Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Transkript

1 Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer Resultater 2. kvartal kvartal Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal 2002 ift. 1. kvartal 2002 og forventet i 3. kvartal 2002 ift. 2. kvartal Nettotal a. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. For 2. kvartal 2002 blev den faktiske i den sammensatte konjunkturindikator på 22, mens den forventede for 3. kvartal 2002 er 17. Der er således tale om en fortsættelse af den positive, der har været rapporteret af de nordjyske virksomheder gennem de seneste målinger. Det kendte sæsonmønster gentages i denne måling, således at den faktiske værdi igen er den højst målte indenfor de seneste 4 kvartaler og i øvrigt helt på linie med resultaterne for den faktiske for et år siden. Det er dog værd at bemærke, at den faktiske værdi denne gang er væsentligt under hvad virksomhederne forventede ved den sidste måling, reelt er der tale om den største afvigelse mellem forventet og faktisk i barometerets levetid. Man skal imidlertid huske på, at værdien for den forventede rapporteret ved den seneste måling var den højeste værdi rapporteret i barometerets historie, og det derfor alt andet lige ville være overraskende med en faktisk, der fuldt ud levede op til det forventede. Med hensyn til den forventede for det kommende kvartal ligger virksomhederne også her på niveau med målingerne for et år siden, hvilket vil sige en signifikant positiv forventning til det kommende kvartal. For de enkelte delelementer i den sammensatte konjunkturindikator kan det bemærkes, at det især er produktion, ordreindgang og beskæftigelse, der skuffer i forhold til det forventede. Derimod har den faktiske i resultat (nettotal 30) ikke i samme grad ligget under den forventede

2 2 (forventet nettotal seneste måling 35). Det eneste værdi hvor den faktiske har oversteget, hvad der blev forventet ved sidste måling findes ved investeringerne (nettotal 9, forventet nettotal seneste måling 8). De positive forventninger til det kommende kvartal er ligeledes bredt funderet. Således rapporteres der om positive forventninger til det kommende kvartal blandt alle otte variable, heraf er tre af de fire delelementer i den sammensatte konjunkturindikator (produktion, ordreindgang og resultat) på et ganske højt niveau.

3 3 2. Hovedtendenserne, opdelt på hovederhverv og brancher. Tabel 2. i 2. kvartal 2002 ift. 1. kvartal 2002 og forventet i 3. kvartal 2002 ift. 2. kvartal Nettotal a. Opdelt på hovederhverv. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Landbrug, fiskeri og råstofudvinding b 41-13,, Industri c Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation Finansvirksomhed, forretningsservice Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. b Spørgsmålene om ordreindgang stilles ikke i denne branche. c Gruppen industri omfatter Nærings- og nydelsesmidler, Jern og metal, Elektronik og Anden industri, jf. i øvrigt tabel 3.

4 4 Den mindre variation indenfor de enkelte hovederhverv, der blev rapporteret ved den seneste måling, synes denne gang at være tilbage på et lidt højere niveau, i øvrigt i fuld overensstemmelse med tidligere målinger. For Landbrug, fiskeri og råstofudvinding har den faktiske i 2. kvartal været en blandet fornøjelse. Hverken produktion, beskæftigelse eller resultat har nær kunnet leve op til de forventninger, der blev stillet for et kvartal siden. For de øvrige variable, investering, salgspriser og konkurrenceevne på hjemmemarked og eksportmarked, har en i 2. kvartal været uændret i forhold til 1. kvartal, hvilket er i overensstemmelse med de rapporterede værdier ved den seneste måling. Dette hovederhverv har da også de klart mest afdæmpede forventninger til det kommende kvartal. Her bør nævnes de signifikant negative forventninger til beskæftigelsen (forventet nettotal 22), men det bør også bemærkes at ingen af de øvrige variable, bortset fra konkurrenceevnen på eksportmarkedet, forventes at udvikle sig positivt. I den modsatte ende optræder Finansvirksomhed og forretningsservice igen med en særdeles positiv faktisk og forventet. Sektoren er den eneste, der kan præstere lutter signifikant positive tal for samtlige variable, både når det gælder faktisk og forventet. Også her må der dog som ved de øvrige hovederhverv konstateres en betydelig forskel mellem, hvad der var forventet ved sidste måling og hvorledes den faktiske gik. Industrien ligner til dels Finansvirksomhed og forretningsservice (bortset fra det absolutte niveau) derved, at den også har oplevet en positiv i det seneste kvartal, har generelt positive forventninger til det kommende kvartal og må notere en skuffende faktisk i forhold til hvad der var forventet. De positive toner findes også indenfor Handel og restauration. Ser man bort fra konkurrenceevnen på eksportmarkedet, har dette erhverv i det seneste kvartal oplevet en særdeles positiv, der i lighed med de øvrige erhverv ikke når op på det forventede niveau. For det kommende kvartal er forventningerne da også meget positive, og for flere variables vedkommende er der tale om de mest positive forventninger blandt alle erhverv. For Bygge- og anlægsvirksomhed er situationen med hensyn til den faktiske som for hovedparten af erhvervene: en positiv, men klart under hvad der var forventet. Med hensyn til den forventede har erhvervet signifikant positive forventninger til produktion, resultat og salgspriser (nettotal på henholdsvis 11, 17 og 8), mens konkurrenceevnen på eksportmarkedet forventes at udvikle sig negativt, i øvrigt en som bygge- og anlægsvirksomhed er ene om. Endelig kan Transportvirksomhed og telekommunikationsservice som de fleste øvrige erhverv rapportere om en generel positiv faktisk, mens erhvervet er det eneste, hvor flere af de faktiske tal overrasker positivt. For det kommende kvartal er der bortset fra beskæftigelsesudsigterne tale om positive forventninger. Netop en i beskæftigelsen forventes også i det kommende kvartal at være signifikant negativ. Som en del af interviewene spørges der også til eventuelle faktiske og forventede produktionsbegrænsninger. Her er der stadig ingen problemer med at skaffe arbejdskraft. Det erhverv, hvor flest har oplevet produktionsbegrænsninger relateret til arbejdskraften, er landbrug, fiskeri og råstof, hvor 8% udtrykker, at de har haft sådanne problemer. Derefter følger bygge- og anlægsvirksomhed, hvor 6% har oplevet sådanne problemer, mens tallet for de øvrige sektorer ikke overstiger 1%. Heller ikke for det kommende kvartal forventes der problemer med at skaffe arbejdskraft.

5 Tabel 3. i 2. kvartal 2002 ift. 1. kvartal 2002 og forventet i 3. kvartal 2002 ift. 2. kvartal Nettotal a. Hovederhvervet industri, opdelt på brancher. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser 5 på hjemmemarked på eksportmarked Nærings- og nydelsesmiddel Jern og metal Elektronik Anden industri Industri samlet a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Indenfor de enkelte brancher i industrien træder Elektronikindustrien frem som den branche, hvor den faktiske for 2. kvartal adskiller sig mest fra, hvad der var forventet ved den sidste måling. For alle otte variable er der tale om en faktisk, der halter langt bagefter, hvad virksomhederne selv forventede. For de fire delelementer af den samlede indikator (produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat) er der tale om faktiske tal under gennemsnittet for industrien som helhed. Branchen har dog ikke mistet optimismen, således er det, når man ser bort fra variablen produktion, den branche, der har de mest positive forventninger til det kommende kvartal. Nærings- og nydelsesmiddelbranchen har også oplevet en generelt skuffende faktisk sammenholdt med, hvad virksomhederne her forventede ved forrige måling. Den mest interessante undtagelse fra dette billede er den faktiske beskæftigelse, hvor branchen som den eneste indenfor industrien har oplevet en signifikant positiv i den seneste kvartal (nettotal 12). For det kommende kvartal er der generelt tale om forventninger under gennemsnittet for industrien. For Jern- og metalindustrien og Anden industri er der overvejende tale om en positiv faktisk, der dog som helhed ikke lever op til det forventede. Det bør dog nævnes, at disse to brancher som de eneste rapporterer om en signifikant positiv faktisk i resultatet (nettotal på 34 henholdsvis 22). Ser man i de kvalitative udsagn, kan man finde mulige forklaringer på den meget negative faktiske i konkurrenceevnen på eksportmarkedet, som anden industri har oplevet. Ved denne måling bliver faldet i dollarkursen ofte angivet som årsag til, at konkurrenceevnen på eksportmarkedet er mindre end, hvad

6 6 man forventede ved den seneste måling. Forventningerne til det kommende kvartal er, specielt for anden industri, stadig positive om end på et lavere niveau end ved den seneste måling.

7 7 3. Hovedtendenserne, opdelt på beskæftigelsesområder. Tabel 4. i 2. kvartal 2002 ift. 1. kvartal 2002 og forventet i 3. kvartal 2002 ift. 2. kvartal Nettotal a. Opdelt på beskæftigelsesområder. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked Frederikshavn Hjørring Brønderslev Aalborg Mariager Fjord Vesthimmerland Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Endnu en gang viser opdelingen på regioner, at der er en betydelig variation i såvel den faktiske som den forventede for de forskellige dele af Nordjylland. For Vesthimmerland, der ved den seneste måling havde forventninger under gennemsnittet for produktion, ordreindgang og resultat, har den faktiske til dels bekræftet disse forventninger. Således har Vesthimmerland oplevet nettotal på henholdsvis 5 og 1 for produktion og ordreindgang. Dette er klart under gennemsnittet for alle virksomheder i Nordjylland. For en i resultatet, med nettotal på 45, er der tale om det klart bedste blandt de seks regioner og væsentligt over det forventede, mens Vesthimmerland også har oplevet en under det nordjyske gennemsnit for beskæftigelsen. De øvrige fire variable har også været under gennemsnittet, men dette har tilsyneladende ikke påvirket forvent-

8 8 ningerne til det kommende kvartal. I hvert fald har virksomhederne i Vesthimmerland de mest positive forventninger blandt alle nordjyske virksomheder til produktion (39), ordreindgang (44), beskæftigelse (18) og konkurrenceevne på eksportmarked (16). Aalborg havde ved den seneste måling forventninger til 2. kvartal, der var på linie med gennemsnittet blandt de nordjyske virksomheder. Den faktiske er for Aalborgs vedkommende også omkring gennemsnittet. Det bør dog noteres, at Aalborg er den eneste region, hvor den faktiske ligger under den forventede for samtlige otte variable. Dette kan forklare den mere beherskede optimisme blandt virksomhederne i Aalborg området, hvor forventningerne til det kommende kvartal er under gennemsnittet og i flere tilfælde blandt de laveste. Således forventes der en uændret i beskæftigelsen (nettotal 2), en opfattelse der kun deles af Hjørring, mens de øvrige regioner forventer en stigning. Netop virksomhederne i Hjørring området har oplevet en faktisk, der falder bedst i tråd med, hvad der forventedes ved den seneste måling. Her placerede Hjørring sig generelt under gennemsnittet, men det forhold, at forventningerne ikke skuffede så meget som hos de øvrige regioner, betyder, at virksomhederne i Hjørring området kun ligger under gennemsnittet for resultat, investering og konkurrenceevne på eksportmarkedet. Brønderslev regionen, der ved sidste måling havde nogle af de mest positive forventninger, har heller ikke fået indfriet disse. Ser man bort fra beskæftigelse og salgspriser, er der for de øvrige variable tale om værdier klart under det forventede. Regionen har dog til trods for dette bevaret sin optimisme, og melder ud med forventede værdier over gennemsnittet for fem af de otte variable. Virksomhederne i Mariager Fjord regionen har til dels oplevet en, der minder om den som virksomhederne i Aalborg området har oplevet. Blandt de mest interessante undtagelser finder vi, at for såvel konkurrenceevnen på eksportmarkedet som investeringerne har de faktiske tal overrasket positivt. Det kan eventuelt forklare de lidt mere positive forventninger til det kommende kvartal i forhold til gennemsnittet af de nordjyske virksomheder. I Frederikshavn området finder vi tal for den faktiske, der om end de ikke kan leve op til de meget positive forventninger, der var stillet i seneste måling, er blandt de bedste i hele Nordjylland. Forventningerne til det kommende kvartal er da også mere positive end gennemsnittet af nordjyske virksomheder. Endnu en gang er det værd at bemærke de signifikant positive forventninger til beskæftigelsen i Frederikshavn området.

9 9 4. Hovedtendenserne, opdelt på antal beskæftigede. Tabel 5. i 2. kvartal 2002 ift. 1. kvartal 2002 og forventet i 3. kvartal 2002 ift. 2. kvartal Nettotal a. Opdelt efter antal ansatte. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser på hjemmemarked på eksportmarked 5-9 ansatte ansatte ansatte Total a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele vejet for virksomhedernes andel af beskæftigede. De øvrige nettotal beregnes på tilsvarende måde. Fremhævede tal grønne for positive og røde for negative - er udtryk for forskelle, som er så store, at de næppe kan tilskrives tilfældigheder, se i øvrigt afsnittet om den anvendte metode. Opdelingen på størrelsesgrupper viser også en vis variation. Betragtes den faktiske, ses det, at det er de store virksomheder (100+ ansatte), der trækker gennemsnittet ned for den sammensatte konjunkturindikator med værdier for den faktiske i henholdsvis produktion, ordreindgang og beskæftigelse på 2, 3 og -5. Alle værdier er statistisk insignifikante svarende til en uændret. Sammenholdt med de homogene meget positive forventninger, der rapporteredes af panelet ved den seneste måling, medfører dette også, at det er de store virksomheder, der har oplevet den største forskel mellem forventet værdi og den faktiske. Dette til trods er der ikke den store forskel mellem de forskellige virksomhedsstørrelser med hensyn til den fremtidige. Det bør dog nævnes, at hvor de små (5-9 ansatte) og mellemstore virksomheder (10-99 ansatte) forventer en stigning i beskæftigelsen (nettotal på henholdsvis 9 og 8), har de store virksomheder en forventning om et fald i samme (nettotal 6). Tilsvarende forventer de store virksomheder en uændret i salgspriser og konkurrenceevne på eksportmarkedet, hvor de små og mellemstore virksomheder her har forventninger om en stigning.

10 10 5. Metode. Nordjysk Konjunkturbarometer Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Typer af spørgsmål Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig på et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer, har indtil 1. kvartal 2001 været varetaget af AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S i fællesskab. Fra og med 1. kvartal 2001 er ansvaret for dataindsamling og vedligehold af panel overgået til Jysk Analyseinstitut A/S. I forbindelse med denne omlægning er der sket en vis udskiftning af paneldeltagerne, idet en række af de virksomheder, som AF hidtil har haft kontakten til, har valgt at sige fra. Den fremtidige panelsammensætning vil blive tilstræbt i størst mulig grad at udgøre en statistisk repræsentativ stikprøve af nordjysk virksomheder. Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare på de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den pågældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. den samlede ordrebeholdning, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne. Tidsreferencer Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om innovation, mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året.

11 11 Sæson Udsnit og opregning Resultater Nettotal Beregning af usikkerheden på nettotal Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korrigering for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Vi har derfor valgt at supplere med en sæsonkorigeret indikator for den faktiske. Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30% af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning på brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat på brancher på samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning på brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed på de beregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke blot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger både af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret på spørgsmålet, samt af svarenes fordeling på alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I tabellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed på 95%, angivet med fed grøn for positive og rød for negative nettotal. En redegørelse for, hvorledes beregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.