Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv. Forventet udvikling kv. Faktisk udvikling kv.

Transkript

1 Nordjysk Konjunkturarometer Virksomhedsindikatorer Resultater 1. kvartal kvartal Overordnede tendenser. Tael 1. i 1. kvartal 2004 ift. 4. kvartal 2003 og forventet i 2. kvartal 2004 ift. 1. kvartal Nettotal a. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion eregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, egge dele vejet for virksomhedernes andel af eskæftigede. De øvrige nettotal eregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Der er ikke spurgt om disse indikatorer i denne runde. Den faktiske i konjunkturarometerets indikatorer har i 1. kvartal vist en signifikant positiv med positive, høje nettotal. Alle indikatorer, undtaget salgspriserne, ligger over det niveau virksomhederne forventede ved seneste måling. Beskæftigelsen har været positiv i 1. kvartal i forhold til 4. kvartal. Her er der også tale om en positiv overraskelse i forhold til virksomhedernes forventninger, som gik på faldende eskæftigelse. Generelt er der store afvigelser på faktisk og den i seneste måling rapporterede forventede. For det kommende kvartal er der igen tale om signifikant, positive forventninger. Beskæftigelsesforventningerne og forventningerne til priserne har de laveste, men stadig positive nettotal. Den faktiske sammensatte konjunkturindikator, der er et gennemsnit af nettotallene for produktion, ordreindgang, eskæftigelse og resultat, lev for 1. kvartal 18,5. Den forventede sammensatte konjunkturindikator for 1. kvartal, der rapporteredes ved seneste måling var 4,4. Forskellen er jævnt fordelt hen over de fire komponenter i den sammensatte konjunkturindikator. For 2. kvartal forventer virksomhederne, at den sammensatte konjunkturindikator liver 23,6. Umiddelart synes dette et højt nettotal, men 2. kvartal er traditionelt karakteriseret af fremgang i forventningerne.

2 2. Hovedtendenserne, opdelt på hovederhverv og rancher. Tael 2. i 1. kvartal 2004 ift. 4. kvartal 2003 og forventet i 2. kvartal 2004 ift. 1. kvartal Nettotal a. Opdelt på hovederhverv. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Landrug, fiskeri og råstofudvinding c Industri d Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion eregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, egge dele vejet for virksomhedernes andel af eskæftigede. De øvrige nettotal eregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Der er ikke spurgt om disse indikatorer i denne runde. c Spørgsmålene om ordreindgang stilles ikke i denne ranche. d Gruppen industri omfatter Nærings- og nydelsesmidler, Jern og metal, Elektronik og Anden industri, jf. i øvrigt tael 3.

3 I 1. kvartal 2004 har den faktiske for Landrug og råstof været uændret i forhold til 4. kvartal Sammenholdt med de forventninger for 4. kvartal, der lev rapporteret ved sidste måling er der tale om en ret skuffende for resultat, mens eskæftigelsen har overrasket positivt. For det kommende kvartal forventer Landrug og råstof en meget positiv for produktion (nettotal 31). Industrien har generelt oplevet en særdeles positiv faktisk. Man ser i industrien også ganske lyst på det kommende kvartal. For produktion, ordreindgang, resultat, priser og eskæftigelse er der tale om signifikante positive nettotal for de forventede værdier. Bygge- og anlæg har i 1. kvartal oplevet en uændret. Sammenholdt med de forventede værdier virksomhederne havde ved seneste måling, er det dog værd at emærke, at de faktiske værdier for produktion, ordrer og resultat overrasker positivt. For det kommende kvartal ventes der en særdeles positiv, især for eskæftigelsen (nettotal 31). Udviklingen i de fem variale forventes alle at live over gennemsnittet for regionen. Virksomhederne inden for Handel og restauration har haft en ganske positiv i 1. kvartal. Forventningerne til det kommende er ligeledes meget positive, især hvad angår forventninger til produktion og ordrer, som er de højeste landt sektorerne, med nettotal på henholdsvis 42 og 41. I Transportvirksomhed og telekommunikation har den faktiske været særdeles positiv, idet sidste målings forventede nettotal til produktion, ordrer, eskæftigelse på henholdsvis -29, -23 og -38 faktisk lev 46, 44 og 4 (sidstnævnte ikkesignifikant). De to førstnævnte nettotal er tilmed de højeste i Nordjylland. Tilsvarende er nettotallet for den faktiske i salgspriserne det højeste, hvilket dog svarede til forventningerne. For det kommende kvartal er forventningsilledet positivt og stort set svarende til gennemsnittet af nordjyske virksomheder, dog er forventningerne til resultat ganske højt. Inden for Finansieringsvirksomhed og forretningsservice har virksomhederne kun i nogen grad levet op til forventningerne. Nettotallene for produktion og resultat ligger lidt over sektorens egne forventninger, mens ordrer og priser har skuffet. Forventningerne til 2. kvartal er generelt ikke så optimistiske som de andre sektorers virksomheder. For alle hovederhverv gælder, at der ikke i udpræget omfang har været tale om egrænsninger i produktionen som følge af mangel på arejdskraft. Bygge- og anlægsvirksomhed er den ranche, hvor der er flest virksomheder, der svarer, at mangel på arejdskraft har hæmmet deres produktion. Her er der tale om 4 % af virksomhederne. Når virksomheder, der udtrykker, at de har været hæmmet i produktionen som følge af mangel på arejdskraft, liver spurgt til, hvilken type arejdskraft, det er de mangler, er der ingen type, der optræder mere end to gange. For det kommende kvartal er illedet nogenlunde dette samme. For dette kvartal er det ygge- og anlægsvirksomhed samt finansvirksomhed og forretningsservice, der oftest svarer, at deres produktion har været hæmmet som følge af mangel på arejdskraft. Igen er procentsatserne ganske små, henholdsvis 5 % og 7 %.

4 Tael 3. i 1. kvartal 2004 ift. 4. kvartal 2003 og forventet i 2. kvartal 2004 ift. 1. kvartal Nettotal a. Hovederhvervet industri, opdelt på rancher. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Nærings- og nydelsesmiddel Jern og metal Elektronik Anden industri Industri samlet a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion eregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, egge dele vejet for virksomhedernes andel af eskæftigede. De øvrige nettotal eregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Der er ikke spurgt om disse indikatorer i denne runde. Den sædvanlige variation indenfor industrien er denne gang stort set forsvundet. Det overordnede indtryk af en positiv faktisk og en positiv forventet genfindes også indenfor rancherne. For Nærings- og nydelsesmiddelranchen har en indenfor produktion, ordreindgang, resultat og salgspriser været positiv. For produktion og ordreindgang er der dog tale om nettotal, der er under gennemsnittet af virksomhederne indenfor industrien, men stadig edre end forventet ved sidste måling. Til gengæld ligger en for åde resultat og salgspriser over gennemsnittet. Beskæftigelsen faldt i 1. kvartal og dette er ranchen ene om at have oplevet. For det kommende kvartal ser man ganske lyst på en indenfor produktion, ordreindgang, resultat og salgspriser. Branchen forventer for det kommende kvartal som den eneste et fald i eskæftigelsen. Virksomhederne indenfor Jern og metal har haft en positiv i 1. kvartal Samtlige nettotal med undtagelse af salgspriser ligger over de forventninger, virksomhederne rapporterede ved seneste måling. Udviklingen for det kommende kvartal forventes at live positiv, med lutter signifikante positive nettotal. For Elektronik har der været tale om en meget positiv for 1. kvartal. De fire komponenter der udgør den sammensatte indikator (produktion, ordreindgang, eskæftigelse og resultat) har alle haft en særdeles positiv, der for alle fires vedkommende er væsentlig edre end forventet ved seneste måling. For det kommende kvartal forventes en at fortsætte på det meget positive spor. Dog forventer ranchen en uændret for eskæftigelsen. Denne vurdering er dog afhængig af implementeringen af fratrædel-

5 serne på en enkelt stor nordjysk elektronikvirksomhed. Anden industri har også haft en positiv for 1. kvartal. Kun for resultat og salgspriser er der tale om uændret. Begge ligger noget under gennemsnittet for industrien som helhed. For denne ranche ser virksomhederne også ganske lyst på det kommende kvartal.

6 3. Hovedtendenserne, opdelt på eskæftigelsesområder. Tael 4. i 1. kvartal 2004 ift. 4. kvartal 2003 og forventet i 2. kvartal 2004 ift. 1. kvartal Nettotal a. Opdelt på eskæftigelsesområder. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Frederikshavn Hjørring Brønderslev Aalorg Mariager Fjord Vesthimmerland Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion eregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, egge dele vejet for virksomhedernes andel af eskæftigede. De øvrige nettotal eregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Der er ikke spurgt om disse indikatorer i denne runde. I Frederikshavn har virksomhederne i 1. kvartal oplevet en meget positiv. Med undtagelse af salgspriserne har en været positiv og statistisk signifikant. Især er det værd at notere sig den positive for eskæftigelsen, hvor Frederikshavn som et af kun tre områder har oplevet en signifikant fremgang (nettotal 24). Det er også værd at notere sig, at dette er sket på aggrund af signifikant negative forventninger til en i eskæftigelsen rapporteret ved seneste måling (nettotal -11). Det kommende kvartal forventes også at live ganske positivt. Lutter signifikante positive nettotal med ordreindgang og resultat under gennemsnittet af de nordjyske virksomheder og eskæftigelse over gennemsnittet. I Hjørring er eskæftigelsen ligeledes steget i 1. kvartal, hvor man havde forventet en uændret. Nettotallene for produktion, ordreindgang og resultat har også udviklet

7 sig positivt for virksomhederne i Hjørring området mens salgspriserne er uændrede. Virksomhederne i Hjørring området ser meget lyst på det kommende kvartal, hvor der er tale om nettotal over det nordjyske gennemsnit. For virksomhederne i Brønderslev området har 1. kvartal 2004 udt på en uændret for produktion, ordreindgang, eskæftigelse og resultat. Dermed ligger virksomhederne i Brønderslev området under det nordjyske gennemsnit med hensyn til den faktiske for de fire komponenter i den sammensatte indikator. Til gengæld ser virksomhederne noget lysere på det kommende kvartal, hvor man forventer en signifikant positiv for produktion, ordreindgang, eskæftigelse og salgspriser. Virksomhederne i Aalorg området har også overordnet set haft en positiv om end ikke helt på niveau med den gennemsnitlige nordjyske virksomhed. Kun eskæftigelsen har ikke udviklet sig signifikant positivt, og virksomhederne i Aalorg området har da også haft den dårligste indenfor eskæftigelsen landt alle områder. Virksomhederne melder om positive forventninger til det kommende kvartal, hvor forventningerne til eskæftigelsen dog er under gennemsnittet. I Mariager Fjord området har man oplevet en meget positiv indenfor produktion og ordreindgang, hvilket dog til dels var forventet. Til gengæld er en for resultat og salgspriser under det forventede, hvor specielt sidstnævnte skuffer meget. Forventningerne til det kommende kvartal er for virksomhederne i Mariager Fjord meget positive. For Vesthimmerland har der også været tale om et meget positivt 1. kvartal. Specielt har en for produktion, ordreindgang og resultat været positiv og væsentlig edre end forventet. Virksomhederne i dette område ser klart mest positivt på det kommende kvartal af alle nordjyske virksomheder.

8 4. Hovedtendenserne, opdelt på antal eskæftigede. Tael 5. i 1. kvartal 2004 ift. 4. kvartal 2003 og forventet i 2. kvartal 2004 ift. 1. kvartal Nettotal a. Opdelt efter antal ansatte. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked 5-9 ansatte ansatte ansatte Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion eregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, egge dele vejet for virksomhedernes andel af eskæftigede. De øvrige nettotal eregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Der er ikke spurgt om disse indikatorer i denne runde. Det overordnede mønster med en meget positiv i første kvartal og ligeledes positive forventninger til det kommende kvartal varierer ikke indenfor de enkelte størrelsesgrupper. De små virksomheder (5-9 ansatte) har med undtagelse af resultatet haft en meget positiv i første kvartal. For produktion, ordreindgang og resultat er der tale om en faktisk, der er forløet væsentlig mere positivt end virksomhederne forventede ved seneste måling. For det kommende kvartal forventer de små virksomheder en fortsat positiv, på niveau med gennemsnittet af samtlige nordjyske virksomheder. For de mellemstore virksomheder (10-99 ansatte) er alle nettotal for den faktiske positive og statistisk signifikante. Her er det værd at notere, at produktion og i særdeleshed eskæftigelse overrasker meget positivt i forhold til de forventninger virksomhederne meldte ud ved sidste måling. Her forventede de mellemstore virksomheder nettotal på 3 (ikke signifikant) og 8 (signifikant negativt) for henholdsvis produktion og eskæftigelse. De faktiske værdier for 2. kvartal lev 17 og 9. De mellemstore virksomheder ser meget positivt på det kommende kvartal, hvor de har forventninger over gennemsnittet. De store virksomheder har oplevet et meget positivt 1. kvartal. Udviklingen for produktion, ordreindgang, resultat og salgspriser ligger alle over gennemsnittet. Virksomhederne i denne størrelsesgruppe har som de eneste ikke haft en fremgang indenfor eskæftigelsen. For det næste kvartal er forventningerne

9 noget under gennemsnittet, hvor det kun er en for produktion og resultat, der forventes at live edre. For ordreindgang, eskæftigelse og salgspriser forventes der en uændret.

10 5. Metode. Nordjysk Konjunkturarometer Etalering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Typer af spørgsmål Nordjysk Konjunkturarometer er etaleret af Arejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarejde med Aalorg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalorg Universitet. Konjunkturarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt illede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige rancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og aserer sig på et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer åde de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturarometre for industri og ygge- og anlægsvirksomhed, som udarejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale egrænsning et mere omfattende illede af erhvervsen. Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturarometer, har indtil 4. kvartal 2001 været varetaget af AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S i fællesska. Fra og med 4. kvartal 2001 er ansvaret for dataindsamling og vedligehold af panel overgået til Jysk Analyseinstitut A/S. I forindelse med denne omlægning er der sket en vis udskiftning af paneldeltagerne, idet en række af de virksomheder, som AF hidtil har haft kontakten til, har valgt at sige fra. Den fremtidige panelsammensætning vil live tilstræt i størst mulig grad at udgøre en statistisk repræsentativ stikprøve af nordjysk virksomheder. Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare på de stillede spørgsmål uden dyeregående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den pågældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den etragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører åde det faktiske forlø i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål edes virksomhedsledelsen edømme en økonomisk størrelse, f. eks. styrken af efterspørgslen på eksportmarkedet, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskaelse i Nordjysk Konjunkturarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens edømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at elyse virksomhedens opfattelse af aggrunden for afvigelserne. Tidsreferencer Nordjysk Konjunkturarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet. Udviklingen og forventningerne elyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om innovation, mv. Visse økonomiske størrelser elyses i forhold til et estemt tidspunkt, f. eks. ultimo året. Sæson Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se ort fra normale sæsonestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indeærer, at korektion for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Vi har derfor valgt at supplere med en sæsonkorrigeret indikator for den faktiske.

11 Udsnit og opregning Resultater Nettotal Beregning af usikkerheden på nettotal Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 rancher. De repræsenterer ca. 30 % af den samlede eskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning på rancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat på rancher på samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede eskæftigelse. Det etyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene eregnes vejet for sammensætning på rancher, men åde uvejet og vejet for antal eskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i asolutte størrelser. Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre enævnes nettotal. Det kan således eregnes uvejet eller vejet for antal eskæftigede. Til rug for konjunkturedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed på de eregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke lot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger åde af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret på spørgsmålet, samt af svarenes fordeling på alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I taellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed på 95 %, angivet med fed grøn for positive og rød for negative nettotal. En redegørelse for, hvorledes eregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalorg Universitet.