Forventet udvikling kv. Forventet udvikling kv. Faktisk udvikling kv.

Transkript

1 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 4. kvartal 1999 ift. 3. kvartal 1999 og forventet i 1. kvartal 2000 ift. 4. kvartal Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne hjemmemarked Nordjysk Konjunkturbarometer Resultater 4. kvartal kvartal Konkurrenceevne eksportmarkeder Resultat Total Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. De nordjyske virksomheder har stadig en positiv vurdering af en, men lidt mere afdæmpet end tidligere. Den samlede konjunkturindikator for forventningerne til det kommende kvartal er 4, mens virksomhedernes oplevede, faktiske for 4. kvartal 1999 var 8,3. Der er med andre ord stadig positive, faktiske nettotal, men et lidt lavere niveau end hidtil. Særligt bemærkes det, at forventningerne til ordreindgang, konkurrenceevne og salgspriser er klart positive og statistisk signifikante. Selvom der er positive forventninger til salgsprisernes forventes også konkurrenceevnen at udvikle sig positivt. Det kan være en indikator, at konkurrenceevnen ikke alene bestemmes af prisen.

2 2 Forventningerne til en i 4. kvartal blev opfyldt, idet der, som nævnt, var en faktisk den sammensatte indikator 8,3, mens der var forudset en samlet indikator 9. Generelt er der få og små afvigelser mellem faktisk i 4. kvartal og de forventninger, som virksomhederne havde til en i dette kvartal. Med andre ord er der ikke kun overensstemmelse mellem faktisk og forventninger til den sammensatte konjunkturindikator, men også i dennes delkomponenter og i de variable, der ikke indgår i den sammensatte indikator.

3 2. Hovedtendenserne, opdelt hovederhverv og brancher Tabel 2. i 4. kvartal ift. 3. kvartal 1999 og forventet i 1. kvartal 2000 ift. 4. kvartal Nettotal. Opdelt branchegrupper. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne hjemmemarked 3 Konkurrenceevne eksportmarkeder Resultat Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice Total Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Note 2: Gruppen industri omfatter nærings- og nydelsesmidler, jern og metal, elektronik og anden industri, jf. i øvrigt tabel 3.

4 4 Der viser sig en del variation i både forventninger og faktisk mellem hovederhverv. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding har således oplevet store fluktuationer. Forventningerne til 4. kvartals produktion, ordreindgang, salgspriser, konkurrenceevne eksportmarkederne og resultat var positive (nettotal var hhv. 13, 10, 5, 20 og 25), men den faktiske i 4. kvartal lever denne baggrund ikke op til forventningerne. F.eks var nettotal for produktion 16 og for salgspriser 28. I det kommende kvartal forventes ikke desto mindre en positiv i resultatet, primært trukket af en faktisk og forventet positiv i konkurrenceevnen og i ordrerne. Inden for Industrien har man oplevet en faktisk i 4.kvartal, som til fulde er blevet opfyldt, med en i salgspriserne som undtagelse. Forventningerne til det kommende kvartal er positive, især med hensyn til produktion, konkurrenceevne, ordrer og investeringer. Generelt er industriens forventninger mere positive end erhvervslivet i gennemsnit. Bygge- og anlægsvirksomhed er ret pessimistiske med hensyn til udsigterne for det kommende kvartal. Ordreindgang og beskæftigelse viser f.eks. begge nettotal 10 og resultat 20. Forklaringen her knytter sig tilsyneladende ikke til skuffede forventninger, idet der i denne gruppe var meget pessimistiske forventninger til 4. kvartal Den faktiske viste imidlertid et knapt så dystert billede med hensyn til produktion, beskæftigelse og investering. Til trods for at virksomhederne i deres vurderinger bliver bedt om at se bort fra sæsonudsving, kan det ikke udelukkes, at sæsonfaktoren spiller en vis rolle for de negative forventninger til årets første kvartal. Det skal også nævnes, at flere af opgørelserne ikke er statistisk signifikante. Handel og restauration har i perioden haft indfriede forventninger og har stadig høje, positive forventninger til konkurrenceevne og salgspriser. Dette har imidlertid ikke smittet af forventningerne til resultat. I seneste runde havde Transportvirksomhed og kommunikation nedjusteret de tidligere optimistiske vurderinger med henblik en i 4. kvartal. Denne nedjustering ser imidlertid ud til at have været for drastisk, idet mange har oplevet en positiv i 4. kvartal. Ikke desto mindre er der generelt pessimistiske forventninger til 1. kvartal 2000, omend flere af opgørelserne ikke er statistisk signifikante. Det har i de seneste tre runder af Nordjysk Konjunkturbarometer været markant, at Finansvirksomhed og forretningsservice har været præget af både optimisme og fremgang. Eksempelvis var der nettotal for produktion og ordrer i 4. kvartal henholdsvis 27 og 30. Tendensen fortsætter i nogen grad denne gang, idet der er særdeles positive forventninger til en i 1. kvartal 2000 med nettotal for produktion, ordrer og resultat henholdsvis 16, 21 og 26. Den faktiske i 4. kvartal 1999 har generelt vist mindre positiv end forventet.

5 Tabel 3. i 4. kvartal ift. 3. kvartal 1999 og forventet i 1. kvartal 2000 ift. 4. kvartal Nettotal. Branchegruppen industri, opdelt brancher. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne hjemmemarked 5 Konkurrenceevne eksportmarkeder Resultat Nærings- og nydelsesmiddel Jern og metal Elektronik Anden industri Industri samlet Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Ser man nærmere industriens underbrancher er det en i Nærings- og nydelsesmiddelbranchen, der tiltrækker sig størst opmærksomhed. Her var der for to runder siden registreret et skift i forventningerne til meget positive forventninger både med hensyn til en i 3. kvartal og 4. kvartal I hovedsagen er disse forventninger blevet indfriet, og især viser den faktiske i 4. kvartal en meget markant positiv (nettotal for produktion, ordrer og resultat hhv. 43, 54 og 36). Dette er trods af, at salgspriserne ikke udviklede sig gunstigt. Imidlertid forventer man ikke denne markante tendens fortsat. Forventningerne til 4. kvartal er mere afdæmpede. Der er stadig positive forventninger til produktion, ordreindgang, beskæftigelse, konkurrenceevne og investering, men baggrund af den skuffende pris og en forventet mindre gunstig heraf (dog ikke-signifikant tendens), så forventer man ikke positivt nettotal med hensyn til resultat. Jern- og metalindustrien forventer en positiv i ordrer grund af forventet øget konkurrenceevne. I Elektronik var der i sidste runde en markant optimisme med hensyn til produktion, ordreindgang, salgspriser, og (ikke-signifikant) beskæftigelse, resultat og investering.

6 6 Udviklingen har levet op til forventningerne med hensyn til ordrer og investeringer, mens priser og resultat ikke har kunnet modsvare forventningerne. I 1. kvartal 2000 forventer virksomhederne i Elektronik en meget kraftig, positiv. På alle variable er der høje, positive nettotal og nogle variable endog sædeles høje nettotal. Gruppen Anden industri har oplevet svigtende salgspriser og har forventninger til 1. kvartal niveau med alle erhverv samlet.

7 3. Hovedtendenserne, opdelt beskæftigelsesområder. Tabel 4. i 4. kvartal ift. 3. kvartal 1999 og forventet i 1. kvartal 2000 ift. 4. kvartal Nettotal. Opdelt beskæftigelsesområder. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne hjemmemarked 7 Konkurrenceevne eksportmarkeder Resultat Frederikshavn Hjørring Brønderslev Aalborg Mariager Fjord Vesthimmerland Total Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Opdeles geografiske beskæftigelsesområder er der færre signifikante resultater, men der kan dog spores en vis variation. I Frederikshavn følger den faktiske i 4. kvartal stort set forventningerne hertil. Forventningerne til 1. kvartal 2000 ligger tæt gennemsnittet for hele regionen. I Hjørring har virksomhederne oplevet en overraskende positiv i resultat, og da virksomhederne i næste kvartal har store forventninger til salgspriserne, så forventer man også et positivt nettotal for 1. kvartal med hensyn til resultat. De meget positive forventninger til 4. kvartal i Brønderslev (f.eks produktion og beskæftigelse hhv. nettotal 30 og 17) er i store træk blevet indfriet, dog har resultatet skuffet. I næste periode har man store, positive forventninger til prisen.

8 8 I lighed med Brønderslev var virksomheder i Aalborgregionen i sidste runde præget af optimisme, trods af at salgspriserne her tidligere ikke har levet op til forventningerne. Forventningerne er i store træk indfriet, og forventninger til 1. kvartal er niveau med gennemsnittet. Mest optimistisk er virksomhederne i Mariager hvad angår forventninger til produktion, ordreindgang og konkurrenceevne eksportmarkederne. I sidste runde var virksomheder i Vesthimmerland mest pessimistiske, især med hensyn til resultat, hvor der forventedes et nettotal 19. Imidlertid viste den faktiske et nettotal 21, og forventningerne ligger niveau med resten af regionen. 4. Hovedtendenserne, opdelt antal beskæftigede. Tabel 5. i 4. kvartal ift. 3. kvartal 1999 og forventet i 1. kvartal 2000 ift. 4. kvartal Nettotal. Opdelt efter antal ansatte. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne hjemmemarked Konkurrenceevne eksportmarkeder Resultat 5-9 ansatte ansatte ansatte Total Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. I seneste runde var der betydelige forskelle i vurderingerne blandt store og små virksomheder. De store virksomheder forventede i sidste runde en positiv beskæftigelses, mens det i tidligere runder især har været de små virksomheder, der har drevet en. I denne runde ser det ud til, at de store virksomheders forventninger med hensyn til beskæftigelsesen, er blevet indfriet. De store virksomheder har haft en

9 9 positiv i beskæftigelsen i 4.kvartal, ligesom også den faktiske produktion er et højere niveau end hos de andre størrelsesgrupper. Forventningerne til 1.kvartal er højere hos store virksomheder med hensyn til ordreindgang og investeringer. Mønstret fra tidligere runder med hensyn til salgspriser fortsætter tilsyneladende i denne runde: tilsyneladende er det især de store virksomheders salgspriser, der har svigtet, mens der er både positiv og positive forventninger hos de små.

10 10 5. Metode. Nordjysk Konjunkturbarometer Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Typer af spørgsmål Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer, varetages i samarbejde mellem AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S. Udvælgelsen af de deltagende virksomheder er foregået to måder: AF-Nordjylland har i sin udvælgelse lagt vægt at dække så mange arbejdsforhold i Nordjylland som muligt, hvorfor store virksomheder er blevet foretrukket som deltagere i deres panel. Jysk Analyseinstitut har foretaget en stratificeret stikprøve, hvor det er blevet tilstræbt at have en lige fordeling i stikprøven med hensyn til virksomhedsstørrelse. Den fremtidige vedligeholdelse af panelet vil ligeledes blive foretaget følgende to måder. Forekommer der frafald i AF-Nordjyllands udvalg af virksomheder, vil virksomhederne blive søgt erstattet med andre store virksomheder fra den gældende region i Nordjylland. Eventuelle frafald blandt de virksomheder, Jysk Analyseinstitut har kontakt til, vil blive kompenseret for ved en tilfældig udvælgelse af nye deltagere blandt virksomheder med den relevante størrelse i Nordjyllands Amt. Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den gældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. den samlede ordrebeholdning, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne.

11 11 Tidsreferencer Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om finansiering, mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året. Sæson Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korrigering for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Det vil først sigt blive muligt at rense resultaterne for denne utilsigtede sæsonvariation. Udsnit og opregning Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30% af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat brancher samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. Resultater De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Nettotal Beregning af usikkerheden nettotal Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed de beregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke blot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger både af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret spørgsmålet, samt af svarenes fordeling alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I tabellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed 95%, angivet med fed. En redegørelse for, hvorledes beregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.