at opgøre den del af erhvervsstøtten, der gives gennem skattesystemet, end udgifterne til erhvervsstøtte gennem finansloven mv. Erhvervsstøtte gennem skattesystemet kan ikke observeres direkte, som det er tilfældet med den erhvervsstøtte, der ydes via finansloven. Erhvervsstøtte gennem skattesystemet opgøres som den begunstigelse, virksomhederne og brancher mv. opnår i forhold til en normal beskatning. Størrelsen af begunstigelsen opgøres ud fra en antagelse om, at virksomhederne ikke ændrer adfærd. Virksomhederne vil dog i mange tilfælde ændre adfærd, og det merprovenu, der kan realiseres ved at fjerne skattebegunstigelsen, vil derfor ofte være mindre end den opgjorte erhvervsstøtte. Det gælder især de tilfælde, hvor aktiviteten kan flyttes til udlandet, hvorved skattegrundlaget forsvinder. Således er skatteordningerne i flere tilfælde indført for at sikre en ensartet behandling mellem virksomheder i Danmark og virksomheder i udlandet. I forbindelse med Forårspakke. skete der en omfattende skatteomlægning, som markant nedsatte skatten på den sidst tjente krone. De lavere marginalskatter understøtter de generelle vækstvilkår og konkurrenceevnen, hvilket er til gavn for erhvervslivet. Til gengæld er en del af sænkningen af personskatterne finansieret ved at afskaffe en række særordninger for erhvervslivet. Nogle af de særordninger, der afskaffes eller ændres vedrører ordninger, der indgår i opgørelsen af erhvervsstøtten gennem skattesystemet. I de kommende år bliver flere af disse ordninger enten udfaset eller reduceret. Det drejer sig blandt andet om posten charterrejser, hvor momsfritagelsen for rejsebureauer og turistkontorer ophæves og anlægs og etableringsudgifter, hvor mulighederne for at fratrække udgifter til advokater og revisioner ophæves. Erhvervsstøtten gennem skattesystemet kan med betydelig usikkerhed for skønnes til, eller,8 pct. af BNP. Støtten ventes at falde med knap,8 fra 9, hvilket primært skyldes, at de særlige krisetiltag vedrørende forlængede kredittider falder med ½ fra ca. mia. kr. i 9 til ca. ½ i, mens andre støtteordninger stiger. Ses der bort fra de midlertidige kriseinitiativer, har erhvervsstøtten gennem skattesystemet været stort set uændret som andel af BNP i en årrække. De største skatteordninger er knyttet til branchestøtte og energi- og miljøstøtte, men der er også større skatteordninger i tilknytning til fx forskning og udvikling. I 9 og er udviklingen i kategorien andet væsentligt påvirket af den midlertidige forlængelse af kredittiderne, jf. figur 5. Faldet i erhvervsstøtten gennem skattesystemet til energi- og miljøstøtte i starten af perioden hænger sammen med, at støtten til naturgas blev udfaset. Det konstante niveau hænger sammen med den valgte metode, hvor erhvervsstøtten via skattesystemet fremskrives mekanisk. Figur 5. Erhvervsstøtte gennem skattesystemet efter hovedkategorier, 995 til 6 Andet Branchestøtte 8 6 Energi- og miljøstøtte Anm.: Kategorien»Andet«omfatter i 9 og de midlertidige kriseinitiativer vedrørende de forlængede kredittider på moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. De forlængede kredittider kan betragtes som en del af det generelle skattesystem og er derfor ikke en egentlig begunstigelse gennem skattesystemet, men de er medtaget i figuren. Miljø- og energistøtte udgør den største erhvervsstøtte gennem skattesystemet med ca. 6,, jf. tabel. Det er særligt kraftvarme og vedvarende energi, hvortil der er knyttet erhvervsstøtte gennem skattesystemet. Erhvervsstøtten via skattesystemet opstår ved, at energiselskaberne ikke betaler den fulde afgiftssats af brændslerne til varmeproduktionen, når produktionen sker hos producenter af både elektricitet og fjernvarme. Erhvervsstøtten gennem skattesystemet til vedvarende energi er knyttet til, at vedvarende energi er undtaget fra energiafgifter. Vedvarende energi er også fritaget for at betale CO afgift, men da produktionen af vedvarende energi er CO neutral, er der ikke tale om nogen begunstigelse.

7 7 Den næststørste gruppe af skatteordninger er knyttet til branchestøtte, og støtten udgør ca. 5, Den største ordning på området vedrører produktionsjord, hvor beskatningen af jorden fastsættes ud fra landbrugsmæssige forhold omkring jordens bonitet og ikke den faktiske markedsværdi. I praksis er markedsværdien højere end den værdi, der udgør grundlaget for beskatningen. Den næststørste ordning på området vedrører aviser og blade, der er undtaget fra at betale moms samtidig med, at de kan fratrække momsen på de varer og tjenester de køber. Gruppen andet steg markant i 9, hvilket skyldes de særlige krisetiltag vedrørende forlængelsen af kredittiderne for erhvervslivet. Den forlængede kredittid svarer til, at virksomhederne får et rentefrit lån af staten. Hermed slutter redegørelsen.

REDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE 2015

REDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE 2015 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 188 Offentligt REDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE 2015 1. SAMMENFATNING I den årlige redegørelse om erhvervsfremme og støtte gives

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Figur 1. Samlet erhvervsstøtte på finansloven mv. og gennem skattesystemet, 2011

Figur 1. Samlet erhvervsstøtte på finansloven mv. og gennem skattesystemet, 2011 Redegørelse nr. R 20 (1/6 2011) Folketinget 2010-11 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). 12,1 mia. kr. vedrører erhvervsstøtte gennem skattesystemet, jf.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms Lovforslag nr. L 75 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Aktstykke nr. 1 Folketinget 2009-10. Afgjort den 30. oktober 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 7. oktober 2009.

Aktstykke nr. 1 Folketinget 2009-10. Afgjort den 30. oktober 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 7. oktober 2009. Aktstykke nr. 1 Folketinget 2009-10 Afgjort den 30. oktober 2009 1 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 7. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Statsminister Lars Løkke Rasmussen overdriver virkningen af regeringens krisepolitik, når han siger, at Regeringens aktive krisehåndtering har sikret,

Læs mere

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene

Forslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere

Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 55 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Finansloven 2010. DI Nyhedsbrev Den 12. november 2009

Finansloven 2010. DI Nyhedsbrev Den 12. november 2009 DI Nyhedsbrev Den 12. november 2009 Finansloven 2010 1. Finanslovens hovedelementer Regeringen indgik natten til torsdag forlig med Dansk Folkeparti om finansloven for 2010. Aftalen sikrer flertal for

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Aftalerne om en vækstplan, der skal sikre øget vækst og beskæftigelse i Danmark, er nu fremsat i Folketinget. Aftalerne indeholder en lang række

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande Udbygningstakten med solceller er med de gældende tilskudsregler bestemt af markedsforholdene. Støtten på 130

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

REDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE 2015

REDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE 2015 REDEGØRELSE OM ERHVERVS- FREMME OG STØTTE 2015 MARTS 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2015... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Statslig erhvervsfremme og støtte på områder...

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Folketingets Erhvervsudvalg

Folketingets Erhvervsudvalg Erhvervsudvalget 2010-11 L 181 Bilag 1 Offentligt Folketingets Erhvervsudvalg ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 30. marts 2011 ØKONOMI- OG Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat samt

Læs mere

Redegørelse om erhvervsstøtte 2012

Redegørelse om erhvervsstøtte 2012 Redegørelse om erhvervsstøtte 2012 Juni 2012 Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang 10 2620 Albertslund Telefon: 43 22 73 00 E-mail: boghandel@rosendahls-schultzgrafisk.dk

Læs mere

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v.

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v. i:\maj-2001\udv-a-05-01.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÈ 29. juni 2001 BLANDEDE EKSPORTKREDITTER: EN SUCCES Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK 1. Provenuoversigt 2. Afskaffelse af sodavandsafgiften 3. Nedsættelse af ølafgiften 4. Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

Redegørelse om erhvervsstøtte 2011

Redegørelse om erhvervsstøtte 2011 Redegørelse om erhvervsstøtte 2011 Juni 2011 Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang 10 2620 Albertslund Telefon: 43 22 73 00 E-mail: Distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003 September 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2003 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN Regeringens finanslovforslag for 2003 viser, at der er afsat væsentligt færre statslige

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

17 Skatter og afgifter

17 Skatter og afgifter Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\578269\Dokumenter\ fm :7 k03 bj. Fremsat den 15. maj 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\578269\Dokumenter\ fm :7 k03 bj. Fremsat den 15. maj 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 215 Folketinget 2008-09 Fremsat den 15. maj 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012 Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 353 Offentligt Gennemgang af skatteudgifter SAU 4. september 2012 Oversigt over præsentation Definition af skatteudgifter Eksempler på skatteudgifter Beregning

Læs mere

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget.

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget. NOTAT 23. marts 2011 11/00060-20 /cni-dep Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen) 1. Indledning

Læs mere

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Guide til eksportkautioner

Guide til eksportkautioner 01. Guide til eksportkautioner Hvad er Eksportkaution? Eksportkaution er et tilbud til danske eksportvirksomheder og deres underleverandører om at lade Eksport Kredit Fonden (EKF) kautionere for deres

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om gennemsigtighed vedrørende

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriets samlede rammer på forslag til finanslov for 2009 er opstillet i tabel 1.

Økonomi- og Erhvervsministeriets samlede rammer på forslag til finanslov for 2009 er opstillet i tabel 1. Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 270 Offentligt 26. august 2008 ADMS Eksp.nr. 565472 /tbr-dep mis-dep FFL09 for Økonomi- og Erhvervsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriets samlede

Læs mere

Aftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1

Aftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1 Kl. 13.30, Den 15. november 2012 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere