N STRUKTUR FOR SPECIALUNDERVISNING

Transkript

1 N STRUKTUR FOR SPECIALUNDERVISNING Indhold Ny struktur for specialundervisning Baggrund Nuværende tilbud Mål inklusion Fremtidens specialundervisning Videncenterscenarier... 5 Videnscenterscenarie 1.a... 6 Videnscenterscenarie 1.b... 8 Videnscenterscenarie 2.a... 9 Videnscenterscenarie 2.b...10 Overslag over økonomiske konsekvenser Læsecenter...12 Læsecentermodel Læsecentermodel Modtageklasse...13 Modtageklassemodel Modtageklassemodel Modtageklassemodel Hjælpemiddelindsats Sygehusundervisning Konsekvenser og implementering...14 Lukning af nuværende tilbud...14 Tidsplan for implementering...14 Personalemæssige forhold...15 Proces i forhold til elever og forældre

2 1. Baggrund Viborg Kommune har gennem de senere år oplevet et fald af elever i specialundervisningstilbud. Blandt de væsentligste årsager til denne udvikling er øget fokus på inklusionsfremmende praksis og økonomiske investeringer til styrkelse af almenområdet. Udviklingen med øget fokus på inklusion vil fortsætte fremadrettet og yderligere forstærkes med flere initiativer og kompetenceudvikling, hvorfor faldet i antallet af elever i specialundervisningstilbud også må forventes at fortsætte fremadrettet. Samtidig med denne udvikling ønsker Viborg Kommune at sikre pædagogisk og økonomisk sikker drift i kommunens specialundervisningstilbud (BU 28. februar 2012, sag nr., 29). Formålet er ikke at reduceret de ressourcer, der i dag er inden for området, men at sikre bedst mulig udnyttelse af de eksisterende ressourcer. På denne baggrund besluttede Børne- og Ungdomsudvalget den 28. februar 2012 at der udarbejdes et forslag til ny struktur på specialundervisningsområdet. Udvalget besluttede endvidere at forslaget skulle: sikre tilknytning til almen-området samt sikre pædagogisk fleksibilitet i den kommende struktur. Forvaltningen har siden Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning gennemført en proces med involvering af interessenter gennem deltagelse i arbejdsgruppe og på involveringsaften. Resultatet af processen fremlægges i denne rapport. Her fremlægges en ny måde at tænke den fremtidige specialundervisning i Viborg Kommune, samt et koncept for, hvordan det samlede skolevæsen drager størst mulig gavn af de specialpædagogiske kompetencer, der findes i kommunen. 2. Nuværende tilbud Specialskoler Målgruppe Elevtal 5. sep 2012 Rosenvænget Skole Lyshøjskolen Elever med gennerelle og multible vanskeligheder Elever med socio-emotionelle vanskeligheder Andre tilbud Målgruppe Elevtal 5. sep 2012 Nordre Skole Modtageklasser Elever med andet modersmål end dansk 35 Houlkærskolen Elever med læsevanskeligheder (120) Læsecenter 2

3 Skoler med specialafdelinger Målgruppe Elevtal 5. sep 2012 Rødkærsbro Skole Hald Ege Skole Nordre Skole Egeskovskolen Finderuphøj Skole Møldrup Skole Vestervang Skole Viborg Ungdomsskole Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder (SI) Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder (SI) Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder (SI) Elever med generelle indlæringsvanskeligheder (GI) Elever med generelle indlæringsvanskeligheder (GI) Elever med generelle indlæringsvanskeligheder udfases 2013 Elever med autismespektrumforstyrrelser Elever med socio-emotionelle vanskeligheder Mål inklusion Det er en målsætning i Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik, at skolerne skal være inkluderende, så flest mulige børn kan undervises i den almene skole. Inklusion er således et centralt fokusområde for arbejdet inden for skoleområdet i Viborg Kommune. Der er opmærksomhed på at øget inklusion kan betyde en anderledes hverdag for både børn, forældre og medarbejdere. Medarbejderne skal arbejde med en bredere gruppe af elever med flere særlige pædagogiske behov. Det er således helt centralt for at sikre en vellykket inklusion, at der sideløbende foregår både inklusionsfremmende og inklusionsunderstøttende initiativer. Det er blandt andet i denne sammenhæng at kompetenceudviklingsprojektet Lær i egen praksis er iværksat (BU 14. august 2012, sag nr. 13). Dette store projekt har fokus på den pædagogiske hverdag og virkelighed, der er for de enkelte medarbejdere. Med fokus på aktionslæring udvikles kompetencer og konkrete pædagogiske værktøjer, der i dagligdagen kan understøtte inklusionen. I forslagene til en ny struktur for specialundervisning indgår muligheden for at knytte specialundervisning og almen skole tættere på hinanden, således at strukturen for specialundervisning er med til at udvikle kompetencer og understøtte inklusion. Dette udfoldes nærmere i afsnittet omkring specialpædagogiske praksis- og videnscentre. 3

4 4. Fremtidens specialundervisning Når flere børn inkluderes i den almene skole, betyder det færre børn i specialtilbud. Samtidig må man forvente, at de børn der inkluderes, er de børn i de mindste vanskeligheder, og at der dermed bliver en anden sammensætning af elever i specialtilbuddene. Den forholdsmæssige andel af børn med sværere eller multible vanskeligheder, må forventes at blive større end tidligere. Samtidig skal disse børn også i fremtiden have et tilbud af høj kvalitet. Det øgede fokus på inklusion har betydet, at de enkelte specialundervisningstilbud er blevet mindre samtidig med, at der stadig skal tilbydes den samme undervisning til eleverne. Ved at samle specialundervisningen på færre steder end på nuværende tidspunkt, er der mulighed for at mindske den sårbarhed, de enkelte tilbud i højere grad står over for, samtidig med at bæredygtighed og fleksibilitet øges. Den øgede fleksibilitet gælder både med hensyn til udnyttelse af medarbejdernes kompetencer og i forhold til elevernes behov. Med et større antal elever i de enkelte tilbud, er der flere muligheder for at sammensætte elevgrupper ud fra de enkeltes helt særlige behov. Tankegangen for fremtidens specialundervisning indeholder 3 elementer eller grupper af opgaver, som kan kombineres på forskellig vis. Dette gøres i de beskrevne scenarier i kapitel 5. Som bekrevet oven for, vil der også fremover være en gruppe elever, der har behov for et særligt tilrettelagt undervisningsforløb i et specialtilbud. Specialundervisning for denne gruppe er det ene element. Et andet element er videnscentertanken, hvor et center leverer faglig praksisrettet og praksisinvolveret rådgivning og sparring på almen området med faglig opdateret viden. Dette betyder, at en del af opgaven for et specialpædagogisk praksis- og videnscenter indeholder udadgående konsulentfunktioner i den almene skole. Vigtig inspiration og erfaring med dette kan findes dels i Ressourcekorpset fra Dagtilbudsområdet og dels fra en del af de opgaver Lyshøjskolen varetager på nuværende tidspunkt. Skolerne får her mulighed for at rette henvendelse til videnscenteret med en konkret pædagogisk problemstilling, som man ønsker videnscenterets hjælp til. Videnscenteret tager herefter ud til de enkelte skoler og hjælper medarbejderne til at udvikle deres egen pædagogiske praksis. Fokus er på konkrete pædagogiske værktøjer og aktionslæring. De almene skoler har således mulighed for at trække på de specialpædagogiske kompetencer og den erfaring der er til stede, og kan således udvikle egne kompetencer og konkrete pædagogiske værktøjer. Det er vigtigt her at bemærke at dette ikke er en substituering af de ydelser, der i dag leveres fra PPR, men et supplement, hvor fokus er på at bringe den viden, man har om barnet, over i konkret pædagogisk praksis. PPR er en central partner i samarbejdet mellem videnscentret og den almene skole. 4

5 For at sikre konkret og praksisrettet og praksisinvolveret rådgivning er det vigtigt, at de konsultative medarbejdere i et videnscenter vedligeholder deres undervisningskompetence, og det er således vigtigt at konkret specialundervisning er en del af de faste opgaver. Det sidste element i denne måde at tænke struktur for specialundervisning på er specialtilbud, der varetager vidtgående specialundervisning. I denne sammenhæng er der tale om de tilbud Viborg Kommune i dag på Lyshøjskolen, Rosenvænget skole og afdelingen på Vestervang skole for børn med autismespektrumsforstyrrelser,. Et vigtigt mål med en ny struktur for specialundervisning er at sikre tæt sammenhæng med det almene skoleområde, og i den forbindelse kan disse meget specialiserede indgå på flere måder. Som den første mulighed kan man vælge at lægge tilbuddet ind som en afdeling af en almen skole. Den anden mulighed er at lave en strukturel og ledelsesmæssig kobling, men ikke fysisk mellem specialskolerne og en almen skole. Den tredje mulighed er, at de to specialskoler vedbliver med at være selvstændige skoler, men får en del af de opgaver, som ligger i videnscentrene. 5. Videncenterscenarier I det følgende vil fire konkrete scenarier blive fremlagt. De ligner hinanden 2 og 2. Variationen i scenarierne drejer sig om, hvorvidt der skal være et samlet tilbud til børn med socioemotionelle vanskeligheder og om Rosenvængets skoles mulige tilknytning til en almen skole. Alle scenarier bygger på en videnscenter tanke, hvor specialundervisning og opgaver i forhold til de almene skoler samles som en afdeling på en af kommunens skoler. Fælles for de fire scenarier er, at elever med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder går i skole på samme center. De enkelte scenarier indebærer ikke, at elever med vidt forskellige pædagogiske behov, skal gå i den samme klasse; men at sårbarheden for tilbuddet mindskes og fleksibiliteten øges. Der er for hvert scenarie opstillet en oversigtstabel og en grafisk opstilling. I udviklingen og den konkrete placering af de 3 centre har fysiske rammer været et vigtigt parameter. Der er ikke i projektet afsat midler til større anlægsændringer, og det har således været vigtigt, at tage udgangspunkt i de nuværende fysiske muligheder. 5

6 Videnscenterscenarie 1.a I dette scenarie foreslås det, at der fremover skal være 3 videnscentre. Disse centre foreslås fysisk placeres i tilknytning til henholdsvis Finderuphøj Skole, Nordre Skole og Egeskovskolen. På de 3 centre fordeles de børn med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder, der i dag er tilknyttet specialklasserækkerne på henholdsvis Rødkærsbro Skole, Hald Ege Skole, Nordre Skole, Egeskovskolen, Finderuphøj Skole. Afdelingen på Møldrup skole udfases. Rosenvænget skole bliver i dette scenarie en afdeling af Finderuphøj Skole, men forbliver fysisk, hvor de er i dag. De børn med socioemotionelle vanskeligheder, der i dag er tilknyttet Lyshøjskolen, tilknyttes i dette scenarie til Nordre Skole og Egeskovskolen. Tilbuddet på Nordre Skole skal udvikles til et tilbud, som i sin opbygning ligner den måde læsecentret på Houlkærskolen er opbygget. Tilbuddet på Egeskovskolen skal udvikles med evt. placering fysisk på eksempelvis Enggården i Bjerringbro og ved Kællinghøl. Autismetilbuddet på Vestervang skole fortsætter uændret som afdeling af skolen. Hvert af de tre nye centre skal ud over at undervise ovenstående målgrupper også servicere almenskolerne i hele kommunen inden for særlige vidensområder. Nordre Skole får til opgave at koordinere og servicere AKT-lærerkorpset. Egeskovskolen får til opgave at yde råd, vejledning og konkret assistance til almenskolerne i forhold til børn med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder. Finderuphøj Skole får ansvar for håndtering af hjælpemidler samt konkret råd og vejledning inden for motorik. At netop disse vidensområder tilknyttes Finderuphøj skole skal ses i sammenhæng med at Rosenvænget skole i dette scenarie er en afdeling af Finderuphøj Skole. 6

7 SCENARIE 1.a Funktioner Skoler Elever m. generelle indlærinsgvanskeligheder Elever m. specifikke indlæringsvanskeligheder Elever m. Socioemotionelle vanskeligheder Elever m. autsmespektrum forstyrrelser Generelle og multible vanskeligheder motorik hjælpemidler Videnscenter 2-sprog AKT Generelle og specifikke Læsning/matematik Finderuphøj Skole Nordre Skole Egeskovskolen Vestervang Skole Rosenvænget Skole 7

8 Videnscenterscenarie 1.b Scenarie 1.b adskiller sig fra scenarie 1.a ved, at Rosenvænget Skole fortsætter som selvstændig skole og Videnscenteret for hjælpemidler og motorik placeres på Rosenvænget Skole frem for Finderuphøj Skole. SCENARIE 1.b Funktioner Skoler Elever m. generelle indlærinsgvanskeligheder Elever m. specifikke indlæringsvanskeligheder Elever m. Socioemotionelle vanskeligheder Elever m. autsmespektrum forstyrrelser Generelle og multible vanskeligheder motorik hjælpemidler Videnscenter 2-sprog AKT Generelle og specifikke Læsning/matematik Finderuphøj Skole Nordre Skole Egeskovskolen Vestervang Skole Rosenvænget Skole 8

9 Videnscenterscenarie 2.a Scenarie 2.a adskiller sig fra scenarie 1.a og 1.b ved at tilbuddet til elever med socioemotionelle vanskeligheder fordeles på alle tre centre. Det betyder konkret, at hvert af de tre centre, udover at varetage undervisningsforpligtelsen for eleverne med specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder også skal varetage undervisningen for med socioemotionelle vanskeligheder. I dette scenarie er Rosenvænget Skole, som i scenarie 1.a, en afdeling af Finderuphøj Skole. I forhold til de særlige vidensområder adskiller dette scenarie sig fra scenarie 1.a ved, at alle tre centre har opgaver i forbindelse med AKT. Autismetilbuddet på Vestervang Skole fortsætter uændret som en afdeling af skolen. SCENARIE 2.a Funktioner Skoler Elever m. generelle indlærinsgvanskeligheder Elever m. specifikke indlæringsvanskeligheder Elever m. Socioemotionelle vanskeligheder Elever m. autsmespektrum forstyrrelser Generelle og multible vanskeligheder motorik hjælpemidler Videnscenter 2-sprog AKT Generelle og specifikke Læsning/matematik Finderuphøj Skole Nordre Skole Egeskovskolen Vestervang Skole Rosenvænget Skole 9

10 Videnscenterscenarie 2.b Scenarie 2.b adskiller sig fra scenarie 2.a ved, at Rosenvænget Skole fortsætter som selvstændig skole. Videnscenteret for hjælpemidler og motorik placeres på Rosenvænget skole. SCENARIE 2.b Funktioner Skoler Elever m. generelle indlærinsgvanskeligheder Elever m. specifikke indlæringsvanskeligheder Elever m. Socioemotionelle vanskeligheder Elever m. autsmespektrum forstyrrelser Generelle og multible vanskeligheder motorik hjælpemidler Videnscenter 2-sprog AKT Generelle og specifikke Læsning/matematik Finderuphøj Skole Nordre Skole Egeskovskolen Vestervang Skole Rosenvænget Skole 10

11 11

12 Overslag over økonomiske konsekvenser Forvaltningen har vurderet de økonomiske konsekvenser. Vurderingerne hviler på følgende forudsætninger for antallet af elever. I samarbejde med Lyshøjskolen har forvaltningen vurderet, at ca. halvdelen af skolens nuværende elever ved hjælp af pædagogiske tiltag kan indgå i en almen skoles undervisning. Det forventes således at op mod 25 elever fra Lyshøj fremadrettet kan inkluderes i almenskolen. Dette svarer i gennemsnit til 1 elev pr. skole. Den anden halvdel forventes også fremadrettet at have behov for et specialtilbud, og den fremtidige struktur skal således kunne omfatte mellem ca. 25 elever med SE-problematikker. Det forventes, at op mod 1/3 af de elever med specifikke indlæringsvanskeligheder, der i dag modtager specialundervisning i et specialtilbud kan indgå i almen skolens undervisning. På nuværende tidspunkt er der ca. 120 elever med specifikke indlæringsvanskeligheder, der modtager specialundervisning. Det forventes dermed at dette antal i fremtiden falder til ca. 80 elever. I ovenstående indgår forventningen om, at der er færre elever som visiteres til et specialtilbud end det antal, der ved endt skolegang forlader specialtilbuddet. Alt andet lige vil den beskrevne forskydning betyde at elevtaksten på almenområdet vil stige med ca kr./elev/år. 6. Læsecenter Det nuværende Læsecenter er en del af den samlede indsats for læsesvage elever og er placeret i forbindelse med Houlkærskolen. Her gennemføres kurser, hvor ordblinde elever kommer på læsecentret i perioder af 6 8 ugers varighed. Evalueringen viser, at der er gode resultater for de børn, der kommer på læsecenteret. Læsecentermodel Den første model for det fremtidige læsecenter tager udgangspunkt i status quo, men der lægges op til øget fokus på kontakt og koordinering med distriktsskoler omkring de enkelte elevers forløb. Dette vil øge den faglige opkvalificering af lærerne i almenskolerne og sammenhængen mellem læseforløbet og den almene undervisning for den enkelte elev. Læsecentermodel I den anden model vil læsecenteret fremover både tilbyde centrale læseforløb, og decentrale forløb på skolerne. Det vil blive muligt at tilrettelægge forløb for den enkelte elev, der både indeholder kursus på læsecenteret af kortere eller længere varighed og forløb, hvor medarbejdere fra læsecentret kommer ud på hjemskolerne. Med denne model tilgodeses både de elever, der har gavn af at komme væk fra de vanlige rammer i en periode, og de 12

13 elever, der har mere gavn af at blive på egen skole. Ved en større fokusering på decentrale forløb på skolerne, vil børnene og ikke mindst deres undervisere på den lokale skole, få større mulighed for at koble de nye værktøjer fra læseundervisningen til den daglige undervisning, og på den måde mindske eventuelle transferproblematikker. Det decentrale perspektiv, hvor medarbejdere fra læsecenteret delvis underviser på distriktsskolerne, vil betyde, at antallet af elever på de centrale kurser vil blive mindre. En foreløbig vurdering er, at det vil betyde en halvering af centralt afviklede læsekurser til fordel for decentrale kurser. Der vil som i model 1 blive et øget fokus på kontakt og koordinering med distriktsskolerne og dermed de undervisere, der underviser børnene til dagligt. 7. Modtageklasse I forhold til modtageklassen, der i dag er placeret på Nordre skole, er der neden for beskrevet 3 modeller. Modtageklassemodel I den første model bevares et tilbud med en modtageklasse, som distriktsskolerne kan vælge at indskrive eleverne i. Det er et krav at eleven modtager basisundervisning i dansk, men hjemskolen kan vælge at varetage opgaven selv. En to-sprogskonsulent har en rådgivende funktion i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisningen og social inklusion. Konsulenten skal endvidere sikre at forudsætningerne for undervisning i dansk som 2. sprog er til stede på de enkelte skoler. Modtageklassemodel I dent anden model er det kun elever med flygtningestatus, der starter i et centralt forløb med basisundervisning i dansk. Dette forløb strækker sig over 3 9 mdr. afhængigt af behov. Elever, der ikke har flygtningestatus, indskrives direkte i distriktsskolen. Dermed bliver disse børn hurtigere optaget i lokalområdet. Konsulent- og rådgivningsteam med undervisningsfunktioner i flygtningeklassen understøtter overgangen til distriktsskoler for flygtningebørn, og sikrer at forudsætninger i dansk som 2. sprog er til stede på de enkelte skoler. Konsulent- og rådgivningsteamet understøtter ligeledes forældresamarbejdet i de pågældende klasser og den lokale integrationsproces. På nuværende tidspunkt er der indskrevet ca. 35 børn i modtageklasserne. Det vurderes at ca. 35 % af dem har flygtningestatus. Det betyder, at der er tale om ca. 20 tosprogede børn, der indskrives i de almene skoler. Modtageklassemodel I den tredje model for to-sprogsundervisningen, indskrives alle to-sprogsbørn direkte i distriktsskolen. Konsulent- og rådgivningsteam bistår med afdækning af behov og rådgivning 13

14 i forhold til undervisningen samt igangsættelse af opgaven, og sikrer at forudsætninger i dansk som 2. sprog er til stede på den enkelte skole. Konsulent- og rådgivningsteamet understøtter ligeledes forældresamarbejdet i de pågældende klasser og den lokale integrationsproces. Dermed bliver alle to-sprogsbørnene hurtigere optaget i lokalsamfundet. I forhold til et overslag over de økonomiske konsekvenser vil denne model give alt andet lige - en stigning i elevtaksten på ca. 180 kr./elev/år. At der ikke er større forskel på stigningen i elevtaksten mellem modtageklassemodel 2 og 3 skyldes behovet for et større konsulent- og rådgivningsteam ved model Hjælpemiddelindsats Øget inklusion betyder at der i de almene skoler bliver større behov for forskellige typer af hjælpemidler. Området er imidlertid vanskeligt at overskue, hvis man ikke har en specialiseret viden om emnet. Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes et kommissorium for en analyse af mulighederne for at udvikle en sammenhængende og koordineret indsats der dækker 0-18 års området. I denne analyse inddrages mulige samarbejdspartnere, f.eks. Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) og Hjælpemiddelservice under Job & Velfærd. 9. Sygehusundervisning Sygehusundervisningen varetages i dag fra Lyshøjskolen, og det foreslås at dette fremadrettet varetages af videnscenteret for AKT 10. Konsekvenser og implementering Lukning af nuværende tilbud Ovenstående scenarier medfører at to specialklasserækker lukkes. Det drejer sig om afdelingerne på Hald Ege Skole og Rødkærsbro Skole. På Rødkærsbro skole åbner dette mulighed for at klubtilbuddet flyttes fra de nuværende rammer i Medborgerhuset ind på skolen i de ledige lokaler. Herudover medfører scenarierne at Lyshøjskolen lukkes. Bygningerne i Almind foreslås afviklet. Tidsplan for implementering Forvaltningen foreslår, at implementeringen af en ny struktur for specialundervisning igangsættes hurtigst muligt, således at der vished for børn, forældre, medarbejdere og ledere. Neden for er de nærmere processer for børn og medarbejdere beskrevet. 14

15 Forvaltningen foreslår at specialundervisningsafdelingerne på Rødkærsbro Skole og Hald Ege Skole lukkes fra 1. august at Lyshøjskolen lukkes fra 1. januar 2014 eller evt. 1. august 2014 Med hensyn til skolestartere foreslås at disse visiteres efter den nye struktur fra 1. august Personalemæssige forhold Omlægningen af strukturen på specialområdet medfører ændringer i forhold til personalet på både leder- og medarbejderniveau. Forvaltningen sætter processerne omkring omplacering af ledere og af medarbejdere i gang i samarbejde med de faglige organisationer. Det er et vigtigt parameter i processen at der tages hensyn til en fordeling af de specifikke specialpædagogiske og faglige kompetencer på de 3 nye videnscentre. Det kan endvidere forudses, at almenområdet i takt med den øgede inklusion efterspørger specialpædagogiske kompetencer, hvormed der også vil blive tale om omplaceringer hertil. Processen omfatter at alle tre centre skal have en afdelingsleder for specialundervisning omplaceringerne sker i overensstemmelse med den nye ledelsesstruktur på skoleområdet der iværksættes forhandling med de faglige organisationer: FOA, BUPL, Viborg Lærerkreds, Skolelederne Processen igangsættes umiddelbart efter Byrådets behandling af sagen den 27. februar Proces forhold til elever og forældre I forhold til de elever der på nuværende tidspunkt går i specialundervisning på Rødkærsbro Skole, Hald Ege Skole og på Lyshøjskolen iværksættes en proces, hvor forældre, PPR, afgivende og modtagende skole planlægger individuelt tilpassede forløb vedrørende skoleskift som følge af lukning af nuværende tilbud. I forhold til de elever der på nuværende tidspunkt går i specialundervisningstilbud på Nordre skole, Egeskovskolen og Finderuphøj skole, der efter den nye struktur ville være blevet placeret på et af de andre centre, foreslås, at der efterfølgende gennemføres en proces, hvor centrene, PPR og forældrene i samarbejde planlægger det videre forløb, vedrørende eventuelt skoleskift for den enkelte elev. 15

16 Processerne omkring flytning af elever skal tilrettelægges og gennemføres således, at forældre og elever får høj grad af medinddragelse og oplever gennemsigtighed og forudsigelighed. Nedenfor er angivet en overordnet implementeringsplan Overordnet implementeringsproces (skal kvalificeres yderligere afhængig af konkret beslutning) Beslutningsproces okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan Involveringsmøde 23. Temadrøftelse BU 30. Udvalgssag BU 27. Høring Udvalg BU 29. Udvalg ØK 20. Byrådet 27. Elever Forældrebrev - generelt 28. Revisitering generelt Revisitering Hald Ege/Rødkærsbro Overflytning fra Hald Ege/Rødkærsbro 1. Overflytning af elever Lyshøj 1. Personale Skole-MED orientering 30. Drøftelse af proces Skole-MED/VL/BUPL/FOA Aftale m. VL/BUPL/FOA om proces Overflytning af personale 1. (1.) Ledere Leder orientering 30. Drøftelse af proces LF/BUPL Aftale med LF/BUPL "Omflytning af ledere" Indhold Kommissorier for arbejdsgrupper(se-vc) Godkendelse af kommissorier 28. Arbejdsgruppe arbejder 16