Faktisk kv kv kv.

Transkript

1 1 Nordjysk Konjunkturbarometer Resultater kvartal Overordnede tendenser. Tabel 1. i 3. kvartal ift. 2. kvartal 1998 og forventet i 4. kvartal 1998 ift. 3. kvartal Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne på hjemmemarked Konkurrenceevne på eksportmarkeder Resultat Total Note: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet virksomhederne andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Tabel 1 peger på en vis opbremsning af konjunkturerne i 4. kvartal 98 i forhold til 3. kvartal, men opbremsningen er ikke dramatisk. Der er tale om en neddæmpning af den forventede produktion i 4. kvartal kombineret med et lille negativt nettotal for beskæftigelsen. Investeringerne og ordreindgangen udvikler sig fra relativt store positive nettotal til svagt negative. Et billede, der kan pege på, at en vending i de nordjyske konjunkturer er umiddelbart forestående, men næppe allerede indtruffet. De følgende tabeller 2-4 giver denne overordnede, opdelt på en række kriterier.

2 2 2. Hovedtendenserne, opdelt på hovederhverv og brancher Tabel 2. i 3. kvartal ift. 2. kvartal 1998 og forventet i 4. kvartal 1998 ift. 3. kvartal Nettotal. Opdelt på branchegrupper. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne på hjemmemarked Konkurrenceevne på eksportmarkeder Resultat Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice Total

3 3 Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Note 2: Gruppen industri omfatter nærings- og nydelsesmidler, jern og metal, elektronik og anden industri, jf. i øvrigt tabel 3. Bedømt udfra tendensen i bygge- og anlægsbranchen, der traditionelt er det erhverv, der er mest konjunkturfølsomt, viser tabel 2, at der er en opbremsning undervejs i den nordjyske økonomi. Denne tendens indeholder også et mindre element af sæsonafmatning, skønt virksomhederne ved udspørgningen bliver bedt om at se bort fra sædvanlige sæsonudsving. Med undtagelse af landbrug, fiskeri og råstofudvinding kan denne opbremsning dog ikke genfindes i de øvrige branchegrupper. Her er det overordnede indtryk, at der forventes en stabil med en tendens til svag opbremsning. For industrien som helhed er der tale om en stabilisering eller let opbremsning. Det registreres i såvel produktion som ordreindgang. Hvad angår industribeskæftigelsen er forventningerne skiftet fra at være overvejende positive til at være overvejende negative. Denne tendens går igen i investeringerne. Den overvejende begrundelse i form af forventede produktionsbegrænsninger i 4. kvartal er ikke uventet manglende efterspørgsel. Såvel handel og restauration som transport og kommunikation er præget af en vigende tendens. Mens førstnævnte angiver faldende efterspørgsel som tungest vejende årsag er nogle virksomheder indenfor kommunikation og transport også hæmmede af for lille produktionskapacitet. Endelig er finansieringsvirksomhed og forretningsservice præget af optimisme med en fortsat overvægt af forventninger om stigende produktion og ordreindgang, om end det ikke forventes at give anledning til mange nye investeringer.

4 4 Tabel 3. i 3. kvartal ift. 2. kvartal 1998 og forventet i 4. kvartal 1998 ift. 3. kvartal Nettotal. Branchegruppen industri, opdelt på brancher. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne på hjemmemarked Konkurrenceevne på eksportmarkeder Resultat Nærings- og nydelsesmiddel Jern og metal Elektronik Anden industri Industri samlet Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Industrien forventer som nævnt en vis opbremsning som helhed, men det fremgår af tabel 3, at denne hovedtendens er forskellig for de enkelte brancher. Mens nærings- og nydelsesmiddelindustri rapporterer om fortsat fremgang, er der tale om en svag afdæmpning eller stabilisering, om man vil, i såvel jern- og metal og den noget mindre elektronikindustri. Anden industri, der udgør ca. 1/3 af hele den nordjyske industri, har en relativt stabil, hvilket igen kan dække over meget forskellige tendenser i de enkelte delbrancher. Det er værd at fremhæve, at samtlige fire industribrancher forventer at kunne holde eller forbedre deres konkurrenceevne på såvel hjemmemarked som eksportmarkeder, og den afgørende begrænsning for yderligere vækst for de ca. 50 % af industrivirksomhederne, der forudser sådanne begrænsninger, er svigtende efterspørgsel. Mangel på arbejdskraft er i sammenligning meget beskeden som produktionsbegrænsning.

5 5 3. Hovedtendenserne, opdelt på beskæftigelsesområder. Tabel 4. i 3. kvartal ift. 2. kvartal 1998 og forventet i 4. kvartal 1998 ift. 3. kvartal Nettotal. Opdelt på beskæftigelsesområder. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne på hjemmemarked Konkurrenceevne på eksportmarkeder Resultat Frederikshavn Hjørring Brønderslev Aalborg Mariager Fjord Vesthimmerland Total Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Tabel 4 viser hovedtendenserne, brudt ned på den geografiske opdeling i beskæftigelsesområder, som man arbejder med i AF-Nordjylland. Der ses at være væsentlige regionale forskelle i konjunkturen og bedømmelsen. I Frederikshavn har virksomhederne klaret sig som gennemsnittet af regionens virksomheder og har også nogenlunde de samme forventninger til

6 6 næste kvartals. Dog adskiller de sig markant med hensyn til forventningerne til 4.kvartals resultat. Hvor den faktiske i 3.kvartal var positiv for flere end gennemsnittet af virksomhederne, så er der klart flere virksomheder i Frederikshavn, som forventer dårligere resultat. Der er også mange virksomheder i området, som forventer vigende salgspriser. Virksomhederne peger også på, at manglende finansieringsmuligheder har været en produktionsbegrænsning i 3. kvartal og forventes også at være det i 4.kvartal. Virksomhederne i Hjørring har klaret sig godt trods lavere salgspriser i 3.kvartal. Der er f.eks flest virksomheder af alle i regionen, der har haft en positiv i konkurrenceevnen på hjemmemarkedet. Der er også færrest virksomheder som har angivet at være begrænset i deres produktion. Forventningerne til en i 4. kvartal er mere som gennemsnittet af virksomhederne. I Brønderslev er der forholdsvist mange virksomheder, der har haft en negativ i 3.kvartal med hensyn til produktion og ordreindgang. Der er også en forventning om, at dette vil fortsætte i 4.kvartal. I lighed med virksomhederne i Frederikshavn er der en kraftig nedjustering af forventningerne til salgspriserne, og der er også en overhyppighed af virksomheder, der forventer produktionsbegrænsninger. Imidlertid er der ikke de samme negative tegn i de andre parametre. Virksomhederne i Aalborgområdet ligger højere end den resterende del af regionen med hensyn til produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat, specielt hvad angår forventningerne hertil i 4.kvartal. I Mariager er der imidlertid mange virksomheder der både har relativt dårligere konstateret i 3.kvartal og også mere pessimistiske forventninger til 4.kvartal med hensyn til produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat. I højere grad end den resterende del af Nordjylland peger virksomhederne her på, at faldende efterspørgsel vil være en produktionsbegrænsning i 4.kvartal. Også i Vesthimmerland finder man mange virksomheder, som har pessimistiske forventninger med hensyn til ordreindgang og beskæftigelse. Dette kan hænge sammen med, at mange af dette områdes virksomheder har oplevet en dårligere i salgspriserne end forventet. På spørgsmål om, hvilke produktionsbegrænsninger virksomhederne har oplevet svarer flere end gennemsnittet for Nordjylland, at der har været begrænsninger, og relativt mange specificerer disse begrænsninger som faldende efterspørgsel og for lille produktionskapacitet.

7 7 4. Hovedtendenserne, opdelt på antal beskæftigede. Tabel 5. i 3. kvartal ift. 2. kvartal 1998 og forventet i 4. kvartal 1998 ift. 3. kvartal Nettotal. Opdelt efter antal ansatte. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne på hjemmemarked Konkurrenceevne på eksportmarkeder Resultat 5-9 ansatte ansatte ansatte Total Note 1: Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Tabel 5 viser konjunkturen for virksomhederne, opdelt efter størrelse, målt ved antal ansatte. Der ses en tendens til, at det især er de små virksomheder, der har klaret sig godt i 3.kvartal. Det gælder især med hensyn til ordreindgang, men også produktion, salgspriser og resultat. De store virksomheder angiver oftere end de små, at de har oplevet faldende efterspørgsel. Med hensyn til forventninger til 4.kvartal er der en markant tilkendegivelse hos de store virksomheder om, at man forventer faldende salgspriser.

8 8 5. Metode. Nordjysk Konjunkturbarometer Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig på et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Da kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer varetages i samarbejde mellem AF- Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S, er udvælgelsen af de deltagende virksomheder foregået på en af følgende to måder. AF-Nordjylland har i sin udvælgelse lagt vægt på at dække så mange arbejdsforhold i Nordjylland som muligt, hvorfor store virksomheder er blevet foretrukket som deltagere i deres panel. Jysk Analyseinstitut har foretaget en stratificeret stikprøve, hvor det er blevet tilstræbt at have en lige fordeling i stikprøven med hensyn til virksomhedsstørrelse. Den fremtidige vedligeholdelse af panelet vil ligeledes blive foretaget på følgende to måder. Forekommer der frafald i AF- Nordjyllands udvalg af virksomheder, vil virksomhederne blive søgt erstattet med andre store virksomheder fra den pågældende region i Nordjylland. Eventuelle frafald blandt de virksomheder, Jysk Analyseinstitut har kontakt til, vil blive kompenseret for ved en tilfældig udvælgelse af nye deltagere blandt virksomheder med den relevante størrelse i Nordjyllands Amt. Typer af spørgsmål Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare på de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den pågældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. den samlede ordrebeholdning, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse.

9 9 Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne. (Denne del af afrapporteringen kan af naturlige grunde først ske fra anden spørgerunde i 1. kvartal 1999.) Tidsreferencer Sæson Udsnit og opregning Resultater Nettotal Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet i januar, april og oktober, men særlige forhold gør sig gældende ved juli kvartal, som nødvendiggør dataindsamling ultimo juni måned. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om finansiering, mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året. Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korrigering for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Det vil først på sigt blive muligt at rense resultaterne for denne utilsigtede sæsonvariation. Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30% af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning på brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat på brancher på samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning på brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede.

10 10