Faktisk udvikling kv. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Transkript

1 Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer Resultater 1. kvartal kvartal Overordnede tendenser. Tabel 1. i 1. kvartal 2001 ift. 4. kvartal 2000 og forventet i 2. kvartal 2001 ift. 1. kvartal Nettotal a. Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan De signifikant positive forventninger blandt de nordjyske virksomheder fortsætter i det kommende kvartal. På trods af en faktisk 1 i den sammensatte konjunkturindikator, i forhold til den forventede 7, har de nordjyske virksomheder stadig signifikant positive forventninger til det kommende kvartal, om end niveauet er lavere end for et år siden. Dermed forsætter den, der er konstateret i de seneste målinger. Dette udtrykkes i en samlet konjunkturindikator 23. De positive forventninger er signifikante og høje, også alle konjunkturindikatorens delelementer. For de enkelte variable i den samlede indikator (produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat) har den faktiske ikke helt levet op til forventningerne. Specielt resultatet skuffer negativt med et forventet signifikant nettotal 7 hvor det faktiske blev 2, dog ikke signifikant mindre end 0. Bland de øvrige har investeringerne overrasket positivt, mens salgspriser og konkurrenceevnen et stor set har levet op til forventningerne.

2 2 2. Hovedtendenserne, opdelt hovederhverv og brancher. Tabel 2. i 1. kvartal 2001 ift. 4. kvartal 2000 og forventet i 2. kvartal 2001 ift. 1. kvartal Nettotal a. Opdelt branchegrupper. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding b 18 6,, Industri c Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan b Spørgsmålene om ordreindgang stilles ikke i denne branche. c Gruppen industri omfatter nærings- og nydelsesmidler, jern og metal, elektronik og anden industri, jf. i øvrigt tabel 3.

3 3 For både den faktiske og forventede er der også denne gang en del variation mellem hovederhvervene. Forventningerne til den sammensatte indikator (ikke vist) varierer således fra nettotal 2 (Transportvirksomhed og telekommunikation) til nettotal 35 (Bygge- og anlægsvirksomhed), mens de faktiske svinger fra nettotal 21 (Bygge- og anlægsvirksomhed) til 28 (Finansvirksomhed og forretningsservice). Indenfor Landbrug, fiskeri og råstof forventes der status quo, med undtagelse af de negative forventninger til investeringerne. For de faktiske nettotal gælder det at især beskæftigelse og resultat har overrasket, dog i hver sin retning, endvidere bemærkes det at salgspriserne har udviklet sig særdeles positivt. For Bygge- og anlægsvirksomhed tegner det velkendte sæsonmønster sig igen. De faktiske tal har udviklet sig meget ugunstigt med adskillige signifikant negative nettotal. Sammenholdt med hvad der var forventet er der også her tale om en negativ. Til gengæld er forventningerne helt i top for alle de 4 nettotal, der udgør den samlede konjunkturindikator. Den generelt positive tendens for og forventninger for virksomheder i Industrien svarer i store træk til gennemsnittet for alle virksomheder. For Handel og restauration er de forventede tal overvejende positive og de faktiske tal lever i store træk også op til hvad der var forventet i seneste kvartal. Tallene viser at der ikke forventes beskæftigelsesfremgang trods høje forventninger til produktion og ordrer. Transportvirksomhed og telekommunikation har oplevet et forholdsvist turbulent 1. kvartal med en signifikant negativ faktisk i ordreindgang og konkurrenceevne erne og en signifikant positiv i investeringer, salgspriser og konkurrenceevne et. Heller ikke den forventede peger i én retning, med signifikant negative forventninger til produktionen, flade forventninger til ordreindgang og konkurrenceevne et mens der er signifikant positive forventninger til de øvrige variable. I lighed med virksomhederne i Handel og restauration følges produktion og beskæftigelse ikke ad, her er der imidlertid tale om forventet beskæftigelsesfremgang, trods negative forventninger til produktionen. De seneste målinger har vist en meget positiv for Finansvirksomhed og forretningsservice. Denne tendens forsætter, den forventede en for branchen viser signifikant positive nettotal over hele linien. Sammenholdes de signifikant positive faktiske tal med de rapporterede forventede tal fra seneste måling ses det dog, at de faktiske tal denne gang ikke helt kan leve op til forventningerne fra forrige måling.

4 4 Tabel 3. i 1. kvartal 2001 ift. 4. kvartal 2000 og forventet i 2. kvartal 2001 ift. 1. kvartal Nettotal a. Branchegruppen industri, opdelt brancher. Nærings- og nydelsesmiddel Jern og metal Elektronik Anden industri Industri samlet a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan Variationen indenfor de enkelte underbrancher i industrien synes denne gang en smule mindre end sædvanlig. Specielt forventningerne udviser et ret homogent mønster over de enkelte underbrancher. Skal man fremhæve enkelte tal ses det, at for Nærings- og nydelsesmiddelbranchen er forventningerne til salgspriserne og konkurrenceevnen erne over gennemsnittet. For de faktiske tal er der i stor grad tale om negative overraskelser. For Jern- og metalindustrien er der i alt overvejende grad tale om signifikant positive nettotal, både hvad angår forventningerne til det kommende kvartal og også i den faktiske. Indenfor Elektronikindustrien er der også overvejende positive forventninger. Med undtagelse af beskæftigelse, resultat og konkurrenceevne erne er der signifikant positive forventninger til alle variable. Dette kan skyldes den faktiske, der har overrasket i positiv retning. Anden industri har oplevet en temmelig dårlig faktisk, der ikke var forudsagt i forrige kvartal. Derimod ses der relativt positivt det kommende kvartal, hvor resultat og konkurrenceevne et er over gennemsnittet og også i nogen grad ordreindgangen.

5 5 3. Hovedtendenserne, opdelt beskæftigelsesområder. Tabel 4. i 1. kvartal 2001 ift. 4. kvartal 2000 og forventet i 2. kvartal 2001 ift. 1. kvartal Nettotal a. Opdelt beskæftigelsesområder. Frederikshavn Hjørring Brønderslev Aalborg Mariager Fjord Vesthimmerland Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan Der er en vis variation indenfor de 6 beskæftigelsesområder, hvor specielt Brønderslev skiller sig markant ud med forventninger over gennemsnittet. For Frederikshavn er der tale om signifikant positive forventninger med undtagelse af beskæftigelse og investeringer. Sammenholder man de forventede værdier fra Frederikshavn med det øvrige Nordjylland er det dog klart, at denne region ligger under gennemsnittet af det øvrige Nordjylland. Den faktiske i Frederikshavn har overrasket positivt for ordreindgang, investeringer, salgspriser og konkurrenceevne, mens produktion, beskæftigelse og resultat ikke har kunnet leve op til forventningerne. I Hjørring afspejler de forventede værdier den gennemsnitlige holdning i hele Nordjylland, hvis man ser bort fra salgspriserne. Betragtes den faktiske, har Hjørring oplevet en positiv faktisk

6 6 med værdier over det forventede med undtagelse af konkurrenceevnen. For Brønderslev har der i nogen grad været tale om en skuffende i forhold til de forventninger, der rapporteredes i seneste måling. Specielt ordreindgang og resultat har skuffet end dog særdeles meget. Til gengæld er Brønderslev nu klart den region i Nordjylland, der har de mest positive forventninger til det kommende kvartal. I tidligere målinger har der ligeledes været store variationer i virksomhedernes vurderinger i denne region. Det kan indikere, at en i Brønderslev regionen eventuelt er mere sæsonpræget end de øvrige regioner i Nordjylland For Aalborg er der tale om signifikant positive forventninger, der ligger over gennemsnittet for Nordjylland. Dette er også tilfældet, dog ikke i helt så udpræget grad, for den faktiske Mariager Fjord områdets forventninger svinger relativt meget. Regionen har de højeste forventninger til ordreindgangen, men de laveste forventninger til resultat og salgspriser. Vesthimmerland har oplevet en negativ faktisk, mens forventningerne til det kommende kvartal overordnet er positive. Ser man målingerne over tid, tegner der ser her, lige som i Brønderslev, tilsyneladende et vist sæsonpræget.

7 7 4. Hovedtendenserne, opdelt antal beskæftigede. Tabel 5. i 1. kvartal 2001 ift. 4. kvartal 2000 og forventet i 2. kvartal 2001 ift. 1. kvartal Nettotal a. Opdelt efter antal ansatte. 5-9 ansatte ansatte ansatte Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes tilsvarende måde. Fremhævede tal er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan Hvor der i de seneste målinger har været en tendens til at én størrelsesgruppe af virksomheder har kunnet identificeres som de drivende kræfter er billedet i 2. kvartal 2001 væsentligt mere uklart. De store virksomheders forventninger ligger denne gang markant under gennemsnittet med hensyn til produktion, ordreindgang og resultat. Derimod er både de faktiske og forventede værdier for investeringerne over gennemsnittet for de store virksomheder. Dette er et mønster, der efterhånden har vist sig stabilt over tiden.

8 8 5. Metode. Nordjysk Konjunkturbarometer Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Typer af spørgsmål Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer, har indtil 4. kvartal 200 været varetaget af AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S i fællesskab. Fra og med 1. kvartal 2001 er ansvaret for dataindsamling og vedligehold af panel overgået til Jysk Analyseinstitut A/S. I forbindelse med denne omlægning er der sket en vis udskiftning af paneldeltagerne, idet en række af de virksomheder, som AF hidtil har haft kontakten til, har valgt at sige fra. Den fremtidige panelsammensætning vil blive tilstræbt i størst mulig grad at udgøre en statistisk repræsentativ stikprøve af nordjysk virksomheder. Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den gældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. den samlede ordrebeholdning, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne. Tidsreferencer Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om finansiering, mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året.

9 9 Sæson Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korrigering for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Det vil først sigt blive muligt at rense resultaterne for denne utilsigtede sæsonvariation. Udsnit og opregning Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30% af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat brancher samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. Resultater De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Nettotal Beregning af usikkerheden nettotal Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed de beregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke blot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger både af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret spørgsmålet, samt af svarenes fordeling alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I tabellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed 95%, angivet med fed. En redegørelse for, hvorledes beregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.