Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise
|
|
- Patrick Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0
2 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre stald til økologiske grise og frilandsgrise i perioden efter fravænning og indtil slagtning. Fokus i de foreslåede staldprincipper er: lave byggeomkostninger, godt nærmiljø til grisene og velfungerende lejearealer med mindst mulig svineri. Materialet er udarbejdet på baggrund af den bedst tilgængelige faglige viden omkring staldindretning til økologiske grise og frilandsgrise. Der er taget udgangspunkt i det nuværende regelsæt til produktion af frilandsgrise og økologiske grise. Oversigt med regler ses side. Ikke alle præsenterede principper er testet eller kendt fra praksis, men bygger på faglig viden omkring staldbygninger, grises adfærd og grisens temperaturbehov. På findes alle stiprincipper tilpasset produktion af frilandsgrise i henhold til areal og flokstørrelse. Udarbejdelse af materialet er sket i samarbejde mellem: seniorprojektleder Helle Pelant Lahrmann - Stalde og Miljø, VSP Projektchef Torben Jensen - Stalde og Miljø, VSP Produktionsrådgiver Ole Lund LMO Johan Skovgaard Skovgaard International ApS bygningskonsulent Knud Overgaard Andersen -LMO Projektet er støttet af Svineafgiftsfonden og Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) I publikationen præsenteres stier til to forskellige flokstørrelser til opstaldning af økologiske grise: små flokke med 0 grise pr. sti i smågriseperioden og 0 - grise pr. sti i slagtesvineperioden. store flokke med plads til 0 grise pr. sti uanset aldersgruppe. Den største produktionssikkerhed forekommer i stalde med små flokke. Hidtil har alle undersøgelser vist, at produktionsresultaterne er dårligere i systemer, hvor grisene opstaldes i store flokke. I materialet vil dog også blive præsenteret systemer til store flokke, da de ved et højt niveau af management kan give det samme resultat på bundlinjen som små flokke. Flokstørrelserne er valgt, så grisene enten kan flyttes stivis fra smågrisestald til slagtesvinestald uden sammenblanding, eller så flokken skal neddeles i forbindelse med flytning. Flokstørrelsen i den lille flok er fastlagt på baggrund af reglen om et udeareal på minimum 0 m ved grise over 0 kg. Flokstørrelsen på 0 grise pr. sti i de store flokke er tilpasset kapaciteten i en sorteringsvægt. I de viste stiprincipper kan der anvendes strøelsesmængder, som sikrer grisene et velstrøet attraktivt leje. Adgangen til økologisk halm kan blive en begræsende faktor i fremtiden, derfor er af de viste principper indrettet med et let strøet leje. Fordele og ulemper ved forskellige flokstørrelser: Store flokke Små flokke Nemmere vask Mindre overblik, vanskeligere tilsyn af den enkelte gris Bedre overblik og tilsyn af den enkelte gris Mere manuelt arbejde vask, udvejning, udlevering Præcis udvejning bedre klassificering (slagtesvin) Store udearealer med mulighed for opdeling, leje- og aktivitetsområde Mindre arbejde ved udlevering Lavere foderudnyttelse og tilvækst Ved halebid er mange grise i risiko for at blive bidt Færre grise i den enkelte sti er i risiko for halebid ved udbrud Højere foderudnyttelse og tilvækst Lavere dødelighed Produktionssikkert Opdeling af leje- og aktivitetsområde i udeareal er vanskeligere. Gødnings afsætning på hele udearealet Lovgivning samt regler for opstaldning af frilandsgrise og økologiske grise findes på På side er regelsættet listet op i en tabel med angivelse af forskellen på produktion af økologiske grise og frilandsgrise. INDLEDNING VALG AF STIPRINCIP
3 Generelt vedr. staldindretning Generelt vedr. bygninger For alle de præsenterede stiprincipper gælder, at: Flokstørrelse Fodring Udeareal Indeareal de valgte flokstørrelser sikrer en høj arealudnyttelse samt det bedst mulige dyreflow gennem stalden. (a) Smågrise (økologi) (i) 0 grise/ sti Maks. 0 kg (ii) 0 grise/ sti Maks. 0 kg. Opstaldning til 0 kg i smågrisestalden giver den bedst mulige arealudnyttelse, og der skal investeres i færre stier med sorteringsvægt. (b) Slagtesvin (økologi) (i) 0 grise/ sti gennemsnitsvægt 0 kg ved begyndende levering (ii) 0 grise/ sti gennemsnitsvægt kg ved begyndende levering. Foder tildeles inde. Fodring på udearealet vil sænke tilvæksten og give et højere foderforbrug. i storstier anbefales det at fodre grisene via rørfodringsautomater pga. mindre foderspild samt større foderoptag. alle principper fungerer med tørfoder. Vådfoder er en mulighed i stiprincipper med små flokke. Gulvet i udearealet er en kombination af drænet gulv (0 pct.) og spaltegulv (0 pct.). indendørs er gulvet en kombination af fast gulv (0 pct.) og spaltegulv (0 pct.). Bygningen Isolering Gulve Gødningshåndtering Fortank Inventar den bærende stålkonstruktion bør være i korrosionsklasse C, jf. landbrugets byggeblade. Bærende konstruktionsdele i stien bør være omstøbt med beton til inventarhøjde. cementbundne bølgeplader (evt. sandwichstålplader). i kip er monteret åben overdækket ventilationskip. Hvis taghældning er under, kan der ikke benyttes cementbundne bølgeplader. Halvdelen af udearealet er overdækket for at overholde kravet til økologiske slagtesvin. isoleret bygning i systemer med lavt halmforbrug til økologiske smågrise og slagtesvin. Faste gulve er i soleret med 00 mm isolering. Det faste gulv har pct. fald mod spaltegulv. Betonspaltegulve bør være med bjælkebredder på 0-90 mm og en spalteåbning på -0 mm til smågrise og 0- mm til slagtesvin. Drænet gulv skal have max. 0 pct. åbningsareal. det anbefales at etablere 0 cm dybe gyllekummer. Det vil sikre en større opbevaringskapacitet i en kold vinter, hvor linespillet er frosset fast. Linespillet afleverer gødningen i en tværkanal med bagskylning. Minimum 0m³ fortank med omrører og gyllepumpe. i udearealet skal inventaret mod det fri maks. være lukket de nederste 0 cm. Herover gitterinventar. Lejeareal Overdækning leje under luftindtag. I lejearealet fastmonteres et halmbræt til at holde halmen i lejet. Halmbræt anbefales i principperne, hvor lejet ikke er sænket. Alle overdækninger er med nedadbukket forkant. Ventilation Udlevering/reststald Automatisk styret naturlig ventilation enten via vægventiler eller via gardiner. På skitse S er vist et udleveringsrum og reststalde, som kan benyttes ved alle modeller. Strøet lejeareal Halm tildeles i mængder, så grisene sikres et velstrøet lejeareal. I alle principper skal halmen fjernes manuelt med minilæsser eller lignende mellem hold. Halm tildeles manuelt eller med strømaskine. Grovfoder Grovfoder tildeles på udearealet i en grovfoderhæk, manuel tildeling vha. minilæsser eller via strømaskine. Ved grovfodertildeling i foderhæk, bør der være fast gulv/plade under foderhækken for at begrænse spild. Vand Vand tildeles over spaltegulv indendørs og via drikkekopper. Sygestier sygestier er tænkt ind i alle principper. Se skitser for placering. Opsamlingsstier i stier med store flokke anbefales det at lave opsamlingsstier til de mindste grise og restgrise. Placering ses på skitser. GENERELT VEDR. STALDINDRETNING GENERELT VEDR. BYGNINGER
4 S Smågrisestald med små stier 0 grise pr. sti Dobbelt rørfodringsautomat placeret på spaltegulv ved overgang til det faste gulv. Sygestier uden udeareal placeret i separat sektion, stier med simpel tørfoderautomat pr. sti. Stålspærskonstruktion, hvor taget slutter halvt ude over udearealet. Drikkekopper placeret i stiadskillelse mellem stier - stk. pr. sti. Strøet lejeareal med overdækning og halmbræt. Overdækning er 0 cm dyb og med nedadbukket forkant. 0 cm ydervæg med automatisk temperaturstyrede gardiner. Udeareal med adgang til grovfoder via hæk og liggevægge ved bygning. Lukket inventar mellem hver anden sti. Ved at føre indervæggen helt til kip, kan stalden opdeles i mindre sektioner. S Smågrisestald med små stier S Smågrisestald med små stier
5 S Bygningsbeskrivelse Smågrisestald i bygning med sadeltag og sektionering. stier i hver sektion. Der er plads til 0 smågrise i hver sti. Bærende konstruktion Overdækket udeareal Loft Ydervægge facader Ydervægge gavle Indvendige vægge Stålkonstruktion med 0 taghældning. Udearealet har 0 pct. overdækning. Isoleret loft med træbetonbeklædning. cm sandwichelementer til 0 cm og derover er der 0 cm gardiner. cm sandwichelementer til 0 cm. Letklinkebetonvægge til højden 0 cm og derover let isoleret væg til loft. rmwise\kunder\johan Skovgård\.09. Staldkoncept økologi.rvt GUDP Tegning: S-0- Plan - udsnit Dato: Plan S udsnit, : 00 Gødningskanaler Gulvprofiler 0 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indearealer er der 0 pct. fast gulv og 0 pct. spaltegulv. i udearealer 0 pct. drænet gulv og 0 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Ventilation Naturlig ventilation med automatiske regulerbare gardiner + åbning i kip. Overdækning/Inventar Fodring Vand Overbrusning Sygestier Supplerende oplysning Liggevægge i indeareal er 0-0 cm høje og helt tætte. Der er 0 cm dybe oplukkelige overdækninger med 0 cm nedadbukket forkant. Overdækningen kan lukkes helt op og monteres i 0-0 cm højde. Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for den naturlige ventilation. i indearealerne er inventaret helt åbent ved spaltegulvet og delvist åbent mod inspektionsgang og ved fast gulv. i udearealer er stiadskillelsen lukket mellem sektionerne og åbent gitterinventar mellem de stier. liggevægge i udearealet er 0 cm høje. inventarhøjde på forværk er 00 cm. tørfodring i rørfoderautomater med vand. Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. Der kan over det faste gulv opsættes tørfoderkasser, som giver mulighed for gulvfodring lige efter fravænning. drikkekopper pr. sti placeret langs stiadskillelse over spaltegulvet i indearealet. der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. i sygestien anbefales det, at opsætte suplerende varmekilde i lejearealet i kolde perioder. denne stald er velegnet til mindre fravænningshold. Det anbefales at etablere rumvarme for at sikre en tilstrækkelig ventilering i kolde perioder, uden at stalden bliver for kold. S Smågrisestald med små stier Skovg Intern S Smågrisestald med små stier 9
6 S Storsti til smågrise 0 grise pr. sti op til 0 kg Rørfodringsautomat placeret i overgang mellem fast gulv og spaltegulv, stk. pr sti. Sygesti uden adgang til udeareal. Fodring via simple tørfoderautomater. 0 cm ydervæg og ventilering vha. automatisk temperaturstyrede gardiner. Drikkekopper langs stiadskillelse, stk. pr. sti. Strøet lejeareal med overdækning og halmbræt. Overdækning er 0 cm og med nedadbukket forkant. Opsamlingssti med udeareal og plads til grise svarende til 0 pct. af grisene. Udeareal med liggevægge, som skal sikre en bedre zoneopdeling. Grovfoder tildeles primært på udearealet, men kan også tildeles inde. 0 S Storsti til smågrise S Storsti til smågrise
7 S Bygningsbeskrivelse Smågrisestald med storstier i bygning med sadeltag. Stierne er dimensioneret til 0 smågrise op til 0 kg (00 grise pr. sektion). Bærende konstruktion Alternativ konstruktion Loft Ydervægge facader Ydervægge gavle Indvendige vægge Gødningskanaler Gulvprofiler Stålkonstruktion med 0 taghældning. Tagkonstruktion med træspær, med vandret loft. Væghøjden/loftshøjden er m. Isoleret loft med træbetonbeklædning. cm sandwichelementer til 0 cm og derover er der gardiner. cm sandwichelementer til 0 cm. Klinkebetonvægge til 0 cm og let væg derover. 0 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indearealer er der 0 pct. fast gulv og 0 pct. spaltegulv. i udearealer 0 pct. drænet gulv og 0 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Ventilation Naturlig ventilation med automatisk regulerbare gardiner + åbning i kip. Overdækning/Inventar Fodring Overbrusning Sygestier Liggevægge i indeareal er lukkede op til 0-0 cm. Overdækninger er 0 cm dybe med 0 cm nedadbukket forkant. Overdækningerne kan lukkes helt op. Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for den naturlige ventilation. stiadskillelser ved sygestier er med delvist åbent inventar. liggevægge i udeareal er 0 cm høje. inventarhøjde på forværk er 00 cm. Tørfodring i rørfoderautomater med vand. Der kan over det faste gulv opsættes tørfoderkasser, som giver mulighed for gulvfodring lige efter fravænning. Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. i sygestien anbefales det, at opsætte suplerende varmekilde i lejearealet i kolde perioder. E:\Farmwise\Kunder\Johan Skovgård\.09. Staldkoncept økologi.rvt 00 GUDP Tegning: S-0- Plan - udsnit Dato: Plan S udsnit, : 00 Supplerende oplysning Hvis stalden skal køre med sektionsvis drift, kræves fravænningshold á 00 grise. I opsamlingsstien er der plads til grise svarende til 0 pct :9: Skovgaard International ApS 00 S-0- S Storsti til smågrise S Storsti til smågrise
8 S Storsti til smågrise med sænket leje 0 smågrise pr. sti Foderområde på spaltegulvet med rørfodringsautomater pr. sti. sygestier pr. sti med stipladser uden adgang til udeareal. Fodring via simple tørfoderautomater. 0 cm ydervæg og ventilering vha. automatisk temperaturstyrede gardiner. Drikkekopper placeret på spaltegulv drikkekopper pr. vandingssted. I alt 0 drikkekopper pr. sti. Lejeområde med dyb strøelse, liggevægge og overdækning. Opsamlingssti til de 0 pct. mindste grise ved fravænning med adgang til udeareal. Udeareal med liggevægge og grovfoder. Grovfoder tildeles primært på udearealet. S storsti til smågrise S storsti til smågrise
9 S Bygningsbeskrivelse Smågrisestald med storstier i bygning med sadeltag. Der er sektioner med hver 0 stipladser til 0 kg. Bærende konstruktion Overdækket udeareal Loft Ydervægge facader Ydervægge gavle Gødningskanaler stålkonstruktion med 0 taghældning. Udearealet har 0 pct. overdækning med liggevægge placeret vinkelret på bygningen. isoleret loft med træbeton. cm sandwichelementer til 0 cm og derover er der gardiner. cm sandwichelementer til 0 cm 0 cm dybe med linespil i alle kanaler. Gulvprofiler i indeareal er der 0 pct. fast gulv med dyb strøelse og 0 pct. spaltegulv. i udearealer 0 pct. drænet gulv og 0 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Ventilation Overdækning/Inventar naturlig ventilation med automatisk regulerbare gardiner. liggevægge i indeareal er lukkede op til 0-0 cm. Overdækninger er 0 cm dybe med 0 cm nedadbukket forkant. Overdækningerne kan lukkes helt op. Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for den naturlige ventilation. stiadskillelse ved sygestier er med delvist åbent inventar. liggevægge i udeareal er 0 cm høje. Kunder\Johan Skovgård\.09. Staldkoncept økologi stald og.rvt GUDP Tegning: S-0- Plan - udsnit Dato: Plan S udsnit, : 00 Fodring tørfodring i rørfodringsautomater med vand. Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. I lejeområde langs spaltegulv kan opsættes tørfoderkasser, som giver mulighed for gulvfodring på det faste gulv lige efter fravænning. Overbrusning der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. Sygestier i sygestien anbefales det, at opsætte suplerende varmekilde i lejearealet i kolde perioder. I sygestierne er der plads til 0 grise. Supplerende oplysning i opsamlingsstien er der plads til grise svarende til 0 pct. S Storsti til smågrise :9:9 S Storsti til smågrise 009 S-0-
10 S Open Front stald slagtesvin pr. sti ved tørfodring og 0 slagtesvin pr. sti ved vådfodring Rørfodringsautomat placeret i stiadskillelse på det faste gulv. stk. pr. sti. Den ene sti kan anvendes som sygesti. Stålspærskonstruktion, hvor taget slutter halvt ude over udearealet. Drikkekopper placeret i overgang til udeareal - stk. pr. sti. Strøet lejeareal med overdækning og halmbræt. Overdækning er 0 cm med nedadbukket forkant. Vådfoderkrybbe centreret omkring stålspær. Udeareal med adgang til grovfoder via hæk. Stiadskillelse går helt til loft mellem hver anden sti. S OPEN FRONT STALD S OPEN FRONT STALD 9
11 S Bygningsbeskrivelse Slagtesvinestald i bygning med ensidig taghældning (Open front). Der er stipladser i stier med tørfodring og 0 stipladser i stier med vådfodring. Bærende konstruktion Loft Ydervægge Indvendige stiadskillelser Gødningskanaler Gulvprofiler stålkonstruktion med taghældning. isoleret loft med træbetonbeklædning. cm sandwichelementer til 0 cm højde og derover let væg, som er isoleret. betonvægge til m højde og lette vægge til loft derover i hver anden sti. 0 cm dybe med linespil i alle kanaler. indearealer er med 0 pct. fast gulv og 0 pct. spaltegulv. i udearealer 0 pct. drænet gulv og 0 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Ventilation naturlig ventilation fra open front med supplement af vægventiler i bagvæggen i hver sti. Overdækning/Inventar Fodring Vand Overbrusning Sygestier Supplerende oplysning 0 S OPEN FRONT STALD stiadskillelser er lukkede i meters højde ud til foderautomaterne, og her fra er der åbent gitterinventar helt ud til inspektionsgangen. Hver anden stiadskillelse er helt lukket ud til inspektionsgangen. der er 0 cm dybe overdækninger ved bagvæggen. Oplukkelig overdækning med 0 cm nedadbukket forkant. Overdækningen monteres i m højde. Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for luftindtag fra vægventilerne. inventarhøjde på forværk er 00 cm. tørfodring i rørfoderautomater med vand, som er tilsluttet cirkulation og varmepatron (evt. vådfodring). Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. drikkekopper tilsluttes vandtilførsel med elvarmepatron og cirkulation. der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. den ene sti anvendes til sygesti. I kolde perioder anbefales det, at opsætte gardiner på overdækning, for at sikre grisene et lunt lejeareal. stalden er vindfølsom, og temperaturen i stien følger udetemperaturen. Stien vil derfor være kold om vinteren, og det kan derfor være nødvendigt at anvende større mængder strøelse om vinteren. Staldkoncept E:\Farmwise\Kunder\Johan økologi.rvt Skovgård\.09. Staldkoncept økologi.rvt :: ing: 00 S-0- GUDP Plan - udsnit Tegning: S-0- Dato: Plan - udsnit Dato: Skovgaard International ApS Sko Inte : 00 Plan, : 00 S OPEN FRONT STALD S-0-
12 S Små stier til slagtesvin grise pr. sti ved tørfoder og 0 grise pr. sti ved vådfodring Rørfodringsautomat placeret i stiadskillelse på spaltegulv i stiside med adgang til udeareal. Den ene sti kan anvendes som sygesti. Alternativt kan sygestier ligge i enden af bygningen som vist på skitse S. Stålspærskonstruktion, hvor taget slutter halvt ude over udearealet. Drikkekop er placeret i stiadskillelse modsat rørfoderautomat stk. pr. sti. Strøet lejeareal med overdækning og halmbræt. Overdækning 0 cm og med nedadbukket forkant. 0 cm ydervæg med automatisk temperaturstyrede gardiner. Udeareal med adgang til grovfoder via hæk. I udeareal er placeret en liggevæg mellem drængulvselementer og spaltegulvselementer. Ved at føre indervæg helt til kip kan stalden opdeles i mindre sektioner. S Små stier til slagtesvin S Små stier til slagtesvin
13 S Bygningsbeskrivelse Slagtesvinestald med små stier i bygning med sadeltag uden sektionering. Der er stipladser i stier med tørfodring og 0 stipladser i stier med vådfodring. Bærende konstruktion Overdækning udeareal Loft Ydervægge facader Ydervægge gavle Gødningskanaler Gulvprofiler Stålkonstruktion med 0 taghældning. Udearealet har 0 pct. overdækning. Mellem spaltegulv og drænet gulv er placeret en liggevæg. Isoleret loft med træbetonbeklædning. cm sandwichelementer til 0 cm og derover er der gardiner. cm sandwichelementer til 0 cm. 0 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indearealer er der 0 pct. fast gulv og 0 pct. spaltegulv. i udearealer 0 pct. drænet gulv og 0 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). E:\Farmwise\Kunder\Johan Skovgård\.09. Staldkoncept økologi.rvt 00 GUDP Tegning: S-0- Plan - udsnit Dato: Plan, : 00 Grovfoderhæk Ventilation Naturlig ventilation med automatisk regulerbare gardiner. Overdækning/Inventar Stiadskillelser i indearealer er lukkede i m højde ved fast gulv og åbent ved foderautomater. I udeareal, er der åbent gitterinventar i hver anden stiadskillelse ved grovfoderhækken. Stiadskillelsen for hver anden sti er helt lukket i både inde og udeareal. der er 0 cm dybe overdækninger ved bagvæg. Oplukkelig overdækning med 0 cm nedadbukket forkant. Overdækningen monteres i m højde og kan åbnes helt. Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for den naturlige ventilationen. inventarhøjde på forværk er 00 cm. Fodring Overbrusning Sygestier Supplerende oplysning Tørfodring i rørfoderautomater med vand, som er tilsluttet cirkulation (evt. vådfodring). Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. Én af stierne i stalden kan benyttes til sygesti. Alternativt kan sygestierne placeres som på S. stalden kan tilpasses forskellige holdstørrelser ved at opsætte sektionsvægge. S Små stier til slagtesvin Skovgaard International ApS 0 S-0 S Små stier til slagtesvin
14 S Slagtesvin i storstier med sorteringsvægt inkl. reststald og udlevering (0 slagtesvin pr. stald) 9 Rørfodringsautomat placeret i foderområde. automater pr. sti. Opsamlingssti med lejeområder og udeareal. Gitterspærkonstruktion, hvor taget slutter halvt ude over udearealet. Drikkekopper udenfor foderområde placeres indendørs på spaltegulvet - stk. pr. sti. Se placering på skitse. Strøet lejeareal med overdækning og halmbræt placeret langs ydervæg. Overdækning er 0 cm med nedadbukket forkant. 00 cm væghøjde, fladt loft og ventilation via gardiner. Udeareal med adgang til grovfoder via hæk. I udeareal er placeret liggevægge vinkelret på bygning. 9 Sektion til opstaldning af restgrise samt udlevering. Sygestier placeret centralt i stalden og uden udeareal. stk. pr. sti. S Slagtesvin i storstier S Slagtesvin i storstier
15 S Bygningsbeskrivelse Slagtesvinestald med storstier og vægtsortering i bygning med sadeltag. 0 slagtesvin pr sti. Separat sektion til opstaldning af restgrise og udlevering. Bærende konstruktion Alternativ bærende konstruktion Tagkonstruktion med træspær og vandret loft. Stålkonstruktion med 0 taghældning. Væghøjde Væghøjden/loftshøjden er m. Overdækket udeareal Loft Ydervægge i facader Ydervægge i gavle Gødningskanaler Gulvprofiler Ventilation Overdækning/Inventar Fodring Udearealet har 0 pct. overdækning og liggevægge placeret vinkelret på bygningen. Isoleret loft med træbetonbeklædning. cm sandwichelementer til 0 cm og derover er der gardiner. cm sandwichelementer til 00 cm. 0 cm dybe med linespil i alle kanaler. I indearealer er der 0 pct. fast gulv og 0 pct. spaltegulv. i udearealer 0 pct. drænet gulv og 0 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Naturlig ventilation med automatiske regulerbare gardiner. Ved valg af alternativ bærende konstruktion ventileres stalden med automatiske regulerbare gardiner og en åbning i kip.. Stiadskillelsen mellem stier ved drikkekopperne er åben. liggevægge i indeareal er 00 cm høje og helt tætte. Der er 0 cm dybe oplukkelige overdækninger med 0 cm nedadbukket forkant. Overdækningen monteres i m højde og kan åbnes helt Overdækningerne bør være tredelt, så de ikke spærrer for den naturlige ventilation, når de er helt åbne. liggevægge i udeareal er 0 cm høje. inventarhøjde på forværk er 00 cm. Tørfodring i rørfoderautomater med vand. Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. E:\Farmwise\Kunder\Johan Skovgård\.09. Skovgård\.09. Staldkoncept Staldkoncept økologi.rvt økologi.rvt 00 GUDP GUDP Tegning: Tegning: S-0- S-0- Plan Plan - udsnit - udsnit Dato: Plan Plan S S udsnit, udsnit, : : Vand Sygesti Overbrusning Drikkenipler i rørfoderautomater og 0 drikkekopper i hver sti. Der er sygestier pr. sti med plads til i alt 9 grise. Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet :9:0 09:9:0 Skovgaard International ApS ApS S-0- S Slagtesvin i storstier S Slagtesvin i storstier 9
16 S Storsti til slagtesvin med sænket leje 0 slagtesvin pr. sti Adgang til foder via sorteringsvægt tørfoderautomater pr. sti. sygestier pr. sti med stipladser pr. sti uden adgang til udeareal. Fodring via simple tørfoderautomater. 0 cm ydervæg og ventilation vha. temperaturstyrede gardiner. Drikkekopper placeret på spaltegulv drikkekopper pr. vandingssted. drikkekopper er placeret på stiadskillelse til foderområde. I alt 0 drikkekopper pr. sti. Lejeområde med dyb strøelse. Inventar som giver mulighed for at lave et aflukke, når enkelte grise skal sorteres fra. Udeareal med liggevægge og inventar, som giver bedre mulighed for zoneopdeling. Grovfoder tildeles primært på udearealet. 0 S Storsti til slagtesvin S storsti til slagtesvin
17 S Bygningsbeskrivelse Slagtesvinestald med storstier og vægtsortering i bygning med sadeltag. Der er 0 stipladser pr. sti Bærende konstruktion Overdækket udeareal Loft Ydervægge facader Ydervægge gavle Gødningskanaler Stålkonstruktion med 0 taghældning. Udearealet har 0 pct. overdækning. Isoleret loft med træbetonbeklædning. cm sandwichelementer til 0 cm og derover er der gardiner. cm sandwichelementer til 0 cm. 0 cm dybe med linespil i alle kanaler. Gulvprofiler I indearealer er der 0 pct. fast gulv med dyb strøelse og 0 pct. spaltegulv. i udearealer 0 pct. drænet gulv og 0 pct. spaltegulv (Krav fra Dyrenes Beskyttelse). Ventilation Overdækning/Inventar Fodring Vand naturlig ventilation med automatisk regulerbare gardiner og åbning i kip. Stiadskillelser i stien er delvist åbne undtagen i lejet i sygestien og i udsorteringsgangen. Lukket betonvæg mod det sænkede leje. der er overdækning med 0 cm nedadbukket forkant i sygestier. liggevægge i udearealet er 0 cm høje. Vægtsortering til tørfodring i rørfoderautomater med vand. Grovfoder tildeles i udearealet i en foderhæk. drikkenipler er placeret i rørfodringsautomater. Udenfor foderområdet er placeret 0 drikkekopper på spaltegulvet. mwise\kunder\johan Skovgård\.09. Staldkoncept økologi stald og.rvt 9 GUDP Tegning: S-0- Plan - udsnit Dato: Plan S udsnit, : 0 Overbrusning Der er overbrusning over spaltegulvet i udearealet. Supplerende oplysning stalden er indrettet med sænket leje med mulighed for tildeling af større mængder strøelse. Restgrise opstaldes udenfor stien. Vær opmærksom på, at der i denne stald ikke er skitseret en opsamlingssti. Opsamlingsstien kan placeres som på S. S Storsti til slagtesvin S storsti til slagtesvin
18 Totalareal & strøet hvileareal Totalareal (inde + ude) pr. gris, m < kg: 0,0 - kg: 0, - kg: 0,0 - kg: 0, - kg: 0, - kg: 0,90 - kg:,00-9 kg:,0 9-0 kg:,0 > 0 kg:,0 Regeloversigt Frilandsgris Strøet hvileareal pr. gris, m < kg: 0, a) - kg: 0, - kg: 0, - kg: 0, - kg: 0, - kg: 0, - kg: 0, -9 kg: 0, 9-0 kg: 0, > 0 kg: 0, Totalareal (Inde + ude) pr. gris, m < 0 kg: 0-0 kg:, 0- kg:,9-0 kg:, > 0 kg;, Økologisk gris Strøet hvileareal pr. gris, m < 0 kg: 0, 0-0 kg: 0, 0-0 kg: 0, 0-0 kg: 0, > 0 kg: 0, Krav til lejeareal Fast gulv og med strøelse. Fast gulv med strøelse. Underlaget (halm, savsmuld eller sand) skal kunne forme sig efter dyrets krop. Alle dyr skal kunne ligge samtidigt i strøet leje. Udeareal Overdækning udeareal Forværk udeareal Strøelse og manipulerbart materiale Udearealets samlede areal skal minimum være 0 m /sti < 0 kg og minimum 0 m /sti > 0 kg. Halvdelen af udearealet skal være med fast gulv. Dispensation kan gives til anvendelse af en kombination af drænet gulv og spaltegulv, hvis maks. 0 pct. af arealet er spaltegulv. < kg: 0, m /gris - kg: 0, m /gris - kg: 0, m /gris - kg: 0, m /gris - kg: 0, m /gris - kg: 0, m /gris - kg: 0, m /gris -9 kg: 0, m /gris 9-0 kg: 0, m /gris >0 kg: 0, m /gris Adgang til overbrusning. Udeareal må være overdækket med anvendelse af graders regel. Forværket må maks. være lukket op til 0 cm, og der skal minimum være 0 m til nærmeste bygning. Minimum 0 pct. af udearealet skal være med fast gulv. Til fast gulv medregnes drænet med maks. 0 pct. åbningsareal. b) <0 kg; 0, m / gris < 0 kg; 0, m /gris < kg; 0, m / gris < 0 kg;,0 m /gris > 0 kg;, m /gris Fri adgang til rodemateriale. Adgang til temperaturregulering. Max. 0 pct. må være overdækket. Grisene skal have adgang til skygge. Front må gerne være lukket. b) Alle svin skal have adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og tilgodese deres behov for rodemateriale. Halm skal bruges i rigelige mængder. Der skal være adgang til rodemateriale i udeareal. Grovfoder Anbefales. Fri adgang. Ventilation Naturlig ventilation I eksisterende bygninger er der mulighed for dispensation. Sygesti Sammenblanding Krav til sygestien: blødt underlag i mindst / af arealet, areal fastsættes efter dyrets størrelse, permanent adgang til foder og vand, trækfrit lejeareal, mulighed for afkøling og varmekilde. Hvis der er flere klimazoner, er udeareal ikke påkrævet. Hvis dyret er isoleret pga. behandling i mere end dage, skal det noteres i logbogen. Det tilstræbes at undgå sammenblanding af grise efter fravænning. Der skal ligge dokumentation for flow af dyr gennem systemet. a) I perioden efter fravænning kan det strøede areal tilpasses grisenes størrelse. Dog minimum 0, m pr. gris ved kg. b) Leverandører af økologiske grise til Friland A/S skal også overholde krav til frilandsgrisen. b) REGELOVERSIGT S regeloversigt
19 Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 09 København V T F + E vsp-info@lf.dk W
VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise
VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mereStalde til økologiske slagtesvin
Stalde til økologiske slagtesvin Katalog til inspiration om staldtype og -indretning Landscentret, Økologi oktober 2007 Udgivet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug Tak: Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereFREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og
FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring
Læs mereOvervejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og
Læs mereUISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE
UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier
Læs mereVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN
VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN Videncenter for Svineproduktion 2. Hovedforløb 2017 HALM SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Hvilket niveau er acceptabelt på din
Læs mereSammendrag - konklusion
GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,
Læs mereForbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger
Input fra workshop 29.1.2015 på Sabro Kro Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger Marie Buus, Udviklingscenter for Husdyr på Friland mabu[a]udviklingscenter.com
Læs mereINDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE
Støttet af: INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE NOTAT NR. XXXX I regi af projektet peco har to undersøgelser øget vidensgrundlaget for forbedret indretning af stier, primært
Læs mereHVORDAN SKAL DER BYGGES?
HVORDAN SKAL DER BYGGES? Økonomisk stormøde for svineproducenter VKST den 14. november - 2017. Helle Christensen, Tove Goldbeck Jensen og Gitte Hansen Dagsorden 2 Det første 3 Hvilken produktion vil du
Læs mereVeterinært orienteringsmøde 2013
Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereIDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER
IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER ERFARING NR. 1111 Skitseforslag viser relevante løsninger i forbindelse med renovering fra bokse til løsgående, drægtige søer INSTITUTION:
Læs mereByggemanagement. Byggemanagement Dato:
Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning
Læs mereFLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE
FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereHost, lort og hale på rette sted
Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement
Læs mereGØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN
Støttet af: GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN ERFARING NR. 1516 Med henblik på at forbedre hygiejnen på inde- og udeareal blev flere forskellige tiltag introduceret
Læs mereHAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE?
HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? Heidi Mai-Lis Andersen ØKOLOGIENS MÅL - SVINEPRODUKTION Svineproduktion: I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal
Læs mereSundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereFleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde
Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,
Læs mereBilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt
Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat
Læs mereTEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN
Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden
Læs mereSvineproducent Torsten Troelsen, Herning
Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereSPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning
SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen
Læs mereSygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition
Læs mereLetstalden - kan vi bygge 50% billigere? v. Søren Jacobsen
Letstalden - kan vi bygge 50% billigere? v. Søren Jacobsen Sådan kan byggeomkostningerne reduceres Vi skal se på: Projekt billigere vækststalde Baggrund for projektet Det vi plejer Hvor kan der spares
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereBest practice i drægtighedstalden
Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereSvinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S
Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003
Læs mereTurbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009
Turbo på slagtesvin WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Kongres for Svineproducenter 2009 Erik Damsted, VSP Lisbeth Jørgensen, VSP Hans Jørgen Bakkegaard, svineproducent Joachim Gleerup Andersen,
Læs mereØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG
ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKO. SLAGTESVIN 600 KR I DB Dagsorden Vejen til en økologisk produktion af slagtesvin Byggeri / ombygning Daglig drift Detaljer som skal med Spg. DB -KALKULE
Læs mereValg af stald til drægtige søer
Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereVelfungerende drægtighedsstalde til løse søer
Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereByggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1
Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereKlima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg
Læs mereFUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM
Støttet af: FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM MEDDELELSE NR. 1091 Fast gulv i lejet i stier til slagtesvin gav meget store udfordringer i relation til svineri i lejet og tilkitning
Læs mereFLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion
FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion
Læs mereDet Økologiske Akademi NIELS HJØRNHOLM LVK
Det Økologiske Akademi NIELS HJØRNHOLM LVK Økologi = Udegående Søer Frilandssøer første start 1987-88 Voldsom fremgang 1990-95 Derefter tilbagegang Investeringskrav Effektivitet afregningspris Pasningskvalitet
Læs mereEtableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO
Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereStald og stiindretning - slagtesvin. Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz
Stald og stiindretning - slagtesvin Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz Slagtesvinestald - anno 2014 Model 1 2 x 18 stier pr. sektion 17 grise pr. sti 612 slagtesvin pr. sektion
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereKlimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen
Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring
Læs mereFarestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
Læs mereFaglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater
Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning
Læs mereDATAOPGØRELSE: Hygiejne, management, smuld og pillestyrke
DATAOPGØRELSE: Hygiejne, management, smuld og pillestyrke Af Camilla Kramer, Udviklingscenter for Husdyr på Friland I projektet Fodring af økologiske grise bedre økonomi og miljø er der på to bedrifter
Læs mereKLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS
KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS Nem, billig og komplet løsning Aldrig før har det været så hurtigt, nemt og billigt at udvide din fravænningsstald med 72 m 2
Læs mereSammendrag. Beskrivelse
Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN
Læs mereVÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING
Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse
Læs mereFødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012
Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER
Læs mereUndgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO
Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos
Læs mereMiljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereLyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin
Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin af: Merete Studnitz, SEGES Økologi og Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening Lyngflis er et affaldsprodukt fra hedepleje, som kan anvendes som rode-
Læs merevejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger
5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil
Læs mereSEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN
HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan gør jeg Besætning med lavt foderforbrug Anders Rahbek, Frølund Agro HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim
Læs mereVI TESTER FODER- OG TILSÆTNINGSSTOFFER I PRAKTISK SVINEPRODUKTION VI SIKRER AT DU KENDER DINE PRODUKTERS VÆRDI OG POTENTIALE
VI TESTER FODER- OG TILSÆTNINGSSTOFFER I PRAKTISK SVINEPRODUKTION VI SIKRER AT DU KENDER DINE PRODUKTERS VÆRDI OG POTENTIALE TestGris Vi tester foder- og tilsætningsstoffer i praktisk svineproduktion og
Læs mereOptimalt staldklima til dine slagtesvin
Optimalt staldklima til dine slagtesvin Thomas Ladegaard Jensen, SKOV A/S Anders Leegaard Riis, SEGES Svineproduktion Disposition Klimakrav i slagtesvinestalden Ventilationsprincipper fordele og opmærksomhedspunkter
Læs mereBilligere slagtesvinestalde (Projekt støttet af Svineafgiftsfonden, LADS & Danish Farm Design)
Billigere slagtesvinestalde (Projekt støttet af Svineafgiftsfonden, LADS & Danish Farm Design) v/ Niels-Peder Nielsen Bankseminar 23. august 2017 Fredericia Dansk Protekta Rundstalden Ø-stalden Slagtesvinestald
Læs mereHvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk
Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Heidi Mai-Lis Andersen, AU
Heidi Mai-Lis Andersen, AU Socialt dyr Lever i grupper bestående af ~4 søer med afkom af varierende alder Hierarkisk struktur (undgå unødige kampe) Holder til i et hjemmeområde Området forsvares ikke mod
Læs merePLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING
Støttet af: PLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING ERFARING NR. 1505 Når punktudsugning anvendes har loftsventiler placeret over grisenes lejeareal ingen indvirkning på andelen af
Læs mereFYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017
FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads
Læs mereHØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin
HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereTyper af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald
Typer af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald MEDDELELSE NR. 1107 Et variabelt reguleret supplerende luftindtag placeret direkte over lejeområdet og som aktiveres ved en udetemperatur
Læs mereBruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar
Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer
Læs mereFå bedre styr på opbevaringskapaciteten
Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Plantekongressen 2014 Herning Kongrescenter Ole Aaes, Morten Lindgaard Jensen og Per Tybirk* VFL, Kvæg *VSP Normtalsberegning for gyllemængde Normtalsberegninger
Læs mereFødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer
Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereINDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER
INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier
Læs mereSÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG
SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af
Læs mereSEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN
SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN Rikke Skrubel, dyrlæge ved Sundhedskontrollen René Hansen, driftsleder og medejer af Trøllundgaard Opformering Svinekongres 2017 DAGENS AGENDA Hvem er
Læs mereSpædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted
Spædgrisediarré Årsag & håndtering v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Diarré er et symptom Symptom på hvad? Sult Afkøling Infektion Sult og kulde påvirker
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereOm Danbox Klimapavilloner & containere
Om Danbox Klimapavilloner & containere Det bedste alternativ Vi oplever ofte, at vore kunder kommer til os, fordi de ønsker et billigt og nemt alternativ til nybyggeri, når de ønsker at udvide produktionen.
Læs mereVores bud! v/ Søren Jacobsen & Niels-Peder Nielsen. Seminar Billigere slagtesvinestalde 26. April 2017 LMO, Horsens
Vores bud! v/ Søren Jacobsen & Niels-Peder Nielsen Seminar Billigere slagtesvinestalde 26. April 2017 LMO, Horsens Dispostion Indledning og afgrænsning Prisreduktioner, indeks Råbygning Indretning & teknik
Læs mereKRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6
Version 11 af 4. februar 2014 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Vask med sæbe Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Desinfektion Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Vaccination Immunforsvar Træk Kulde Sygdom Vaccination
Læs mereSIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
Læs mereFå det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP
Få det bedste ud af faremarken v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Hvem er her? A. Landbrugsskoleelev B. Landbrugsskolelærer C. Svineproducent 33% D. Rådgiver E. Forsker F. Dyrlæge 21%
Læs mereSpørgeskema til starterstalde
Spørgeskema til starterstalde Til beskrivelse af indretning, funktion og arbejdsforhold Navn: Adresse: Tlf: Mobil tlf: Dato: Tegning af stalden tilgængelig: ja nej Byggeår: Hvem har tegnet: Deltagende
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereFremtidens produktionssystemer
Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft
Læs mereTitel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført
Læs mereRODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
Støttet af: RODEKASSER MED FLIS REDUCEREDE AREALET MED GØDNINGSAFSÆTNING PÅ UDEAREALER I TO ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ERFARING NR. 1711 Økologiske slagtesvinestalde har udeareal med spaltegulv og fast/drænet
Læs mereKULDVIS OPSTALDNINGS BETYDNING FOR HALEBID
KULDVIS OPSTALDNINGS BETYDNING FOR HALEBID & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 978 Kuldvis opstaldning i hele vækstperioden reducerede ikke forekomsten af halebid, når der
Læs mereNår noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen
Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen - Målsætning efterår 2016 - Målsætning efterår 2018 - Hvordan gør vi tingene idag - Hvilke værktøjer bruger vi Hos I/S Feldthusen V. Bjarne
Læs mere