Dagsorden Møde i RAR Vestjylland

Transkript

1 - Herning - Holstebro - Ikast-Brande - Lemvig - Ringkøbing-Skjern - Skive - Struer Dagsorden Møde i RAR Vestjylland 15. januar kl på Hotel Eyde, Herning - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord

2 1. Et mangfoldigt vestjysk arbejdsmarked Tema om småjobs (B) (oplæg) RAR s interne forhold Referater (O) Godkendelse af dagsorden (B) Strategi for RAR Vestjylland (B) Opfølgning RAR aktiviteter og årsplan (D) Kommunikation fra RAR (B) Tilstrækkelig, tilgængelig og kvalificeret arbejdskraft Henvendelse fra uddannelsesinstitutioner om optag af kurser på Positivlisten (B) Henvendelse fra Danske Anlægsgartnere ift. positivlisten (B) Godkendelse af stillingsbetegnelser til Positivlisten (B) (oplæg) Velfærdsanalyse (B) Status initiativer mangel og rekruttering (D) Rådets analyser (D) (oplæg) Branchenedslag 2018 og 2019 (B) Værdiskabende samarbejde RAR s håndtering af de kommunale beskæftigelsesplaner (B) Skolebestyrelseskonference og konstituerende møde Koordinationsforum (O) Evaluering af konferencen Det nye VEU landskab (O) Viden og Videndeling Formandskabet (O) Sagsudvalget (O) Tilforordnede (O) Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord (O) Eventuelt (O) For at øge overskueligheden, vil der fremover i indholdsfortegnelsen og i overskriften til hvert punkt fremgå en markering af, hvorvidt punktet er til beslutning (B), drøftelse (D) eller orientering (O). Der er ligeledes lavet en markering på de sager, hvor der er oplæg: (oplæg) Efter ønske fra Formandskabet er opbygningen af dagsordenen justeret, så overskrifterne passer bedre ift. Rådets temaer. 2

3 1. Et mangfoldigt vestjysk arbejdsmarked Tema om småjobs (B) (oplæg) Da der er inviteret eksterne oplægsholdere, er punktet Et mangfoldigt Vestjysk Arbejdsmarked flyttet op som punkt 1 på dagsordenen. Der er sat ca. 20 min. af til oplæg og efterfølgende 15 min. til spørgsmål og drøftelse. På RAR Vestjyllands møde den 27. november 2018, var der under punktet det rummelige arbejdsmarked fokus på småjobs for ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Under punktet blev Rådet orienteret om nogle af de projekter, som STAR har iværksat, hvor et kernelement blandt andet har været ordinære timer for ledige på kanten. Rådet besluttede at invitere Ikast Brande Kommune til dette Rådsmøde til at give et oplæg om samarbejdet med rengøringsvirksomheden Coor, om at få udsatte ledige i job indenfor rengøringsbranchen. Oplægget holdes af Arbejdsmarkedschef Charlotte Sørensen og konsulent Svend Østergaard fra Jobcenter Ikast-Brande samt Dorthe Skou Jensen, servicecenterleder Ramsdalgruppen. Thomas Kærgaard Larsen, Gruppeformand og Faglig medarbejder (Grøn, Offentlig, Privat Service, Hotel & Restauration) 3F Herning deltager ligeledes under punktet, så der er lejlighed til at stille spørgsmål til arbejdstagersidens tilgang til småjobs generelt. Rådet orienteres desuden om den nye forsøgsordning vedr. social frikort, der trådte i kraft pr. 1. januar 2019 i sagsfremstillingen herunder. Sekretariatet indstiller, at Rådet: - drøfter om småjobs til udsatte ledige skal være et fokusområde i de anbefalinger, som RAR laver til kommunernes beskæftigelsesplaner for beslutter hvorvidt emnet skal fremhæves i en pressemeddelelse og/eller retter henvendelse til kommunerne, hvor man hilser udviklingen velkommen og vil følge udviklingen med henblik på at kunne understøtte udviklingen - Beder sekretariatet følge effekterne af Sociale Frikort i Vestjylland med henblik på at orientere Rådet og eventuelt udbrede erfaringer på tværs af kommuner Ikast-Brande Kommunes samarbejde på Rengøringsområdet Rengøringsselskabet Coor og Ikast-Brande Kommune har siden efteråret 2016 haft et samarbejde om opkvalificering af udsatte borgere, så de efter et træningsforløb på mellem 4 og 18 måneder kan tilbydes et fast job på almindelige vilkår. Målgruppen er borgere, der hidtil har haft meget svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet på trods af mange virksomhedspraktikker og andre tilbud. Ordinære timer som et skridt på vejen mod fast tilknytning til arbejdsmarkedet Et af de projekter, der også blev omtalt i sagsfremstillingen til mødet den 27. november, er Job First. 3

4 Jobfirst projektet viste blandt andet at ordinære timer betyder faglig anerkendelse, større arbejdsidentitet og tro på en plads på arbejdsmarkedet. For arbejdsgiverne betyder ordinære timer, at de kan få løst arbejdsopgaver, som hidtil fx har belastet højt kvalificerede medarbejdere. I evalueringsmaterialet fra Job Fist projektet fremhæves 4 virksomme greb, til at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kan opnå stabile virksomhedsforløb og stadigt flere ordinære timer, disse er: et kvalificeret match mellem borgeren og virksomheden en fast kontaktperson i virksomheden dialog om ordinære timer fra start samt opfølgning på, om borgeren opnår de aftalte delmål og får ordinære timer Det er desuden væsentligt for succes, at der er mening og retning med forløbet både for borger og virksomhed, ligeså skal der være fokus på fastholdelse og progression i såvel timetal, som opgaveløsning. Et småjob skal ikke ses som et mål i sig selv. Det er ikke meningen at borgeren skal fastholdes i et småjob. Et småjob er derimod et skridt på vejen til at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Sociale frikort giver nye muligheder for socialt udsatte Et af de redskaber, der kan bringes i anvendelse i forhold til at sluse de mest udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet i ordinære løntimer, er det sociale frikort. Med vedtagelsen af Lov om forsøg med Socialt Frikort kan borgere med særlige sociale problemer i en forsøgsperiode i 2019 og 2020 blive visiteret til målgruppen for Socialt Frikort. Frikortet skal give udsatte borgere mulighed for at tjene op til kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder mv., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Se mere om det sociale frikort via nedenstående link: 2. RAR s interne forhold Referater (O) Referat af seneste Formandskabsmøde lægges frem til orientering for RAR. Referat af seneste RAR møde er godkendt på mødet og findes på RAR s hjemmeside. Sekretariatet indstiller, at referatet tages til efterretning. Formandskabet holdt møde den 18. december Referat af Rådets møde den 27. november 2018 blev godkendt på mødet. Jævnfør forretningsordenen godkendes referater i forlængelse af hvert punkt på 4

5 dagsordenen, således at referatet som helhed er godkendt, når mødet afsluttes. Rådsreferatet er offentliggjort umiddelbart efter mødet på Rådets hjemmeside: Referat fra Formandskabsmøde den 18. december Godkendelse af dagsorden (B) Rådet godkender dagsorden for mødet. Sekretariatet indstiller, at dagsordenen godkendes. Dagsordenen er udarbejdet af sekretariatet. Ingen bilag til dette punkt Strategi for RAR Vestjylland (B) Rådet godkendte den 27. november de fire overordnede strategiske fokusområder. På mødet var der enkelte bemærkninger til de underordnede fokusområder. Disse er nu indarbejdet i strategien i samarbejde med Formandskabet. Rådet skal foretage den endelige godkendelse af den samlede strategi. Sekretariatet indstiller, at: den samlede strategi godkendes Strategien lægges på Rådets hjemmeside Rådets medlemmer kan bruge strategien til orientering i eget bagland Rådet har godkendt nedenstående overordnede fokusområder: Tilstrækkelig, tilgængelig og kvalificeret arbejdskraft Et mangfoldigt vestjysk arbejdsmarked Værdiskabende samarbejde Viden og videndeling Strategien er i udbygget med følgende konkrete underfokusområder tilrettet efter bemærkningerne på seneste Rådsmøde: Tilstrækkelig, tilgængelig og kvalificeret arbejdskraft RAR vil være med til at sikre kompetent arbejdskraft til de vestjyske virksomheder RAR vil understøtte andre aktører i at levere gode indsatser til gavn for arbejdsmarkedet RAR vil sikre koordineringen af voksen- og efteruddannelsesindsatsen RAR vil understøtte kvalificering på alle niveauer for at kunne sikre effektive match nu og i fremtiden eksempelvis arbejde for flere lære- og praktikpladser Et mangfoldigt vestjysk arbejdsmarked 5

6 RAR vil bidrage til, at flere mennesker med handicap opnår og fastholder en plads på det vestjyske arbejdsmarked RAR vil arbejde for at socialt udsatte og andre med problemer udover ledighed integreres på arbejdsmarkedet RAR vil bringe det arbejdskraftpotentiale, der er i bl.a. flygtninge og indvandrere i spil Værdiskabende samarbejde RAR vil være katalysator for samarbejde på tværs af kommuner, virksomheder, organisationer og øvrige RAR områder RAR vil arbejde for flere fælles løsninger i beskæftigelsesindsatsen RAR vil medvirke til sammenhæng mellem de tre politikområder beskæftigelse, erhverv og uddannelse og understøtte lokalt funderet arbejde Viden og videndeling RAR vil arbejde nysgerrigt og undersøgende for at øge den samlede viden i Rådet for på den måde at kunne sprede den viden RAR vil følge udviklingen på arbejdsmarkedet og spotte mulige udfordringer nu og på længere sigt RAR vil formidle viden om både udbuds- og efterspørgsel af arbejdskraft enkelt og overskueligt RAR vil have fokus på best practice i beskæftigelsesindsatsen og således bringe alle gode kompetencer i spil Der lægges op til, at Rådet godkender strategien som den forelægger. Når strategien er godkendt, indstilles det, at strategien lægges på Rådets hjemmeside, og at Rådets medlemmer anvender strategien til orientering i eget bagland Strategi RAR Vestjylland Opfølgning RAR aktiviteter og årsplan (D) Som et fast punkt på dagsordenen følger Rådet op på aktiviteter afholdt siden sidste Rådsmøde samt ser på den kommende periode for RAR. Sekretariatet indstiller, at Rådet følger op på afholdte aktiviteter drøfter emner til kommende møder Som et fast punkt på dagsordenen vil der være mulighed for at følge op på afholdte aktiviteter siden sidst. Ligeledes vil der være mulighed for at drøfte ønsker til temaer, dagsordenspunkter m.m. i den kommende tid. Aktiviteter siden sidst: 6

7 Møde med repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, der tilbyder efter- og videreuddannelse. Konstituerende møde i Koordinationsforum Oversigt over RAR initiativer og aktiviteter Årshjul Kommunikation fra RAR (B) Formandskabet har ønsket en drøftelse af kommunikation fra Rådet. På den baggrund har sekretariatet udarbejdet et kommunikationsnotat, som Formandskabet har behandlet med henblik på videre drøftelse i Rådet. Sekretariatet indstiller, at Rådet: Godkender at kommunikationsnotatet som et baggrundsnotat for Rådets fremadrettede arbejde med kommunikation Igangsætter et elektronisk nyhedsbrev med det samme For at tage hul på en bedre håndtering af kommunikation, har sekretariatet udarbejdet vedlagte notat, der har været drøftet i Formandskabet. Formandskabet ønskede, at Rådet skal kommunikere mere klart. Notatet udelukkende at betragte som et input til arbejdet med kommunikation. Notatet beskriver nogle af de tanker, som sekretariatet og Formandskabet har gjort sig. Kernen i denne sag er, at en tydeligere kommunikation skal bidrage til, at Rådets profil og strategi træder tydeligere frem i Vestjylland. Kommunikationen skal være åben, ærlig og engageret. Ligesom den skal være målrettet, fagligt dokumenteret og nem at gå til. Som et vigtigt led i kommunikationen, skal Rådet træffe gode beslutninger. Det kræver gode indstillinger. Der skal i indstillingerne være fokus på, hvorvidt Rådet skal agere reaktivt eller proaktivt, og hvorvidt Rådet skal reagere rundt eller skarpt. Siden seneste Rådsmøde er det blevet muligt for Rådet at udgive elektroniske nyhedsbreve. Denne type nyhedsbreve er velegnede til enkeltstående eller få nyheder, der kan sendes ud, når de opstår. Sekretariatet lægger op til, at Rådet beslutter, at man med det samme igangsætter disse nyhedsbreve som et forsøg. Ønsker Rådet sidenhen en anden form for nyhedsbrev eksempelvis nyhedsbreve, der udkommer på faste tidspunkter med en samling af nyheder fra RAR til kerneinteressenterne kan emnet tages op igen. Denne type nyhedsbreve kræver mere arbejde ift. opsætning og layout Kommunikationsnotat Pressemeddelelser m.m. siden sidst kan ses på Rådets hjemmeside: 7

8 3. Tilstrækkelig, tilgængelig og kvalificeret arbejdskraft Henvendelse fra uddannelsesinstitutioner om optag af kurser på Positivlisten (B) På mødet den 27. november besluttede RAR at bede om en nærmere belysning af muligheden for at eventuelt at optage fagrettede danskkurser og Grundforløb 2 på den regionale positivliste fra 1. april Forslaget kom fra en bred kreds af VEUinstitutioner i Midtjylland. Til mødet anbefalede sekretariatet ikke at optage kurserne på positivlisten. Dette tog afsæt i de særlige vilkår og regler for, hvad de afsatte midler til den regionale positivliste kan finde anvendelse til - nemlig med fokus på korte erhvervsrettede kurser. På Rådsmødet blev der rejst en bredere drøftelse. Herunder blev rejst en række forskellige relevante problemstillinger, som dels handlede om en gruppe personers manglende danskkundskaber, og dels at der på en række erhvervsuddannelser er svigtende søgning fra unge, hvorfor det måske kunne være fremmende for optaget på uddannelserne, at (udvalgte) grundforløb blev optaget på positivlisten. Samtidig indgik i drøftelserne, at der måske kunne være andre veje, der var relevante, således at det ikke alene er et spørgsmål om netop positivlistepuljen. Her erindres om, at der generelt i beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter er en meget bred adgang til at bevilge opkvalificeringer og kurser, idet Rådets positivliste alene er et specifikt instrument målrettet netop korte erhvervsrettede kurser. Siden RAR møderne har sekretariatet været i kontakt med en række forskellige fagpersoner til yderligere belysning af en række spørgsmål. I den nedenfor givne sagsfremstilling kan ses mere udførligt, hvilke overvejelser, der her er tale om. Som det ses i de givne indstillinger, fastholdes de oprindelige indstillinger, da de ønskede yderligere kurser fortsat vurderes at ligge uden for hvad, der vil være muligt indenfor rammerne af netop dette instrument. Til gengæld peges på andre muligheder nedenfor. Det indstilles, at fagunderstøttende dansk som AMU, optages på den regionale positivliste inden for de brancher/fagområder, som RAR prioriterer til listen. dansk for udlændinge/dansk som andetsprog, FVU-undervisning m.v. ikke optages på positivlisten. at Grundforløb 2 ikke optages på den regionale positivliste. Udlændinge med ret til ophold i Danmark har ret til sammenlagt 3 års danskundervisning inden for 5 år. Det er typisk det lokale sprogcenter, der tilbyder undervisningen. I jobcentrene har man dog specielt udfordringer med ledige, hvis ret til danskundervisning er udløbet, og hvis danskfærdigheder ikke er tilstrækkelige på det danske arbejdsmarked. De kan tilbydes forskellige former for danskundervisning i en jobplan. 8

9 AMU-kurser, fagunderstøttende dansk. Der kræves et vist forudgående niveau i dansk for at kunne følge undervisningen. Jobcentrene kan give tilbuddet i en individuel jobplan. FVU-start og FVU-læsning. Dette er tilbud til voksne med dansk som andetsprog, som er rettet mod begynderniveau. Der er fokus på mundtlige færdigheder og forberedelse til at kunne deltage i Dansk som andetsprog i almen voksenundervisning (AVU) og på AMU. Jobcentrene kan give tilbud i en individuel jobplan. Dansk som andetsprog udbydes af sprogskolerne og er danskundervisning, der f.eks. kan følges af udlændinge med ret til danskundervisning. Deltagerne visiteres ind på relevant niveau. Jobcentrene kan give tilbud om dansk som andetsprog i en jobplan, hvis den lediges ret til danskundervisning er udløbet. Kurserne strækker sig typisk over en længere periode med et antal undervisningstimer om ugen afhængigt af en individuel vurdering af den lediges behov. I forhold til at optage danskundervisning på positivlisten for den regionale uddannelsespulje, er der allerede gode erfaringer med at indlægge fagunderstøttende dansk, AMU, ind i forløb sammensat af flere kurser, der retter sig specifikt mod brancher og fag, som RAR har prioriteret til positivlisten. Den fagunderstøttende danskundervisning betragtes her som rettet mod konkrete jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Disse kurser indstilles derfor til positivlisten. Med hensyn til FVU-tilbud og dansk som andetsprog, AVU, vil kurserne ikke være konkret erhvervsrettede, men må snarere anses for at være almen og grundlæggende opkvalificering på linje med dansk, matematik, engelsk m.v., som ikke optages på positivlisterne. Disse kurser indstilles derfor ikke til positivlisten. Grundforløb 2 Grundforløb 2 er første del af en erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Det kan vare fra 0 til 20 uger afhængigt af den voksnes erhvervserfaring. GF 2 går forud for Hovedforløbet i en erhvervsuddannelse, som består både af skoleundervisning og praktik, som regel med en uddannelsesaftale med en virksomhed. Begrundelsen for ikke at indstille GF2 til den regionale positivliste er, at det ikke falder inden for de rammer og intentioner, der ligger i ordningen, da grundforløb 2 er en del af en erhvervsuddannelse og dermed retter sig mod at fortsætte i en erhvervsuddannelse og ikke mod at få ledige ind i jobåbninger på kort sigt. I forhold til den regionale uddannelsespulje fremgår det af bekendtgørelsen herom 1, stk. 2, at formålet med den regionale uddannelsespulje er, at give mulighed for, at flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb specifikt inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder. Den statslige refusion til jobcentret er på 80%, hvis et kursus/forløb findes på positivlisten, dog kun for ledige dagpengemodtagere. For jobcentret er refusionen på 9

10 tilbud til kontanthjælpsmodtagere om opkvalificering i det ordinære voksenefteruddannelsessystem på 50%. Jobcentrene har dog altid mulighed for at bevilge et grundforløb 2 på en jobplan for den ledige, men refusionen er lavere end refusionen fra den regionale uddannelsespulje. Grundforløb 2 kan gives som tilbud i en individuel jobplan til ledige, og nogle jobcentre bevilger dette efter en konkret, individuel vurdering. For eksempel har nogle jobcentre gode erfaringer med at bevilge grundforløbet, da en arbejdsgiver lettere kan motiveres til at indgå uddannelsesaftale med en ledig, hvis den ledige har afsluttet GF2. Denne model benyttes f.eks. til at få ledige ind i voksenlærlingeforløb. Den statslige refusion til jobcentret er på 50% for vejlednings- og opkvalificeringstilbud i det ordinære voksen- og efteruddannelsessystem. Refusionen dækker både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Der træder dog nye regler i kraft pr 1. juli 2019, som betyder, at refusionen bortfalder. Andre veje til erhvervsuddannelse for voksne i de beskæftigelsespolitiske ordninger: For jobcentrene er der andre veje til at understøtte ledige i at opnå en erhvervsuddannelse, dog er nogle af ordningerne forbeholdt dagpengemodtagere. Voksenlærlingeordning for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Arbejdsgiver får tilskud i praktikperioder fra jobcentret. Lærling får mindsteløn på det pågældende faglige område. Realkompetencevurdering, RKV, kan gives som tilbud i en jobplan og kan afdække meritmuligheder til forkortning af uddannelsesforløb. En mulighed for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der skønnes at have væsentlig erhvervserfaring og evt. formel uddannelseserfaring, typisk AMU kurser. Uddannelsesløft er en ordning, der er forbeholdt dagpengemodtagere. Ledige, der kan få tilstrækkelig merit, kan gennemføre erhvervsuddannelse for voksne, EUV, på forkortet tid og overvejende inden for dagpengeperioden og med dagpenge som forsørgelsesgrundlag Henvendelse fra uddannelsesinstitutioner Henvendelse fra Danske Anlægsgartnere ift. positivlisten (B) Sekretariatet har modtaget en forespørgsel fra Danske Anlægsgartnere om at optage kurser rettet mod anlægsgartnerbranchen på positivlisten for den regionale uddannelsespulje. Sekretariatet indstiller, at Rådet 10

11 prioriterer anlægsgartner som én af stillingsbetegnelserne til positivlisten og beder den regionale dialoggruppe, herunder jobcentrene, drøfte mulighederne for at etablere koordinerede forløb, gerne i samarbejde med arbejdsgivere. svarer Danske Anlægsgartnere, at man vil prioritere kurser på den regionale positivliste målrettet anlægsgartnerfunktioner anmoder sekretariatet om at varetage en videre drøftelse med arbejdsgivere/danske Anlægsgartnere med henblik på at udbygge samarbejdet Danske Anlægsgartnere har den 3. december 2018 sendt en forespørgsel til RAR (se bilag) og opfordret til, at Rådet overvejer mulighederne for at sætte kurser på positivlisten for den regionale uddannelsespulje inden for anlægsgartnerbranchen. Begrundelsen er, at branchen oplever vækst og problemer med at få kvalificeret arbejdskraft. Danske Anlægsgartnere har spurgt anlægsvirksomheder, som har tilkendegivet, at de har akut mangel på arbejdskraft 4 virksomheder i Vestjylland har svaret, at de akut mangler arbejdskraft. Branchen peger endvidere på en stærk nedgang i anvendelsen af efteruddannelseskurser til branchen. Stillingsbetegnelsen anlægsgartner er i Vestjylland i kategorien mangel. (tabel 1.) På den nuværende positivliste for den regionale uddannelsespulje har RAR prioriteret nogle få kurser, som kan anvendes til anlægsgartnerbranchen. Kurserne er placeret under Bygge- og anlæg, men kan anvendes inden for flere brancher. Eksempler på kurser er Betjening af minigravere og minilæssere og Anvendelse af bygge- og anlægstegninger. Der findes en lang række AMU-kurser, som er mere specifikt rettet mod beplantning og jord/flise/brolægningsarbejde. Tabel 1 viser, at der historisk i 2. halvår 2018 været mindre gode jobmuligheder for anlægsgartnere i både Nord-, Øst- og Vestjylland. I et enkelt halvår, 2017, har der været rekrutteringsproblemer i Vestjylland. Tabel 1 Historisk status for anlægsgartner i arbejdsmarkedsbalancen 1. halvår halvår

12 Danske anlægsgartnere er bekymrede for den fremtidige rekrutteringssituation og understreger, at der er behov for at opkvalificere fra ufaglært til faglært niveau. Branchen ser også opkvalificering af ledige som en del af løsningen. Det indstilles derfor, at RAR optager kurser på positivlisten inden for anlægsgartnerområdet, og at muligheden for at etablere koordinerede forløb, gerne i samarbejde med arbejdsgivere, drøftes i den regionale dialoggruppe Henvendelse fra Danske Anlægsgartnere Godkendelse af stillingsbetegnelser til Positivlisten (B) (oplæg) RAR skal inden 1. april 2019 udarbejde og godkende en ny positivliste med kurser, der kan få tilskud fra den regionale uddannelsespulje. RAR skal derfor beslutte, hvilke stillingsbetegnelser, der skal lægges til grund for prioritering af kurser til listen. Kurserne skal være erhvervsrettede og korte, og rette sig mod områder, hvor der er mangel og/eller inden for de næste 6 måneder skønnes at være mange jobåbninger, som er relevante for ledige. Den nye rekrutteringssurvey har sammen med analysegrundlaget dannet baggrund for indstillingerne. BER har henvendt sig med et brev til RAR ene, hvor der blandt andet gøres opmærksom på, at den nye rekrutteringssurvey af BER vurderes til at give et mere fyldestgørende billede af rekrutteringssituationen. Brevet fra BER er med som bilag til denne sag. Sekretariatet vil give en kort mundtlig introduktion til den nye rekrutteringssurvey på mødet. Sekretariatet indstiller, at Rådet godkender følgende stillingsbetegnelser: Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelse Balancekategori Beslægtede stillingsbetegnelser Akademisk arbejde akademisk arbejde Bygge og anlæg anlægsstruktør mangel Bygge og anlæg brolægger mangel Bygge og anlæg bygningskonstruktør mangel Bygge og anlæg elektriker omfattende Bygge og anlæg maskinfører Paradoks Bygge og anlæg murer mangel Bygge og anlæg specialarbejder, jord og beton mangel Bygge og anlæg specialarbejder, kloak mangel Bygge og anlæg tømrer omfattende Bygningssnedker Bygge og anlæg vvs-montør omfattende Design, formgivning og grafisk arbejde teknisk designer mangel Hotel, restauration, køkken, kantine tjener Paradoks Serveringsmedarbejder Industriel produktion fabriksarbejder Paradoks Industriel produktion industrilakerer mangel Industriel produktion maskinoperatør mangel It og teleteknik programmør og systemudvikler omfattende Jern, metal og auto CNC-operatør mangel Jern, metal og auto køletekniker mangel Entreprenør-, lastvogns- og Jern, metal og auto mekaniker mangel maskinmekaniker 12

13 Jern, metal og auto smed mangel Klejnsmed Jern, metal og auto svejser mangel Kontor, administration, regnskab og finans kontormedhjælper mangel Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje anlægsgartner mangel Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje gartneriarbejder Paradoks Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje landbrugsmedhjælper Paradoks Nærings- og nydelsesmiddel bager mangel Bagermester, fabriksbager Salg, indkøb og markedsføring butiksassistent mangel Salg, indkøb og markedsføring salgskonsulent mangel Sundhed, omsorg og personlig pleje social- og sundhedsassistent, omfattende plejehjemsmedhjælper og omsorgsmedhjælper Træ, møbel, glas og keramik maskinsnedker mangel Sekretariatet har udarbejdet et analysegrundlag, som kan danne udgangspunkt for Rådets prioritering af uddannelsespuljen. Analysegrundlaget består af en ny arbejdsmarkedsbalance og et notat, der beskriver aktuelle udviklingstræk på det vestjyske arbejdsmarked samt brancher med særlige rekrutteringsudfordringer. Herunder ses processen for tilblivelse af positivlisten gældende fra 1. marts 2019: Datagrundlag Arbejdsmarkedsbalance, analysegrundlag og supplerende analyser og data. December 2018 RAR møde Rådet drøfter og beslutter liste over stillingsbetegnelser hvor der forventes at blive mangel på arbejdskraft. Januar 2019 Møde i dialoggruppe Kompetencebehov p.b.a. prioriterede stillingsbetegnelser. Januar 2019 Høringsfase Indmelding af konkrete kurser. Februar 2019 RAR møde Beslutning om positivliste p.b.a. kritierier. Marts 2019 Der er fortsat en lang række fagområder, hvor virksomhederne i større eller mindre udstrækning melder om problemer med at rekruttere arbejdskraft. Det er disse erhvervsgrupper og stillingsbetegnelser, der er taget udgangspunkt i med forslaget til prioritering. Som tidligere ses de fleste rekrutteringsproblemer i bygge- og anlæg samt i industrien. Det er generelt faglært arbejdskraft, der er knaphed på. Dertil kommer fagområder inden for Handel, Hotel og restauration m.fl. Indenfor erhvervsgruppen Akademisk arbejde er der ikke udpeget specifikke 13

14 stillingsbetegnelser, men RAR har tidligere ønske at tilgodese specifikke akademiske kompetencer som bl.a. it og projektledelse. Indenfor kontorområdet/ offentlig administration, hvor udflytningen af skattestyrelser skaber en del jobomsætning og dermed mange jobåbninger er listen er i indstillingen suppleret med en enkelt stillingsbetegnelse. Der ikke er rekrutteringsproblemer, men der kan forventes en del efterspørgsel, og det skønnes, at ledige vil kunne komme i betragtning. Det gælder f.eks. inden for forskellige grene af offentlig administration. I indstillingerne er der endvidere lagt vægt på RAR s nuværende og forventede fokusbrancher, kan få et tydeligt aftryk på positivlisten, hvis opkvalificering er en relevant indsats. Det betyder, at bygge og anlæg, industri social- og sundhed, landbrug, hotel- og restauration, salg og transport er repræsenteret på listen. Oversigten herunder redegør for de kriterier og skøn, der ligger til grund for indstillingerne. Kriterier Stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft Grundlag (data og skøn) Data: Stillingsbetegnelser, hvor der i den seneste arbejdsmarkedsbalance er registreret omfattende mangel, mangel eller paradoksproblemer samt RARs strategiske indsatser inden for mangelområder Skøn: Omfang af mangel. Enkelte stillingsbetegnelser er så uspecifikke, at det kan være vanskeligt, at identificere hvilke former for opkvalificering, der er relevant. Sekretariatet har så vidt muligt indhentet supplerende viden, hvorefter der er foretaget en vurdering af, om stillingsbetegnelsen medtages i indstillingen til RAR. Stillingsbetegnelser med forventning om mange jobåbninger på kort sigt (6 måneder) Data: Omfang af jobomsætning, jobopslag, andre analyser og prognoser samt RARs strategiske indsatser inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder Skøn: Omfang af kommende jobåbninger Høj volumen Data: Omfanget af forgæves rekrutteringer, antal ledige i arbejdskraftreserven, der har potentiale til opkvalificering, antal beskæftigede på området Skøn: Er det sandsynligt, at der vil være ledige i målgruppen og mange jobåbninger? Korte, erhvervsrettede kurser kan afhjælpe mangel/ kvalificere ledige til jobåbninger Data: Skøn: Er der erfaring for, at f.eks. ufaglærte ledige med en kortvarig opkvalificering kan aflaste faglærte med opgaverne? 14

15 Der er et potentiale for, at virksomheder vil indgå i et samarbejde med jobcentre og andre om at rekruttere arbejdskraft. Er der erfaring for, at et kort kursus løse problemet, eller bunder det snarere i andre barrierer end manglende kompetencer? F.eks. arbejdstider, transportmuligheder, jobbets attraktivitet m.v.? Er det realistisk, at ledige med et kort kursus kan opnå den fornødne kompetence? Data: Skøn: F.eks. at en aktør, en branche, en virksomhed angiver, at man ønsker eller er i gang med et konkret initiativ, som skal afhjælpe mangel på arbejdskraft, og som er i tråd med RAR s strategi Rekrutteringssurvey Brev fra BER til Rar vedr. rekruttering Analysegrundlag Velfærdsanalyse (B) Rapporten om, behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland, blev offentliggjort d. 22. november 2018, og RAR orienteres hermed om resultaterne. Sekretariatet indstiller, at Rådet beslutter at Analysen, i samspil med egen data, inddrages i processen omkring positivlisten til den regionale uddannelsespulje. Analysen indgår som baggrundsinput til processerne om valg og udpegning af kommende branchenedslag (RAR VEU). starte en dialog gennem sekretariatet med udvalgte aktører om, hvorvidt analysen giver yderligere anledning til et større fokus på bestemte faggrupper, og at der i dialogen drøftes mulige tiltag udover drøftelser om de særlige branchenedslag. I 2012 blev der gennemført en analyse af behovet for velfærdsuddannede i Region Midtjylland fremmod Siden 2012 er der sket ændringer i både de rammebetingelser og udviklingstendenser, der påvirker udbuddet og efterspørgslen efter de enkelte faggrupper. Derfor blev der set et behov for at gennemføre en ny analyse af behovet for velfærdsuddannede fremmod Formålet med at udarbejde en ny analyse er at få et opdateret vidensgrundlag omkring, de offentlige arbejdsgiveres muligheder for at kunne rekruttere den nødvendige arbejdskraft i fremtiden. Analysen blev udarbejdet af COWI, i samarbejde med en styregruppe bestående af bl.a. KKR Midtjylland, Region Midtjylland, SOSU skolerne, VIA og AMK Midt-Nord. RAR Øst- og Vestjylland bidrog hver, efter aftale med formandskaberne, med kr., og var i styregruppen undervejs repræsenteret af AMK Midt-Nords arbejdsmarkedsdirektør, Karl Schmidt. Nedenstående tabel giver et samlet billede af den rekrutteringssituation, der forventes i Region Midtjylland i fremtiden, samt hvilke scenarier, det er, der resulterer i faggruppernes forventede rekrutteringssituation. Analysens bud på faggruppernes forventede rekrutteringssituation er fremkommet gennem flere tekniske fremskrivninger. Disse fremskrivninger er baseret på kendt og målbar viden dog med udgangspunkt i forskellige antagelser om, hvordan enten efterspørgslen 15

16 eller udbuddet vil udvikle sig. Med baggrund heri vil man også kunne se, at der er forskellige bud på, hvordan en enkelt faggruppes rekrutteringssituation forventes at blive i de kommende år alt efter, hvilke antagelser der gøres om udviklingen. Tabel 1: Samlet overblik over den forventede rekrutteringssituation i de kommende år fordelt på faggrupper. Tabellen kan findes på hhv. side 4 i analysens pixi-udgave, og side 15 i analysens rapport. Faggruppe Stor risiko for Risiko for rekrutteringsproblemer Risiko for overskud rekrutteringsproblemer og mangel og mangel Bioanalytikere X (Vægtet scenarie) X (Historisk scenarie) Ergoterapeuter X (Vægtet og historisk) Ernæring og Sundhed X (Historisk scenarie) X (Vægtet scenarie) Fysioterapeuter X (Historisk scenarie) X (Vægtet scenarie) Hospitalsserviceassistent X (Vægtet og historisk) Jordmødre X (Historisk scenarie) X (Behovsscenarie) X (Vægtet scenarie) Lægesekretær X (Vægtet og historisk) Radiograf X (Vægtet og historisk) Social- og sundhedshjælper X (Vægtet og historisk) Social- og sundhedsassistent X (Vægtet og historisk) Socialrådgivere X (Historisk scenarie) X (Vægtet scenarie) Sygeplejesker X (Vægtet og historisk) Folkeskolelærer X (Vægtet scenarie) X (Historisk og behov) Pædagogiske assistenter X (Historisk, vægtet og behov) Pædagoger X (Vægtet og historisk) X (Behovsscenarie) I analysen er der taget højde for, at der kan være forskel på rekrutteringssituationen i henholdsvis i Østjylland og Vestjylland. Derfor er der gennemført fremskrivninger for begge områder i analysen oftest med det resultat, at rekrutteringssituationen (risiko for mangel) er mere fremtrædende i Østjylland, eller opstår tidligere. Link: Behovet for velfærdsuddannede - pixi udgave Link: Behovet for velfærdsuddannede - hele rapporten Status initiativer mangel og rekruttering (D) Sekretariatet har opdateret oversigten over nogle af de aktiviteter, som jobcentre eller andre aktører har sat i gang for at afhjælpe og forebygge mangel på arbejdskraft. Oversigten er ikke udtømmende, idet sekretariatet har indsamlet oplysningerne dels gennem den løbende kontakt med jobcentrene, dels ved at samle informationer op, der er afgivet på f.eks. netværksmøder eller i medierne. Oversigten ajourføres løbende til Rådets møder. Sekretariatet indstiller, at Rådet: - tager orienteringen til efterretning - vurderer, om der er særlige initiativer, der ønskes uddybet og eventuelt markedsført Oversigten har til formål at give et indtryk af, hvordan Rådets udmeldinger om rekrutteringsproblemer og mangel på arbejdskraft bliver omsat til konkrete initiativer. En stor del af initiativerne falder indenfor brancherne, Social og sundhed, Industri og Transport. 16

17 Oversigten indeholder både nye initiativer og opdateringer kendte projekter. Nyt: Flaskehalsprojektet og SOSU Herning har samarbejdet om et forløb mod SOSU området med 11 introducerende kurser. Der er 14 deltagere på holdet. Opdatering: Små jobs om rekrutteringsstrategi : Struer har inviteret virksomheder med ind i sin Code of care Taskforce. Virksomhederne har været med til at diskutere følgende strategi: Fokus på opgaver frem for stillingsbetegnelser. Rekrutteringsbasen skelner ikke mellem ydelsesgrupper - der er udelukkende fokus på match mellem virksomhed og potentiel medarbejder. Profilkort fremfor klassisk CV. Projektet var med som case på seneste Rådsdagsorden Overblik: Initiativer mangel på arbejdskraft Rådets analyser (D) (oplæg) Rådet har i efteråret besluttet at igangsætte en analyse, som belyser arbejdskraft- og kompetencebehov inden for Bygge og anlæg, Industri, Det merkantile område samt digitalisering og it-kompetencer. Den samlede analyse fra Rambøll ligger nu klar. Sekretariatet vil på mødet give en mundtlig orientering om resultater og anbefalinger. Sekretariatet indstiller, at: Rådet drøfter resultater og anbefalinger Analyserne indgår i udpegningen af branchenedslag for 2019 i pkt RAR Vestjylland valgte at pulje midlerne med RAR Nordjylland og RAR Østjylland for at skabe økonomi til en mere omfattende analyse. Grundlaget for at netop disse brancher var udpeget til analysen var med et sigte på, at det var brede brancheperspektiver, og at opkvalificering af arbejdsstyrken er en væsentlig del af løsningen på mangel på arbejdskraft. Foruden at levere anbefalinger til initiativer, afdækker analysen for Bygge og anlæg, Industri og det merkantile område: - Aktørsamarbejdet i Vestjylland om eftervidereuddannelse - Kompetencebehov med forventninger om udbud og efterspørgsel - Hvilken opkvalificering, der er gået forud for, at ledige har fået job i brancherne - For digitalisering og it-kompetencer: En sammenfatning af eksisterende viden om kompetencer og uddannelsesbehov Inden rapporten offentliggøres orienteres beskæftigelsesministeren om analysen. Anbefalinger til RAR-VEU indsatsen 17

18 RAR kan spille en central rolle i at etablere eller udbygge eksisterende samarbejdsplatforme, sådan at der skabes gode vilkår for samarbejde om opkvalificering. RAR skal prioritere information og kontakt til ledelse og politisk hold for at udbygge og understøtte relationer. Ligeledes peger analysen på en manglende regional strategi for udvikling og samarbejde om VEU-indsatsen, er en barriere for et styrket VEU. Det anbefales at RAR styrker og profilere Rådets VEU-strategi i samarbejde med relevante aktører. Der kan også med fordel udvikles projektmodeller for brancheområdernes indsatser, som understøtter den koordinerende VEU-indsats. Det anbefales at RAR i samspil med alle relevante aktører danner rammen for udarbejdelsen af en fælles regional strategi, som forankrer viden arbejdskraft- og kompetencebehov i Vestjylland. Analysen peger på at der i høj grad er tilstrækkeligt VEU udbud inden for brancherne, men at virksomhedernes muligheder for at gøre mere brug af VEU hænger sammen med et informationsunderskud, da virksomhederne ikke har kendskab til VEUudbuddet. RAR kan derfor med fordel etablere eller udbygge eksisterende samarbejde som målretter virksomhedernes viden om mulighederne i VEU. RAR kan samarbejde med jobcentre, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer om at forbedre tilgængeligheden om VEU for virksomheder og beskæftigede. Det kan være særligt målrettet informationsmateriale til vestjyske SMV er. Konkret kan det være workshops med personer som har den virksomhedsopsøgende kontakt, om hvordan man skaber kursusindhold som målrettes virksomhedernes behov, hvordan der skabes gennemsigtighed overfor virksomhederne om kompensation for VEUgodtgørelse eller brug af kompetencegivende fonde. Markedsføring, synlighed og viden vil være centralt for prioritering af VEU-indsatsen i Vestjylland. Der er et behov for at sikre viden om mismatch mellem udbud og efterspørgslen efter arbejdskraft- og kompetencebehov. Her kan Rådenes nye hjemmesider spille en rolle. Følgende præsenterer væsentlige resultater fra analysen i Vestjylland. Samarbejde om opkvalificering - Kortlægning af aktørsamarbejdet om opkvalificering mellem jobcentre, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer viser at det eksisterende samarbejde i høj grad bidrager til mere relevante VEU-udbud. Ligeledes vurderer de samme aktører i Vestjylland, at der er styrket potentiale ved et tættere samarbejde end det i forvejen eksisterende. - Blandt aktørerne vurderes det, at en fælles forståelse om vigtigheden af VEU, fokus på ledelsesmæssige side samt aktiviteter der understøtter relationer mellem aktørerne, vil være drivkræfter som understøtter en koordineret opkvalificeringsindsats. 18

19 - Det hindrer en koordineret opkvalificeringsindsats, at der er manglende viden om mismatch mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Aktørerne i Vestjylland vurderer ligeledes at en manglende regional strategi, der understøtter aktuelle og fremtidige kompetencebehov, er en barriere for en koordineret opkvalificeringsindsats. For at jobcentre og faglige organisationer prioriterer indsatsen overfor ledige i Vestjylland, er den største drivkræft at der løbende indsamling vejledning og information om VEU samt at VEU fra politisk og ledelsesmæssig side anskues om virkningsfuld for at få ledige i beskæftigelse. Inden for de udpegede brancher i analysen, vurderer størstedelen af virksomhederne at de ikke ved om det eksisterende samarbejde mellem jobcentre, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer bidrager til et mere relevant VEUudbud. Omvendt vurderer virksomhederne at et tættere samarbejde mellem aktørerne vil give et mere relevant VEU udbud. Det er særligt virksomheder inden for det merkantile område i Vestjylland som ikke ved om aktørsamarbejdet bidrager til et mere relevant VEU-udbud. Den manglende viden og virksomhedernes brug af VEU understreges ved at 67 pct. af de adspurgte virksomheder i Vestjylland ikke har en strategi som understøtter medarbejdernes brug af VEU. Store virksomheder vurderer i højere grad at aktørsamarbejdet bidrager til et mere relevant VEU-udbud, ligesom flere større virksomheder har en strategi for VEU. En stor andel af virksomhederne ved ikke hvad der skal understøtte en prioriteret brug af VEU for deres medarbejdere. Omvendt er det afgørende for virksomhederne at indholdet af kurserne er målrettet virksomhedens behov, både i forhold til kompetencebehov men også fleksibel tilrettelæggelse af undervisning. Fremtidig beskæftigelse og efterspørgsel efter arbejdskraft - Frem mod slutningen af 2019, forventes beskæftigelsen inden for de analyserede brancheområder, antalsmæssigt at stige mest inden for det merkantile område i Vestjylland. I industrien og i bygge og anlæg forventes der omtrent samme antalsmæssige stigning. Samlet set forventes der i alt beskæftigelsestilvækst på personer inden for brancherne ultimo i Samme periode forventes den samlede ledighed at falde med ca. 440 personer i Vestjylland. Den netop offentliggjorde rekrutteringssurvey, viser også at netop disse brancher også har de højeste forgæves rekrutteringsrater i Vestjylland. Efterspørgsel efter kompetencer Bygge og anlæg - 94 pct. af de vestjyske jobcentre, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer vurderer at VEU-udbuddet giver voksne de kompetencer som 19

20 virksomhederne efterspørger inden for Bygge og anlæg. Modsat vurderer kun 12 pct. af adspurgte bygge- og anlægsvirksomheder i Vestjylland det samme. - For aktørerne som vurderer at VEU-udbuddet ikke matcher virksomhedernes efterspørgsel, vurderes det at der mangler kurser målrettet mod redskabs- og tekniske kompetencer. Størstedelen af de adspurgte bygge- og anlægsvirksomheder vurderer, at der mangler kurser målrettet mod tekniske kompetencer, såsom færdigheder i vedligeholdelse af maskiner, installationer mv. 10 pct. af de adspurgte virksomheder i bygge- og anlægsbranchen vurderer at det eksisterende VEU-udbud giver voksne de kompetencer som virksomhedernes efterspørger. - Opkvalificering er også et virkningsfuldt redskab for lediges vej i beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen i Vestjylland. 63 pct. af de ledige som deltog i et aktivt tilbud i 2017, benyttede sig af opkvalificering forud for beskæftigelse. I Vestjylland kommer der flest ledige ind i bygge- og anlægsbranchen fra branchen rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Industri - 89 pct. af de adspurgte vestjyske jobcentre, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer vurderer at VEU-udbuddet giver voksne de kompetencer som virksomhederne efterspørger inden for Industrien. 13 pct. af de adspurgte industrivirksomheder vurderer at VEU-udbuddet giver virksomhederne de kompetencer som efterspørges. For industrien gør det sig særligt gældende at leverandørkurser er mest udbredt, grundet specialiserede behov. - For aktørerne som vurderer at VEU-udbuddet ikke matcher virksomhedernes efterspørgsel, vurderes det at der mangler kurser målrettet mod basale-, redskabs- og tekniske kompetencer pct. af de ledige som deltog i et aktivt tilbud, benyttede sig af opkvalificering forud for beskæftigelse i industrien i Vestjylland. - I Vestjylland kommer der flest ledige ind i industrien fra branchen rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, men ledige med tidligere fra handelsbranchen får også ofte job i industrien. Det merkantile område - 85 pct. af de adspurgte vestjyske jobcentre, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer vurderer at VEU-udbuddet giver voksne de kompetencer som virksomhederne efterspørger inden for det merkantile område. 22 pct. af virksomheder inden for det merkantile område vurderer at det eksisterende VEU-udbud giver voksne de kompetencer som virksomhederne efterspørger. - For aktørerne som vurderer at VEU-udbuddet ikke matcher virksomhedernes efterspørgsel, vurderes det at der mangler kurser målrettet mod basale-, socialeog tekniske kompetencer pct. af de ledige som havde et aktivt tilbud, benyttede sig af opkvalificering forud for beskæftigelse inden for det merkantile område i Vestjylland. 20

21 - I Vestjylland kommer der flest ledige ind i den merkantile branche fra branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed. Digitalisering og IT-kompetencer - 77 pct. af de adspurgte vestjyske jobcentre, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer vurderer at VEU-udbuddet giver voksne de kompetencer som virksomhederne efterspørger inden for digitalisering. - For aktørerne som vurderer at VEU-udbuddet ikke matcher virksomhedernes efterspørgsel, vurderes det at der mangler kurser målrettet mod redskabs-, sociale- og tekniske kompetencer. Øvrige viser øvrige analyser også at midtjyske industrivirksomheder såvel som alle private erhverv har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister. I Vestjylland vendes it-specialisters kompetencer primært til konstruktion, såsom vedligeholdelse og udvikling af software. - Hyppigst anvendte IT-kurser i Vestjylland på tværs af brancherne er i høj grad kurser som er målrettet håndtering og anvendelse af regneark. I bygge og anlægsbranchen er det kvalitetssikring og dokumentation i bygge og anlæg. I industrien er det anvendelse af regneark til enkle beregninger, men også robotter i industrien for operatører anvendes. Inden for det merkantile er det meste anvendte IT-kursus også anvendelse af regneark til enkle beregninger. - I 2018 måtte 44 pct. af de ansatte i bygge og anlæg på landsplan lære nyt itudstyr eller software. I industrien er det mere end 50 pct. I november 2018 afdækkede Danmarks Statistik har afdækket beskæftigedes behov for itfærdigheder på arbejdspladsen. Her vurderede knap 10 pct. af de beskæftigede i bygge og anlæg at de har brug for mere uddannelse for at anvende it på arbejdspladsen. I industrien var knap 11 pct., og inden for handel var det cirka 10 pct Rapport Vestjylland Ønskes metodenotat kan man henvende sig til sekretariatet Branchenedslag 2018 og 2019 (B) Rådet gives den sædvanlige skriftlige status på branchenedslagene for Disse orienteringer leder sammen med ovenstående punkt om Rådets analyser hen til en beslutning om, hvilke branchenedslag Rådet ønsker i Sekretariatet indstiller, at Rådet tager orienteringen om status på branchenedslag for 2018 til efterretning Rådet udpeger følgende brancher for indsats i 2019: Bygge og anlæg Industri med særligt fokus på jern- og metalindustri Sosu tematisere tematiseres kompetencer afledt af digitalisering på tværs af de tre brancher foruden de fagspecifikke behov (jf. pkt. 3.6) 21

22 Transport som indsatsområde afsluttes i 1. kvartal og afrapporteres til Rådet på mødet i marts Sekretariatet belyser det merkantile område nærmere gennem det datasæt, der medfølger de 3 RAR-analyser Status Branchenedslag 2018 Som en del af udmøntningen af RAR-modellen udpegede Rådet den brancheområder for 2. halvår af I VEU-koordinatorernes arbejde med brancheområderne er der særligt fokus styrkelse på af koordinering og samarbejde på tværs af relevante brancheområdernes aktører. VEU-koordinatorerne har siden sidste rådsmøde i november gennemført følgende aktiviteter: Bygge og anlæg: Samarbejde med 3F Holstebro 2. sprogede Rent dansk projekt fra rengøringsbranchen skal oversættes til byggeri. Forventes igangsat 1. kvartal Voksenlærlinge/ufaglært til faglært på tekniske uddannelser med Herningsholm. Nyt forløb ultimo 2018 inden grundforløb start jan Opkvalificering af beskæftigede i samarbejde med Netværkslokomotivet og lokal entreprenør virksomhed. Strategisk opkvalificering forventes igangsat primo SOSU: Afholdt SOSU workshop nov Arbejdsgrupper etableres dec jan Transport: Transport projekt ufaglært til faglært afviklet. Afløb fra branchenedslagene i 2018, og ind i 2019: Arbejdet med branchenedslagene er fortsat i gang, og VEU-koordinatorerne forventer, at der vil komme afløb af aktiviteter ind i Af de aktiviteter som afholdes i 2019 på branchenedslagene for 2018 er: Transportprojekt med arbejdsgruppe løber til april Projektet koordineres og følges tæt af VEU-koordinatorerne. Arbejdsgruppen arbejder videre efter april. SOSU arbejdsgrupper skal etableres og køres i gang på baggrund af SOSU workshop. Afslutning for VEU-koordinatorerne okt Arbejdsgrupperne skal beslutte om VEU-koordinatorerne skal koordinere en SOSU workshop 2. Bygge og anlæg projekter sættes i gang 4.kvartal 2018 og 1. kvartal Afslutning for VEU-koordinatorerne april Ad hoc koordinering kan blive nødvendigt, da branchen er stor og mange aktører er indblandet. 22

23 VEU-koordinationerne forventer at kunne igangsætte arbejdet med nye branchenedslag, når RAR på mødet i januar har prioriteret branchenedslagene for Udpegning af branchenedslag 2019 I udmøntningsaftalen om RAR modellen fremgår det, at RAR skal udpege områder, hvor man ønsker styrket samarbejde og koordination mellem relevante aktører i VEU-systemet og beskæftigelsessystemet. Afsættet er brancher med rekrutteringsudfordringer, udækket efterspørgsel på kompetencer og udfordringer med at matche udbud og efterspørgsel på VEU. RAR har tidligere besluttet, at man på januar-mødet vil beslutte eller eventuelt tage første drøftelse af brancheområder i I det følgende trækkes der overvejende på data og resultater fra de 3 brancheanalyser, Rambøll har udarbejdet for RAR, data fra STAR s Rekrutteringssurvey 4. kvartal 2018 og arbejdsmarkedsbalancen fra 4. kvartal. Følgende spørgsmål samt RAR s kriterier for prioritering af brancher til VEU-indsats lægges til grund. Er der rekrutteringsproblemer og behov for at styrke match mellem udbud og efterspørgsel på VEU rettet mod de foreslåede brancher? Bygge og anlæg Bygge- og anlægsbranchen har vedvarende og stigende udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsmarkedsbalancen fra 4. kvartal 2018 peger med en ny opgørelsesmetode på, at Bygge og anlæg i Vestjylland har et højt antal forgæves rekrutteringer og en høj FRR, 36%, (Forgæves Rekrutteringer Rate), der ligger betydeligt over gennemsnittet i Vestjylland på 20%. Branchen kompenserer til dels med udenlandsk arbejdskraft. På kort og langt sigt er udfordringen dog kompleks, idet der både skal uddannes unge til branchen, samtidig med at man også må opkvalificere egne medarbejdere og tiltrække andre voksne i arbejdsstyrken til branchen. En række af de kompetencer, der efterspørges er på faglært og på et videregående teknisk niveau. Nye teknologier og arbejdsgange kræver desuden nye kompetencer hos de faste medarbejdere i byggeriet. I RAR s brancheanalyser, der er gennemført af Rambøll, peges der på, at der ventes stigende beskæftigelse i branchen på 8% der er markante rekrutteringsudfordringer 19% af de virksomheder, der er blevet spurgt, mener, at udbuddet af VEU matcher efterspørgslen mange svarer ved ikke og indikerer dermed et stort underskud af viden om VEU i virksomhederne 23

24 undersøgelsen tyder på, at virksomhederne navnlig efterspørger faglige og tekniske kompetencer, når de udformer jobopslag, og lægger meget vægt på personlige kompetencer, når de interviewes Dertil viser AMK-Midt Nords øvrige data, at der navnlig er mangel på faglært arbejdskraft at der de senere år har været faldende AMU-aktivitet i branchen i der i branchen i Vestjylland er 25% kortuddannede og et ukendt antal faglærte med forældet uddannelse Industri, jern og metalindustri Industrien og i Vestjylland navnlig jern- og metalindustri har gennem nogle år oplevet betydelige udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsmarkedsbalancen fra 4. kvartal 2018 peger på, at industri har et højt antal forgæves rekrutteringer og en høj FRR på 30%, der ligger betydeligt over gennemsnittet i Vestjylland. Ligesom i bygge- og anlæg kræver situationen, at der uddannes unge til branchen, samtidig med at man også må opkvalificere egne medarbejdere og tiltrække andre segmenter fra arbejdsstyrken. En række af de kompetencer, der efterspørges er på faglært og på et videregående teknisk niveau. Industrien omstiller og udnytter nye muligheder for automatisering og digitalisering, hvilket ændrer kompetencekravene i højt tempo. I RAR s brancheanalyser, peges der på, at der ventes stigende beskæftigelse på 3% er markante rekrutteringsudfordringer er et stort spænd i opfattelsen af, om VEU-udbuddet matcher efterspørgslen, idet 66% af nøgleaktørerne men kun 20% af virksomheder mener, at udbuddet af VEU matcher Analysen viser dog samtidig, at industrien i Vestjylland i relativt høj grad benytter offentligt udbudt VEU at udbud og efterspørgsel efter VEU til en vis grad møder hinanden, men at virksomhederne ved for lidt om VEU at en stor del af efteruddannelsen desuden foregår hos teknologileverandørerne Dertil viser AMK-Midt Nords øvrige data, at der navnlig er mangel på faglært arbejdskraft, men også dygtige specialarbejdere der sker en omfattende omstilling af arbejdsstyrken til et højere kompetenceniveau AMU-aktiviteten er faldende ca. 1/3 er kortuddannede Det merkantile område 24

25 Det merkantile område omfatter en række delbrancher og er belyst i Rambølls rapport til RAR. Den største branche er handel, der udgør 57% af beskæftigelsen. Det er inden for handel, at langt de største rekrutteringsudfordringer viser sig. Konklusionerne peger ikke entydigt på at vælge handel/det merkantile område som indsatsområde. Arbejdsmarkedsbalancen fra 4. kvartal viser, at Handel har et højt antal forgæves rekrutteringer og en FRR på 36%, altså betydeligt over gennemsnittet i Vestjylland på 20%. Til opslåede job som butiksassistent er FRR på 31% og til salgskonsulent på 24%. Arbejdsmarkedskontoret har tidligere undersøgt rekrutteringsudfordringerne for salgskonsulent og fundet, at problemet med at rekruttere i et vist omfang har andre årsager end mangel på uddannelsesrelaterede kompetencer. Rambølls analyse viser at: der ventes stigende beskæftigelse 4% i perioden ultimo , hvilket svarer til godt % af virksomhederne mener, at udbud matcher efterspørgsel efter VEU, 49% af nøgleaktørerne virksomhederne vurderer, at der i særlig høj grad mangler kurser, der giver voksne sociale kompetencer (f.eks. kundeservice) kun en mindre del af virksomhederne bruger det offentlige VEU-system, da mange større virksomheder udbyder egne kurser og opretter egne akademier Dertil viser AMK-Midt Nords øvrige data, at der er faldende AMU-aktivitet et stort og bredt VEU-udbud genkommende paradoksproblemer, navnlig for salgskonsulent På den ene side er der rekrutteringsproblemer, også i den nye arbejdsmarkedsbalance, og der er et stort gab mellem virksomhedernes og nøgleaktørernes vurderinger af match mellem udbud og efterspørgsel. På den anden side er der usikkerhed om: i hvor høj grad rekrutteringsproblemerne skyldes andre forhold end mangel på kompetencer, der kan erhverves i voksen-, efter og videreuddannelsessystemet om svaret på rekrutteringsudfordringerne er voksen- og efteruddannelse i hvilket omfang virksomhederne får efteruddannelsesbehovet dækket gennem egne akademier Det indstilles derfor, at sekretariatet belyser det merkantile område nærmere med det omfattende datasæt, der medfølger de 3 RAR-analyser. Sosu-området rettet mod kvalificeret arbejdskraft i kommunerne Der er fortsat behov for at få unge ind i uddannelserne og beskæftigede og ledige opkvalificeret. Det indstilles, at RAR fastholder indsatsen på dette brancheområde i 25

26 2019. Der er aktiviteter i gang og under planlægning flere steder i regionen, blandt andet med afsæt i workshops afholdt af VEU-koordinatorerne sammen med nøgleaktørerne. Der samarbejdes mellem skoler og de kommunale arbejdsgivere på at udvikle forløb, der kan sluse to-sprogede ind i branchen. Også det regionalt dækkende flaskehalsprojekt, som jobcentrene driver, fastholder sosu som indsatsområde i Her har VEU-koordinatorerne bl.a. fokus på, at man får koordineret opkvalificering af ledige, der kan træde ind som vikarer i sommerferieperioden. I den nye arbejdsmarkedsbalance kan man i øvrigt se, at rekrutteringsudfordringerne er moderate, idet FRR ligger under gennemsnittet for Vestjylland på Social- og sundhedsområdet. Dog er der specifikt for stillingsbetegnelserne social- og sundhedshjælper en FRR på 26%. Er der behov for at styrke samarbejde om VEU-indsatsen i de foreslåede brancher? RAR s brancheanalyser, der er gennemført af Rambøll, ser på, hvordan aktørerne vurderer samarbejdet om VEU indsatsen i Vestjylland generel. Konklusionen er, at der er et udmærket samarbejde i forvejen og dermed en god platform for at styrke og udbygge samarbejdet og fremme opkvalificering af arbejdsstyrken. Analysen peger på, at RAR med fordel kan understøtte, at aktørerne får mere viden om hindandens rammevilkår aktørerne får anledninger til at styrke relationsdannelsen RAR leverer viden om mismatch mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft og kompetencer, aktuelt og fremtidigt RAR arbejder for en fælles regional strategi for VEU-indsatsen RAR sammen med aktørerne at arbejde målrettet på at reducere det informationsunderskud om VEU, der er i virksomhederne, navnlig i de foreslåede brancher Meldinger fra samarbejdspartnere Overordnet flugter meldingerne fra RAR s samarbejdspartnere med de brancheområder, der nu indstilles til RAR. VEU-koordinatorerne har på 2 dialogmøder, hvor man har haft hhv. uddannelsesinstitutioner og jobcentre samlet haft punktet på dagsordenen. Der er bl.a. følgende meldinger om områder med rekrutterings- og opkvalificeringsbehov, hvor ny eller fortsat indsats i 2019 vil være relevant: Jobcentre Offentlig administration/kontor ift. SKAT og gældsstyrelsen Jern- og metalindustri SOSU-området 26

27 Bygge og anlæg Uddannelsesinstitutioner: Bygge og Anlæg udfordring er særligt fra ufaglært til faglært. Industriområdet - især smede, svejs og CNC, ufaglærte og faglærte Træindustri (mindre volumen) Merkantil - digitalisering og offentlig administration som til f.eks. gælds- og skattestyrelsen. SOSU - ufaglært til faglært og løfte faglærte med forældet uddannelse Flaskehalsprojektet, som drives af de 7 kommuner, løber til udgangen af VEUkoordinatorerne har tæt kontakt til projektet og indgår i flere samarbejdsrelationer afledt heraf. I 2019 er meldingen, at man i projektet fortsat vil arbejde med sosuområdet, navnlig opkvalificering af to-sprogede, at man vil tage fat på bygge- og anlæg og forfølge en ufaglært-til-faglært strategi, da det er vanskeligt at opkvalificere via enkeltkurser til det kompetenceniveau, der efterspørges af arbejdsgiverne. Jernog metalindustri (sorte fag) fastholdes som et indsatsområde, her arbejdes der både med kortere opkvalificering og med ufaglært-til-faglært. De valgte indsatsområder flugter dermed med de brancheområder, der indstilles til RAR, hvor VEU-koordinatorerne understøtter og bidrager til at forstærke indsatsen. Der var ingen meldinger om ønskede brancheområder på mødet i koordinationsforum Vestjylland Aktivitetsplan, SOSU Aktivitetsplan, transport Aktivitetsplan, bygge og anlæg Arbejdsmarkedsbalancen 4. Værdiskabende samarbejde RAR s håndtering af de kommunale beskæftigelsesplaner (B) Kommunerne indsender pr. 31. december beskæftigelsesplanerne for det kommende år. Rådet skal på mødet drøfte de indkomne planer samt håndteringen af disse. Sekretariatet indstiller, at Rådet: Drøfter de vestjyske beskæftigelsesplaner Godkender indholdet af svarbreve til kommunerne (den individuelle del er beskrevet i bilaget for hver kommune) Orienteres, hvis der kommer rettelser til beskæftigelsesplanerne ift. målet om handicappede Anvender beskæftigelsesplanerne som baggrund for mødet med udvalgsformændene i marts 27

28 Jf. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. 4 stk. 3 skal kommunerne senest 31. december indsende en beskæftigelsesplan for det kommende år til RAR. Beskæftigelsesplanen skal forholde sig til de af ministeren udmeldte mål, men der er ingen formkrav til planen i øvrigt. Rådet samler alle beskæftigelsesplaner for området på Rådets hjemmeside. Rådet har modtaget beskæftigelsesplanerne fra alle vestjyske kommuner. I den vedhæftede korte opsamling på beskæftigelsesplanerne, har sekretariatet forsøgt at opdele indsatserne i to temaer i forlængelse af Rådets strategi. Det vil være disse elementer, der vil blive fremhævet i brevene til kommunerne Sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft : Kommunerne i Vestjylland arbejder på tværs af kommunegrænser i forhold til både rekrutterings- og opkvalificeringsindsats samt overvågning af arbejdsmarkedet. Kommunerne vil blandt andet tage initiativer på de fokusområder, som Rådet har peget på for 2019 transport, SOSU og bygge/anlæg. Indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet : På tværs af kommunerne i Vestjylland er der fokus på at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, samt at indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet er jobrettet. Rådet har formelt ingen opgaver i forbindelse med beskæftigelsesplanerne, men beskæftigelsesplanerne er et godt redskab til dialog med kommunerne om udfordringer og løsninger på det regionale arbejdsmarked. Derfor besluttede Rådet på seneste møde, at kvittere for beskæftigelsesplanerne ved et brev til hver enkelt kommune. Disse breve vil efterfølgende blive gjort tilgængelige på Rådets hjemmeside. Brevene vil blive bygget op om en individuel del ift. den enkelte kommunes beskæftigelsesplan og en mere generel del med udgangspunkt i Rådets strategi. Det bør bemærkes, at hovedparten af beskæftigelsesplanerne er behandlet i kommunalbestyrelsen inden ministerens udmelding af målet om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. Der lægges derfor op til at Rådet orienteres, hvis der bliver indsendt rettelser til beskæftigelsesplanerne. Som det blev besluttet på seneste Rådsmøde, vil mødet med Udvalgsformændene i marts blandt andet blive anvendt til at sætte fokus på temaer, der kan være relevante for de beskæftigelsesplaner for 2020, som kommunerne allerede skal i gang med i foråret i år Opsamling - Beskæftigelsesplaner Beskæftigelsesplanerne kan ses i fuld længde på Rådets hjemmeside: 28

29 Skolebestyrelseskonference og konstituerende møde Koordinationsforum (O) Rådet orienteres om A) Afholdelse af bestyrelseskonference i Vestjylland mellem RAR-formandskabet, bestyrelsesrepræsentanter og direktører/ ledelsesrepræsentanter fra VEU-uddannelsesinstitutionerne inden for voksen- efterog videreuddannelse samt B) Afholdelse af konstituerende møde i Koordinationsforum under RAR Vestjylland. Sekretariatet indstiller, at Rådet tager orienteringen til efterretning A) Bestyrelseskonferencen afholdtes 26. november Her gav kredsen sin opbakning til Deltagelse i 1 årlig bestyrelseskonference Indgåelse af en samarbejdsaftale mellem RAR og de respektive uddannelsesinstitutioner At medvirke konstruktivt til samarbejdet om RAR/VEU-opgaven i henhold til RARmodellens succeskriterier b) Det konstituerende møde i Koordinationsforum (KF) under RAR Vestjylland afholdtes 6. december Her gav KF tilsagn om Deltagelse i 2-3 møder pr. år Medvirke i samt bidrage til processerne, som skitseret i kommissoriet bl.a. at kvalificere udpegningen af områder/ brancher med særlige behov for arbejdskraft Hovedbudskaberne fra mødet i KF: Mulighed for inddragelse af relevante virksomheder på udvalgte områder Fokus på kvalifikationsbehov på tværs af brancher frem for branchenedslag Fokus på de strukturelle behov (strategisk kompetenceudvikling på den lange bane frem for de konjunkturbestemte/kortsigtede behov, der løses her og nu) Fokus på kompetencer på tværs af uddannelsesprogrammer, -institutioner og niveauer fremfor formel uddannelse, Fokus på transfer og performance i forhold til arbejdsstyrkens ansættelighed Fokus på relations- og digital dannelse i forhold til at mestre et job uanset niveau Fokus på de basale færdigheder Fokus på videndeling m/uddannelsesinstitutionerne, der har store berøringsflader m/parterne, brancher og virksomheder via bestyrelserne, LUU, EUU og det virksomhedsopsøgende arbejde Fokus på videregående VEU og behovene her i forhold til branchenedslag Viden og opmærksomhedspunkter fra møderne inddrages i RAR s drøftelser i forhold til øvrige emner og temaer. 29

30 Referat fra Bestyrelseskonferencen Referat fra Konstituerende møde i Koordinationsforum Oplæg og øvrige bilag fra møderne kan ses på RAR Vestjyllands hjemmeside Evaluering af konferencen Det nye VEU landskab (O) RAR Østjylland og RAR Vestjylland afholdt den 7. november konference for medarbejdere i jobcentre, uddannelsesinstitutioner og a-kasser/faglige organisationer om Det nye VEU-landskab. På seneste Rådmøde blev det lovet, at der ville være en evaluering klar til dette møde. Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som blev sendt ud til deltagerne umiddelbart efter konferencen. Sekretariatet indstiller, at Rådet tager orienteringen til efterretning Godt 80 deltog på konferencen med en god spredning på deltagere fra de inviterede parter. Formålet var at give en status på VEU-RAR modellen og et overblik over, hvordan VEU-reformen føres ud i livet med de vigtigste elementer omkring voksenvejledning, det virksomhedsopsøgende arbejde og koordinering af VEU i forhold til udbud og efterspørgsel. Der foreligger nu en deltagerevaluering, hvor 35 har svaret. På dagen blev der sat fokus på organiseringen af det nye VEU-landskab samt på nogle af de initiativer, der skal imødekomme brugernes og beskæftigelsessystemets behov for fleksibilitet, bl.a. via digitalisering af vejledning til borgere og virksomheder samt fjernundervisning som et supplement til andre former for efteruddannelse. Tematisk orienterede oplægsholderne sig omkring 3 bærende elementer i reformen: den individuelle vejledning (digital platform og e-vejledning), den virksomhedsopsøgende indsats (faglige organisationer) og det tværsektorielle samarbejde (RAR-modellen) Samlet vurderer 96% af de 35 deltagere, der svarer, at de i høj grad eller i nogen grad har fået overblik over det nye VEU-landskab. 30