KØBENHAVNS KOMMUNE BUDGETFORSLAG BYENS HEGN. PLANKEVÆRKET OMKRING METROARBEJDSPLADSEN ENGHAVE PLADS FOTO: METROSELSKABET / LENE SKYTTHE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNS KOMMUNE BUDGETFORSLAG 2014 1 BYENS HEGN. PLANKEVÆRKET OMKRING METROARBEJDSPLADSEN ENGHAVE PLADS FOTO: METROSELSKABET / LENE SKYTTHE"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE BUDGETFORSLAG 1 BYENS HEGN. PLANKEVÆRKET OMKRING METROARBEJDSPLADSEN ENGHAVE PLADS FOTO: METROSELSKABET / LENE SKYTTHE

2 INDHOLD Generelle Bemærkninger til Budgetforslag... 3 BEVILLINGER OG OPGAVER Revisionen Borgerrådgiveren Beredskabskommissionen Økonomiudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Socialudvalget Teknik- og Miljøudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget BILAG Takstkatalog Enhedspriskatalog Bevillingsregler Definition af serviceudgifter

3 Generelle Bemærkninger til Budgetforslag DEL I: RAMMER OG FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETFORSLAGET Generelle Bemærkninger til budgetforslag består af to dele. I første del beskrives rammerne for budgetforslaget, herunder den makroøkonomiske situation, Økonomiaftalen for samt et overblik over større politiske reformer i , herunder folkeskole- og kontanthjælpsreform, der har særlig indflydelse på budget. Hovedlinjerne for Københavns Kommunes økonomi i budgetforslag beskrives og i forlængelse heraf gives et overblik over den demografiske udvikling, kommunens arbejde med ledelsesreform og produktivitet samt 2025-planen. Anden del omhandler udfordringer og initiativer i Københavns Kommune. DEN MAKROØKONOMISKE SITUATION Den makroøkonomiske situation er fortsat præget af den internationale afmatning. De senere års statsfinansielle problemer i flere sydeuropæiske lande og bekymringer omkring eurosamarbejdet, har bidraget til uro på de finansielle markeder og grundlæggende usikkerhed omkring den fremtidige økonomiske situation i Europa. Ledigheden i Europa er fortsat på et meget højt niveau, og de internationale institutioners vækstskøn for er gradvist blevet nedjusteret. markeder gennem det seneste års tid, hvilket peger i retning af mere stabilitet i de mest udsatte lande. Dette kan bidrage til en mere positiv konjunkturudvikling i Europa. På den baggrund skønner Økonomi og Indenrigsministeriet en begyndende fremgang i væksten fra. FORSIGTIGE FORVENTNINGER TIL BEGYNDENDE DANSK VÆKST I BNP har nu i knap tre år været relativ lav fra 1,3 % i 2010 til minus 0,5 % i 2012, og beskæftigelsen er fortsat væsentligt under sit normalniveau ovenpå tilbageslaget i Eksportudviklingen holdt i hånden under dansk økonomi og bidrog til, at BNP ikke faldt. I 2012 ophørte fremgangen i eksporten imidlertid. At BNP ikke er steget siden 2010 skal samtidig i høj grad tilskrives en svag udvikling i den indenlandske efterspørgsel bl.a. som følge af usikkerhed om fremtiden og finanspolitiske stramninger. De private erhvervsinvesteringer er, ligesom det private forbrug, kun vokset svagt de seneste år på trods af et historisk lavt renteniveau. Den indenlandske efterspørgsel holdes i år oppe af den økonomiske politik (Vækstplan DK og skattereformen fra sommeren 2012), hvorfor der skønnes en beskeden positiv vækst i i modsætning til den negative vækst i Der er dog ikke tegn på væsentlig fremgang i produktion og beskæftigelse i, og BNP-væksten skønnes af Økonomi- og Indenrigsministeriet til at være 0,5 pct. Først i kan der forventes en fremgang i efterspørgsel og produktion, der er kraftig nok til øge beskæftigelsen. Økonomi- og Indenrigsministeriet skønner en vækst i på 1,6 pct. Københavns Kommune har de højeste vækstrater i Danmark. Men har samtidig en ledighed, der ligger over landsgennemsnittet jf. afsnit nedenfor. Nedenstående figur illustrerer København Kommunes BNP vækstrate i sammenligning med Region Hovedstaden og hele landet. Foto: nattu Initiativer på nationale og fælles europæisk plan, herunder ECB s tiltag, har dog medført en vis ro på de finansielle 3

4 Figur 1: Vækstrater for Københavns Kommune, Region Hovedstaden og hele landet serviceudgifter at falde til 1,2 pct. i og 1,6 pct. i iflg. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Indeks 2000= Københavns Kommune Hele landet Region hovedstaden Der er knyttet en særlig usikkerhed til skønnene for den offentlige saldo i og, da de forudsatte provenuer fra kapitalpensionsomlægningen på 20 mia. kr. i hvert af årene er forbundet med væsentlig usikkerhed Kilde: Danmarks Statistik FORBEDRING AF DEN OFFENTLIGE SALDO DE KOMMENDE ÅR Underskuddet på den strukturelle saldo blev i 2012 på 4,1 pct. af BNP (ca. 75 mia. kr.), men var udover konjunktursituationen ekstraordinært påvirket af tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, der isoleret set øgede underskuddet med godt 1,5 pct. af BNP. Danmark er pt. i EU s procedure for uforholdsmæssige store underskud. Underskuddet på EU-landenes strukturelle saldo må i en normal konjunktursituation ikke overstige 0,5 pct. af BNP. EU-kravet er på den baggrund, at den strukturelle saldo minimum skal udgøre -0,1 pct. af BNP i, mens kravet i ventes at ligge på det normale niveau på -0,5 pct. Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderer i prognosen for dansk økonomi i maj, at det strukturelle underskud vil være ca. 0,1 % af BNP i og dermed vil holde sig indenfor de rammer, der er fastlagt i budgetloven (se afsnit om budgetloven nedenfor) og i EU's finanspagt. Boligmarkedet har på det seneste vist tegn på stabilisering, men der tegner sig samlet set et blandet billede. De reale boligpriser er faldet ca. 30 pct. siden toppen i I andet halvår 2012, var der dog en positiv prisudvikling og foreløbige opgørelser af huspriserne på månedsbasis fra Danmarks Statistik indikerer, at prisstigningerne er fortsat ind i. Prisudviklingen det seneste halve år kunne indikere, at tilpasningen på boligmarkedet er ved at være tilendebragt. Den gennemsnitlige liggetid for huse er dog fortsat meget høj. Samlet set forventer Økonomi- og Indenrigsministeriet boligprisstigninger, der er i underkanten af den generelle inflation i, og derefter svagt stigende reale boligpriser Det skønnes, at forbrugerpriserne samlet set vil stige med 1,1 pct. I. I løbet af ventes en svagt stigende forbrugerprisinflation til 1,5 pct. Med forventningen om en inflation på 1,1 pct. i er der udsigt til reallønsfremgang for første gang siden 2009, mens der ventes omtrent uændret realløn i -15. Figur 2 opsummerer nøgletal fra Økonomi- og indenrigsministeriets prognose for dansk økonomi fra maj : Presset på den offentlige saldo har generelt sat de offentlige udgifter under pres, herunder kommunernes serviceudgifter, som er blevet reduceret med henblik på finansiering af VækstplanDK. Se afsnit herom nedenfor. Underskuddet på den offentlige saldo vurderes, bl.a. på baggrund af nedjusteringen af kommunernes 4

5 Foto: seier+seier STABILISERING AF LEDIGHEDSUDVIKLINGEN Den registrerede bruttoledighed (inkl. ledige i aktivering) steg godt personer på landsplan fra efteråret 2011 til foråret 2012, men fra slutningen af 2012 og frem til april har tendensen været en let faldende bruttoledighed. Selvom en del af ledighedsfaldet formentlig afspejler, at dagpengereformen fra 2010 sænker antallet af dagpengeberettigede fra og med januar, vurderer Økonomi- og Indenrigsministeriet, at ledighedsstigningen er ophørt. Det forventes dog, at bruttoledigheden vil stige meget beskedent gennem resten af året som følge af et fald i den private beskæftigelse, modvægtet af en mindre stigning i den offentlige beskæftigelse. Figur 2. Nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose fordansk økonomi, maj Realiseret Forventet Realvækst i BNP (procent) 1,0-0,5 0,5 1,6 ledighed * (årsgns., personer) Forbrugerprisindeks (stigning, procent) 2,8 2,4 1,1 1,5 Kontantpris på enfamilieshuse -2,7-3,4 1,2 1,5 (stigning, procent) Offentlig saldo (procent af BNP) -2,0-4,1-1,2-1,6 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose for dansk økonomi maj. *Forventning om justering i augustprognosen. Antallet af ledige forventes omtrent uændret igennem med en svag stigning og fra 2015 forventes en faldende ledighed på samme grundlag. KØBENHAVN HAR FORTSAT ET HØJERE LEDIGHEDSNIVEAU END RESTEN AF LANDET København har et højere ledighedsniveau end landet som helhed, og i maj havde København den niende højeste ledighed blandt kommunerne. Mens antallet af fuldtidsledige på landsplan har ligget imellem 5,3 og 6,7 pct. af arbejdsstyrken i årene 2010 til har antallet af fuldtidsledige i København ligget uden større udsving mellem 7,3-7,7 pct. af arbejdsstyrken jf. figur 1. Figur 3: Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken pct mar-09 jun-09 sep-09 dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 dec-10 Kilde: Danmarks Statistik. Opgørelse over bruttoledighed : Foreløbig opgørelse for januar-juni.*ikke sæsonkorrigeret mar-11 jun-11 sep-11 dec-11 Hele landet KK mar-12 jun-12 sep-12 dec-12 mar-13 jun-13 5

6 Som i resten landet har København en høj ledighed blandt de årige, men hvor denne gruppe udgør den største gruppe ledige nationalt, er det blandt de årige, der er den største ledighed i København. For denne gruppe var ledigheden på 9,1 pct. i juni. På landsplan er den gruppe, der oplever mindst ledighed de 60 årige og derover. Ledigheden for denne gruppe er også lavere i København, men den laveste ledighed findes i gruppen årige (3,9 pct. i juni ). STØRRE POLITISKE REFORMER OG ØKONOMIAFTALEN FOR Flere større politiske aftaler og reformer har betydning for budget. I dette afsnit gives et overblik over væsentlige reformer og aftaler og deres betydning for Københavns Kommune, herunder Økonomiaftalen for. Figur 4: Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken juni Pct Alder i alt år år år år år 60 og derover Hele landet København Kilde: Danmarks Statistik: Foreløbig opgørelse over bruttoledighed fordelt på område og alder, juni VÆKSTPLANEN I foråret har regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgået aftale om VækstplanDK. Vækstplanen omfatter en række tiltag, som sigter på at stimulere den private aktivitet på kort sigt og styrke betingelserne for et permanent højere aktivitetsniveau på længere sigt. De danske virksomheders konkurrencedygtighed søges forbedret primært gennem nedsættelse af selskabsskatten og gennem afgiftslettelser. Samtidig øges niveauet for de offentlige investeringer med 2 mia.kr. i og 1 mia. kr. årligt i stigende til 4 mia. kr. i 2020 sammenholdt med 2020-planen fra foråret Foto: Risager I forbindelse med regeringens fremlæggelse af Vækstplan DK, indgik KL og regeringen en forståelse om rammerne for de økonomiske forhandlinger om kommunernes økonomi for som finansiering af Vækstplanen. Serviceudgifterne reduceres i med 2 mia. kr. i forhold til kommunernes budgetter for og veksledes til et tilsvarende højere finansieret anlægsniveau. Vækstplanen finansieredes endvidere gennem kontanthjælps- og SUreformen. NY BUDGETLOV Vedtagelsen af den såkaldte budgetlov i 2012 indebærer bl.a., at regeringen har fået bemyndigelse til at fastsætte udgiftslofter for henholdsvis staten, regioner og kommuner for fire-årige perioder, første gang fra Regeringen kan reducere kommunernes bloktilskud og foretage modregning, hvis budgetter og regnskaber ikke ligger indenfor de fastlagte rammer. Anlægsområdet er ikke omfattet af budgetloven, men budgetloven åbner op for, at der kan indføres sanktioner på anlæg i forbindelse med indgåelse af kommuneaftalen. Vækstplanen og budgetloven sætter rammerne for aftalerne om kommunernes økonomi. 6

7 ØKONOMIAFTALEN FOR Der er ekstraordinært fastsat et balancetilskud på 3 mia. kr. med henblik på at sikre balance mellem de samlede udgifter og indtægter for kommunerne under ét. Tilskuddet fordeles via bloktilskudsnøglen. Herudover afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Tilskuddet og lånepuljen er svarende til den ekstraordinære finansiering i, men forventes dog ikke at forsætte på dette niveau fremadrettet. Foto: Mikael Colville-Andersen KL og Regeringen indgik i juni aftale om kommunernes økonomi for. Økonomiaftalen tager udgangspunkt i den forståelse om rammerne for kommunernes økonomi, herunder nedjusteringen af serviceudgifterne og det løftede anlægsniveau, som regeringen og KL aftalte allerede i februar i forbindelse med regeringens fremlæggelse af vækstplanen. Nedenfor beskrives disse og øvrige centrale elementer i aftalen. NEDJUSTERING AF SERVICEUDGIFTER OG FIREÅRIGT UDGIFTSLOFT Forståelsen i forbindelse med aftalen om vækstplanen var en nedjustering af kommunernes serviceudgifter på 2 mia. kr. i, fortsat nulvækst og et tilsvarende udgiftsloft for perioden -2017, jf. budgetloven, mod et tilsvarende højere niveau for anlægsinvesteringer i. Aftalen indebærer, at kommunernes serviceudgifter i udgør 230,5 mia. kr. samt yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. På grund af reduktionen på de 2 mia. kr. er der tale om en økonomisk stram aftale på serviceudgifterne. ØGET NIVEAU FOR ANLÆGSINVESTERINGER Anlægsniveauet for er aftalt til at være ca. 18,1 mia. kr. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed. Den ekstraordinære anlægssanktion for videreføres ikke. Københavns Kommune et højt anlægsbudget bl.a. som følge af befolkningstilvæksten samt renoveringsefterslæb. I er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for ligesom i. Der er enighed om, at en eventuel regnskabssanktion vedrørende tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau, dvs. at det endelige regnskab for holdes op mod det aftalte niveau. Københavns Kommune har i de seneste år overholdt økonomiaftalerne. PULJE TIL SKATTENEDSÆTTELSER Udgangspunktet for fastsættelsen af bloktilskuddet til kommunerne i er en uændret kommunal skattefastsættelse i for kommunerne under ét. Regeringen og KL er dog enige om, at kommunerne skal have mulighed for at forhøje skatten indenfor en ramme på 250 mio. kr. For at skabe plads til disse skatteforhøjelser forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. For etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for nedsætter skatten. For etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for nedsætter skatten. Tilskuddet kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i, 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 250 mio. kr., nedsættes tilskuddet. FOKUS PÅ SUNDHED Regeringen og KL er enige om at styrke kommunernes arbejde med patientrettet forebyggelse. Der blev i Økonomiaftalen for derfor givet et målrettet løft på 300 mio. kr. Området løftes i aftalen for igen med yderligere 300 mio. kr. De ekstra midler skal medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og bidrage til sammenhængende patientforløb i forbindelse med sygepleje, akuttilbud, fælles samarbejdsløsninger med sygehus, træning/rehabilitering af kronisk syge samt styrkelse af indflydelse på almen praksis. EKSTRAORDINÆRT BALANCETILSKUD PÅ 3 MIA. KR. LIGESOM I De første 100 mio. kr. finansieres af kommunerne selv gennem effektiviseringsgevinster på befordringsområdet. KL og regeringen har aftalt, der skal realiseres 7

8 effektiviseringsgevinster for 100 mio. kr. i stigende til 430 mio. kr. i I prioriteres de frigjorte midler til sundhed. med økonomiske udfordringer, og Københavns Kommune kan således kun i begrænset omfang komme i betragtning til denne pulje. Kriterierne udmeldes medio august. Der er afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i til mio. kr. fordeles direkte på baggrund af elevtallet i kommunen. Foto: angermann FOLKESKOLEREFORMEN Regeringens udspil om en folketingsreform blev forhandlet sideløbende med forhandlingerne om vækstplanen og forud for økonomiforhandlingerne. I juni indgik regeringen, Enhedslisten, V, K og DF aftale om samme, således at Folkeskolereformens hovedelementer kan træde i kraft allerede fra med en overgangsordning fra Hovedelementer i folkeskoleforliget er en sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning, styrket efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere samt fuld linjefagsdækning i Herudover regelforenkling i forhold til elevplaner, kvalitetsrapporter og klasselæreropgaven. holddannelsesregler lempes. Pædagogiske råd gøres frivillige og NY INDFASNING AF DAGPENGEREFORMEN Regeringen har lanceret en indfasningsperiode for dagpengereformen af 2010, der bl.a. nedsætter dagpengeperioden fra fire til to år. Den gradvise indfasning af reformen indebærer, at den særlige uddannelsesordning forlænges. Forlængelsen betyder, at personer, som har opbrugt dagpengeretten i, får ret til uddannelsesydelse frem til 31. december. Samtidigt indføres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse gives til personer, som har opbrugt dagpengeretten og/eller den særlige uddannelsesordning. Ved årsskiftet /14 skal et nedsat ekspertudvalg komme med ideer til fremtidssikring af dagpengesystemet. Herefter vil der blive sammensat en kommission med uafhængige eksperter. Kommissionen skal være færdig senest i foråret Overordnet indebærer dagpengereformen, sammen med en lavere ledighed end estimeret, mindreudgifter på dagpengeområdet i budget. Samtidigt betyder den nye arbejdsmarkedsydelse, at ledige, tidligere på dagpenge, nu vil høre til kontanthjælpssystemet, idet arbejdsmarkedsydelsen henhører under samme. Reformen betyder, at der i de kommende år skal ske en meget væsentlig omstilling i kommunernes børne- og ungepolitik og på de enkelte skoler, herunder skolepolitisk, ledelsesmæssigt, organisatorisk og i tilrettelæggelsen af skoledagen. Det nødvendiggør et stort lokalpolitisk og ledelsesmæssigt fokus på og ansvar for at realisere reformen. Finansieringen af en ny folkeskole, var således også et hovedtema under året økonomiforhandlinger. KL og regeringen er enige om, at de kommunale serviceudgifter løftes med 407 mio. kr. fra 2015 og frem (½års effekt i ). Kommunernes vilkår for implementering af reformen er forskellige. Derfor løftes bloktilskuddet samtidigt ekstraordinært med 600 mio. kr. i en overgangsperiode i Det ekstraordinære løft fordeles på baggrund af objektive kriterier for kommuner KONTANTHJÆLPSREFORM Regeringen har i foråret indgået en bred politisk aftale om reform af kontanthjælpssystemet, der træder i kraft pr. 1. januar. Reformen indebærer, at den tidligere uddannelsesrettede indsats for unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år bortfalder og erstattes med en ny uddannelsesrettet indsats for en større målgruppe. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen og nytteindsatsen indføres som nyt redskab. Dette indebærer, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som er uddannelsesparate får et uddannelsespålæg og de vil blive mødt med et krav om 8

9 Foto: Stig Nygaard nytteaktivering indtil uddannelsesstarten. Efter 3 måneder på kontanthjælp bliver personer, der kan arbejde forpligtet til at arbejde for kontanthjælpsydelsen i form af nytteaktivering. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen arbejder pt. med at tilrettelægge nytteindsatsen ifm. kontanthjælpsreformen. På nuværende tidspunkt vurderer BIF, at der vil være behov for et betydeligt antal helårspladser. Forudsætningen for denne vurdering er, at forvaltningen udnytter og prioriterer anvendelsen af eksisterende virksomhedsordninger som virksomhedspraktik og løntilskud i mindst samme omfang som i dag. Nytteindsats vil således ikke substituere disse. Der stilles øgede krav til indsatsen for ledige bl.a. i form af flere samtaler ud fra behovsafdækning. Endelig stilles nu krav om koordinerende sagsbehandler til de svageste kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsreformen indebærer en mindreudgift på overførsler for Københavns Kommune og en merudgift på indsats. FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Den 1. januar trådte en grundlæggende reform af hele førtidspensions- og fleksjobområdet i kraft. Rehabiliteringsteam i kommunerne og ressourceforløb målrettet den enkelte borger bliver kernen i den nye indsats. Samtidig bliver fleksjobordningen målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne. Udgangspunktet for reformen er, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension. De skal i stedet have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i et eller flere ressourceforløb. De nye regler vedr. fleksjob indebærer, at Kommunen bevilliger fleksjobbet for op til fem år ad gangen. Når de op til fem år er gået, skal kommunen vurdere, om borgeren fortsat har ret til et fleksjob. Midlertidige fleksjob betyder ikke, at borgeren skal skifte fleksjob hver femte år, men alene at kommunen hvert femte år skal vurdere, om den enkelte fortsat er berettiget til et fleksjob. Der forventes en stigning i udgifter til fleks- og skånejob, ledighedsydelse og seniorjob i budget, som hovedsageligt skyldes en forventet stigning i antallet af seniorjobbere som følge af en forkortet dagpengeperiode og den udvidede aldersgruppe for ordningen. Antallet af personer til seniorjobordningen steg fra ca. 60 personer ultimo december 2012 til ca. 450 personer primo juni. På den baggrund er forventningen for antallet af helårspersoner på ordningen i opskrevet til 390 helårspersoner og med yderligere godt 210 helårspersoner i. FORVENTEDE ÆNDRINGER I LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING Som et led i aftalen om ny budgetlov blev der samtidigt indgået aftale om ændring i lov om kommunal udligning med virkning fra. 1. januar. Det er en række forholdsvis vidtgående ændringer af tilskuds- og udligningssystemet. På baggrund af den politiske aftale herom, samt ønsker fra KL, har Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejdet et kommissorium for en række analyser i, der kan medføre yderligere ændringer i tilskuds- og udligningssystemet dog først med virkning fra NYT REFUSIONSSYSTEM Regeringen har tilkendegivet, at der vil blive fremsat et lovforslag vedrørende en omlægning af den statslige refusion for de kommunale forsørgelsesydelser med 9

10 henblik på at begrænse længerevarende offentlig forsørgelse og fokusere på tilbagevenden til beskæftigelse. Nedsættelsen af et ekspertudvalg med Carsten Koch som formand kan betyde, at forslaget først fremsættes, når ekspertudvalget har afsluttet sit arbejde forventeligt i efteråret. Da lovforslaget ikke er fremsat, kendes den konkrete model endnu ikke. I økonomiaftalen for fremgår det, at udgangspunktet vil være en model, hvor refusionen aftrappes, jo længere tid en borger har været på ydelse, frem for den nuværende model, hvor refusionen bl.a. varierer på tværs af ydelser og på baggrund af aktiveringsformen. En ny refusionsmodel kan få store byrdemæssige konsekvenser på tværs af kommunerne. Økonomiforvaltningens og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens foreløbige beregninger, vil en ny refusionsmodel være til Københavns Kommunes fordel, hvis nuværende bestand af førtidspensionister og fleksjobbere medtages i en ny model og jo højere refusionssatsen fastsættes. Økonomiforvaltningen vil i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen beregne de økonomiske konsekvenser af udspillet, når der foreligget et lovforslag herom. Københavns Kommune er i stillet overfor væsentlige udfordringer på serviceområdet som følge af merudgifterne til de demografiregulerede områder og nedjusteringen af kommunernes samlede serviceudgifter med 2 mia. kr. i forhold til budgetterne for. Blandt håndtag til at håndtere denne udfordring er realisering af strukturelt mindreforbrug i forvaltningerne, reduktion af servicebufferpuljen, reduktion af puljen til nye serviceaktiviteter eller helt eller delvist at undlade at reducere serviceudgifterne med 200 mio. kr. INDTÆGTER FOR I ALT 49,4 MIA. KR. I Københavns kommunes budgetterede indtægter for udgør i alt 49,4 mia. kr. Størstedelen på 28,1 mia. kr. kommer fra indkomstskatten og andre skatteindtægter, mens 10,1 mia. kr. kommer fra den mellemkommunale udligning og statstilskud. Figur 6: Indtægter i budget 5,2 11% 2,9 6% 2,6 5% 0,4 1% Skatteindtægter Tilskud og udligning (herunder bloktilskud) Refusion fra staten vedr. overførsler KK S ØKONOMI I FORSLAG TIL BUDGET 10,1 20% 28,1 57% Brugerbetaling og takster Øvrig finansiering UDGIFTER FOR I AL T 49,4 KR. I Udgifter til kommunal service udgør 49,4 mia. kr. De største udgiftsposter under serviceområdet er daginstitutioner, der koster 5,9 mia. kr., ældreomsorgen der koster 4,8 mia. kr., og folkeskolen der koster 3,9 mia. kr. Udgifterne til overførsler udgør i alt 10,9 mia. kr., hvor udgifterne til kontanthjælp og dagpenge på 7,0 mia. kr. er den største post. Anlægsudgifterne i budgetforslag udgør x mia. kr. Figur 5: Udgifter i budget 10,9 22% 5,9 12% 4,8 10% Børnehaver og vuggestuer Tilbud til ældre og borgere med handicap Tilbud til borgere med særlige behov Administration KOMMUNENS GÆLD Københavns Kommune har over en længere årrække aktivt nedbragt kommunens gæld ved at prioritere afdrag på kommunens lån i budgetterne. Gælden pr. indbygger i Københavns Kommune primo var således på ca kr., mens landsgennemsnittet lå på ca kr. (ekskl. København kr ). Gælden forventes primo at være på ca mio. kr. Kommunens principbeslutning om at nedbringe gælden med 202 mio. kr. om året fører til, at gælden vil være afdraget helt i ,5 11% 4,3 9% Folkeskolen m.m. Øvrige udgifter 2,6 5% 8,0 16% 3,9 8% 3,4 7% Sundhedsvæsenet Anlæg Overførsler og aktivering 10

11 Figur 7: Gældsudviklingen i Københavns Kommune i sammenligning med øvrige kommuner kr./indbygger (primo året) året. Hvis befolkningsudviklingen bliver som prognoserne forudser, så vil der være københavnere i efteråret Københavns Kommune Øvrige kommuner Figur 9: Befolkningsudviklingen i Københavns Kommune Kilde: Noegletal.dk På trods af, at Københavns Kommunes langfristede gæld pr. indbygger er lav - og faldende - sammenlignet med andre kommuner, er kommunens samlede langfristede gæld forholdsvis stor og stigende - når gælden i kommunens selskaber indregnes. Således udgør den samlede langfristede gæld inkl. selskaberne ultimo 2012 ca. 33,0 mia. kr. Primo 2012 var gælden på 24,9 mia. kr. Stigningen kan henføres til HOFOR. Figur 8: Koncernbalance, Københavns Kommune Langfristet gæld (KK og selskaber) kr Kilde: Københavns kommunes egne beregninger DEMOGRAFISK UDVIKLING Danmark oplever i disse år en vandring fra land mod by, og København Kommune er en af de kommuner, som oplever en kraftig stigning i tilflyttere. Næsten nye borgere har vi sagt goddag til bare indenfor de seneste 5 år. Befolkningsvæksten sætter sit præg på byen, hvor helt nye bydele spirer frem, og hvor den eksisterende by forandres af nye daginstitutioner og skoler der kommer til for at huse de mange nye borgere. Primo 2012 Ultimo 2012 De seneste års befolkningsvækst forventes at fortsætte fremover, og de først kommende år forventes det, var vi fortsat kan byde nye københavnere velkommen om Kilde: Danmarks Statistik og Københavns Kommunes befolkningsprognose Ikke blot befolkningens størrelse ændrer sig, men også alderssammensætningen i byen. Hvor København for 30 år siden havde en gennemsnitsalder, der lå langt over landsgennemsnittet, er københavnerne samlet blevet yngre 34 år i træk og er nu Danmarks yngste by. Figur 10: Gennemsnitsalderen i Københavns Kommune og Danm ark samlet Gennemsnitsalder Kilde: Danmarks Statistik Danmark Københavns Kommune Frem i tiden, vil København fortsætte med at blive endnu yngre, hvorimod gennemsnitsalderen i resten af landet forventes at stige. Således vil Købehavn i 2025 have godt 20 procent flere i daginstitutions- og skolealderen, hvor resten af landet forventer en mindre stigning for de mindste og et fald i antal skolebørn. København vil gennem de kommende år opleve, at der bliver flere ældre, blandt andet som følge af, at levealderen stiger. Specielt aldersgruppen over 75 år forventes at stige. Frem mod 2025, forventes der at blive på godt 30 procent flere over 75, hvorimod man på landsplan forventer en stigning på over 50 procent. 11

12 Figur 11: Udviklingen i det socioøkonomiske indeks til brug for beregning af tilskud og udligning Indeks hele landet = Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet: kommunalt tilskud og udligning, egne beregninger. Foto: emilybean Det er på mange måder rigtig godt for kommunen, at den vokser, også økonomisk. Nye borgere medfører øgede indtægter fra skatter, tilskud og udligning. Indtægten fra udligning, som afhænger af folketal samt den demografiske og den socioøkonomiske befolkningssammensætning, er dog faldet de seneste år i forhold til folketallet. Det skyldes, at byudviklingen og den deraf følgende befolkningsvækst har bevirket, at Københavns Kommune ikke i samme grad som tidligere er socialt belastet opgjort på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriet kriterier. I figuren nedenfor ses udviklingen i det socioøkonomiske indeks til brug for beregning af tilskud og udligning. Værdien 100 angiver landsgennemsnittet. Københavns Kommunens indeks var 144 i 2007 og er faldet til 124 i. Den stigende befolkning indebærer også en række udgifter til pædagoger, lærere samt pleje og sundhedspersonale, der skal tage sige at de flere børn i de københavnske daginstitutioner og skoler, samt hjælpe nye borgere med handicap. I udgør udgifterne som følge af den demografiske udvikling 217 mio. kr. De største udgiftsposter er til daginstitutioner og skoler. Alene i forventes Købehavn at kunne byde velkommen til ca. 550 nye børn mellem ½-5 års, og ca børn i skolealderen. Figur 12 Demografiregulering Mio. kr. ( p/l) Kilde: Købehavns Kommunes egne beregninger Da kommunerne er underlagt et loft over serviceudgifterne, vil serviceudgifterne til de mange nye københavnere skulle tilvejebringes via løbende effektiviseringer. Ikke kun på servicesiden giver befolkningstilvæksten udfordringer. De mange nye børn, betyder også behov for massive udbygninger af daginstitutions og skoleområdet. Udbygningen er allerede godt i gang, og fortsætter de kommende år, for at følge med befolkningsudviklingen. Se også afsnittet Nye daginstitutioner og skoler. 12

13 Foto: buskfyb (Københavns Hovedbibliotek) LEDELSESREFORM OG PRODUKTIVITET PRODUKTIVITET København har igennem flere år arbejdet strategisk med produktivitet og effektiviseringer. Det er nødvendigt, at dette arbejde fortsætter, da det er en forudsætning for, at Københavns Kommune kan håndtere de stramme økonomiske rammer og udgiftspresset som følge af befolkningstilvæksten. Produktivitet er ikke kun på dagsordenen i kommunerne nationalt er fokus rettet mod hvordan Danmark får udnyttet sine ressourcer bedst muligt, hvilket bl.a. udfolder sig i produktivitetskommissionens arbejde. Produktivitetskommissionens indledende analyser af den offentlige sektor bekræfter os i, at produktivitet er vanskeligt at måle og vanskeligt at analysere. De indledende konklusioner er dog også, at der er potentialer at finde i den offentlige sektor. En konstruktiv gennemgang af medarbejdernes arbejdstid, af dokumentationskrav og investeringer i velfærdsteknologiske løsninger er bl.a. områder, hvor kommunerne kan finde produktivitetsforbedringer uden at forringe kvaliteten for borgerne. Derfor fortsætter København med at se på 13 produktivitetsforbedringer, både ved at analysere kerneydelserne og de faktiske arbejdsforhold for kommunens ansatte og ved at igangsætte konkrete tiltag hvor produktiviteten øges og mere af medarbejdernes tid bruges direkte med borgerne. Der er igangsat og til dels afsluttet analyser af nedenstående områder, hvoraf flere har givet anledning til, at kigge nærmere på sammensætningen af ydelser, arbejdstidsplanlægningen og udnyttelsen af kommunens faciliteter: Hjemmeplejen og sygeplejen Jobcentrene Byggesagsbehandling Idrætsfaciliteter Biblioteker Brandvæsenet Produktivitetsforbedringerne kan både benyttes, til at skabe mere velfærd for de samme midler eller den samme velfærd for færre midler. Med et stigende antal borgere der alle har behov for skole, dagpasning, ældrepleje og vejledning er effektiviseringer en vigtig del af produktivitetsdagsordenen og essentiel for at sikre en stabil økonomi med plads til nye prioriteringer. Derfor bidrager produktivitetsforbedringerne til kommunens

14 effektiviseringsstrategi ved både tværgående og forvaltningsspecifikke produktivitetsforbedringer. I effektiviseringsstrategien for kan ca. 30 mio. kr. knyttes direkte til produktivitetsforbedringer i forvaltningerne. Produktivitetsforbedringerne gennemføres bl.a. ved bedre vagtplanlægning og arbejdstilrettelæggelse, indførelse af nye teknologier som letter arbejdsgangene og nedbringelse af sygefravær. Herudover vedrører ca. 83 mio. kr. af de samlede effektiviseringer administration og digitalisering, hvoraf det også må forventes at en stor del af disse forslag på sigt vil medføre produktivitetsforbedringer. EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI Den flerårige effektiviseringsstrategi indebærer, at Københavns Kommune skal omstille og effektivisere for minimum 250 mio. kr. årligt i prisniveau. Det betyder, at Københavns Kommune i skal effektivisere for minimum 255 mio. kr. Figur 13: Årlige effektiviseringer Mio. kr., (årets priser) Kilde: Københavns Kommunes egne beregninger Effektiviseringen fordeles mellem forvaltningsspecifikke og tværgående effektiviseringer, hvoraf 203,6 mio. kr. skal findes på forvaltningsspecifikke effektiviseringer og 50,9 mio. kr. på tværgående effektiviseringer. Effektiviseringerne finder sted på flere forskellige områder, blandt andet effektiviseringer som følge af bedre indkøbsaftaler, øget brug af digitalisering og selvbetjeningsløsninger, omlægning af arbejdsopgaver, samt effektiviseringer som følge af omlægninger på itområdet. 182 Effektiviseringsstrategi I effektiviseringsstrategien for 2015 intensiveres arbejdet omkring at udarbejde effektiviseringer på baggrund af tværgående temaer, eksempelvis optimering af ejendomsområdet og bedre arbejdstidstilrettelæggelse Nyt økonomisystem Borgerrepræsentationen godkendte den 14. marts anskaffelsen af et nyt fælles økonomisystem i Københavns Kommune, der ligeledes bidrager til effektivisering af driften. Målsætningen er at sikre de bedste forudsætninger for styring af kommunens økonomi, produktivitet og effektivitet. Dette blandt andet ved at understøtte institutionsniveauet med let tilgængelige værktøjer og ledelsesinformationer til styring af institutionernes økonomi, der afbureaukratiserer de mange manuelle processer. Den nye systemløsning vil medføre en omfattende standardisering på det økonomiske område. Alle forvaltninger vil være forpligtet til at anvende det samme system i modsætning til i dag, hvor en lang række forvaltningsspecifikke systemer understøtter de samme processer. Den øgede standardisering og modernisering som følge af det nye økonomisystem medfører et effektiviseringspotentiale på 109 mio. kr. årligt ved fuld implementering. Systemet forventes implementeret i Administrationsplan Borgerrepræsentationen besluttede i juni 2012 at samle en række af kommunens administrative opgaver på løn og personaleområdet og på regnskabsområdet. De første ca. 180 årsværk af i alt ca. 330 årsværk blev overflyttet til Koncernservice under Økonomiforvaltningen den 1. juni og de resterende årsværk overflyttes henholdsvis den 1. oktober og den 1. marts. Samlingen af de administrative opgaver medfører kvalitetsmæssige gevinster og effektiviseringer for 57 mio. kr. frem mod I forlængelse af administrationsplanen arbejdes desuden med at samle kommunens it-kontrakter med henblik på yderligere administrative effektiviseringer. Tillidsdagsorden og afskaffelse af krav Tillid til medarbejderne og borgerne betaler sig. Tillid sætter fagligheden i højsædet og mindsker transaktionsomkostningerne og styrker udviklingen af både kvaliteten af arbejdet og den sociale kapital. Der er således potentiale i at inddrage både medarbejdere og borgere i udviklingen af den måde som kommunen organiserer sig og styrer på. Opgaven fremover er derfor at bringe fagligheden i spil og sikre innovative løsninger og udviklingen af den daglige service. Samtidig er det essentielt, at fokus på kerneydelsen og fagligheden ikke er ensbetydende med at kontrol og målinger bortfalder.

15 Væksten skaber et stort behov for nye investeringer i skoler, daginstitutioner, fritids og kulturfaciliteter, men også infrastruktur og renoveringer af kommunens eksisterende bygninger. Samtidig skaber væksten et pres på kommunens serviceudgifter. Kommunernes serviceudgifter styres stramt af staten. Det er derfor vigtigt, at kommunen fortsætter sin ambitiøse effektiviseringsstrategi frem mod 2025 for at skabe råd til at finansiere de stigende driftsudgifter på daginstitutioner og skoler, infrastruktur og udvikling af byen. Fremskrivning af Københavns Kommunens økonomi frem mod 2025 er også med til at skabe et billede af, hvordan de nye økonomiske rammer kan rumme de investeringsbehov, der kan konstateres i København frem mod BUDGETFORSLAGET FOR BYGGER PÅ FØLGENDE FORUDSÆTNINGER: Foto: Mads Boedker Kontrollen skal blot være vedkommende og understøttende, og skal sikre at der måles på effekten af indsatserne. Med hensigtserklæringerne fra budgettet fra 2012 og er udarbejdet et kodeks, der skal ses som en overordnet guideline for politikere og de øverste embedsmænd. Kodekset betyder, at den centrale styring baseres på tydelige formålsbestemmelser og orienterer sig mod resultater og effekter af indsatser, men lader et lokalt handlerum stå frit til at ledere og medarbejdere kan udfylde dette efter deres faglige vurdering. Fremadrettet arbejdes videre på at få operationaliseret kodekset gennem konkrete tiltag i forvaltningerne og bygge ovenpå de erfaringer og tiltag, som kommunen har gjort sig og igangsat i de seneste par år PLAN For at vurdere Københavns Kommunes økonomiske situation på mellemlang sigt, har Økonomiforvaltningen foretaget en fremskrivning af kommunens samlede økonomi frem mod En uændret skatteprocent på 23,8 procent En uændret grundskyldspromille på 34, som er den maksimale sats. En uændret dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme på 9,8 Gældsafdrag på 202mio. kr. Statstilskud og udligning i overensstemmelse med økonomiaftalen mellem KL og regeringen, herunder det betingede statstilskud indarbejdet, da det forudsættes at aftalen overholdes. En udisponeret serviceudgiftspulje på 160,4 mio. kr. En udisponeret anlægspulje på 628,7mio. kr. De to udisponerede puljer vil tilsammen udtrykke forskellen på de forventede indtægter og de forventede udgifter i budgetforslag. Udover disse to puljer er følgende puljer i budgetforslag endnu ikke udmøntet: To puljer til uforudsete udgifter på henholdsvis 63,7 mio.kr. på service og 27,0 mio. kr. på anlæg To investeringspuljer på henholdsvis 10 mio. kr. på drift og 40 mio. kr. på anlæg til initialinvesteringer i forbindelse med effektiviseringsstrategien. Tre DUT-puljer på hhv. -39,4 på service, 0,2 mio. kr. i anlæg og -38,6 mio. kr. på overførsler mv. En servicebufferpulje på 130 mio. kr., der skal anvendes til serviceoverførelser fra. København Kommune er i vækst. Befolkningen er vokset med mere end mennesker de sidste tre år. Og i de kommende år forventes byen at vokse med nye borgere om året, hvoraf knap 2000 er børn. Ved udgangen af 2025 forventes der flere københavnere. Det er en befolkningstilvækst på over 15 pct. 15

16 DEL 2: UDFORDRINGER OG INITIATIVER I KØBENHAVNS KOMMUNE DEL 2 GIVER ET INDBLIK I UDVALGTE UDFORDRINGER OG INITIATIVER I KØBENHAVNS KOMMUNE BESKÆFTIGELSESINDSATSER OG UDFORDRINGER IFHT. OVERLEDIGHED. Den økonomiske krise har medført en væsentlig stigning i ledigheden på landsplan og i København. Samtidig er der i Københavns Kommune har derfor vedtaget en række beskæftigelsestiltag for at styrke indsatsen med at få flere ledige københavnere i arbejde. Dette har bl.a. betydet, at Københavns Kommune siden 2010 har haft særligt fokus på oprettelse af uddannelses- og praktikpladser til unge. Samtidig er der blevet igangsat en række af initiativer for at sætte borgeren ved roret med det formål at involvere borgeren i højere grad og udnytte de seneste teknologiske muligheder for at levere en høj service i beskæftigelsesindsatsen. Københavns Kommune en overledighed i forhold til sammenlignelige kommuner. Figur 14: Overledighed, sæsonkorrigeret* Foto: Sachmanns.dk udfordring I at sikre daginstitutionspladser til de mange nye børn, men med de seneste års massive udbygning af daginstitutionskapaciteten er det lykkedes fra sommeren, at sikre pasning til alle byens børn inden for 4 kilometer af familiens bopæl. Dermed er efterslæbet af daginstitutionspladser indhentet. Den fortsatte børnevækst gør dog, at der fortsat skal bygges daginstitutioner i København. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. *Overledigheden er i forhold til kommuner med samme rammevilkår, hvilket er Albertslund, Brøndby, Fredericia, Ishøj, Svendborg, Odense, Aarhus og Aalborg. Siden primo 2011 har der været et fald i overledigheden, og for fortsat at reducere ledigheden, er der fokus på implementering af de nye store reformer på beskæftigelsesområdet. Foruden pasning af de mindste københavnere skal der også sikres plads i folkeskolen og i fritidstilbud til de lidt ældre børn. Derfor har København også påbegyndt bygning af nye skoler, samt udbygning af de eksisterende folkeskoler, så der i vil blive åbnet 23 nye skolespor, der kan rumme nye elever. NYE DAGINSTITUTIONER OG SKOLER Købehavn vokser, og specielt er vi i Købehavns Kommune blevet gode til at tiltrække og fastholde børnefamilier i byen. Det er attraktivt at bo i København, og det er vigtigt at fastholde denne udvikling, som de seneste 5 år har betydet at der er kommet næste flere københavnere mellem 0-5 år. Dette har givet Købehavn en kæmpe 16

17 Figur 15: Udbygning af daginstitutioner og skoler Kilde: Københavns Kommunes egen beregninger. SAMMENHÆNGSKRAFT I BYEN Udvikling af byen København skal brede sig, så både nye kvarterer i byen udvikles og eksisterende byområder gøres attraktive at leve i. Det skal sikre en balance i byens udvikling, så nyt og gammelt kan gå side om side netop en sund balance skaber en stærk sammenhængskraft på tværs af byen. Derfor er ønsket, at ingen af byområder adskiller sig negativt - socialt, fysisk eller sundhedsmæssigt. De kommunale faciliteter og services i udsatte byområder skal ikke være ens, men kvalificeret møde de lokale behov og tilstræbe lige muligheder for alle. Udsatte byområder 2012 København er i disse år inde i en spændende udvikling og vokser markant. Det betyder, at der blomstrer nye, spændende kvarterer op i byen. Københavns Kommune oplever på den anden side også, at der er byområder, som i mindre grad får del i denne positive udvikling Dagtilbud 0-5år Skoler 6-16år Udsatte borgere Forskellene mellem byområder i København er med til at skabe socioøkonomiske forskelle mellem byens borgere. Dette udfordrer byens sammenhængskraft. Blandt andet lever en relativ stor andel fattige borgere i byen. Det vurderes, at børn lever i fattigdom i København. Derudover har København den største koncentration af sociale udfordringer, som kan relateres til misbrug og prostitution, i landet. Endelig er mange af de socialt belastede borgere hjemløse. Dette skaber vanskelige og komplekse sociale problemstillinger, som Københavns Kommune adresserer med en bred vifte af tilbud til de udsatte borgere. Blandt andet tilbydes stofmisbrugere i København et trygt og sikkert miljø samt sundhedsfaglig rådgivning i kommunens Stofindtagelsesrum. Der arbejdes med opsøgende gadeplansarbejde, tilpasning af Københavns Kommune boliger til udsatte borgere samt øget fokus på udsatte børn for at sikre lige livschancer blandt byens børn samt for at reducere fødekæden til socialt udsatte borgere. På den baggrund har Københavns Kommune indgået en udviklingspartnerskabsaftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet, som sætter særligt fokus på at finde løsninger i de udsatte byområder i København, som oplever overrepræsentationen af sociale problemer og fysiske udfordringer. Derfor arbejder Københavns Kommune med seks udsatte byområder. Seks udsatte byområder som har en særlig markant koncentration af sociale problemer og fysiske udfordringer. De seks områder ligger på Nørrebro, Amager/Sundby, Bispebjerg, Vesterbro/Sydhavnen, Husum/Tingbjerg og Valby/Vigerslev. Områderne er blandt andet udfordret af utidssvarende boligforhold, boligsocial anvisning i den almene sektor, generelle sociale problemer, dårligere sundhedstilstand samt højere ledighed. Formålet med en fokuseret indsats er at løfte de seks udsatte byområder og skabe en positiv udvikling i hvert område. Den positive udvikling skal være med til at skabe lige muligheder for alle københavnere uanset, hvor man bor og er opvokset, for derved være med til at sikre en stærk sammenhængskraft på tværs af byen. Foto: Johannesen 17

18 De udsatte byområder rummer hver især potentialer til at blive attraktive, særegne byområder, præget af rigdom på mangfoldighed, kultur og kreativitet. Forudsætningen for, at områderne ikke blot løftes, men udvikles til attraktive, unikke byområder er: Gode, tidssvarende boliger i attraktive og trygge boligområder med varieret beboersammensætning. De udsatte byområder udvikles, så de hænger naturligt sammen med resten af byen er præget af bæredygtig arkitektur, byrum med mangfoldighed, af funktioner og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv. ALMENE BOLIGER Almene boliger er en vigtig ejerform i en by som København, da de er for alle og medvirker til at understøtte en blandet beboersammensætning. Indtil videre opfylder kommunen målet om, at 20 pct. af alle københavnske boliger, skal være almene, og i de senere år, hvor det private byggeri er stået stille, er der endda opført relativt flere almene boliger. Med budget prioriteredes 140 mio. kr. til opførelse af 725 nye almene boliger, heraf 145 almene ungdomsboliger. Dette blev fulgt op med 65,5 mio. kr. i overførselssagen 2012-, der skal bruges til byggeri af yderligere ca. 420 boliger. Københavns befolkningstilvækst skaber dog behov for at bygge et stort antal boliger over de kommende år. Det vil formentligt gøre det vanskeligt for byggeriet af almene boliger at følge med. Samtidig har Københavns Kommune få boligegnede grunde tilbage hvorfor man i høj grad er afhængig af, at private grundejere ligeledes ønsker flere almene boliger. SUND VÆKST Mange københavnere lever kortere og har flere dårlige leveår end en gennemsnitlig dansker. Det vil Københavns Kommune ændre på. Derfor er Bispebjerg og Nørrebro udpeget som Sund Vækst bydele på linje med Nordhavn-bydelen på det grønne område. Her skal vi investere i udvikling og test af nye sundheds- og velfærdsløsninger, der både understøtter en bedre fremtid for københavnerne og samtidig styrker investeringer i vækst og jobskabelse. Foto: Mikael Colville-Andersen Sund Vækst handler dermed ikke kun om udvikling og implementering af velfærdsteknologi, men også om nye måder at tænke og organisere kommunens sundheds- og velfærdsservice på. Sundhed skal tænkes med i alle kommunens projekter på lige fod med bæredygtighed LIGHED I SUNDHED 32 pct. af københavnerne har et risikabelt forbrug af alkohol. 14 pct. af den sociale ulighed i sundhed kan tilskrives alkohol, og uligheden er stigende. Udover de alvorlige negative sundhedsmæssige konsekvenser, følger reduceret arbejdsevne og især børnefamilierne rammes voldsomt under konsekvenser af misbrug. Fokus på at forbedre sundheden markant for københavnere i bydele med stor ulighed fortsætter i regi af arbejdet med at nå målene i sundhedspolitikken Længe Leve København. Sundhedspakke 2.0 skal understøtte den patientrettede forebyggelse og sammenhængende behandlingsforløb på tværs af sektorer i forhold til personer med kronisk sygdom og ældre medicinske patienter. Konkret skal midlerne medvirke til at 18

19 Foto: Metroselskabet - Lene Skytth forfølge målene om færre uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. I forhold til børn- og ungeområdet, ydes der dagligt en vigtig indsats i sundhedsplejen, institutioner og skoler for at mindske uligheden i sundhed. Med budget indførte København barselsbesøg af sundhedsplejersken få dage efter fødslen og igen efter 8 uger for at sikre tidlig opsporing. Der er derudover bevilget midler til gratis skolemad til børn i fattige familier. København skal fortsat have fokus på at øge sundheden blandt de københavnske skoleelever, herunder indsatser som fremmer bevægelse i løbet af dagen og nem adgang til sund mad. CHANCELIGHED OG L IVSDUELIGHED I SMÅBØRNSALDEREN Når børn af ressourcesvage forældre starter i daginstitutionen, har de ofte ikke de samme forudsætninger for at deltage i børnefællesskaber. Deres relationskompetence er tit svagere målrettet for at styrke vækst- og erhvervspolitikken. Det har bidraget til, at Københavns Kommune har de højeste vækstrater i Danmark. Men indsatsen stopper ikke her. København vil sammen med de øvrige kommuner, regioner og regeringen iværksætte tiltag, der sikrer, at Hovedstaden også internationalt indtager en førerposition, når det gælder vækst og produktivitet. Det kræver et bredt funderet samarbejde, end andre børns, de kan have et dårligere sprog, og deres forældre er sværere at inddrage i samarbejdet. Det kræver en bevidst og målrettet indsats at rette op den skævhed og at give de mest udsatte børn den nødvendige støtte for, at de kan klare sig godt. Derfor besluttede Børne- og Ungdomsudvalget i 2010 i Grundlag for udvalgets arbejde, at der skulle arbejdes med sundhed og social arv under et ord: Chancelighed. Arbejdet skal munde ud i konkrete tiltag, der skal øge chancelighed og livsduelighed for de vanskeligst stillede børn. VÆKST OG BESKÆFTIGELSE Vækst og beskæftigelse er afgørende, hvis borgernes velfærd og livskvaliteten i København fortsat skal være blandt de bedste i verden. København har i de seneste år arbejdet som inddrager virksomheder, forskningsinstitutioner og Københavns internationale netværk. SOCIAL ANSVARLIGHED PÅ DE KØBENHAVNSKE ARBEJDSPLADSER Københavns Kommune er en af Danmarks største arbejdspladser medarbejdere arbejder for

20 københavnere. Københavns Kommune har derfor et ansvar for at sætte standarden, være en rollemodel for øvrige arbejdsgivere. Kommunen har et mål om at tilbyde en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker dygtige medarbejdere. Københavns Kommune har derfor fokus på kompetenceudvikling og karrieremuligheder, mangfoldighed og ligestilling, trivsel og sygefravær, praktikpladser og løntilskudspladser. Samtidig er Københavns Kommune en arbejdsplads, hvor der tages socialt ansvar. Sociale klausuler Der er mangel på praktikpladser, hvilket gør det vanskeligt for mange unge at få en erhvervsuddannelse og efterfølgende få fodfæste på arbejdsmarkedet. Københavns Kommune benytter en social klausul til at stille krav om beskæftigelse af elever/lærlinge, når private virksomheder arbejder for kommunen. Når kommunen udbyder større kontrakter på bygge- og anlægsområdet, samt tjenesteydelser i øvrigt stiller kommunen krav om, at der skal ansættes et antal elever/lærlinge proportionalt med kontraktens størrelse og andelen af faglært arbejdskraft på opgaven. Sociale klausuler kan også anvendes til at stille krav om andre sociale hensyn, herunder beskæftigelse af ledige. givent arbejdsområde, udgør en rettesnor for lønniveau og vilkår. Borgerrepræsentationen har ydermere i juni besluttet at skærpe kravene til kommunens leverandører, som et led i en øget indsats mod social dumping. Kravene til dokumentation skærpes, der indføres bod for manglende overholdelse af CSR krav. Endvidere er det besluttet at oprette en ny kontrolenhed, der systematisk skal følge op på, om CSR-kravene overholdes. ERHVERVSVENLIGHED København har en ambition om 5 procent årlig vækst i BNP og private arbejdspladser inden Det kan kun ske, hvis virksomhederne får de optimale betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser. Det betyder, at virksomhedernes konkurrenceevne skal styrkes, og kommunens service og tilbud til virksomhederne skal være i topklasse. Københavns mange små og mellemstore virksomheder har et særligt potentiale for at bidrage til jobskabelsen, og kommunen vil derfor sætte særligt fokus på forholdene for disse. Fokus på social dumping Der har i det forgangne år været flere eksempler på social dumping på kommunale arbejdspladser. Rumænsk arbejdskraft er kommet til landet under slavelignende forhold og har udført opgaver bl.a. rengøring på skoler og daginstitutioner i Nordsjælland for ringe løn eller helt uden betaling og under kummerlige forhold. I de tilfælde hvor Københavns Kommune udbyder større opgaver, som det er tilfældet på bygge- og anlægsområdet, rengøringsområdet mm har kommunen fokus på, at leverandøren overholder gældende love og regler f.eks. vedr. arbejdsmiljø. De ansatte, beskæftiget med at løse opgaver for Københavns Kommune, skal have løn og ansættelsesforhold, som ikke er mindre gunstige end dem der gælder i Københavnsområdet. Det stiller Københavns Kommune krav om med henvisning til ILO-konvention 94, når der indgås kontrakter med leverandører. Hovedleverandøren har ansvaret for, at underleverandører overholder reglerne. Et såkaldt kædeansvar. EU s udbudsdirektiv giver ikke Københavns Kommune mulighed for at stille krav om overenskomster. Men den anvendte ILOkonvention 94 fortolkes således, at den overenskomst indgået mellem parterne på arbejdsmarkedet, der dækker den største del af arbejdstagerne, som arbejder i København indenfor et 20 Foto: Mikael Colville-Andersen

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

NOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015

NOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 NOTAT Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Udarbejdet af økonomi den 19. juni 2014 Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2015... 4 Indledning... 4 De overordnede økonomiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 NOTAT 21. august 2015 LRASM Aftale om kommunernes økonomi for 2016 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 Indledning... 2 Omprioriteringsbidrag på 1% årligt.... 2 Prioritering

Læs mere

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Økonomi- og indenrigsministeriet lægger i nyt udspil op til en reform af refusions-systemet på beskæftigelsesområdet. Reformen dækker udgiftsområderne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Notat. Budget 2015 - lovgivning og økonomi. Aftale om kommunernes økonomi i 2015. 15. august 2014

Notat. Budget 2015 - lovgivning og økonomi. Aftale om kommunernes økonomi i 2015. 15. august 2014 Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2015 - lovgivning og økonomi 15. august 2014 Sagsid. Aftale om kommunernes økonomi i 2015 Den 3. juni 2014 indgik Kommunernes Landsforening og regeringen aftale om

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB INVESTERINGSPAKKE 13 FREMGANG I FÆLLESSKAB Med aftalen Fremgang i fællesskab fortsætter vi med at renovere skoler, bygge almene boligere og forbedre forholdene for de mest udsatte

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE FORSLAG TIL BUDGET 2013

KØBENHAVNS KOMMUNE FORSLAG TIL BUDGET 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE FORSLAG TIL BUDGET 2013 0 INDHOLD GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL BUDGETFORSLAG 2013... 2 BEVILLINGER OG OPGAVER REVISIONEN... 24 BORGERRÅDGIVEREN... 28 ØKONOMIUDVALGET... 33 KULTUR OG FRITIDSUDVALGET...

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Råd til udvikling. Økonomisk strategi 2015-2018

Råd til udvikling. Økonomisk strategi 2015-2018 Råd til udvikling Økonomisk strategi 2015-2018 1 1. Indledning Den økonomiske strategi, Råd til udvikling, har til formål at skabe et økonomisk grundlag for en positiv udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Indledning: Nærværende budgetforudsætninger beskriver de overordnede og tværgående forudsætninger for dannelsen af kommunes budgetforslag for 2015 og overslagsårene 2016-2018.

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere