STRØ KIRKE STRØ HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRØ KIRKE STRØ HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst henlagde Roskildebispen som havde fuld patronatsret - kirken med alle rettigheder til Mikkel Jensens præbende i Roskilde domkirke 2. Sognet, som 1567 havde 31 tiendeydere 3, bevarede også efter reformationen tilknytningen til kapitlet; det hedder således i et kongebrev 8. oktober 1(517, at kongen havde erfaret, at kirken lå under kapitlet, men at kirkeregnskabet på grund af patronens forsømmelse dog i fordums tid var begyndt at høres af lensmanden på Frederiksborg, hvorfor det forordnedes, at den, som havde jus patronatus, også skulle høre regnskaberne erhvervede kronen patronatsret ten fra kapitlet, som i stedet fik Orø kirke (i Holbæk amt) 5. Ved missive af 28. febr til Jørgen Urne lagdes Strø kirke ind under Frederiksborg len 6. Kirken, der 1663 kaldes herredskirke 7, var sommeren 1738 udsat for en partiel sammenstyrtning afhændedes kirken af statskassen til kommunen og overgik 1. april 1970 til selveje. Ved kgl. resolution af 20. januar 1933 sammenlagdes Strø, fra 1. februar samme år, med Gørløse.

2 1480 STRØ HERRED Carl Lundquist 1932 Fig. 2. Strø. Kirkeladen, set fra nordvest. Efter ombygningen 1932 (p. 1480). Kirken ligger på en svag højning i byens lavtliggende, nordøstre hjørne og ret nær sognets grænse mod nordøst. Kirkegården dækker fra middelalderen et relativt stort areal, og dens 1,5 2 meter høje hegnsmure er i hovedsagen af middelalderlig oprindelse. Øst- og vestmurene konvergerer mod syd, hvor hovedportal og kirkelade findes (sml. landsbyplanen fra 1786, p. 1508). De hvidtede mure er af munkesten på kampestensfod og dækket med vingetegl, som i tidens løb har afløst hulsten. Den søndre del af vestmuren er fornyet med små teglsten, og af kamp eller kløvsten er dels et stykke af sydmuren (sml. kirkelade), dels den nordre del af østmuren, hvor landsbyplanen fra 1786 viser en meget lang huslænge. Den eneste indgang er nu en stor sydportal (fig. 1 og 3), der er bygget op mod kirkeladens vestgavl; den har rundbuet portåbning og fladrundbuet fodgængerlåge, som begge krones af kamtakker, og (er bortset fra partielle ommuringer) antagelig fra senmiddelalderen. Materialet er ligesom i hegnsmurene munkesten over en kampestensfod. Af de to åbninger, som begge har indvendig fals, er porten lukket med tremmefløje og lågen med en revledør anskaffedes der en hængelås til kirkelågen. Bortset fra denne hovedindgang er der kun omtalt en nordre låge (1726) 10, og det er muligvis den, som skjuler sig under en 170 cm bred reparation fire fem meter fra nordvesthjørnet. Af den senmiddelalderlige ( )kirkelade, umiddelbart øst for sydportalen og ældre end den, står kun vestre halvdel (fig. 2 3), og denne er ombygget radikalt til ligkapel og redskabsrum (arkitekt H. Lundquist). Bygningen, som er af munkesten, omtales første gang i forbindelse med indkøb af træ øg langhalm til»den halve kirkelades opbyggelse«. Et godt otte meter langt hul i kirkegårdsmuren, mellem laden og østre ringmur, som lukkedes , var formentlig opstået ved nedrivning af ladens østende; efter nedrivningen opførtes en ny, kun halv sten tyk og skævt anbragt gavl, der eksisterede indtil I de tre middelalderlige mure lindes indvendige spareblændinger, hvoraf nogle er forsynet med oprindelige lysåbninger.

3 STRØ KIRKE 1481 Fig. 3. Strø. Kirkelade og portal, set fra sydvest (p. 1480). Aage Roussell 1929 Både , da taget beskadigedes ved en bybrand, og , da huset ønskedes anvendt til»en hårdt tiltrængt skole«, var der heri indrettet bolig for to mænd. Om ligkapel og redskabsskur 1932, se ovenfor. Et halsjern med kæde uden hængelås er nævnt Kirken består af romansk kor (med apsis) og skib, polygonal korafslutning fra 1738, to senmiddelalderlige tilbygninger, tårn i vest og sakristi i nord, samt et våbenhus i syd fra Orienteringen har afvigelse til syd. Den romanske bygning er antagelig opført i to tempi og med apsis-kor som ældste afsnit ; en sådan fremgangsmåde må være forklaringen på nogle tagspor, der findes i triumfgavlens østside (fig. 5), og som viser, at koret forud for sit nuværende tag har haft to lavere. Det underste, ret flade spor stammer fra korets ældste tag, hvis spån og rygningsplanke har sat aftryk i kampestensmurværket. Det øverste spor stammer fra et tag, der må være samtidigt med skibets ældste, mens de to afsnits nuværende tage formentlig hører sammen med overhvælvningen. Materialet i de to afsnit (og den forsvundne apsis) er hovedsagelig rå kampesten, støbt i jævne skifter mellem hjørnekvadre af meget vekslende højde og tykkelse; de består af granit, frådsten, kridt og jernal 14. Dør- og vinduesindfat- Danmarks Kirker, Frederiksborg amt 94

4 1482 STRØ HERRED Fig Strø. 4. Langsnit, set mod nord. Målt af Ejnar Fugmann. 5. Tværsnit i koret, set mod triumfmuren med de ældre tagspor. 1 :300. Tegnet af El. M (p. 1481). Fig. 6. Plan. 1:300. Målt af M. Brahde Tegnet af El. M ningerne er helt af kridt. Bag sakristi og våbenhus ses den oprindelige overfladebehandling med bredt udglattet, grov mørtel, der aldrig har dækket hjørne- og indfatningskvadre; i mørtlen er der ridset kvaderfuger. Mens kilestenene i korets nordvindue har uregelmæssig yderside ligesom karmstenene, har dørstikkets kilesten krumhuggen yderside, hvilket ikke er almindeligt i kampestenskirker. Også vestgavlen står med puds og kvaderfugning, men der er næppe tale om den oprindelige overflade her. Kirken står på en syld af ret små kampesten, der følger det mod nordvest faldende terræn, og derfor varierer den romanske murhøjde meget; målt over sylden er den for skibets vedkommende 465 cm ved sydøsthjørnet, 485 i nordøst, 500 i sydvest og 510 i nordvest.

5 STRØ KIRKE 1483 Fig. 7. Strø. Ydre, set fra sydøst. Erik Skov 1957 Vinduer ug dure. Korets nordvindue står velbevaret og kun tilmuret i lysningen; det er som de øvrige åbninger sat af kridtkvadre; lysningen, der måler ca. 80x40, er noget forskudt mod murens yderside; den ydre bredde er ca. 72 cm, den indre ca. 82 og højden begge steder ca cm, mens vinduets isse sidder godt 50 cm under ydre murkrone. Det vestre af skibets to par vinduer er ligeledes bevaret, men tilmuret udvendig; de har en indvendig bredde på knap 80 cm, og i nord er lysningsdybden målt fra murens inderside 63 cm. Norddørens yderkarme spores udvendig under et nyere vindue. Syddøren er i brug, men dens ydre rundbue om det svagt forsænkede tympanonfelt skjules af våbenhusets loft. Den retkantede lysning (224x106 cm) er foroven afsluttet med en egeplanke, som bærer det murede tympanonfelt. Mod kirkens indre står døren med svagt smigede karme og høj rundbue om det stærkt forsænkede tympanon. Indre. En afsats i vestmuren viser, at de ældste loftsbjælker har ligget på murkronen. Triumfbuens vanger med 10 cm høje, skråkantede kragbånd er formentlig de oprindelige, mens det spidsbuede stik antagelig er fra Foruden den allerede omtalte trekantgavl over triumfmuren (p. 1481) er også skibets vestre taggavl bevaret. 94*

6 1484 STRØ HERRED Ændringer og tilføjelser. Som i mange andre af egnens kirker synes der her at være gennemført en vinduesændring i senromansk tid; over skibets østhvælving ses i syd et bindermuret teglstensstik hørende til et mindst 130 cm bredt, vistnok smiget vindue, hvis issepunkt sidder knap 30 cm under murkronen. Hvælvene i kor og skib er næppe samtidige. Det kun svagt indskårne korhvælv med dets trekløverprofilerede halvstensribber, som udgår fra 20 cm høje, primitive småkonsoller i hjørnepillernes false, kan være fra 1300 rnes senere del, mens skibets snarest er fra 1400 rnes første halvdel; pillerne, der er enkeltfalsede som i koret, har formentlig alle haft et afrundet (eller skråkantet) kragbånd som det, der endnu lindes på den nordre gjordbuepille; i de to vesthjørner har pillerne kragbånd af et simpelt, retkantet skifte. Ribberne er retkantede og halvsten brede, de første seks syv skifter over udspringet dog kun kvartstens. I nordre svikkel af vesthvælvingens vestkappe har der muligvis været en lem, og i flere lommer ses de små rektangulære huller (spygat), hvorigennem regnvand fra utætheder i taget har fået afløb. Ingen overribber, men topforstærkning. Samtidig med hvælvslagningen har de to afsnit fået en stejlere rejsning, falsgesims og kamtakker på gavlene; denne gavlforhøjelse i tegl ses nu kun over skibets østgavl. Tårnet, fra o. 1500, står på en høj syld af kløvet kamp og er muret i regelmæssigt munkeskifte, der dog nederst i syd har levn af en rhombeformet mønstermuring med mørkbrændte kopper. Tårnrummet, der åbner sig til skibet med en slank, spidsbuet og falset arkade, har i de tre andre vægge spidsbuede spareblændinger med fals i bueslagene; af hensyn til trappen er den nordre blænding smallere end de øvrige. I den søndre er der et spidsbuet, noget ommuret vindue, mens der aldrig kan have været noget i vest, hvor murens yderside brydes af en stor dråbeformet, halvsten dyb blænding. Rummet har samtidig krydshvælving med skjoldbue mod øst og retkantede halvstens ribber; svagt indskårne kapper med overribber. Spindeltrappen, der går dybt ind i nordmurens liv, har en lille, fladbuet underdør i spidsbuet spejl, hvis stiksten veksler i rødt og sort; spindelen er rund, og loftet består af fladbuede binderstik. Mellemstokværkets lysåbning mod vest var oprindelig fladbuet, men er senere omdannet til en cirkelglug. I stokværkets øvre halvdel mindskes murtykkelsen ret kraftigt gennem to afsæt, og det var formentlig tanken at lægge klokkestokværkets svære bjælker på det øverste afsæt, men i stedet blev der herpå muret nogle ret høje piller som underlag for bjælkerne. Klokkestokværket har til hver side to tæt sammenstillede spidsbuede, falsede glamhuller; gesimsen i syd-nord har retkantet led over savskifte, og blæn-

7 STRØ KIRKE 1485 Fig. 8. Strø. Ydre, set fra nordøst. Erik Skov 1957 dingsgavlene i øst-vest har hver syv høj blændinger, der er tvillingdelt af lange, kvart- eller halvsten brede hængestave under spærstik, som krones af cirkelformede blændinger; en enkelt af dem, i østgavlens nordre del, har dog dråbeform. Alle kamtakker på gavlenes søndre del blev ommuret samtidig med en skalmuring af syd- og vestmurens øvre partier tales om de ideligt hensmuldrede sten, og blev murværket udspækket og farvet ønskedes tårn og trappe restaureret i deres»oprindelige stil«, et arbejde, som antagelig gennemførtes det følgende år. Sakristiet, der formentlig er det yngste af de middelalderlige byggearbejder, er af munkesten i uregelmæssigt munkeskifte over en almægtig syld af kløvet kamp. En dør i nord er indhugget ; taggavlen herover har tre spærdækkede højblændinger og fem kamtakker. Det indre, som står i forbindelse med koret gennem en retkantet dør under fladrundbuet stik, har nu gipset loft.

8 1486 STRØ HERRED Fig. 9. Strø. Indre, set mod vest Henrik Larsen nævnes, at sakristihvælvingen stod for fald og et par måneder senere, at hvælvingen faldt ned over alteret; da intet tyder på, at det nuværende sakristi har haft hvælv, gælder oplysningen snarest apsiden (sml. nedenfor). Korets polygonale østafslutning,»den nye runddel«, opførtes 1738 som erstatning for apsiden, der styrtede ned midt om sommeren. Arbejdet udførtes af mursvend Christopher Hansen og andre af de håndværkere, der var beskæftiget ved rytterdistriktets kirker. Nederst er der genanvendt nogle store munkesten, men ellers er materialet små, røde mursten i krydsskifte; muren krones af en hvidtet profilgesims, der også er trukket hen over koret. Det indre har malet træloft, der mod vest støder op mod en arkade, som er muret oven på resterne af apsisbuen; samtidig rejstes en stor, senere delvis ommuret støttepille mod korets sydøsthjørne. Af den 1738 nedstyrtede apsis ses indvendig i syd og nord en rest af den krumme væg er der nævnt en reparation af hulstenstaget på»alterets udbygning«. Våbenhuset foran syddøren afløste et ældre. Murværket, der har brændte fuger, står pudset og hvidkalket; gavlen har fod- og toptinder, det indre ligesom mange senmiddelalderlige våbenhuse to spareblændinger i hver flankemur. Malet bjælkeloft. Det 1769 nedrevne våbenhus var af bindingsværk.

9 STRØ KIRKE 1487 Fig. 10. Strø. Indre, set mod øst Erik Skov 1957

10 1488 STRØ HERREI) Tagværkerne er alle nyere og af fyr, over koret fra og over skibet med rester af en middelalderlig dragerstol, af eg, der sikkert hører sammen med hvælvslagningen. Kirken, der blev pudsrepareret og farvet grå udvendig af murmester Michel fra Roskilde, står siden omkring 1870 i blank mur (bortset fra våbenhus og støttepille). Kor og skib har blytag, resten tegl. Koret har gulv af gule og sorte lerfliser fra , midtgangen af gule sten på kant, stolestader, sakristi og tårn af træ, mens våbenhusgulvet er af gule sten på fladen. KALKMALERIER Kalkmalerier 16 (fig ) fra årene henimod 1500 (og ældre, jfr. nedenfor), mest af ornamental art, afdækkedes 1885 på skibets hvælv og i koret på hvælvet og væggene i nord-syd. Afdækningen foretoges af Henry Petersen sammen med kunstmaler O. Bergh, fra hvis hånd fire akvareller fra korets udsmykning foreligger 17. Malerierne restaureredes og suppleredes af J. Kornerup i juni 1885; i 1920'rne overmaledes skibets og en del af korets udsmykning (bl.a. bispefiguren) uheldigt af en lokal maler 18, og 1949 genrestaureredes de af Egmont Lind, der fjernede overmalinger og suppleringer og samtidig overhvidtede alle dekorationer i skibet 19 samt på korbuens underside og vanger, hvor Kornerup dels havde udført en nydekoration, dels rekonstrueret en ældre på nyt puds. Den efter 1949 synlige dekoration i koret (fig. 13), består af fornemme storblomster, blomsterhoveder eller -rosetter, rankeslyng og bladværk i rødt, gult og grønt isprængt korte skriftbånd med minuskler, samt en biskopfigur i rankeværk og tilsvarende ranker på nordvæggen omkring og i den romanske vinduesniche. Dekorationen var ifølge beretningen 1885 bedst bevaret i hvælvets nord- og sydkappe, mindst tydeligt i østkappen. På sydvæggen stod biskoppen meget svagt med røde konturer, og der var flere ranker end de bevarede; dekorationen er afskåret af det nyere vindue, der af skriften på et bånd kun havde levnet ordet»ave«(»hil«); på nordvæggen afdækkedes foruden det bevarede rankeværk svage rester af Adam og Eva dækkende deres blusel med løv og»ved dem saas flere, saa godt som helt udvidskede, bugtede Indskriftbaand«. Hvælvenes rige, vistnok enestående dekoration (jfr. dog Tjæreby p. 1397) er udformet med store blomsteropsatser, der skyder sig op fra gjord- og skjoldbuernes issepunkter, mens kapperne i øvrigt udfyldes af blomsterrosetter og store, tvefarvede, stærkt fligede akantusblade, der udgår fra ribber og buer. Selve ribbedekorationen, der for største delen er rekonstrueret, er leddelt i forskellige mønstre i dodenkop-grønt og dodenkop-gråt. På gjord- og skjoldbuefladerne er der malet bladornamenter og rankeslyng. En stor maske i sydkappen er formentlig en Kornerupsk tilsætning.

11 STRØ KIRKE 1489 Fig. 11. Strø. Indre med kalkmalerier, set mod vest Hude fot

12 1490 STRØ HERRED Egmont Lind 1949 Fig. 12. Strø. Korets sydvestre hvælvpille og bispefigur (p. 1490). Imellem kappernes dekoration, der i røde, grønne og gule toner fylder Haderne jævnt ud, er der, som nævnt, strøet skriftbånd, hvis bogstaver nu fremtræder i mer eller mindre forvansket form. Dette forhold i forbindelse med de forsvundne indskrifter på væggene gør, at man nu ikke kan føre dem frem til en sammenhængende mening, dette så meget mindre som der er uoverensstemmelser mellem de 1949 udførte kalker og selve opmalingen. Der er ingen skriftbånd i nordkappen. Indskrifterne: østkappen mod nord:»?ora...«(»bed?«), mod syd:»?aue (eller ane) deo«(forvansket). Sydkappen øverst:»?a 20 glo(r)ia(rum) deo«(måske: [glori]a gloriarum deo: ærernes ære være Gud?), herunder:»pax???«(måske: pax vobis[cum] eller nobis[cum]: fred være med eder/os). Vestkappen mod syd:»mori«(»dø«), mod nord (efter kalke):»reges iesv????«(efter opmaling:»reges defunit«) (måske: kongerne... Jesus?). På sydvæggen helt mod vest, omgivet af spinkelt, rødt rankeværk er malet en bispefigur med glorie; det nuværende billede bærer i høj grad præg af, at det ved afdækningen 1885 stod svagt, og at en grov overmaling fra 1920 rne senere måtte fjernes. Ifølge beretningen fra 1885 holdt bispen en krumstav

13 STRØ KIRKE 1491 Fig. 13. Strø. Korhvælvingens sydkappe (p. 1488), Egmont Lind 1949 (nu overhvidtet) i højre hånd; den venstre»holder han hen foran Brystet«, men»det kunde ikke ses tydeligt, om han har noget i denne Haand«, der nu er opmalet pegende (fig. 12). Indvielseskorset ved hans fødder tilhører en ældre periode (jfr. nedenfor). Nordvæggens spinkle, røde rankeværk svarer til sydvæggens. På denne væg er»syndefaldet«som nævnt overhvidtet. Kalkmalerier. Da man 1885 fremkaldte og restaurerede malerierne i korhvælvet, fjernede man største parten af den med de sengotiske malerier samtidige ribbedekoration og afdækkede en ældre, der blot bestod af brede, rødmalede tværbånd og som hørte sammen med en dekoration i kapperne, hvoraf kun spredte, ubestemmelige rester kunne konstateres Måske stammer indvielseskorset ved siden af biskopbilledet på sydvæggen fra denne udmaling. I 1920 rne (i forbindelse med den ovennævnte opmaling) førtes den»gamle«ribbedekoration igennem over hele skibet og i tårnrummet. Den 1949 overkalkede sengotiske dekoration på korbuens nordre vange bestod af en spinkel ranke i rødt, gult og grønt og herunder en perspektivisk rudebort i grønt og gult malede Hans Nielsen, Ganløse et gardin om altret 10.

14 1492 STRØ HERRED INVENTAR Oversigt. Kirkens ældste inventarstykke er den klumpede granitfont fra romansk tid, kun kummen bevaret. Gotikken er repræsenteret af det velskårne krucifiks fra o. 1300, ejendommeligt ved et i brystkassen udhulet relikviegemme, der formodentlig har været dækket af en klar bjergkrystal. Omtrent samtidig med dette er kirkens fine alterkalk (bægeret fra 1747), skænket af kanniken Jakob Povlsen, der 1344 blev biskop i Roskilde. Fra tidlig renæssancetid er degnestolen 1562, mens den lidt tørre altertavle, der muligvis er udført hos Bernt snedker i Slangerup, er fra o Alterstagerne fra 1730 synes at være kopier (efter kirkens tidligere stager) fra o Den barokke prædikestol er fra 1630, dåbsfad og -kande fra Urværket går i sine ældste bestanddele tilbage til Klokker fra 1593 og Alterbordet består af glat panelværk. I en»efterretning«1743 til Danske Kancelli 21 meddeles, at da hvælvingen 1738 styrtede ned og beskadigede altret (dvs. altertavlen), blev der i et hul i alterbordet fundet en lille blyplade sammenviklet, hvori var en klud med noget røgelse og»3 smaa penge«, der var så forrustede, at man ikke kunne se, hvad der stod på dem; de gik også straks i stykker, når man rørte ved dem. Sidealterbord. I skibets sydøsthjørne står hvælvpillen på resterne af et formentlig oprindeligt alterbord. *Alterbordsforside. 1567, tre fyldinger med foldeværk. I frisen reliefskåret årstal, H N (for præsten Hans Nielsen) på hver side af et bomærke, A I på hver side af et bomærke (sml. degnestol p. 1502) og H S på hver side af et bomærke (lodret streg endende i små skråstreger og overskåret af lang skråstreg) 22. På degnestolen i Kregme betegner de på tilsvarende måde anbragte initialer og bomærker præsten og de to kirkeværger udbetalte kirken seks rdl. for at få alterbordet beklædt 23. Alterklæde, rødt, med guldkors. Så langt regnskaberne går tilbage (midten af 1600 rne), har alterklæderne været røde med guld- eller sølvudsmykning; snart har kirken købt stoffet og ladet det sy, snart har man købt alterklædet færdigt; som regel har stof og farve svaret til messehaglens 24. Altertavlen (fig. 14) er et magert renæssance-arbejde fra o. 1600, ligeså åbent og enkelt som Farum-tavlen 1599 (Ølstykke hrd.). Tavlen er en del fornyet, efter at apsidens hvælving 1738 var faldet ned og havde beskadiget træværket 25 ; der er ingen spor efter storvinger, men topgavl, -spir og -vinger er fornyet tilligemed de små trekantgavle yderst på storgesimsen; på grund af de manglende storvinger og de fornyede topvinger er det vanskeligt at bestemme tavlens tilhørsforhold med nogenlunde sikkerhed; der kan kun peges på nogle enkeltheder, som tyder på, at her er tale om et enkelt værkstedsarbejde udført hos Bernt snedker i Slangerup: i storstykkets arkader er der, ligesom på Alsønderup tavlen (p. 1446), tregrupper af skællagte skiver trukket på en snor. De

15 STRØ KIRKE 1493 Fig. 14. Strø. Altertavle (p. 1492). M. Mackeprang 1922 kannelerede, joniske pilastre med det karakteristiske prydbælte i åbent kassetteværk genfindes i topstykkets pilastre på Oppe Sundby-tavlen (Lynge- Frborg hrd.), ligesom samme spinkle og åbne kassettemønstre går igen på værkstedets ældre prædikestolstype, sml. f.eks. Tjæreby p I storfelterne, hvor der for har været»katekismus-indskrifter«med fraktur, som skimtes i sidefelterne (jfr. nedenfor), sidder nu tre malerier, sign.»a. D[orph] 1875«: Kristus trædende ud af graven, flankeret af Petrus og Paulus, mens topfelterne indeholder englehoveder malet af C. Weber, der 1875 rensede»alterindfatningen«, malede den med egefarve og forgyldte lister og forsiringer med ægte guld 26. I frisen med moderne fraktur:»jeg er Opstandelsen og Livet Joh. 11,25«. Ifølge Thurah 22 havde altertavlen oprindelig følgende indskrifter, i topstykkets frise:»verbum domini manet in æternum«(»herrens ord bliver i evighed«),»derunder i to sorte tafler«:»matt. 22,37, Joh. 3,16, begge udførte«(dvs.»du skal elske Herren din Gud«etc. og»thi således elskede Gud verden«etc.

16 1494 STRØ HERRED skrevet fuldt ud). I storfrisen»citeret«marc. 16,15 16 og i storstykkets arkader Fadervor og nadverordene samt»c 4«(formodentlig i gavlfeltet). Tavlen står nu i træets farve med forgyldte ornamenter og lister. Altersølu. Kalk (fig ) (jfr. nedenfor), med bæger fra Lav, svejet, sekskantet fod på høj standkant med gennembrudt firpasfrise og forsynet med seks støbte relieffer på trambuleret baggrund: 1) Johannes apostel, med kalk, 2) apostlen Jakob den ældre, med hat og stav, 3) Jesu hudstrygning, 4) korsbæringen, med Simon af Kyrene, der bærer spids jødehat, og een bøddel, 5) Jesus på korset mellem Maria og Johannes, 6) opstandelsen, Jesus med korsfane foran kisten, der flankeres af to kutteklædte, sovende krigere. Langs fodranden indskrift med gotiske reliefmajuskler, begyndende under korsfæstelsesrelieffet:»ia. pavli canonicvs rosk. et. rector. ecc(les)ie strø. me fieri fecit«(»jakob Povlsen, kannik i Roskilde og Strø kirkes sognepræst, lod mig gøre«). Sekskantede, glatte skaftled (sekundære?) over og under bånd med kuglestav og stor, buklet knop med knoppede småkugler mellem rudebosser hvorpå reliefmajuskler:»ihesvs«. Under bægeret en gennembrudt ring med majuskler:»azaiivirnei«, forvansket ved en senere reparation, formodentlig af ordet»nazarenvs«. Den smukke og sjældne kalk, vistnok amtets ældste noget beslægtet med den i alt fald en generation yngre kalk i Asminderød (p. 774) er skænket (eller i alt fald foranlediget) af den Jakob Povlsen, der blev biskop i Roskilde 1344; da han allerede 1335 nævnes som dekan, må kalken være ældre end dette år. Bægeret, hvorpå Frederik V.s kronede spejlmonogram er graveret, blev ifølge regnskaberne udført af guldsmed Holling, København, sammen med en ny disk mod delvis betaling i den gamle disk og det kasserede bæger, der formentlig har været for lille nævnes, at den gamle kalk og disk vejede 36½ lod, men efter ændringen 39½ lod 13. Forvanskningen af bogstaverne i bægerets støttering hidrører formentlig fra 1800, da regnskaberne anfører, at M. Dreier (formodentlig Mads Sørensen Drejer, Hillerød, Bøje p. 243) modtog fire mark for at lodde en kapsel til kalken og forgylde samme på to sider 9. Kalken er forgyldt og 18 cm høj. På bægeret fire stempler: Københavns mærke med utydeligt 1747, guardeinmærke F (Christopher Fabricius), mestermærke AFH [1747] for Asmus Friedrich Holling (Bøje 354) og månedsmærke (skytten) blev Nationalmuseet opmærksom på det sjældne stykke, og da kalken på dette tidspunkt opbevaredes i den gamle, stråtækte præstegård, bevilgede ministeriet indretning af et brand- og dirkefrit skab i korets sydmur 27. Disk 1747, forgyldt, med graveret blomst i cirkel i stedet for kors. Tvm. 14,5 cm. Under bunden to gange samme mestermærke som på kalkens bæger. Oblatæske , trind, glat, med graveret konturkors og tornekrone på låget. Under bunden graveret:»strøe Kirke Frederiksborg Amt«samt tre stempler:

17 STRØ KIRKE 1495 M. Mackeprang 1922 Fig Strø. Alterkalk. 15. Foden set ovenfra efter tegning 1885 af Magnus-Petersen (p. 1494).

18 1496 STRØ HERRED Fig. 17. Strø. Alterstage, omstøbt 1730 af Abraham Kiehler (p. 1496). Else-Marie Boyhus 1957 Københavns mærke 65, guardeinmærke SG (Simon Groth) og mestermærke 1) for Emil Ferd. Dahl (Bøje 1099). 4,3 cm høj, 8,5 cm i tvm opfører inventariet en oblatæske af pap 9. Ske 1902, med Københavns mærke og A F i oval. Vinkande, tidligst opført i inventariet , af københavnsk porcelæn, sort, med guldkors. Berettelsessæt 1729 (vinflasken mangler), udført af Niels Jonsen, København; kalken, 13,5 cm høj, af værkstedets vanlige type (se f.eks. Blistrup p fig. 11) med Frederik IV.s kronede spejlmonogram på bægeret og fire stempler på fodpladen: Københavns mærke 1729, guardeinmærke for P. N. v. Haven, mestermærke NI med defekt årstal (Bøje p. 59) og månedsmærke (tyren). Samtidig disk med cirkelkors og Frederik IV.s kronede spejlmonogram. Tvm. 9,3 cm. Alterstager, (fig. 17) omstøbt 1730 af Abraham Kiehler (12 rdl. 80 sk.), da de gamle var små og skrøbelige 10. Efter formen at dømme har gørtleren brugt en stagetype fra o som forbillede (måske de gamle stager?), men gjort den noget»finere«. Inventariet 1830 taler om to»alterlamper«, 1836 kaldes de lysestager med alterlamper 9, dvs., at kirken som så mange andre i amtet har fået sat oliebeholdere på stagerne. En lysesaks, messing, skænket af Morten Jacobsen i sognet, nævnes

19 STRØ KIRKE 1497 Fig. 18. Strø. Korbuekrucifiks, jfr. fig. 19 (p. 1498). Hude fot. Alterbibel, Frederik II.s, København 1589, folio, i gammelt, glat læderbind med forgyldte rygornamenter. Messehagel, ny, af rødt silkefløjl med guldkors. De i ældre inventarier nævnte hagler har alle været af rødt fløjl med guld- eller sølvkors og -galoner 28. Røgelsekar. Inventariet 1702 nævner»et røgelsekar at hente ild udi«, jfr. også ; det er ikke omtalt tidligere. Alterskranke, formodentlig fra midten af 1800 rne, af smedejern, med firkantede opstandere og småvolutter oppe og nede; aflang, med tresidet forkant. Døbefont, romansk, kun kummen, af rødgrå, grovkornet granit, o. 60 cm i tvm., er bevaret; den er råt tilhugget med rundstav om mundingen og en mindre forneden. Stort afløbshul tilstoppet med cement. Fod af cement blev dåben, som stod nede i kirken, flyttet op i koret og indhugget i pillen ved skriftestolen 10. Ifølge Thurah var der på døbefonten citeret Matth. 3, blev fonten sænket 23, 1889 blev den ifølge ministeriel forordning renset for maling, og foden blev afrundet 8. Dåbsfad, købt 1830 hos A. C. Dahlgreen, af Lin, af værkstedets vanlige type og med Dahlgreens mestermærke I bunden graveret Frederik VI.s kronede monogram og på randen:»strøe Kirke 1830«. Tvm. 58 cm. Tidligere var der et messingfad på tre pund, som Dahlgreen fik som delvis betaling 31. Danmarks Kirker, Frederiksborg amt 95

20 1498 STRØ HERRED Dåbskande 1830, fra samme værksted som fadet, med graveret kirkenavn, årstal og kongens kronede monogram. Indvendig i bunden Dahlgreens mærke. Den tidligere kande, på to potter, var købt 1746 hos kandestøber Hans Mikkelsen, København 10. Korbuekrucifiks (fig ), unggotisk, o. 1300, måske noget ældre end det beslægtede i Ramløse (p. 1352). Figuren, ca. 128 cm høj, er ret flad og kronen skåret i eet med hovedet. Som ved Ramløsekrucifikset er øjnene uden detaljer ligesom både hår og skæg; kroppen er ligeledes udetaljeret, uden antydning af ribbenene. Lændeklædet har bredt overfald med sløjfe i venstre side; fødderne er overlagte. I brystkassen er der en med en sekundær træprop udfyldt fordybning, sandsynligvis et relikviegemme, der har været dækket med en klar sten. Korset, hvis endestykker er afskåret, har flade, halvcirkulære skiver langs kanterne. Ved restaureringen gennemgik det stærkt medtagne krucifiks, der da hang i tårnrummet (jfr. fig. 11), en snedkermæssig istandsættelse; en stor revne fra venstre skulder og ned til lændeklædet sammenspændtes, manglende fingre på højre hånd suppleredes. Alle farver afrensedes ned til de sparsomme middelalderlige rester, der ikke var oprindelige, men snarest synes at tilhøre tiden o På figuren var kun lidt guld og poliment bevaret øverst på lændeklædet, mens farveresterne på korset viste, at det havde haft grønt midtparti og yderst en 3,5 cm cinnoberrød bræmme med skablonblomster af sølv, der muligvis havde været forgyldt; den røde farve, der adskiltes fra den grønne ved en sort streg, bredte sig ud på skiverne renoverede Hans Nielsen, Ganløse, krucifikset, forgyldte med metalguld, malede bjælken tværs over kirken,»som korset står på«10 og malede indskrifter på (jfr. nedenfor). Denne opmaling, der fulgte på en snedkeristandsættelse (bl.a. udfyldning af den store revne), var den første efter den ovennævnte middelalderlige. Alt træ fik ny kridtgrund, figuren maledes med»en grim, rød Kødfarve«, øjnene maledes lukkede, alt hår med grove, mørkebrune strøg og rigeligt med blod ved vunderne. Krone og lændeklæde blev olieforgyldt, det sidste med rødt foer. Korset blev gulbrunt i midten og grønt, hvor det før var rødt,»inri«maledes over glorieskiven med hvid fraktur på sort, og forneden sort fraktur, hvoraf utydelige rester konstateredes Ifølge ældre optegnelser 22 stod her:»dum spiro, spero, mea spes est unica Christus«(»mens jeg ånder, håber jeg; Kristus er mit eneste håb«). På den forsvundne bjælke var der et citat fra 1. Kor. 1,23. Oven på Hans Nielsens staffering lå tre senere. Prædikestol (fig ) med malet årstal 1630 og med rigt og livligt snitværk. Opbygningen er fælles for en lille gruppe på fem stole i amtet: Dråby og Kyndby i Horns hrd., Nr.-Herlev fra 1629 i Lynge-Frederiksborg hrd. samt

21 STRØ KIRKE 1499 Fig. 19. Strø. Korbuekrucifiks, fotograferet under restaureringen , jfr. fig. 18 (p. 1498). N. J. Termansen 1942 Kregme, der er dateret 1646; den er især karakteriseret af den store, aftrappede underbaldakin og bortset fra Kyndby og Kregme af storfelternes ejendommeligt udformede portal med hammerfelt over arkaden. I stolenes billedskærerarbejde synes der ikke at være egentligt slægtskab, men storfelternes Markus, Matthæus og Lukas i Strø-stolen er skåret efter samme forlæg som de tilsvarende i Dråby 33 (jfr. i øvrigt nedenfor). Stolen består af fire fag med de fire evangelister (jfr. fig. 24) i storfelterne, alle i stærkt bevægede stillinger. På hjørnerne fungerer fem apostle som hermer, fra øst: Simon med sav, Peter (fig. 21) med nøgle, Andreas med kors, apostel med rankeomvundet stav (Thomas el. Judas Thaddæus) og Paulus (fig. 22) med sværd og bog. Skafterne er dekoreret med frugter, masker, draperi og kvaster og de to har desuden våben for lensmanden på Kronborg, Frederik Urne, og hans hustru Karen Arenfeldt ledsaget af deres initialer. Gesimsen med tandsnit og stor æggestav, afbrydes på hjørnerne af bøjler med kvindehoveder, det lidt bredere postamentfelt har derimod klumpede konsoller med løvehoved. Herunder er stolen beriget med et kraftigt karnisfremspring, og her efter følger så den karakteristiske underbaldakin; stolen hviler på»en

22 1500 STRØ HERRED Henrik Larsen 1969 Fig Strø. Detaljer fra prædikestol fig. 24, foroven evangelisten Lukas i storfelt og apostlen Peter som hjørneherme; forneden apostlen Paulus som hjørneherme og evangelisten Matthæus i storfelt (p. 1499) smuk, udskiellet«egepille, en fornyelse fra 1744, der blev sat på et kampestensfundament fik stolen en ny trappe med repos, ved Jens Christensen, Farum 10 ; denne trappes panelværk er bevaret, men døren fjernedes o Samtidig sekskantet himmel med æggestav-tandsnit-gesims, krumknægte med diadem- og kerubhoveder på hjørnerne; smalle, gennembrudte nedhæng med englehoveder, fire topstykker, det ene med kronet C 4, de andre med englehoved eller maske. To småbørn med lidelsesredskaber, kors og svamp,

23 STRØ KIRKE 1501 Fig. 24. Strø. Prædikestol med malet årstal 1630 (p. 1498). E. M.1961 flankerer kongemonogrammet, på de andre hjørner obelisker. På indersiden har gesimsen kannelerede småpilastre, som bærer æggestav-tandsnitslister under det glatte loft. Hvorvidt de fem nævnte prædikestole er fra samme værksted 35, er vanskeligt at afgøre, da billedskærerarbejdet er så indbyrdes afvigende; i så fald må det dreje sig om et anseligt værksted med mange rutinerede svende; både evangelist- og aposteltyperne peger mod folk, der har været beskæftiget på Frederiksborg slot, først og fremmest den meget langskæggede Matthæus-type, der genfindes som Paulus på døren til slotskapellet, en type man i øvrigt mø-

24 1502 STRØ HERRED der i adskillige velskårne altertavler i Frederiksborg og Holbæk amter med tilknytning til slotssnedkrene. Stolen står nu med en partiel staffering 36, der vistnok i hovedsagen har holdt sig til den oprindelige, med (lidt fejlfuld) fremkaldning af de gamle latinske indskrifter med versaler i frisen:»domin(vs) mecvm non timebo«(»når Herren er med mig, vil jeg ikke frygte«), i postamenterne skriftsteder, ligeledes på latin:»mat. 7[, 24]«,»Marc. [16,15]«,»Luc. 11 [, 28]«og»Joh. 14[,23]«. Udvendig i himlens frise:»anno 1630 exalta voce(m)«etc. (»opløft din røst som en basun«etc.) og indvendig:»hic est fιli(us) meus«etc. (»denne er min søn, den elskede«etc.) 37. I skibets sydøsthjørne. Et timeglas er nævnt i inventariet 1805; det blev»afskaffet« Stolestader, sikkert nogenlunde samtidige med prædikestolen, af den bl.a. fra Tjæreby (p. 1403) kendte type med halspilaster på gavlene, hvis vandrette afskæring foroven dækkes af en profilliste. Af de 25 tilsyneladende gamle barokgavle har de 21 pilastre med»nymåne«-ornamenter på skaftet og ædelstensbosser på bryst og i postament; en enkelt i nord har på skaftet et rankeornament, som løber ud i en profilmaske, mens de to vestligste i syd og nord har bredere pilaster uden»bryst«og et bredt slyngbånd på skaftet samt trekanttopstykke. De fleste ryglæn er gamle, men med nyere hældning. Østligst i sydstolene er bevaret en stump renæssancepanel. De barokke indgangspaneler har listeindrammede hammerfyldinger adskilt af lodrette, udtungede smalfelter, gesims med æggestav og tandsnit. Hvidmalede, med røde, blå og guldbronzerede detaljer. Skriftestol blev 1725 gjort en halv alen bredere og gavlen beklædt med brædder af snedker Boye Nielsen, Slangerup; 1740 malede Hans Nielsen, Ganløse både skrifte- og degnestol 10 ; på den første var citater fra»marc. 1,5 og Iac. 4,8«22. Om placering, se døbefont. Degnestol (fig. 25) Bevaret er kun to rundbuede gavlstykker og et foldeværkspanel med liggende og stående fylding. Under de akantusprydede topstykker er der smalfelter med reliefindskrifter (sml. alterbordsforside), på det til venstre: A bomærke skilletegn I (i venstre del), I bomærke H (i højre del). På højre gavlplanke: H bomærke N (for præsten, sml. p. 1492) skilletegn, og herunder årstallet. Tidligere stod der også et citat fra»ps. 137,3«22. Stolen, nu østligst i nordrækken som fontelukkelse, er malet som de øvrige stader, hvid, med blå, røde og uægte forgyldte dekorationer. Pengeblokken fra er jernbundet, med stor, samtidig, rundbuet hængelås. Gråmalet. Ved vestre indgangspanel anskaffedes en ny kirkeblok for 2 rdl. 3 mk.; 1826 hang blokken bag kirkelågen 9. Pengetavler. Inventarierne 1702 og 1801 nævner tre pengetavler 38 ; 1825 var der kun to»fattigtavler«9.

25 STRØ KIRKE 1503 Fig. 25. Strø. Degnestol 1562, efter tegning 1885 af O. Bergh (p. 1502). Dørfløje. 1) 1700 rne(?), mellem våbenhus og skib, barokprofileret to-fyldingsdør af eg. Gamle, men sekundære gangjern. 2) 1700 rnes første halvdel, bestående af seks lodrette egeplanker samt et buet overstykke, på ydersiden flammeret. Oprindelige gangjern, sekundær, enkel fjeder-rigellås. Ifølge Thurah var der på»kirkedøren«citeret: Ps. 100,4 84,11 27,4 og 1. Kongernes 8, Orgel 1959, leveret af Frederiksborg orgelbyggeri, Hillerød ved Troels Krohn til erstatning for kirkens harmonium. Seks stemmer, manual og pedal. Orgelhus ved Rolf Graae. I tårnrummet. Salmenummertavler, 1800 rne, ialt fire ens, til skydenumre, men to og to af forskellig størrelse. Hvidmalet, nyere fraktur, på de mindre:»ved Nadveren«og»Ved Daaben«(ældre fraktur skimtes herunder), på de storre:»for Prædiken«og»Efter Prædiken« forfærdigede snedker Jens Magnussen fem tavler med tilhørende brikker 9. Lysekroner. I skibet to imiterede barokkroner fra 1888, en tredie nyere i tårnrummet. Sejerværk, tidligst nævnt Døgnværk med pendulreguleret hagegang samt timeslagværk, anbragt i hinandens forlængelse i smedejernsramme, 93 cm høj, 99 cm lang og 53 cm bred, samlet med kiler. Rammens hjørnestivere

26 1504 STRØ HERRED har udadbøjede ben og foroven indadbøjede pyntebøjler, hvoraf de to dog mangler. Spor på den centrale midterstiver af oprindelig foliotreguleret spindel. Det 172 cm lange pendul med blylinse og stor bøjle ud for viserakselen er ophængt højt over hageakselen, forbundet med denne ved»omvendt«gaffel. - Trævalser med optræk ved kronhjul og drev. Hesteskoformede spærhager, seks slagstifter med blindfælg. Tosidig anbragt udløsningsmekanisme. Egerne i alle hjul undtagen gangværkets mellemhjul og ganghjul har karakteristiske spidst bladformede ender, hvormed de er fæstnede til fælgene. Lodderne er udformede som stenfyldte, jernbundne træspande. Oprindelig udveksling til timeviser anbragt udvendig på rammen; viserakselen er ført gennem et bomhul i murværket direkte ud til viseren. Værket står på en tommerramme i tårnets mellemstokværk op mod sydvæggen. Det fastholdes desuden af ekstra jernstivere. Urhuset af brædder er fra På urhammeren indhugget PM2. Den kvadratiske kobberurskive med forgyldte romertal og»stiv«hjerteformet viser med måneformet kontravægt sidder asymmetrisk på tårnets sydfaçade; måske er det denne skive, som blev opsat 1832 og som senere er ommalet flere gange 40. Nu bærer den årstallet Klokker. 1) 1593, af Borchart Quellichmeier. Store, klare versaler om halsen:»verbvm domini manet in æternvm Borchardt Gellegeter me fecidt anno 1593 Lavritz Willvmsen Iep Andersen kirckewerge oc her Anders Lavritzen sogneprest til Strømaole [fejl for Strømagle] kircke«(»herrens ord bliver i evighed. Borchart»gul-støber«gjorde mig«etc.). Tvm. 115 cm. Tilsluttet urværket. Vuggebom fra 1700 rne. 2) Støbt af H. I. E. Krog på Frederiksværk. Tvm. 110 cm. Vuggebom fra 1700 rne. Klokker. 1) 1602 afgav kirken en klokke på 3 skippund 1½ lispund 41. 2) 1650.»Soli deo gloria in excelsis patrono d(omi)no Povisch pastore d(omi)no Nicolao Francisci tutore Andrea Christierni confectum sonum hunc edo festinate cito cum pulsor tuba dei sum qværite mortales regna beata dei me fecit Hans Meyer 1650«(»ære være Gud alene i det høj este. Da hr. Povisch var patron, hr. Niels Frandsen sognepræst, Anders Christensen værge, lader jeg denne fuldendte klang høre. Iler hastigt, når jeg bliver slået, jeg er Guds basun, søger, I dødelige, Guds salige riger. Hans Meyer gjorde mig 1650«) 43. Klokkestol o. 1847, da det noteres, at stolen er så brøstfældig, at den ej kan repareres; en ny bør anskaffes 42. Dens forgænger var udført 1706 af kongens tømmermand, Hans Casper Erch 11, dens forgænger igen var fra Gravsten. På kirkegården to gravsten, som allerede Løffler betegnede som udslidte; på den ene syd for tårnet (175x90 cm), skimtes:»elisabeth Catharine Wassard, fød Meyer«, død 1786(?), på den anden, nord for skibet (150x 100 cm):»carl Christian Eller«, sognepræst i Strø ; begge indskrifter med kursiv.

27 STRØ KIRKE 1505 KILDER OG HENVISNINGER LA. Sognekaldsarkiv. Strø kirke Liher datieus. Se i øvrigt arkivalier for Frederiksborg amt i almindelighed p. 30. Nationalmuseet. Indberetning af Henry Petersen 1885 (kalkmalerier, forundersøgelse og alterkalk), J. Kornerup 1885 (kalkmalerier, to breve, under arbejdet og efter restaurering), ministerielt cirkulære 1890, J. B. Løffler 1891 (bygning og inventar), M. Mackeprang 1922 (bygning og inventar) suppleret af Elna Moller 1969, Egmont Lind 1935 (forslag til restaurering af kalkmalerier) og 1949 (genrestaurering af kalkmalerier i korhvælvingen), N. J. Termansen 1942 (restaurering af krucifiks) og 1943 (prædikestol, forundersøgelse), Eskild Hansen 1944 (prædikestol, overslag vedr. restaurering), C. A. Jensen 1944 (prædikestolsindskrift) og Erik Skov 1957 (inventar). Undersøgelse af Elna Moller, Erik Moltke og Henning Bender (kirkegård) Bygningsbeskrivelse ved Elna Moller, inventarbeskrivelse ved Erik Moltke. Fyldige udskrifter arkivalier kirken vedr. findes i NM. 2. afd. Tegninger i NM. To opmålinger af Hans Hansen Tre farvelagte skitser af kalkmalerier samt skitse af indskrifter på hvælvkapperne af O. Bergh En farvelagt skitse af bemaling og indskrift på krucifiks af N. J. Termansen Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger: Otte blade opmålinger ved Ejnar Fugmann. Notebøger i NM. Henry Petersen XV, 78 f. Litteratur. Bjørn Kornerup: Bidrag til Strø Kirkes Historie, i Årb.Frborg. 1916, p. 42f. 1 DiplDan. DaRigBr. 2. rk. I, nr. 18 og nr Ibid. 3. rk. I, nr. 235 jfr. J. O. Arhnung: Roskilde Domkapitel p Strø var i senmiddelalderen et biskoppeligt len (Roskildebispens jordebog, f.eks. p. 73). 3 Landebogen p KancBrevb., anf. dato og 9. sept. s. å. Efter oprettelsen af rytterdistrikterne sorterede kirken under den kgl. inspektion for rytterdistrikterne i Sjællands stift, jfr. Kgl. Bibl. Additamenta. 153 fol. Lauritz de Thurah: Samlinger til en beskrivelse af Danmark. I. 5 Ibid. 24. aug og 3. febr samt Kronens Skøder 1, RA. DaKanc. Sjællandske Tegneiser 22, 352. K. 7 RA. Rtk. Rev. rgsk. Kirkergsk Frederiksborg amt, Strø hrd.s kirkergsk. 8 LA. Sjællands stiftsprovstearkiv. Holbo og Strø hrdr.s provsti Synsprotokoller for kirker og præstegårde. 9 RA. Rtk. Rev. rgsk. Amtsrgsk. Frederiksborg amtsstue III 1799 III og 1800 II 1848 II. Kirkergsk. 10 RA. Rtk. Rev. rgsk. Kirkergsk Sjællandske rytterdistrikters kirkergsk. 11 RA. Rtk. Rev. rgsk. Kirkergsk Rgsk. for de enkelte kirker i Frederiksborg rytterdistrikt. 12 LA. Amter. Gl. Frederiksborg- Kronborg amter Breve og dok. vedr. de kgl. kirker og skoler. 13 LA. Sjællands stiftsøvrigheds arkiv De kgl. kirkers inventarier i Københavns, Frederiksborg og Kronborg distrikter. 14 Den stærke materialeblanding i hjørnerne er karakteristisk for de fire østhjørner. Skibets vesthjørner er næsten udelukkende af granit. 15 RA. DaKanc Indberetninger fra gejstligheden om kirkernes tilstand. 16 Magnus-Petersen: Kalkmalerier p. 103, Niels M. Saxtorph: Jeg ser på kalkmalerier, 1967, p Dateret marts 1885; om disse skriver kalkmalerikonservator Egmont Lind i sin beretning fra 1949:»I form- og farvegivning kan O. Berghs akvareller ikke siges at være i udpræget overensstemmelse med dekorationerne, hverken som de så ud for eller ser ud efter den sidste restaurering«. 18 Malermester Spange, Farum. 19 Den ældste beretning angiver, at dekorationerne i skibet»gjennemgaaende var ornamentale uden større Interesse«. 20 Foran bogstavet a er der nu opmalet et stort, uncialagtigt N. 21 RA. DaKanc Efterretninger om købstæderne og amterne. 22 Kgl. Bibl. Additamenta. 153, fol. Lauritz de Thurah: Samlinger til en beskrivelse af Danmark. I. 23 RA. Rtk. Bygningsadministrationen Registre til journalen. 24 Jfr. note 7, året 1662, note 11, året 1693, RA. Rtk. Rev. rgsk. Kirkergsk Rgsk.

28 1506 STRØ HERRED for kgl. kirker på Sjælland uden for rytterdistrikterne samt note 9, året Repareret og opsat af snedker Chr. Jørgensen, Hillerød, sml. note Denne losning var kgl. bygningsinspektør Meldahls, der på denne måde reddede den gamle tavle, som kirken ønskede udskiftet, sml. LA. Kongelige bygningsinspektorer. Meldahl. Domænekirkerne pk. XXIII. 27 Jfr. Ministerialtidende for 1885 nr. 34 p Jfr. note 11, under året 1693, note 10, under året 1751, note 13 samt LA. Amtsstuer. Frederiksborg amtsstue Kirkergsk. med inventarielister og kopi, året Sml. noterne 11 og Fornyet senest 1890, jfr. note 8; senere atter fornyet i samme materiale. 31 Jfr. note 11, året 1693 og note 23, året Ved Niels Termansen. 33 At værkstedet her har betjent sig af foreliggende stik eller tegninger, fremgår af, at de samme evangelisttyper genfindes på prædikestolen i Sånga kirke, Färentuna hrd., (SvK. Uppland VI, 2, p. 346). 34 Jfr. note 10. Stolen blev rettet og befæstet 1881 og sænket syv tommer (note 8). 35 Om prædikestolen i Kregme ved man, at den kom fra København. 36 Ved Eskild Hansen De indskrifter, der forefandtes i postamentfelterne, var de samme med undtagelse af citatet fra Markus, der gengav Markusevangeliet 16, 30 mens Johannes-citatet havde en afvigende ordlyd. 38 Sml. note 11 og Det var da i uorden (note 7) og 1728 repareredes det af urmager Søren Bentzen, København, ved sidste lejlighed fornyedes viserakselen samt viserens kobberhånd og -måne. Snedker Christopher Qvist, København, opsatte samtidig en ny skive, hvis kongelige navnecifre forgyldtes af Cornelisen (note 11 og 10) opsattes en ny skive af Jens Christensen, Farum, mens Hans Nielsen, Ganløse, malede skiven og forgyldte tal, årstal og de kongelige initialer (note 10) repareres værket af urmager Niels Hansen, Esbonderup (RA. Rtk. Sjællandske kontor Udskrift af kirkekassens rgsk. i Københavns, Frederiksborg og Kronborg distrikter), 1797 af Peter Hinrichsen, der blandt andet indsætter ny spærhage- og fjeder, og 1804 af urmager Ringstrøm, Udesundby. En ny urskive opsattes blev værket»udkogt og rengjort«. Ved en reparation 1816 forbedres alle takkerne i»det store ganghjul«, desuden»hakken eller uroen forstallet« repareredes uret af L. Jørgensen, Hillerød (note 9). 40 Sml. note 23 samt note 8, året 1882 og Danske Samlinger 1, RA. Bygningsadministrationen Kopibog. 43 LA. Bispearkivet. Historiske efterretninger til Hoffmans fundationer Fig. 26. Strø. Landsbyplan 1786 (p. 1479).

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. 1655 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. stenderup kirke hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i Kronens besiddelse, indtil

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE

HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE 644 HILLERØD HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE Sogne- og slotspræst, senere biskop Peder Hersleb og amtmand Friedrich von Gram havde stor andel i oprettelsen af det hospital i Hillerød,

Læs mere

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder Blovstrød Kirke 1 Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde

Læs mere

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter,

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter, HALD KIRKE ALTERTAVLEN af tre kvinder: Marie Magdalene, den anonyme synderinde, der salvede Jesu fødder samt Maria i Bethania), Sanct Maternus (biskop af Köln) samt Elisabeth af Thüringen. Sidefløjene

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

GANGSTED KIRKE VOER HERRED

GANGSTED KIRKE VOER HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 1998. - The church seen from the south. GANGSTED KIRKE VOER HERRED Gårde i Gangsted og én i Elbæk nævnes et par gange i 1400rne, 1 og kirken omtales 1524,

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church.

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. HYLKE KIRKE VOER HERRED I begyndelsen af 1300rne er Hylke nævnt flere gange i forbindelse med rigsråd Niels

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Saxo omtaler, at Svend Grathe efter en tvist med ærkebisp Eskil skænkede Lundekirken»en stor del af øen Bornholm«1, og af sammenhængen

Læs mere

6314 KIRKERNE I SILKEBORG

6314 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Kirken set fra sydøst med granitsteler af Erik Heide langs stien i forgrunden. Foto Hans Peter Jensen 2004. The church seen from the south east. ALDERSLYST KIRKE Oversigt. Kirken i Silkeborgs nordlige

Læs mere

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Af Ole Færch I Vokslev kirke og på kirkegården findes 4 gravsten af stor ælde, nemlig 2 sten i sideskibet, en sten i tårnet og en sten på kirkegården ved flagstangen

Læs mere

Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. BORNHOLMS VESTRE HERRED

Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. BORNHOLMS VESTRE HERRED Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. Walter Boysen 1926 NYLARS KIRKE BORNHOLMS VESTRE HERRED Kirken siges allerede 1335 viet til S. Nicolaus 1 9 gennem hvis danske navneform Nilaus der, efter at den virkelige

Læs mere

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI)

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Kirken siges i katolsk tid at have været viet S. Jørgen, men det ældste kildested herfor er præsteindberetningen til Thurah

Læs mere

KIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE

KIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE KIRKERUP KIRKE Sømme herred Roskilde Domprovsti Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE De indbydes herved til at afgive tilbud på restaureringsarbejde af kalkmalerierne i Kirkerup kirke i

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

GERLEV, LUNDFORLUND, SLOTSBJERGBY OG SLUDSTRUP KIRKER

GERLEV, LUNDFORLUND, SLOTSBJERGBY OG SLUDSTRUP KIRKER GERLEV, LUNDFORLUND, SLOTSBJERGBY OG SLUDSTRUP KIRKER Den frugtbare, kystnære egn omkring Slagelse er et gammelt kulturområde. Der er spor af en ret rig bebyggelse i både bronze- og jernalderen, og i vikingetiden

Læs mere

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. VIBY KIRKE NING HERRED Kongen har sandsynligvis fra gammel tid haft patronatsretten over Viby kirke. 1 Byen var ifølge

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west.

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. MALLING KIRKE NING HERRED På et ukendt tidspunkt er Malling blevet inkorporeret i fællesbordet

Læs mere

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Rødovre Kirke Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Fotos (undtagen arkivfotos): Ida Magdalene Hotvedt Tryk: Litotryk Forsidebillede:

Læs mere

Meddelelser fra Stiftet

Meddelelser fra Stiftet Meddelelser fra Stiftet Nogle tal om Stiftets økonomi i året der gik. Der er i årets løb godkendt adskillige større og mindre arbejder ved mange af stiftets kirker, hvoraf de nedenfor nævnte kirker og

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. 1731 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. Løsning gamle kirke Hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i kongens eje, indtil den

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE TYRSTING HERRED Kirken, der nævnes første gang 1476, 1 hørte i middelalderen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren.

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. 1333 Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. engbjerg kirke vandfuld herred Sognet (»Engæbyærgh«) er tidligst nævnt 1231 i Kong Valdemars Jordebog. 1 O. 1350 blev

Læs mere

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK 2015 Solbjerg Kirke Klient Morsø Provsti - Aalborg Stift Projekt Nyt tag på tårn 2015 Karby

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982 Südostansicht der Kirche. TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1719) 3 på grund af bygningernes misligholdelse

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase 1798 hatting herred Opbygningen, der i alt væsentligt er udført i gammeldags bruskbarok, danner fire høje fag, af hvilke de midterste udgør to fløjdøre. Fagene har forneden felter med bruskværksindfatning

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east.

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. SKT. JOHANNES KIRKE Oversigt. Kirken ved Boulevarden er opført 1939-41 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Overordnet opgavebeskrivelse

Overordnet opgavebeskrivelse Overordnet opgavebeskrivelse Opgaven er, overordnet set, at afslutte vores påbegyndte malearbejde af alt udendørs træværk på bygningerne på adressen Hyrdedamsvej 53. Det der skal males over er de brune

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. 1297 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. vrigsted kirke bjerre herred Historisk indledning. Kronen afhændede 1687 patronatsretten til kancellisekretær

Læs mere

Uret var dårligt samlet med nymoderne skruer det går sandelig ikke!

Uret var dårligt samlet med nymoderne skruer det går sandelig ikke! Til Lars Sørensen. Her er lidt billeder af hvordan jeg har restaureret dit ur. Uret var som forventet i dårlig stand sådan er det altid når man har fat i antikviteter Som bekendt er uret fremstillet i

Læs mere

Ketting kirke. Sønderborg provsti Haderslev Stift

Ketting kirke. Sønderborg provsti Haderslev Stift Ketting kirke Sønderborg provsti Haderslev Stift 2 Velkommen i Ketting kirke Vi byder alle besøgende velkommen i Ketting kirke. Kirken er normalt åben på hverdage (mandag til lørdag) fra 8 til 16. Vi beder

Læs mere

Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE

Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE Nysted fik købstadsprivilegier i året 1409 1, på hvilket tidspunkt kirken må have eksisteret i adskillige år (bygningsbeskrivelse s. 173).

Læs mere

Fig. 1. Øster Marie. Den gamle kirke og klokketårnet, set fra nordøst. Efter tuschering af Martin Borch 1874. BORNHOLMS ØSTRE HERRED

Fig. 1. Øster Marie. Den gamle kirke og klokketårnet, set fra nordøst. Efter tuschering af Martin Borch 1874. BORNHOLMS ØSTRE HERRED Fig. 1. Øster Marie. Den gamle kirke og klokketårnet, set fra nordøst. Efter tuschering af Martin Borch 1874. ØSTER MARIE KIRKE BORNHOLMS ØSTRE HERRED En gård i sognet omtales 1403 som liggende i»den Hellige

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche.

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED Sognet nævnes første gang ved midten af 1300'rne i håndskriftet Ribe Oldemoders kirkeliste, hvor det er

Læs mere

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. H. M. 1920 PRÆSTØ KIRKE P ræstø, hvis første Købstadssignet stammer fra o. 1300 (omend kun kendt i Aftryk fra 1519), maa have haft en Bykirke, der har været et Par Aarhundreder

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Forløbigt budget 2015

Forløbigt budget 2015 t budget drift Bakkendrup 334.625 Kalkning af kirken Ligning i alt: 334.625 334.625 Bregninge-Bjergsted-Alleshave. 2.297.355 Bregninge: Kalkning af kirken Kirken - autostyring af ur (også Alleshave) 50.000

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund.

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. 1089 Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. fabjerg kirke skodborg herred Kirken er o. 1350 omtalt

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Undersøgelse af murværk i ydervægge udført d. 29. oktober 2002 Generelt: Undersøgelsen har omfattet i alt 14 ophugninger for en konstatering af ydervæggenes

Læs mere