Hvornår er en varmebehandling sikker?
|
|
- Mads Holst
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvornår er en varmebehandling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, Hvad skal vi vide? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente varmebehandlinger Sikker varmebehandling? Eksempler
2 Hvad skal vi vide? Fødevarebårne sygdomsfremkaldende mikroorganismer & Varmebehandling Egenskab Varmetolerance Drabseffekt Beskrivelse med tal D-værdi z-værdi Pasteuriseringsværdi (PV) Påvirkende faktorer Mikroorganismen Fødevaren Uens størrelse Starttemperatur Placering i ovn HTST >< LTLT 2
3 Varmetolerance decimeringstid Parameter Beskrivelse Måleenhed Definition D-værdi Beskriver henfaldet af mikroorgamismer Måles i tid ved en given konstant temperatur Udtrykker hvor hurtigt 90% af en population uddør ved en konstant varmepåvirkning 3
4 Antal bakterier pr. gram fødevare Varmetolerance D-værdi log D-værdi: Den tid det tager at reducere 90% af en population ved en given konstant temperatur D-værdi Tid (min.) ved konstant temperatur 4
5 Varmetolerance log-reduktion Log-reduktion Målt i Målt i D-værdier % Eksempel for antal bakterier Eksempel for antal bakterier pr. gram Ved start pr. gram 1D pr. gram 2D pr. gram 3D 99, ,1 pr. gram 1 pr. 10 gram 4D 99, ,01 pr. gram 1 pr. 100 gram 5D 99, ,001 pr. gram 1 pr. 1 kg 6D 99, ,0001 pr. gram 1 pr. 10 kg 5
6 Varmetolerance temperaturens effekt Parameter Beskrivelse Måleenhed Definition z-værdi Beskriver ændringer i D-værdi Måles i temperatur Er det temperaturinterval der resulterer i en tifold ændring af en D-værdi 6
7 Log D-værdi Varmetolerance z-værdi z-værdi: Den temperatur-ændring der resulterer i 10-fold ændring i D-værdien log z-værdi Opvarmningstemperatur ( C) 7
8 Varmetolerance sygdomsfremkaldende mikroorganismer Lav varmetolerance Moderat varmetolerance Høj varmetolerance 4D v. 65 o C < 1 min. Bakterier Escherichia coli Campylobacter Shigella Vibrio Skimmel Parasitter 4D v. 65 o C =1-10 min. Bakterier Listeria monocytogenes (6.1 min.) Staphylococcus aureus (3.8 min.) Yersinia enterocolitica (1.8 min.) Salmonella (1.1 min.) Virus (1.5 min.) 6D v. 90 o C 10 min. Sporedannere Clostridium perfringens Clostridium botulinum Bacillus cereus 8
9 Varmetolerance bakteriesporer Inaktiverede Sporer LAV Sporer MEDIUM Sporer HØJ Sporer MEGET HØJ Temp. ( C) Tid til 6D (min.) B. cereus Eksempel på overlevende sporedannere B. licheniformis Cl. botulinum type A, B Cl. perfringens B. stearothermophilus Cl. sporogenes 120 >45 Cl. thermosaccharalyticum 9
10 Log D-værdi Varmetolerance fødevaren Listeria monocytogenes z = 6.5 o C Laks Torsk Mælk Oksekød z = 6.0 o C z = 7.0 o C z = 5.5 o C Opvarmningstemperatur ( C) 10
11 Varmetolerance kødtype Listeria monocytogenes Fjerkræ, z = 5,8 o C Okse, z = 8,9 o C 11
12 Varmetolerance salttilsætning Listeria monocytogenes Fisk, saltet Fisk, fersk, z = 6,4 o C 12
13 Varmetolerance opvarmningshastighed Listeria monocytogenes Okse, langsom opvarmning Okse, konstant 13
14 Varmetolerance betydende faktorer Faktor Niveau L. innocua D 60 (min) Svinekød ph Normalt (5,4 5,5) 5,3 Højt (5,9 6,0) 8,4 Svinekød fedtindhold 15 % tilsat fedt 6,2 30 % tilsat fedt 9,5 Saltindhold 3 % NaCl i vandfasen 16,3 6 % NaCl i vandfasen 40,9 Opvarmningshastighed Varmechok (46 C, 30 min) 10,4 0,6 C pr. min. (ph 6.0) 14,3 14
15 Drabseffekt pasteuriseringsværdi Parameter Beskrivelse Måleenhed Definition PV eller F Beskriver drabseffekten af en varmebehandling, dvs. den integrerede effekt af tid og temperatur Måles i tid ved en given temperatur og z-værdi Svarer til arealet under temperaturkurven for en varmebehandling 15
16 Temperatur ( C) Drabseffekt ækvivalente varmebehandlinger min. 17 min. PV: Opvarmningstid (min.) Den tid som en opvarmning ville have varet, hvis temperaturen havde været konstant under hele opvarmningen 16
17 Temperatur i koldeste punkt ( C) Drabseffekt eksempel på ækvivalens Ovn-temperatur 100 o C Slut-temp. i produkt 75 o C PV 757 =42s PV 757 =42s Ovn-temp. 80 o C indtil 60 o C i produkt, derefter ovn-temp. 60 o C i 1 time Opvarmningstid (minutter) Pasteurisering af mælk (z=4.3 o C) 72 o C, 15 s 63 o C, 30 min. 17
18 Drabseffekt betydende faktorer Diameter (cm) af roastbeef PV ved 70 C, z=10 C (min.) 7,0 22 7,4 21 7,6 19 7,7 17 9, ,0 10 Råvaretemperatur ( C) (Grønne bønner) Placering i varmekilde PV ved 70 C, z=10 C (min.) -1 0,3 HTST >< LTLT
19 Sikker varmebehandling? Hvad mener I? Når den er tilstrækkelig Når den er ækvivalent til en sikker behandling 19
20 Tilstrækkelig varmebehandling = tilstrækkelig EFFEKT (effektkriterier) Opvarmes og serveres med det samme Nedkøles til senere brug Gemmes koldt og serveres senere Forekomst Antal Varmetolerance Vækst potentiale Farlighed Modtagelighed EX L. monocytogenes 4D Kilde: Hansen & Knøchel 2001, IJFM 63, pp. 135 Cl. botulinum (kuldetolerante) 6D Kilde: Peck 1997, Trends FST 8, pp. 186 Cl. perfringens 1 log 10 stigning Kilde: Andersen et al. 2004, JFP 67, pp
21 Ækvivalente varmebehandlinger til 75 C i 1 sekund (z = 5 C) Temp. ( C) Tid 72 4 sek sek sek min min min min min min min min min time 56 2 time 21
22 Eksempler klassisk Design Kontrol 1. Udpeg problem organisme 2. Find startniveau for problem organisme i produktet 3. Bestem antal nødvendige logreduktioner 4. Find D- og z-værdi for problem organisme i sammenlignelig fødevare 5. Beregn nødvendig drabseffekt: D T Log-reduktion = npv T z npv T z = nødvendig drabseffekt ved temperaturen T D T = D-værdi ved temperaturen T 1. Find det koldeste punkt i produktet 2. Mål tid/temperatur-forløb under processen i koldeste punkt 3. Bestem processens drabseffekt, opv T z 4. Sammenlign opv T z med npv T z, hvis opv T z > npv T z er varmebehandlingen tilstrækkelig 22
23 Log(CFU/g) Log(CFU/g) Celsius( C) Eksempler LTLT Kyllingebryst (sous-vide), vandbad (holdetidstemperatur 53 C) C. perfringens sporer hurtig LTLT profil i kylling C. perfringens sporer ved langsom LTLT profil i kylling Tid (min.) Tid (min.) Spores temp Spores temp Duan et al
24 LTLT tilvækst Clostridium perfringens Stigetid fra køl til 53 C (timer) C. perfringens tilvækst (log-stigning) ½ <1 1 <1 1½ < ½ 1,3 3 1,6 3½ 2,0 4 2,5 > 4 3,0 24
25 LTLT varmetolerance C. perfringens LTLT behandling Kødtype D-værdi ved 53 C (min.) Kilde Hurtig* Svin 216 Duan et al Hurtig Kylling 263 Duan et al Langsom** Svin 281 Duan et al Langsom Kylling 372 Duan et al Konstant Okse 278 Foegeding & Busta *Hurtig: < 2 timer til 53 C **Langsom: 4 timer til 53 C z = 5,2 C Eks. tid til 3D v. 53 C: Svin: timer Kylling: timer Okse: Mindst 14 timer
26 Eksempler henkogning Færdigretter med kød, lang holdbarhed, genopvarmning Kylling i grøn karry Kødboller i tomatsovs Parameter Clostridium botulinum Bacillus cereus Ref. temp. 80 o C 90 o C D-værdi 1,5 min. 91 min. z-værdi 9,0 o C 9,6 o C PV-kylling 7030 min. 644 min. Log-red, kylling PVkødboller Log-red, kødboller >4000 5,1 698 min. 50 min. >400 0,5 26 Selma Kulenovic 2016
27 Henkogning tilstrækkelig effekt? ph Opbevaringstemperatur ( o C) Krav til minimumseffekt hvis holdbarhed 3 mdr. 6, D > 6, D Selma Kulenovic
28 Opsummering hvad talte vi om? Varmetolerance D-værdi z-værdi Drabseffekt PV-værdi Ækvivalente varmebehandlinger Tilstrækkelig varmebehandling Klassisk LTLT Henkogning 28
Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereVarmebehandling. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Peer reviewed version. Link back to DTU Orbit
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2017 Varmebehandling Hansen, Tina Beck Publication date: 2014 Document Version Peer reviewed version Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hansen, T. B. (2014).
Læs mereVarmetolerance. Tina Beck Hansen. Begreber og definitioner (D, z, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker
Varmetolerance Tina Beck Hansen FVST, Specialiseringskursus Listeria, 27. januar 2016 Begreber og definitioner (D,, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker Varmetolerancen
Læs mereVarmetolerance. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Varmetolerance Hansen, Tina Beck Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2016).
Læs mereForudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter
Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter Tina Beck Hansen, DTU Solvej K. Holm Hansen, DTU FVST, Foder- og Fødevaresikkerhed Hvorfor? Og hvad er problemet? Hvad er lunholdelse?
Læs mereSlide 4. Heating rate Heat shock (46 C, 30 min) 10.4. Slide 5. Opvarme til lavere temperatur end 75 o C. L. monocytogenes 4D Salmonella 4D
Varmebehandling og Nedkøling: Opvarmning og nedkøling De grundlæggende processer Susanne Knøchel Institut for Fødevarevidenskab KU Hvis opvarmning og nedkøling kan styres og monitoreres præcist kan der
Læs mereNyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.
Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har VIFFOS i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet
Læs mereMikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen
Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide
Læs mereHvornår er en nedkøling sikker?
Hvornår er en nedkøling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, 14. november Hvad skal vi vide? Sporedanneres vækstmulighed Nedkølingens forløb Sikker nedkøling? Eksempler Sporedanneres vækstpotentiale
Læs merePrædiktiv mikrobiologi
Prædiktiv mikrobiologi af Tina Beck Hansen Hvad er det? Hvordan gøres det? Hvad bruger vi det til? Prædiktiv mikrobiologi Hvad er det? At forudsige mikroorganismers reaktion overfor omgivelserne 28/04/2015
Læs merePræsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse
Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse VIFFOS: Heidi Friis Hansen, Birgitte Sterup Hansen, Anette Kamuk DTU Food: Tina Beck Hansen Konference 10.-11. marts 2010 v/ Anette Kamuk VIFFOS;
Læs mereBilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse
Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt
Læs mereNyt værktøj til Risikoanalyse for fødevareproduktion
Nyt værktøj til Risikoanalyse for fødevareproduktion Rapport er udarbejdet 2010 i VIFFOS af: Birgitte Sterup Hansen Heidi Friis Hansen Anette Kamuk i samarbejde med Tina Beck Hansen, DTU Fødevareinstituttet
Læs mereForudsigelse af opbevaringstemperatur til sikker lunholdelse af færdigretter
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 01, 2019 Forudsigelse af opbevaringstemperatur til sikker lunholdelse af færdigretter Hansen, Tina Beck; Hansen, Solvej Katrine Holm; Møller, Cleide Oliveira de Almeida;
Læs mere1. En systematisk metode til risikoanalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter og HACCP-plan
Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har Viffos i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet værktøjer til at styre og dokumentere fødevaresikkerheden,
Læs mereRisikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.
Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. februar 2013 1 Mejeriingeniør Per R. Hansen pha@fvst.dk Fødevarestyrelsen DANMARK KONTROLSTYRING 2 Risikoværktøjet
Læs mereProj.nr Hygiejneberedskab
13. juni 2019 Rapport Proj.nr. 2007044 Hygiejneberedskab Version 2 Generisk risikovurdering ved produktion af sous vide AGLK/MT Anette Granly Koch Formål Sammendrag Formålet med denne rapport er at udarbejde
Læs mereSaltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Saltning Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Saltning af kød hvordan og hvorfor? Saltningsingrediensers funktioner Salts konserverende effekt Salt, vandindhold og vandaktivitet
Læs merePrædiktiv mikrobiologi
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Prædiktiv mikrobiologi Hansen, Tina Beck Publication date: 2015 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2015).
Læs mereBedre spisekvalitet mindre svind
Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning
Læs mereFremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som
Læs mereIndledning Målet med denne rapport er: At identificere hazards i udvalgte produktionszoner Vurdere risikoen af de identificerede hazards
Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Udpegning af hazards og vurdering af risici i produktionsområder med forskelligt rengøringsbehov (Milestone 2; deliverable 1.2) Anette Granly Koch
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mereFødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland
Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle
Læs mereMikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail
Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og
Læs mereVeterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg
Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko
Læs mereRapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren
Rapport Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport Mari Ann Tørngren 27. februar 2012 Proj.nr. 2000232 Version 1 MATN/MT Baggrund Sous-vide betyder under vakuum og blev opfundet
Læs mereBakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier. Tina Beck Hansen
Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier Tina Beck Hansen Agenda Hvilke bakteriologiske sundhedsfarer er forbundet med bagværk? Hvornår udgør disse sundhedsfarer et problem? Hvordan kan disse sundhedsfarer
Læs mereHYGIEJNE OG MADLAVNING
HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed
Læs mereHACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge
HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode
Læs mereRapport. Dokumentationsmateriale for anbefalinger til sikker tilberedning. af svine- og oksekød. Annemarie Gunvig
Rapport Dokumentationsmateriale for anbefalinger til sikker tilberedning 20. august 2014 Proj.nr. 1379348-37 AGG/JUSS af svine- og oksekød Annemarie Gunvig Baggrund Sammendrag Ifølge bekendtgørelse om
Læs merePølsehorn opbevaring uden køl i 17 timer
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 11, 2019 Pølsehorn opbevaring uden køl i 17 timer Hansen, Tina Beck Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation
Læs mereRapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter
Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer
Læs mereGenerelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper
. Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for
Læs mereFFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2017 FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Hansen, Tina Beck; Møller, Cleide Oliveira de Almeida Publication date: 2016 Document Version
Læs mereSalt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut
Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en
Læs mereTabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Svinekam, krebinetter, culotte og schnitzler (Forsøg 1) 9. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version
Læs mereSous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse
Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse - Lang holdbarhed på køl - Ingen svind - Hurtig tilberedning - Excellent smagsoplevelse Hvad er Sous-Vide? Begrebet sous-vide er fransk
Læs mereSaltning. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Accepteret manuskript. Link to publication
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 16, 2017 Saltning Hansen, Tina Beck Publication date: 2014 Document Version Accepteret manuskript Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2014). Saltning
Læs mereRapport 19. juni 2015 RENPÅNY
Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable
Læs mereRisikovurdering af nedkøling af spareribs
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2019 Risikovurdering af nedkøling af spareribs Hansen, Tina Beck Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation
Læs mereVaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask
Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask Eller Kampen mod Bacillus cereus sporer på Syddanske Vaskerier i Vejle Bakteriologisk kontrol
Læs mereSidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud
Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk
Læs mere7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed
7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed Her kan du læse om Bakterier Fordærvelsesfloraen Sygdomsfremkaldende bakterier Skimmelvækst Parasitter og virus Holdbarhed Ansvar for den den mikrobiologiske holdbarhed
Læs mereDenne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereI al sin enkelthed handler det om at vælge sin sluttemperatur, tilberedningstid, sætte vandbadet til den temperatur og så ellers have tålmodighed
Sous-vide nørderi Sous vide er en metode til at lavtemperatur-tilberede mad. Meget som min røgegrill. I steder for grillkul kommer varmepåvirkningen fra vand som holdes ved en konstant (lav) temperatur.
Læs mereRapport 31. marts 2015
Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereProcesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden
Læs mereMikroorganismer i fødevarer
Mikroorganismer i fødevarer FAKTA 1:1 Mikroorganismer i fødevarer Mikroorganismer som bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe findes overalt, f.eks. i jord og overfladevand og på planter, dyr, mennesker
Læs mereIntro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål
Intro Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer Michael René Lektor og Ingeniør 2. mar. 2016 MRSA Campylobacter Salmonella Listeria Overlevelse og hurdleteknologi Afslutning & spørgsmål Hvor store er bakterier?
Læs mere29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk
Muligheder for saltreduktion i kødprodukter Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk 1 Udviklingsprojekter med fokus på saltreduktion i kødprodukter Deltagere: Fødevareinstituttet-DTU, Syddansk
Læs mereRapport. Reduktion af patogene bakterier ved. sous vide behandling af kød ved 58 C. Annemarie Gunvig
Rapport Reduktion af patogene bakterier ved sous vide behandling af kød ved 58 C 15. juli 2014 Proj.nr.1379348-36 Version 01 AGG/HNH Annemarie Gunvig Baggrund Sammendrag I catering- og kødbranchen har
Læs mereRapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma.
1. INTRODUKTION Denne rapport er udarbejdet på anmodning af virksomheden Hanegal A/S. Den omhandler anvendelsen af nitrit i fødevarer, herunder de teknologiske fordele og de sundhedsmæssige aspekter ved
Læs mereHygiejniseringsregler i biogasanlæg. Dorte Lau Baggesen Danmarks Fødevareforskning
Hygiejniseringsregler i biogasanlæg Dorte Lau Baggesen Danmarks Fødevareforskning Biproduktforordningen EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for
Læs mereAgenda. Præsentation af Xellia Risikovurdering af mikrobielle kontaminanter Mikrobiologisk database
1 QC-Mikrobiologi Agenda Præsentation af Xellia Risikovurdering af mikrobielle kontaminanter Mikrobiologisk database 2 Xellia Manufacturing Sites Copenhagen, Denmark Amphotericin B Bacitracin and Bacitracin
Læs mereMixed Oxidants. Salt Vand Elektricitet
ECA star for Electro Cemical Activation eller er Elektrolyse af en væske Mixed Oxidants Hvad er ECA-vand? ECA- A-vand kaldes også ECA CA- A-vand produceres es af Salt Vand Elektricitet 1 Celle teknologi
Læs mereBilag B1a Oversigt over relevante hazards ved produktion af ikke spiseklare saltede produkter. Forekomst i fersk dansk kød jf. bilag A.
Landbrug & Fødevarer/DMRI 1.juli 2010 MPA/MOL Bilag B1a Oversigt over relevante hazards ved produktion af ikke spiseklare saltede produkter (svin) Hazard Sundhedsmæssig vurdering jf. bilag A Forekomst
Læs mereHygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP
Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om
Læs mereOpdatering af risikorangeringen for patogener i spiseklar frugt og grønt
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 30, 2018 Opdatering af risikorangeringen for patogener i spiseklar frugt og grønt Korsgaard, Helle Bisgaard Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Delprojekt 2: Tilberedt kød 2012-2013 J. nr.: 2011-20-64-00328 (under hovedprojekt 2011-20-64-00326, Offentlig kontrol af mikrobiologiske kriterier for produkter i
Læs mereKonserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2
Emballage Varmekonservering Fra: Fra: Fra: Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2 Leif Leif Leif Bøgh-Sørensen og Peter og Peter og Zeuthen Peter Zeuthen Zeuthen BIOFOLIA BIOFOLIA Varmekonservering Leif
Læs mereMULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut
MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling
Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares
Læs mere15 Svind under tilberedning og frem til servering
15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind
Læs mereSous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse
Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse - Lang holdbarhed på køl - Ingen svind - Hurtig tilberedning - Excellent smagsoplevelse Hvad er Sous-Vide? Begrebet sous-vide er fransk
Læs mereBakterier og virus i fisk og skaldyr
Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan
Læs mereBakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2018 Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier Hansen, Tina Beck Publication date: 2015 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link
Læs mere26. september 2011 erstatter 19. august 2011 Proj.nr Version 5 AGG/MT. Rapport Sikkerhedsvurdering af sous vide varmebehandling ved 53 C
Rapport Sikkerhedsvurdering af sous vide varmebehandling ved 53 C 26. september 2011 erstatter 19. august 2011 Proj.nr. 1379348-17 Version 5 AGG/MT Annemarie Gunvig Baggrund Sammendrag I cateringbranchen
Læs mereDen Danske Akkrediterings- og Metrologifond
Dato: 14. august 2005/ LLU Sag: 21-06-02 Referat af 17. møde i sektorudvalget for teknisk prøvning på fødevareområdet: Sted: DANAK, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, Dyregårdsvej 5B, Skovlunde
Læs mereRisikorangering af sygdomsfremkaldende i frisk frugt og grønt. Frugt og grønt indsatser 2013-2016.
Risikorangering af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i frisk frugt og grønt Frugt og grønt indsatser 2013-2016. Risikorangering af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i frisk frugt og grønt Frugt og
Læs mereMikrobiologiske processer og sundhed
Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT Delprojekt 4: Mælk og mælkeprodukter 2012-2013 J. nr.: 2011-20-64-00330 (under hovedprojekt 2011-20-64-00326, Offentlig kontrol af mikrobiologiske kriterier for produkter
Læs mereKunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015. Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde
Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015 Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde Billede kommer Tomorrow s solutions. today! Frie g /100 g Total g / 100 g Cadaverin
Læs mereTemadag i Gårdteknisk Forum IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen
Temadag i Gårdteknisk Forum IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen Milepæle i IP2 Milepæl 4.1 - afsluttet Hygiejnisk design milepæl 4.2
Læs mere2006 nr. 61. fisk & hav. tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser
2006 nr. 61 fisk & hav tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser Prædiktiv mikrobiologi et vigtigt redskab til forudsigelse og styring af fiskeprodukters holdbarhed og sikkerhed Paw Dalgaard (pad@difres.dk)
Læs mereFakta om sous-vide. tilberedning i vakuumposer. Anne Lassen & Ina Clausen. Afdeling for Ernæring, Storkøkkencentret
Fakta om sous-vide tilberedning i vakuumposer Anne Lassen & Ina Clausen Afdeling for Ernæring, Storkøkkencentret Fakta om sous-vide - tilberedning i vakuumpose FødevareRapport 2000:20 1. udgave, 1. oplag,
Læs mereHuskeregler for god køkkenhygiejne
Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt
Læs mereHygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet
Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse
Læs mereHvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk
Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Konference 30. maj 2013 Forudsætninger for vurdering af kritisk produktion
Læs mereRapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.
Rapport Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere 26. november 2013 Proj.nr. 2002277 Version 01 HCH/VHR/JUSS Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag
Læs mereGravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum
Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning
Læs mereguide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus
guide MARTS 2012 Se flere guider på bt.dk/plus Har du farlige køkkenvaner? TEST DIG SELV HÅNDTERING AF MADVARER GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? 16 sider Denne guide er lavet i samarbejde med Morten
Læs mereHygiejne 5. Program. Opsamling Fredag 14/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. Opgave Korrekt køleopbevaring
Hygiejne 5 Fredag 14/11 Program Opsamling Opgave Korrekt køleopbevaring Film En farlig mundfuld Opgave til En farlig mundfuld Nedkøling Varmholdelse Anretning og servering Vedligeholdelse Opgaver Opsamling
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereProj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød. Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré
22. november 2017 Rapport Proj.nr. 2005397 Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré Baggrund Omdrejningspunktet for RK F3 Green and clean mere
Læs mereOpgaver til Mikrobiologi teori og praksis
Opgaver til Mikrobiologi teori og praksis Forord Opgaverne er dels baseret på oplysninger i det konkrete kapitel, dels baseret på søgning af informationer andre steder. Der forekommer tre hovedtyper af
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles fryses med henblik
Læs mereSikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare Sjælland Fyn 16. maj 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene
Læs mereAnvendelses teknisk datablad
Anvendelses teknisk datablad 1. BioWash Rengøring og sanering mod skimmel og bakterier med langtidsvirkning BioRid systemet 2. BioRid Mikroporøst fugttransporterende og isolerende dæklag BioWash blandes
Læs mereVarmebehandling af kød
Varmebehandling af kød Noget kød kan spises råt, så mørt er det, men det gælder kun få stykker på dyret. Som hovedregel varmebehandler vi kødet. Der er mange måder at varmebehandle kød på. I tidligere
Læs mereHenrik Johnsen NOVADAN
René Larsen NOVADAN Henrik Johnsen NOVADAN Kan den halvårlige kontrol af indholdet af Bacillus cereus i nyvaskede hospitals tekstiler bruges som en indikation for at vaskeprocessen effektivt desinficerer
Læs mereSikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare København 5. september 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde
Læs mereIndberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2003
Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2003 Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2003 FødevareRapport 2005:05 1. udgave, 1. oplag marts 2005 Copyright: Fødevarestyrelsen ISBN: 87-91569-48-6
Læs mereHele fisk eller store fileter Tykkelse (tykkeste sted) Kuglegrill Metode Gasgrill Metode. Hele fisk 2,5-3,5 cm 10-15 min. I 10-15 min.
Hele fisk eller store fileter Tykkelse (tykkeste sted) Kuglegrill Metode Gasgrill Metode farve: 100% Hele fisk 2,5-3,5 cm 10-15 min. I 10-15 min. IM 3,5-5 cm 20-25 min. I 20-25 min. IM farve: 50% 5-6 cm
Læs mereSikker fremstilling af fermenterede pølser
Sikker fremstilling af fermenterede pølser Tina Beck Hansen FVST, specialiseringskursus i fermentering 24. oktober 2016 Generisk pølsefremstilling Effekt af proces på patogene mikroorganismer Styringsmuligheder
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mere