Håndbog læringscentre
|
|
- Thorvald Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Håndbog læringscentre Kapitel 1 Om håndbogen Håndbog for læringscentre er et element i det strategiske arbejde på skoleområdet, et dynamisk dokument, der løbende revideres og justeres i forhold til den praksis der udøves i samarbejdet mellem skolerne, læringscentrene og PPR. Indhold: Kapitel 1 1. Baggrund for læringscentrene 2. Introduktion til læringscentrene og deres arbejdsmetode 3. Oversigt over læringscentrene og deres placering Kapitel 2, læringscentrene 1. Læringscenter for generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder 2. Læringscenter for 2-sprog 3. Læringscenter for læsning 4. Læringscenter for motorik 5. Læringscenter for hjælpemidler 6. Heltidsundervisning Viborg Ungdomsskole 1. Baggrund Viborg Kommune har gennem de senere år oplevet et fald af elever i specialundervisningstilbud. Blandt de væsentligste årsager til denne udvikling er øget fokus på inklusionsfremmende praksis og økonomiske investeringer til styrkelse af almenområdet. Udviklingen med øget fokus på inklusion vil fortsætte fremadrettet og yderligere forstærkes med flere initiativer og kompetenceudvikling, hvorfor faldet i antallet af elever i specialundervisningstilbud også må forventes at fortsætte fremadrettet. På den baggrund har Byrådet i februar 2013 besluttet en ny struktur for specialundervisningen i Viborg Kommune. Formålet med den ny struktur er at sikre bedst mulig udnyttelse af de eksisterende ressourcer på skoleområdet og at sikre pædagogisk og økonomisk sikker drift i kommunens specialundervisningstilbud at sikre tilknytning til almen-området samt at sikre pædagogisk fleksibilitet, så den enkelte elev får et tilbud efter den enkeltes behov. Beslutningen indebar at der i stedet for de tidligere specialklassetilbud oprettes læringscentre for elever med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder på Egeskovskolen, at der oprettes læringscentre for henholdsvis læsning (og matematik fra 2014) og 2-sprogsundervisning på Houlkær Skole samt, at der på Rosenvænget Skole oprettes læringscentre for henholdsvis motorik og hjælpemidler. Fra 2014 oprettes der tilbud for elever med socio-emotionelle vanskeligheder på Egeskovskolen og læringscenter og tilbud til elever med socio-emotionelle vanskeligheder på Nordre Skole. I 2014 udvides med læringscenter for matematik på Houlkær Skole. Læringscenter for hjælpemidler på Rosenvænget Skole igangsættes også i Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 1 af 14
2 Ændringen ser i skematisk form således ud: Specialskoler Målgruppe Ændring Rosenvænget Skole Lyshøjskolen Finderuphøj Skole Elever med gennerelle og multible vanskeligheder Elever med socio-emotionelle vanskeligheder Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Bevares Nedlægges pr. 1. august 2014 Bevares Andre tilbud Målgruppe Ændring Nordre Skole Modtageklasser Houlkærskolen Læsecenter Elever med andet modersmål end dansk Elever med læsevanskeligheder Nedlægges Læringscenter på Houlkærskolen Fortsætter som læringscenter Skoler med specialafdelinger Målgruppe Ændring Rødkærsbro Skole Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder (SI) Udfases Hald Ege Skole Nordre Skole Egeskovskolen Finderuphøj Skole Møldrup Skole Vestervang Skole Viborg Ungdomsskole Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder (SI) Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder (SI) Elever med generelle indlæringsvanskeligheder (GI) Elever med generelle indlæringsvanskeligheder (GI) Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med autismespektrumforstyrrelser Elever med socio-emotionelle vanskeligheder (SE) Udfases 2013 Fortsætter. Læringscenter fra 2013 Fortsætter. Læringscenter fra 2013 Fortsætter Udfases 2013 Fortsætter Heltidsundervisning 1 SI specifikke indlæringsvanskeligheder, GI generelle indlæringsvanskeligheder, SE socio-emotionelle vanskeligheder Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 2 af 14
3 2. Introduktion til læringscentrene og deres arbejdsmetode Det bærende element i fremtidens specialundervisning er en læringscentertanke, hvor et læringscenter har som opgave at levere faglig praksisrettet og praksisinvolveret rådgivning og sparring til almenområdet. Dette betyder, at en del af opgaven for et specialpædagogisk læringscenter indeholder udadgående konsulentfunktioner i den almene skole. Skolerne får her mulighed for at rette henvendelse til læringscentret med en konkret pædagogisk problemstilling, som man ønsker læringscentrets hjælp til. Læringscentret tager herefter ud til de enkelte skoler og hjælper medarbejderne til at udvikle deres egen pædagogiske praksis. Fokus er rettet mod udvikling af pædagogiske værktøjer og didaktik gennem iværksættelse af praksisnære aktioner og indsatser. De almene skoler har således mulighed for at trække på de specialpædagogiske kompetencer og den erfaring der er til stede, og kan således udvikle egne kompetencer og konkrete pædagogiske værktøjer. PPR er en central partner i samarbejdet mellem læringscentret og den almene skole. Et center kan have flere faglige funktionsområder. Læringscentre samler viden fra den nyeste aktuelle forskning på området, og opsamler konkrete viden fra praksis og praksiserfaring. 2.1 Sådan samarbejder et læringscenter med en skole En pædagogisk problemstilling afdækkes efter arbejdsgangen i Den tværfaglige Model trin 1 5. Før en problemstilling er relevant i forhold til et læringscenter skal sagen drøftes på mindst niveau 3. På baggrund af denne afdækning vurderes om at et videns- eller læringscenter kan bidrage til løsning af problemstillingen, og skolens leder kontakter det relevante læringscenter og laver aftale om et afdækningsmøde. I afdækningsmødet deltager en repræsentant fra teamet omkring eleven, en repræsentant fra skolens ledelse, en repræsentant fra PPR samt en medarbejder og en ledelsesrepræsentant fra læringscentret. På afdækningsmødet drøftes problemstillingen og opgaven afklares og der aftales hvilken indsats, læringscentret skal bidrage med. På baggrund af aftalerne på mødet udarbejdes en kontrakt mellem skole og læringscenter om indsatsen. Kontrakten indeholder beskrivelse af mål, planlagt indsats, tidsforbrug mv., samarbejde med forældre og elev samt evalueringsform, mv. Herefter iværksættes en afdækkende indsats overfor eleven eller gruppen af elever. Når afdækningsforløbet er afsluttet afholdes et møde, hvor den aktionsrettede indsats designes af de medarbejdere, der er tæt på og arbejder med eleven til daglig i samarbejde med medarbejderen fra læringscentret. På dette møde aftales, hvad der skal arbejdes med i forhold til eleven eller gruppen af elever indenfor den fastsatte tidsramme, herunder hvornår indsatsen senest skal evalueres. Efter en aftalt periode afholdes nyt møde mellem de praksisnære medarbejdere, hvor den aftalte praksis evalueres. Hvis man på mødet vurderer, at de ønskede mål, ikke er opnået, indkaldes til nyt møde hvor det aftales, hvilken indsats, der herefter skal igangsættes. Det reviderede design for indsatsen aftales mellem skolens leder og lederen af læringscentret og en ny proces igangsættes. Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 3 af 14
4 2.2. Kompetenceudvikling I forbindelse med oprettelsen af læringscentre er der udarbejdet et særligt uddannelsesforløb for medarbejderne på læringscentrene. Forløbet afvikles i september 2013 (uge 36). Programmet ser foreløbig således ud: Mandag 2. september Velkomst v. Jan Henriksen Introduktion hvor kommer vi fra og hvilken funktion skal man nu varetage Organisationen Inklusion Den tværfaglige model Tirsdag 3. september Samarbejde med PPR og andre samarbejdspartnere (f.eks. SSP, fritidsvejledere mm.) Rådgivning af kollegaer ny rolle i en konsulent funktion Kommunikation Onsdag 4. september Supervision v. Benedicte Schilling Torsdag 5. september TOPI v. Britta Hilding Jeppesen LP analyse (oplæg og casearbejde) Systemteori Aktionslæring Fredag 6. september Det inkluderende læringsmiljø (forskning på området) (læringsrummet) Erfaringsudvekslingsgruppe?? Evaluering Lovgivning Politikkerne (Lys i øjnene) På en årlig temadag etableres og udvikles netværk og videndeling til videre samarbejde mellem de centrale personer i læringscentrene. Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 4 af 14
5 3. Oversigt over læringscentrene og deres placering i skoleåret 2013/14, Læringscenter: Placering Kontaktperson Elever med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder Egeskovskolen Kirsten Gaardsøe 2-sprogsundervisning Houlkærskolen Ole Birch Læsning Houlkærskolen Ole Birch Motorik Rosenvænget Skole Anne Borup Svendsen Læringscentre, der etableres i skoleåret 2014/15 Læringscenter: Placering Kontaktperson Elever med socio-emotionelle vanskeligheder Nordre Skole Mogens Schnejder AKT Nordre Skole Mogens Schnejder Matematik Houlkærskolen Ole Birch Hjælpemidler Rosenvænget Skole Anne Borup Svendsen Tilbud, der etableres august 2014 Tilbud med fuldt skoleforløb og kursustilbud Elever med socio-emotionelle vanskeligheder Heltidsundervisning Placering Nordre Skole Egeskovskolen Ungdomsskolen Kontaktperson Mogens Schnejder Kirsten Gaardsøe Børge Hansen 4. Udvikling og perspektiver På sigt skal der udvikles en portal for læringscentre, hvor man indsamler og deler viden, fra lærer til lærer, fra praksis og ind og fra læringscentrene og ud. Læringscentrene skal være proaktive i forhold til udvikling af fælles kompetenceudviklingsforløb for teams med samme problemstilling. Og der skal arbejdes med at inddrage klubberne, fritidsvejlederne i forhold til en tidlig opsporing og indsats. Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 5 af 14
6 Kapitel 2 1. Læringscenter for generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder 1. Opgave og formål: Formålet med etablering af et læringscenter for generelle og specifikke elever er at understøtte og bidrage med inklusionsfremmende tiltag, der giver det enkelte lærerteam i almenskolen det bedste grundlag for at løse inklusionsopgaven. Udgangspunktet for indsatsen fra læringscentrene er i et tæt samarbejde med PPR at bistå med hjælp til lokalt forankrede problemløsninger via implementeringen af specialpædagogiske redskaber i forhold til det enkelte barn eller til grupper af børn samt at designe og gennemføre kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere med afsæt i den specifikke pædagogiske opgave. I læringscentrene indsamles og deles viden fra den nyeste aktuelle forskning på området og der fastholdes og opsamles konkret viden fra praksiserfaring. 2. Arbejdsområde og metodebeskrivelse Med afsæt i Lys i øjnene som overordnet politik og gennem principperne i TOPI og Aktionslæring støttes det enkelte lærer/pædagogteam i at skabe bedst mulig trivsel og læring for alle børn i klassen/gruppen. Principperne i TOPI og Aktionslæring er grundlaget for specialafdelingernes, læringscentrenes og almenskolens pæd. arbejde. Medarbejderne fra Læringscentret arbejder i en nøje tids- og opgaveafgrænset periode. Sagsgang i forbindelse med bestilling af opgave fra almenskolen vil være som beskrevet i afsnittet Sådan samarbejder et læringscenter med en skole s Kompetencer og kompetenceudvikling Alle medarbejdere i specialafdelingerne skal som minimum have specialpædagogisk grundkursus. Der etableres besøgsrunder/erfarings og videndeling mellem medarbejderne i de tre specialafdelinger på Finderuphøj Skole, Nordre Skole og Egeskovskolen. PPR er ansvarlig for en årlig temadag/eftermiddag, hvor medarbejderne i de tre specialafdelinger får kompetenceløft. Her deltager centrale personer fra SFO samt Klub Søndergård, Klub Valhalla og Klub Enggården. Derudover udarbejdes et specifikt kompetenceforløb (diplom eller dele heraf) for medarbejderne i læringscentrene. Kompetenceforløbet påbegyndes indenfor 2 år og medarbejderne sikres herefter kontinuerlig efteruddannelse. I læringscentrene etableres et mødeforum i tråd med kompetencecentermøder på almenområdet. I dette mødeforum deltager: afdelingslederen, medarbejderne i læringscentret og PPR psykologen. Her kan indkaldes ad hoc fagpersoner, der kan understøtte optimal udvikling. Medarbejderne i læringscentret, der har til opgave at yde hjælp til lærer/pædagogteam på almenområdet sikres kontraktstyret supervision fra PPR. Der tilknyttet en fast psykolog til Læringscentrene (gerne den samme på de tre læringscentre) Der etableres årlig temadag, netværk og videndeling mellem medarbejderne i de tre læringscentre. Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 6 af 14
7 4. Kontaktoplysninger Læringscenter for generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder Egeskovskolen Vestre Ringvej Bjerringbro Kontaktperson Tlf. Kirsten Gaardsøe Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 7 af 14
8 2. Læringscenter for 2-sprog 1. Opgave og formål Læringscenter for 2-sprog skal understøtte og kvalitetssikre 2-sprogsindsatsen i forhold til de konkrete børn og arbejde med at udvikle kompetencerne inden for 2-sprogsområdet i Viborg Kommune. Arbejdet med den enkelte elev foregår på tværfagligt basis for at skabe en koordineret og sammenhængende indsats. 2. Arbejdsområde og -metode Opstart af 2-sprogs-forløb Gruppen af børn med anden sproglig baggrund end dansk er meget forskelligartet, og deres behov for støtte er således også meget forskelligt. Samarbejdsforløb mellem Læringscenter og skoler tilpasses skolens erfaringsgrundlag på 2.-sprogsområdet og udfordringen i forhold til den enkelte sag. Følgende elementer kan indgå i et samarbejdsforløb: Niveauet for Læringscentrets involvering i forhold til konkrete elever, aftales mellem Læringscenter og skoleleder. Det er skolelederens ansvar at sikre, at eleven får den indsats, der er nødvendig i den konkrete situation. For børn med flygtningestatus har skolelederen i ekstraordinær forpligtigelse til at afdække behovet for en tværfaglig indsats. Der bør derfor hurtigst muligt indkaldes til møde i kompetencecentret jf. den tværfaglige model. Opstartsmøde på skole I de tilfælde hvor en skoleleder måtte ønske det, indkaldes til et opstartsmøde. Et opstartsmøde i forbindelse med at en 2-sprogselev starter på en skole, kan have karakter af et kompetencecentermøde. Skolelederen kan indkalde forældre og tolk, en 2-sprogsansvarlig lærer, en repræsentant fra lærerteam, en læringscenterlærer og en psykolog fra PPR efter behov. På opstartsmødet afklares barnets situation og baggrund nærmere, og med udgangspunkt heri beskrives elevens forventede behov for støtte og det konkrete forløb tilrettelægges. Eleven starter i skole Når en 2-sprogselev starter i skolen, iværksættes intensiv sprogundervisning, tilrettelagt efter den enkeltes behov og efter bestemmelserne i bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Skolelederen har ansvaret for at den intensive sprogundervisning gennemføres på kvalificeret vis. I de tilfælde, hvor skolen har mindre erfaring inden for området, kan læringscentret i et vist omfang assistere og understøtte opstart af og opfølgning på undervisningen med en praksisnær deltagelse ud fra principperne om aktionslæring. Formålet er, at opgaven på baggrund af et nøje beskrevet forløb, kan overdrages til de lærere som har undervisningsopgaven. Eleven følger herefter det tilrettelagte forløb, med henblik på at eleven inkluderes fuldt ud i klassen i alle fag og timer. Undervejs i forløbet følger Læringscentret op i forhold til eleven og har kontakt med elevens lærere og eventuelt psykologen. Denne opfølgning kan have meget forskellig karakter og intensitet afhængigt af den enkelte elevs særlige behov, og de i aktionslæringsforløbet aftalte milepæle. 3. Generel kompetenceudvikling Ud over opgaverne tilknyttet konkrete elevforløb har Læringscentret for 2-sprog en opgave i forhold til generel kompetenceudvikling i de almene skoler. Det drejer sig blandt andet om at udbrede kendskabet til problematikker og didaktikker i forhold til dansk som andetsprog, faglig læsning og udbrede viden om den kulturelle baggrunds betydning for børns læring. Dette kan blandt andet om- Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 8 af 14
9 fatte netværksarrangementer og oplægsarrangementer for medarbejdere på skolerne arrangeret af Læringscentret for 2-sprog. 4. Samarbejde og koordinering Læringscentret for 2-sprog har også som opgave at opbygge, understøtte og forbedre samarbejde mellem centrale aktører i forhold til 2-sprogsbørn. Det gælder samarbejde med integrationsafdelingen, såvel som PPR og tolkenetværket. Et særligt fokusområde er, at forbedre informationsdelingen på tværs. 5. Perspektiver og udvikling Vedrørende udskoling skal der laves en samarbejdsaftale mellem ungdomsskolen og læringscentret, om en helhedsindsats hvor fritid mv. tænkes ind. Centrets første år vil fokusere på erfaringsopsamling og sikker drift, 6. Øvrige opgaver Rådgivning om tolkebistand, om bedste tolkning i situationen f.eks. videotolkning, hvis det giver mening Rådgive lokalt i forhold til forældre fortælle om frivillighedsarbejdet Arbejde for helhed i forhold til integrationsprocessen med afsæt i de respektive lokale forhold 7. Kontaktoplysninger: Læringscenter for 2-sprog Houlkærskolen Skaldehøjvej Viborg Kontaktperson Tlf. Ole Birch olb@viborg.dk (direkte) Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 9 af 14
10 3. Læringscenter for læsning 1. Opgave og formål I forbindelse med den nye struktur for specialundervisning er det besluttet at bevare Læsecenteret på Houlkærskolen, men at undervisningen i perioder afholdes på øvrige skoler. På baggrund af dette er der indarbejdet nye indsatsområder i det nye tilbud fremadrettet. De nye indsatser har flere formål. Det ene handler om at hjælpe til at sikre at eleven gør brug af de kompetencer, der er erhvervet i forbindelse med ophold på Læsecenteret. Et andet handler om at kompetenceudvikle omkring læsning til en bredere medarbejdergruppe, og derigennem påvirke en bredere gruppe elever. 2. Arbejdsområde og metodebeskrivelse Udgangspunktet for Læringscenter for Læsning fremadrettet består af et kursus, der løber over 3 år, fra 4. til 6 klasse. Eleven er af sted på kursus en gang om året, og hvert kursus har en længde på 4-5 uger. Der visiteres til et 3-årigt forløb fra starten, og der skal således ikke arbejdes med revisiteringer i løbet af de 3 år. Forud for starten af et elevforløb deltager elev og forældre i et introduktionsmøde på læsecentret, hvor kursusforløbet introduceres. Under elevens første ophold på læsecenteret, deltager elevens lærerteam i en introduktionseftermiddag. Her introduceres og forberedes lærerne til arbejdet med at støtte op om eleven på hjemskolen, så de i er forberedte og kan hjælpe eleven til at drage nytte at de erhvervede kompetencer. Under de efterfølgende ophold deltager elevens dansklærer i en introduktionseftermiddag, hvor der arbejdes med elevernes konkrete læsestrategier. Kort tid efter at eleven vender tilbage fra sit ophold på Læsecenteret kommer en læselærer på elevens skole i en periode. I denne periode skal læselæreren understøtte eleven såvel som lærerteamet i at omsætte elevens erhvervede kompetencer til brug i den daglige undervisning. Indsatsen er praksisnær og ud fra principperne om aktionslæring. I et samarbejde mellem hjemskole og Læringscenter for Læsning, elev og forældre, opstilles fokusområder og mål for eleven, der arbejdes med i perioden frem mod næste ophold på læsecenteret. For de elever, hvor deres læsevanskeligheder opdages på et senere tidspunkt i deres skolegang, eller som f.eks. er tilflyttere, tilrettelægges et særligt 1 årigt læseforløb i 7., 8., eller 9. klasse. Det består at et ophold på Læsecenteret, og på samme måde som med det 3-årige forløb, er der introduktionseftermiddage for lærerteamet, og efter elevens ophold kommer en lærer på hjemskolen og arbejder med både elev og lærerteam 3. Kompetenceudvikling Der er ikke planlagt særlige kompetenceudviklingsforløb ud over det fælles forløb for læringscentermedarbejdere medio september Perspektiveringer og udviklingspotentialer Anvendelse af digitale læringsmidler som kompenserende hjælpemiddel skal undersøges og øges. Læringscentrets første år skal fokusere på sikker drift, på implementering og at gøre erfaringer. I år 2 skal udarbejdes kommissorium for følgegruppe og for portal for 2-sprog. Herudover skal læringscenter for Matematik og naturfag udvikles. Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 10 af 14
11 5. Kontaktoplysninger Læringscenter for 2-sprog Houlkærskolen Skaldehøjvej Viborg Kontaktperson Tlf. Ole Birch (direkte) Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 11 af 14
12 4. Læringscenter for motorik 1. Opgave og formål Formålet med Læringscenteret og målet med indsatsen er at højne bevidsthed om og forståelse for motorik og bevægelses betydning for børns kognitive udvikling og læring i skolerne. Visionen er, at motoriske overvejelser altid indgår som en del af det tværfaglige samarbejde omkring de enkelte børn. At læringscenteret for motorik styrker de almene skolers muligheder/kompetencer for at hjælpe børn med motoriske og sansemotoriske udfordringer 2. Arbejdsområde og metodebeskrivelse De første skridt i processen har stor fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere på Rosenvængets Skole, samt en bredere bevidstgørelse blandt medarbejdergruppen omkring Rosenvænget Skoles nye rolle og tilknytning i forhold til det almene område. Samtidig med denne proces arbejder en arbejdsgruppe videre med udvikling, opstart og tilrettelæggelse af Læringscenterets kommende aktiviteter. Udviklingsarbejdet sker i samarbejde og koordinering med PPR, således at PPR og Læringscenteret for motorik differentierer og supplerer hinanden. Et udgangspunkt i denne forbindelse er Læringscenterets fokus på motorikkens betydning for børns læring. Derudover startes netværksaktiviteter for de medarbejdere der i dag løser motorikopgaven på de enkelte skoler. 3. Kompetenceudvikling Der er ikke planlagt særlige kompetenceudviklingsforløb ud over det fælles forløb for læringscentermedarbejdere medio september Perspektiveringer og udviklingspotentialer Parallelt med Rosenvængets skole interne proces iværksættes en minianalyse til afdækning og afgrænsning af læringscentrets koordinerende og inspirerende opgave herunder også den tværfaglige indsats. Arbejdsgruppen har desuden til formål at afklare de mange snitflader til andre dele af kommunens tilbud og Forvaltningen. 5. Kontaktoplysninger Læringscenter for motorik Rosenvænget Skole Rosenvænget Viborg Kontaktperson Tlf. Anne Borup Svendsen asv@viborg.dk Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 12 af 14
13 5. Læringscenter for hjælpemidler Øget inklusion medfører, at der i de almene skoler bliver større behov for forskellige typer af hjælpemidler. Læringscentret yder derfor fra august 2013 rådgivning i forhold til hjælpemidler. I august 2013 igangsættes en analyse, der skal Beskrive hvordan en fremtidig hjælpemiddelindsats kan organiseres, således at bedst mulig udnyttelse af hjælpemidler på tværs af institutioner sikres. Beskrive hvilken rolle læringscentret skal spille i forhold til koordinering af udlån af hjælpemidler mellem institutioner og skoler. Beskriver sagsgange, procedurer og kompetencer i forhold til visitering/rekvirering og opbevaring. Beskrive økonomi og praktisk organisering Afklare og beskrive, hvilke rådgivnings- og vejledningsopgaver læringscentret skal varetage i forhold til institutioner og skoler Beskrive snitflader og samarbejde med andre aktører, herunder PPR, Visitation Sundhed, Hjælpemiddelservice og CKU Beskrive hvordan centeret skal arbejde med at indsamle viden omkring hjælpemidler og dele denne viden med institutioner og skoler Afklare intern organisering af det samlede læringscenter for motorik og hjælpemidler Kontaktoplysninger: Læringscenter for hjælpemidler Rosenvænget Skole Rosenvænget Viborg Kontaktperson Tlf. Anne Borup Svendsen asv@viborg.dk Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 13 af 14
14 6. Heltidsundervisning 1. Opgave og formål Heltidsundervisning på Viborg Ungdomsskole er et undervisningstilbud rettet mod elever på årgang, der af faglige eller sociale årsager ikke modtager undervisning på deres distriktsskole. Tilbuddet modtager også elever, der akut skal i gang med et skoletilbud og skal sikre overgang til distriktsskolen hvor og når, det er muligt. 2. Arbejdsområde og metodebeskrivelse Heltidsundervisning er et fleksibelt og individuelt tilrettelagt forløb for unge i livskrise. Forløbet har generelt en varighed på et til to måneder, som i undtagelsestilfælde kan forlænges. Forløbet har til formål at være brobygger til grundskoleforløb, ungdomsuddannelse eller arbejde. Ungdomsskolen er opsøgende overfor målgruppen. Visitation sker i tæt samarbejde mellem UU, PPR, SSP og ungeteamet samt den unge og dennes forældre. Distriktsskolen har som sådan ansvaret for den unge, indtil et andet tilbud er etableret 3. Kontaktoplysninger Heltidsundervisning Viborg Ungdomsskole Reberbanen Viborg Kontaktperson Tlf. Børge Hansen Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 14 af 14
Indhold. Kapitel 1... 2
Indhold Kapitel 1... 2 1.1 Baggrund... 2 Specialcentre... 2 Læringscentre... 3 Oversigt over struktur for specialundervisning pr. august 2013:... 3 1.2 Oversigt over læringscentre og deres placering...
Læs mereBilag 1: Samling af kommissorier for arbejdsgrupper i forbindelse med udmøntning af ny struktur for specialundervisning
Bilag 1: Samling af kommissorier for arbejdsgrupper i forbindelse med udmøntning af ny struktur for specialundervisning 1. Kommissorium for overordnet arbejdsgruppe Baggrund for arbejdsgruppen udmøntning
Læs mereHåndbog specialtilbud og læringscentre
Håndbog specialtilbud og læringscentre Indhold Kapitel 1 Etablering og arbejdsmetode 1. Oversigt over placering af specialtilbud og læringscentre s. 1 2. Læringscentre samarbejde med skolerne s. 3 3. Kompetenceudvikling
Læs mereN STRUKTUR FOR SPECIALUNDERVISNING
N STRUKTUR FOR SPECIALUNDERVISNING Indhold Ny struktur for specialundervisning... 1 1. Baggrund... 2 2. Nuværende tilbud... 2 3. Mål inklusion... 3 4. Fremtidens specialundervisning... 4 5. Videncenterscenarier...
Læs mereNY STRUKTUR FOR SPECIALUNDERVISNING
NY STRUKTUR FOR SPECIALUNDERVISNING Indhold NY STRUKTUR FOR SPECIALUNDERVISNING... 1 1. Baggrund... 2 2. Nuværende tilbud... 3 3. Mål inklusion... 4 4. Fremtidens specialundervisning... 5 5. Ny struktur
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereDialogmøde. Udfordringer til alle og uddannelse for flere Viborg Kommune
Dialogmøde 18-09-2017 Udfordringer til alle og uddannelse for flere Program 17:30 Velkomst v/ Claus Clausen 17:35 Opdatering på budgetforhandlinger v/claus Clausen 17:45 Oplæg om udspillet og det videre
Læs mereLærerstillinger ved Viborg Kommune pr. 1. august 2014
Lærerstillinger ved Viborg Kommune pr. 1. august 2014 På den enkelte skoles hjemmeside kan du se det fulde stillingsopslag, du er naturligvis også velkommen til at kontakte skolen for nærmere oplysninger
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereFredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereNorddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereNOTAT. Modtagere: Liste med modtagere
NOTAT Modtagere: Liste med modtagere Bornholms Regionskommune Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 7. juni 2017 J. nr. XXX Ressourceteam på skoleområdet 1. Baggrund for forslaget
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereTIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merePPR Aalborgs organisering og opgaver
Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereSkolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Læs mereTerndrup Skole og SFO
Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereOpgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)
Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereBørnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup
Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereByrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere
Byrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere Vedtaget af Byrådet i Viborg Kommune den 30-08-2017 Indhold Beslutning om udmøntningen af midler
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereTosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
Læs mereRammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand
SKOLEOMRÅDET, december 2018 Rammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand Formålet med retningslinjen Rammer
Læs mereDato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud
Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs merePræsentation af Center for Skole og Uddannelse
Præsentation af Center for Skole og Uddannelse (SKO) Center for Skole og Uddannelse arbejder for, at børn og unge i skolealderen får de bedst mulige vilkår for at lære og udvikle sig. Center for Skole
Læs mereVisitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020
Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal Vejen Kommunes Folkeskoler og Friskoler gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereRetningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne
Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne Formål for samarbejdet med inklusionspædagogerne Samarbejdet med inklusionspædagogerne kan have afsæt i dagtilbudsloven eller i folkeskoleloven.
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereKvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-
Læs mereHandleplan for tosprogsområdet MFK
Handleplan for tosprogsområdet MFK Helhedsindsats. At praktisere en tværfaglig og heldhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Fælles tværfagligt koordinerende team i børne-familieområdet. Èn indgang
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereNotat: kommissorier for SSP organisationens parter
Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereTemadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget
Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er
Læs mereDen nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)
Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009) Baggrunden for den nye tværfaglige model i Børn og Unge Ny administrativ organisation i Viborg Kommune
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereStruktur - specialundervisning sammenskrivning af høringssvar
Struktur - specialundervisning sammenskrivning af høringssvar Resume: De fleste af skolerne er positive over for den nye struktur på specialundervisningsområdet, dog er der skoler der udtrykker bekymring
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereMål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013
2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013 Center for Børn og Forebyggelse Vi musta jobbe langsigtet Helhedsorienteret og langsigtet indsats inspireret
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereSkolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.
Fakta-ark for Skole Politikker og strategier Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Med temaer som styrket faglighed,
Læs mereOVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB
OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,
Læs mereToftevangskolen Strategi for digitalisering 2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mere