Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S. 513), til hvilken den er Anneks. Efter et Sagn skulde Kirken have været bygget paa Kirkegaardsbakken ved Tranekilde, men da Troldene rev Murene ned om Natten, blev Kirken flyttet til sit nuværende Sted 2. Kirken ligger paa en svag Højning i den nordvestlige Udkant af den meget langstrakte By. Kirkegaarden hegnes af en sengotisk, nu hvidtet Mur af Munkesten i Munkeskifte, der i Øst staar paa en flere Skifter høj Syld af raa, kløvede Kampesten. I Øst er der en oprindelig, fladbuet og falset Fodgængerportal med tre glatte Kamtakker. I Syd, hvor Muren er fornyet paa et kort Stræk i Tilslutning til Sydøsthj ørnet, staar der en ny-gotisk Portal, en Kopi af den middelalderlige Kirkegaardsportal i Torslunde. Mod Vest er et større Stykke af Muren fjernet i Forbindelse med en nyere Kirkegaardsudvidelse. Kirken bestaar af romansk Kor og Skib, sengotisk Vesttaarn samt et Vaabenhus i Syd, vistnok ogsaa sengotisk. Orienteringen har sydlig Afvigelse.

2 ISHØJ KIRKE 531 Fig. 2. Ishoj. Plan. 1:300. Maalt af El. M Den romanske Kridtstenskiτke er i moderne Tid blevet næsten fuldstændig skalmuret udvendig med glatte Kridtkvadre, hvis jævne Skiftegang uden Overfalsninger dog sikkert gengiver gamle Forhold (sml. Indre). Stenene i Skibets Vestgavl, der staar bevaret under Taarnet, er glattede, saa de kun udviser svage Spor af den forudgaaende Tildannelse med Skarøkse. Fugerne er strøget ud i Plan med Stenene, til Tider let indtrykkede, men ikke beskaarne. Saavel Sokkel som Gesims paa Kor og Skib er nye, men vistnok i oprindelig Form (Rgsk.), den første har Skraakant over Kvartrundstav, og den sidste er affaset. Af Korets oprindelige Vinduer er kun det østre bevaret; det staar som udvendig Blænding og maaler o. 150x66 cm og i Lysningen o. 29 cm. Skibet, hvis Murhøjde er o. 4,25 m, synes i hver Langmur at have haft to Vinduer, hvoraf de vestre er bevarede. Nordvinduet, der er helt tilmuret, ses udvendig og maaler her o. 165x65 cm (o. 210 cm over Sokkel); Sydvinduet, der staar som en udvendig Blænding, synlig fra Vaabenhusloftet, maaler o. 70 cm i Bredden; Lysningen, der har Fals, maaler o. 29 cm. Den o. 100 cm brede, rundbuede Norddørs Plads markeres i det ydre ved Lodfuger i den nye Skalmur; Syddøren er omdannet. Det Indre er haardt glatpudset 1862 (Rgsk.), men over Hvælvene staar de romanske Murflader med glatte Kridtkvadre i regelmæssig Skiftegang uden Overfalsninger og i varierende Skiftehøjde. Den spidsbuede Triumfbue, omdannet 1846 (Rgsk.), flankeres af o. 130 cm høje, rundbuede, i Plan retkantede Sidealternicher, der halvvejs dækkes af de gotiske Hvælvingspiller. Ændringer og Tilføjelser. I gotisk Tid, vel o , blev der indbygget Hvælvinger i Kor og Skib, alle simple Krydshvælv med Halvstens Ribber og 34*

3 532 SMØRUM HERRED Kapper, samt spidse Skjold- og Gjordbuer over falsede Vægpiller. Korhvælvet er langs Kappekanterne prydet med smaa Rundstave, men trods disse og Forskelligheder i Pillernes Plan er der næppe nogen videre Aldersforskel paa Hvælvene; hertil svarer, at Oversiderne er ens, uden Forstærkninger af nogen Art. Samtidig med Hvælvene var sikkert de 1877 nedrevne Kamtakker paa Kor og Skib (sml. Fig. 3); 1674 havde Skibet elleve Kamtakker (Rgsk.). Det sengotiske Taarn, formodentlig fra o. 1450, er over en Syld af meget store Kampesten overvejende muret af Munkesten i Munkeskifte, men skalmuret i Øst, Syd og Vest (Rgsk.), hvorved Aldersbestemmelsen vanskeliggøres. Paa Nordsiden, der er bedre bevaret, ses nærmest Skibet en Rest Bæltemuring ialt otte Skifter Kridtkvadre, kun eet Munkeskifte fra hinanden. Bæltemuringen har rimeligvis strakt sig om hele Taarnets Underdel; under den bevarede Del i Nord er der Tilløb til Mønstermurværk af sortbrændte Bindere. Taarnrummet, hvis spidse Bue mod Skibet er falset og i Vederlagshøjde forsynet med forsænkede, runde Gesimsled, vistnok af moderne Puds, dækkes af et samtidigt, simpelt Krydshvælv med Halvstens Skjoldbuer og Ribber, hvis halvrunde Profil synes at være trukket i Cementpuds. Paa Oversiden er der Helstens rulskiftemurede Ribbeforstærkninger med Trinkamme samt Toprude. Et tilmuret, indvendig smiget og udvendig falset Vestvindue er maaske et omdannet gotisk; mod Syd og Nord ny-gotiske Vinduer. I det med Taarnet samtidige Trappehus paa Sydsiden er der bevaret større Partier af gammelt Murværk; over den udvidede, fladbuede og lige gennemløbende Underdør er der to Savskifter, adskilt ved en Blændingsfrise (fire aftrappede Blændinger, fire Skifter høje). Trappen er mod Sædvane venstresnoet, og den fladbuede Overdør har dobbelt Rulskiftestik, kantet af et Løberskifte. I det mørke Mellemstokværk er Væggenes nedre Dele i stor Udstrækning sat af Kridtkvadre, hvoraf een bærer Aarstallet Klokkestokværket har til hver Side to spidsbuede, falsede Glamhuller, flankeret af Cirkelblændinger, der alle ligesom de ens Taggavle med syv falsede Højblændinger under samme Antal Kamtakker er ommuret i oprindelig Form (sml. Fig. 3). Vaabenhuset, der over en Syld af smaa Kampesten er opført af Munkesten, synes at være sengotisk. Øst- og Sydmuren er i moderne Tid skalmuret i Munkeskifte, hvilket formentlig gengiver oprindelige Forhold, hvorimod et Stykke gammelt Murværk i Krydsskifte paa Vestmuren sikkert maa henføres til 1681, da denne»opsattes af nyt«(rgsk.). Flankemurene har ny Bloktandgesims, og den 1877 ommurede Gavl har tre aftrappede Blændinger, den midterste med Hængestav, under fem Kamtakker. Den fladbuede Syddør og Østvinduet er nye havde det indre Stenbænke ved Langmurene (Rgsk.). Kirken staar nu med blanke Mure, stærkt præget af Hovedistandsættelserne 1862 og (den sidste ved Arkitekt J. D. Herholdt). Fra den første

4 ISHØJ KIRKE 533 Fig. 3. Ishoj for Restaureringen Efter Sjællands Stiftslandsbykirker. hidrører i Hovedsagen kun det tykke, glatte Pudslag i Kirkens Indre, medens den sidste omfatter den næsten fuldstændige Skalmuring af Kirkens udvendige Murværk, Langmurenes romaniserende Vinduer samt de glatte Kamme paa Kor og Skib, kronet af henholdsvis et Kors og en Vase af Kridt. Tagværkerne er nye, af Fyr, og hængt med Vingetegl. Ifølge Regnskaberne fra 1666 repareredes Taarnets og Vaabenhusets Tage med Munketegl stammende fra Torslunde Kirke. KALKMALERIER Ifølge Lærer Mengel (1847) afskrabedes ved»den forhaandenværende Reparation«en Del gamle Kalklag, hvorved gotiske Kalkmalerier fremkom. I Korets Østkappe:»Guddommen med Glorie omgiven af en Regnbue; i den søndre: Djævelen med en Tudsefod, den anden kan ei kjendes, en lang Hale, trædende i Ild og, som det synes, ifærd med at kaste een eller flere Kandidater i Flammerne; i den vestre: en Figur med Retfærdighedens Vægtskaal o.a. m.; i den nordre blandt andre mindre tydelige: en Engel blæsende i en Lur eller Trompeet. I Skibets som og i Taarnets Hvælvinger er ligeledes Figurer anbragte, som dog formedelst Afskrabningen ei saa let kunne tydes.«1815 (Rgsk.) blev Koret malet med Limfarve af Maler H. J. Ehlers:»Vægge, Gevølvter med adskillige Marmorreringer og Sirater, paa Væggen bag Alterbordet et stort Gardin grøn og rød med Guld kulørte Fryndser«.

5 531 SMØRUM HERRED Fig. 4. Ishøj. Figurer fra Prædikestol (S. 536). INVENTAR Alterbordet er et simpelt Fyrretræspanel, forfærdiget 1846 af Snedker Schjel- lerup (Rgsk.). Alterklæde, nævnt 1817, af rødt Silkedamask (Inventarium). Alterprydelse, nyere, af Eg, et Krucifiks med Maria og Johannes; det høje Fodstykke har Smaastatuetter af Kristus, siddende i en Trekløverportal, flankeret af de tolv Apostle; skaaret 1937 af I. N. Sandrup. Altertavle, Maleri fra 1846, den velsignende Kristus, af H. Eddelien, i samtidig, rundbuet Portalramme med Smaaspir, leveret af Snedker N. Schjellerups Enke, Roskilde, efter Tegning af Eddelien (Rgsk.). Nu i Ligkapellet. Fra 1805, da den gamle Altertavle fjernedes (Kaldsbog), og til 1846 prydedes Alteret kun af et Kors 3. Paa Altertavle fra 1611 stod (1758): Anno MDCXI bleff denne Altertaffle paa Kirkens egen Bekaastning giortt, stafferid oc opsatt, Slotzhern paa Kiøbe- haffns Slott var da erlig oc welbyrdig Mand Jørgen Kaass til Gielskowf. Kong. Mayes. Ridefogit sammested Knud Jørgensen, Sogenprst H. Klaus Foert«. Altersølv. Kalk fra Den ottetungede Fod er over en tilsvarende Fodplade drevet op i to Afsæt; Skaftet er ottekantet; den ovale Knop har paa Over- og Undersiden otte spidse Tunger, hvorimellem smaa Ruder med graverede Versaler:»Ao IESUS«. Paa Fodpladen Næstveds Bystempel 1688 og Mestermærke for Dionis Willadsen (Olrik 610). Det høje Bæger er udført af N. Christensen (Rgsk.) og bærer graveret Kursiv:»Forbedret i Januari

6 ISHØJ KIRKE 535 Fig. 5. Ishøj. Stolestade 1631 Fig. 6. Ishøj. Prædikestol, malet 1620 (S. 536). (S. 535). 1821«. Disk med graveret Cirkelkors og under Bunden Kursiv:»Cura Mag. I. Braem 1688«(»paa Foranledning af I. B.«), indrammet af to sammenbundne Grene. Kalk og Disk blev stjaalet 1684 (Rgsk.). Rund Oblatæske med Københavns Byvaaben 1864 og Mestermærke: F. Dahl. Ny Alterkande af Plet, i Empirestil. Fire Vinflasker paa en Pot nævnes 1817 (Inventarium). Alterstager, sengotiske, 32 cm høje, svarende til Torslunde (S. 522). Messehageler. 1) 1679, af karmoisinrødt Fløjl med Guldkniplinger. 2) 1773, af rødt Fløjl med Kors og Kanter af Guldgalioner. 3) 1849, af karmoisinrødt Silkefløjl med Guldgalioner (Rgsk.). Alterskranke med otte Jernbalustre, forfærdiget 1846 af Smed F. C. Christensen (Rgsk.) anskafîedes et nyt Gelænder om Alterfoden med behørige Gesimser og Døre (Rgsk.). Font, nyere, af Granit, efter Tegning af Arkitekt Chr. Hansen solgtes en Font af Sten ved Auktion i Roskilde Domkirke udførtes en Font af Snedker Hurup; den maledes som Porfyr af H. J. Ehlers (Rgsk.). Daabsfad fra o. 1550, af sydtysk Arbejde. I Bunden Bebudelsen omgivet af Minuskelring, paa Randen Hjort-ogHund-Frise. Daabskande af Tin, svarende til Torslunde (S. 522). Prædikestol (Fig. 6) med malet, nu forsvundet Aarstal 1620, nær beslægtet med Torslunde (S. 523). Af de fem Storfelter har de fire Smaastatuetter af

7 536 SMØRUM HERRED Evangelisterne, indrammede i Arkader omtrent som i Torslunde, men med skællagte Pilastre med et indskudt, dobbelt Fodstykke, i hvis øvre Afsnit er skaaret Evangelistnavne. Det midterste Felt indeholder et Relief, Kristi Opstandelse (Fig. 7), i Arkade med omkringløbende Ramme og uden Fodstykke. Paa Hjørnerne staar store Figurer (Fig. 4) af 1) Peter, 2) Moses, 3) Kristus med Verdenskuglen, 4) Johannes Døberen og 5) Paulus (Sværdet mangler). Kun een af de ejendommelige Volutkapitæler over Figurerne er bevaret, de andre er erstattet af forskelligt udformede Smaabaldakiner. Af Krumknægtene paa Gesimsens Hjørner er kun levnet de nederste Dele; Postamentfremsprin- gene bærer Englehoveder fra 1844 (Rgsk.). Stolen hviler paa en Stolpe med barokke Bladvolutter og affasede Hjørner, til den ene Side forstærket med en Knægt. De oprindelige Farver, der kun var sparsomt bevaret, fremdroges og suppleredes Figurerne er graagule med gyldent Haar, Træværket rødt, sort og brunt med Guld og sparsom Anvendelse af Lasurer og Sølv. I Posta- ment- og Frisefelterne ny gylden Fraktur paa blaa Bund. Ved Restaureringen fandtes kun et enkelt Skriftsted, 1. Peter 1, 23. Aarstallet 1620 og Bogstaverne H K F S P (Hr. Klaus Foert Sognepræst), der tidligere fandtes paa Stolen (Mengel), er nu forsvundet. Stoleværket er fra 1631, meget naivt snedkret. Hver Gavlplanke (Fig. 5) har over et fælles Postament med grove, fladsnittede Masker to nedad tilspidsende Pilastre med kanneleret Skaft under et lille, rektangulært Brystfelt, der for det meste har Fladsnitslyng; de mangler Kapitæl, men afsluttes med et lille skraat»tag«med tre Hulsnit; over Arkitravlisten er der et Frisefelt med vekslende Fladsnitornamenter, Reliefversaler eller begge Dele; mod Syd staar paa Gavl Nr. 1:»Anno 1631 blef disse Stole giort, oc da vor H. 2) Klavs Foert Sogneprest oc Oluf 01u[fsøn] i Thrangilde Kyrkejværge]«3) Jacob Johanjsøn] 5) Anders Albs [Albertsøn] 6) Olluf Olesøn. Mod Nord: 2) Jesumonogram 3) Karen Tom D[atter] 5) Byrgete Laus 6) C K D. Kun de to østligste Gavle mod Syd har bevaret deres oprindelige Afslutning, et lavt, rundbuet Gavlfelt med et groft skaaret Englehoved. Mellem disse to Gavle findes en Dør for Opgangen til Prædikestolen med et Portalfelt, der har hesteskoformet Bue og Fladsnit i Buevinkler og paa Pilastre. Ved Indgangens Østside sidder et tilsvarende Panel paa fire Fag, hvis Pilastre dog er glatte. Stoleværket er brunmalet med sort, rødt, gult og blaat paa Listerne. Degnestol havde (1758) Aarstallet 1553 og Bogstaverne O L L A V. Laas fra 1700 rne og et Klinkefald med snoet Jernring sidder nu paa den moderne Plankedør i Kirkegaardens østre Fodgængerlaage. Pulpitur havde (1758) Indskriften:»An(n)o 1631, der erlig oc velbyrdig Olle Brokenhus til Hiulebierge vaar Kongl. Majt. Befalnings Mand paa Kiø-

8 ISHØJ KIRKE 537 benhaffns Slot, er dette Pulpetud bevilget at motte staffens« opsatte Tømrermester Zimmers et Pulpitur, der 1815 erstattedes af et nyt; det maledes 1819 af Anders Hansen og fjernedes 1846 (Rgsk.). Pengetavle af Eg med udsavet Brædt. Klokker. 1) Fireliniet Indskrift:»Me fezit Mester Claves van Dam Anno Psal. 122 Jeg glader(!) mig veed det, som er sagdt til mig, vi ville gaae i Herrens Hus. Der at erlig oc velbyrdig Mand Niels Wind til Grundit vaar Slodtsherre paa Kiøbenhafns Slodt, oc Wolf Rafîn Ridefogidt, er denne Klocke giordt til Ishøye Kircke. Sognepræst samme Tid Her Hendrick Hansen Buck oc Kirckeverg Albret Nielsen Tranegilde«. Under Indskriften to Borter med Laurbærblade paa Rammelinierne; den øverste har Barokslyng og Masker, den nederste Akantusblade. Paa Klokkelegemet et kronet C 4. Fig Ish j- Prædikestoisfeit Hankene har Skiveornamenter. Tvm. 112 cm. (S. 536). 2) Versaler mellem Laurbærbladfriser:»Soli Deo gloria. Me fecit Clavs van Dam Anno 1649«(»Gud alene Æren. C. D. gjorde mig«). Derunder et Bundt af store, nedadvendte Blade. Tvm. 103 cm. Gammel Klokkestol af Eg til to Klokker. GRAVMINDER Gravsten. O Jacob Johansen, Søn af Hr. Johan Vetsel, fordum Sognepræst i Rersløf, Sognefoged her i Sognet og boende i Trankilde, gift med Karren Thomis Daater»paa 4 Aars Tid«, død 2. Juni 1634, 22 Aar gl. Under den latinske Gravskrift den antikke Formel:»Sit tibi terra levis«(»gid Jorden maa vorde dig let«) og fire sammenskrevne Navnetræk: BA, M I R, XR (IVR?) og HIR posuerunt (o: lagde Stenen). Gotlandsk Kalksten, 148 x 79 cm, med fordybede Versaler. I Hjørnerne Cirkler med store Blomster, mellem de øvre Jesumonogram, mellem de nedre Timeglas over Kranie med korslagte Knogler. I Korgulvet. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA), , , , , (div. Aar), , , (LA). Synsprotokoller , (LA).

9 538 SMØRUM HERRED Beregninger og Overslag over Bygningsarbejder ved Stiftskirkerne (LA). Kaldsbog (LA). Præsteindberetning til Hofman 1758 (LA). Brev 1847 fra Skolelærer Mengel, Ishøj (NM). Museumsindberetninger af Poul Nørlund 1914, E. Moltke og C. G. Schultz A. L. Clemmensen og J. B. Løffler: Sjællands Stiftslandsbykirker S. 28 f Fortegnelse over Kirkerne i Danmark o (RA). 2 Danske Sagn III, I. P. Mynster: Visitatsbøger (ed. Bj. Kornerup) I, Stiftslandsbykirker S Ved Ole Søndergaard. Fig. 8. Ishøj 1798.

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. H. M. 1920 PRÆSTØ KIRKE P ræstø, hvis første Købstadssignet stammer fra o. 1300 (omend kun kendt i Aftryk fra 1519), maa have haft en Bykirke, der har været et Par Aarhundreder

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

STRØ KIRKE STRØ HERRED

STRØ KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst 1. 1342 henlagde Roskildebispen

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

Af Tryggevælde Lensregnskaber 1595 96 fremgaar det, at Lellinge som Kronens LELLINGE KIRKE

Af Tryggevælde Lensregnskaber 1595 96 fremgaar det, at Lellinge som Kronens LELLINGE KIRKE Fig. 1. Lellinge, Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 LELLINGE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Tryggevælde Lensregnskaber 1595 96 fremgaar det, at Lellinge som Kronens Kirke ydede Gæsteri til Lensmanden. Fra Kronen

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. 1655 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. stenderup kirke hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i Kronens besiddelse, indtil

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

KORSØR. S. POVLS KIRKE

KORSØR. S. POVLS KIRKE Fig. 1. Korsør. S. Gertruds Kirke 1749, set fra Øst. (1. Huset, hvor Frederik V overnattede. 2. Et Kompagni af Korsørs Borgere. 3. Et Kompagni af Garnisonen. 4. Torvet. 5. Kirken). Stik af Grønwold. KORSØR.

Læs mere

6314 KIRKERNE I SILKEBORG

6314 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Kirken set fra sydøst med granitsteler af Erik Heide langs stien i forgrunden. Foto Hans Peter Jensen 2004. The church seen from the south east. ALDERSLYST KIRKE Oversigt. Kirken i Silkeborgs nordlige

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Saxo omtaler, at Svend Grathe efter en tvist med ærkebisp Eskil skænkede Lundekirken»en stor del af øen Bornholm«1, og af sammenhængen

Læs mere

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church.

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. HYLKE KIRKE VOER HERRED I begyndelsen af 1300rne er Hylke nævnt flere gange i forbindelse med rigsråd Niels

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder Blovstrød Kirke 1 Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde

Læs mere

Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE

Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE Nysted fik købstadsprivilegier i året 1409 1, på hvilket tidspunkt kirken må have eksisteret i adskillige år (bygningsbeskrivelse s. 173).

Læs mere

Overordnet opgavebeskrivelse

Overordnet opgavebeskrivelse Overordnet opgavebeskrivelse Opgaven er, overordnet set, at afslutte vores påbegyndte malearbejde af alt udendørs træværk på bygningerne på adressen Hyrdedamsvej 53. Det der skal males over er de brune

Læs mere

Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. BORNHOLMS VESTRE HERRED

Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. BORNHOLMS VESTRE HERRED Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. Walter Boysen 1926 NYLARS KIRKE BORNHOLMS VESTRE HERRED Kirken siges allerede 1335 viet til S. Nicolaus 1 9 gennem hvis danske navneform Nilaus der, efter at den virkelige

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI)

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Kirken siges i katolsk tid at have været viet S. Jørgen, men det ældste kildested herfor er præsteindberetningen til Thurah

Læs mere

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east.

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. SKT. JOHANNES KIRKE Oversigt. Kirken ved Boulevarden er opført 1939-41 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. VIBY KIRKE NING HERRED Kongen har sandsynligvis fra gammel tid haft patronatsretten over Viby kirke. 1 Byen var ifølge

Læs mere

GANGSTED KIRKE VOER HERRED

GANGSTED KIRKE VOER HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 1998. - The church seen from the south. GANGSTED KIRKE VOER HERRED Gårde i Gangsted og én i Elbæk nævnes et par gange i 1400rne, 1 og kirken omtales 1524,

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter,

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter, HALD KIRKE ALTERTAVLEN af tre kvinder: Marie Magdalene, den anonyme synderinde, der salvede Jesu fødder samt Maria i Bethania), Sanct Maternus (biskop af Köln) samt Elisabeth af Thüringen. Sidefløjene

Læs mere

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren.

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. 1333 Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. engbjerg kirke vandfuld herred Sognet (»Engæbyærgh«) er tidligst nævnt 1231 i Kong Valdemars Jordebog. 1 O. 1350 blev

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE TYRSTING HERRED Kirken, der nævnes første gang 1476, 1 hørte i middelalderen

Læs mere

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Rødovre Kirke Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Fotos (undtagen arkivfotos): Ida Magdalene Hotvedt Tryk: Litotryk Forsidebillede:

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten.

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten. 1677 Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten. trans kirke vandfuld herred Trans Kirke (»transæ«) er o. 1350 registreret i Ribe

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. 1731 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. Løsning gamle kirke Hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i kongens eje, indtil den

Læs mere

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK 2015 Solbjerg Kirke Klient Morsø Provsti - Aalborg Stift Projekt Nyt tag på tårn 2015 Karby

Læs mere

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982 Südostansicht der Kirche. TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1719) 3 på grund af bygningernes misligholdelse

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund.

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. 1089 Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. fabjerg kirke skodborg herred Kirken er o. 1350 omtalt

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west.

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. MALLING KIRKE NING HERRED På et ukendt tidspunkt er Malling blevet inkorporeret i fællesbordet

Læs mere

Endelig er der blevet tilføjet et våbenhus mod syd. Dette er helt igennem opført af munkesten og fremstår i dag hvidkalket.

Endelig er der blevet tilføjet et våbenhus mod syd. Dette er helt igennem opført af munkesten og fremstår i dag hvidkalket. Tøstrup kirke består af et romansk langskib, bygget af granitkvadre. Denne oprindelige romanske bygning, der formodentlig er fra slutningen af 1100-tallet, er på et tidspunkt i senmiddelalderen, sidst

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE

HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE 644 HILLERØD HILLERØD HOSPITAL KIRKESALE I SLOTSGADE OG I NYHUSE Sogne- og slotspræst, senere biskop Peder Hersleb og amtmand Friedrich von Gram havde stor andel i oprettelsen af det hospital i Hillerød,

Læs mere

KIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE

KIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE KIRKERUP KIRKE Sømme herred Roskilde Domprovsti Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE De indbydes herved til at afgive tilbud på restaureringsarbejde af kalkmalerierne i Kirkerup kirke i

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 18. marts 2009. Kl. 15.00 Mødested: Benløse gl. Skole

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 18. marts 2009. Kl. 15.00 Mødested: Benløse gl. Skole Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 18. marts 2009. Kl. 15.00 Mødested: Benløse gl. Skole Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde til godkendelse

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

Grinderslev kirke. Kirkebygningen

Grinderslev kirke. Kirkebygningen Grinderslev kirke Klostret Grinderslev kloster ved skt. Peders kirke i Salling var et mandskloster af augustinernes orden. Et augustinerkloster blev sædvanligvis oprettet ved store kirker, hvor præstefællesskab

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche.

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED Sognet nævnes første gang ved midten af 1300'rne i håndskriftet Ribe Oldemoders kirkeliste, hvor det er

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east.

HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east. HAMMER KIRKE VRADS HERRED Kirken, der er indviet til Maria Magdalene 1 (jfr. altertavlefigur), er nævnt første gang

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Af Ole Færch I Vokslev kirke og på kirkegården findes 4 gravsten af stor ælde, nemlig 2 sten i sideskibet, en sten i tårnet og en sten på kirkegården ved flagstangen

Læs mere

Fig. 1. Øster Marie. Den gamle kirke og klokketårnet, set fra nordøst. Efter tuschering af Martin Borch 1874. BORNHOLMS ØSTRE HERRED

Fig. 1. Øster Marie. Den gamle kirke og klokketårnet, set fra nordøst. Efter tuschering af Martin Borch 1874. BORNHOLMS ØSTRE HERRED Fig. 1. Øster Marie. Den gamle kirke og klokketårnet, set fra nordøst. Efter tuschering af Martin Borch 1874. ØSTER MARIE KIRKE BORNHOLMS ØSTRE HERRED En gård i sognet omtales 1403 som liggende i»den Hellige

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. 1297 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. vrigsted kirke bjerre herred Historisk indledning. Kronen afhændede 1687 patronatsretten til kancellisekretær

Læs mere

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f:

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f: Brandforsikringsprotokollen for Køge 1801 1810: fol 43, forsikring No.66 Matr. No. 43, Vester Gade Nordre Side Vertshuusholder Hans Jørgen Sonne No. i Taxationsprotokollen 22 1 Bygninger: a. Forhuus 1000

Læs mere

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE E/F SLOTSENGEN S HISTORIE I april 2010 satte DanBolig et projekt byggeri til salg på Slotsherrensvej 203. Det havde været til salg for ca. 10 år siden med blev opgivet på grund af forurening. Men nu skulle

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og Fig. 1. Kirken set fra vest. HW fot. 1998. - Kirche von Westen. S. JOHANNES KIRKE Kirken i byens vestre del er indviet 27. nov. 1955, 1. søndag i advent. Den er tegnet af kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness,

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere