Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Transkript

1 Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer Resultater 3. kvartal kvartal Overordnede tendenser. Tabel 1. i 3. kvartal 2003 ift. 2. kvartal 2003 og forventet i 4. kvartal 2003 ift. 3. kvartal Nettotal a. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Den faktiske i beskæftigelsen blev uændret i 3. kvartal (nettotal -1), hvor de nordjyske virksomheder havde forventet en signifikant positiv. For produktion, ordreindgang og resultat er der tale om faktiske værdier, der ligger under niveauet af de forventninger virksomhederne meldte ud ved forrige måling. Udviklingen for de fire øvrige variable, investeringer, salgspriser og konkurrenceevne på hjemme- og eksportmarkedet har ikke kunnet leve op til de forventninger virksomhederne rapporterede ved sidste måling. Især den negative i salgspriserne og den uændrede i konkurrenceevnen på eksportmarkedet skuffede. For 4. kvartal forventer virksomhederne i Nordjylland signifikant fremgang for produktion, ordreindgang, resultat og konkurrenceevne på hjemmemarkedet. Derimod forventes der tilbagegang i beskæftigelsen, en der dog også optræder i forventningerne til 4. kvartal de to foregående år. Investeringer og salgspriser forventes også at udvise en negativ mens konkurrenceevnen på eksportmarkedet forventes at være uændret. Den sammensatte konjunkturindikator, der dækker over et gennemsnit af nettotallene for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat blev for 3. kvartal 7,7. Ved forrige måling forventede virksomhederne en i den sammensatte konjunkturindikator på 16,4. Forskellen mellem forventet og faktisk er jævnt fordelt hen over de fire elementer i den sammensatte konjunkturindikator. Den sammensatte konjunkturindikator forventes for 4. kvartal at blive på 7,4, hvilket er på niveau med de foregående 4. kvartaler.

2 2. Hovedtendenserne, opdelt på hovederhverv og brancher. Tabel 2. i 3. kvartal 2003 ift. 2. kvartal 2003 og forventet i 4. kvartal 2003 ift. 3. kvartal Nettotal a. Opdelt på hovederhverv. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser 2 på hjemmemarked på eksportmarked Landbrug, fiskeri og råstofudvinding b Industri c Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. b Spørgsmålene om ordreindgang stilles ikke i denne branche. c Gruppen industri omfatter Nærings- og nydelsesmidler, Jern og metal, Elektronik og Anden industri, jf. i øvrigt tabel 3.

3 3 For Landbrug og råstof skuffede den faktiske specielt vedrørende produktion og beskæftigelse (nettotal 26 og 37), men også for konkurrenceevnen på hjemmemarkedet har der været tale om en faktisk under det forventede. Den faktiske i resultatet blev som forventet negativ. Derimod overraskede en i salgspriser positivt. Ved seneste måling forventede virksomhederne i dette hovederhverv en signifikant negativ (nettotal -29) mens den faktiske i 3. kvartal blev uændret (nettotal 13). Forventningerne til resultatet for det næste kvartal er meget positive og også for en i konkurrenceevnen forventes der en beskeden fremgang. For de øvrige variable forventes der en uændret. For Industri ligger samtlige faktiske værdier under det niveau virksomhederne forventede ved forrige måling. Dette dækker dog over, at der for produktion, ordreindgang, resultat, investering og salgspriser på hjemmemarkedet er tale om signifikant positive værdier. Derimod er der for beskæftigelsen tale om en uændret faktisk hvor virksomhederne forventede en signifikant positiv. Signifikante negative værdier for den faktiske i salgspriser og konkurrenceevne på eksportmarkedet skuffer også. For det kommende kvartal forventer virksomhederne i industrien fremgang for produktion, ordreindgang, resultat og konkurrenceevne på hjemmemarkedet. Beskæftigelsen forventes at blive uændret. Bygge- og anlæg rapporterer faktiske værdier for 3. kvartal, der ligger under hvad virksomhederne forventede, med undtagelse af investeringer. Specielt produktion og ordreindgang, hvor der var forventet en signifikant positiv (nettotal 19 og 14), endte uændret (nettotal 6 og 12). Den negative i salgspriserne overraskede også virksomhederne. Hovederhvervet ser meget pessimistisk på det kommende kvartal. Forventninger for alle variable ligger under gennemsnittet for de nordjyske virksomheder. Bortset fra forventningerne til resultat og konkurrenceevne på hjemmemarkedet er der tale om signifikant negative forventninger, på et ganske lavt niveau. Dette betyder at forventningerne til den sammensatte indikator bliver på 20, hvilket dog ikke er unormalt for et 4. kvartal for dette hovederhverv. For hovederhvervet Handel og restauration overrasker værdierne for investeringer og konkurrenceevne på eksportmarkedet positivt. For de øvrige variable er der tale om faktiske værdier, der ikke lever op til forventningerne. Det skal dog bemærkes at den faktiske i produktion, ordreindgang og resultat var signifikant positiv men altså ikke helt på niveau med det forventede. Forventningerne for Handel og restauration til det kommende kvartal er blandt de mest positive. Kun for en i beskæftigelse og salgspriser forventer virksomhederne en uændret. For de øvrige variable forventes der en signifikant fremgang. Den faktiske for Transportvirksomhed og telekommunikation har generelt overrasket positivt. For produktion, beskæftigelse og resultat forventede virksomhederne i dette hovederhverv en signifikant negativ, hvor de faktiske tal viser en uændret. Udviklingen i investeringerne forventedes at blive uændret men den faktiske blev signifikant positiv. Kun for ordreindgang, salgspriser og konkurrenceevne på hjemmemarkedet var de faktiske værdier signifikant negative, hvilket dog for en i ordreindgang var forventet. For det kommende kvartal forventer hovederhvervet dog ikke helt at kunne holde den positive. Specielt forventningerne til en i beskæftigelse og investeringer er meget negative. Finansieringsvirksomhed og forretningsservice har næsten fået opfyldt de ret positive forventninger, som hovederhvervet meldte ud ved sidste måling. Den faktiske i produktion, ordreindgang, resultat og konkurrenceevne på hjemme- og eksportmarkedet levede op de signifikant positive forventninger og finansieringsvirksomhed og forretningsservice er således placeret blandt de hovederhverv i Nordjylland, der har haft den mest positive. Derimod skuffer den faktiske i beskæftigelse og investeringer. For 4. kvartal forventer virksomhederne i finansieringsvirksomhed og forretningsservice en positiv i produktion, ordreindgang, resultat og konkurrenceevne på hjemmemarkedet. Udviklingen i salgspriserne forventes derimod at blive signifikant negativ. For alle hovederhverv gælder der, at der har ikke været tale om begrænsninger i produktionen som følge af mangel på arbejdskraft. Ved seneste måling havde

4 4 Bygge- og anlægsvirksomhed ellers udtrykt en vis bekymring omkring begrænsninger af denne type. Om det er den skuffende faktiske for dette hovederhverv der er årsag til at bekymringerne blev gjort til skamme kan materialet ikke kaste lys over. Heller ikke for det kommende 4. kvartal forventer virksomhederne at opleve produktionsbegrænsninger i form af mangel på arbejdskraft.

5 Tabel 3. i 3. kvartal 2003 ift. 2. kvartal 2003 og forventet i 4. kvartal 2003 ift. 3. kvartal Nettotal a. Hovederhvervet industri, opdelt på brancher. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser 5 på hjemmemarked på eksportmarked Nærings- og nydelsesmiddel Jern og metal Elektronik Anden industri Industri samlet a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Opdelingen af industri viser også denne gang en vis forskel mellem de enkelte brancher. For Nærings- og nydelsesmiddelbranchen har den faktiske i 3. kvartal været ganske positiv. Der er signifikant positive værdier for produktion, ordreindgang, beskæftigelse, resultat, og investeringer. Specielt for beskæftigelse og investeringer er der tale om overraskelser i opadgående retning (nettotal 17 og 18), idet virksomhederne i denne branche ved forrige måling for begge forventede en uændret. Kun konkurrenceevnen på hjemmemarkedet skuffer. Til gengæld forventer branchen ikke helt at kunne holde de flotte takter i det kommende kvartal. Udviklingen i konkurrenceevnen på eksportmarkedet forventes at blive negativ og kun ordreindgang og konkurrenceevnen på hjemmemarkedet forventes at udvise en signifikant positiv. For de øvrige variable forventes der en uændret. For Jern og metal har den faktiske været knap så gunstig som for nærings- og nydelsesmiddelbranchen. Der har godt nok været tale om en positiv i produktion og ordreindgang, men både den uændrede i beskæftigelse, resultat og investeringer, samt den negative i salgspriser og konkurrenceevne på hjemme- og eksportmarkedet er skuffende i forhold til de forventninger virksomhederne havde ved seneste måling. Forventningerne til det kommende kvartal peger på en uændret, bortset fra ordreindgang, hvor der forventes en positiv. De meget høje forventninger virksomhederne indenfor Elektronik rapporterede ved sidste måling for produktion, ordreindgang og resultat er slet ikke blevet opfyldt. For konkurrenceevnen på eksportmarkedet er der også tale om en skuffende faktisk. Det har dog ikke fået virksomhederne i denne branche til at miste modet. For det kommende kvartal forventer man en meget positiv for ordreindgang og konkurrenceevne på hjemme- og eks-

6 6 portmarkedet, mens man for de øvrige variable forventer en uændret. Indenfor Anden industri har den signifikant positive faktiske for investeringer og konkurrenceevne på eksportmarkedet overrasket positivt. Til gengæld skuffer de faktiske værdier for ordreindgang og beskæftigelse. For det kommende kvartal bør de meget positive forventninger til produktionen nævnes, hvor branchen som den eneste forventer en signifikant positiv. Udviklingen i ordreindgang og i konkurrenceevne på hjemme- og eksportmarkedet forventes også at blive positiv. Derimod forventer virksomhederne i denne branche dårligere salgspriser i 4. kvartal.

7 7 3. Hovedtendenserne, opdelt på beskæftigelsesområder. Tabel 4. i 3. kvartal 2003 ift. 2. kvartal 2003 og forventet i 4. kvartal 2003 ift. 3. kvartal Nettotal a. Opdelt på beskæftigelsesområder. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Frederikshavn Hjørring Brønderslev Aalborg Mariager Fjord Vesthimmerland Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Overordnet har virksomhederne i Frederikshavn i 3. kvartal oplevet en faktisk der ikke kan leve op til de forventninger virksomhederne fremlagde ved forrige måling. Bortset fra en i produktion og ordreindgang, der var signifikant positiv, er der for de øvrige variable tale om forventninger om en positiv, der blev uændret eller negativ, eller forventninger om en uændret, som blev negativ. For det næste kvartal forventer virksomhederne i Frederikshavn en signifikant negativ indenfor beskæftigelse, salgspriser og konkurrenceevne på eksportmarkedet. For virksomhederne i Hjørring har den faktiske været blandt de mest positive af alle nordjyske beskæftigelsesområder. Specielt indenfor en i produktion, ordreindgang og salgspriser placerer Hjørring sig som de bedste. For det kommende kvartal har virksomhederne i dette område også nogle af de mest positive forventninger. Trods en meget positiv faktisk har virksomhederne i Brønderslev området ikke helt kunne leve op til de positive forventninger, som de fremlagde ved forrige måling. Specielt for konkurrenceevnen på eksportmarkedet er

8 8 der tale om en meget skuffende. Heller ikke for produktion, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne på hjemmemarkedet har den faktiske kunnet leve op til forventningerne. Til gengæld overrasker en i resultat særdeles positivt. Forventningerne til det næste kvartal er relativt positive. Især forventningerne om signifikant fremgang for investeringer og salg, er virksomhederne i Brønderslev ene om. Nettotallet for den forventede i beskæftigelsen er også det højeste for alle områder, om end der ikke er tale om et signifikant positivt nettotal. I Aalborg har den faktiske heller ikke kunne leve op til den forventede. Til trods for signifikante positive nettotal for produktion, ordreindgang, resultat og konkurrenceevne på hjemmemarkedet er niveauet ikke helt på højde med det forventede. Derudover skuffer en i beskæftigelse, investeringer og salgspriser. For næste kvartal forventer Aalborg virksomhederne et fald i beskæftigelsen og også salgspriserne forventes at udvikle sig negativt. Til gengæld har virksomhederne i Aalborg området meget positive forventninger til en i produktion, ordreindgang og resultat. Det betyder, at virksomhederne i dette område har den højest forventede værdi for den sammensatte konjunkturindikator på 11 for 4. kvartal. Virksomhederne i Mariager Fjord området har haft den klart dårligste faktiske i 3. kvartal for så vidt angår de fire elementer i den sammensatte konjunkturindikator. En sammensat konjunkturindikator på 11 dækker over at alle elementerne heri er under hvad virksomhederne forventede ved seneste måling. Specielt skuffer en indenfor beskæftigelsen, hvor Mariager Fjord virksomhederne er de eneste med signifikant tilbagegang. Til gengæld har virksomhederne i dette område haft den mest positive i 3. kvartal for investeringer og konkurrenceevne på hjemme- og eksportmarkedet. Virksomhederne har således ikke mistet modet. Man forventer signifikant fremgang for både produktion, ordreindgang og konkurrenceevne på hjemmemarkedet, hvor værdierne for de to sidstnævnte er de højeste i Nordjylland. For virksomhederne i Vesthimmerland har 3. kvartal ikke ændret meget. Ses der bort fra en signifikant positiv i resultatet er der tale om nettotal, der ikke er signifikant forskellige fra nul. For det kommende kvartal forventer virksomhederne en uændret når der ses bort fra salgspriserne, hvor man forventer et fald.

9 9 4. Hovedtendenserne, opdelt på antal beskæftigede. Tabel 5. i 3. kvartal 2003 ift. 2. kvartal 2003 og forventet i 4. kvartal 2003 ift. 3. kvartal Nettotal a. Opdelt efter antal ansatte. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked 5-9 ansatte ansatte ansatte Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. For de forskellige størrelsesgrupper tegner der sig denne gang et relativt klart billede. Omkring den faktiske har de små virksomheder (5-9 ansatte) klaret sig bedst. Dette er udtrykt ved en signifikant positiv i alle fire komponenter af den sammensatte indikator og også signifikant positive nettotal for de øvrige variable på nær konkurrenceevnen på eksportmarkedet. For næste kvartal forventer de små virksomheder en uændret for alle variable med undtagelse af resultat og konkurrenceevne på hjemmemarkedet. For de mellemstore virksomheder (10-99 ansatte) har den faktiske været lidt dårligere end for de små. Virksomhederne i denne størrelsesgruppe forventer for 4. kvartal tilbagegang i beskæftigelsen og salgspriserne. Udviklingen i investeringerne forventes at blive uændret, mens der er forventninger om signifikant fremgang for de øvrige variable. De store virksomheder (100+ ansatte) har haft den dårligste faktiske, med en signifikant tilbagegang i beskæftigelse, salgspriser og konkurrenceevne på eksportmarkedet. For det kommende kvartal forventer virksomhederne her en stadig negativ i beskæftigelsen, sammen med en negativ i investeringer, salgspriser og konkurrenceevne på eksportmarkedet

10 10 5. Metode. Nordjysk Konjunkturbarometer Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Typer af spørgsmål Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig på et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer, har indtil 4. kvartal 2001 været varetaget af AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S i fællesskab. Fra og med 4. kvartal 2001 er ansvaret for dataindsamling og vedligehold af panel overgået til Jysk Analyseinstitut A/S. I forbindelse med denne omlægning er der sket en vis udskiftning af paneldeltagerne, idet en række af de virksomheder, som AF hidtil har haft kontakten til, har valgt at sige fra. Den fremtidige panelsammensætning vil blive tilstræbt i størst mulig grad at udgøre en statistisk repræsentativ stikprøve af nordjysk virksomheder. Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare på de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den pågældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. styrken af efterspørgslen på eksportmarkedet, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne. Tidsreferencer Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om innovation, mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året.

11 11 Sæson Udsnit og opregning Resultater Nettotal Beregning af usikkerheden på nettotal Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korektion for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Vi har derfor valgt at supplere med en sæsonkorrigeret indikator for den faktiske. Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30% af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning på brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat på brancher på samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning på brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed på de beregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke blot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger både af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret på spørgsmålet, samt af svarenes fordeling på alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I tabellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed på 95%, angivet med fed grøn for positive og rød for negative nettotal. En redegørelse for, hvorledes beregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.