Nordjysk Konjunkturbarometer

Transkript

1 1 Nordjysk Konjunkturbarometer.RQMXQNWXUDQDO\VHJUXSSHQ,,QVWLWXWIRU(UKYHUYVVWXGLHU$DOERUJ8QLYHUVLWHW Jesper Lindgaard Christensen Bent Dalum Lars Gelsing Carsten Stig Poulsen 1. Baggrund 2. kvartal kvartal 1999 Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Barometret rapporterer svar fra et fast panel på cirka 1000 repræsentativt udvalgte nordjyske virksomhedsledelser vedrørende deres forventninger til udviklingen i en række økonomiske variable i det givne kvartal - sammenholdt med den faktiske udvikling i det foregående kvartal. Princippet i barometret følger i vid udstrækning de tilsvarende konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik af hensyn til sammenligning af den nordjyske udvikling med hele landet. Nordjysk Konjunkturbarometer er dog baseret på et væsentligt mere detaljeret datagrundlag - det omfatter flere branchegrupper samt en opdeling på 6 geografiske delområder. Datagrundlaget indsamles af AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut. De gennemførte analyser respekterer virksomhedernes krav om anonymitet. Målingen er gennemført i august Der er blevet spurgt om forventninger til udviklingen i 3. kvartal 1999 sammenholdt med den faktiske udvikling i 2. kvartal Desuden er der spurgt til den faktiske udvikling i 2. kvartal 1999 sammenholdt med den faktiske udvikling i 1. kvartal Det er fjerde gang Nordjysk Konjunkturbarometer offentliggøres, som således har været i gang i et år. Virksomhederne spørges generelt, om en given aktivitet, såsom produktion og beskæftigelse, forventes at blive større, uændret eller mindre. Svarene fordeles procentisk på disse tre grupper. Forskellen mellem et procenttal for større og mindre benævnes et nettotal. Resultaterne fremlægges i form af nettotal i vedlagte sæt på 5 tabeller, der er opbygget efter samme struktur som i tidligere udgaver af Nordjysk Konjunkturbarometer. En del af tallene er

2 2 fremhævede, hvilket betyder at de er statistisk signifikante. Hermed menes, hvorvidt de enkelte nettotal med rimelig statistisk sikkerhed kan siges at afvige fra 0. I almindelighed skal man være mere varsom med at fortolke nettotallene, når man dykker ned i materialet, hvad enten det er branchevis eller geografisk. Når en stikprøves størrelse aftager, skærpes kravet til, om man kan tillade sig, at fortolke et nettotal som værende forskelligt fra 0. Det er dette forhold fremhævningen tager højde for. Hvis man f.eks. sammenligner et nettotal på +3 med et på 3, og ingen af dem er fremhævede, kan man ikke tillade sig, at konkludere, at de er forskellige. 2. Forventningerne for 2. kvartal sammenholdt med den faktiske udvikling. I figur 1 vises den såkaldte sammensatte konjunkturindikator, som består af et uvejet gennemsnit af de fire af de i figur 2 angivne otte størrelser. De fire mest centrale variable mht. konjunkturforudsigelsen er produktion, beskæftigelse, ordreindgang og resultat, jf. nærmere noten til figur 1. Oversigten muliggør en sammenligning af de tidligere offentliggjorte forventninger for 2. kvartal 1999 med den nu - af virksomhederne selv - faktisk konstaterede udvikling. Figur 1. Forventet og faktisk udvikling i den sammensatte konjunkturindikator kvartal kvartal kvartal kvartal 99 Faktisk udv. 17,25 6-2,5 21,75 3. kvartal 99 Forventet udv , Den samlede konjunkturindikator består af et simpelt gennemsnit af nettotallene for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat og er et mål for den kortsigtede realøkonomiske udvikling. Se i øvrigt baggrunden for konstruktionen af den samlede indikator i notat af 20. marts 1999 af Carsten Stig Poulsen, som kan downloades fra Nordjysk Konjunkturbarometers homepage, Af figur 1 ses det, at der nu begynder at tegne sig et billede af betydelig overensstemmelse mellem forventet og faktisk udvikling i den sammensatte konjunkturindikator. De målte afvigelser er så små, at de kan betragtes som tilfældigheder. Den optimisme, som prægede sidste kvartals måling er totalt set blevet indfriet. For det kommende kvartal er forventningerne lidt mere afdæmpede, men der er fortsat tale om en klar positiv udvikling.

3 3 Figur 2. Forventet og faktisk udvikling, opdelt på otte indikatorer. Nettotal. Produktion Faktisk udv Forventet udv Ordreindgang Faktisk udv Forventet udv Beskæftigelse Faktisk udv Forventet udv Resultat Faktisk udv Forventet udv Konkurrenceevne- hjemmemarked Faktisk udv Forventet udv Konkurrenceevne- eksportmarked Faktisk udv Forventet udv Investering Salgspriser Faktisk udv Forventet udv Faktisk udv Forventet udv

4 4 Barometrets forudsigelser af udviklingen i 2. kvartal 1999 (sammenholdt med 1. kvartal 1999) synes at ligge relativt tæt på den nu konstaterede udvikling. Forventningerne til produktionen var et nettotal på 23, som viste sig at blive 26. Forventningerne til ordreindgangen var et nettotal på 22, der viste sig at blive 23, og forventningerne til beskæftigelsen var 12, der viste sig at blive 19. Vedrørende virksomhedernes resultat forventedes et nettotal på 21, der viste sig at blive 19. Danmarks Statistiks Konjunkturbarometer for industri har siden efteråret 1998 tegnet et billede af negative forventninger for dansk industri - et billede som også genfindes i den regionale opdeling af dette barometer for Nordjylland, der ikke publiceres, men dog kan rekvireres hos Danmarks Statistik. De negative toner er blevet afdæmpet yderligere hen gennem 1999, men de forventede nettotal for produktion og beskæftigelse i nordjysk industri i 3. kvartal 1999 rapporteres til 13 og 14, dvs. der fortventes konjunkturnedgang, omend graden af gråt i de rapporterede forventninger fortsat bevæger sig mod en lysere nuance. 3. Resultater for 3. kvartal 1999 Forventningerne for 3. kvartal 1999, jf. nærmere i tabel 1 i tabelbilaget samt figur 2, peger på en forsættelse af den konjunkturfremgang, som blev rapporteret i forventningerne til 2. kvartal Dette ytrer sig i form af: ændring i nettotallet for produktionen fra 26 til 17. ændring i nettotallet for ordreindgangen fra 23 til 19. ændring i nettotallet for beskæftigelsen fra 19 til 12. ændring i nettotallet for resultatet fra 19 til 20. De positive nettotal for produktion, ordreindgang og beskæftigelse mindskes en smule, men samtlige fire nettotal er fortsat signifikant positive. Konjunkturfremgangen forventes således at fortsætte; men tempoet i fremgangen forventes at blive en anelse mindre. Den forventede positive udvikling for det samlede nordjyske erhvervsliv genfindes i større eller mindre grad i alle de seks overordnede branchegrupper, jf. tabel 2 i tabelbilaget. På nær to tilfælde er nettotallene for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat signifikante positive. De to undtagelser er ordreindgangen i Bygge- & anlægsvirksomhed og resultatet i Finansieringsvirksomhed & forretningsservice, hvor nettotallene er positive, men ikke signifikante. Inden for industrien, jf. tabel 3, er mønstret lidt mere differentieret. Nettotallet for produktion og beskæftigelse afviger således ikke fra 0 for Jern- & metalindustrien, ligesom nettotallet for den forventede beskæftigelse for Elektronikindustrien heller ikke afviger signifikant fra 0. Resultatet forventes dog at udvikle sig signifikant positivt for alle fire industribrancher. Generelt synes Jern & metalindustrien således af have relativt afdæmpede forventninger, mens de øvrige tre industribrancher er præget af signifikant positive forventninger.

5 5 Vedrørende de 6 geografiske beskæftigelsesområder, jf. tabel 4, er der signifikant positive nettotal for forventet produktion i Aalborg, Mariager Fjord og Vesthimmerland, mens der er positive men ikke signifikante nettotal for Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev. Vedrørende forventningerne til beskæftigelsen er nettotallene signifikant positive, undtagen for Frederikshavn, Hjørring og Vesthimmerland. Endelig viser tabel 5, at der forventes signifikant positive nettotal for produktion for alle tre størrelseskategorier, mens beskæftigelsesforventningerne alene er signifikant positive for virksomhedsgrupperne med og mere end 100 ansatte. Den tredje gruppe i materialet, virksomheder med 5-9 ansatte, rapporterer et forventede nettotal beskæftigelsen, som ikke afviger fra 0. Beskæftigelsesfremgangen forventes således primært at komme hos gruppen af mellemstore og store virksomheder. De optimistiske forventninger i nordjysk erhvervsliv, som blev målt for 2. kvartal 1999, synes ifølge virksomhedernes egen rapportering at være blevet indfriet. Dette fremgangsmønster forventes at forsætte i 3. kvartal 1999, om end tempoet i fremgangen forventes at være en anelse langsommere end i 2. kvartal. Når materialet underopdeles, spores især en mere beherskede forventninger i Jern & metalindustrien, ligesom der geografisk tegner sig et billede af mere beherskede forventninger i den nordlige del af amtet. Sammenfattende tegner der sig et mønster, hvor forventningerne for 3. kvartal 1999 peger på en forsættelse af den konjunkturfremgang, som blev rapporteret i forventningerne til 2. kvartal Tempoet i fremgangen forventes dog at blive en anelse mindre. Innovation i Nordjyske virksomheder Én gang om året er spørgerammen for konjunkturbarometret udvidet til at omfatte forhold i virksomhederne som har interesse for vurderingen af virksomhedernes syn på fremtiden, men som ikke antages at ændre sig så meget, at en kvartalsvis måling er berettiget. I forbindelse med målingen i 2. kvartal 1999 stilledes en række spørgsmål om virksomhedernes innovationsaktiviteter, deres opfattelse af de betingelser, hvorunder de udføres, og deres planer om innovation. Med innovationsaktiviteter menes aktiviteter, der tager sigte på at udvikle eller væsentligt at forbedre produkter eller tjenesteydelse på markedet (produktinnovation) eller som tager sigte på nye eller væsentligt forbedrede produktionsmetoder (procesinnovation). Med ny menes ny for virksomheden, uanset om tilsvarende produkt/proces allerede findes på markedet Resultaterne fra den nordjyske undersøgelse viser, at cirka 7 af 10 nordjyske virksomheder i sektorerne industri og finans/forretningsservice har haft innovationsaktiviteter inden for 1 år. En forholdsvist stor andel (85%) har også planer om at være innovative fremover. 2/3 af virksomhederne mener, at innovation er af afgørende eller stor betydning for deres konkurrenceevne. Mulighederne for at gennemføre innovation er i første række afhængig af kvalificeret personale. Opsummerende kan man sige, at generelt er mønstret i denne undersøgelse i god overensstemmel-

6 6 se med andre, lignende undersøgelser1. Dog har der vist sig et niveau af innovationsaktivitet i nordjyske erhvervsliv, som man måske på baggrund af tidligere undersøgelser kan karakterisere som overraskende højt. Tidligere undersøgelser inden for fremstillingssektoren har fundet, at rundt regnet halvdelen af virksomhederne er innovative, og det endda over en to- eller treårig periode. 1 F.eks innovationsundersøgelser under EU-koordinering (Community Innovation Survey) og undersøgelser i DISKO-projektet (Danske InnovationsSystem i KOmparativ belysning, Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Se evt.