Fig. 1. Lille Lyngby. Ydre, set fra sydøst. LILLE LYNGBY KIRKE STRØ HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Lille Lyngby. Ydre, set fra sydøst. LILLE LYNGBY KIRKE STRØ HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Lille Lyngby. Ydre, set fra sydøst. Gertrud Købke Knudsen 1947 LILLE LYNGBY KIRKE STRØ HERRED Kirken nævnes 1432 som viet Treenigheden henlagdes kirken, som netop var ledig ved sognepræstens død, med samtykke og tilslutning af patronerne, med alle dens rettigheder, frugter og tilliggender til Æbelholt klosters brødres bord på den betingelse, at der indsattes en evig vikar til sognets betjening, og under forbehold af de biskoppelige rettigheder på alle punkter talte sognet 47 tiendeydere 3. Sammen med annekset Ølsted henlagdes kirken 1754 til stiftet mod en årlig afgift til sognepræsten på 83 rdl., da denne hidtil havde været beneficeret med kirken 4. Kirken var herefter stiftskirke indtil 1. jan. 1950, da den overgik til selveje. Ved kongelig resolution af 20. jan sammenlagdes sognet fra 1. febr. s.å. med Skævinge. Kapel. Angående en kapelruin i»capel Skoven«ved Melose og tilhørende Æbelholt kloster, se p. 1391, Sagn. Til kirken er der knyttet flere af de sædvanlige vandresagn: at materialerne om natten flyttedes til det nuværende sted, at en trold kastede sten mod kirken, og at tårnet blev revet ned om natten, så man til sidst nøjedes med en tagrytter 5. Kirken ligger smukt i byens nordøstre udkant, hævet over dens lave stråtækte tage, på vestenden af en brink, der umiddelbart nord for det gamle norddige falder brat mod Arresøens søndre bred. Omkring 1890 udvidedes kirke-

2 1508 STRØ HERRED Fig. 2. Lille Lyngby Plan. 1:30. Målt af M. Brahde Tegnet af El. M garden (tilsyneladende for første og eneste gang) mod søen med et areal, som på alle sider var omgivet af et højt, beplantet gærde (sml. landsbyplanen 1786, fig. 17), men som krævede et stort planeringsarbejde 6 ; kun på udvidelsens sydvestside rejstes en mur. Kirkegårdens gamle del hegnes nu som i 1600 rne af hvidtede mure, der følger terrænets kraftige bevægelse og er mere eller mindre jorddækkede indvendig. Murene er omsat flere gange og består nu af kløvsten og nyere tegl. Kun i syd og vest findes stærkt flikkede munkestensmure på en flere skifter høj kampestenssokkel; et kort stykke ved sydvesthjørnet har udvendig savskifte og en støttepille. Et stykke kløvstensmur nær nordvesthjørnet har munke- og nonne-tag, resten vingesten. Lidt inden for muren står hist og her store elmetræer, som tidligere indgik i en sammenhængende række kirkegården rundt. Indgange. En østre låge med piller og rundbue, fornyet 1893 i munkesten 6, førte til præstegården; den er nu tilmuret og på kirkegårdssiden anbragtes 1944 et stenkrucifiks udført af billedhugger C. J. Baumbach. Hovedindgangen i syd, køreport mellem fodgængerlåger, består af fire tagformet afdækkede piller af små, røde sten og tremmefløje. En vestre indgang er nævnt Et monumentalt ligkapel opførtes på den gamle kirkegårds nordøsthjørne Kirkeriste 7 i vest og syd er nævnt En kirkelade, nævnt første gang og brændt 1798, omtales som bestående af»12 fag hus«tækket med ny langhalm. Kirkeladen lå sandsynligvis vest eller nordvest for tårnet, hvor landsbyplanen fra 1786 viser en lang længe; hullet i kirkegårdsmuren efter den brændte lade blev lukket Kirken, der ikke er den første på stedet, består af romansk skib, som næppe kan være ældre end o , et i senmiddelalderen ombygget kor, et

3 LILLE LYNGBY KIRKE 1509 Fig. 3. Lille Lyngby. Ydre, set fra nordøst. Hude fot. senmiddelalderligt tårn med pyramidetag fra 1797, og et våbenhus, som muligvis stammer fra l500 rne. Orienteringen har nogen afvigelse til syd. Kirke af træ(?). Forud for stabiliseringen af kor, skib og tårn gennemførtes der 1961 en række prøvegravninger langs fundamenternes yderside 10. Herved afdækkedes talrige begravelser, hvoraf hovedparten hører sammen med stenkirken. Fem af gravene lå ind under fundamenterne på en sådan måde, at de må henføres til en ældre bygning på skibets plads. Det samme gælder en del skeletrester, søm indgår i fundamenternes fyldlag. En grav fandtes under skibets sydøsthjørne, to under sydmurens midte og to under nordmurens østende; begge de sidstnævnte steder lå gravene i hinandens forlængelse og så langt inde under muren, at den eventuelle trækirkevæg, de kan være nedlagt imod, har stået cm bag henholdsvis syd- og nordmurens sokkelforside. Korets middelalderlige ombygning synes ikke at have berørt sokkelskiftet, der ligesom på skibet er sat af sparsomt tilhugne kvadre med hulkant. Fra skibets østhjørner følger sokkelskiftet terrænets fald vestover. Det oprindelige byggemateriale er for skibets vedkommende store, flade kampesten, støbt i høje skifter mellem store hjørnekvadre af granit, og med vinduer og døre af frådsten og lidt faksekalk. Urørt murværk ses kun fra våbenhusets tagrum og i over

4 1510 STRØ HERRED væggene, begge steder dækket med 1 1,5 cm tykt puds, som næsten skjuler stenene. Skibets romanske murhøjde er ca. 5,7 meter. Undersøgelsen 1961 gav gode oplysninger om fundamentets opbygning under østenden af skibets nordmur. Det er ca. 1 m højt, opbygget i tre skifter, af kampesten, granitflækker og andet fyld, således at stenene i hvert skifte er omhyggeligt pakket og afrettet med mindre sten. Nederst er der benyttet tre rækker meget store sten ved siden af hinanden og springende cm frem for murfladen. Derpå følger et næsten lige så bredt lag af mindre sten, og øverst det afretningslag af flade sten og flækker, som danner basis for sokkelkvadrene. I afretningslaget under sokkelskiftet blev der iagttaget adskillige små, røde teglstumper, som ifølge indberetningen skal stamme fra opførelsen. Vinduer og døre. På skibets nordmur ses øvre del af to omkring 80 cm brede, højtsiddende vinduer med uregelmæssige kilestensstik; de synes først at være tilmuret og står (siden 1883) som 10 cm dybe blændinger. Skibets norddør, hvis ydre bredde er ca. 120 cm, er tilmuret og delvis ødelagt af et nyere vindue. Syddøren er i brug, men anslaget og lidt af de smige karme er borthugget o Døren, som helt synes sat af frådsten, skiller sig ikke ud fra egnens type. Den er høj og rundbuet, med ydre stik af ret små og indre stik af store, uregelmæssige, kiledannede sten; de omslutter henholdsvis et 15 cm fordybet frådstenstympanon (der siden dørens udvidelse hviler på en stenbjælke) og et dybtliggende spejl, muret af tynde flager på to otte ti cm tykke egeplanker. Den brede, noget fladtrykte triumfbue med skråkantsokkel og kragbånd stammer antagelig fra 1665, da Thomas murmester fik betaling for»at rive imellem koret og kirken... og udi hvælvingen igen at hjælpe«13. Af taggavlene er kun den over triumfmuren bevaret, under taget stærkt flikket og pudset, over kortaget skalmuret 1883 (sml. koret). Der er ingen spor efter skibets loftsbjælker, og det er derfor sandsynligt, at de har ligget på murkronen. Tilføjelser øg ændringer. I senmiddelalderen gennemførtes store byggearbejder, hvoraf korombygningen formentlig var den første, hurtigt efterfulgt af en fornyelse af skibets vestgavl i sammenhæng med rejsning af tårnet og den næsten samtidige overhvælvning af skibet. Eftersom koret ikke blev udvidet, er det sandsynligt, at ombygningen her og i skibets vestende er foranlediget af en ustabil jordbund, hvis indvirkning på murværket kan følges gennem århundreders reparationer frem til sidste restaurering. Korets ombygning og overhvælvning. Takket være A. Clemmensens måleblade (1876) til tegningerne i Stiftslandsbykirker og den fig. 4 viste opmåling af koret før dets totale skalmuring får man et godt indtryk af det arbejde, der blev udført i senmiddelalderen. Kun soklen og nogle hjørnekvadre synes

5 LILLE LYNGBY KIRKE 1511 Fig. 4. Lille Lyngby. Opmåling af koret før :150 (sml. p. 1510). sparet; det nye murværk rejstes af munkesten, og hver af de tre mure forsynedes med falsede, fladbuede vinduer under et spidsbuet, ydre spejl 14. Gavlen fik fem høj blændinger, hvoraf den midterste var stavværksdelt; de øvriges afdækning kendes lige så lidt som de omtalte kamtakker. Det indre dækkes af en med ombygningen samtidig krydshvælving, der har retkantede halvstens ribber om diagonalstillet toprude; kapperne har vederlag i murene, og kun mod den ældre triumfmur er der en gjordbue. Forud for tårnets opførelse ommuredes som nævnt skibets vestgavl og forsynedes med en bred, spidsbuet og falset arkade. Muren, hvis stenstørrelse (ca. 25,5x11,5x7,5 cm) går igen i resten af tårnet, er mod skibet pænt fuget, mod tårnet kun skrabet. Tårnets tre andre mure, som hviler på en syld af rejste kampesten, er skalmurede flere gange; sydmuren, der er fyldt med jernankre, står i krydsskifte, vest- og nordmuren i polsk skifte forneden og munkeskifte foroven. Tårnrummet dækkes af en samtidig hvælving med halvstens hjørnepiller og retkantribber; overribberne har trinkamme. Af de højtsiddende, rigtfalsede og spidsbuede vinduer i vest og syd er kun det første nogenlunde urørt. Det flankeres udvendig af halvstens dybe, spidsbuede og hvidtede blændinger; en lignende findes på nordsiden. Trappehuset i nord har fladbuet underdør, et par små lysspalter, rund spindel og loft af fladbuede binderstik samt nye cementtrin. Mellemstokværket er mørkt; i nordmuren og nordøsthjørnet ses en række diagonaltstillede bomhuller, der tidligere må have strakt sig hele vejen rundt.

6 1512 STRØ HERRED Fig. 5. Lille Lyngby. Indre, set mod øst. F..M Klokkestokværket har til hver side to spidsbuede, falsede glamhuller og var indtil forsynet med blytækt saddeltag og gavle i øst-vest. Kammene på de formentlig blændingsprydede gavle er omtalt Det er sandsynligt, at tårnets pyramidetag er opsat ved en hovedreparation 1797 (sml. vindfløj p. 1514), som kan være foranlediget af, at man året før måtte nedbryde et faldefærdigt stykke af tårnmuren 7. Istandsættelsen blev sikkert betalt ved salg af blytaget (på tårnet og kirkens sydside), der ved kongeligt reskript af 13. maj 1796 befaledes nedtaget. Skalmuringer af tårnets syd- og vestside gennemførtes blandt andet 1724 og samt , da tårnets ydre istandsattes sammen med resten af kirken. Skibets to hvælv er opført efter ombygningen af vestgavlen (p. 1510); det viser fugningen af dennes østside indtil bjælkehøjde. Hvælvene har falsede vægpiller og spidse buer, men skiller sig i øvrigt ikke ud fra korhvælvingen i den nuværende glatpudsede tilstand, der hidrører fra en istandsættelse ; vægpillernes utraditionelle kragbånd er formet i puds. På oversiden har de ret kraftigt indskårne kapper trinkamme og en stor, muret topforstærkning. Samtidig med hvælvslagningen tik skibets østgavl antagelig de 1724 omtalte kamme 7.

7 LILLE LYNGBY KIRKE 1513 Fig. 6. Lille Lyngby. Indre, set mod vest. E.M.1970 Det usædvanligt høje våbenhus foran syddøren er umuligt at datere; murenes nedre del kan muligvis rumme en middelalderlig kerne, men alt er skalmuret, ombygget og ændret flere gange. Sin nuværende form (i blank munkestensmur og med kamtakker) fik bygningen ved hovedrestaureringen Før den tid var det indre delt i to etager (med tykkere mure forneden end foroven) og omfattende istandsat , mens det ydre prægedes af en fuldstændig skalmuring og opskalket tag fra Sakristi (mod korgavl?) muredes en dør»over«sakristiet, og repareredes dets søndre (!) tag. Tagværkerne er overalt nyere og af fyr. Korets ombyggedes 1773, skibets og begges Kirken står i blank mur, med store blyindfattede ruder i romaniserende indfatninger og tækket med røde vingetegl. Sidst er den istandsat (arkitekter Inger og Johannes Exner) i forbindelse med den førnævnte stabilisering af fundamenterne (p. 1509), men bygningens arkitektur og form skyldes helt istandsættelserne i forrige århundrede, dels glatpudsningen af det indre 1868f., dels vinduerne 1879 og de omfattende arbejder med det ydre Danmarks Kirker, Frederiksborg amt

8 1514 STRØ HERRED Ved denne lejlighed skalmuredes det senmiddelalderlige kor fuldstændigt med kløvede, banede granitsten og forsynedes med store, rundbuede vinduer. Lignende indsattes i skibet, hvis østre taggavl og nordvesthjørne skalmuredes som koret, mens sydvesthjørnet omsattes i munkesten sammen med våbenhusets ombygning (p. 1513) og tårnets istandsættelse 16. Gulvene blev belagt med gule, grå og røde lerfliser, og dette materiale er genanvendt ved omlægning af skibets gulv. Koret, der er hævet to trin over skibet, har nu gulv af røde munkesten, tårn og stolestader af træ og våbenhuset af røde mursten på fladen. Vindfløj på tårnet med årstal Kalkdekoration indkøbtes kalk og»vitril«til fornyelse af de gule [hvælv]buer i kirken. INVENTAR Oversigt. Kirkens ældste inventarstykke er den romanske granitfont, en af de få sjællandske med relieffer (som Esbonderup o.a.). Sengotikken er repræsenteret ved nogle foldeværksfyldinger, der er indsat i dørfløjen i kirkens syddør. I første halvdel af 1600 rne fornyedes meget inventar: alterstager o. 1600, prædikestol 1614 fra Bernt snedkers værksted i Slangerup, altertavle o. 1630, tilskrevet Hans Barchmanns værksted (med nadvermaleri 1774), stoleværk og dåbsfad, det sidste fra o Et par enkle mindetavler opsattes i 1770 erne. Det meste af det øvrige inventar (altersølv, alterskranke etc.) er fra 1800 rne. De to klokker er fra 1514 og 1652, den første en fin Fastenowe-klokke viet S. Botulf. To gravsten fra 1600 rne er bevaret og flere middelalderlige begravelser konstateret. Alterbordet består af enkelt fyrretræspanel fra 1858, da det murede alterbord blev nedtaget 11. Staffering fra som det øvrige træinventar, gullige fyldinger og lysegråt rammeværk. Alter klæder nævnes et klæde af silkecammelodt 17. De følgende alterklæder synes alle at have været røde med guldkniplinger eller -galoner 18. Altertavlen (fig. 7), et stateligt arbejde skænket , barok med renæssancevinger til storstykke og postament. Tilsvarende tavler (med barokvinger) lindes i Dråby, Krogstrup og Gerlev (alle Horns herred), hvoraf sidstnævnte ifølge regnskaberne er udført 1631 af Hans snedker i Kratmøllen alias Hans Barchmann, fra hvis værksted Lille Lyngbys tavle sikkert også er udgået. Stor- og postamentvingerne svarer i helhed og enkeltheder til Slangerup altertavles fra Storfeltet, der nu optages af et maleri på lærred, skærer (som Slangerup m.fl.) ned mellem postamenterne for de smalle sidefelter, der har portaludsmykning med muslingeskal-nicher; heri står (som i Slangerup) figurer af Peter med nøglen i kontrapost og en meget langskægget Paulus (fig. 10), hvis type kendes fra døren til Frederiksborg slotskirke. Tæt foran sidefelterne står to og

9 LILLE LYNGBY KIRKE 1515 Fig. 7. Lille Lyngby. Altertavle skænket 1630 (p. 1514). E. M to svære toskanske søjler med prydbælter på fælles, stærkt udladende postamenter med fyldinger; i søjlebælterne er der skåret engle, hvis underkrop dannes af bladværk, i postamentfyldingerne englehoveder mellem blad- og blomsterornamentik. De tilsvarende gesimsfriser bærer udskårne våben for lensmanden på Kronborg og Frederiksborg ( ) Frederik Urne og hustru Karen Arenfeldt; frisen over storfeltet er derimod glat. Storvingerne, der efter stilen at domme må være en lille generation ældre 96*

10 1516 STRØ HERRED end tavlen og formentlig stammer fra Slangeruptavlens værksted, er i ren renæssance; selv de små enhjørninge (nu uden horn), der stikker forkroppen ud fra vingernes nedre parti, genfindes i Slangerup. Tavlen hviler på et postament med glatte felter flankeret af små renæssancevinger ligeledes af Slangeruptype. Det barokke topstykke med hermer, bruskvinger og -topgavl, hvori Christian IV.s monogram, svarer til Gerlevtavlens ligesom de to frifigurer, Moses og Johannes Døberen, der omfattes af splitgavlene over storstykkets sidefelter. I storfeltet er indsat et maleri på lærred, 107x96 cm, fra , forestillende nadveren; forneden i billedet læses med skriveskrift:»johannes XIII v «. Interiørets vægge og søjler er brune, draperiet grønt, dragterne hovedsagelig blå og røde, gulvet har sorte og (smalle) hvide tavl med rødbrune firkanter i hjørnerne. Topstykkets maleri (på træbaggrunden) af Gudslammet er fra Træværket står med en broget, hovedsagelig blå, rød og grøn, grumset staffering svarende til prædikestolens, sikkert uden nærmere tilknytning til de oprindelige farver. Indskrifterne i storfeltets frise- og postamentfelt er med moderne fraktur:»see det Guds Lam«etc. og»salige ere de etc. Matth. V.«1737 blev altertavlen nedtaget og repareret, 1747 blev der udlagt fem rdl. til altertavlens maling, og 1832 opmaledes tavlen atter, mens indskrifterne forgyldtes og maleriet restaureredes var såvel altertavle som prædikestol, der»i årenes løb flere gange var blevet overstrøget med oliefarve, så at formerne til dels var udfyldt med farver, som på flere steder skallede af«, så medtaget, at malermester L. Sørensen, København, rensede dem overalt»lige ind til træet«og atter påny strøg dem fire gange, forgyldte, forsølvede og malede dem, samt fornyede og forgyldte alle inskriptioner.»alle figurer og øvrigt udskåret arbejde var meget rigt forgyldte og forsølvede samt til dels lasurede med farver, således at det hele nu atter viser sig i sin oprindelige stil«11. På altertavlens bagside er ophængt et nyere krucifiks af bronze, 16,5 cm højt. Altersølv. Kalk, disk og oblatæske er stemplet med Københavns bymærke 1858 og 1859 samt»i. Møinichen«for Carl I. S. Møinichen, København (Bøje p. 144); han fik 73 rdl. 1 mk. 8 sk.; samtidig betaltes 38 rdl. for en gammel kalk og disk 11. Vinkande 1874, af københavnsk porcelæn, sort, med guldkors 6. Berettelsessæt. Sygekalk med graveret:»lille Lyndbye Kirke 1801«på bægeret, 15 cm høj 7. Cirkulær, ret flad fod med glat standkant hvorover hulstav; over den flade overside smalner foden kegleagtigt ind og griber om det høje, nedre skaftled, der vider sig ud under den flade, glatte knop. Det øvre, korte, indknebne skaftled går i eet med det ægformede bæger. På foden over hulstaven og på bægeret under mundingen graveret laurbærbladrække, på bæge-

11 LILLE LYNGBY KIRKE 1517 E. M.1970 S. K. K Fig Lille Lyngby. 8. Alterstage (p. 1517). 9. Bordstage (p. 1517). 10. Figurer fra altertavlen (p. 1514). ret mellem bølgelinier. På standkanten rest af Københavns mærke med»18..«, guardeinmærke F i bladkrans (Frederik Fabricius) og utydeligt mestermærke. Samtidig, smalkantet disk med graverede bølge- og siksaklinier. Nu i Skævinge (hovedkirke siden 1935) og ude af brug. Alterstager (fig. 8) o. 1600, ret nøje svarende til stagerne i Nødebo (p. 1086), med tre fladtrykte kugleled på cylinderskaftet; den eneste forskel er, at Nødebo har en smal rundstav på lyseskålen, som Lille Lyngby savner. 46 cm høje maledes alterlysene (dvs. blikbeholdere) med hvid farve 6. Bordstager (fig. 9) fra begyndelsen af 1600 rne; i lyseholderen huller efter to lysearme. 34 cm høje. De nævnes i inventariet 1620 tillige med to kobberlysestager på 24 pund (muligvis ovennævnte) og to skåle af kobber til to messinglysestager 8 Røgelsekar nævnt i inventarierne fra 1620 til 1716; vejede 2 pund 21. Messehagler, alle nyere: 1) Af rødt fløjl med guldkors, 2) bordeauxrød silke, sømme med påsatte guldkors, 3) grøn silke (bruges fra pinse til advent), 4) hvid, damaskvævet (bruges ved altergang og højtider) nævnes en hagel af blåblomstret fløjl 8 ; siden omtales kun røde 22. Messeklokke på 2 pund nævnt Alterskranke vistnok fra 1858, af smedejern, halvrund, med glatte, trinde, nu gråmalede balustre 23 ; noget ændret Døbefont (fig ), romansk af granit, af den nordsjællandske firkløvertype og sikkert fra samme værksted som Esbønderup (p. 1027), Græsted (p.

12 1518 STRØ HERRED Fig. 11 a b. Lille Lyngby. Døbefont. Relieffer, a. David. b. Samson og løven (p. 1518). E.M ) og Vejby (p. 1300). Kummen, cm i tvm., har under en dobbelt tovstav ved mundingen fire primitive relieffer, der til dels genfindes på Esbønderup-Græsted: 1) David siddende på en stol med sin harpe (fig. 11a), 2) Samson og løven (fig. 11b); Samson med langt, flagrende hår; fremstillingen omtrent som på Græsted, løvens hale og benstilling som Esbønderup, 3) mand iført knælang kjortel ridende på en lille hest og med hovedet i trekvart profil, (fig. 12a), omtrent svarende til Græsted (p. 1183, fig. 14), hvor stillingen dog er helt frontal og kjortelen fodsid, 4) engel med udbredte vinger, nederste parti afslået (fig. 12b; her har Esbønderup en svævende engel over en liggende skikkelse, tolket som Josefs drøm). Foden, der er noget molesteret, er af almindelig Roskildetype, en keglestub med rundstav foroven flyttedes fonten op i koret og maledes 7 ; 1858 blev den påny malet, denne gang sammen med et nyanskaffet, glat låg 11. Ti år senere, efter pulpiturets nedtagelse, anbragtes fonten under tårnbuen 25, hvor den også har sin plads nu, men i tiden har den stået i skibets nord-øst hjørne. Dåbsfad, o. 1650, nederlandsk, med randforstærkning. I bunden drevet relief af luthspillende dame mellem store bladranker; bag hende ses forkroppen af en hjort, i løvet foroven to symmetrisk anbragte fugle (med meget lange halefjer); på randen enhjørning, hund, hjort og to harer, der dels vender fødderne mod fadet, dels mod randen også de i rankeværk. Tvm. 58 cm. Dåbskande o. 1830, af tin, af slangehanktype; korpus næsten helt fornyet, men indvendig i den oprindelige bund Københavns byvåben med utydeligt mestermærke og årstal (1828?) (sml. Esbønderup p og Kregme p. 1570).

13 LILLE LYNGBY KIRKE Fig. 12 a b. Lille Lyngby. Døbefont. Relieffer, a. mand på hest. b. engel (p. 1518). E. M.1970 Krucifiks af messing, lille, nyere, 15 cm højt, ophængt på muren ved prædikestolen. Prædikestol leveret 1614 af Bernt snedker i Slangerup for 138 mk. 12sk. efter fortingning og 44 mk. for en himmel 8. Stolen svarer i opbygning til værkstedets andre prædikestolsarbejder, jfr. f. eks. Frederikssund (malet 1606, se p. 662), Alsønderup (udateret, se p. 1450) og Tjæreby 1609 (p. 1403), af hvilke kun den sidste er regnskabsbelagt. De livligere figurskæringer vidner om, at værkstedet har fået nye kræfter, der ikke ville nøjes med de stive figurer, som karakteriserer alle de ældste stole. Stolen består af fire fag, hvert med en evangelistfigur på en lille konsol; de har alle været omgivet af den samme dobbelte kassetteværksarkade som på værkstedets andre stole; men på Lille Lyngby er den indre fjernet, formodentlig 1858; sporene ses imidlertid under malingen. På hjørnerne står hermer, skiftevis mandlige og kvindelige, livlige som på Alsønderup og Oppe Sundby (Lynge-Frederiksborg hrd., udateret), måske af samme hånd. Den enkle himmel med listeværk på undersiden har nu kun eet nyere, udsavet topstykke; den nedhængende Helligåndsdue er skåret 1858 af A. Kornerup 11. Nu står stolen med en staffering svarende til altertavlens og har undergået samme behandling som den (jfr. p. 1516). Indskrifterne er med nyere, gylden fraktur, i frisen:»kommer hid til mig«etc. Matth. XI, i postamentfelterne:»salige ere de som ere aandelig«etc. Matth. 5,»Guds Rige er nær«etc. Marc I,»Lader eders Lender«etc. Luc. XII og»sandelig, sandelig siger jeg eder«etc.

14 1520 STRØ HERRED Joh. VIII. Herunder ses ældre skrift. På himlens frise står på latin med versaler:»jeg mener ikke, at vi af os selv er duelige«etc. (Pauli 2. brev til Kor. 3,5 6). Om ældre stafferinger meddeler regnskaberne: 1614 blev stol og himmel stafferet af Jørgen Hermansen i Hillerød for 194 mk. 4 sk. 26 ; 1737 blev altertavle og prædikestol nedtaget og repareret 7, og 1832 (maler Schmidt) blev stol og himmel malet og indskrifterne forgyldt flyttedes stolen til [kor]buen 11. Stolestader. Kirken har bevaret sit stoleværk fra baroktiden, 26 gavle og 24 een-fyldingsdøre med bukkehornshængsler. De blev nedtaget ved restaureringen 1883 og lagt på loftet, men kom atter til ære og værdighed ved istandsættelsen Alle gavle har halspilastre af type som i de nærliggende Tjæreby (p. 1404), Skævinge (p. 1472), Strø (p. 1502) og andre, men i forskellige varianter, og med hensyn til dateringen af typen henvises da til, hvad der er sagt under Tjæreby. I Lille Lyngby står pilastrene på et højt postament med diamantbosse; skaftet er dekoreret med nymåneagtige ornamenter (som bl.a. Tjæreby og Strø), og under halsen er påsat en diamantbosse med store, halvcirkulære indsnit; profilkapitælet bærer en arkitravliste, hvorover trekantgavlen rejser sig med pålagte profillister. De nu forkert vendte ryglæn er samtidige. Dørene, hvis bukkehornshængsler er bevaret, har kun een stor fylding. Alt træværket stod indtil 1962 med en egetræsådring fra , men har nu fået en fri farvegivning med gullige og grå farver (jfr. alterbord) forsynedes stolene med knapper og lister 7, 1867 blev de flyttet om 11. Degnestol (fig. 13) med hammerfyldinger under fladsnit og kronet af splitgavl (sml. indgangspanel i Strø p. 1502) rykkedes den hen til prædikestolen, som flyttedes til»buen«(se ovenfor); herved bevaredes dens forside, som indgik i søndre staderække. Tidligere (1824) perlefarvet 28, senere egetræsådret (til 1962), nu stafferet som de øvrige stolestader forlangtes præste- og degnestol borttaget og præstegårdsstolen forandret til degnestol 25. *Låge, antagelig fra degnestolen, indsendtes 1922 til Nationalmuseet (nr. D 10308), ganske svarende til stolens forside. Den har perlefarve fra 1824 (jfr. degnestol), og herunder ses lyseblåt, derunder igen en broget staffering. *Lænestol for præsten, fra første del af 1900 rne, med høj, rundbuet ryg, fjernedes ved sidste restaurering og henstilledes på Skævinge præstegårds loft. Skab til bøndernes gevær er nævnt Dørfløj. I syddørens nyere dørfløj (vistnok fra 1906, sml. p. 1510) er indsat otte sengotiske fyldinger med foldeværk; i de fire afsluttes foldeværket med korsblomster og prydkors. Renset eg. Pulpitur i vest 25, formentlig samtidigt med altertavlen, idet det bar Frederik Urnes og Karen Arenfeldts våbner (og muligvis også samme årstal) 29. Pulpituret, der hvilede på syv»søjler«, har haft et brystværn med malerier»med Forestillinger af David, Manasses, Josias, Abraham, Iesus, Ezechias,

15 LILLE LYNGBY KIRKE 1521 Fig. 13. Lille Lyngby. Degnestol (p. 1520). S.K.K Moses og Iob«30. Det havde tre trappevis anbragte stolerækker repareredes pulpiturets stole og 1670 forhøjedes tre stole, den ene over den anden 13 ; det repareredes igen , og 1747 fik malerierne og malingen en mindre reparation maledes pulpiturets forside med dekorationer, og otte figurer restaureredes , da fonten flyttedes til kirkens vestende (jfr. p. 1518), lavede snedker C. F. Oppenheuser, Roskilde, en ny trappe med sving og gelænder; samme år blev pulpituret nedtaget 11. Orgel, 1907, udført af A. C. Zachariasen, Århus. Et manual og fem stemmer. I kirkens vestende. Salmenummertavler, i alt fire, formodentlig fra 1803, da der kobtes fem tavler 7 ; de er retkantede, til skydenumre, svarende til tavlerne i Skævinge (p. 1474) o.a. Farve som det øvrige inventar; 1865 maledes fire tavler og een af dobbelt størrelse 11. Pengetavler m.m. 1) 1700 rne, med udsvejfet rygbrædt, mønjefarvet. 2) 1814, med reliefskåret årstal, egetræsådret. Begge (fig. 14) i alterbordet. Inventariet 1865 omtaler tre gamle tavler til ombæring i kirken og to lakerede pengebøsser med lås anskaffedes to låse til pengeblok 7. To af kirkens tre lysekroner er skænket 1938, en krone af jern er nævnt Ligbåre. På våbenhusloftet ligger to sortmalede bærestænger til en ligbåre, den ene med hvidmalet:»lille Lyndbye Aar 1809«; bevarede kroge viser, at de to stænger har været forbundet med tværkæder. Inventariet 1620 omtaler et dvelg ligbår klæde 8.

16 1522 STRØ HERRED Ur repareredes kirkens nr 11. Klokker. 1) 1514, støbt af Johannes Fastenowe. Indskrift i to hexametre med minuskler mellem korsblomstborter:»quatuor at(qne) decem md 32 superaddita scripsi / annis pro [fejl for post] d(omi)ni 33 funditnr ista Botulphi«(»[da] jeg skrev fire og ti føjet til 1500 år efter Herrens [fødsel], støbes denne Botulphi [klokke]«). Da kirken (jfr. p. 1507) vides at være viet den hellige Trefoldighed, kan den mangelfulde latinske indskrift kun opfattes således, at det er klokken, der er viet S. Botulf. Indskriften indledes med et kors, efter hvilket ses aftrykket af et segl (fig. 15) med Dresselbjergs våben og omskrift med minuskler:»s[igillum] Anders Henries«, henvisende til ejeren af Lyngbygård ( før 1535) 34. Efter indskriftens sidste ord (foran korset) er der aftryk af en lille mønt fra hertugdømmet Sachsen ca Tvm. 108 cm (Uldall p. 259) 36. Ophængning, se nr. 2. 2) 1652, støbt af Hans Meyer. Indskrift med versaler (pentameter + hexameter) mellem ophøjede rammelinier over en bort med pelikaner i frugt- og bladdekoration:»ante mevm tempvs nvmerabitis hyblas [fejl for hyemes?] mille et sexcentas cvm qvinqvaginta dvabvs. Me fecit Hans Meyer 1652«(»før min tid skal I tælle 1000 vintre og sekshundrede med femtito. Mig gjorde H. M.«). Tvm. 102 cm. Begge klokker omhængtes 1951 af Aug. Nielsen, Roslev; de gamle vuggebomme af eg, med store jernhjul til remtræk bibeholdtes. Klokke. Ved klokkeskatten 1602 afgav kirken en klokke på tre skippund, otte lispund 37. Messeklokke, jfr. p Klokkestol fra , af eg, til to klokker, af vanlig bindingsværkstype med skråstivere på alle sider og lange jerndragere med møtrikker. På en af de vandrette planker forneden er med huljern indskåret:»a E (eller C?) O 1866«. GRAVMINDER Middelalderlige begravelser. 1) 1100 rne (fig. 16). Fra en grav af usædvanlig type er bevaret *hovedenden, som er hugget ud i en bemærkelsesværdig stor frådstensblok (45 cm høj, 73 cm bred og nu cm lang). I denne er der omhyggeligt udsparet, ægformet hovedrum, plads til skuldrene og fals til låg. Som afløb for ligvædsken findes i bunden en hugget rille og muligvis ved brudkanten et afløbshul 38. Stenen, der 1898 lå»tæt op til det gamle kirkegårdsdige mod søen«, har inventarnummer i Nationalmuseet D 238/60. 2) Jordbegravelser, eventuelt med trækister. Ved fundamentundersøgelsen 1961 konstateredes talrige begravelser uden for, op mod og inde under fundamenterne, de sidste hørende til en ældre kirke (sml. p. 1509). Alle skeletter

17 LILLE LYNGBY KIRKE 1523 E.M. 190«Fig Lille Lyngby. 14. Pengetavler fra 1700 rne og fra 1814 (p. 1521). 15. Aftryk af segl på klokke fra 1514 (p. 1522). var orienteret med hovedet i vest, og i een enkelt grav kunne det fastsláes, at armene lå langs kroppens sider. Spor af trækister blev ikke iagttaget, men det er ikke udelukket, at ligene har været nedlagt i sådanne. Mindetavler. 1) O Maria Susanna Bøttcher Ussings, født i Riibe 11. sept. 1716, gift med stedets sognepræst Bagge Ussing 18. okt. 1740, moder til ti børn og overlevet af sin mand, fire sønner og to døtre, død 10. juni Hviler under fruentimmerstolene nr. 4 7 til midt ud i gangen. 2) O Hr. Bagge Nielsen Ussing, født på Ussinggård i Jylland 4. juli 1714, student 1732, hører ved Riiber skole 1733, kateket ved Holmens kirke i Khavn 1736, sognepræst for Lyndbye og Ølsted 1740, gift med Maria Susanne i 32 år, fader til ti børn, af hvilke fire sønner og to døtre med mange venner hjertelig bedrøvedes, da han døde 29. juni Hviler under mandsstolene nr. 2 5 til midt ud i gangen. To store, ens, sortmalede trætavler i profilramme; lange indskrifter med gylden kursiv i tidens rosende stil. I tårnrummet på nordvæggen 39. Mindetavle. O Povl Hansen Bagger, sognedegn i Lille Lyndbye, født 1696 [afgået 1772, 1777] 40. Ifølge Algreen-Ussing 30 en næsten udslidt tavle. Gravsten. 1) O Claus Hansen Rhvman, sognepræst, død VII Kal. Sept. [26. aug.] 1619, 50 år gammel, efter at have forkyndt evangeliet i Lyngby i 17 år. Kalksten, 133x86 cm. Latinsk indskrift med fordybede versaler; udslidte hjørnecirkler. I koret under knæfaldet. 2) O Anders Knudsen Riving, sognepræst i Lyndby, levede 61 år, død 24. febr Kalksten med ortoceratitter, 150x82 cm. Indskrift på latin med fordybede versaler. I koret, foran altret blev begravelserne rundt om i koret fyldt og ligstenene omlagt 7.

18 1524 STRØ HERRED Fig. 16. Lille Lyngby. Hovedenden af ( ) frådstensgrav (p. 1522). L. L Kirkegårdsmomimenter. 1) 1834.»Klokker Lars Nielsens familiebegravelse 1834«. Sandsten med marmorplade og kronet af kors. Sydvest for tårnet. 2) O David Rosen, født 21. jan. 1791, død 12. febr Missionær i Ostindien , sognepræst i Lille Lyngbye og Ølsted Sandsten med vedbendranke i relief; indskrift med fordybede, sortmalede versaler. Ifølge Algreen-Ussings optegnelser»i samme Gravsted«som nr Ved østre kirkegårdsmur. Kirkegårdsmomimenter (efter Algreen-Ussing). 1) O »Madame Ane Catharina Mentzs, født ?, død «. Jfr. nr. 3. 2) O Provstinde Ane Catharina Nannestad, født Mentz, født 25. aug. 1765, død 16. juli Jfr. nr. 3. 3) O Provst F. E. Nannestad, født 13. april 1761, død 22. aug Nu erstattet af en utilhugget granitsten med indskrift: Provst F. E. Nannestad «. Ved østre kirkegårdsmur. Nr. 1 3 var tre trætavler på samme gravsted. 4) O Christine Isabella Rosen, født i Kbhvn. f3. aug. 1839(?), død i L. L. 12. april 1843.»Søde Isa vi sees igjen«. Jfr. nr. 5. 5) O Emilia Frederica Rosen, født 15. juli 1825, død 2. febr »Fagre Blomst vædet med Taarer spiir til en senere Vaar!«. Nr. 4 og 5 var to marmortavler i samme gravsted som kirkegårdsmonument nr. 2.

19 LILLE LYNGBY KIRKE ) O »Skolelærer Christensens Hustru, Karen Christensen født Petersen af Store Lyngby, født i Annise den 8. Juni 1788, Død i Store Lyngby Skole den 5. Februar 1852.«Stenen, svarende til nr. 1, er bevaret, men marmorpladen erstattet af en nyere med indskrift:»lærer Christensens familiebegravelse«. I kirkegårdsmuren øst for kirken. 7) O Peder Jensen af Merløse, skolelærer og kirkesanger, født 25. maj 1798, død 27. maj Lærer i 35½ år. Marmorplade. *Smedejernskors. Første halvdel af 1800 rne, nu skriftløst, 150 cm højt, afbildet i Aage Jørgensen: Danske Gravminder af Smedejern, Siden 1922 i Nationalmuseets 3. afd., nr. 218/22. KILDER OG HENVISNINGER LA. Sjællands stiftsøvrigheds arkiv. Lille Lyngby kirkes rgsk , , , Arkivalier afleverede fra Sjællands stiftsskrivers arkiv 1897 og Lille Lyngby kirkes rgsk.bøger og Verf embedet. Kaldsbog for Skævinge-Lille Lyngby kirker 1859ff. Se i øvrigt arkivalier for Frederiksborg amt i almindelighed p. 30. Nationalmuseet. Indberetning af M. Mackeprang 1922 (bygning og inventar), bygning suppleret af Elna Moller 1970, Erik Moltke (inventar og gravminder) 1947 og Inger og Johannes Exner (fundamentsundersøgelser) Undersøgelse af Elna Møller og Erik Moltke 1947 og 1969 samt Erik Moltke og Marie-Louise Jørgensen Bygningsbeskrivelse ved Elna Møller, inventarbeskrivelse ved Erik Moltke. Fyldige udskrifter af arkivalier kirken vedr. findes i NM. 2. afd. Tegninger i NM. To måleblade og fire fortegninger til Stiftslandsbykirker, af A. L. Clemmensen Tre plancher med forslag til kalorifære, af Martin Nyrop Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger: Opmåling af kirken, sign. 1883, af J. D. Herholdt (med angivelse af alle skalmurede partier). Litteratur. A. L. Clemmensen og J. B. Løffler: Sjællands Stiftslandsbykirker, ActaPont. nr DiplDan. DaRigBr. 2. rk. IX, nr. 127; jfr. C. G. Schultz: Æbelholt Kloster, 1945, p Landebogen p Kronens Skøder V, 409. δ Kgl. Bibl. Folkemindesamlingens kartotek. 6 LA. Sjællands stiftsprovstearkiv. Holbo og Strø hrdr.s provsti Synsprotokoller for kirker og præstegårde. 7 LA. Sjællands stiftsøvrigheds arkiv. Lille Lyngby kirkes rgsk.bøger , RA. DaKanc. Seks års kirkergsk. 9 LA. Amter. Frederiksborg amt Breve vedr. kgl. kirker og skoler. 10 Indb. ved arkitekterne Inger og Johannes Exner, i NM.s 2. afd.s arkiv, journ. nr. 233/ LA. Sjællands stiftsøvrigheds arkiv Stiftslandsbykirkernes fællesrgsk. 12 Se RA. Kultusministeriet. I. departement Journalsager. Hans I. Holm vægrede sig længe ved at udvide døren, der muligvis havde mistet døranslaget allerede 1869, da dørfløjen blev hængt udvendig, jfr. note RA. Rtk. Rev. rgsk. Kirkergsk Frederiksborg amt, Strø hrd.s kirkergsk. 14 På fig. 4 er østvinduet vist langt større end på målebladene fra Jfr. note 7. Våbenhusets tidligere udseende fremgår af opmålingerne i Stiftslandsbykirker. 16 Arbejdet, der havde murmester Kielberg, Frederiksborg, som entreprenør og arkitekt og Tolstrup som konduktor, blev dirigeret af J. D. Herholdt, der var bygningskonsulent for Stiftslandsbykirkerne. 17 Oprindelig tøj af kamelgarn, senere vistnok damaskvævet tøj; jfr. note Se f.eks. note 13, året 1668 og note 11, året Note 7: La-

20 1526 STRØ HERRED det male et nyt skilderi til altertavlen i stedet for det gamle, som var ganske forrevet. 20 Ved L. Sørensen, København; jfr. note Jfr. note 8, note 13, året 1662, samt note Jfr. noterne 13, året 1662, 7, året 1716, 6, året 1864 og 11, året Jfr. note 11 samt LA. Kirkeinspektionsarkivet , De 11 stiftslandsbykirker. Konceptregnskab. Stiftskirkerne. 24 Mackeprang: Døbefonte p LA. Kirkeinspektionsarkivet Kirkesyn i domkirken og stiftskirkerne. 26 Jfr. note 8; vognleje til Slangerup efter prædikestolen og til København med maleren efter farve. 27 Jfr. noterne 25 og 6, året 1864; 1832 var staderne blevet malet af maler Schmidt, se note Ved A. V. Ewald. 29 Jfr. NM.s 2. afd. Håndskrifter. Hans de Hoffman: Siellands Kirckers og Sogners samt Herregaardenis Beskrivelse af Sogne Præsterne og andre og LA. Bispearkivet Hist. efterretn. til fundatser af Hoffman. Tom I. Frederiksborg og Roskilde. 30 Kgl. Bibl. NyKglSaml. Fr. Algreen- Ussing: Gravskrifter og andre monumentale optegnelser. Samlede på fodvandringer Ved maler Schmidt, se note For prosodiens skyld må md læses som m d. 33 Dni læses domini. 34 Jfr. Thiset: Danske adelige segl, 1905, p. 40. Samme: Stamtavler III, Meddelt af Georg Galster. 36 E. Gribso, i ÅrbFrborg. 1934, p Danske Samlinger I, Den usædvanlige stenkiste må være forarbejdet til en (verdslig eller gejstlig) fremstående person; ved 1100-tallets slutning er der omtalt kongelig jord i sognet, jfr. Thomas Riis, i Landbohistoriske studier 1970, p. 12. En formmæssig parallel, men udført i granit, er bevaret i Viborg, jfr. Erik Levin Nielsen: Stenkisten i domkirkekrypten, i Middelalderstudier, Bidrag I til Viborgegnens topografi og historie 1970, p På Algreen-Ussings tid hang de på»den nordlige Væg«. 40 Jfr. Anders Petersen: Sjællands Stifts Degnehistorie, 1899, p A. L. Clemmesen og J. B. Løffler: Sjællands Stiftslandsbykirker Fig. 17. Lille Lyngby. Landsbyplan.

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Oppe Sundby. Ydre, set fra sydøst. OPPE SUNDBY KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Oppe Sundby. Ydre, set fra sydøst. OPPE SUNDBY KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Oppe Sundby. Ydre, set fra sydøst. I,. I,. 11)74 OPPE SUNDBY KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Sognet, som for reformationen synes at have været selvstændigt 1457 nævnes en sognepræst 1 har i hvert

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

STRØ KIRKE STRØ HERRED

STRØ KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst 1. 1342 henlagde Roskildebispen

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D Juletræet tændes i Kyndby Første søndag i advent - 2. december - tændes traditionen tro juletræet i Kyndby. Vi mødes ved gadekæret kl. 16.00 hvor der er gløgg og æbleskiver. Træet er endnu en gang

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Sognet nævnes i 1170 erne, tla biskop Absalon henlagde bispetienden til Æbelholt KREGME KIRKE STRØ HERRED

Sognet nævnes i 1170 erne, tla biskop Absalon henlagde bispetienden til Æbelholt KREGME KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Kregme. Luftbillede af kirken med den udvidede kirkegård. Hans Stiesdal 1970 KREGME KIRKE STRØ HERRED Sognet nævnes i 1170 erne, tla biskop Absalon henlagde bispetienden til Æbelholt kloster 1.

Læs mere

Fig. 1. Tibirke. Ydre, set fra sydøst. TIBIRKE KIRKE HOLBO HERRED

Fig. 1. Tibirke. Ydre, set fra sydøst. TIBIRKE KIRKE HOLBO HERRED Fig. 1. Tibirke. Ydre, set fra sydøst. Ole Woldbye 1960 TIBIRKE KIRKE HOLBO HERRED irken nævnes o. 1210, da bispetienden ved et mageskifte kom fra Roskildebispen til K Æbelholt kloster 1. En sognepræst

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN 2266 SLAVS HERRED Fig. 1. Grundplan, snit og opstalter 1:300, tegnet af N. Christof. Hansen, januar 1918. Tegningerne opbevares ved embedet. Grundriss, Schnitt und Aufrisse, 1918. Die Zeichnungen werden

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj 2014.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj 2014. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj 2014. J. 896/2013 Stednr. 01.05.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen

Læs mere

Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/

Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/ Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/ Sognet Øster Velling sogn er omgivet af sognene Helstrup, Grensten, Langå og Vester Velling sogne, der alle ligger i Middelsom Herred og også af Ålum

Læs mere

Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED

Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. L. L. 1955 TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Kirkens værnehelgen kendes ikke, thi maleriet på alterbordsforside af Anna Selvtredie og Kristus samt Maria og alle helgener,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

L. L. 1971. Fig. 1. Vinderød. J. F. Classens gravkapel fra 1795 (p. 1590). VINDERØD KIRKE STRØ HERBED

L. L. 1971. Fig. 1. Vinderød. J. F. Classens gravkapel fra 1795 (p. 1590). VINDERØD KIRKE STRØ HERBED Fig. 1. Vinderød. J. F. Classens gravkapel fra 1795 (p. 1590). L. L. 1971 VINDERØD KIRKE STRØ HERBED 1389 henlagde Roskildebispen sognets bispetiende til S. Laurentii kapel i Roskilde 1. 1507 var der 18

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere