Udviklingsplan For Unge i Frederiksberg Kommune

Transkript

1 Udviklingsplan For Unge i Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet April 2014

2 2 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Rådhuset 2000 Frederiksberg 2014/ Forside: Ungdomsskolen

3 RESUME 4 1. INDLEDNING/OVERBLIK 4 2. POLITISKE PRIORITERINGER FOLKESKOLEREFORM INDMELDTE I KLUB KAPACITET SSP 7 3 SAMSPIL MED TVÆRSEKTORIELLE POLITIKKER SKOLEREFORMEN SAMSPIL MED TVÆRSEKTORIELLE POLITIKKER 8 4 OMVERDENSPERSPEKTIV NYE STATSLIGE INITIATIVER, NY MARKANT VIDEN M.V KRAM-FAKTORER UNGEPAKKEN SÆRLIG VEJLEDNINGSINDSATS UDNYT DIT POTENTIALE NY VEJLEDNINGSREFORM 10 5 FOKUS I PLANPERIODEN KAPACITETSUDBYGNING PÅ KLUBOMRÅDET REALISERING AF FOLKESKOLEREFORMEN FSVA. UNGE INDSATS I FORHOLD TIL 95%-MÅLSÆTNINGEN FASTHOLDE DEN LAVE UNGDOMSKRIMINALITET OG YDERLIGE STYRKE SAMSPILLET MELLEM SSP-INDSATS OG ØVRIGE INDSATSER UDVIKLE UNGDOMSSKOLENS ROLLE 13 3

4 Resume Folkeskolereformen, der træder i kraft den 1. august 2014, vil få stor indflydelse på klubberne i planperioden. Både hvad angår organisering, ændrede arbejdsopgaver, organisering af ledelse mm. Fsva. kapaciteten på klubområdet vil der i løbet af planperioden opstå behov for endnu en klub for at imødekomme det stigende børnetal i kommunen. SSP-indsatsen vil i planperioden fortsat være præget af, at Frederiksberg har en meget lav ungdomskriminalitet. Derfor vil det væsentligste fokus fortsat være på det forebyggende arbejde. Endvidere vil Ungdommens Uddannelsesvejledning få en ændret rolle i planperioden. I foråret 2014 forventes en ny national vejledningsreform vedtaget. Den vil påvirke hvordan de unge konkret får vejledning ligesom den vil ændre UUs rolle i forhold til skolerne. Derudover vil sektoren spille ind i de kommende års arbejde med opfyldelse af den nationale målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal fuldføre en ungdomsuddannelse. 1. Indledning/overblik Udviklingsplanen for unge omfatter arbejdet i klubberne, ssp-indsatsen, ungdomsskolen samt samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning. De vigtigste udviklingsområder bygger på folkeskolereformen, som spiller ind på alle de nævnte områder: Klubberne bliver fra 1. august 2014 samorganiseret med skolerne, således at der som hovedregel er en klub tilknyttet hver skole. Hermed sikres en samlet ressourceprioritering og en koordineret indsats i forhold til alle unge. SSP-indsatsen bliver i de kommende år påvirket af, at skoledagen bliver længere for alle elever, og at der sker en øget indsats i forhold til netop de unge i skolen, således at de bevarer motivationen og får gode vilkår i forhold til at komme videre i en ungdomsuddannelse. Ungdomsskolen vil de i kommende år få en større rolle i forhold til folkeskolen, idet en række valgfag og tværgående aktiviteter vil blive koordineret og styret af Ungdomsskolen. Samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning bliver ligeledes påvirket af indsatsen for skolernes overbygning, men den vigtigste ændring bliver dog sandsynligvis den forestående vejledningsreform, som vil påvirke den vejledning, som eleverne kan og vil få. 4

5 2. Politiske prioriteringer 2.1 Folkeskolereform Som en følge af folkeskolereformen skal fritidsklub og ungdomsklub samorganiseres med folkeskolerne fra den 1. august Formelt som en SFO2 og SFO3, dog bevarer de betegnelserne fritidsklub/ungdomsklub og bevarer egen daglig leder og eget budget. Baggrunden for den nye organisering er at der ønskes en helhedstænkning omkring den samlede indsats overfor børnene, idet folkeskolereformens intention er en sammenhængende dag, hvor fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og fritidstilbud spiller sammen. Fritidstilbuddet skal tilpasses en hverdag med kortere åbningstid. Det vil have konsekvenser for hvilke aktiviteter der kan gennemføres, og det påvirker den samlede personalenormering samt hvilke typer stillinger, der fremadrettet kan tilbydes. Pædagogerne skal varetage dele af den understøttende undervisning. Det vil være en helt ny opgave for de nuværende klubpædagoger, hvor de skal referere til skolens ledelse og arbejde under folkeskolelovens mål, værdier og regler. De enkelte klubber tilknyttes en skole hver. Dog tilknyttes klub Cassiopeia to skoler Lindevangskolen og Skolen på la Cours Vej. 2.2 Indmeldte i klub I tabel 1 nedenfor ses antallet af indmeldte børn i fritidsklub i skoleåret 2013/14. Det samlede antal indmeldte folkeskolebørn svarer til 83 % af eleverne i 4. til 7. klasse. Herudover tilbydes privatskoleelever plads i en klub i Frederiksberg Kommune. 51 % af privatskoleeleverne er tilmeldt en klub, primært i klub Huset, der har 39 % af det samlede antal privatskoleelever indmeldt. Tabel 1 Indmeldte i fritidsklub 2013/14 Skoletilknytning Folkeskolebørn Privatskole/ andre Klub I alt Casiopeia LI + LC Huset Privat/andre Louis P NYE Tempeltræet BÜ Fortet NH Jokeren DU Filippa SØ Norden SM I alt I tabel 2 nedenfor ses antallet af indmeldte børn i Ungdomsklub i skoleåret 2013/14. Det samlede antal indmeldte folkeskolebørn svarer til 17 % af årige i Frederiksberg Kommune. 5

6 Tabel 2 Indmeldte i ungdomsklub 2013/14 Skoletilknytning Indmeldte Klub Casiopeia LI + LC 71 Louis P NYE 114 Tempeltræet BÜ 54 Fortet NH 53 Jokeren DU 28 Filippa SØ 93 Norden SM 71 Huset SØ+NH+BÜ 41 I alt Kapacitet Børnetallet i Frederiksberg Kommune forventes at stige også i de kommende år. For fritids- (4.-7. klasse) og ungdomsklubber (14-17-årige) betyder dette, at antallet af børn der skal gå i klub øges i de kommende år. Figur 1 nedenfor viser Frederiksberg Kommunes klubprognose for fritidsklubber frem til 2026, baseret på de eksisterende skoledistrikter og skole/klub tilknytning. Figur CAS NOR TEM FOR Ny klub? LOP FIL JOK HUS Hvis der ses på sammenhængen mellem kapacitet og efterspørgsel vil der fra 2015 være behov for en ny klub tilknyttet Frederiksberg Ny Skole. Hvis der ses bort fra fordelingen mellem klubberne, er der overkapacitet i klubberne frem til Herefter bliver der kapacitetsmangel, hvis der ikke udbygges. Denne udfordring vil skulle adresseres i de kommende skoleforligsdrøftelser, hvor fokus således vil være på antallet af basislokaler i skolerne, kapacitet i klubtilbud samt kapacitet på idrætsområdet. 6

7 I kapacitetsdrøftelserne indgår den samlede lokalekapacitet i den nye organisation (skole, sfo og klub). Sammenhængen mellem den samlede kapacitet og prognosen for antal indmelde ses af figur 2 herunder. Som det fremgår er kapaciteten allerede udfordret, og udfordringen vokser i de kommende år efterhånden som børnetallet i klubalderen stiger: Figur Klub prognose 2014 og kapacitet 3000 Antal indmeldte Klubpronose 2014 Max antal medl. Iflg. Pædagogisk vurdering Max antal medl. Iflg. brandvæsenet 1500 I anlægsplanen for budget 2014 er følgende anlægsprojekter på vej for at afhjælpe kapacitetsudfordringen på klubområdet: Udvidelse af Klub Tempeltræet med pladser med ibrugtagning fra 2015 Der er igangværende drøftelser om konkret model herfor, idet den i skoleforliget besluttede model (anvendelse af den tidligere PPR-bygning på Thorvaldsensvej) kan erstattes af andre løsninger. Udvidelse af klub Louis P i Handler om at ibrugtage yderligere lokaler på Nyelandsvej. For ungdomsklubber forventes efterspørgslen også at stige, men da ungdomsklubberne benytter de samme faciliteter som fritidsklubberne, blot i nogle andre tidsrum, og da der samtidig er færre medlemmer i ungdomsklub end i fritidsklub, er ungdomsklubberne ikke kapacitetsudfordret på samme måde som fritidsklubberne. 2.4 SSP SSP-indsatsen bygger på den lokale KRIM-plan, hvor der arbejdes med fokuserede indsatser mod de forskellige typer af unge. Frederiksberg har en meget lav ungdomskriminalitet, og hovedindsatsen er derfor af præventiv karakter suppleret med en stærk indsats overfor de få unge, som er særligt udfordrede. Kriminaliteten blandt unge på Frederiksberg er som i resten af landet faldende. Konkret var tallene fra 2013 i aldersgruppen årige på 36 forhold, og i aldersgruppen årige på 88 forhold. Tallene er fra Justitsministeriets rapport omkring udviklingen i ungdomskriminalitet fra

8 I det sidste år har SSP-organisationen i samarbejde med klubberne uddannet 15 konfliktmægler, således at der i alle klubber (og tilhørende skole) er adgang til personale, som er særligt dygtige til denne opgave. Der er indtil dags dato forestået ca. 75 mæglinger blandt børn og unge. Det skal bemærkes, at de fleste af klubberne efterfølgende har valgt at uddanne hele deres respektive personalegrupper i konfliktmægling, hvorfor indsatsen fortsætter i det kommende år. Målsætningen for projekter under SSP-puljen følger temaer vedtaget af SSP-udvalget. For 2014 er temaerne udsatte unge og forældresamarbejde. I løbet af året er der igangsat flere projekter og det forventes at der arbejdes videre med disse temaer i Samspil med tværsektorielle politikker 3.1 Skolereformen Folkeskolereformen er i skoleåret 2014/2015 den største og mest betydende tværgående politiske prioritering. Dette beskrives nærmere i afsnit 5 samt i udviklingsplanen for folkeskolen. 3.2 Samspil med tværsektorielle politikker Folkeskolereformen samt det øvrige arbejde med udvikling af folkeskolen spiller ind i flere af Frederiksberg Kommunes tværsektorielle politikker; Sundhedspolitikken se afsnit 4.1 om arbejdet med KRAM-faktorer Frivillighedspolitikken gennem samarbejde med fx frivillige medarbejdere fra boligområder Handicappolitikken gennem arbejdet med opfyldelse af inklusionsstrategien, der sigter mod at flest mulige børn inkluderes i den almene folkeskole og fritidstilbud Integrationspolitikken gennem arbejdet med 95%-målsætningen (se afsnit 5.3), og gennem fokus på at tosprogede børn og unge deltager i fritidstilbud i samme omfang som danske børn og unge 8

9 4 Omverdensperspektiv nye statslige initiativer, ny markant viden m.v. 4.1 KRAM-faktorer Arbejdet med KRAM-faktorerne omhandler kost, rygning, alkohol og motion. På Frederiksberg sker indsatsen via: Kost: i de fleste af fritidsklubberne sikres det, at alle børn hver dag tilbydes et let og sundt måltid; frisk frugt eller tilsvarende. Endvidere er der i en del af ungdomsklubberne mulighed for, at de unge kan spise et sundt aftensmåltid. Det bemærkes, at dette er tiltag, som de enkelte klubber selv tager initiativ til og finansierer inden for rammerne af eget budget. Derudover skal det bemærkes, at der stadig er politiske drøftelser vedr. etablering af en eventuel skolemadsordning, hvor elever hver dag får mulighed for at købe et sundt frokostmåltid til en forholdsvis lav pris. Rygning: Fokus er på en forebyggende indsats. I samarbejde med Forebyggelsesteamet i Frederiksberg Kommune tilbyder SSP at organisere og facilitere forskellige arrangementer i de enkelte klasser. Der tilbydes forløb målrettet såvel elever som forældre. Alkohol: Fokus er på en forebyggende indsats. I samarbejde med Forebyggelsesteamet i Frederiksberg Kommune tilbyder SSP at organisere og facilitere forskellige arrangementer i de enkelte klasser. Der tilbydes forløb målrettet såvel elever som forældre. Motion: Gennem implementering af folkeskolereformen sikres det, at alle børn dagligt får mindst 45 minutters motion og bevægelse som en integreret del af skoledagen 4.3 Ungepakken Ungepakken er kommet over tre gange. Ungepakken har en del, der omhandler udannelse og vejledning og en del, der omhandler beskæftigelse. De første to dele af ungepakken var om uddannelsesdelen og den sidstudkomne, kaldet ungepakke 3, om beskæftigelsesdelen. Desuden omhandler de to første dele af ungepakken de årige. Med indførelse af vejledningsreform vil der være ændringer i videreførelsen af ungepakke 2. Blandt andet at de særlige kommunale tilbud til årige bortfalder samt væsentlige ændringer i uddannelsesparathedsvurderingen Særlig vejledningsindsats Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) koncentrerer store dele af deres indsats om unge med et særligt vejledningsbehov; ca. 20% af udskolingseleverne. Ca. 80% af vejledningsressourcerne anvendes til unge med et særligt vejledningsbehov. Alle UU-vejlederne deltager i det tværfaglige samarbejde i grundskolen. Forældre til unge med et særligt vejledningsbehov sikres viden om uddannelsessystemet og deres mulighed for at støtte deres barn. Elever tilbydes særlige praktikforløb fra 8. klasse, hvis skolen anmoder UU-centret om det. Uafklarede elever i 9. klasse tilbydes brobygning. Elever i 9. klasse, der skønnes at få særlige vanskeligheder på ungdomsuddannelse, tilbydes en mentor (UU-vejleder), indtil mentor på erhvervsskolen tager over. 9

10 4.3.2 Udnyt dit potentiale Projektet Udnyt dit potentiale er et coachingforløb for 9. klasseselever. Projektet finansieres med støtte fra bl.a. Skolestyrelsen og er et nytænkende tiltag til at støtte eleverne til at afklare, hvilken skole- og uddannelsesretning, der er den rette for dem. Derudover fokuseres der på at hjælpe de unge til at udnytte deres faglige og personlige potentiale og at give dem en stærk selvfølelse, så de kan blive bevidste om, hvad de personligt står for, og derigennem skabe sig det ungdomsliv, der er det rette for dem. Projektet er til en vis grad overlappende med UU s vejledningsindsats, og en evt. fremtidig fastholdelse af tiltaget bør koordineres tæt med UU Ny vejledningsreform I foråret 2014 forventes en ny vejledningsreform at blive vedtaget af Folketinget. Den vil påvirke hvordan de unge konkret får vejledning ligesom den vil ændre UUs rolle i forhold til skolerne. Vejledningsreformen hænger tæt sammen med den nye erhvervsuddannelsesreform, der ligeledes er besluttet i Hovedelementerne i vejledningsreformen er, at fokus i højere grad bliver på den kollektive vejledning frem for individuel. Dette sker i samspil med det timeløse fag Uddannelse og Job (tidligere kaldet UEA). Vejledningsindsatsen fra UU skal primært målrettes de elever, der har behov for det. Det gælder en målrettet indsats efter uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse for de elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate. Derfor kommer der desuden et øget fokus på anvendelse af digitale vejledningsmuligheder. En væsentlig forandring er, at uddannelsesparathedsvurderingsarbejdet foretages foreløbigt i 8. klasse på baggrund af en række fastsatte faktorer. Endvidere bliver der obligatorisk brobygning i 9. klasse. I samspil med vejledningsreformen spiller ny erhvervsuddannelsesreform ind med blandt adgangskrav på 02 i matematik og dansk og oprettelse af en ny eud10 (en ny form for 10. klasse placeret på erhvervsuddannelserne) Også den nye kontanthjælpsreform spiller ind hos de unge, hvor unge får et uddannelsespålæg i stedet for at starte på kontanthjælp. For unge under 18 år er også her et samarbejde med UU. 5 Fokus i planperioden Det generelle fokus i planperioden vil jf. folkeskolereformen være en tættere integration mellem de forskellige dele af sektoren og folkeskolen. Således forventes det, at såvel klubber som SSP vil få en ændret og mere central rolle i forhold til mål for trivsel blandt unge. I de kommende år vil arbejdet med unge have fem foki: 1. Kapacitetsudbygge på klubområdet. 2. Realisering af folkeskolereformen fsva. unge. 3. Indsats i forhold til målet om, at 95% af hver ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 4. Fastholde den lave ungdomskriminalitet og yderlige styrke samspillet mellem SSP-indsats og øvrige indsatser. 5. Udvikle ungdomsskolens rolle. 10

11 5.1 Kapacitetsudbygning på klubområdet Kapacitetsudfordringen på klubområdet vil forventeligt skulle løses i en kombination af to tilgange: Udbygning i form af tilbygninger og ibrugtagelse af flere lokaler (købe, leje). Drøftelserne herom sker via skoleforligskredsen, som senest i 2015 samles igen. Der vil forventeligt især blive brug for kapacitetsudvidelser til evt. ny klub til Frederiksberg Ny Skole (Grundtvigsvej), Cassiopeia (klub for to skoler samt behov når Lindevangskolen er udbygget med yderligere klasselokaler). Hertil kommer at klubtilbuddet til Skolen på Nyelandsvej på sigt bliver udfordret når skolen udvides med lokalerne på Lollandsvej. Samtænkning af lokalefaciliteterne i skole og klub. Det vil være muligt at samtænke lokalerne i skole og klub i endnu højere grad end hidtil. Der er allerede samarbejder, men det vil ligesom på SFO-området være muligt i et vist omfang at bruge skolelokaler og faciliteter til klubaktiviteter. 5.2 Realisering af folkeskolereformen fsva. unge Folkeskolereformen har særlig fokus på overbygningen, ider der skal ske en særlig indsats for at udvikle en mere varieret, praksisnær og motiverende skoledag, hvor der er et systematisk samarbejde med omverdenen. Herunder især ungdomsuddannelserne. Der bliver i de kommende år behov for at fastholde dette perspektiv og der kan med fordel afsættes udviklingsmidler til formålet. Målet vil være, at de unge konkret oplever en mere varieret og motiverende skolegang, at færre bliver skoletrætte, at flere får en mere nuanceret forståelse af, hvad kravene er i ungdomsuddannelserne og hvad de forskellige ungdomsuddannelser tilbyder. En af de helt store udfordringer bliver at realisere målsætningerne for nyskabelsen understøttende undervisning, hvor pædagoger fra klubberne står for 50% af timerne. Hensigten er på den ene side at bringe det bedste fra klubpædagogikken ind i skolen for derved at skabe en mere motiverende og aktiverende skoledag, og på den anden side at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling via aktiviteter, indsatser og oplevelser af forskellig karakter. Samarbejdet med omverdenen (ungdomsuddannelser, erhvervsliv, foreningsliv) samt uddannelsesvejledning, trivselsskabende foranstaltninger samt individuelle samtaler med særligt udsatte elever må forventes at blive højt prioriteret. Mange klubpædagoger oplever at denne nye opgave er udfordrende. 5.3 Indsats i forhold til 95%-målsætningen Der er i Frederiksberg Kommune, såvel som nationalt, en målsætning om, at i 2015 skal 95 % af en ungdomsårgang have mindst en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen har ved flere lejligheder drøftet udfordringen og har igangsat en række tiltag. Disse bliver fremover samlet i arbejdet med folkeskolereformen. Frederiksberg Kommune har købt særkørsler hos Danmarks Statistik om de unges uddannelsesmønster. Denne undersøgelse viser fem hovedudfordringer: 11

12 Udfordring 1: Samlet set er mange ikke i gang eller afbryder. Ca. 20% er ikke i gang eller har afbrudt ungdomsuddannelse. Udfordring 2: Især drenge er ikke i gang eller afbryder Udfordring 3: Overrepræsentation af elever med 10. klasse, der ikke er i gang eller afbryder Udfordring 4: Overrepræsentation af elever med ikke-vestlig indvandrerbaggrund, der ikke er i gang eller afbryder Udfordring 5: For få vælger erhvervsuddannelser, og for mange afbryder erhvervsuddannelser På baggrund heraf vil der skulle gøres en særlig indsats overfor de grupper af unge, som med størst sandsynlighed ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Konkret handler det især om drenge, især tosprogede drenge. Denne indsats vil dels skulle have fokus på traditionelle faglige kompetencer (lære mere, blive dygtigere), men der skal også arbejdes med at gøre de unge mere selvstændige og tage mere ansvar for eget liv. Jf. vejledningsreformen vil vejledningsindsatsen skulle ændres, hvilket konkret betyder at arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingen starter tidligere på folkeskolerne, at der kommer et øget fokus på digitale vejledningsformer og kollektiv/gruppevejledning. Den individuelle vejledning vil i højere grad blive målrettet de elever, der i 8. klasse ikke vurderes uddannelsesparate ud fra en række faktorer som fx karakterer. Det kan overvejes at afsætte midler til en særlig vejledningsindsats i forhold til de udsatte elevgrupper, ligesom det anbefales at øge ressourcerne til 10. klasse, idet andelen af elver fra 10. klasse der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse er høj. 5.4 Fastholde den lave ungdomskriminalitet og yderlige styrke samspillet mellem SSP-indsats og øvrige indsatser Det fremadrettede fokus i SSP i 2015 bliver fortsat at understøtte KRIM handleplanen og arbejde med niveauinddelingen, så den rette indsats gøres for hver type af unge. Endvidere vil SSP samarbejdet i 2015 have fokus på den gode lokale forebyggelse under de nye rammer for skolereformen. Samspillet mellem SSP og øvrige indsatser handler især om samspillet mellem SSP-organisationen og ungdomsklubberne, de boligsociale indsatser og folkeskolerne. Samspil med ungdomsklubberne: I de kommende år vil der fortsat være fokus på, hvordan SSPorganisationen kan støtte arbejdet i klubberne óg på, hvordan klubberne kan støtte SSPindsatsen. Herunder hvordan udfordrede uge, kendte i SSP-organisationen, kan sluses over i de almindelige klubtilbud med forskellige former for støtte fra SSP. Samspillet med de boligsociale indsatser: SSP-indsatsen er gennem bl.a. Gadepiloterne koblet tæt til den boligsociale indsats. Således planlægges og koordineres forebyggende tiltag i enkelte boligområder i mange tilfælde i samarbejde med repræsentanter fra boligområderne. Det fremadrettede arbejde vil have fokus på en fortsat udvikling af en effektstyringsramme for det forebyggende arbejde. Samspillet med folkeskolerne: Den centrale kriminalpræventive indsats sker via skolerne. Forskningen viser, at hvis unge har det godt i skolen, så er der meget lav risiko for, at de 12

13 kommer ud i kriminalitet. SSP-indsatsen vil derfor have fokus på at systematisere samarbejdet med skolen omkring projekter og oplæg for elever og forældre. Det anbefales at styrke de lokale SSP-lærere på især skolerne i den vestlige del af kommunen. Dels i form af kompetenceudvikling, dels i form af øget tid til opgaven. Udover ovenstående vil arbejdet med Den grønne Brigade for elever på Christianskolen blive fortsat: I skoleåret 2010/11 finansierede SSP-udvalgets forsøgs- og udviklingspulje projektet Den grønne Brigade, som er et samarbejde mellem Christianskolen og Frederiksberg Gartner- og Vejservice (FGV). Projektet er gjort permanent fra I forbindelse med at Christianskolen holder åbent en del af sommerferien, tilbyder skolen i samarbejde med FGV et sommerferiejob til skolens elever af ca. 14 dages varighed. Formålet med projektet er: At give de unge noget meningsfuldt at foretage sig i sommerferien At holde de unge væk fra gaderne At give de unge mulighed for at indgå i et arbejdsforhold under trygge omstændigheder At de unge får mulighed for at tjene til lommepenge At gøre de unge synlige i en positiv rolle i lokalsamfundet At udnytte FGV s ekspertise ift. arbejdsprøvning At udnytte de meget varierede jobmuligheder under FGV At benytte Christianskolens personales relationer til de unge til at fastholde arbejdsforholdet Målet med indsatsen er at give de unge positive arbejdsoplevelser for derigennem at medvirke til at bane vejen for deres efterfølgende uddannelsesvalg. 5.5 Udvikle ungdomsskolens rolle Ungdomsskolen får i de kommende år en mere central rolle. De eksisterende undervisnings- og aktivitetstilbud fortsætter, men nye opgaver kommer til: koordinering og styring af tværgående aktiviteter på forskellige klassetrin (jf. samarbejde med omverdenen m.v.), udbud af tværkommunale valgfag samt særlige tilbud til elever med særlige forudsætninger. 5.6 Opsamling på opgaver i planperioden I planperioden vil der være fire hovedfoki: 1. Implementering af folkeskolereformen 2. 95%-målet om ungdomsuddannelse 3. Fastholde og systematisere SSP-indsatsen 4. Sikre den nødvendige kapacitet på klubområdet 13

14 Implementeringen af folkeskolereformen kræver politisk opbakning i forhold til den nye organisation, hvor skole og klub er samorganiseret med én overordnet leder og én fælles bestyrelse (suppleret af forældreråd i klubben). Der er behov for ro omkring klubsituationen, således at kræfterne kan bruges på den pædagogiske opgave i skole (understøttende undervisning) og i fritid. 95%-målet kræver en kontinuerlig politisk opbakning til, at især udskolingen (men også mellemtrinnet) i skolen har fokus på at inddrage den omgivende verden, give eleverne forskellige perspektiver på mulighederne for uddannelse og job samt på, at forskellige unge har forskellige behov. Især gruppen af tosprogede drenge har behov for en særlig opmærksomhed, hvis målene skal nås. SSP-indsatsen bør i planperioden især fokusere på den forebyggende indsats, da ungdomskriminaliteten allerede er lav. Fokus bør være på den brede og inddragende proces i skoleregi (også med forældreinddragelse) og på kompetenceudvikling af de lærere, pædagoger og gadeplansmedarbejdere som har ansvaret i forhold til de særligt udsatte unge. Kapaciteten på klubområdet kræver politisk fokus i forbindelse med det næste skoleforlig, idet der skál sikres midler til kapacitetsudvidelser. Sandsynligvis i form af endnu en klub. Som supplement hertil kan det overvejes, om nogle af kommunens idrætsanlæg/øvrige faciliteter prioriteres til klubbrug frem til fx kl. 17, da det dels vil aflaste kapacitetspresset, dels vil skabe mere fysisk aktivitet blandt klubbernes brugere. 14