Akut Kirurgi Databasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akut Kirurgi Databasen"

Transkript

1 Akut Kirurgi Databasen Dokumentalistrapport 2013 (draft 6) Version

2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Styregruppen for AKUT KIRURGI DATABASEN...2 Forord...3 Definition af patientgrundlaget...4 Indikatorskema for AKUT gastrointestinal blødning...5 Indikatorskema for AKUT gastrointestinal PERFORATION...6 MetodE...7 Akut gastrointestinal blødning...8 Indikator 1: Kredsløbspåvirkning... 8 Indikator 2: Tid til endoskopi... 9 Indikator 3: Direkte overflytning til endoskopiafsnit Indikator 4: Restriktiv blodkomponentterapi BLØDENDE PEPTISK ULCUS...12 Indikator 5: Risikostratificering Indikator 6: Endoskopisk hæmostatisk kombinationsbehandling Indikator 7: Proton-pumpe hæmmer Indikator 8: Reblødning Indikator 9: Helicobacter pylori status Indikator 10: 30-dages mortalitet Perforeret HULORGAN...18 Indikator 1: Tid til operation Indikator 2: Risikostratificering Indikator 3: Antibiotikaterapi Indikator 4: Respiratorisk og hæmodynamisk optimering Perforeret PEPTISK ULCUS...22 Indikator 5: Postoperativ indlæggelse på specialafsnit Indikator 6: Postoperativ observation Indikator 7: Re-operation Indikator 8: Helicobacter pylori status Indikator 9: 30-dages mortalitet Referencer...27

3 2 STYREGRUPPEN FOR AKUT KIRURGI DATABASEN Formandskab Henrik S. Jørgensen, overlæge, dr.med., ph.d., Hillerød Hospital Øvrige indikatormedlemmer Steffen Rosenstock, overlæge, dr.med., ph.d., Hvidovre Hospital Finn Kallehave, overlæge, Aalborg Sygehus Dorthe Oxholm, Hillerød Hospital Ove Schaffalitzky de Muckadell, overlæge, professor, dr.med., Odense Universitetshospital Anders Gadegaard Jensen, overlæge, dr.med., Odense Universitetshospital Mona Skarbye, overlæge, Slagelse Sygehus Erik Zimmermann, overlæge, Odense Universitetshospital Dokumentalist Morten Hylander Møller, læge, ph.d., Intensiv Afdeling 4131, Rigshospitalet Klinisk epidemiolog og biostatistik (Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Nord) Christian F. Christiansen, afdelingslæge, lektor, ph.d. Heidi Larsson, biostatistiker, cand. Scient. Dataansvarlig myndighed Cheflæge Hans Peder Graversen, Region Midtjylland Kvalitetskonsulent (Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest) Annette Ingeman, kvalitetskonsulent, cand.scient.san., ph.d.

4 3 FORORD Styregruppen for Akut Kirurgi Databasen har opdateret dokumentalistrapporten som ligger til grund for databasens indikatorer. Evidensgrundlaget for både eksisterende og nye mulige indikatorer er gennemgået kritisk. RKKP er ved at etablere en ny Fælles Akut Database, som skal dække hele det akutte patientforløb fra det præhospitale til sengeafsnittet. Den Fælles Akut Database skal udgøre en overbygning, hvorunder bl.a. Akut Kirurgi Databasen skal medvirke til at beskrive dele af akutområdet. Akut Kirurgi Databasen fortsætter som selvstændig database, der skal levere indikatorer til Den Fælles Akutdatabase. Selvom den Fælles Akut Database ikke er endeligt iværksat, har Styregruppen for Akut Kirurgi Databasen allerede nu besluttet, at udvide inklusionskriterierne således at databasen nu omfatter alle patienter, der indlægges akut på hospitalet eller overflyttes fra et andet hospitalsafsnit med symptomer på akut gastrointestinal blødning eller perforeret hulorgan. Der er udvalgt syv- otte procesindikatorer, og to resultatindikatorer med henblik på vurdering af kvaliteten af de sundhedsfaglige kerneydelser til patienter indenfor sygdomsområdet akut ulcussygdom. Indenfor blødende ulcus er der nu 4 indikatorer, der beskriver forløbet i akutmodtagelsen og 6 indikatorer, der beskriver forløbet på skopibehandlingsafsnit og sengeafsnit. For perforeret ulcus er der henholdsvis 4 og 5 indikatorer. Indikatorerne har fortsat fokus på både hurtig udredning, undersøgelse, behandling, forebyggelse samt dødelighed. Styregruppen glæder sig til at arbejde sammen med den nyetablerede Fællesdatabase for akutområdet, og håber fællesdatabasen kan anvendes vores viden. Henrik Stig Jørgensen Ledende overlæge, dr.med. Formand for Akut Kirurgi Databasen

5 4 DEFINITION AF PATIENTGRUNDLAGET 1. Øvre gastrointestinal (GI) blødning: Alle patienter med akutte kliniske symptomer på GI blødning. a. Blødende peptisk ulcus: Patienter med hæmatemese, melæna eller uforklaret fald i hæmoglobin, og hvor gastroskopien efterfølgende verificerer ulcus i ventrikel og/eller duodenum. Dvs. patienter hvor der ved gastroskopi alene findes esophagusvaricer, Mallory-Weiss, gastritis eller Dieulafoy-læsioner er IKKE inkluderet i denne subpopulationen. 2. Perforeret hulorgan: Alle patienter med symptomer på perforeret hulorgan dvs. peritoneal med mistanke om perforation. a. Perforeret peptisk ulcus: Patienter med perforeret peptisk ulcus i ventrikel og/eller duodenum verificeret peroperativt. Maligne ulcera er IKKE inkluderet i populationen.

6 5 INDIKATORSKEMA FOR AKUT GASTROINTESTINAL BLØDNING Indikatorområde Indikator Type Hurtig udredning og behandling af akut gastrointestinal (GI) blødning 1 Kredsløbspåvirkning 1. Andelen af patienter, der bringes ud af deres kredsløbspåvirkning 2 inden for 60 minutter Proces Mindst 90 % Tid til endoskopi Direkte overflytning til endoskopi Restriktiv blodkomponentterapi 2. Andelen af patienter 3 med vedvarende blødning og kredsløbspåvirkning 2, der gastroskoperes indenfor 1 time fra kontaktstart 4 Proces Mindst 40 % 3. Andelen af patienter 3 med vedvarende kredsløbspåvirkning 2, der overflyttes direkte til endoskopiafsnit/operationsgang mhp. Proces Mindst 95 % gastroskopi 4. Andelen af hæmodynamisk stabile patienter uden betydende kardiovaskulær komorbiditet som Proces Højst 20 % modtager transfusion ved hæmoglobin 4,5 mm Behandling af gastroskopisk verificeret ulcus i ventrikel eller duodenum Risikostratificering Endoskopisk hæmostatisk kombinationsbehandling Proton-pumpe hæmmer Reblødning efter primær behandling Helicobacter pylori status Mortalitet 5. Andelen af patienter som får foretaget initial risikostratificering ved hjælp af Rockall score ved afslutning af gastroskopi mhp planlægning af postoperativ observation 6. Andelen af patienter der behandles endoskopisk med adrenalin-saltvandsinjektion kombineret med en anden endoskopisk hæmostatisk teknik 7. Andelen af patienter der får påbegyndt enteral eller intravenøs behandling med proton-pumpe hæmmer under indlæggelse 8. Andelen af patienter med behandlingskrævende reblødning inden for 5 døgn efter primær terapi 9. Andelen af patienter, der er testet for Helicobacter pylori under indlæggelsen eller planlagt testet efter udskrivelsen 10. Andelen af patienter, der dør inden for 30 dage efter kontaktstart Proces Mindst 40 % Proces Mindst 95 % Proces Mindst 95 % Resultat Højst 15 % Proces Mindst 90 % Resultat 5 Højst 10% 1 Alle patienter med kliniske symptomer på akut gastrointestinal blødning inklusiv hæmatemese og melæna / Diagnose-, inklusionskriterier og datadefinitioner i relation til indikatorerne er beskrevet i Datadefinitioner for Akut Kirurgi, december Kredsløbspåvirkning defineres som samtidig BT 100 mm Hg OG Puls > 100 per minut 3 Omfatter både patienter med kredsløbspåvirkning, patienter med risikofaktorer (defineret som alder > 60 år eller medicinsk komorbiditet eller Hb < 6 mmol/l) samt alle øvrige patienter. 4 For patienter, der ikke indlægges med blødning men visiteres fra egen eller anden afdeling pga. In-hospital bleeding, anvendes tidspunkt for beslutning om indgreb i stedet for indlæggelsestidspunkt. 5 Ved sammenligninger af mortalitet over tid eller mellem afdelinger vil der blive korrigeret for evt. forskelle i fordeling af en række prognostiske faktorer, såfremt data tillader dette.

7 6 INDIKATORSKEMA FOR AKUT GASTROINTESTINAL PERFORATION Indikatorområde Indikator Type Hurtig udredning og behandling af mistænkt gastrointestinal perforation 1 Tid til operation Risikostratificering 1. Andelen af patienter, der opereres indenfor Andelen af patienter, der opereres indenfor 3 timer fra indlæggelsestidspunktet eller 2 timer for tidspunktet for beslutning om indgreb2 2. Andelen af patienter der får foretaget præoperativ risikovurdering med PULP score Proces Mindst 60 % Proces Mindst 40 % Antibiotikaterapi Respiratorisk og hæmodynamisk optimering 3. Andelen af patienter, der sættes i bredspektret antibiotisk behandling indenfor 1 time efter kontaktstart 4. Andelen af patienter der får foretaget respiratorisk og hæmodynamisk optimering med ilt og væske før operationen Proces Mindst 90 % Proces Mindst 90 % Behandling af verificeret perforeret ulcus i ventrikel eller duodenum Postoperativ indlæggelse på specialafsnit 5. Andelen af patienter, som er indlagt på specialafsnit (opvågning/intensiv afdeling/intermediær afsnit) >= 24 timer postoperativt 6. Andelen af patienter, som har fået foretaget både vægtkontrol, væskebalance, postoperativ monitorering af vitalparametre og risikostratificering de 3 første døgn. Proces Mindst 40 % Proces Mindst 70 % Postoperativ observation: 6a Vægtkontrol: Andelen af patienter, der vejes 1 gang om dagen i mindst 2 af de 3 første postoperative døgn 6b. Væskebalance: Andelen af patienter, der får beregnet daglig væskebalance de 3 første postoperative døgn 6c. Postoperativ monitorering af vitalparametre: Andelen af patienter, der får målt BT, puls, temperatur, saturation, respirationsfrekvens og bevidsthedsniveau minimum 3 gange dagligt de 3 første postoperative døgn 6d. Risikostratificering: Andelen af patienter, der får foretaget daglig risikostratificering med sepsis score de første 3 døgn Proces Mindst 90 % Proces Mindst 90 % Proces Mindst 90 % Proces Mindst 90 % Re-operation 7. Andelen af patienter, der reopereres 3 Resultat Højst 15 % Helicobacter pylori status 8. Andelen af udskrevne patienter, der er planlagt testet for Helicobacter pylori efter udskrivelsen Proces Mindst 90 % Mortalitet 9. Andelen af patienter, der dør inden for 30 dage efter første indgreb Resultat 4 Højst 20 % 1 Alle patienter med symptomer på perforeret hulorgan dvs. peritoneal reaktion med mistanke om perforation. Diagnose-, inklusionskriterier og datadefinitioner i relation til indikatorerne er beskrevet i Datadefinitioner for Akut Kirurgi Databasen xxx For patienter, der ikke indlægges med perforation men visiteres fra egen eller anden afdeling pga. in-hospital perforation, anvendes tidspunkt for beslutning om indgreb i stedet for indlæggelsestidspunkt. 3 Reoperation inkluderer re-perforation, ultralydsvejledt drænage af intraabdominal absces, fascieruptur eller anden laparoskopi/laparotomi. 4 Ved sammenligninger af mortalitet over tid eller mellem afdelinger vil der blive korrigeret for evt. forskelle i fordeling af en række prognostiske faktorer, såfremt data tillader dette.

8 7 METODE Litteratursøgning Der er foretaget systematisk litteratursøgning 1 i MEDLINE inklusiv MeSH (Januar 1966 til august 2013) og i The Cochrane Library (Issue 7, juli 2013). Herudover er der anvendt krydsreferencer i relevant litteratur. Evidensgradering Den indsamlede litteratur er blevet evalueret i henhold til GRADE metodologien 2. På baggrund af otte domæner er kvaliteten af evidensen blevet evalueret (høj, moderat, lav eller meget lav), jf. Tabel 1. Stærke rekommandationer er markeret med (1), og svage rekommandationer er markeret med (2). Evidensen bag rekommandationen er graderet som høj (markeret A), moderat (B), lav (C) eller meget lav (D) på baggrund af GRADE. Tabel 1 Efter GRADE guidelines 3: Rating the quality of evidence af Balshem et al. 2

9 8 AKUT GASTROINTESTINAL BLØDNING Indikator 1: Kredsløbspåvirkning En procesindikator for relevant hæmodynamisk optimering præoperativt. Patienter med akut gastrointestinal (GI) blødning skal ved hjælp af væskeresuscitation med boli krystalloid ml. forsøges bragt ud af deres kredsløbspåvirkning indenfor 60 minutter (1D). Målrettet hæmodynamisk optimering reducerer morbiditet og mortalitet hos kirurgiske risikopatienter 3,4. Hos patienter med øvre GI blødning reducerer væskeresuscitation risikoen for myokardieinfarkt og død 5. 90%

10 9 Indikator 2: Tid til endoskopi En procesindikator vedrørende det akutte beredskab. Patienter med vedvarende akut GI blødning og kredsløbspåvirkning skal gastroskoperes indenfor 1 time fra kontaktstart (1D). Hos patienter med kredsløbspåvirkning på baggrund af hypovolæmi (blødning) er det essentielt hurtigt at identificere blødningskilden og forsørge blødningen. Ved øvre GI blødning reducerer terapeutisk endoskopi risikoen for reblødning (OR 0.38, 95% CI ), kirurgi (OR 0.36, 95% CI ) og mortalitet (OR 0.55, 95% CI ) 6. 40%

11 10 Indikator 3: Direkte overflytning til endoskopiafsnit En procesindikator vedrørende det akutte beredskab. Patienter med vedvarende akut GI blødning og kredsløbspåvirkning skal overflyttes direkte endoskopiafsnit eller operationsgang mhp. snarlig gastroskopi (1D). Hos patienter med kredsløbspåvirkning på baggrund af hypovolæmi (blødning) er det essentielt hurtigt at identificere blødningskilden og forsørge blødningen. Ved øvre GI blødning reducerer terapeutisk endoskopi risikoen for reblødning (OR 0.38, 95% CI ), kirurgi (OR 0.36, 95% CI ) og mortalitet (OR 0.55, 95% CI ) 6. 95%

12 11 Indikator 4: Restriktiv blodkomponentterapi En procesindikator for relevant blodkomponentterapi. Hos hæmodynamisk stabile patienter uden betydende kardiovaskulær komorbiditet skal der anvendes en restriktiv transfusionsstrategi (dvs. at hæmodynamisk stabile patienter uden betydende kardiovaskulær komorbiditet ikke modtager transfusion ved hæmoglobin 4,5 mm). (1A). Hos hæmodynamisk stabile patienter uden betydende kardiovaskulær komorbiditet medfører en restriktiv transfusionsstrategi lavere risiko for død (OR 0.55, 95% CI ), blødning (OR 0.62, 95% CI ) og komplikationer (OR 0.73, 95% CI ), sammenlignet med liberal transfusionsstrategi 7. Højest 20 %

13 12 BLØDENDE PEPTISK ULCUS Indikator 5: Risikostratificering Procesindikator til identifikation af højrisiko patienter. I forbindelse med afslutning på gastroskopi skal der foretages risikostratificering ved hjælp af Rockall score (1B). For at kunne planlægge det mest optimale postoperative forløb for den enkelte patient, herunder det postoperative observationsniveau, er det vigtigt at identificere højrisiko patienter 8. Ved at anvende Rockall score 9,10 (Bilag 1) er det muligt at identificere de patienter der a priori har den højeste risiko for at dø, og hvor et højt postoperativt observationsniveau derfor er ønskværdigt. 40%

14 13 Indikator 6: Endoskopisk hæmostatisk kombinationsbehandling En procesindikator for relevant endoskopisk hæmostatisk behandling. Der skal anvendes kombinationsbehandling (mere end én modalitet) i forbindelse med endoskopisk hæmostatisk behandling (1A) Anvendelse af adrenalin-saltvandsinjektion kombineret med en anden endoskopisk hæmostatisk teknik reducerer risikoen for reblødning, åben kirurgi og mortalitet sammenlignet med monoterapi med adrenalin-saltvandsinjektion %

15 14 Indikator 7: Proton-pumpe hæmmer En procesindikator for relevant adjuverende farmakoterapi. Under indlæggelsen skal der påbegyndes enteral eller intravenøs behandling med proton-pumpe hæmmer (1A). Behandling med proton-pumpe hæmmer reducerer risikoen for reblødning (OR 0.49; 95% CI ), kirurgi (OR 0.61; 95% CI ), og hos højrisiko patienter mortaliteten (OR 0.53; 95% CI ) %

16 15 Indikator 8: Reblødning En resultatindikator for kvaliteten af den primære endoskopiske terapi. Indenfor 5 dage efter primær endoskopisk hæmostase må højst 15% af patienterne have haft reblødning (1A). Ved anvendelse endoskopisk hæmostatisk kombinationsbehandling (mere end én modalitet), er risikoen for re-blødning 10-15% 11. Højst 15%

17 16 Indikator 9: Helicobacter pylori status En procesindikator for relevant Helicobacter pylori udredning. Der skal testes for Helicobacter pylori under indlæggelsen eller være lagt en plan for senere testning (1A). Eradikation af Helicobacter pylori er afgørende for langtidsprognosen for Helicobacter pylori positive patienter med ulcus %

18 17 Indikator 10: 30-dages mortalitet En resultatindikator for behandlingspotentialet hos patienter med øvre GI blødning. 30-dages mortalitet 10% (1B). Ved anvendelse endoskopisk hæmostatisk behandling (mere end én modalitet), er risikoen for død indenfor 30 dage omkring 10% 14. Højst 10%

19 18 PERFORERET HULORGAN Indikator 1: Tid til operation Procesindikator til belysning af det præoperative flow. Der skal foretages operation indenfor 3 timer efter kontakttidspunkt (1B). Risikoen for at dø indenfor 30 dage efter operation for perforeret ulcus stiger med 2.4% for hver time der går fra indlæggelse til operation (justeret RR 1.024, 95% CI ) 15. Hos danske patienter med perforeret ulcus er 30-dages mortaliteten ved operation indenfor 3 timer efter indlæggelse 18.2% %

20 19 Indikator 2: Risikostratificering Procesindikator til identifikation af højrisiko patienter. Der skal foretages præoperativ risikovurdering med anvendelse af PULP score (1B). For at kunne planlægge det mest optimale postoperative forløb for den enkelte patient, herunder det postoperative observationsniveau, er det vigtigt at identificere højrisiko patienter 8. Ved præoperativt at anvende PULP score 16 (Bilag 2) er det muligt at identificere de patienter der a priori har den højeste risiko for at dø, og hvor et højt postoperativt observationsniveau derfor er ønskværdigt. 40%

21 20 Indikator 3: Antibiotikaterapi Procesindikator for rationel antibiotikaterapi. Indenfor 1 time efter kontakttidspunkt skal der administreres bredspektret empirisk antibiotika intravenøst (1C). Risikoen for at dø under hospitalsindlæggelse hos patienter med septisk shock stiger med 11.9% for hver time der går fra debut af hypotension til relevant administration af antibiotika (justeret OR 1.119, 95% CI ) 17. Præoperativt er hyppigheden af sepsis 30-35% hos patienter med perforeret ulcus 18, og mere end 25% udvikler septisk shock %

22 21 Indikator 4: Respiratorisk og hæmodynamisk optimering En procesindikator for relevant respiratorisk og hæmodynamisk optimering. Når der er stillet operationsindikation skal der i ventetiden på operation foretages respiratorisk og hæmodynamisk optimering med ilt og væske (1B). Målrettet hæmodynamisk optimering reducerer morbiditet og mortalitet hos kirurgiske risikopatienter 3,4. Hos patienter med perforeret ulcus kan implementering af et perioperativt optimeret patientforløb, indeholdende blandt andet præoperativ respiratorisk og hæmodynamisk optimering, reducere 30- dages mortaliteten med 37% (RR 0.63, 95% CI ) %

23 22 PERFORERET PEPTISK ULCUS Indikator 5: Postoperativ indlæggelse på specialafsnit En procesindikator for relevant postoperativ observation og behandling. Patienter der er opereret for perforeret ulcus skal være indlagt på specialafsnit (opvågning/intensiv afdeling/intermediær afsnit) minimum de første 24 timer postoperativt (1C). Akutte abdominalkirurgiske højrisiko patienter der indlægges på intensiv afdeling umiddelbart postoperativt har signifikant lavere mortalitet end patienter der ikke indlægges på intensiv afdeling (29% vs. 39%) 20. Mortaliteten hos kirurgiske patienter, der udvikler betydende postoperative komplikationer, er signifikant højere end hos dem, der ikke gør (21.4% vs. 12.5%, P<0.001) 21. Tidlig og effektiv opsporing og behandling af postoperative komplikationer er således vigtigt %

24 23 Indikator 6: Postoperativ observation En procesindikator for struktureret postoperativ observation. Der skal dag 1-3 postoperativt udføres: 1) Måling af vitalparametre (BT, HR, SAT, RF, Temp. og bevidsthedsniveau) x 3/dag; 2) Risikostratificering med Sepsis score x 1/dag; 3) Vejning x 1/dag; OG 4) Føres væskeskema (1B). Tidlig og effektiv opsporing og behandling af postoperative komplikationer er vitalt 21. Hos patienter med perforeret ulcus kan implementering af et perioperativt optimeret patientforløb, indeholdende blandt andet struktureret postoperativ observation, reducere 30-dages mortaliteten med 37% (RR 0.63, 95% CI ) %

25 24 Indikator 7: Re-operation Resultatindikator for den primære kirurgiske behandling. 30-dages re-operationsrate 1 15% (1C). Hos danske patienter med perforeret ulcus, der behandles i henhold til en perioperativ protokol, er 30- dages re-operationsraten 17.1% 19. I observationelle studier angives re-operationsrater på 4-17% Højst 15% 1 Re-operation indenfor 30 dage hvor der er sammenhæng med det primære kirurgiske indgreb (re-laparotomi/skopi, sårruptur, re-perforation, kirurgisk behandlingskrævende sårinfektion samt drænagekrævende intraabdominal absces, inklusiv ultralydsvejledt)

26 25 Indikator 8: Helicobacter pylori status En procesindikator for relevant Helicobacter pylori udredning. Der skal senest ved udskrivelsen planlægges udredning for Helicobacter pylori (1A). Eradikation af Helicobacter pylori er afgørende for langtidsprognosen for Helicobacter pylori positive patienter med ulcus %

27 26 Indikator 9: 30-dages mortalitet En resultatindikator for den samlede sundhedsfaglige indsats. 30-dages mortalitet 20% (1B). Hos danske patienter med perforeret ulcus, der behandles i henhold til en perioperativ protokol, er 30- dages mortaliteten 17,1% 19. Højst 20%

28 27 REFERENCER 1. Guyatt GH, Oxman AD, Kunz R, Atkins D, Brozek J, Vist G, Alderson P, Glasziou P, Falck-Ytter Y, Schunemann HJ. GRADE guidelines: 2. Framing the question and deciding on important outcomes. J Clin Epidemiol 2011;64: Balshem H, Helfand M, Schunemann HJ, Oxman AD, Kunz R, Brozek J, Vist GE, Falck-Ytter Y, Meerpohl J, Norris S, Guyatt GH. GRADE guidelines: 3. Rating the quality of evidence. J Clin Epidemiol 2011;64: Hamilton MA, Cecconi M, Rhodes A. A systematic review and meta-analysis on the use of preemptive hemodynamic intervention to improve postoperative outcomes in moderate and high-risk surgical patients. Anesth Analg 2011;112: Cecconi M, Corredor C, Arulkumaran N, Abuella G, Ball J, Grounds RM, Hamilton M, Rhodes A. Clinical review: Goal-directed therapy-what is the evidence in surgical patients? The effect on different risk groups. Crit Care 2013;17: Baradarian R, Ramdhaney S, Chapalamadugu R, Skoczylas L, Wang K, Rivilis S, Remus K, Mayer I, Iswara K, Tenner S. Early intensive resuscitation of patients with upper gastrointestinal bleeding decreases mortality. Am J Gastroenterol 2004;99: Cook DJ, Guyatt GH, Salena BJ, Laine LA. Endoscopic therapy for acute nonvariceal upper gastrointestinal hemorrhage: a meta-analysis. Gastroenterology 1992;102: Villanueva C, Colomo A, Bosch A, Concepcion M, Hernandez-Gea V, Aracil C, Graupera I, Poca M, Alvarez-Urturi C, Gordillo J, Guarner-Argente C, Santalo M, Muniz E, Guarner C. Transfusion strategies for acute upper gastrointestinal bleeding. N Engl J Med 2013;368: Sobol JB, Wunsch H. Triage of high-risk surgical patients for intensive care. Crit Care 2011;15: Rockall TA, Logan RF, Devlin HB, Northfield TC. Risk assessment after acute upper gastrointestinal haemorrhage. Gut 1996;38: Rockall TA, Logan RF, Devlin HB, Northfield TC. Selection of patients for early discharge or outpatient care after acute upper gastrointestinal haemorrhage. National Audit of Acute Upper Gastrointestinal Haemorrhage. Lancet 1996;347: Vergara M, Calvet X, Gisbert JP. Epinephrine injection versus epinephrine injection and a second endoscopic method in high risk bleeding ulcers. Cochrane Database Syst Rev 2007:CD Leontiadis GI, Sharma VK, Howden CW. Proton pump inhibitor treatment for acute peptic ulcer bleeding. Cochrane Database Syst Rev 2006:CD Gisbert JP, Khorrami S, Carballo F, Calvet X, Gene E, Dominguez-Munoz JE. H. pylori eradication therapy vs. antisecretory non-eradication therapy (with or without

29 28 long-term maintenance antisecretory therapy) for the prevention of recurrent bleeding from peptic ulcer. Cochrane Database Syst Rev 2004:CD Lau JY, Barkun A, Fan DM, Kuipers EJ, Yang YS, Chan FK. Challenges in the management of acute peptic ulcer bleeding. Lancet 2013;381: Buck DL, Vester-Andersen M, Moller MH. Surgical delay is a critical determinant of survival in perforated peptic ulcer. Br J Surg 2013;100: Moller MH, Engebjerg MC, Adamsen S, Bendix J, Thomsen RW. The Peptic Ulcer Perforation (PULP) score: a predictor of mortality following peptic ulcer perforation. A cohort study. Acta Anaesthesiol Scand 2012;56: Kumar A, Roberts D, Wood KE, Light B, Parrillo JE, Sharma S, Suppes R, Feinstein D, Zanotti S, Taiberg L, Gurka D, Cheang M. Duration of hypotension before initiation of effective antimicrobial therapy is the critical determinant of survival in human septic shock. Crit Care Med 2006;34: DCRES. Danish Clinical Register of Emergency Surgery. Annual report. 2013; 19. Moller MH, Adamsen S, Thomsen RW, Moller AM, and the PULP trial group. Multicentre trial of a perioperative protocol to reduce mortality in patients with peptic ulcer perforation. Br J Surg. 2011;98: Pearse RM, Harrison DA, James P, Watson D, Hinds C, Rhodes A, Grounds RM, Bennett ED. Identification and characterisation of the high-risk surgical population in the United Kingdom. Crit Care 2006;10:R Ghaferi AA, Birkmeyer JD, Dimick JB. Variation in hospital mortality associated with inpatient surgery. N Engl J Med 2009;361: Rhodes A, Cecconi M. Can surgical outcomes be prevented by postoperative admission to critical care? Crit Care 2013;17: Boey J, Choi SK, Poon A, Alagaratnam TT. Risk stratification in perforated duodenal ulcers. A prospective validation of predictive factors. Ann.Surg. 1987;205: Kocer B, Surmeli S, Solak C, Unal B, Bozkurt B, Yildirim O, Dolapci M, Cengiz O. Factors affecting mortality and morbidity in patients with peptic ulcer perforation. J.Gastroenterol.Hepatol. 2007;22: Kujath P, Schwandner O, Bruch HP. Morbidity and mortality of perforated peptic gastroduodenal ulcer following emergency surgery. Langenbecks Arch Surg 2002;387: Makela JT, Kiviniemi H, Ohtonen P, Laitinen SO. Factors that predict morbidity and mortality in patients with perforated peptic ulcers. Eur J Surg 2002;168:

30 Sharma SS, Mamtani MR, Sharma MS, Kulkarni H. A prospective cohort study of postoperative complications in the management of perforated peptic ulcer. BMC.Surg. 2006;6: Moller MH, Shah K, Bendix J, Jensen AG, Zimmermann-Nielsen E, Adamsen S, Moller AM. Risk factors in patients surgically treated for peptic ulcer perforation. Scand J Gastroenterol 2009;44: Svanes C, Salvesen H, Stangeland L, Svanes K, Soreide O. Perforated peptic ulcer over 56 years. Time trends in patients and disease characteristics. Gut 1993;34:

31 30 BILAG 1. Rockall score 0 point 1 point 2 point 3 point Alder < 60 år år > 80 år Shock Intet Puls > 100 pr. min. Puls > 100 pr. min. og sbt < 100 mmhg Komorbiditet Ingen Hjertesygdom Gastrointestinal cancer Anden betydelig Komorbiditet Nyresvigt Leversvigt Dissemineret malign sygdom Diagnose Mallory- Weiss Alle andre diagnoser Malign sygdom i øvre mave-tarm kanal Blødningstegn Ingen Sort prik Blod Fastsiddende koagel Synligt kar Sivende eller pulserende blødning De opnåede point i hver kategori adderes, og risikoen for reblødning og død aflæses efterfølgende i nedenstående tabel. Score Antal Reblødning % Mortalitet % ,

32 31 BILAG 2. PULP score

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Diagnostik og behandling af Helicobacter pylori infektion

Diagnostik og behandling af Helicobacter pylori infektion 1 af 10 Forfattere og korrespondance Peter Bytzer (tovholder); Jens Dahlerup; Jens Ravn Eriksen; Dorte Jarbøl; Steffen Rosenstock; Signe Wildt Korrespondance: Professor, overlæge, ph.d. Peter Bytzer Medicinsk

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE FSAIO Landskursus 19. september 2011 PROJEKTSYGEPLEJERSKENS ARBEJDE INDEN FOR SEPSISFORSKNING

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Dansk Hjertesvigtdatabase

Dansk Hjertesvigtdatabase Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2012 21. juni 2011 20. juni 2012 Version 1.0 19. november 2012 Henvendelse vedr. rapporten til: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

Dansk Fedmekirurgiregister. Årsrapport 2013 (Perioden 1. januar - 31. december 2013)

Dansk Fedmekirurgiregister. Årsrapport 2013 (Perioden 1. januar - 31. december 2013) Dansk Fedmekirurgiregister Årsrapport 2013 (Perioden 1. januar - 31. december 2013) Endelig udgave 12. maj 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

National klinisk retningslinje: for transfusion med blodkomponenter

National klinisk retningslinje: for transfusion med blodkomponenter National klinisk retningslinje: indikation for transfusion med blodkomponenter National klinisk retningslinje: Indikation for transfusion med blodkomponenter Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2012 (Perioden 1. januar - 31. december 2012) Endelig udgave

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste World Health Organization (WHO) Safe Surgery Saves Lives Starter Kit for Surgical Checklist Implementation Version 1.0 Dansk forkortet og bearbejdet version 1.0

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

Dansk Fedmekirurgiregister. Årsrapport 2012 (Perioden 1. januar - 31. december 2012)

Dansk Fedmekirurgiregister. Årsrapport 2012 (Perioden 1. januar - 31. december 2012) Dansk Fedmekirurgiregister Årsrapport 2012 (Perioden 1. januar - 31. december 2012) Revideret udkast 20. april 2013 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014 Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Klinisk Database Årsrapport 2011 Styregruppens medlemmer Hans Carl Hasselbalch, Roskilde Sygehus - formand Christen Lykkegaard Andersen, Roskilde

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Rekommandationer Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Elektive kirurgiske patienter kan spise indtil

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2012 Revideret udkast 13. marts 2013 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og

Læs mere

Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013

Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013 Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2013 Dækker fra perioden 1. januar 2004 til 31. december 2012 Sidste opgørelsesperiode fra 1. januar 2012 til 31. december 2012 Komplethedsgrad 2012 92% Antal

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Dansk Fedmekirurgiregister. Årsrapport 2011 (Perioden 1. januar - 31. december 2011)

Dansk Fedmekirurgiregister. Årsrapport 2011 (Perioden 1. januar - 31. december 2011) Dansk Fedmekirurgiregister Årsrapport 2011 (Perioden 1. januar - 31. december 2011) Revideret udgave 19. april 2012 2 Dansk Fedmekirurgiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2014 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave 15. maj 2015 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11. Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret Version 11.0 Dato for seneste revidering: 11.08.2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Opbygning

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Sikker Kirurgi erfaringer fra danske sygehuse

Sikker Kirurgi erfaringer fra danske sygehuse Sikker Kirurgi erfaringer fra danske sygehuse Overlæge Hans Trier, Dansk Selskab for Patientsikkerhed 1. marts 2010 Baggrund Initiativet Safe Surgery Saves Lives (Sikker Kirurgi) er i 2008 lanceret af

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Jørgen Steen Agnholt Behandlingssted:

Læs mere

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser 2014 FLIS Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser En introduktion til afrapporteringen af resultater fra de Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Årsrapport 2013/2014

Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Årsrapport 2013/2014 Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Årsrapport 2013/2014 Årsrapporten dækker perioden: 1. oktober 2013 30. september 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering

Læs mere

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo 2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland ikkert atientflo Styregruppe : Maj-Britt Skovdal & Jane Lerke Susanne L Friis Jens Tingleff Poul Mossin Søren M Madsen Jesper

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Sclerosebehandlingsregistret

Sclerosebehandlingsregistret Sclerosebehandlingsregistret Register for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Årsrapport 01.10.2013-30.09.2014 Version 4 Februar 2015 Hvorfra udgår rapporten Denne årsrapport, som dækker

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database

Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database National Årsrapport 2013 1. juni 2013 31. maj 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Temadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG

Temadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG Temadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG Tirsdag d. 8. oktober 2013 Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Resume Titel: Nonfarmakologisk forebyggelse af perioperativ utilsigtet hypotermi Forfattergruppe Anæstesiologisk Afdeling Z, Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospitaler står for opdatering og revidering

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere