Akut Kirurgi Databasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akut Kirurgi Databasen"

Transkript

1 Akut Kirurgi Databasen Dokumentalistrapport 2013 (draft 6) Version

2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Styregruppen for AKUT KIRURGI DATABASEN...2 Forord...3 Definition af patientgrundlaget...4 Indikatorskema for AKUT gastrointestinal blødning...5 Indikatorskema for AKUT gastrointestinal PERFORATION...6 MetodE...7 Akut gastrointestinal blødning...8 Indikator 1: Kredsløbspåvirkning... 8 Indikator 2: Tid til endoskopi... 9 Indikator 3: Direkte overflytning til endoskopiafsnit Indikator 4: Restriktiv blodkomponentterapi BLØDENDE PEPTISK ULCUS...12 Indikator 5: Risikostratificering Indikator 6: Endoskopisk hæmostatisk kombinationsbehandling Indikator 7: Proton-pumpe hæmmer Indikator 8: Reblødning Indikator 9: Helicobacter pylori status Indikator 10: 30-dages mortalitet Perforeret HULORGAN...18 Indikator 1: Tid til operation Indikator 2: Risikostratificering Indikator 3: Antibiotikaterapi Indikator 4: Respiratorisk og hæmodynamisk optimering Perforeret PEPTISK ULCUS...22 Indikator 5: Postoperativ indlæggelse på specialafsnit Indikator 6: Postoperativ observation Indikator 7: Re-operation Indikator 8: Helicobacter pylori status Indikator 9: 30-dages mortalitet Referencer...27

3 2 STYREGRUPPEN FOR AKUT KIRURGI DATABASEN Formandskab Henrik S. Jørgensen, overlæge, dr.med., ph.d., Hillerød Hospital Øvrige indikatormedlemmer Steffen Rosenstock, overlæge, dr.med., ph.d., Hvidovre Hospital Finn Kallehave, overlæge, Aalborg Sygehus Dorthe Oxholm, Hillerød Hospital Ove Schaffalitzky de Muckadell, overlæge, professor, dr.med., Odense Universitetshospital Anders Gadegaard Jensen, overlæge, dr.med., Odense Universitetshospital Mona Skarbye, overlæge, Slagelse Sygehus Erik Zimmermann, overlæge, Odense Universitetshospital Dokumentalist Morten Hylander Møller, læge, ph.d., Intensiv Afdeling 4131, Rigshospitalet Klinisk epidemiolog og biostatistik (Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Nord) Christian F. Christiansen, afdelingslæge, lektor, ph.d. Heidi Larsson, biostatistiker, cand. Scient. Dataansvarlig myndighed Cheflæge Hans Peder Graversen, Region Midtjylland Kvalitetskonsulent (Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest) Annette Ingeman, kvalitetskonsulent, cand.scient.san., ph.d.

4 3 FORORD Styregruppen for Akut Kirurgi Databasen har opdateret dokumentalistrapporten som ligger til grund for databasens indikatorer. Evidensgrundlaget for både eksisterende og nye mulige indikatorer er gennemgået kritisk. RKKP er ved at etablere en ny Fælles Akut Database, som skal dække hele det akutte patientforløb fra det præhospitale til sengeafsnittet. Den Fælles Akut Database skal udgøre en overbygning, hvorunder bl.a. Akut Kirurgi Databasen skal medvirke til at beskrive dele af akutområdet. Akut Kirurgi Databasen fortsætter som selvstændig database, der skal levere indikatorer til Den Fælles Akutdatabase. Selvom den Fælles Akut Database ikke er endeligt iværksat, har Styregruppen for Akut Kirurgi Databasen allerede nu besluttet, at udvide inklusionskriterierne således at databasen nu omfatter alle patienter, der indlægges akut på hospitalet eller overflyttes fra et andet hospitalsafsnit med symptomer på akut gastrointestinal blødning eller perforeret hulorgan. Der er udvalgt syv- otte procesindikatorer, og to resultatindikatorer med henblik på vurdering af kvaliteten af de sundhedsfaglige kerneydelser til patienter indenfor sygdomsområdet akut ulcussygdom. Indenfor blødende ulcus er der nu 4 indikatorer, der beskriver forløbet i akutmodtagelsen og 6 indikatorer, der beskriver forløbet på skopibehandlingsafsnit og sengeafsnit. For perforeret ulcus er der henholdsvis 4 og 5 indikatorer. Indikatorerne har fortsat fokus på både hurtig udredning, undersøgelse, behandling, forebyggelse samt dødelighed. Styregruppen glæder sig til at arbejde sammen med den nyetablerede Fællesdatabase for akutområdet, og håber fællesdatabasen kan anvendes vores viden. Henrik Stig Jørgensen Ledende overlæge, dr.med. Formand for Akut Kirurgi Databasen

5 4 DEFINITION AF PATIENTGRUNDLAGET 1. Øvre gastrointestinal (GI) blødning: Alle patienter med akutte kliniske symptomer på GI blødning. a. Blødende peptisk ulcus: Patienter med hæmatemese, melæna eller uforklaret fald i hæmoglobin, og hvor gastroskopien efterfølgende verificerer ulcus i ventrikel og/eller duodenum. Dvs. patienter hvor der ved gastroskopi alene findes esophagusvaricer, Mallory-Weiss, gastritis eller Dieulafoy-læsioner er IKKE inkluderet i denne subpopulationen. 2. Perforeret hulorgan: Alle patienter med symptomer på perforeret hulorgan dvs. peritoneal med mistanke om perforation. a. Perforeret peptisk ulcus: Patienter med perforeret peptisk ulcus i ventrikel og/eller duodenum verificeret peroperativt. Maligne ulcera er IKKE inkluderet i populationen.

6 5 INDIKATORSKEMA FOR AKUT GASTROINTESTINAL BLØDNING Indikatorområde Indikator Type Hurtig udredning og behandling af akut gastrointestinal (GI) blødning 1 Kredsløbspåvirkning 1. Andelen af patienter, der bringes ud af deres kredsløbspåvirkning 2 inden for 60 minutter Proces Mindst 90 % Tid til endoskopi Direkte overflytning til endoskopi Restriktiv blodkomponentterapi 2. Andelen af patienter 3 med vedvarende blødning og kredsløbspåvirkning 2, der gastroskoperes indenfor 1 time fra kontaktstart 4 Proces Mindst 40 % 3. Andelen af patienter 3 med vedvarende kredsløbspåvirkning 2, der overflyttes direkte til endoskopiafsnit/operationsgang mhp. Proces Mindst 95 % gastroskopi 4. Andelen af hæmodynamisk stabile patienter uden betydende kardiovaskulær komorbiditet som Proces Højst 20 % modtager transfusion ved hæmoglobin 4,5 mm Behandling af gastroskopisk verificeret ulcus i ventrikel eller duodenum Risikostratificering Endoskopisk hæmostatisk kombinationsbehandling Proton-pumpe hæmmer Reblødning efter primær behandling Helicobacter pylori status Mortalitet 5. Andelen af patienter som får foretaget initial risikostratificering ved hjælp af Rockall score ved afslutning af gastroskopi mhp planlægning af postoperativ observation 6. Andelen af patienter der behandles endoskopisk med adrenalin-saltvandsinjektion kombineret med en anden endoskopisk hæmostatisk teknik 7. Andelen af patienter der får påbegyndt enteral eller intravenøs behandling med proton-pumpe hæmmer under indlæggelse 8. Andelen af patienter med behandlingskrævende reblødning inden for 5 døgn efter primær terapi 9. Andelen af patienter, der er testet for Helicobacter pylori under indlæggelsen eller planlagt testet efter udskrivelsen 10. Andelen af patienter, der dør inden for 30 dage efter kontaktstart Proces Mindst 40 % Proces Mindst 95 % Proces Mindst 95 % Resultat Højst 15 % Proces Mindst 90 % Resultat 5 Højst 10% 1 Alle patienter med kliniske symptomer på akut gastrointestinal blødning inklusiv hæmatemese og melæna / Diagnose-, inklusionskriterier og datadefinitioner i relation til indikatorerne er beskrevet i Datadefinitioner for Akut Kirurgi, december Kredsløbspåvirkning defineres som samtidig BT 100 mm Hg OG Puls > 100 per minut 3 Omfatter både patienter med kredsløbspåvirkning, patienter med risikofaktorer (defineret som alder > 60 år eller medicinsk komorbiditet eller Hb < 6 mmol/l) samt alle øvrige patienter. 4 For patienter, der ikke indlægges med blødning men visiteres fra egen eller anden afdeling pga. In-hospital bleeding, anvendes tidspunkt for beslutning om indgreb i stedet for indlæggelsestidspunkt. 5 Ved sammenligninger af mortalitet over tid eller mellem afdelinger vil der blive korrigeret for evt. forskelle i fordeling af en række prognostiske faktorer, såfremt data tillader dette.

7 6 INDIKATORSKEMA FOR AKUT GASTROINTESTINAL PERFORATION Indikatorområde Indikator Type Hurtig udredning og behandling af mistænkt gastrointestinal perforation 1 Tid til operation Risikostratificering 1. Andelen af patienter, der opereres indenfor Andelen af patienter, der opereres indenfor 3 timer fra indlæggelsestidspunktet eller 2 timer for tidspunktet for beslutning om indgreb2 2. Andelen af patienter der får foretaget præoperativ risikovurdering med PULP score Proces Mindst 60 % Proces Mindst 40 % Antibiotikaterapi Respiratorisk og hæmodynamisk optimering 3. Andelen af patienter, der sættes i bredspektret antibiotisk behandling indenfor 1 time efter kontaktstart 4. Andelen af patienter der får foretaget respiratorisk og hæmodynamisk optimering med ilt og væske før operationen Proces Mindst 90 % Proces Mindst 90 % Behandling af verificeret perforeret ulcus i ventrikel eller duodenum Postoperativ indlæggelse på specialafsnit 5. Andelen af patienter, som er indlagt på specialafsnit (opvågning/intensiv afdeling/intermediær afsnit) >= 24 timer postoperativt 6. Andelen af patienter, som har fået foretaget både vægtkontrol, væskebalance, postoperativ monitorering af vitalparametre og risikostratificering de 3 første døgn. Proces Mindst 40 % Proces Mindst 70 % Postoperativ observation: 6a Vægtkontrol: Andelen af patienter, der vejes 1 gang om dagen i mindst 2 af de 3 første postoperative døgn 6b. Væskebalance: Andelen af patienter, der får beregnet daglig væskebalance de 3 første postoperative døgn 6c. Postoperativ monitorering af vitalparametre: Andelen af patienter, der får målt BT, puls, temperatur, saturation, respirationsfrekvens og bevidsthedsniveau minimum 3 gange dagligt de 3 første postoperative døgn 6d. Risikostratificering: Andelen af patienter, der får foretaget daglig risikostratificering med sepsis score de første 3 døgn Proces Mindst 90 % Proces Mindst 90 % Proces Mindst 90 % Proces Mindst 90 % Re-operation 7. Andelen af patienter, der reopereres 3 Resultat Højst 15 % Helicobacter pylori status 8. Andelen af udskrevne patienter, der er planlagt testet for Helicobacter pylori efter udskrivelsen Proces Mindst 90 % Mortalitet 9. Andelen af patienter, der dør inden for 30 dage efter første indgreb Resultat 4 Højst 20 % 1 Alle patienter med symptomer på perforeret hulorgan dvs. peritoneal reaktion med mistanke om perforation. Diagnose-, inklusionskriterier og datadefinitioner i relation til indikatorerne er beskrevet i Datadefinitioner for Akut Kirurgi Databasen xxx For patienter, der ikke indlægges med perforation men visiteres fra egen eller anden afdeling pga. in-hospital perforation, anvendes tidspunkt for beslutning om indgreb i stedet for indlæggelsestidspunkt. 3 Reoperation inkluderer re-perforation, ultralydsvejledt drænage af intraabdominal absces, fascieruptur eller anden laparoskopi/laparotomi. 4 Ved sammenligninger af mortalitet over tid eller mellem afdelinger vil der blive korrigeret for evt. forskelle i fordeling af en række prognostiske faktorer, såfremt data tillader dette.

8 7 METODE Litteratursøgning Der er foretaget systematisk litteratursøgning 1 i MEDLINE inklusiv MeSH (Januar 1966 til august 2013) og i The Cochrane Library (Issue 7, juli 2013). Herudover er der anvendt krydsreferencer i relevant litteratur. Evidensgradering Den indsamlede litteratur er blevet evalueret i henhold til GRADE metodologien 2. På baggrund af otte domæner er kvaliteten af evidensen blevet evalueret (høj, moderat, lav eller meget lav), jf. Tabel 1. Stærke rekommandationer er markeret med (1), og svage rekommandationer er markeret med (2). Evidensen bag rekommandationen er graderet som høj (markeret A), moderat (B), lav (C) eller meget lav (D) på baggrund af GRADE. Tabel 1 Efter GRADE guidelines 3: Rating the quality of evidence af Balshem et al. 2

9 8 AKUT GASTROINTESTINAL BLØDNING Indikator 1: Kredsløbspåvirkning En procesindikator for relevant hæmodynamisk optimering præoperativt. Patienter med akut gastrointestinal (GI) blødning skal ved hjælp af væskeresuscitation med boli krystalloid ml. forsøges bragt ud af deres kredsløbspåvirkning indenfor 60 minutter (1D). Målrettet hæmodynamisk optimering reducerer morbiditet og mortalitet hos kirurgiske risikopatienter 3,4. Hos patienter med øvre GI blødning reducerer væskeresuscitation risikoen for myokardieinfarkt og død 5. 90%

10 9 Indikator 2: Tid til endoskopi En procesindikator vedrørende det akutte beredskab. Patienter med vedvarende akut GI blødning og kredsløbspåvirkning skal gastroskoperes indenfor 1 time fra kontaktstart (1D). Hos patienter med kredsløbspåvirkning på baggrund af hypovolæmi (blødning) er det essentielt hurtigt at identificere blødningskilden og forsørge blødningen. Ved øvre GI blødning reducerer terapeutisk endoskopi risikoen for reblødning (OR 0.38, 95% CI ), kirurgi (OR 0.36, 95% CI ) og mortalitet (OR 0.55, 95% CI ) 6. 40%

11 10 Indikator 3: Direkte overflytning til endoskopiafsnit En procesindikator vedrørende det akutte beredskab. Patienter med vedvarende akut GI blødning og kredsløbspåvirkning skal overflyttes direkte endoskopiafsnit eller operationsgang mhp. snarlig gastroskopi (1D). Hos patienter med kredsløbspåvirkning på baggrund af hypovolæmi (blødning) er det essentielt hurtigt at identificere blødningskilden og forsørge blødningen. Ved øvre GI blødning reducerer terapeutisk endoskopi risikoen for reblødning (OR 0.38, 95% CI ), kirurgi (OR 0.36, 95% CI ) og mortalitet (OR 0.55, 95% CI ) 6. 95%

12 11 Indikator 4: Restriktiv blodkomponentterapi En procesindikator for relevant blodkomponentterapi. Hos hæmodynamisk stabile patienter uden betydende kardiovaskulær komorbiditet skal der anvendes en restriktiv transfusionsstrategi (dvs. at hæmodynamisk stabile patienter uden betydende kardiovaskulær komorbiditet ikke modtager transfusion ved hæmoglobin 4,5 mm). (1A). Hos hæmodynamisk stabile patienter uden betydende kardiovaskulær komorbiditet medfører en restriktiv transfusionsstrategi lavere risiko for død (OR 0.55, 95% CI ), blødning (OR 0.62, 95% CI ) og komplikationer (OR 0.73, 95% CI ), sammenlignet med liberal transfusionsstrategi 7. Højest 20 %

13 12 BLØDENDE PEPTISK ULCUS Indikator 5: Risikostratificering Procesindikator til identifikation af højrisiko patienter. I forbindelse med afslutning på gastroskopi skal der foretages risikostratificering ved hjælp af Rockall score (1B). For at kunne planlægge det mest optimale postoperative forløb for den enkelte patient, herunder det postoperative observationsniveau, er det vigtigt at identificere højrisiko patienter 8. Ved at anvende Rockall score 9,10 (Bilag 1) er det muligt at identificere de patienter der a priori har den højeste risiko for at dø, og hvor et højt postoperativt observationsniveau derfor er ønskværdigt. 40%

14 13 Indikator 6: Endoskopisk hæmostatisk kombinationsbehandling En procesindikator for relevant endoskopisk hæmostatisk behandling. Der skal anvendes kombinationsbehandling (mere end én modalitet) i forbindelse med endoskopisk hæmostatisk behandling (1A) Anvendelse af adrenalin-saltvandsinjektion kombineret med en anden endoskopisk hæmostatisk teknik reducerer risikoen for reblødning, åben kirurgi og mortalitet sammenlignet med monoterapi med adrenalin-saltvandsinjektion %

15 14 Indikator 7: Proton-pumpe hæmmer En procesindikator for relevant adjuverende farmakoterapi. Under indlæggelsen skal der påbegyndes enteral eller intravenøs behandling med proton-pumpe hæmmer (1A). Behandling med proton-pumpe hæmmer reducerer risikoen for reblødning (OR 0.49; 95% CI ), kirurgi (OR 0.61; 95% CI ), og hos højrisiko patienter mortaliteten (OR 0.53; 95% CI ) %

16 15 Indikator 8: Reblødning En resultatindikator for kvaliteten af den primære endoskopiske terapi. Indenfor 5 dage efter primær endoskopisk hæmostase må højst 15% af patienterne have haft reblødning (1A). Ved anvendelse endoskopisk hæmostatisk kombinationsbehandling (mere end én modalitet), er risikoen for re-blødning 10-15% 11. Højst 15%

17 16 Indikator 9: Helicobacter pylori status En procesindikator for relevant Helicobacter pylori udredning. Der skal testes for Helicobacter pylori under indlæggelsen eller være lagt en plan for senere testning (1A). Eradikation af Helicobacter pylori er afgørende for langtidsprognosen for Helicobacter pylori positive patienter med ulcus %

18 17 Indikator 10: 30-dages mortalitet En resultatindikator for behandlingspotentialet hos patienter med øvre GI blødning. 30-dages mortalitet 10% (1B). Ved anvendelse endoskopisk hæmostatisk behandling (mere end én modalitet), er risikoen for død indenfor 30 dage omkring 10% 14. Højst 10%

19 18 PERFORERET HULORGAN Indikator 1: Tid til operation Procesindikator til belysning af det præoperative flow. Der skal foretages operation indenfor 3 timer efter kontakttidspunkt (1B). Risikoen for at dø indenfor 30 dage efter operation for perforeret ulcus stiger med 2.4% for hver time der går fra indlæggelse til operation (justeret RR 1.024, 95% CI ) 15. Hos danske patienter med perforeret ulcus er 30-dages mortaliteten ved operation indenfor 3 timer efter indlæggelse 18.2% %

20 19 Indikator 2: Risikostratificering Procesindikator til identifikation af højrisiko patienter. Der skal foretages præoperativ risikovurdering med anvendelse af PULP score (1B). For at kunne planlægge det mest optimale postoperative forløb for den enkelte patient, herunder det postoperative observationsniveau, er det vigtigt at identificere højrisiko patienter 8. Ved præoperativt at anvende PULP score 16 (Bilag 2) er det muligt at identificere de patienter der a priori har den højeste risiko for at dø, og hvor et højt postoperativt observationsniveau derfor er ønskværdigt. 40%

21 20 Indikator 3: Antibiotikaterapi Procesindikator for rationel antibiotikaterapi. Indenfor 1 time efter kontakttidspunkt skal der administreres bredspektret empirisk antibiotika intravenøst (1C). Risikoen for at dø under hospitalsindlæggelse hos patienter med septisk shock stiger med 11.9% for hver time der går fra debut af hypotension til relevant administration af antibiotika (justeret OR 1.119, 95% CI ) 17. Præoperativt er hyppigheden af sepsis 30-35% hos patienter med perforeret ulcus 18, og mere end 25% udvikler septisk shock %

22 21 Indikator 4: Respiratorisk og hæmodynamisk optimering En procesindikator for relevant respiratorisk og hæmodynamisk optimering. Når der er stillet operationsindikation skal der i ventetiden på operation foretages respiratorisk og hæmodynamisk optimering med ilt og væske (1B). Målrettet hæmodynamisk optimering reducerer morbiditet og mortalitet hos kirurgiske risikopatienter 3,4. Hos patienter med perforeret ulcus kan implementering af et perioperativt optimeret patientforløb, indeholdende blandt andet præoperativ respiratorisk og hæmodynamisk optimering, reducere 30- dages mortaliteten med 37% (RR 0.63, 95% CI ) %

23 22 PERFORERET PEPTISK ULCUS Indikator 5: Postoperativ indlæggelse på specialafsnit En procesindikator for relevant postoperativ observation og behandling. Patienter der er opereret for perforeret ulcus skal være indlagt på specialafsnit (opvågning/intensiv afdeling/intermediær afsnit) minimum de første 24 timer postoperativt (1C). Akutte abdominalkirurgiske højrisiko patienter der indlægges på intensiv afdeling umiddelbart postoperativt har signifikant lavere mortalitet end patienter der ikke indlægges på intensiv afdeling (29% vs. 39%) 20. Mortaliteten hos kirurgiske patienter, der udvikler betydende postoperative komplikationer, er signifikant højere end hos dem, der ikke gør (21.4% vs. 12.5%, P<0.001) 21. Tidlig og effektiv opsporing og behandling af postoperative komplikationer er således vigtigt %

24 23 Indikator 6: Postoperativ observation En procesindikator for struktureret postoperativ observation. Der skal dag 1-3 postoperativt udføres: 1) Måling af vitalparametre (BT, HR, SAT, RF, Temp. og bevidsthedsniveau) x 3/dag; 2) Risikostratificering med Sepsis score x 1/dag; 3) Vejning x 1/dag; OG 4) Føres væskeskema (1B). Tidlig og effektiv opsporing og behandling af postoperative komplikationer er vitalt 21. Hos patienter med perforeret ulcus kan implementering af et perioperativt optimeret patientforløb, indeholdende blandt andet struktureret postoperativ observation, reducere 30-dages mortaliteten med 37% (RR 0.63, 95% CI ) %

25 24 Indikator 7: Re-operation Resultatindikator for den primære kirurgiske behandling. 30-dages re-operationsrate 1 15% (1C). Hos danske patienter med perforeret ulcus, der behandles i henhold til en perioperativ protokol, er 30- dages re-operationsraten 17.1% 19. I observationelle studier angives re-operationsrater på 4-17% Højst 15% 1 Re-operation indenfor 30 dage hvor der er sammenhæng med det primære kirurgiske indgreb (re-laparotomi/skopi, sårruptur, re-perforation, kirurgisk behandlingskrævende sårinfektion samt drænagekrævende intraabdominal absces, inklusiv ultralydsvejledt)

26 25 Indikator 8: Helicobacter pylori status En procesindikator for relevant Helicobacter pylori udredning. Der skal senest ved udskrivelsen planlægges udredning for Helicobacter pylori (1A). Eradikation af Helicobacter pylori er afgørende for langtidsprognosen for Helicobacter pylori positive patienter med ulcus %

27 26 Indikator 9: 30-dages mortalitet En resultatindikator for den samlede sundhedsfaglige indsats. 30-dages mortalitet 20% (1B). Hos danske patienter med perforeret ulcus, der behandles i henhold til en perioperativ protokol, er 30- dages mortaliteten 17,1% 19. Højst 20%

28 27 REFERENCER 1. Guyatt GH, Oxman AD, Kunz R, Atkins D, Brozek J, Vist G, Alderson P, Glasziou P, Falck-Ytter Y, Schunemann HJ. GRADE guidelines: 2. Framing the question and deciding on important outcomes. J Clin Epidemiol 2011;64: Balshem H, Helfand M, Schunemann HJ, Oxman AD, Kunz R, Brozek J, Vist GE, Falck-Ytter Y, Meerpohl J, Norris S, Guyatt GH. GRADE guidelines: 3. Rating the quality of evidence. J Clin Epidemiol 2011;64: Hamilton MA, Cecconi M, Rhodes A. A systematic review and meta-analysis on the use of preemptive hemodynamic intervention to improve postoperative outcomes in moderate and high-risk surgical patients. Anesth Analg 2011;112: Cecconi M, Corredor C, Arulkumaran N, Abuella G, Ball J, Grounds RM, Hamilton M, Rhodes A. Clinical review: Goal-directed therapy-what is the evidence in surgical patients? The effect on different risk groups. Crit Care 2013;17: Baradarian R, Ramdhaney S, Chapalamadugu R, Skoczylas L, Wang K, Rivilis S, Remus K, Mayer I, Iswara K, Tenner S. Early intensive resuscitation of patients with upper gastrointestinal bleeding decreases mortality. Am J Gastroenterol 2004;99: Cook DJ, Guyatt GH, Salena BJ, Laine LA. Endoscopic therapy for acute nonvariceal upper gastrointestinal hemorrhage: a meta-analysis. Gastroenterology 1992;102: Villanueva C, Colomo A, Bosch A, Concepcion M, Hernandez-Gea V, Aracil C, Graupera I, Poca M, Alvarez-Urturi C, Gordillo J, Guarner-Argente C, Santalo M, Muniz E, Guarner C. Transfusion strategies for acute upper gastrointestinal bleeding. N Engl J Med 2013;368: Sobol JB, Wunsch H. Triage of high-risk surgical patients for intensive care. Crit Care 2011;15: Rockall TA, Logan RF, Devlin HB, Northfield TC. Risk assessment after acute upper gastrointestinal haemorrhage. Gut 1996;38: Rockall TA, Logan RF, Devlin HB, Northfield TC. Selection of patients for early discharge or outpatient care after acute upper gastrointestinal haemorrhage. National Audit of Acute Upper Gastrointestinal Haemorrhage. Lancet 1996;347: Vergara M, Calvet X, Gisbert JP. Epinephrine injection versus epinephrine injection and a second endoscopic method in high risk bleeding ulcers. Cochrane Database Syst Rev 2007:CD Leontiadis GI, Sharma VK, Howden CW. Proton pump inhibitor treatment for acute peptic ulcer bleeding. Cochrane Database Syst Rev 2006:CD Gisbert JP, Khorrami S, Carballo F, Calvet X, Gene E, Dominguez-Munoz JE. H. pylori eradication therapy vs. antisecretory non-eradication therapy (with or without

29 28 long-term maintenance antisecretory therapy) for the prevention of recurrent bleeding from peptic ulcer. Cochrane Database Syst Rev 2004:CD Lau JY, Barkun A, Fan DM, Kuipers EJ, Yang YS, Chan FK. Challenges in the management of acute peptic ulcer bleeding. Lancet 2013;381: Buck DL, Vester-Andersen M, Moller MH. Surgical delay is a critical determinant of survival in perforated peptic ulcer. Br J Surg 2013;100: Moller MH, Engebjerg MC, Adamsen S, Bendix J, Thomsen RW. The Peptic Ulcer Perforation (PULP) score: a predictor of mortality following peptic ulcer perforation. A cohort study. Acta Anaesthesiol Scand 2012;56: Kumar A, Roberts D, Wood KE, Light B, Parrillo JE, Sharma S, Suppes R, Feinstein D, Zanotti S, Taiberg L, Gurka D, Cheang M. Duration of hypotension before initiation of effective antimicrobial therapy is the critical determinant of survival in human septic shock. Crit Care Med 2006;34: DCRES. Danish Clinical Register of Emergency Surgery. Annual report. 2013; 19. Moller MH, Adamsen S, Thomsen RW, Moller AM, and the PULP trial group. Multicentre trial of a perioperative protocol to reduce mortality in patients with peptic ulcer perforation. Br J Surg. 2011;98: Pearse RM, Harrison DA, James P, Watson D, Hinds C, Rhodes A, Grounds RM, Bennett ED. Identification and characterisation of the high-risk surgical population in the United Kingdom. Crit Care 2006;10:R Ghaferi AA, Birkmeyer JD, Dimick JB. Variation in hospital mortality associated with inpatient surgery. N Engl J Med 2009;361: Rhodes A, Cecconi M. Can surgical outcomes be prevented by postoperative admission to critical care? Crit Care 2013;17: Boey J, Choi SK, Poon A, Alagaratnam TT. Risk stratification in perforated duodenal ulcers. A prospective validation of predictive factors. Ann.Surg. 1987;205: Kocer B, Surmeli S, Solak C, Unal B, Bozkurt B, Yildirim O, Dolapci M, Cengiz O. Factors affecting mortality and morbidity in patients with peptic ulcer perforation. J.Gastroenterol.Hepatol. 2007;22: Kujath P, Schwandner O, Bruch HP. Morbidity and mortality of perforated peptic gastroduodenal ulcer following emergency surgery. Langenbecks Arch Surg 2002;387: Makela JT, Kiviniemi H, Ohtonen P, Laitinen SO. Factors that predict morbidity and mortality in patients with perforated peptic ulcers. Eur J Surg 2002;168:

30 Sharma SS, Mamtani MR, Sharma MS, Kulkarni H. A prospective cohort study of postoperative complications in the management of perforated peptic ulcer. BMC.Surg. 2006;6: Moller MH, Shah K, Bendix J, Jensen AG, Zimmermann-Nielsen E, Adamsen S, Moller AM. Risk factors in patients surgically treated for peptic ulcer perforation. Scand J Gastroenterol 2009;44: Svanes C, Salvesen H, Stangeland L, Svanes K, Soreide O. Perforated peptic ulcer over 56 years. Time trends in patients and disease characteristics. Gut 1993;34:

31 30 BILAG 1. Rockall score 0 point 1 point 2 point 3 point Alder < 60 år år > 80 år Shock Intet Puls > 100 pr. min. Puls > 100 pr. min. og sbt < 100 mmhg Komorbiditet Ingen Hjertesygdom Gastrointestinal cancer Anden betydelig Komorbiditet Nyresvigt Leversvigt Dissemineret malign sygdom Diagnose Mallory- Weiss Alle andre diagnoser Malign sygdom i øvre mave-tarm kanal Blødningstegn Ingen Sort prik Blod Fastsiddende koagel Synligt kar Sivende eller pulserende blødning De opnåede point i hver kategori adderes, og risikoen for reblødning og død aflæses efterfølgende i nedenstående tabel. Score Antal Reblødning % Mortalitet % ,

32 31 BILAG 2. PULP score

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler 1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter

Læs mere

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 15. april 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen

Akut Kirurgi Databasen Akut Kirurgi Databasen Dokumentalistrapport Version 1.0 August 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indikatorgruppen for Akut Kirurgi Databasen... 2 Forord... 3 Definition af patientgrundlaget... 4 Indikatorskema

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

AKUT KIRURGI DATABASEN - REGISTRERINGSSKEMA

AKUT KIRURGI DATABASEN - REGISTRERINGSSKEMA AKUT KIRURGI DATABASEN - REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning eller akut øvre gastrointestinal

Læs mere

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* * Regionshuset Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår (akut

Læs mere

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 1. januar 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med symptomer på akut gastrointestinal

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen

Akut Kirurgi Databasen Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2015 Omfatter patientforløb med udskrivningsdato 1. september 2014 31. august 2015 ENDELIG UDGAVE 22. januar 2016 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Datadefinitioner. Version 4.1

Akut Kirurgi Databasen Datadefinitioner. Version 4.1 Akut Kirurgi Databasen Datadefinitioner Version 4.1 26. marts 2015 Pr. 1. januar 2012 overgik Det Nationale Indikatorprojekt til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Regionernes Kliniske

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2013

Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2013 Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2013 Omfatter patientforløb med udskrivningsdato 1. september 2012 31. august 2013 Version 1.5 Januar 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk

Læs mere

Den Danske Akutdatabase og indikatorer for kvalitet

Den Danske Akutdatabase og indikatorer for kvalitet Den Danske Akutdatabase og indikatorer for kvalitet 19 november 2014 Annmarie Lassen Professor i Akut Medicin SDU Overlæge Fælles Akutmodtagelse OUH Fælles Akutdatabase, RKKP Fælles Akutdatabase Præhospitale

Læs mere

! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! 6 $.7893:;59<5,.$ = >.???

! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! 6 $.7893:;59<5,.$ = >.??? 1! " # 1! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! /( % 0%'1$- 23'450% 6 $.7893:;59.??? 2 + ( 3 *& 3 ; * 5 < 4 % $ < 4 % $ ; @ $AB 3 @ $ $CCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCC9 DCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCC35

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Titel Behandling af blødende gastroduodenale ulcera Forfattere og korrospondence. Status

Titel Behandling af blødende gastroduodenale ulcera Forfattere og korrospondence. Status Titel Behandling af blødende gastroduodenale ulcera Forfattere og korrospondence Stig Borbjerg Laursen, Henrik Stig Jørgensen & Ove B. Schaffalitzky de Muckadell (tovholder) Korrespondance: Ove B. Schaffalitzky

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database Nyt fra DID Dansk Intensiv Database Intensivsymposium 27. januar 2017 Christian Fynbo Christiansen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk epidemiolog for Dansk Intensiv Database Klinisk Epidemiologisk

Læs mere

Perforeret gastroduodenalt ulcus

Perforeret gastroduodenalt ulcus Perforeret gastroduodenalt ulcus Tværfaglig national klinisk retningslinje for diagnostik, behandling og pleje Maj 2010 Version 1.0 Maj 2010 Version 1.0 1 af 32 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 ARBEJDSGRUPPEN...

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater

Læs mere

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Den na&onale kvalitetsdatabase for aku3e pa&entkontakter. Annmarie Lassen Fælles akutmodtagelse Odense Universitetshospital

Den na&onale kvalitetsdatabase for aku3e pa&entkontakter. Annmarie Lassen Fælles akutmodtagelse Odense Universitetshospital Den na&onale kvalitetsdatabase for aku3e pa&entkontakter Annmarie Lassen Fælles akutmodtagelse Odense Universitetshospital Fælles Akutdatabase Præhospitale kontakter Erika Frischknecht Christensen In

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 Formålet med Sepsispakken tidlig opsporing af sepsis er at sikre tidlig opsporing og effektiv behandling af patienter, som er i risiko for at udvikle livstruende infektioner.

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2014

Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2014 Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2014 Omfatter patientforløb med udskrivningsdato 1. september 2013 31. august 2014 22. januar 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk

Læs mere

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt. Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Jernmangelanæmiset fra en gastroenterologs vinkel

Jernmangelanæmiset fra en gastroenterologs vinkel Jernmangelanæmiset fra en gastroenterologs vinkel DSAK nov-16 Nanna Martin Jensen Phd, overlæge, BBH DSGH guideline om Anæmi med jernmangel Afgrænsning for DSGH guideline: Voksne Uforklaret anæmi Ikke

Læs mere

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.

Læs mere

PATIENTSIKKERHEDSINDSATSER

PATIENTSIKKERHEDSINDSATSER PATIENTSIKKERHEDSINDSATSER Afrapportering 1. halvår 2014 Region Syddanmark 1 Afrapportering Region Syddanmark Sygehus Sønderjylland som anvender sk. Resultat: Andelen af patienter, hvor samtlige elementer

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2016 Dansk Hoftealloplastik Register

Nyhedsbrev juni 2016 Dansk Hoftealloplastik Register Nyhedsbrev juni 2016 Dansk Hoftealloplastik Register Styregruppen vil gerne informere om en række ændringer vedrørende DHR. Ændringer i styregruppen For Region Nordjylland erstattes Michael Ulrich Vinther

Læs mere

Initial behandling af svær sepsis og septisk shock

Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Dansk Selskab for Infektionsmedicin Målgruppe Disse rekommandationer retter sig mod patienter indlagt med: Systolisk BT 90 mm Hg eller serum-lactat >

Læs mere

Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi?

Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi? Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi? 3 års opfølgning Sine Islin, Smahan Mrabet Dagkirurgi Herlev hospital Danmark Baggrund Dagkirurgi, Herlev hospital, Danmark Systematisk telefon

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Peter Bytzer (tovholder); Jens Dahlerup; Jens Ravn Eriksen; Dorte Jarbøl; Steffen Rosenstock; Signe Wildt

Peter Bytzer (tovholder); Jens Dahlerup; Jens Ravn Eriksen; Dorte Jarbøl; Steffen Rosenstock; Signe Wildt 1 af 13 Helicobacter pylori infektion: Diagnostik og behandling Forfattere og korrespondance Peter Bytzer (tovholder); Jens Dahlerup; Jens Ravn Eriksen; Dorte Jarbøl; Steffen Rosenstock; Signe Wildt Korrespondance:

Læs mere

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ optimering

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Behandling af blødende gastroduodenalt peptisk ulcus

Behandling af blødende gastroduodenalt peptisk ulcus 1551 Behandling af blødende gastroduodenalt peptisk ulcus OVERSIGTSARTIKEL Overlæge Sven Adamsen & professor Ove B. Schaffalitzky de Muckadell Herlev Hospital, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling D,

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Præsentation af DECV

Præsentation af DECV Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Dansk tværfagligt register for hoftebrud. Kliniske indikatorers vej fra ide til kvalitetsforbedring

Dansk tværfagligt register for hoftebrud. Kliniske indikatorers vej fra ide til kvalitetsforbedring Dansk tværfagligt register for hoftebrud. Kliniske indikatorers vej fra ide til kvalitetsforbedring Hanne Mainz. Formand for databasestyregruppen DrHoftebrud Klinisk sygeplejespecialist, PhD stud. Ortopædkirurgisk

Læs mere

Den Landsdækkende Myelomatose Database. Årsrapport januar december 2012

Den Landsdækkende Myelomatose Database. Årsrapport januar december 2012 Den Landsdækkende Myelomatose Database Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Fælles Akutdatabasen Databasen for Akutte Hospitalskontakter

Fælles Akutdatabasen Databasen for Akutte Hospitalskontakter Fælles Akutdatabasen Databasen for Akutte Hospitalskontakter DATADEFINITIONER Version 0.4 8. oktober 2015 1 Fælles Akutdatabasen: Databasen for Akutte Hospitalskontakter Postadresse: Kompetencecenter for

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

Status på opfyldelse af kvalitetsmål Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING

LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING Kan fysisk funktion prædiktere udskrivelsesdestinationen hos ældre, der er indlagt til geriatrisk rehabilitering? Et registerstudie baseret på en geriatrisk database LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT,

Læs mere

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her:

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her: INDSTILLING FRA DET SUNDHEDSFAGLIGE RÅD FOR ANÆSTESIOLOGI TIL VICE- DIREKTØRKREDSEN/REGION HOVEDSTADEN VEDR. OPFØLGNING PÅ ÅRSRAP- PORTEN 2012 DANSK INTENSIV DATABASE d. 15.5.2015 Årsrapport 2014 Intensiv

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

En landsdækkende triagemodel

En landsdækkende triagemodel En landsdækkende triagemodel en optimering af det samlede patientforløb Jørn Munkhof Møller Ledende overlæge Akut og Traumecenter Aalborg Sygehus Program Introduktion til triage Proces i Triagearbejdsgruppen

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2013 (Perioden 1. januar - 31. december 2013) Endelig udgave

Læs mere

SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere

SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere Morten Madsen, biostatistiker Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Hvordan sikrer man vidensdeling

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 Oversigtstabel

Læs mere

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Svær sepsis og septisk shock

Svær sepsis og septisk shock Svær sepsis og septisk shock Præsenteret af Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Anna Marie Fink Kvalitetskonsulent, Staben Sepsisdefinition for Kriterier* Påvist eller begrundet mistanke om

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 10.

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 1: Alle mortalitetsmål Dansk Intensiv Database Årsrapport 2015/2016 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli 2015 30. juni 2016 ENDELIG VERSION TIL REGIONAL HØRING 16. november 2016 1

Læs mere

Diagnostik og behandling af Helicobacter pylori infektion

Diagnostik og behandling af Helicobacter pylori infektion 1 af 10 Forfattere og korrespondance Peter Bytzer (tovholder); Jens Dahlerup; Jens Ravn Eriksen; Dorte Jarbøl; Steffen Rosenstock; Signe Wildt Korrespondance: Professor, overlæge, ph.d. Peter Bytzer Medicinsk

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012 Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE FSAIO Landskursus 19. september 2011 PROJEKTSYGEPLEJERSKENS ARBEJDE INDEN FOR SEPSISFORSKNING

Læs mere