1. Overordnede tendenser.

Transkript

1 1. Overordnede tendenser. Nordjysk Konjunkturbarometer Resultater 1. kvartal kvartal Tabel 1. i 1. kvartal 2000 ift. 4. kvartal 1999 og forventet i 2. kvartal 2000 ift. 1. kvartal Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne hjemmemarked Konkurrenceevne eksportmarkeder Resultat Total Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Virksomhederne i Nordjylland vurderer en i andet kvartal særdeles positivt. Der var i seneste måling ligeledes en positiv vurdering af konjunkturerne, men et lavere niveau end denne gang. Den samlede konjunkturindikator for forventningerne til indeværende kvartal er 27,8, mens virksomhedernes oplevede, faktiske for første kvartal var et nettotal 4, fuldstændigt svarende til det forventede. Der er således forventninger hos flere virksomheder end tidligere om markant øget aktivitet i det nordjyske erhvervsliv. Især viser forventningerne til produktion, ordrer, og resultat høje, positive og statistisk signifikante nettotal (henholdsvis 35, 29 og 28). Også de andre variable i konjunkturbarometeret viser høje, positive nettotal. Selvom virksomhederne bedes om at se bort for forhold, der skyldes sæsonudsving, så kan det ikke udelukkes, at der er et element af sæsonudsving i de positive forventninger. Ikke desto mindre er nettotallene så markant høje, at det må anses for en rimeligt sikker baggrund at konkludere ud fra. Forventningerne til en i 1.kvartal blev opfyldt, idet der, som nævnt, var en faktisk den sammensatte indikator 4, hvilket var

2 2 præcist hvad der var forudset. Generelt er der få og små afvigelser mellem faktisk i 1.kvartal og de forventninger, som virksomhederne havde til en i dette kvartal. Med andre ord er der ikke kun overensstemmelse mellem faktisk og forventninger til den sammensatte konjunkturindikator, men også i dennes delkomponenter og i de variable, der ikke indgår i den sammensatte indikator.

3 2. Hovedtendenserne, opdelt hovederhverv og brancher Tabel 2. i 1. kvartal 2000 ift. 4. kvartal 1999 og forventet i 2. kvartal 2000 ift. 1. kvartal Nettotal. Opdelt branchegrupper. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne hjemmemarked Konkurrenceevne eksportmarkeder Resultat Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice Total Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Note 2: Gruppen industri omfatter nærings- og nydelsesmidler, jern og metal, elektronik og anden industri, jf. i øvrigt tabel 3. Den faktiske i kvartalet viser en del variation mellem hovederhverv. Således varierer den faktiske i produktionen mellem nettotal 3

4 39 og 17, variationen i beskæftigelsen er fra 30 til 16 og tilsvarende fra 29 til 38 med hensyn til en i resultat. Det er især primærproduktion landbrug, fiskeri, råstofudvinding, der har oplevet en positiv, trods af at seneste målings høje forventninger til salgspriserne (nettotal 24) og konkurrenceevnen eksportmarkederne (nettotal 12) ikke helt blev opfyldt. Omvendt er det især transportvirksomhed, telekommunikation, og bygge- og anlægsvirksomhed, der har haft en mindre gunstig. For sidstnævntes vedkommende kan der være tale om et sæsonelement, og den negative var heller ikke overraskende i forhold til de forventninger, der blev målt ved seneste konjunkturbarometer. Forventninger til ordreindgang og beskæftigelse viste f.eks begge nettotal 10 og resultat 20. Der er da også positive forventninger til sektorens resultat i 2.kvartal. Ligeledes har Transportvirksomhed, telekommunikation særdeles positive forventninger til resultat (nettotal 49), hvilket kan overraske i forhold til, at der er negative forventninger til salgspriserne. Erhvervet har generelt de mindst positive forventninger til 2.kvartal, og et nettotal 38 viser, at der har været en faktisk, negativ i resultat i 1.kvartal. Der er mindre forskel forventningerne, om end det også her er de to ovennævnte sektorer, der skiller sig ud. Igen er det især Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, der er markant med store forventninger til især 2.kvartals produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat (hhv. 63, 53, 39, 60). Disse positive nettotal ligger et niveau omkring det dobbelte af gennemsnittet for nordjyske virksomheder. De resterende sektorer afviger ikke markant fra gennemsnittet af forventningerne, men det bemærkes, at disse generelt ligger et meget højt niveau. Det har i de seneste fire runder af Nordjysk Konjunkturbarometer været markant, at Finansvirksomhed og forretningsservice har været præget af både optimisme og fremgang. Eksempelvis var der forventninger til en i 1.kvartal med nettotal for produktion, ordrer og resultat henholdsvis 16, 21 og 26. Den faktiske i 1.kvartal har generelt indfriet forventningerne. Således var den faktiske i nævnte variable henholdsvis 31, 34 og 32. Forventningerne til 2.kvartal er således også særdeles positive, men ikke mere end erhvervslivet som helhed. 4

5 Tabel 3. i 1. kvartal 2000 ift. 4. kvartal 1999 og forventet i 2. kvartal 2000 ift. 1. kvartal Nettotal. Branchegruppen industri, opdelt brancher. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne hjemmemarked Konkurrenceevne eksportmarkeder Resultat Nærings- og nydelsesmiddel Jern og metal Elektronik Anden industri Industri samlet Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Inden for industriens underbrancher har en i Nærings- og nydelsesmiddelbranchen, tiltrukket sig opmærksomhed de seneste to runder. Forventningerne til 1.kvartal var forholdsvist afdæmpede i lighed med forventningerne til en i 4.kvartal. I hovedsagen er de beskedne forventninger til 4.kvartal og 1.kvartal blevet indfriet, men der er nu fornyet optimisme inden for branchen, idet der er positive nettotal niveau med gennemsnittet for industrien, og pænt over gennemsnittet i forventningerne til beskæftigelse. Jern- og metalindustrien har haft en mindre positiv end forventet stort set alle variable. Eksempelvis forventede man nettotal for 1.kvartals ordreindgang 36, det blev 15. Ikke desto mindre er man optimistisk med hensyn til en i 2.kvartals produktion, konkurrenceevne og resultat. I Elektronik var der både i forrige runde og i sidste runde af konjunkturbarometeret en markant optimisme med hensyn til produktion, ordreindgang, salgspriser, og beskæftigelse, resultat og investering. Udviklingen har levet op til forventningerne med hensyn til produktion og priser, mens en andre variable ikke har kunnet modsvare de meget høje forventninger. I 2.kvartal 2000 forventer virksomhederne i elektronik en mere negativ kortsigts. Især er der negative, eller undergennemsnitlige nettotal, for produktion, ordrer, beskæftigelse og resultat, men til 5

6 6 gengæld høje, positive og statistisk signifikante nettotal forventningerne til en lidt længere sigt, målt ved investeringer, salgspriser og konkurrenceevne. Virksomhederne i gruppen Anden industri har forudset en i 1.kvartal ret præcist. Nettotallene vedrørende den faktiske i 1.kvartal svarer meget nøje til de forventede. Udviklingen i 2. kvartal bedømmes meget positivt især med hensyn til produktion (nettotal 51), ordrer (43) og investeringer (20).

7 3. Hovedtendenserne, opdelt beskæftigelsesområder. Tabel 4. i 1. kvartal 2000 ift. 4. kvartal 1999 og forventet i 2. kvartal 2000 ift. 1. kvartal Nettotal. Opdelt beskæftigelsesområder. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne hjemmemarked Konkurrenceevne eksportmarkeder Resultat Frederikshavn Hjørring Brønderslev Aalborg Mariager Fjord Vesthimmerland Total Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Opdeles beskæftigelsesområder kan der spores en vis variation mellem mest optimistiske og mindst optimistiske område, mens der generelt ikke er større variation for de øvrige. I Frederikshavn lå forventningerne til 1.kvartal meget tæt gennemsnittet for hele regionen. Imidlertid oplevede man en mindre gunstig end prognosticeret (f.eks forventet ordreindgang +11 mod faktisk 11, forventet beskæftigelse +4 mod faktisk 15), og det har da også resulteret i, at regionens virksomheder i denne måling er de mindst optimistiske. På næsten alle variable ligger virksomheder i Frederikshavn under gennemsnittet, og markant under med hensyn til ordrer. I Hjørring har virksomhederne oplevet den forventede positive i resultat, og virksomhedernes forventninger er i hovedsagen blevet opfyldt. I næste kvartal forventer man også et positivt nettotal for især ordrer og 7

8 8 konkurrenceevne. De meget positive forventninger til 1.kvartals beskæftigelse (nettotal 22) og pris (nettotal 27) i Brønderslev er ikke helt blevet indfriet. Til gengæld har ordreindgang og konkurrenceevne udviklet sig positivt, og man har denne baggrund store, positive forventninger til en i 2.kvartal. Det gælder især en i produktion (nettotal 59), ordrer (39), beskæftigelse (36), priser (29) og resultat (47). Virksomhederne i Aalborg er generelt mere pessimistiske end nordjyske virksomheder som helhed. Undtagelsen herfra er investeringerne, hvor et nettotal 12 indikerer større optimisme det punkt end andre regioner. Forventningerne til 2.kvartal andre punkter ligger ganske vist tilsyneladende ikke markant under gennemsnittet, men da der er forholdsvist mange Aalborg-virksomheder i barometeret, så er små afvigelser fra gennemsnittet udtryk for en betydende forskel. Virksomhederne i Mariager var i seneste runde de mest optimistiske i Nordjylland hvad angår forventninger til produktion, ordreindgang og konkurrenceevne eksportmarkederne. Også andre punkter var virksomhederne her forholdsvist positive. Udviklingen har, bortset fra konkurrenceevne eksportmarkederne, til fulde indfriet forventningerne og lidt til. Især har en i ordreindgang overrasket positivt. På denne baggrund er det måske lidt overraskende, at der hos virksomhederne er en behersket optimisme. I forrige runde var virksomheder i Vesthimmerland mest pessimistiske med hensyn til 4.kvartal, mens forventningerne til 1.kvartal lå niveau med resten af regionen. Udviklingen har svaret nøje til forventningerne, og virksomhederne er i denne måling generelt meget positive, især med hensyn til ordrer (nettotal 42), beskæftigelse (29) og resultat (35).

9 4. Hovedtendenserne, opdelt antal beskæftigede. Tabel 5. i 1. kvartal 2000 ift. 4. kvartal 1999 og forventet i 2. kvartal 2000 ift. 1. kvartal Nettotal. Opdelt efter antal ansatte. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne hjemmemarked Konkurrenceevne eksportmarkeder Resultat 5-9 ansatte ansatte ansatte Total Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Mens det i de første runder af konjunkturbarometeret især var de små virksomheder, der har drevet en, så ser det ud til, at det nu er de store virksomheder, der har den mest gunstige bedømmelse af deres egen. De store virksomheder har haft en bedre i produktion, beskæftigelsen, ordreindgang og investeringer i 1.kvartal. Mønstret fra tidligere runder med hensyn til salgspriser fortsætter i denne runde: tilsyneladende er det især de store virksomheders salgspriser, der har svigtet, mens der er både positiv og positive forventninger hos de små. Trods dette har de store virksomheder højere forventninger til resultatet i 2.kvartal, hvilket kan hænge sammen med forventningen om en positiv i konkurrenceevnen. På andre parametre er der ikke forskelle af betydning. 9

10 10 5. Metode. Nordjysk Konjunkturbarometer Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer, varetages i samarbejde mellem AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S. Udvælgelsen af de deltagende virksomheder er foregået to måder: AF-Nordjylland har i sin udvælgelse lagt vægt at dække så mange arbejdsforhold i Nordjylland som muligt, hvorfor store virksomheder er blevet foretrukket som deltagere i deres panel. Jysk Analyseinstitut har foretaget en stratificeret stikprøve, hvor det er blevet tilstræbt at have en lige fordeling i stikprøven med hensyn til virksomhedsstørrelse. Den fremtidige vedligeholdelse af panelet vil ligeledes blive foretaget følgende to måder. Forekommer der frafald i AF-Nordjyllands udvalg af virksomheder, vil virksomhederne blive søgt erstattet med andre store virksomheder fra den gældende region i Nordjylland. Eventuelle frafald blandt de virksomheder, Jysk Analyseinstitut har kontakt til, vil blive kompenseret for ved en tilfældig udvælgelse af nye deltagere blandt virksomheder med den relevante størrelse i Nordjyllands Amt. Typer af spørgsmål Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den gældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. den samlede ordrebeholdning, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne.

11 11 Tidsreferencer Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om finansiering, mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året. Sæson Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korrigering for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Det vil først sigt blive muligt at rense resultaterne for denne utilsigtede sæsonvariation. Udsnit og opregning Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30% af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat brancher samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. Resultater De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Nettotal Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Beregning af usikkerheden nettotal Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed de beregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke blot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger både af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret spørgsmålet, samt af svarenes fordeling alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I tabellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed 95%, angivet med fed. En redegørelse for, hvorledes beregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.