STRØ KIRKE STRØ HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRØ KIRKE STRØ HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst henlagde Roskildebispen som havde fuld patronatsret - kirken med alle rettigheder til Mikkel Jensens præbende i Roskilde domkirke 2. Sognet, som 1567 havde 31 tiendeydere 3, bevarede også efter reformationen tilknytningen til kapitlet; det hedder således i et kongebrev 8. oktober 1(517, at kongen havde erfaret, at kirken lå under kapitlet, men at kirkeregnskabet på grund af patronens forsømmelse dog i fordums tid var begyndt at høres af lensmanden på Frederiksborg, hvorfor det forordnedes, at den, som havde jus patronatus, også skulle høre regnskaberne erhvervede kronen patronatsret ten fra kapitlet, som i stedet fik Orø kirke (i Holbæk amt) 5. Ved missive af 28. febr til Jørgen Urne lagdes Strø kirke ind under Frederiksborg len 6. Kirken, der 1663 kaldes herredskirke 7, var sommeren 1738 udsat for en partiel sammenstyrtning afhændedes kirken af statskassen til kommunen og overgik 1. april 1970 til selveje. Ved kgl. resolution af 20. januar 1933 sammenlagdes Strø, fra 1. februar samme år, med Gørløse.

2 1480 STRØ HERRED Carl Lundquist 1932 Fig. 2. Strø. Kirkeladen, set fra nordvest. Efter ombygningen 1932 (p. 1480). Kirken ligger på en svag højning i byens lavtliggende, nordøstre hjørne og ret nær sognets grænse mod nordøst. Kirkegården dækker fra middelalderen et relativt stort areal, og dens 1,5 2 meter høje hegnsmure er i hovedsagen af middelalderlig oprindelse. Øst- og vestmurene konvergerer mod syd, hvor hovedportal og kirkelade findes (sml. landsbyplanen fra 1786, p. 1508). De hvidtede mure er af munkesten på kampestensfod og dækket med vingetegl, som i tidens løb har afløst hulsten. Den søndre del af vestmuren er fornyet med små teglsten, og af kamp eller kløvsten er dels et stykke af sydmuren (sml. kirkelade), dels den nordre del af østmuren, hvor landsbyplanen fra 1786 viser en meget lang huslænge. Den eneste indgang er nu en stor sydportal (fig. 1 og 3), der er bygget op mod kirkeladens vestgavl; den har rundbuet portåbning og fladrundbuet fodgængerlåge, som begge krones af kamtakker, og (er bortset fra partielle ommuringer) antagelig fra senmiddelalderen. Materialet er ligesom i hegnsmurene munkesten over en kampestensfod. Af de to åbninger, som begge har indvendig fals, er porten lukket med tremmefløje og lågen med en revledør anskaffedes der en hængelås til kirkelågen. Bortset fra denne hovedindgang er der kun omtalt en nordre låge (1726) 10, og det er muligvis den, som skjuler sig under en 170 cm bred reparation fire fem meter fra nordvesthjørnet. Af den senmiddelalderlige ( )kirkelade, umiddelbart øst for sydportalen og ældre end den, står kun vestre halvdel (fig. 2 3), og denne er ombygget radikalt til ligkapel og redskabsrum (arkitekt H. Lundquist). Bygningen, som er af munkesten, omtales første gang i forbindelse med indkøb af træ øg langhalm til»den halve kirkelades opbyggelse«. Et godt otte meter langt hul i kirkegårdsmuren, mellem laden og østre ringmur, som lukkedes , var formentlig opstået ved nedrivning af ladens østende; efter nedrivningen opførtes en ny, kun halv sten tyk og skævt anbragt gavl, der eksisterede indtil I de tre middelalderlige mure lindes indvendige spareblændinger, hvoraf nogle er forsynet med oprindelige lysåbninger.

3 STRØ KIRKE 1481 Fig. 3. Strø. Kirkelade og portal, set fra sydvest (p. 1480). Aage Roussell 1929 Både , da taget beskadigedes ved en bybrand, og , da huset ønskedes anvendt til»en hårdt tiltrængt skole«, var der heri indrettet bolig for to mænd. Om ligkapel og redskabsskur 1932, se ovenfor. Et halsjern med kæde uden hængelås er nævnt Kirken består af romansk kor (med apsis) og skib, polygonal korafslutning fra 1738, to senmiddelalderlige tilbygninger, tårn i vest og sakristi i nord, samt et våbenhus i syd fra Orienteringen har afvigelse til syd. Den romanske bygning er antagelig opført i to tempi og med apsis-kor som ældste afsnit ; en sådan fremgangsmåde må være forklaringen på nogle tagspor, der findes i triumfgavlens østside (fig. 5), og som viser, at koret forud for sit nuværende tag har haft to lavere. Det underste, ret flade spor stammer fra korets ældste tag, hvis spån og rygningsplanke har sat aftryk i kampestensmurværket. Det øverste spor stammer fra et tag, der må være samtidigt med skibets ældste, mens de to afsnits nuværende tage formentlig hører sammen med overhvælvningen. Materialet i de to afsnit (og den forsvundne apsis) er hovedsagelig rå kampesten, støbt i jævne skifter mellem hjørnekvadre af meget vekslende højde og tykkelse; de består af granit, frådsten, kridt og jernal 14. Dør- og vinduesindfat- Danmarks Kirker, Frederiksborg amt 94

4 1482 STRØ HERRED Fig Strø. 4. Langsnit, set mod nord. Målt af Ejnar Fugmann. 5. Tværsnit i koret, set mod triumfmuren med de ældre tagspor. 1 :300. Tegnet af El. M (p. 1481). Fig. 6. Plan. 1:300. Målt af M. Brahde Tegnet af El. M ningerne er helt af kridt. Bag sakristi og våbenhus ses den oprindelige overfladebehandling med bredt udglattet, grov mørtel, der aldrig har dækket hjørne- og indfatningskvadre; i mørtlen er der ridset kvaderfuger. Mens kilestenene i korets nordvindue har uregelmæssig yderside ligesom karmstenene, har dørstikkets kilesten krumhuggen yderside, hvilket ikke er almindeligt i kampestenskirker. Også vestgavlen står med puds og kvaderfugning, men der er næppe tale om den oprindelige overflade her. Kirken står på en syld af ret små kampesten, der følger det mod nordvest faldende terræn, og derfor varierer den romanske murhøjde meget; målt over sylden er den for skibets vedkommende 465 cm ved sydøsthjørnet, 485 i nordøst, 500 i sydvest og 510 i nordvest.

5 STRØ KIRKE 1483 Fig. 7. Strø. Ydre, set fra sydøst. Erik Skov 1957 Vinduer ug dure. Korets nordvindue står velbevaret og kun tilmuret i lysningen; det er som de øvrige åbninger sat af kridtkvadre; lysningen, der måler ca. 80x40, er noget forskudt mod murens yderside; den ydre bredde er ca. 72 cm, den indre ca. 82 og højden begge steder ca cm, mens vinduets isse sidder godt 50 cm under ydre murkrone. Det vestre af skibets to par vinduer er ligeledes bevaret, men tilmuret udvendig; de har en indvendig bredde på knap 80 cm, og i nord er lysningsdybden målt fra murens inderside 63 cm. Norddørens yderkarme spores udvendig under et nyere vindue. Syddøren er i brug, men dens ydre rundbue om det svagt forsænkede tympanonfelt skjules af våbenhusets loft. Den retkantede lysning (224x106 cm) er foroven afsluttet med en egeplanke, som bærer det murede tympanonfelt. Mod kirkens indre står døren med svagt smigede karme og høj rundbue om det stærkt forsænkede tympanon. Indre. En afsats i vestmuren viser, at de ældste loftsbjælker har ligget på murkronen. Triumfbuens vanger med 10 cm høje, skråkantede kragbånd er formentlig de oprindelige, mens det spidsbuede stik antagelig er fra Foruden den allerede omtalte trekantgavl over triumfmuren (p. 1481) er også skibets vestre taggavl bevaret. 94*

6 1484 STRØ HERRED Ændringer og tilføjelser. Som i mange andre af egnens kirker synes der her at være gennemført en vinduesændring i senromansk tid; over skibets østhvælving ses i syd et bindermuret teglstensstik hørende til et mindst 130 cm bredt, vistnok smiget vindue, hvis issepunkt sidder knap 30 cm under murkronen. Hvælvene i kor og skib er næppe samtidige. Det kun svagt indskårne korhvælv med dets trekløverprofilerede halvstensribber, som udgår fra 20 cm høje, primitive småkonsoller i hjørnepillernes false, kan være fra 1300 rnes senere del, mens skibets snarest er fra 1400 rnes første halvdel; pillerne, der er enkeltfalsede som i koret, har formentlig alle haft et afrundet (eller skråkantet) kragbånd som det, der endnu lindes på den nordre gjordbuepille; i de to vesthjørner har pillerne kragbånd af et simpelt, retkantet skifte. Ribberne er retkantede og halvsten brede, de første seks syv skifter over udspringet dog kun kvartstens. I nordre svikkel af vesthvælvingens vestkappe har der muligvis været en lem, og i flere lommer ses de små rektangulære huller (spygat), hvorigennem regnvand fra utætheder i taget har fået afløb. Ingen overribber, men topforstærkning. Samtidig med hvælvslagningen har de to afsnit fået en stejlere rejsning, falsgesims og kamtakker på gavlene; denne gavlforhøjelse i tegl ses nu kun over skibets østgavl. Tårnet, fra o. 1500, står på en høj syld af kløvet kamp og er muret i regelmæssigt munkeskifte, der dog nederst i syd har levn af en rhombeformet mønstermuring med mørkbrændte kopper. Tårnrummet, der åbner sig til skibet med en slank, spidsbuet og falset arkade, har i de tre andre vægge spidsbuede spareblændinger med fals i bueslagene; af hensyn til trappen er den nordre blænding smallere end de øvrige. I den søndre er der et spidsbuet, noget ommuret vindue, mens der aldrig kan have været noget i vest, hvor murens yderside brydes af en stor dråbeformet, halvsten dyb blænding. Rummet har samtidig krydshvælving med skjoldbue mod øst og retkantede halvstens ribber; svagt indskårne kapper med overribber. Spindeltrappen, der går dybt ind i nordmurens liv, har en lille, fladbuet underdør i spidsbuet spejl, hvis stiksten veksler i rødt og sort; spindelen er rund, og loftet består af fladbuede binderstik. Mellemstokværkets lysåbning mod vest var oprindelig fladbuet, men er senere omdannet til en cirkelglug. I stokværkets øvre halvdel mindskes murtykkelsen ret kraftigt gennem to afsæt, og det var formentlig tanken at lægge klokkestokværkets svære bjælker på det øverste afsæt, men i stedet blev der herpå muret nogle ret høje piller som underlag for bjælkerne. Klokkestokværket har til hver side to tæt sammenstillede spidsbuede, falsede glamhuller; gesimsen i syd-nord har retkantet led over savskifte, og blæn-

7 STRØ KIRKE 1485 Fig. 8. Strø. Ydre, set fra nordøst. Erik Skov 1957 dingsgavlene i øst-vest har hver syv høj blændinger, der er tvillingdelt af lange, kvart- eller halvsten brede hængestave under spærstik, som krones af cirkelformede blændinger; en enkelt af dem, i østgavlens nordre del, har dog dråbeform. Alle kamtakker på gavlenes søndre del blev ommuret samtidig med en skalmuring af syd- og vestmurens øvre partier tales om de ideligt hensmuldrede sten, og blev murværket udspækket og farvet ønskedes tårn og trappe restaureret i deres»oprindelige stil«, et arbejde, som antagelig gennemførtes det følgende år. Sakristiet, der formentlig er det yngste af de middelalderlige byggearbejder, er af munkesten i uregelmæssigt munkeskifte over en almægtig syld af kløvet kamp. En dør i nord er indhugget ; taggavlen herover har tre spærdækkede højblændinger og fem kamtakker. Det indre, som står i forbindelse med koret gennem en retkantet dør under fladrundbuet stik, har nu gipset loft.

8 1486 STRØ HERRED Fig. 9. Strø. Indre, set mod vest Henrik Larsen nævnes, at sakristihvælvingen stod for fald og et par måneder senere, at hvælvingen faldt ned over alteret; da intet tyder på, at det nuværende sakristi har haft hvælv, gælder oplysningen snarest apsiden (sml. nedenfor). Korets polygonale østafslutning,»den nye runddel«, opførtes 1738 som erstatning for apsiden, der styrtede ned midt om sommeren. Arbejdet udførtes af mursvend Christopher Hansen og andre af de håndværkere, der var beskæftiget ved rytterdistriktets kirker. Nederst er der genanvendt nogle store munkesten, men ellers er materialet små, røde mursten i krydsskifte; muren krones af en hvidtet profilgesims, der også er trukket hen over koret. Det indre har malet træloft, der mod vest støder op mod en arkade, som er muret oven på resterne af apsisbuen; samtidig rejstes en stor, senere delvis ommuret støttepille mod korets sydøsthjørne. Af den 1738 nedstyrtede apsis ses indvendig i syd og nord en rest af den krumme væg er der nævnt en reparation af hulstenstaget på»alterets udbygning«. Våbenhuset foran syddøren afløste et ældre. Murværket, der har brændte fuger, står pudset og hvidkalket; gavlen har fod- og toptinder, det indre ligesom mange senmiddelalderlige våbenhuse to spareblændinger i hver flankemur. Malet bjælkeloft. Det 1769 nedrevne våbenhus var af bindingsværk.

9 STRØ KIRKE 1487 Fig. 10. Strø. Indre, set mod øst Erik Skov 1957

10 1488 STRØ HERREI) Tagværkerne er alle nyere og af fyr, over koret fra og over skibet med rester af en middelalderlig dragerstol, af eg, der sikkert hører sammen med hvælvslagningen. Kirken, der blev pudsrepareret og farvet grå udvendig af murmester Michel fra Roskilde, står siden omkring 1870 i blank mur (bortset fra våbenhus og støttepille). Kor og skib har blytag, resten tegl. Koret har gulv af gule og sorte lerfliser fra , midtgangen af gule sten på kant, stolestader, sakristi og tårn af træ, mens våbenhusgulvet er af gule sten på fladen. KALKMALERIER Kalkmalerier 16 (fig ) fra årene henimod 1500 (og ældre, jfr. nedenfor), mest af ornamental art, afdækkedes 1885 på skibets hvælv og i koret på hvælvet og væggene i nord-syd. Afdækningen foretoges af Henry Petersen sammen med kunstmaler O. Bergh, fra hvis hånd fire akvareller fra korets udsmykning foreligger 17. Malerierne restaureredes og suppleredes af J. Kornerup i juni 1885; i 1920'rne overmaledes skibets og en del af korets udsmykning (bl.a. bispefiguren) uheldigt af en lokal maler 18, og 1949 genrestaureredes de af Egmont Lind, der fjernede overmalinger og suppleringer og samtidig overhvidtede alle dekorationer i skibet 19 samt på korbuens underside og vanger, hvor Kornerup dels havde udført en nydekoration, dels rekonstrueret en ældre på nyt puds. Den efter 1949 synlige dekoration i koret (fig. 13), består af fornemme storblomster, blomsterhoveder eller -rosetter, rankeslyng og bladværk i rødt, gult og grønt isprængt korte skriftbånd med minuskler, samt en biskopfigur i rankeværk og tilsvarende ranker på nordvæggen omkring og i den romanske vinduesniche. Dekorationen var ifølge beretningen 1885 bedst bevaret i hvælvets nord- og sydkappe, mindst tydeligt i østkappen. På sydvæggen stod biskoppen meget svagt med røde konturer, og der var flere ranker end de bevarede; dekorationen er afskåret af det nyere vindue, der af skriften på et bånd kun havde levnet ordet»ave«(»hil«); på nordvæggen afdækkedes foruden det bevarede rankeværk svage rester af Adam og Eva dækkende deres blusel med løv og»ved dem saas flere, saa godt som helt udvidskede, bugtede Indskriftbaand«. Hvælvenes rige, vistnok enestående dekoration (jfr. dog Tjæreby p. 1397) er udformet med store blomsteropsatser, der skyder sig op fra gjord- og skjoldbuernes issepunkter, mens kapperne i øvrigt udfyldes af blomsterrosetter og store, tvefarvede, stærkt fligede akantusblade, der udgår fra ribber og buer. Selve ribbedekorationen, der for største delen er rekonstrueret, er leddelt i forskellige mønstre i dodenkop-grønt og dodenkop-gråt. På gjord- og skjoldbuefladerne er der malet bladornamenter og rankeslyng. En stor maske i sydkappen er formentlig en Kornerupsk tilsætning.

11 STRØ KIRKE 1489 Fig. 11. Strø. Indre med kalkmalerier, set mod vest Hude fot

12 1490 STRØ HERRED Egmont Lind 1949 Fig. 12. Strø. Korets sydvestre hvælvpille og bispefigur (p. 1490). Imellem kappernes dekoration, der i røde, grønne og gule toner fylder Haderne jævnt ud, er der, som nævnt, strøet skriftbånd, hvis bogstaver nu fremtræder i mer eller mindre forvansket form. Dette forhold i forbindelse med de forsvundne indskrifter på væggene gør, at man nu ikke kan føre dem frem til en sammenhængende mening, dette så meget mindre som der er uoverensstemmelser mellem de 1949 udførte kalker og selve opmalingen. Der er ingen skriftbånd i nordkappen. Indskrifterne: østkappen mod nord:»?ora...«(»bed?«), mod syd:»?aue (eller ane) deo«(forvansket). Sydkappen øverst:»?a 20 glo(r)ia(rum) deo«(måske: [glori]a gloriarum deo: ærernes ære være Gud?), herunder:»pax???«(måske: pax vobis[cum] eller nobis[cum]: fred være med eder/os). Vestkappen mod syd:»mori«(»dø«), mod nord (efter kalke):»reges iesv????«(efter opmaling:»reges defunit«) (måske: kongerne... Jesus?). På sydvæggen helt mod vest, omgivet af spinkelt, rødt rankeværk er malet en bispefigur med glorie; det nuværende billede bærer i høj grad præg af, at det ved afdækningen 1885 stod svagt, og at en grov overmaling fra 1920 rne senere måtte fjernes. Ifølge beretningen fra 1885 holdt bispen en krumstav

13 STRØ KIRKE 1491 Fig. 13. Strø. Korhvælvingens sydkappe (p. 1488), Egmont Lind 1949 (nu overhvidtet) i højre hånd; den venstre»holder han hen foran Brystet«, men»det kunde ikke ses tydeligt, om han har noget i denne Haand«, der nu er opmalet pegende (fig. 12). Indvielseskorset ved hans fødder tilhører en ældre periode (jfr. nedenfor). Nordvæggens spinkle, røde rankeværk svarer til sydvæggens. På denne væg er»syndefaldet«som nævnt overhvidtet. Kalkmalerier. Da man 1885 fremkaldte og restaurerede malerierne i korhvælvet, fjernede man største parten af den med de sengotiske malerier samtidige ribbedekoration og afdækkede en ældre, der blot bestod af brede, rødmalede tværbånd og som hørte sammen med en dekoration i kapperne, hvoraf kun spredte, ubestemmelige rester kunne konstateres Måske stammer indvielseskorset ved siden af biskopbilledet på sydvæggen fra denne udmaling. I 1920 rne (i forbindelse med den ovennævnte opmaling) førtes den»gamle«ribbedekoration igennem over hele skibet og i tårnrummet. Den 1949 overkalkede sengotiske dekoration på korbuens nordre vange bestod af en spinkel ranke i rødt, gult og grønt og herunder en perspektivisk rudebort i grønt og gult malede Hans Nielsen, Ganløse et gardin om altret 10.

14 1492 STRØ HERRED INVENTAR Oversigt. Kirkens ældste inventarstykke er den klumpede granitfont fra romansk tid, kun kummen bevaret. Gotikken er repræsenteret af det velskårne krucifiks fra o. 1300, ejendommeligt ved et i brystkassen udhulet relikviegemme, der formodentlig har været dækket af en klar bjergkrystal. Omtrent samtidig med dette er kirkens fine alterkalk (bægeret fra 1747), skænket af kanniken Jakob Povlsen, der 1344 blev biskop i Roskilde. Fra tidlig renæssancetid er degnestolen 1562, mens den lidt tørre altertavle, der muligvis er udført hos Bernt snedker i Slangerup, er fra o Alterstagerne fra 1730 synes at være kopier (efter kirkens tidligere stager) fra o Den barokke prædikestol er fra 1630, dåbsfad og -kande fra Urværket går i sine ældste bestanddele tilbage til Klokker fra 1593 og Alterbordet består af glat panelværk. I en»efterretning«1743 til Danske Kancelli 21 meddeles, at da hvælvingen 1738 styrtede ned og beskadigede altret (dvs. altertavlen), blev der i et hul i alterbordet fundet en lille blyplade sammenviklet, hvori var en klud med noget røgelse og»3 smaa penge«, der var så forrustede, at man ikke kunne se, hvad der stod på dem; de gik også straks i stykker, når man rørte ved dem. Sidealterbord. I skibets sydøsthjørne står hvælvpillen på resterne af et formentlig oprindeligt alterbord. *Alterbordsforside. 1567, tre fyldinger med foldeværk. I frisen reliefskåret årstal, H N (for præsten Hans Nielsen) på hver side af et bomærke, A I på hver side af et bomærke (sml. degnestol p. 1502) og H S på hver side af et bomærke (lodret streg endende i små skråstreger og overskåret af lang skråstreg) 22. På degnestolen i Kregme betegner de på tilsvarende måde anbragte initialer og bomærker præsten og de to kirkeværger udbetalte kirken seks rdl. for at få alterbordet beklædt 23. Alterklæde, rødt, med guldkors. Så langt regnskaberne går tilbage (midten af 1600 rne), har alterklæderne været røde med guld- eller sølvudsmykning; snart har kirken købt stoffet og ladet det sy, snart har man købt alterklædet færdigt; som regel har stof og farve svaret til messehaglens 24. Altertavlen (fig. 14) er et magert renæssance-arbejde fra o. 1600, ligeså åbent og enkelt som Farum-tavlen 1599 (Ølstykke hrd.). Tavlen er en del fornyet, efter at apsidens hvælving 1738 var faldet ned og havde beskadiget træværket 25 ; der er ingen spor efter storvinger, men topgavl, -spir og -vinger er fornyet tilligemed de små trekantgavle yderst på storgesimsen; på grund af de manglende storvinger og de fornyede topvinger er det vanskeligt at bestemme tavlens tilhørsforhold med nogenlunde sikkerhed; der kan kun peges på nogle enkeltheder, som tyder på, at her er tale om et enkelt værkstedsarbejde udført hos Bernt snedker i Slangerup: i storstykkets arkader er der, ligesom på Alsønderup tavlen (p. 1446), tregrupper af skællagte skiver trukket på en snor. De

15 STRØ KIRKE 1493 Fig. 14. Strø. Altertavle (p. 1492). M. Mackeprang 1922 kannelerede, joniske pilastre med det karakteristiske prydbælte i åbent kassetteværk genfindes i topstykkets pilastre på Oppe Sundby-tavlen (Lynge- Frborg hrd.), ligesom samme spinkle og åbne kassettemønstre går igen på værkstedets ældre prædikestolstype, sml. f.eks. Tjæreby p I storfelterne, hvor der for har været»katekismus-indskrifter«med fraktur, som skimtes i sidefelterne (jfr. nedenfor), sidder nu tre malerier, sign.»a. D[orph] 1875«: Kristus trædende ud af graven, flankeret af Petrus og Paulus, mens topfelterne indeholder englehoveder malet af C. Weber, der 1875 rensede»alterindfatningen«, malede den med egefarve og forgyldte lister og forsiringer med ægte guld 26. I frisen med moderne fraktur:»jeg er Opstandelsen og Livet Joh. 11,25«. Ifølge Thurah 22 havde altertavlen oprindelig følgende indskrifter, i topstykkets frise:»verbum domini manet in æternum«(»herrens ord bliver i evighed«),»derunder i to sorte tafler«:»matt. 22,37, Joh. 3,16, begge udførte«(dvs.»du skal elske Herren din Gud«etc. og»thi således elskede Gud verden«etc.

16 1494 STRØ HERRED skrevet fuldt ud). I storfrisen»citeret«marc. 16,15 16 og i storstykkets arkader Fadervor og nadverordene samt»c 4«(formodentlig i gavlfeltet). Tavlen står nu i træets farve med forgyldte ornamenter og lister. Altersølu. Kalk (fig ) (jfr. nedenfor), med bæger fra Lav, svejet, sekskantet fod på høj standkant med gennembrudt firpasfrise og forsynet med seks støbte relieffer på trambuleret baggrund: 1) Johannes apostel, med kalk, 2) apostlen Jakob den ældre, med hat og stav, 3) Jesu hudstrygning, 4) korsbæringen, med Simon af Kyrene, der bærer spids jødehat, og een bøddel, 5) Jesus på korset mellem Maria og Johannes, 6) opstandelsen, Jesus med korsfane foran kisten, der flankeres af to kutteklædte, sovende krigere. Langs fodranden indskrift med gotiske reliefmajuskler, begyndende under korsfæstelsesrelieffet:»ia. pavli canonicvs rosk. et. rector. ecc(les)ie strø. me fieri fecit«(»jakob Povlsen, kannik i Roskilde og Strø kirkes sognepræst, lod mig gøre«). Sekskantede, glatte skaftled (sekundære?) over og under bånd med kuglestav og stor, buklet knop med knoppede småkugler mellem rudebosser hvorpå reliefmajuskler:»ihesvs«. Under bægeret en gennembrudt ring med majuskler:»azaiivirnei«, forvansket ved en senere reparation, formodentlig af ordet»nazarenvs«. Den smukke og sjældne kalk, vistnok amtets ældste noget beslægtet med den i alt fald en generation yngre kalk i Asminderød (p. 774) er skænket (eller i alt fald foranlediget) af den Jakob Povlsen, der blev biskop i Roskilde 1344; da han allerede 1335 nævnes som dekan, må kalken være ældre end dette år. Bægeret, hvorpå Frederik V.s kronede spejlmonogram er graveret, blev ifølge regnskaberne udført af guldsmed Holling, København, sammen med en ny disk mod delvis betaling i den gamle disk og det kasserede bæger, der formentlig har været for lille nævnes, at den gamle kalk og disk vejede 36½ lod, men efter ændringen 39½ lod 13. Forvanskningen af bogstaverne i bægerets støttering hidrører formentlig fra 1800, da regnskaberne anfører, at M. Dreier (formodentlig Mads Sørensen Drejer, Hillerød, Bøje p. 243) modtog fire mark for at lodde en kapsel til kalken og forgylde samme på to sider 9. Kalken er forgyldt og 18 cm høj. På bægeret fire stempler: Københavns mærke med utydeligt 1747, guardeinmærke F (Christopher Fabricius), mestermærke AFH [1747] for Asmus Friedrich Holling (Bøje 354) og månedsmærke (skytten) blev Nationalmuseet opmærksom på det sjældne stykke, og da kalken på dette tidspunkt opbevaredes i den gamle, stråtækte præstegård, bevilgede ministeriet indretning af et brand- og dirkefrit skab i korets sydmur 27. Disk 1747, forgyldt, med graveret blomst i cirkel i stedet for kors. Tvm. 14,5 cm. Under bunden to gange samme mestermærke som på kalkens bæger. Oblatæske , trind, glat, med graveret konturkors og tornekrone på låget. Under bunden graveret:»strøe Kirke Frederiksborg Amt«samt tre stempler:

17 STRØ KIRKE 1495 M. Mackeprang 1922 Fig Strø. Alterkalk. 15. Foden set ovenfra efter tegning 1885 af Magnus-Petersen (p. 1494).

18 1496 STRØ HERRED Fig. 17. Strø. Alterstage, omstøbt 1730 af Abraham Kiehler (p. 1496). Else-Marie Boyhus 1957 Københavns mærke 65, guardeinmærke SG (Simon Groth) og mestermærke 1) for Emil Ferd. Dahl (Bøje 1099). 4,3 cm høj, 8,5 cm i tvm opfører inventariet en oblatæske af pap 9. Ske 1902, med Københavns mærke og A F i oval. Vinkande, tidligst opført i inventariet , af københavnsk porcelæn, sort, med guldkors. Berettelsessæt 1729 (vinflasken mangler), udført af Niels Jonsen, København; kalken, 13,5 cm høj, af værkstedets vanlige type (se f.eks. Blistrup p fig. 11) med Frederik IV.s kronede spejlmonogram på bægeret og fire stempler på fodpladen: Københavns mærke 1729, guardeinmærke for P. N. v. Haven, mestermærke NI med defekt årstal (Bøje p. 59) og månedsmærke (tyren). Samtidig disk med cirkelkors og Frederik IV.s kronede spejlmonogram. Tvm. 9,3 cm. Alterstager, (fig. 17) omstøbt 1730 af Abraham Kiehler (12 rdl. 80 sk.), da de gamle var små og skrøbelige 10. Efter formen at dømme har gørtleren brugt en stagetype fra o som forbillede (måske de gamle stager?), men gjort den noget»finere«. Inventariet 1830 taler om to»alterlamper«, 1836 kaldes de lysestager med alterlamper 9, dvs., at kirken som så mange andre i amtet har fået sat oliebeholdere på stagerne. En lysesaks, messing, skænket af Morten Jacobsen i sognet, nævnes

19 STRØ KIRKE 1497 Fig. 18. Strø. Korbuekrucifiks, jfr. fig. 19 (p. 1498). Hude fot. Alterbibel, Frederik II.s, København 1589, folio, i gammelt, glat læderbind med forgyldte rygornamenter. Messehagel, ny, af rødt silkefløjl med guldkors. De i ældre inventarier nævnte hagler har alle været af rødt fløjl med guld- eller sølvkors og -galoner 28. Røgelsekar. Inventariet 1702 nævner»et røgelsekar at hente ild udi«, jfr. også ; det er ikke omtalt tidligere. Alterskranke, formodentlig fra midten af 1800 rne, af smedejern, med firkantede opstandere og småvolutter oppe og nede; aflang, med tresidet forkant. Døbefont, romansk, kun kummen, af rødgrå, grovkornet granit, o. 60 cm i tvm., er bevaret; den er råt tilhugget med rundstav om mundingen og en mindre forneden. Stort afløbshul tilstoppet med cement. Fod af cement blev dåben, som stod nede i kirken, flyttet op i koret og indhugget i pillen ved skriftestolen 10. Ifølge Thurah var der på døbefonten citeret Matth. 3, blev fonten sænket 23, 1889 blev den ifølge ministeriel forordning renset for maling, og foden blev afrundet 8. Dåbsfad, købt 1830 hos A. C. Dahlgreen, af Lin, af værkstedets vanlige type og med Dahlgreens mestermærke I bunden graveret Frederik VI.s kronede monogram og på randen:»strøe Kirke 1830«. Tvm. 58 cm. Tidligere var der et messingfad på tre pund, som Dahlgreen fik som delvis betaling 31. Danmarks Kirker, Frederiksborg amt 95

20 1498 STRØ HERRED Dåbskande 1830, fra samme værksted som fadet, med graveret kirkenavn, årstal og kongens kronede monogram. Indvendig i bunden Dahlgreens mærke. Den tidligere kande, på to potter, var købt 1746 hos kandestøber Hans Mikkelsen, København 10. Korbuekrucifiks (fig ), unggotisk, o. 1300, måske noget ældre end det beslægtede i Ramløse (p. 1352). Figuren, ca. 128 cm høj, er ret flad og kronen skåret i eet med hovedet. Som ved Ramløsekrucifikset er øjnene uden detaljer ligesom både hår og skæg; kroppen er ligeledes udetaljeret, uden antydning af ribbenene. Lændeklædet har bredt overfald med sløjfe i venstre side; fødderne er overlagte. I brystkassen er der en med en sekundær træprop udfyldt fordybning, sandsynligvis et relikviegemme, der har været dækket med en klar sten. Korset, hvis endestykker er afskåret, har flade, halvcirkulære skiver langs kanterne. Ved restaureringen gennemgik det stærkt medtagne krucifiks, der da hang i tårnrummet (jfr. fig. 11), en snedkermæssig istandsættelse; en stor revne fra venstre skulder og ned til lændeklædet sammenspændtes, manglende fingre på højre hånd suppleredes. Alle farver afrensedes ned til de sparsomme middelalderlige rester, der ikke var oprindelige, men snarest synes at tilhøre tiden o På figuren var kun lidt guld og poliment bevaret øverst på lændeklædet, mens farveresterne på korset viste, at det havde haft grønt midtparti og yderst en 3,5 cm cinnoberrød bræmme med skablonblomster af sølv, der muligvis havde været forgyldt; den røde farve, der adskiltes fra den grønne ved en sort streg, bredte sig ud på skiverne renoverede Hans Nielsen, Ganløse, krucifikset, forgyldte med metalguld, malede bjælken tværs over kirken,»som korset står på«10 og malede indskrifter på (jfr. nedenfor). Denne opmaling, der fulgte på en snedkeristandsættelse (bl.a. udfyldning af den store revne), var den første efter den ovennævnte middelalderlige. Alt træ fik ny kridtgrund, figuren maledes med»en grim, rød Kødfarve«, øjnene maledes lukkede, alt hår med grove, mørkebrune strøg og rigeligt med blod ved vunderne. Krone og lændeklæde blev olieforgyldt, det sidste med rødt foer. Korset blev gulbrunt i midten og grønt, hvor det før var rødt,»inri«maledes over glorieskiven med hvid fraktur på sort, og forneden sort fraktur, hvoraf utydelige rester konstateredes Ifølge ældre optegnelser 22 stod her:»dum spiro, spero, mea spes est unica Christus«(»mens jeg ånder, håber jeg; Kristus er mit eneste håb«). På den forsvundne bjælke var der et citat fra 1. Kor. 1,23. Oven på Hans Nielsens staffering lå tre senere. Prædikestol (fig ) med malet årstal 1630 og med rigt og livligt snitværk. Opbygningen er fælles for en lille gruppe på fem stole i amtet: Dråby og Kyndby i Horns hrd., Nr.-Herlev fra 1629 i Lynge-Frederiksborg hrd. samt

21 STRØ KIRKE 1499 Fig. 19. Strø. Korbuekrucifiks, fotograferet under restaureringen , jfr. fig. 18 (p. 1498). N. J. Termansen 1942 Kregme, der er dateret 1646; den er især karakteriseret af den store, aftrappede underbaldakin og bortset fra Kyndby og Kregme af storfelternes ejendommeligt udformede portal med hammerfelt over arkaden. I stolenes billedskærerarbejde synes der ikke at være egentligt slægtskab, men storfelternes Markus, Matthæus og Lukas i Strø-stolen er skåret efter samme forlæg som de tilsvarende i Dråby 33 (jfr. i øvrigt nedenfor). Stolen består af fire fag med de fire evangelister (jfr. fig. 24) i storfelterne, alle i stærkt bevægede stillinger. På hjørnerne fungerer fem apostle som hermer, fra øst: Simon med sav, Peter (fig. 21) med nøgle, Andreas med kors, apostel med rankeomvundet stav (Thomas el. Judas Thaddæus) og Paulus (fig. 22) med sværd og bog. Skafterne er dekoreret med frugter, masker, draperi og kvaster og de to har desuden våben for lensmanden på Kronborg, Frederik Urne, og hans hustru Karen Arenfeldt ledsaget af deres initialer. Gesimsen med tandsnit og stor æggestav, afbrydes på hjørnerne af bøjler med kvindehoveder, det lidt bredere postamentfelt har derimod klumpede konsoller med løvehoved. Herunder er stolen beriget med et kraftigt karnisfremspring, og her efter følger så den karakteristiske underbaldakin; stolen hviler på»en

22 1500 STRØ HERRED Henrik Larsen 1969 Fig Strø. Detaljer fra prædikestol fig. 24, foroven evangelisten Lukas i storfelt og apostlen Peter som hjørneherme; forneden apostlen Paulus som hjørneherme og evangelisten Matthæus i storfelt (p. 1499) smuk, udskiellet«egepille, en fornyelse fra 1744, der blev sat på et kampestensfundament fik stolen en ny trappe med repos, ved Jens Christensen, Farum 10 ; denne trappes panelværk er bevaret, men døren fjernedes o Samtidig sekskantet himmel med æggestav-tandsnit-gesims, krumknægte med diadem- og kerubhoveder på hjørnerne; smalle, gennembrudte nedhæng med englehoveder, fire topstykker, det ene med kronet C 4, de andre med englehoved eller maske. To småbørn med lidelsesredskaber, kors og svamp,

23 STRØ KIRKE 1501 Fig. 24. Strø. Prædikestol med malet årstal 1630 (p. 1498). E. M.1961 flankerer kongemonogrammet, på de andre hjørner obelisker. På indersiden har gesimsen kannelerede småpilastre, som bærer æggestav-tandsnitslister under det glatte loft. Hvorvidt de fem nævnte prædikestole er fra samme værksted 35, er vanskeligt at afgøre, da billedskærerarbejdet er så indbyrdes afvigende; i så fald må det dreje sig om et anseligt værksted med mange rutinerede svende; både evangelist- og aposteltyperne peger mod folk, der har været beskæftiget på Frederiksborg slot, først og fremmest den meget langskæggede Matthæus-type, der genfindes som Paulus på døren til slotskapellet, en type man i øvrigt mø-

24 1502 STRØ HERRED der i adskillige velskårne altertavler i Frederiksborg og Holbæk amter med tilknytning til slotssnedkrene. Stolen står nu med en partiel staffering 36, der vistnok i hovedsagen har holdt sig til den oprindelige, med (lidt fejlfuld) fremkaldning af de gamle latinske indskrifter med versaler i frisen:»domin(vs) mecvm non timebo«(»når Herren er med mig, vil jeg ikke frygte«), i postamenterne skriftsteder, ligeledes på latin:»mat. 7[, 24]«,»Marc. [16,15]«,»Luc. 11 [, 28]«og»Joh. 14[,23]«. Udvendig i himlens frise:»anno 1630 exalta voce(m)«etc. (»opløft din røst som en basun«etc.) og indvendig:»hic est fιli(us) meus«etc. (»denne er min søn, den elskede«etc.) 37. I skibets sydøsthjørne. Et timeglas er nævnt i inventariet 1805; det blev»afskaffet« Stolestader, sikkert nogenlunde samtidige med prædikestolen, af den bl.a. fra Tjæreby (p. 1403) kendte type med halspilaster på gavlene, hvis vandrette afskæring foroven dækkes af en profilliste. Af de 25 tilsyneladende gamle barokgavle har de 21 pilastre med»nymåne«-ornamenter på skaftet og ædelstensbosser på bryst og i postament; en enkelt i nord har på skaftet et rankeornament, som løber ud i en profilmaske, mens de to vestligste i syd og nord har bredere pilaster uden»bryst«og et bredt slyngbånd på skaftet samt trekanttopstykke. De fleste ryglæn er gamle, men med nyere hældning. Østligst i sydstolene er bevaret en stump renæssancepanel. De barokke indgangspaneler har listeindrammede hammerfyldinger adskilt af lodrette, udtungede smalfelter, gesims med æggestav og tandsnit. Hvidmalede, med røde, blå og guldbronzerede detaljer. Skriftestol blev 1725 gjort en halv alen bredere og gavlen beklædt med brædder af snedker Boye Nielsen, Slangerup; 1740 malede Hans Nielsen, Ganløse både skrifte- og degnestol 10 ; på den første var citater fra»marc. 1,5 og Iac. 4,8«22. Om placering, se døbefont. Degnestol (fig. 25) Bevaret er kun to rundbuede gavlstykker og et foldeværkspanel med liggende og stående fylding. Under de akantusprydede topstykker er der smalfelter med reliefindskrifter (sml. alterbordsforside), på det til venstre: A bomærke skilletegn I (i venstre del), I bomærke H (i højre del). På højre gavlplanke: H bomærke N (for præsten, sml. p. 1492) skilletegn, og herunder årstallet. Tidligere stod der også et citat fra»ps. 137,3«22. Stolen, nu østligst i nordrækken som fontelukkelse, er malet som de øvrige stader, hvid, med blå, røde og uægte forgyldte dekorationer. Pengeblokken fra er jernbundet, med stor, samtidig, rundbuet hængelås. Gråmalet. Ved vestre indgangspanel anskaffedes en ny kirkeblok for 2 rdl. 3 mk.; 1826 hang blokken bag kirkelågen 9. Pengetavler. Inventarierne 1702 og 1801 nævner tre pengetavler 38 ; 1825 var der kun to»fattigtavler«9.

25 STRØ KIRKE 1503 Fig. 25. Strø. Degnestol 1562, efter tegning 1885 af O. Bergh (p. 1502). Dørfløje. 1) 1700 rne(?), mellem våbenhus og skib, barokprofileret to-fyldingsdør af eg. Gamle, men sekundære gangjern. 2) 1700 rnes første halvdel, bestående af seks lodrette egeplanker samt et buet overstykke, på ydersiden flammeret. Oprindelige gangjern, sekundær, enkel fjeder-rigellås. Ifølge Thurah var der på»kirkedøren«citeret: Ps. 100,4 84,11 27,4 og 1. Kongernes 8, Orgel 1959, leveret af Frederiksborg orgelbyggeri, Hillerød ved Troels Krohn til erstatning for kirkens harmonium. Seks stemmer, manual og pedal. Orgelhus ved Rolf Graae. I tårnrummet. Salmenummertavler, 1800 rne, ialt fire ens, til skydenumre, men to og to af forskellig størrelse. Hvidmalet, nyere fraktur, på de mindre:»ved Nadveren«og»Ved Daaben«(ældre fraktur skimtes herunder), på de storre:»for Prædiken«og»Efter Prædiken« forfærdigede snedker Jens Magnussen fem tavler med tilhørende brikker 9. Lysekroner. I skibet to imiterede barokkroner fra 1888, en tredie nyere i tårnrummet. Sejerværk, tidligst nævnt Døgnværk med pendulreguleret hagegang samt timeslagværk, anbragt i hinandens forlængelse i smedejernsramme, 93 cm høj, 99 cm lang og 53 cm bred, samlet med kiler. Rammens hjørnestivere

26 1504 STRØ HERRED har udadbøjede ben og foroven indadbøjede pyntebøjler, hvoraf de to dog mangler. Spor på den centrale midterstiver af oprindelig foliotreguleret spindel. Det 172 cm lange pendul med blylinse og stor bøjle ud for viserakselen er ophængt højt over hageakselen, forbundet med denne ved»omvendt«gaffel. - Trævalser med optræk ved kronhjul og drev. Hesteskoformede spærhager, seks slagstifter med blindfælg. Tosidig anbragt udløsningsmekanisme. Egerne i alle hjul undtagen gangværkets mellemhjul og ganghjul har karakteristiske spidst bladformede ender, hvormed de er fæstnede til fælgene. Lodderne er udformede som stenfyldte, jernbundne træspande. Oprindelig udveksling til timeviser anbragt udvendig på rammen; viserakselen er ført gennem et bomhul i murværket direkte ud til viseren. Værket står på en tommerramme i tårnets mellemstokværk op mod sydvæggen. Det fastholdes desuden af ekstra jernstivere. Urhuset af brædder er fra På urhammeren indhugget PM2. Den kvadratiske kobberurskive med forgyldte romertal og»stiv«hjerteformet viser med måneformet kontravægt sidder asymmetrisk på tårnets sydfaçade; måske er det denne skive, som blev opsat 1832 og som senere er ommalet flere gange 40. Nu bærer den årstallet Klokker. 1) 1593, af Borchart Quellichmeier. Store, klare versaler om halsen:»verbvm domini manet in æternvm Borchardt Gellegeter me fecidt anno 1593 Lavritz Willvmsen Iep Andersen kirckewerge oc her Anders Lavritzen sogneprest til Strømaole [fejl for Strømagle] kircke«(»herrens ord bliver i evighed. Borchart»gul-støber«gjorde mig«etc.). Tvm. 115 cm. Tilsluttet urværket. Vuggebom fra 1700 rne. 2) Støbt af H. I. E. Krog på Frederiksværk. Tvm. 110 cm. Vuggebom fra 1700 rne. Klokker. 1) 1602 afgav kirken en klokke på 3 skippund 1½ lispund 41. 2) 1650.»Soli deo gloria in excelsis patrono d(omi)no Povisch pastore d(omi)no Nicolao Francisci tutore Andrea Christierni confectum sonum hunc edo festinate cito cum pulsor tuba dei sum qværite mortales regna beata dei me fecit Hans Meyer 1650«(»ære være Gud alene i det høj este. Da hr. Povisch var patron, hr. Niels Frandsen sognepræst, Anders Christensen værge, lader jeg denne fuldendte klang høre. Iler hastigt, når jeg bliver slået, jeg er Guds basun, søger, I dødelige, Guds salige riger. Hans Meyer gjorde mig 1650«) 43. Klokkestol o. 1847, da det noteres, at stolen er så brøstfældig, at den ej kan repareres; en ny bør anskaffes 42. Dens forgænger var udført 1706 af kongens tømmermand, Hans Casper Erch 11, dens forgænger igen var fra Gravsten. På kirkegården to gravsten, som allerede Løffler betegnede som udslidte; på den ene syd for tårnet (175x90 cm), skimtes:»elisabeth Catharine Wassard, fød Meyer«, død 1786(?), på den anden, nord for skibet (150x 100 cm):»carl Christian Eller«, sognepræst i Strø ; begge indskrifter med kursiv.

27 STRØ KIRKE 1505 KILDER OG HENVISNINGER LA. Sognekaldsarkiv. Strø kirke Liher datieus. Se i øvrigt arkivalier for Frederiksborg amt i almindelighed p. 30. Nationalmuseet. Indberetning af Henry Petersen 1885 (kalkmalerier, forundersøgelse og alterkalk), J. Kornerup 1885 (kalkmalerier, to breve, under arbejdet og efter restaurering), ministerielt cirkulære 1890, J. B. Løffler 1891 (bygning og inventar), M. Mackeprang 1922 (bygning og inventar) suppleret af Elna Moller 1969, Egmont Lind 1935 (forslag til restaurering af kalkmalerier) og 1949 (genrestaurering af kalkmalerier i korhvælvingen), N. J. Termansen 1942 (restaurering af krucifiks) og 1943 (prædikestol, forundersøgelse), Eskild Hansen 1944 (prædikestol, overslag vedr. restaurering), C. A. Jensen 1944 (prædikestolsindskrift) og Erik Skov 1957 (inventar). Undersøgelse af Elna Moller, Erik Moltke og Henning Bender (kirkegård) Bygningsbeskrivelse ved Elna Moller, inventarbeskrivelse ved Erik Moltke. Fyldige udskrifter arkivalier kirken vedr. findes i NM. 2. afd. Tegninger i NM. To opmålinger af Hans Hansen Tre farvelagte skitser af kalkmalerier samt skitse af indskrifter på hvælvkapperne af O. Bergh En farvelagt skitse af bemaling og indskrift på krucifiks af N. J. Termansen Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger: Otte blade opmålinger ved Ejnar Fugmann. Notebøger i NM. Henry Petersen XV, 78 f. Litteratur. Bjørn Kornerup: Bidrag til Strø Kirkes Historie, i Årb.Frborg. 1916, p. 42f. 1 DiplDan. DaRigBr. 2. rk. I, nr. 18 og nr Ibid. 3. rk. I, nr. 235 jfr. J. O. Arhnung: Roskilde Domkapitel p Strø var i senmiddelalderen et biskoppeligt len (Roskildebispens jordebog, f.eks. p. 73). 3 Landebogen p KancBrevb., anf. dato og 9. sept. s. å. Efter oprettelsen af rytterdistrikterne sorterede kirken under den kgl. inspektion for rytterdistrikterne i Sjællands stift, jfr. Kgl. Bibl. Additamenta. 153 fol. Lauritz de Thurah: Samlinger til en beskrivelse af Danmark. I. 5 Ibid. 24. aug og 3. febr samt Kronens Skøder 1, RA. DaKanc. Sjællandske Tegneiser 22, 352. K. 7 RA. Rtk. Rev. rgsk. Kirkergsk Frederiksborg amt, Strø hrd.s kirkergsk. 8 LA. Sjællands stiftsprovstearkiv. Holbo og Strø hrdr.s provsti Synsprotokoller for kirker og præstegårde. 9 RA. Rtk. Rev. rgsk. Amtsrgsk. Frederiksborg amtsstue III 1799 III og 1800 II 1848 II. Kirkergsk. 10 RA. Rtk. Rev. rgsk. Kirkergsk Sjællandske rytterdistrikters kirkergsk. 11 RA. Rtk. Rev. rgsk. Kirkergsk Rgsk. for de enkelte kirker i Frederiksborg rytterdistrikt. 12 LA. Amter. Gl. Frederiksborg- Kronborg amter Breve og dok. vedr. de kgl. kirker og skoler. 13 LA. Sjællands stiftsøvrigheds arkiv De kgl. kirkers inventarier i Københavns, Frederiksborg og Kronborg distrikter. 14 Den stærke materialeblanding i hjørnerne er karakteristisk for de fire østhjørner. Skibets vesthjørner er næsten udelukkende af granit. 15 RA. DaKanc Indberetninger fra gejstligheden om kirkernes tilstand. 16 Magnus-Petersen: Kalkmalerier p. 103, Niels M. Saxtorph: Jeg ser på kalkmalerier, 1967, p Dateret marts 1885; om disse skriver kalkmalerikonservator Egmont Lind i sin beretning fra 1949:»I form- og farvegivning kan O. Berghs akvareller ikke siges at være i udpræget overensstemmelse med dekorationerne, hverken som de så ud for eller ser ud efter den sidste restaurering«. 18 Malermester Spange, Farum. 19 Den ældste beretning angiver, at dekorationerne i skibet»gjennemgaaende var ornamentale uden større Interesse«. 20 Foran bogstavet a er der nu opmalet et stort, uncialagtigt N. 21 RA. DaKanc Efterretninger om købstæderne og amterne. 22 Kgl. Bibl. Additamenta. 153, fol. Lauritz de Thurah: Samlinger til en beskrivelse af Danmark. I. 23 RA. Rtk. Bygningsadministrationen Registre til journalen. 24 Jfr. note 7, året 1662, note 11, året 1693, RA. Rtk. Rev. rgsk. Kirkergsk Rgsk.

28 1506 STRØ HERRED for kgl. kirker på Sjælland uden for rytterdistrikterne samt note 9, året Repareret og opsat af snedker Chr. Jørgensen, Hillerød, sml. note Denne losning var kgl. bygningsinspektør Meldahls, der på denne måde reddede den gamle tavle, som kirken ønskede udskiftet, sml. LA. Kongelige bygningsinspektorer. Meldahl. Domænekirkerne pk. XXIII. 27 Jfr. Ministerialtidende for 1885 nr. 34 p Jfr. note 11, under året 1693, note 10, under året 1751, note 13 samt LA. Amtsstuer. Frederiksborg amtsstue Kirkergsk. med inventarielister og kopi, året Sml. noterne 11 og Fornyet senest 1890, jfr. note 8; senere atter fornyet i samme materiale. 31 Jfr. note 11, året 1693 og note 23, året Ved Niels Termansen. 33 At værkstedet her har betjent sig af foreliggende stik eller tegninger, fremgår af, at de samme evangelisttyper genfindes på prædikestolen i Sånga kirke, Färentuna hrd., (SvK. Uppland VI, 2, p. 346). 34 Jfr. note 10. Stolen blev rettet og befæstet 1881 og sænket syv tommer (note 8). 35 Om prædikestolen i Kregme ved man, at den kom fra København. 36 Ved Eskild Hansen De indskrifter, der forefandtes i postamentfelterne, var de samme med undtagelse af citatet fra Markus, der gengav Markusevangeliet 16, 30 mens Johannes-citatet havde en afvigende ordlyd. 38 Sml. note 11 og Det var da i uorden (note 7) og 1728 repareredes det af urmager Søren Bentzen, København, ved sidste lejlighed fornyedes viserakselen samt viserens kobberhånd og -måne. Snedker Christopher Qvist, København, opsatte samtidig en ny skive, hvis kongelige navnecifre forgyldtes af Cornelisen (note 11 og 10) opsattes en ny skive af Jens Christensen, Farum, mens Hans Nielsen, Ganløse, malede skiven og forgyldte tal, årstal og de kongelige initialer (note 10) repareres værket af urmager Niels Hansen, Esbonderup (RA. Rtk. Sjællandske kontor Udskrift af kirkekassens rgsk. i Københavns, Frederiksborg og Kronborg distrikter), 1797 af Peter Hinrichsen, der blandt andet indsætter ny spærhage- og fjeder, og 1804 af urmager Ringstrøm, Udesundby. En ny urskive opsattes blev værket»udkogt og rengjort«. Ved en reparation 1816 forbedres alle takkerne i»det store ganghjul«, desuden»hakken eller uroen forstallet« repareredes uret af L. Jørgensen, Hillerød (note 9). 40 Sml. note 23 samt note 8, året 1882 og Danske Samlinger 1, RA. Bygningsadministrationen Kopibog. 43 LA. Bispearkivet. Historiske efterretninger til Hoffmans fundationer Fig. 26. Strø. Landsbyplan 1786 (p. 1479).

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Oppe Sundby. Ydre, set fra sydøst. OPPE SUNDBY KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Oppe Sundby. Ydre, set fra sydøst. OPPE SUNDBY KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Oppe Sundby. Ydre, set fra sydøst. I,. I,. 11)74 OPPE SUNDBY KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Sognet, som for reformationen synes at have været selvstændigt 1457 nævnes en sognepræst 1 har i hvert

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Inderside. Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen. Mellem Magasinbygningen og Blommetårnet. Søndre fæstningsmur foran staldene

Inderside. Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen. Mellem Magasinbygningen og Blommetårnet. Søndre fæstningsmur foran staldene Inderside Enkelte løse kiler og fuger. Fuger renses og efterfuges. 2 mand i 1 uger 30.000 Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen Løse sten på murkronen og løse partier omkring vinduesfalse

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Lille Lyngby. Ydre, set fra sydøst. LILLE LYNGBY KIRKE STRØ HERRED

Fig. 1. Lille Lyngby. Ydre, set fra sydøst. LILLE LYNGBY KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Lille Lyngby. Ydre, set fra sydøst. Gertrud Købke Knudsen 1947 LILLE LYNGBY KIRKE STRØ HERRED Kirken nævnes 1432 som viet Treenigheden 1. 1324 henlagdes kirken, som netop var ledig ved sognepræstens

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Fig. 1. Tibirke. Ydre, set fra sydøst. TIBIRKE KIRKE HOLBO HERRED

Fig. 1. Tibirke. Ydre, set fra sydøst. TIBIRKE KIRKE HOLBO HERRED Fig. 1. Tibirke. Ydre, set fra sydøst. Ole Woldbye 1960 TIBIRKE KIRKE HOLBO HERRED irken nævnes o. 1210, da bispetienden ved et mageskifte kom fra Roskildebispen til K Æbelholt kloster 1. En sognepræst

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED Fig. 1. Torup. Ydre, set fra sydøst. H. J. 1970 TORUP KIRKE* STRØ HERRED Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, Halland og Samsø, der hævdede at være dens

Læs mere

Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED

Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. L. L. 1955 TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Kirkens værnehelgen kendes ikke, thi maleriet på alterbordsforside af Anna Selvtredie og Kristus samt Maria og alle helgener,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Kirken, som muligvis har været viet S. Olav (sml. klokke nr. 1), har antagelig i middelalderen ASMINDERØD KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED

Kirken, som muligvis har været viet S. Olav (sml. klokke nr. 1), har antagelig i middelalderen ASMINDERØD KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Fig. 1. Asminderød. Ydre, set fra nordøst. E.M. 1962 ASMINDERØD KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Kirken, som muligvis har været viet S. Olav (sml. klokke nr. 1), har antagelig i middelalderen været kongelig.

Læs mere

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west.

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED 6. september 1315 blev kirken af biskop Oluf af Roskilde henlagt til det samtidigt

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Sognet nævnes i 1170 erne, tla biskop Absalon henlagde bispetienden til Æbelholt KREGME KIRKE STRØ HERRED

Sognet nævnes i 1170 erne, tla biskop Absalon henlagde bispetienden til Æbelholt KREGME KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Kregme. Luftbillede af kirken med den udvidede kirkegård. Hans Stiesdal 1970 KREGME KIRKE STRØ HERRED Sognet nævnes i 1170 erne, tla biskop Absalon henlagde bispetienden til Æbelholt kloster 1.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. J. A. Bundβaard 19.'i7 UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Om kirkens forhold i middelalderen synes intet oplyst, sognet er dog nævnt i Roskildebispens jordebog

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

Fig. 1. Farum. Ydre, set fra østsydøst. FARUM KIRKE ØLSTYKKE HERRED

Fig. 1. Farum. Ydre, set fra østsydøst. FARUM KIRKE ØLSTYKKE HERRED Fig. 1. Farum. Ydre, set fra østsydøst. L.L. 1956 FARUM KIRKE ØLSTYKKE HERRED Farumgård var for reformationen et len under Roskilde bispestol 1, men om kirkens forhold synes intet oplyst. 1567 var der

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere