Mikrobiologiske processer og sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mikrobiologiske processer og sundhed"

Transkript

1 Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter for trivslen i sin svinebestand og hermed også for sit levebrød. Dør hans grise, får han ingen indkomst, og grise der ikke trives er et dyreetisk problem. Fig. 1. DET ER NOGET VÆRRE SVINERI En landmand oplever pludselig at mange af hans svin lider af diarre. Desværre medfører dette at flere at svinene dør på grund af alvorlige tarmproblemer. Landmanden har kontaktet Aarhus Universitet i Foulum, som har bedt ham om at indsende prøver af det vådfoder, grisene bliver fodret med. Under jeres besøg i Foulum skal I hjælpe med at analysere prøverne og efterfølgende udarbejde et svar til landmanden. 2. BAGGRUND Fermentering (gæring) er en proces, hvorunder mikroorganismer frigør kemisk energi fra sukkerarter eller andre organiske molekyler under iltfri (anaerobe) eller næsten iltfri betingelser. Fermentering er en meget gammel og udbredt praksis, der bruges i produktionen af f.eks. vin, øl, brød, spegepølse, yoghurt og ost. Fermentering giver anledning til ændringer i smag, konsistens og udseende og til dannelse af f.eks. alkohol, mælkesyre eller andre stoffer med konserverende virkning. I mange dele af verden er fermenterede fødevarer de største fødekilder. F.eks. kassava i Afrika. Afrikanerne river først kassavaen, hvorefter de sætter den i blød i 24 timer. Herved fermenteres kassavaen og de cyanogene glucosider, som er giftige stoffer for mennesker, uskadeliggøres. Formålet med fermentering af disse produkter er derfor at konservere og afgifte, og derved at gøre det muligt at spise dem. Fermentering af foder til dyr har været brugt også historisk. Man talte før i tiden om at sætte foderet i støb, hvilket ganske enkelt betød, at man blandede foderet med vand og lod det stå natten over, før man gav det til dyrene. Man kan sammenligne det med surdej eller yoghurt, hvor der også sker en vækst af mælkesyrebakterier enten spontant eller ved tilsætning af en starterkultur. Når vand og foder blandes, går fermenteringen i gang (Figur 2). I den første fase (Fase 1) stiger antal af mælkesyrebakterier og gær, og koncentrationen af mælkesyre, eddikesyre og ethanol øges. ph reduceres. I Fase 1, grundet den stadigvæk høje ph og den relativt lave koncentration af mælkesyre, kan patogene bakterier vokse, f.eks. Enterobakterier, der inkluderer E. coli og Salmonella. Den lave ph og den høje koncentration af mælkesyre i Fase 2 giver vådfoderet biosafety. Dette betyder, at potentielle patogene bakterier har svært ved at vokse eller dør. Derfor, som vist i Figur 1, stiger antallet af enterobakterier i den første fase for bagefter at blive reduceret. Konklusionen er derfor, at vådfoder i den første fase af fermenteringen ikke har en god mikrobiologisk kvalitet, mens kvaliteten i den anden fase er god. 1

2 Fodring af grisene med fermenteret foder af god kvalitet (Fase 2) fremmer lav ph i maven samt øger koncentrationen af mælkesyre i mave og tyndtarm. Dette medfører lave niveauer af enterobakterier i hele mavetarmkanalen, der igen medvirker til at forebygge fravænningsdiarré og reducerer risikoen for Salmonella i slagtesvin. Fodring med god kvalitet fermenteret vådfoder har derfor en positiv effekt på dyrenes tarmsundhed og reducerer risikoen for infektioner med zoonotiske ( zoonose : sygdomme og infektioner, der kan overføres fra dyr til mennesker) bakterier fra svinekød. Endvidere reducerer fodring med fermenteret vådfoder brug af antibiotika i svineproduktion. Dette er med til at mindske risikoen for udvikling af antibiotikaresistente bakterier, hvilket er et stigende sundhedsproblem. Yderligere har det vist sig, at smågrise, der fodres med vådfoder, har lettere ved at tillære sig de nye spisebetingelser forbundet med fravænning fra soen, hvilket forebygger dehydrering og fald i foderoptagelse. Dette gør dyrene mere modtagelige overfor infektioner i forbindelse med fravænning. Desværre går det ud over dyrenes vækst at bruge fermenteret vådfoder, formentlig som følge af den sure smag (dyrene spiser mindre) samt nedbrydning af tilsatte aminosyrer (lysin) under fermenteringen. Fermentering af korndelen alene har dog vist sig at kunne forebygge den vækstnedsættelse, der ses ved brug af fermenteret fuldfoder. På den anden side øger fodring med fermenteret vådfoder af dårlig mikrobiologisk kvalitet risikoen for diarré og andre infektioner hos grisene. I Danmark bliver ca. 40% af slagtesvin fodret med vådfoder (som er fermenteret til en mindre eller højere grad). På verdensplan, f.eks. Holland, Canada, Frankrig og Storbritannien, er vådfodring til svin også udbredt. Figur 2. Vådfoderets egenskaber over tid ved inkubering ved 20 C. 2

3 3. FORMÅL MED ØVELSEN Formålet med øvelsen er at analysere vådfoderprøverne for forskellige parametre, der kan hjælpe med at finde årsagen til den høje dødelighed blandt grisene. Prøverne skal undersøges for: ph Temperatur Antal mikroorganismer: Mælkesyrebakterier, Enterobakterier, hæmolytiske Escherichia coli, Clostridium perfringens, gær og skimmelsvampe Koncentration af ethanol Koncentration af organiske syrer 4. ARBEJDSGANG UNDER BESØG I FOULUM: 1) Hver gruppe får udleveret en vådfoderprøve fra en landmand. 2) ph og temperatur måles. Spredning på agarplader: 3) Ti gram prøve afvejes i en pose, 90 ml pepton medium hældes i (fortynding 1:10) og omrystes kraftigt (stomaches) i 2 min. for at løsne bakterierne fra partiklerne.. 4) Der laves en 10 folds fortyndingsrække i rør med 9 ml pepton medium ved at overføre 1 ml suspension med en pipette (se Figur 3). 5) Der bruges fem agarplader: MRS til mælkesyrebakterier; MacConkey til enterobakterier; blodagar til hæmolytiske E. coli, MCA til gær og skimmel, og TSC til Clostridium perfringens. Pladerne påføres holdnummer og fortyndingen i bunden. 6) På MRS, MacConkey, blodplader og MCA laves pladespredning ved at overføre 0,1 ml suspension med en pipette til de selektive agarplader fra fortyndingsrørene jvf. tabel 1. 7) Dråberne spredes på agarpladerne vha. en Drigalski spatel. Spred dråben på alle medier med samme fortynding, MCA pladen som den sidste i rækken. Der bruges en ny spatel for hver fortynding. 8) Til Cl. perfringens (TSC): (se Figur 4.b) laves pladespredning ved at overføre 1ml suspension med en pipette til TSC agarplader fra fortyndingsrør jvf. tabel 1. Der hældes flydende TSC medium ovenpå og prøven blandes med mediet ved at lave cirkulære bevægelser (pour plate metode). 9) Pladerne lukkes med låg og vendes på hovedet. 10) Jvf. Tabel 1 placeres pladerne i plastikposer (aerob inkubering) eller i bøtter (jars) til anaerob inkubering. 11) Pladerne inkuberes ved stuetemperatur eller 38ºC (se Tabel 1) og kolonierne tælles på skolen. 3

4 Figur. 3. Procedure for at lave en fortyndingsrække. Figur. 4. Spread plate metode og pour plate metode. Tabel 1. Dyrkning af forskellige mikroorganismegrupper fra en slagtesvins gødningsprøve på selektive medier. MacConkey Blod agar MRS MCA TSC Selektivitet Enterobacteriaceae Hæmolytiske E. coli Mælkesyrebakterier Gær og skimmel svampe Clostridium perfringens Fortyndinger 10 1 til til til til til 10 6 Inkubering Iltforhold aerobt Aerobt Anaerobt aerobt Anaerobt Tid (døgn) Temperatur 38 0 C 38 0 C ~20 0 C ~20 0 C ~20 0 C 4

5 12) Kolonier tælles på færdiglavede plader (forberedt inden) og kimtal beregnes (se beregning af kimtal nedenfor). 13) De færdiglavede plader tages med tilbage på skolen til sammenligning med egne resultater. 14) Koncentration af mælkesyre og kortkædede fedtsyrer samt ethanol i de to prøver udleveres. 15) Diskussion af resultaterne i plenum. Beregning af kimtal: Eksempel 1 (kun tælling fra én fortynding): 24 kolonier talt på in 10 4 plade cfu/g prøve = 10 (fortynding af den oprindelige prøve) x 10 (fordi vi har spredt 0.1ml) x fortynding x antal talte kolonier cfu/g = 10 x 10 x x 24 = 2.4 x 10 7 log cfu = log af værdien log cfu/g prøve = 7.38 Eksempel 2 (to tællinger fra to forskellige fortyndinger): 146 kolonier talt på en 10 3 plade og 19 kolonier talt på en 10 4 plade cfu/g prøve = 10 (fortynding af den oprindelige prøve) x 10 (fordi vi har spredt 0.1ml) x fortynding x antal af talte kolonier total antal kolonier = = 165 total volumen = =1.1x10 3 ml antal kolonier per ml i gennemsnit = 165/(1.1x10 3 )= 150x10 3 /ml cfu/g prøve=10 x 10 x 1000 x 150 =1.5 x 10 7 log cfu/g prøve = 7.18 Morfologi under mikroskopet: 16) Der påføres en dråbe vand på et objektglas. 17) Èn koloni fra hver af de færdiglavede plader berøres med et øjenål og overføres til et objektglas. 18) Morfologi undersøges i mikroskopet (Se Figur 5). 5

6 Figur 5. Typisk morfologi af forskellige mikroorganismer. 5. TILBAGE PÅ SKOLEN: 1) Egne plader tages med hjem til tælling (se beregning af kimtal ovenfor). 2) Hver gruppe skal skrive et brev til landmanden med resultaterne samt kommentarer om kvaliteten af prøverne og resultaternes betydning for dyrenes sundhed. Som hjælp til dette henvises til hvor normalværdi for ph og normalindhold af mikroorganismer, organiske syrer samt ethanol i vådfoder er vist. Brevet afleveres til læreren, som sender det videre. 6

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

AMINOSYRETAB I VÅDFODER Støttet af: AMINOSYRETAB I VÅDFODER MEDDELELSE NR. 1150 Tilsatte frie aminosyrer, lysin og treonin, tabes helt eller delvist ved fermentering i rørstrengene i almindelige vådfodringsanlæg. Tilsætning af

Læs mere

BENZOESYRE HÆMMER NEDBRYDNING AF FRIE AMINOSYRER I VÅDFODER

BENZOESYRE HÆMMER NEDBRYDNING AF FRIE AMINOSYRER I VÅDFODER BENZOESYRE HÆMMER NEDBRYDNING AF FRIE AMINOSYRER I VÅDFODER MEDDELELSE NR. 1156 Tilsætning af benzoesyre i en dosering på 0,5 % eller 1 % af tørfoderet reducerede nedbrydning af frie aminosyrer i vådfoder.

Læs mere

SURDEJS GUIDE. Udviklet af Cathrine Brandt LAV DIN EGEN SURDEJ TRIN-FOR-TRIN

SURDEJS GUIDE. Udviklet af Cathrine Brandt LAV DIN EGEN SURDEJ TRIN-FOR-TRIN SURDEJS GUIDE Udviklet af Cathrine Brandt LAV DIN EGEN SURDEJ TRIN-FOR-TRIN Kom godt igang SURDEJSGUIDE SÅDAN LAVER DU DIN EGEN SURDEJ En surdej er et naturligt hævemiddel til dit bagværk. En surdej laves

Læs mere

Identifikation af mælkesyrebakterier og gær i vådfoder til smågrise

Identifikation af mælkesyrebakterier og gær i vådfoder til smågrise Identifikation af mælkesyrebakterier og gær i vådfoder til smågrise MEDDELELSE NR. 919 Relativt få arter af mælkesyrebakterier og gær er hyppigt forekommende i vådfoder. Gærarten Kazachstania exigua kan

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

Sammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen.

Sammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen. Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad 23. december 2015 Proj.nr.:2003021-15 Version 1 VHR/HCH Fedtendeskubber indflydelse på kimtal på mørbrad og i bækkengang Vinnie H. Rasmussen & Hardy

Læs mere

Ensileringsmiddel der indeholder en unik Lactobacillus brevis stamme til forbedring af stabilitetet af majs, kornhelsæd og græs ensilage efter åbning

Ensileringsmiddel der indeholder en unik Lactobacillus brevis stamme til forbedring af stabilitetet af majs, kornhelsæd og græs ensilage efter åbning Ensileringsmiddel der indeholder en unik Lactobacillus brevis stamme til forbedring af stabilitetet af majs, kornhelsæd og græs ensilage efter åbning 1 Funktioner & fordele Indeholder en unik mælkesyre

Læs mere

ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA, ZINK OG KOBBER TIL FRAVÆNNINGSGRISE

ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA, ZINK OG KOBBER TIL FRAVÆNNINGSGRISE ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA, ZINK OG KOBBER TIL FRAVÆNNINGSGRISE Projekt: MAFFRA Multikomponent antibakteriel fodertilsætning til fravænningsgrise mod diarré.

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Fermentering af formalet majs kan forløbe spontant ved temperaturer på 5 og 12 C svarende til døgntemperaturer i Danmark i oktober/november.

Fermentering af formalet majs kan forløbe spontant ved temperaturer på 5 og 12 C svarende til døgntemperaturer i Danmark i oktober/november. ERFARING NR. 1010 Fermentering af formalet majs kan forløbe spontant ved temperaturer på 5 og 12 C svarende til døgntemperaturer i Danmark i oktober/november. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Fermenteringsteknologi. Anders Iversen, Teknologisk Institut

Fermenteringsteknologi. Anders Iversen, Teknologisk Institut Fermenteringsteknologi Anders Iversen, Teknologisk Institut Indhold Mælkesyrebakteriernes funktion i mad generelt & Naturens egen konservering hvordan virker det? Mikroorganismer og fermentationsprocesser

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN

Læs mere

Konkurrence mellem to bakteriearter

Konkurrence mellem to bakteriearter 1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004 Grøn Viden Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytat nedbrydes i vådfoder Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 2 Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytase i foderet er den væsentligste

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning

Læs mere

Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.

Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten. Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten. Vores nye foderprogram indeholder udelukkende gennemtestede kvalitetsråvarer

Læs mere

Nøglehulsmærkede spegepølser

Nøglehulsmærkede spegepølser Rapport Nøglehulsmærkede spegepølser Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat Dato: 30/11-2015 Proj.nr. 2003820 Version 1 MTAN/JMO Baggrund Sammendrag Saltreduktion er fortsat en udfordring for kødindustrien.

Læs mere

Biokonservering af koldrøget laks

Biokonservering af koldrøget laks Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en

Læs mere

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat

Læs mere

6.6. Substratoversigt

6.6. Substratoversigt substrater geblomme, antibiotika m.v.. l) Ophældning på plader, 8-15 ml pr. plade. m) Eventuel tørring af plader. n) Plader, der ikke bruges med det samme, kan gemmes i køleskab, indpakket i plastposer.

Læs mere

Dyrkning af svampe fra ost

Dyrkning af svampe fra ost Dyrkning af svampe fra ost Forord Velkommen til øvelsen Dyrkning af svampe fra ost der hører til undervisningsmaterialet Svampe laver din ost. Øvelsen er udarbejdet af Julie Mahler Nilsson med uundværlig

Læs mere

Øvelse med tarmkræftceller i kultur.

Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Baggrund Hver 3. dansker bliver ramt af kræft, inden de er blevet 75 år. Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, hvor henholdsvis 7.3

Læs mere

Der er bakterier over alt - også i mad!

Der er bakterier over alt - også i mad! Der er bakterier over alt - også i mad! en er en del af undervisningsforløbet De skide bakterier Vejledning 1 Podning af bakterier fra jeres omgivelser 2 Mad med bakterier 3 Hjemmelavet yoghurt 4 Er der

Læs mere

Petrifilm Type EB til bestemmelse af Enterobacteriaceae

Petrifilm Type EB til bestemmelse af Enterobacteriaceae Aflæsningsguide og brugsvejledning Petrifilm Type EB til bestemmelse af Enterobacteriaceae 1 2 1 2 Enterobacteriaceae CFU = 1 Det er let at tælle Enterobacteriaceae kolonier på Petrifilm EB plader. Alle

Læs mere

ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK TIL FRAVÆNNINGSGRISE

ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK TIL FRAVÆNNINGSGRISE ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK TIL FRAVÆNNINGSGRISE Projekt: MAFFRA Multikomponent antibakteriel fodertilsætning til fravænningsgrise mod diarré.

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig

Læs mere

Velbekomme! Ann-Katrine Versterre Pernille Juul Frederiksen Kathrine Hagerup Tronhjem FERMENTERING KRAUT KIMCHI PICKLES

Velbekomme! Ann-Katrine Versterre Pernille Juul Frederiksen Kathrine Hagerup Tronhjem FERMENTERING KRAUT KIMCHI PICKLES Velbekomme! Ann-Katrine Versterre Pernille Juul Frederiksen Kathrine Hagerup Tronhjem FERMENTERING KRAUT KIMCHI PICKLES 8_copp_amba_brochure.indd - Hvad er fermentering? FERMENTERING ER EN METODE, DER

Læs mere

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE Nikolaj Hansen, SEGES HusdyrInnovation Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation Kvægkongres Herning, 28/2 2017 AEROB STABILITET Ensilagens evne til at modstå varmedannelse

Læs mere

Den første isotoniske proteindrik til grise. Hjælp dine grise fra 2. levedøgn så de trives i de forskellige faser af produktionen.

Den første isotoniske proteindrik til grise. Hjælp dine grise fra 2. levedøgn så de trives i de forskellige faser af produktionen. Den første isotoniske proteindrik til grise Hjælp dine grise fra 2. levedøgn så de trives i de forskellige faser af produktionen. Hvad er Tonisity Px? Tonisity Px er den første isotoniske proteindrik,

Læs mere

MULIGHEDER UDEN ZINK, ROBUSTE GRISE, SEN FRAVÆNNING, GENETIK

MULIGHEDER UDEN ZINK, ROBUSTE GRISE, SEN FRAVÆNNING, GENETIK JUNI, 2018 MULIGHEDER UDEN ZINK, ROBUSTE GRISE, SEN FRAVÆNNING, GENETIK, PROFESSOR, SEKTIONSLEDER - IMMUNOLOGI & MIKROBIOLOGI,, ÅRHUS Økologisk svineproduktion: Robuste Dyr I Robuste Systemer Praktikerdag

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper . Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

Petrifilm. Type YM til bestemmelse af Gær og Skimmel. Aflæsningsguide og brugsvejledning

Petrifilm. Type YM til bestemmelse af Gær og Skimmel. Aflæsningsguide og brugsvejledning Aflæsningsguide og brugsvejledning 3 Petrifilm Type YM til bestemmelse af Gær og Skimmel Det er nemt at tælle gær og skimmel kolonier på Petrifilm type YM plader. En indikator i mediet farver kolonierne,

Læs mere

Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972)

Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972) Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972) Målet med ensilering: Stabil opbevaring af næringsstofferne høstet i foderplanterne med mindst mulig tab af

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Slagtehygiejne i små slagtehuse. SVIN 2010-2011 J. nr.: 2008-20-64-00914 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet var at undersøge om små slagtehuse overholder gældende

Læs mere

Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et

Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et Grøn Viden Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning Mette Skou Hedemann og Knud Erik Bach Knudsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF husdyrbrug

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

God (majs)ensilage hvad er fup og fakta?

God (majs)ensilage hvad er fup og fakta? God (majs)ensilage hvad er fup og fakta? Niels Bastian Kristensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Majsensilage har

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I

Læs mere

Konkurrence mellem to bakteriearter

Konkurrence mellem to bakteriearter 1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette

Læs mere

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.

Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H. Rapport Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere 26. november 2013 Proj.nr. 2002277 Version 01 HCH/VHR/JUSS Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser

Læs mere

Mød os på FarmerTech d. 19-20 januar standnr.: 2744. Tilbud og aktuelle varer januar + februar. Få en god start på året

Mød os på FarmerTech d. 19-20 januar standnr.: 2744. Tilbud og aktuelle varer januar + februar. Få en god start på året Mød os på FarmerTech d. 19-20 januar standnr.: 2744 Tilbud og aktuelle varer januar + februar Få en god start på året Sow Stimul Afhjælper de negative konsekvenser af søernes negative energibalance ved

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Version 7.0 Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde

Læs mere

Effekt af tylosin og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin

Effekt af tylosin og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin Effekt af og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin Institution: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Sider: 21 Type: Meddelelse Nr. 488 Forfatter: Pedersen, Anni Øyan

Læs mere

ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK FRAVÆNNINGSGRISE

ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK FRAVÆNNINGSGRISE ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK FRAVÆNNINGSGRISE Projekt: MAFFRA Multikomponent antibakteriel fodertilsætning til fravænningsgrise mod diarré. Organic

Læs mere

Hvornår er en varmebehandling sikker?

Hvornår er en varmebehandling sikker? Hvornår er en varmebehandling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, Hvad skal vi vide? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente varmebehandlinger Sikker varmebehandling? Eksempler

Læs mere

Til enhver situation

Til enhver situation Til enhver situation Tonisity Px er den første isotoniske proteindrik til grise. Med en smagsprofil som smågrise elsker, giver Tonisity Px hydrering og gavner tarmen i de forskellige faser af et griseliv.

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN!

BIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! BIZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! FAGLIG BAGGRUND For at få det maksimale udbytte af denne øvelse er det en forudsætning, at teorien bag enzymer, enzymkinetik og resistensmekanismer

Læs mere

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme 3... 29. november 2018 2016 Grise og organer (obduktion) 4.265 USK, udvidet sundhedskontrol (maver, lunger og reproduktionsorganer)

Læs mere

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DAGSORDEN Forbrug og problemer Status på zink

Læs mere

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt

Læs mere

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Succes grundlægges i drægtighedsstalden Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige

Læs mere

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød J. nr.: 2014-24-60-00077 15.12.2015 Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i perioden marts-juni 2015 gennemført en kontrolkampagne rettet mod kvaliteten

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

Effekt af natriumbenzoat og salt på aerob stabilitet i majsensilage

Effekt af natriumbenzoat og salt på aerob stabilitet i majsensilage Effekt af natriumbenzoat og salt på aerob stabilitet i majsensilage Nikolaj Hansen, Rudolf Thøgersen og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Sammendrag Forsøg med overfladebehandling af majshelsæd

Læs mere

Rapport 31. marts 2015

Rapport 31. marts 2015 Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan

Læs mere

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare Sjælland Fyn 16. maj 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene

Læs mere

Virkning af ensileringsmidler i majsensilage

Virkning af ensileringsmidler i majsensilage Virkning af ensileringsmidler i majsensilage Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Niels Bastian Kristensen, DJF Karen Helle Sloth, AgroTech Dansk Kvægs Kongres 2010 To hovedtyper af gæring i ensilage Primære gæringsprodukter

Læs mere

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende

Læs mere

Det var en meget begrænset reduktion af patogener, der kunne opnås under produktion af nøglehulsmærkede spegepølser.

Det var en meget begrænset reduktion af patogener, der kunne opnås under produktion af nøglehulsmærkede spegepølser. Rapport Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat 6. december 2016 Projektnr. 2003820 LNG/MT Henfald af patogener i spegepølser med lavt salt- og fedtindhold Lise Nersting og Annemarie Gunvig Baggrund

Læs mere

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare København 5. september 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene

Læs mere

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN 10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN DISPOSITION Hvilke muligheder giver restløs vådfodring? Hvilke firmaer kan levere restløs vådfodring? Hvad skal man være opmærksom på ved restløs fodring?

Læs mere

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion Den optimale fodring af konkurrencehesten Aftenens program Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren I/S Hestens fordøjelse Foderets negative indflydelse Principper i foderplaner Pause Energistofskifte /

Læs mere

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?

Læs mere

Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad

Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad Whizardknive Mulighed for vækst af Salmonella, rengøring mv. Dato 3. marts 2015 Proj.nr. 2003021-14 Version 1 HCh/ Hardy Christensen Sammendrag

Læs mere

Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland

Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Else Vils, seniorkonsulent Videncenter for Svineproduktion og Jacob Eriksen, svineproducent, Brædstrup

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere