Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Transkript

1 Nordjysk Konjunkturbarometer Resultater 3. kvartal kvartal Overordnede tendenser. Tabel 1. i 3. kvartal 2006 ift. 2. kvartal 2006 og forventet i 4. kvartal 2006 ift. 3. kvartal Nettotal a. Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større, og den andel, der svarer mindre; begge dele De nordjyske virksomheder kan endnu engang se tilbage på et kvartal, der er forløbet meget positivt. Nettotallene for alle indikatorer er signifikant positive på et ganske højt niveau. Således er også den sammensatte konjunkturindikator, der er et gennemsnit af nettotallene for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat, signifikant positiv. Med en værdi for den sammensatte konjunkturindikator for den faktiske på 35,3 er der tale om den højeste faktiske værdi for 3. kvartaler i barometerets historie. I forhold til de forventninger virksomheder fremlagde for 3. kvartal ved seneste måling er der tale om lutter positive overraskelser. For 4. kvartal ser en også positiv ud. Den sammensatte konjunkturindikator for den forventede er således på 19,9. Dette dækker over ganske ens forventninger til de fire dele af den sammensatte konjunkturindikator.

2 2. Hovedtendenserne, opdelt på hovederhverv og brancher. Tabel 2. i 3. kvartal 2006 ift. 2. kvartal 2006 og forventet i 4. kvartal 2006 ift. 3. kvartal Nettotal a. Opdelt på hovederhverv. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding b Industri c Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større, og den andel, der svarer mindre; begge dele b Spørgsmålene om ordreindgang stilles ikke i denne branche. c Gruppen industri omfatter Nærings- og nydelsesmidler, Jern og metal, Elektronik og Anden industri, jf. i øvrigt tabel 3.

3 I forhold til 2. kvartal 2006 har en i 3. kvartal 2006 været uændret for hovederhvervet Landbrug og råstofudvinding. Dette stemmer overens med de forventninger virksomhederne rapporterede ved seneste måling. For 4. kvartal 2006 forventer virksomhederne indenfor Landbrug og råstofudvinding ligeledes en uændret. Alle nettotallene er dog negative men altså ikke signifikant forskellige fra nul. For virksomhederne indenfor Industrien har 3. kvartal budt på en positiv for alle indikatorer. Niveaumæssigt ligger nettotallene for produktion, ordreindgang og beskæftigelse pænt over de forventninger virksomhederne rapporterede ved seneste måling. For 4. kvartal 2006 forventes der ligeledes en positiv, med signifikante nettotal for alle indikatorer. Bygge- og anlægsvirksomhed har i 3. kvartal haft fremgang i en. Lutter signifikant positive nettotal for alle faktiske indikatorer og på et niveau pænt over forventningerne fremført ved seneste måling. Udviklingen for 4. kvartal forventes at blive positiv for beskæftigelse og salgspriser, mens der forventes en uændret for produktion, ordreindgang og resultat. For hovederhvervet Handel og restauration har en for 3. kvartal også resulteret i ene signifikant positive nettotal. Her er der i lighed med bygge- og anlægsvirksomhed også tale om et niveau pænt over seneste målings forventninger. For 4. kvartal ser virksomhederne indenfor dette hovederhverv meget lyst på en. Signifikant positive nettotal over hele linien på et meget højt niveau. Udviklingen for Transportvirksomhed og telekommunikation har også resulteret i lutter positive nettotal. Her er forventningerne til 4. kvartal til gengæld lidt mere blandede. Der forventes fremgang for produktion, ordreindgang og salgspriser, medens en for beskæftigelsen og resultatet forventes at blive uændret. For Finansvirksomhed og forretningsservice har en i 3. kvartal været meget positiv, hvor specielt en i de fire komponenter i den sammensatte indikator ligger pænt over gennemsnittet for samtlige nordjyske virksomheder. Forventninger til 4. kvartal placerer ligeledes virksomhederne i dette hovederhverv som de mest optimistiske. Alle hovederhverv har følt deres produktion i 3. kvartal hæmmet af mangel på arbejdskraft. For 4. kvartal forventes mangel på arbejdskraft ligeledes at blive en hæmmende faktor.

4 Tabel 3. i 3. kvartal 2006 ift. 2. kvartal 2006 og forventet i 4. kvartal 2006 ift. 3. kvartal Nettotal a. Hovederhvervet industri, opdelt på brancher. Nærings- og nydelsesmiddel Jern og metal Elektronik Anden industri Industri samlet a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større, og den andel, der svarer mindre; begge dele I lighed med mange af de tidligere kvartaler har der også i 3. kvartal 2006 været en del uensartethed i en indenfor industrien. Forventningerne til en for 4. kvartal 2006 er også noget uens indenfor industriens brancher. For branchen Nærings- og nydelsesmiddel har 3. kvartal budt på fremgang indenfor produktion og beskæftigelse, mens en indenfor ordreindgang, resultat og salgspriser har været uændret i forhold til 2. kvartal Forventningerne til 4. kvartal peger på en uændret for samtlige indikatorer, og dermed er denne branche den mindst optimistiske indenfor industrien. For Jern og metal har en i 3. kvartal resulteret i signifikant positive nettotal for alle indikatorer. Her er det især værd at bemærke den positive faktiske indenfor ordreindgangen, hvor virksomhederne ved seneste måling forventede en uændret for ordreindgangen. Forventninger til 4. kvartal peger på fremgang. Der er signifikant positive indikatorer over hele linien. Blandt alle brancherne indenfor industrien har Elektronik uden sammenligning oplevet den mest positive for 3. kvartal. Lutter signifikant positive nettotal på et ekstremt højt niveau. Virksomhederne indenfor denne branche ser ligeledes meget positivt på 4. kvartal 2006, dog forventes en for ordreindgangen at blive uændret. Anden industri har i 3. kvartal haft en signifikant positiv for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og salgspriser. Kun for resultater er der ikke tale om et signifikant nettotal. For 4. kvartal forventer man også en fremgang for alle indikatorer.

5 3. Hovedtendenserne, opdelt på beskæftigelsesområder. Tabel 4. i 3. kvartal 2006 ift. 2. kvartal 2006 og forventet i 4. kvartal 2006 ift. 3. kvartal Nettotal a. Opdelt på beskæftigelsesområder. Frederikshavn Hjørring Brønderslev Aalborg Mariager Fjord Vesthimmerland Thy og Mors b Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større, og den andel, der svarer mindre; begge dele b Den del af den kommende region, der ikke hidtil er indgået i barometeret. For virksomhederne i Frederikshavn manifesterer en i 3. kvartal sig i form af signifikant positive nettotal. Niveauet ligger dog lidt under det nordjyske gennemsnit, hvor specielt en for beskæftigelsen (nettotal 21) ligger under nettotallet for samtlige virksomheder (35). I forhold til de forventninger virksomhederne meldte ud ved seneste måling er der dog tale om en endog særdeles positiv. For 4. kvartal forventer virksomhederne i Frederikshavn fremgang for produktion, beskæftigelse, resultat og salg, mens en for ordreindgangen forventes at blive uændret. Virksomhederne i Hjørring området har uden sammenligning oplevet den mest positive for 3. kvartal. Signifikant positive nettotal for alle indikatorer. Specielt de fire indikatorer, der udgør den sammensatte konjunkturindikator, ligger på et meget højt niveau og klart over, hvad virksomhederne forventede ved seneste

6 måling. Hjørring virksomhederne forventer dog ikke helt samme fremgang for 4. kvartal. Eksempelvis forventes der en uændret beskæftigelse og heller ikke en for salgspriserne forventes at ændre sig. Udviklingen i 3. kvartal for virksomhederne i Brønderslev området resulterer også i ene signifikant positive nettotal. Til gengæld forventer man ikke helt samme positive for 4. kvartal. Udviklingen for såvel produktion, ordreindgang og beskæftigelse forventes at blive uændret. Som følge heraf er den forventede sammensatte konjunkturindikator for virksomhederne i Brønderslev området blandt de laveste. I Aalborg området har virksomhederne oplevet et 3. kvartal der meget minder om den gennemsnitlige i Nordjylland. For forventningerne til 4. kvartal ligger virksomhederne i Aalborg området generelt over det nordjyske gennemsnit. Specielt ligger niveauet for produktion, ordreindgang og beskæftigelse noget over det nordjyske gennemsnit. For virksomhederne i Mariager Fjord har en i 3. kvartal for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og salg budt på fremgang. Kun en for resultatet er uændret i forhold til 2. kvartal. Forventningerne til 4. kvartal er lidt blandede. Der forventes fremgang indenfor produktion, resultat og salgspriser, medens en for ordreindgang og beskæftigelse forventes at blive uændret. Niveauet ligger dog klart under det nordjyske gennemsnit, og således er den forventede sammensatte konjunkturindikator på størrelse med den for Brønderslev. I Vesthimmerland har virksomhederne oplevet fremgang for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og salg. Der er dog tale om nettotal noget under det nordjyske gennemsnit, og således er den faktiske sammensatte konjunkturindikator den laveste blandt alle beskæftigelsesområderne. For 4. kvartal forventer virksomhederne i Vesthimmerland fremgang indenfor produktion, ordreindgang, resultat og salgspriser, medens en for beskæftigelsen forventes at blive uændret. For Det nye regionsområde er alle nettotal vedrørende den faktiske signifikant positive. Derimod forventer virksomhederne i dette område en uændret i 4. kvartal omkring produktion, ordreindgang og beskæftigelse. Der forventes fremgang for en for resultat og salgspriser.

7 4. Hovedtendenserne, opdelt på antal beskæftigede. Tabel 5. i 3. kvartal 2006 ift. 2. kvartal 2006 og forventet i 4. kvartal 2006 ift. 3. kvartal Nettotal a. Opdelt efter antal ansatte. 5-9 ansatte ansatte ansatte Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større, og den andel, der svarer mindre; begge dele Udviklingen for 3. kvartal 2006 har været rimelig ensartet for de tre størrelsesgrupper. Forventningerne for 4. kvartal er ligeledes homogene over størrelsesgrupperne. For de små virksomheder (5-9 ansatte) har der i 3. kvartal 2006 været en ganske positiv. Således er nettotallene for samtlige indikatorer vedrørende den faktiske signifikant positive. Niveaumæssigt ligger de små virksomheder dog lidt under den gennemsnitlige, hvor specielt nettotallet for beskæftigelsen (18) er markant under det gennemsnitlige nettotal for beskæftigelsen (35). For 4. kvartal er billedet det samme. Signifikante positive nettotal, hvor beskæftigelsen igen halter efter den gennemsnitlige nordjyske virksomhed. For de mellemstore virksomheder (10-99 ansatte) gælder der, at såvel den faktiske som den forventede ligner det nordjyske gennemsnit. Lutter signifikant positive nettotal både for den faktiske vedrørende 3. kvartal og for den forventede for 4. kvartal. De store virksomheder (100+ ansatte) har også oplevet et meget positivt 3. kvartal, og forventningerne til 4. kvartal manifesterer sig ligeledes i form af ene signifikant positive nettotal. Her ligger nettotallene for produktion, ordreindgang og beskæftigelse et stykke over den gennemsnitlige nordjyske.

8 5. Metode. Nordjysk Konjunkturbarometer Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Typer af spørgsmål Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig på et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer, har indtil 3. kvartal 2001 været varetaget af AF-Nordjylland og Jysk Analyse A/S i fællesskab. Fra og med 3. kvartal 2001 er ansvaret for dataindsamling og vedligehold af panel overgået til Jysk Analyse A/S. I forbindelse med denne omlægning er der sket en vis udskiftning af paneldeltagerne, idet en række af de virksomheder, som AF hidtil har haft kontakten til, har valgt at sige fra. Den fremtidige panelsammensætning vil blive tilstræbt i størst mulig grad at udgøre en statistisk repræsentativ stikprøve af nordjysk virksomheder. Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare på de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den pågældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. styrken af efterspørgslen på eksportmarkedet, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne. Tidsreferencer Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om innovation, mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året. Sæson Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korektion for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Vi har derfor valgt at supplere med en sæsonkorrigeret indikator for den faktiske.

9 Udsnit og opregning Resultater Nettotal Beregning af usikkerheden på nettotal Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i den kommende region Nordjylland inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30 % af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning på brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat på brancher på samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning på brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed på de beregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke blot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger både af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret på spørgsmålet, samt af svarenes fordeling på alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I tabellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed på 95 %, angivet med fed grøn for positive og rød for negative nettotal. En redegørelse for, hvorledes beregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.